Bladet Arbejdsgiverne nr. 1 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 1 | 24. januar 2018 | 109. årgang

Bladet

Bitre ord om ny AUB-ordning Fradrag er nu permanent Gazeller i store ﬂokke

Generationsskifte i vvsbranchen Fokus på installatøren

Indhold

Januar 2018

27-31

Kompliceret regnestykke om lærlinge

Udvalgsformand: Nye regler virker imod hensigten

Kort nyt

Produktions- og driftslederuddannelsen – et stærkt uddannelsestilbud

Forsikringsselskab siger nej til ukrudtbrændere

Samarbejde om mobilt tilbudssystem

Forsikringsselskab siger nej til ukrudtbrændere

Gassikkerhedsregler moderniseres og bliver mindre detaljerede

Q-kontrol rykker en klasse op

Ramte muren efter tre års vækst

Efterlyser forklaringer på de mange nye tilfælde af legionærsyge

Installationer lever ikke op til lovkrav

BR18 har fået sin egen hjemmeside

Protester mod udvidelse af støtte til varmepumper

Kunderne køber i stigende grad selv

Hovederne har rullet i byggeskandale

Business & branche

Barometer

AL Efteruddannelse

Medlemmerne i kikkerten

Foreningsnyt/navne

Leverandører & partnere

Nye regler for el-installationer

30 Gazelle-vindere hos Arbejdsgiverne

Portræt af en succes: Fra nul til 39 ansatte på knap otte år

5-dobbelt Gazelle: Kontoret er vigtigt

TEMA: INSTALLATØR 8 Håndværkerfradraget er kommet for at blive

Har du haft en guldlærling?

Fradrag for 2,8 milliarder

Verifikation – eftersyn, afprøvning og rapportering

Ung vvs-mester vil have førertrøjen på

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

LEDER

Bladet

Ud med facitlisten – installatørerne kan tænke selv

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

I 2018 er der godt nyt for installatørerne – og knap så godt nyt. Året vil her for mange vvs-virksomheder blive formet af den nye gaslov, som er ved at blive moderniseret. Den største forskel bliver, at man går fra de meget detaljerede krav i gasreglementet til de funktionsbaserede krav, vi kender fra bygningsreglementet.

Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk

Facitlisten er altså væk. Hvor man før kunne finde præcise værdier og krav i gasreglementet, skal man nu selv synliggøre og dokumentere ens valg. Det er en mere moderne tilgang, hvor man lægger op til, at installatøren selv kan træffe de rigtige beslutninger – han skal bare kunne dokumentere hvordan. Eller sagt på en anden måde, så udviser man tillid til, at installatørerne er kompetente fagfolk, der faktisk kan tænke selv.

Annoncesalg Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf. 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms. Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485. ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg, Vestergaards Bogtrykkeri Forsidefoto Fra Thy VVS, se billedteksten side 12. En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Desværre lægges der også op til at sløjfe DG-mærkningen og i stedet indføre et krav om CE-mærkning på en del af produkterne – og er de ikke CE-mærkede, skal installatørerne kunne dokumentere, at de lever op til kravene. Her bliver installatørerne altså pålagt et større krav til dokumentationen, som de i øvrigt efterfølgende skal opbevare i en årrække. Det er en flytning af ansvaret for produkternes lovlige anvendelse fra producenten og over på installatøren. Det havde vi gerne set anderledes i Arbejdsgiverne. Derfor har vi indgivet et høringssvar om, at vi advarer mod at påføre installatørerne denne øgede byrde. De skal i forvejen bruge rigelig tid på papirarbejde – og det er ikke i orden. I Arbejdsgiverne kæmper vi for, at virksomhederne skal have lov til at koncentrere sig om at drive forretning og dermed skabe mest mulig vækst, velstand og arbejdspladser for Danmark. Derfor er administrative byrder noget, vi holder skarpt øje med og konstant forsøger at holde fra døren på vores medlemsvirksomheders vegne. Er du nysgerrig efter at vide mere om hvordan, at det arbejde foregår, er du velkommen til at kontakte mig eller én af vores dygtige fagfolk. Vi vil meget gerne høre mere om dine vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Læs også side 15

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Facebook

Bemærk: Ny mailadresse til Bladet Arbejdsgiverne: redaktion@arbejdsgiverne.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 3

Kompliceret regnestykke om lærlinge

Først nu er det blevet muligt for den enkelte virksomhed at beregne konsekvenserne af den nye AUB-ordning. Men det kræver stor tålmodighed. Af Jens Holme

Praktikplads-AUB – hvad betyder det for ? dig som arbejdsgiver

17 måneder efter aftalen blev indgået og flere uger efter dens ikrafttræden fik landets virksomheder tilsendt en pjece og en vejledning om de nye regler om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den nye AUB-ordning er et resultat af en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra august 2016. Bidrager man ikke til at uddanne unge, skal man bidrage økonomisk. Og kommer man over målet, får man en bonus. Det er den letforståelige logik bag den nye AUB-ordning. Ifølge ordningen skal virksomheder med faglærte have et bestemt antal lærlinge ansat pr. 1. januar 2018 for at undgå et merbidrag. Siden aftalen blev indgået har der været brygget på, hvordan ordningen nærmere skulle indrettes, og hvordan virksomhederne kunne regne ud, om de har det rigtige antal lærlinge. Og det er her vreden sætter ind. Hvis man vil lave en beregning skal regnes på antallet af faglærte, branchens såkaldte målratio og flere andre

ting. Og hvis man er så uheldig at have ansat en bageruddannet som ufaglært i en smedevirksomhed tæller han med som faglært. Kort sagt, det vil kræve en solid lommeregner og god tid, som de fleste virksomhedsejere ikke har for meget af. Derfor foretrækker de fleste formentlig at vente til april, hvor virksomheden får tilsendt en forskudsopgørelse, der angiver om virksomheden står til at få bod eller bonus. Og først i juni 2019 får man en slutopgørelse, der fortæller, om man skal betale en regning eller har penge til gode for kalenderåret 2018. På Virk.dk kan man downloade en vejledning til beregningsmetoden og et eksempel på, hvordan man beregner et cirkatal for antallet af lærlinge, man skal have ansat. Nemmere er det at benytte et regneark, som SMVdanmark har udviklet på opfordring fra Arbejdsgiverne. Her kan man sætte sine egne tal ind og få et foreløbigt resultat. Regnearket kan downloades på SMVdanmarks hjemmeside.

Alle virksomheder har i januar fåret tilsendt en pjece om de nye regler om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). 1 Praktikplads-AUB – hvad

betyder det for dig som

arbejdsgiver?

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Udvalgsformand: Nye regler virker imod hensigten De nye AUB-regler motiverer ikke virksomhederne til at tage flere elever, tværtimod, fastslår formanden for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg. »Det er noget forfærdeligt makværk, og de nye regler virker stik imod hensigten.« Det er en ophidset formand for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg, som kommenterer de nye regler om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som blev offentliggjort i begyndelsen af januar. »Jeg er både vred og trist,« erklærer udvalgsformanden, Torben Smidstrup, ejer af og direktør for SteelXperts i Holstebro og medlem af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse. »Jeg en klar tilhænger af, at man straffer de virksomheder, som unddrager deres forpligtelse til at tage lærlinge og præmierer dem, der tager mange lærlinge. Men jeg kan virkelig ikke forstå det her rendyrkede makværk af en model, som de færreste virksomhedsejere vil give sig tid til at gennemskue,« siger Torben Smidstrup. Har beregnet selv Men det administrativt besværlige er ifølge udvalgsformanden ikke det værste: »Jeg har sat tallene for min egen virksomhed ind i SMVdanmarks AUB-beregningsmodel. Og resultatet er skræmmende. Jeg havde en klar forventning om, at hensigten med at omlægge AUB-bidrager var, at virksomhederne skulle tage flere elever. Men ifølge beregningen er det nok, at en virksomhed som min med 43 ansatte kun har en enkelt elev for at undgå at skulle betale straf. Det er betydelig færre end de 4-5 elever og lælinge, der er det normale hos os,« siger Torben Smidstrup og uddyber:

»Jeg havde imødeset, der vil opstå et hav af klagesager, når mange virksomheder ville få krav om, at de skulle øge antallet af elever og lærlinge og ikke kunne forstå de beregningsmetoder, der lå til grund. Nu ser det ud som om, at man nærmest motiverer virksomhederne til at tage færre elever. Som jeg ser det vil det gå ud over forståelsen og velvilligheden hos virksomhederne til være med til at oplære og uddanne den næste generation. Og det er det, der gør mig virkelig trist.« Ifølge Torben Smidstrup ville det være langt mere enkelt og virkningsfuldt blot at hæve AUB-bidraget for alle virksomheder og bruge pengene på at give en præmie til de virksomheder, der tager mange elever. »En nem, enkel og selvfinansierende ordning. Jeg fatter ikke, at man finder på at lave noget så administrativt besværligt som det her, og som alligevel intet flytter,« siger formanden for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg. Udsæt et halvt år Hos SMVdanmark lyder anbefalingen, at den nye AUB-ordning bør udsættes et halvt år: »I stedet for at skabe nye lærepladser vil det nye praktikplads-AUB skabe store mængder administrativt bøvl. Den nye ordning straffer samtidig de virksomheder, der i forvejen tager mange lærlinge. Det eneste ansvarlige er derfor at give AUB-ordningen et vrid mere og udsætte ikrafttrædelsen med seks måneder,« siger SMVdanmarks vicedirektør, Jakob Brandt.

Torben Smidstrup: »De nye regler virker imod hensigten.«

Jakob Brandt: »Udsæt ikrafttræden i et halvt år.«

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 5

375 millioner skal have nyt job Robotter, selvkørende biler, kunstig intelligens og anden ny teknologi kan i fremtidens arbejdsmarked især gøre det svært for chauffører og operatører. Smede, mekanikere, ansatte i servicebranchen samt lager- og kontormedarbejdere vil også mærke konsekvenserne af ny teknologi. Det viser en ny rapport fra konsulenthuset McKinsey. Dermed har mellem 250.000 og 300.000 personer på det danske arbejdsmarked et job, som fremover vil blive udfordret af ny teknologi. På verdensplan vil den øgede automatisering ifølge McKinsey koste 375 millioner mennesker – svarende til 14 procent af den globale arbejdsstyrke – deres nuværende job frem mod 2030. Denne massive omkalfatring af arbejdsmarkedet vil ikke imidlertid næppe betyde, at millioner af mennesker vil stå uden job. For højere produktivitet, øget efterspørgsel fra en større global middelklasse, investeringer i ny teknologi og en demografisk udvikling med flere ældre vil tilsvarende skabe nye job og dermed kompensere for de forsvundne. »Denne jobskabelse kan mere end modregne de job, der mistes til øget automatisering. Intet af det vil ske af sig selv – det vil kræve, at erhvervslivet og regeringer griber muligheden for at booste jobskabelsen, og at arbejdsmarkedet fungerer,« står der i rapporten fra McKinsey. Ingeniører og andre i teknologitunge job vil være blandt fremtidens vindere på arbejdsmarkedet. Her vil robotter og kunstig intelligens nemlig netto skabe mere beskæftigelse frem mod 2030.

Vidste du…

Siden 2013 er beskæftigelsen i Danmark steget med ca. 3000 personer hver eneste måned, og i dag har beskæftigelsen nået et niveau, der kun lige akkurat overgås af danmarksrekorden fra 2008, skriver nyhedsbrevet Agenda. En stor del af beskæftigelsesvæksten har været drevet af udlændinge, men tilstrømningen er det seneste år faldet markant. I 2013 var det næsten 9 ud af 10 nye job i Danmark, netto, der blev besat af en person fra et andet EU-land. I 2017 var andelen faldet til hver 10. Særligt polakkerne kommer i langt mindre grad end tidligere til Danmark. Hvor de i 2013 besatte 21 procent af de nye job, besætter de i dag kun to procent.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Kort fortalt

Kommunikation med Arbejdstilsynet skal være digital Siden 1. januar har det været obligatorisk for virksomhederne at melde tilbage digitalt til Arbejdstilsynet, når de fx skal fortælle Arbejdstilsynet, hvordan de har efterkommet et påbud eller ønsker at svare på en skriftlig høring om en påtænkt afgørelse. Det skal ske gennem Arbejdstilsynets selvbetjeningsløsning OnlineAt. Tidligere har flertallet af virksomheder brugt en papirblanket. Hvis virksomheden ønsker at søge om at få forlænget fristen for at efterkomme en afgørelse, skal det også ske digitalt, hvis afgørelsen er sendt i det nye år. Skal orientere Som altid skal virksomheden orientere Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) eller en repræsentant for de ansatte (i virksomheder uden AMO) om, hvordan virksomheden har løst det pågældende arbejdsmiljøproblem. Det skal ske, inden virksomheden melder tilbage til Arbejdstilsynet. Tidligere skrev AMO eller repræsentanten for de ansatte under på, at de var orienteret i selve papirblanketten. Fremover skal virksomheden tjekke af i OnlineAt, at AMO/repræsentanten for de ansatte er orienteret. De nye regler er beskrevet i en bekendtgørelse om obligatorisk digital kommunikation til Arbejdstilsynet og indføres som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 20162020, der har til formål at øge digitaliseringen af den offentlige sektor. Da adgang til OnlineAt kræver NemID repræsenterer overgangen til obligatorisk brug af OnlineAt samtidig en mere sikker løsning. På OnlineAt kan virksomheden og Arbejdsmiljøorganisationen se en status over påbud, tilbagemeldingsfrister og afgørelser på sager i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

ENERGISTYRELSEN har fra den 1. januar overtaget en række myndighedsopgaver fra Energinet. Det gælder blandt andet administration af støtte til solceller, husstandsvindmøller, vindmøller og biogas, herunder afgørelser om støtte/nettoafregning, afregning af pristillæg og efterfølgende ændringer og flytninger (de såkaldte PSO-opgaver). Opgaverne bliver varetaget af Energistyrelsens Center for Energiadministration, som har hjemme i Esbjerg. BANKERNE tager større risici i deres udlån i takt med at overskuddene vokser, konstaterer Nationalbanken. Men bankerne skal passe på med ikke at blive for optimistiske. De bør allerede nu ruste sig til, at det kan gå den anden vej igen på et tidspunkt. Det skriver Nationalbanken i en analyse af Danmarks finansielle stabilitet. SERVICEHAVN – Det hollandske selskab VBMS, der skal etablere havkabler til Arkona Wind Farm projekter, har valgt Rønne Havn som servicehavn for de mange specialfartøjer, der deltager i arbejdet. Arbejdet starter i april næste år og strækker sig seks måneder frem. Arkona Wind Farm projektet ligger 35 kilometer nordøst for den tyske ø Rügen. FOLKETAL – Hovedparten af kommunerne oplevede befolkningstilvækst i løbet af 2016, viser en ny rapport. Kun i 19 kommuner var udviklingen negativ. I procenter lå København også i top sammen med Vallensbæk med en vækst på 1,9 procenttæt fulgt af bl.a. Horsens, Holstebro og Holbæk. De største fald var der i Ærø og Struer kommuner. HOTELLER – Frem mod 2021 stiger antallet af hotelværelser med 45 procent i København. Op imod 7000 nye værelser er på vej svarende til byggeri for mindst syv-otte mia. kr. Efter store hotelåbninger sidste er der nu 18.000 værelser i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Tårnby og Dragør. GRØN ENERGI – Danmarks udbygning af grøn energi i form af vindmøller på land og solceller sker i et højere tempo, end det var forventet i energiaftalen fra 2012. Det viser en ny opgørelse fra Energi- og Klimaministeriet. I aftalen forventes en nettoudbygning med landvind på 500 MW i hele perioden. Sidst i november 2017 var der netto opstillet 924 MW siden 2012. UDLÆNDINGE – Stadig flere virksomheder forventer at rette blikke uden for Danmarks grænser, når ledige stillinger skal besættes. Det viser en You Gov-undersøgelse fra Lederne. 26 procent af de adspurgte ledere forventer at rekruttere arbejdskraft fra udlandet i første halvår af i år. I en tilsvarende undersøgelse for ét år siden var andelen på 21 procent. SELVSTÆNDIGE – To landsdækkende initiativer »Undervisning i iværksætteri« og »Start Up i praksis« skal øge antallet af selvstændige gennem en landsdækkende undervisningsindsats i iværksætteri. Projekterne har netop fået tilsagn om i alt 21,3 mio. kr. i medfinansiering fra EUs Socialfond og Erhvervsministeriet.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 7

TEMA | INSTALLATØR

Håndværkerfradraget er kommet for at blive Forliget om finansloven for i år har gjort fradraget permanent i en lidt ændret udgave. Af Jens Holme

Ifølge forliget mellem de borgerlige partier om finansloven for 2018 er Boligjob-ordningen med håndværkerfradraget nu gjort permanent – eller med andre ord: Det er gældende, indtil et nyt politisk flertal beslutter noget andet. I overensstemmelse med Arbejdsgivernes ønsker lykkedes det ikke for regeringen at komme igennem med sit forslag om kun at give fradrag for visse serviceydelser. Nu gælder hele

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

pakken, men med ændringer i forhold til fradraget i 2017 og de tidligere år. Nogle få ydelser er fjernet, og som noget nyt er det muligt at få fradrag for installation af tyverialarm. Beløbet er det samme: 12.000 kr. pr. person pr. år er øremærket håndværkerydelser, og yderligere 6000 kroner er til serviceydelser i hjemmet. Således kan hver person over 18 år få et fradrag på op til 18.000 kroner om året.

Fradragets historie Håndværkerfradraget har eksisteret i mange forskellige versioner. Det var Venstre og Konservative, der indførte ordningen tilbage i 2011. Planen var, at fradraget skulle gælde frem til 2013. I 2012 besluttede en ny regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre imidlertid at afskaffe

ordningen ved udgangen af samme år. I 2013 valgte de samme partier at genindføre ordningen for resten af 2013 og 2014. Men i 2014 stod Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre bag at erstatte fradraget med en vækstpakke. Efter folketingsvalget i 2015 genindførte Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre, Alternativet og S håndværkerfradraget og gjorde ordningen grøn i 2016 og 2017. I december 2017 gjorde regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti det grønne håndværkerfradrag, i en tilpasset udgave, permanent fra januar 2018.

Håndværkerfradraget omfatter nu

3) Reparation og forbedring af skorsten

• Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler mv. • Etablering af stikledning • Udskiftning eller repara tion af fjernvarmeunits.

4) Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas

11) Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, fx:

5) Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.

• Varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper med og uden kølefunktion • Jordvarme: Hele jordvarmes ystemet, inkl. jordslange • Installation eller forbedring af ventilation, fx: • Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.

1) Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag) 2) Isolering af tag

6) Isolering af ydervægge 7) Afmontering af brændeovne 8) Installation eller udskiftning af varme styringsanlæg, fx: • Radiatortermostatventiler • Vejrkompenseringsanlæg • Urstyring • Udskiftning af radiatorer. 9) Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller: • Installation, reparation eller udskiftning af solfangere • Installation, reparation eller udskiftning af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes • Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller – dog ikke hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes. 10) Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varme anlæg, bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, bio massefyr og brændselsked ler, fx: • Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder

Fradrag for følgende ydelser er udgået:

12) Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx: • Kloakarbejder på egen grund • Udskiftning af kloakrør • Fornyelse og etablering af dræn • Udskiftning af opsamlingstank • Nedsivningsanlæg • Minirensningsanlæg • Rodzoneanlæg • Højvandslukkere • Regnvandsfaskiner. 13) Radonsikring

Nyt fradrag:

Fradrag for 2,8 milliarder I 2016 brugte næsten hver 10. skatteyder håndværkerfradraget. Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet. Med virkning fra 2016 blev håndværkerfradraget todelt med 12.000 kr. årligt øremærket til energirenoveringer og 6000 kr. til serviceydelser i hjemmet som rengøring, havearbejde og børnepasning. Efter denne opdeling er servicedelen af fradraget begyndt at fylde mere i landskabet. Nu bruges omkring 75 procent af fradragsbeløbet på håndværk og omkring 25 procent på service. Tidligere var den relative fordeling henholdsvis 90 procent og 10 procent. Der blev i 2016 i alt givet fradrag for 2,8 mia. kroner med en skatteværdi på godt 800 mio. kroner. Provenutabet for staten er opgjort til 540 mio. kroner. Opgørelsen fra Skatteministeriet viser samtidig, at fradraget er bredt geografisk forankret. Det er mest populært vest for Storebælt. Allermest i Region Nordjylland, hvor 10,4 procent af skatteborgerne i 2016 brugte fradraget. I Region Hovedstaden var det til sammenligning kun 7,5 procent, der benyttede ordningen. Det er især højindkomstgrupperne, der har størst tilbøjelighed til at trække håndværker- eller serviceudgifter fra på selvangivelsen.

• Installation af tyverialarm

• Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse

• Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring

• Installation af ladestik til elbiler

• Solafskærmning af vinduer og glasdøre

• Fjernelse af asbest, PCB og bly

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

• Energirådgivning • Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 9

TEMA | INSTALLATØR

Ung vvs-mester vil have førertrøjen på Det er gået stærkt siden etableringen af Thy VVS i Thisted for lidt mere end et år siden, og manden i spidsen af forretningen har store planer.

Af Jens Holme

Med en alder på kun 34 år tilhører Martin Kirstein en kategori af yngre vvs-mestre, der har en anderledes tilgang til at drive forretning end mange af hans ældre kolleger. Martin Kirstein er i spidsen for Thy VVS i Thisted, som er afspaltning fra firmaet J. Hundahl A/S, hvis hovedforretning er salg af landbrugsmaskiner. Ved siden af drev firmaet en lidt hengemt vvs-forretning. Men det blev der lavet om på i november 2016, da Martin Kirstein blev sat i spidsen for en selvstændiggørelse. Kirstein havde på daværende tidspunkt i næsten 14 år været ansat hos Hundahl og taget en installatøruddannelse, fordi han drømte om at blive selvstændig. »Hundahls vvs-del bestod næsten udelukkende af landbrugskunder. Et af formålene med at gøre afdelingen til en selvstændig virksomhed var at gø10 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

re forretningsgrundlaget bredere – og her ”ramte vi den lige i røven”,« siger Martin Kirstein med brug af et berømt citat fra dengang i 1992, da Danmark blev Europamestre i fodbold. »Jeg troede det var løgn, da jeg opdagede, at navnet Thy VVS var ledigt – også som domænenavn på nettet. Samtidig har vi fået nogle fantastisk gode lokaler her i den nordøstlige ende af byen. Og i løbet af kort tid har vi ekspanderet til dobbelt størrelse. Vi begyndte med at være syv, nu er vi 13 medarbejdere,« fortsætter den nybagte vvs-mester. Ingen døgnflue Thy VVS køres som et aktieselskab med brødrene Søren og Erik Hundahl i bestyrelsen. »Det er med til at illustrere, at virksomheden har en solid baggrund, og enhver kan se, at vi ikke er nogen døgnflue. Vi er kommet rigtig godt ind hos de private kunder, og vi har i det hele taget udvidet kundekredsen betragteligt. Vi har en del at gøre med fiskeindustri og nogle større industrivirksomheder, der ligger her i Thisted, bl.a. det store slagteri Tican,« siger Martin Kirstein. Hvordan det er lykkedes at ekspandere så hurtigt, forklarer Martin Kirstein med følgende bemærkning: »Vi er nogle yngre mennesker med stort gå-på-mod og måske med en anden gejst end hos dem, der har været

mange år i branchen. Vvs er blevet en helt anden branche end for 20 år siden – meget mere teknisk, alt skal kunne dokumenteres og beregnes. Kvalitetssikringen skal være i orden og skal kunne dokumenteres med billeder. Det kan godt være, det er irriterende for nogle. Jeg vil hellere vende det til noget positivt. Kvalitetssikringen skal hjælpe os med at lære af vores fejl og vælge de rigtige produkter. Jeg lægger i hvert fald stor vægt på, at vi aldrig slækker på kvaliteten.« Men som alle andre mærker Thy VVS konkurrencen fra byggemarkeder og netbutikker, men det nytter det ikke at græde over, mener Martin Kirstein. »Vi siger så vidt muligt nej, når kunder beder os om at sætte noget op, de selv har købt. Det er jo sådan, at vi tilkendes et ansvar for installationen, uanset om vi har leveret produktet eller ej. Jeg går derfor meget hellere i dialog med kunden om at lade os levere materialerne og forsøger at matche den pris, de skal give på nettet eller i byggemarkedet. Når jeg selv leverer, ved jeg, de får et produkt, jeg kan stå inde for.« Kommer langt omkring Thy VVS bruger meget de lokale aviser og sociale medier i sin markedsføring: »Vi prøver jævnligt at inspirere den lokale avis til at skrive en artikel om

Martin Kirstein, ejer af Thy VVS sammen med Søren og Erik Hundahl, vil gerne være førstevalget blandt vvs-virksomheder i Thisted.

os. Samtidig spørger vi vores bedste kunder, om de vil udtale sig om vores arbejde. Vi benytter et bureau, som går ud og indhenter kommentarer, som efterfølgende bliver sendt til aviserne, eller vi bringer dem på LinkedIn eller Facebook.« Ifølge Martin Kirstein kommer Thy VVS langt omkring. Aktuelt er man ved at aflevere et større projekt til Holbæk Sportsby. Som et af blot fem danske vvs-firmaer er Thistedvirksomheden af BG Biovarme valgt som partner til montering og servicering af de anerkendte østrigske ETAanlæg. ETA laver specialkedler til fyranlæg, og det er præcis den type kedel, der monteres i Holbæk Sportsby. Thy VVS leverer hele kedelcentralen til bygningen og har dermed ansvaret for, at hele varmefordelingen fungerer til centerets svømmehal, sportshaller og sundhedshus. Det er et anlæg, der størrelsesmæssigt svarer til ca. 100 husstande. Tidligere har Thy VVS in-

stalleret Danmarks største ETA-anlæg hos Welcon i Give. En anden holdning Thy VVS har jævnligt opgaver på Sjælland. Det har Martin Kirstein sin egen forklaring på: »Uden at skulle forklejne nogen, så har thyboer nok en lidt anden holdning til at arbejde end dem ovre på øerne. Vi har en lidt anden arbejdsgejst, arbejder lidt hurtigere og skal ikke have kaffepause hver time. Desuden tager vi gerne de lidt specielle opgaver.« Og hvordan med fremtiden? I fordoblede medarbejdertallet det første år. Hvordan ser det ud i et fire-fem-årigt perspektiv? »Målet er at blive den førende vvsvirksomhed her i Thisted. Ikke for at kunne se ned på mine kolleger, men jeg vil bare gerne være førstevalget her i byen. Forretningen behøver ikke nødvendigvis at blive ret meget større, men måske skal vi være et par stykker mere på sigt.«

Thy VVS

Tigervej 2, 7700 Thisted Web: www.thyvvs.dk Etableret: 2016 Direktør /indehaver: Martin Kirstein – Søren og Erik Hundahl er medejere. Medarbejdere: 13

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 11

TEMA | INSTALLATØR

Thy VVS køber op Martin Kirstein ser flere muligheder for ekspansion gennem opkøb. Den 1. november sidste år overtog Thy VVS A/S firmaet ’Bent’s VVS’ i Nors mellem Thisted og Hanstholm. Efter mere end 30 år som selvstændig, valgte 60-årige Bent Geertsen at sælge sin enmandsvirksomhed til Thy VVS i det, han selv kalder et glidende generationsskifte. Bent Geertsen fulgte nemlig selv med over til Thy VVS – nu som lønmodtager. »Jeg føler, at jeg overdrager mit firma og mine kunder i trygge hænder, og jeg er glad for, at jeg fortsat kan være en del af firmaet. Ikke mindst vil jeg glæde mig over, at jeg nu har nogle gode kollegaer at trække på. Jeg har altid været ked af at måtte sige nej til arbejde på grund af mangel på tid, men det bliver næppe et problem her, hvor der er

Engelske Richard Holmes, der nu er bosiddende i Thy, har udsmykket væggen hos Thy VVS. Da han flyttede med familien til Danmark begyndte han som slagteriarbejder hos Tican i Thisted, men fandt senere ud af, at han kunne leve af sin tidligere ulovlige hobby som graffitimaler.

flere hænder til rådighed,« lød det fra Bent Geertsen i forbindelse med overdragelsen. Tilsvarende sagde Martin Kirstein: »Nu, hvor Bent gerne vil afhænde sin virksomhed, synes jeg, det er helt naturligt, at det netop er Thy VVS A/S, der overtager. Vi har langt hen ad vejen haft det samme kundeklientel, og vi er i forvejen dem, der har taget over, hvis Bent har måtte takke nej til en opgave på grund af travlhed. Så jeg synes, at

der er en naturlig snitflade mellem vores forretninger, og samtidig er det en god måde at udvide Thy VVS’ markedsområde og kundeportefølje.« Martin Kirstein vil ikke udelukke, at der kan blive tale om yderligere opkøb: »Vi har antennerne ude, men spørgsmålet er hver gang, om det kan betale sig at give penge for et firma, eller vi bare skal lade den indbyrdes konkurrence afgøre, hvem der får kunderne, når et firma lukker.«

Samarbejde om mobilt tilbudssystem NewBiz er navnet på et nyt mobilt tilbudssystem, som gør det muligt for Brødrene Dahls kunder automatisk at afgive vvs-tilbud via en app. Systemet er udviklet af it-firmaet CalWin A/S og giver installatøren mulighed for at udarbejde sit tilbud, mens han er hos kunden. »Vores kunder har længe efterspurgt en softwareplatform, som for en billig penge kan håndtere tilbudsgivningen på mindre tilbud. Og når nu CalWin allerede havde opfundet et rigtigt godt system, tænkte vi, at det gav mening at gå ud på markedet med branchens stærkeste softwareleverandør og tilbyde et system, der vil gøre tilbudsgivningen meget lettere for især de mindre vvs-installatører,« siger Morten Kilden Nikolajsen, kommerciel direktør i Brødrene Dahl. CalWin A/S vil fortsat sælge og drive det originale Corbis system til vvs- og el-branchen. Corbis er integreret med produktsortimentet fra alle grossisterne samt branchens førende leverandører. Mere end 300 vvs- og el-installatører i Danmark anvender allerede Corbis på trods af, at systemet kun har været på markedet i et års tid.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Kommerciel direktør i Brødrene Dahl, Morten Kilden Nikolajsen (tv) og adm. direktør i Calwin, Carsten Rasmussen, giver hinanden hånden på det nye samarbejde.

Produktions- og driftslederuddannelsen – et stærkt uddannelsestilbud PRODUKTIONSLEDERUDDANNELSEN – et forløb, som udvikler dine lederevner

Produktions- og driftslederuddannelsen er skræddersyet til nuværende og kommende ledere i Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Det er en praktisk orienteret lederuddannelse, hvor omdrejningspunktet er dig som leder, og hvordan du skaber gode resultater sammen med dine medarbejdere. God ledelse og glade medarbejdere er livsnerven til at skabe god produktion og bedre bundlinje. Hvor? Kursuscenter Brogaarden, Strib, Middelfart. Pris: 29.550 kr. ex. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne. For andre 40.000 ex. moms. Nærmere information: Branchechef Mikael Tipsmark Tlf. 6317 3390 E-mail: mti@arbejdsgiverne.dk

Hvornår i 2018? Modul 1: 5. – 6. april Modul 2: 3. – 4. maj Modul 3: 7. – 8. juni Modul 4: 30. – 31. august Modul 5: 27. – 28. september Tilmeldingsfrist: 1. marts 2018.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 13

TEMA | INSTALLATØR

Gassikkerhedsregler moderniseres og bliver mindre detaljerede De nye gassikkerhedsregler bliver mindre detaljerede. Det vil eksempelvis ikke længere være et krav, at udmundingen af en skorsten fra et gasfyr skal være mindst 80 cm over tagryggen på et almindeligt hus.

Ny lov forventes at træde i kraft midt i april og følges af vejledninger til installatørerne. Af Jens Holme

Folketinget færdigbehandler her i slutningen af januar et forslag til en ny lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel. Det er målet, at den nye gassikkerhedslov kan træde i kraft samtidig med en ny EU-gasapparatforordning den 21. april i år. Formålet med den nye gassikkerhedslov er at modernisere og forenkle reglerne, så det 25 år gamle regelsæt kan blive nemmere og mere fleksibelt for vvs-installatørerne at leve op til. Ifølge de gældende regler for gassikkerhed skal afstanden til udmundingen af en skorsten være mindst 80 cm over tagryggen på et almindeligt hus. Denne regel blev udformet for knap 25 år siden, hvor det var kutyme med meget detaljerede tekniske regler. Den teknologiske udvikling inden for gaskedler har imidlertid medført, at kravet ikke er nødvendigt eller 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

tilstrækkeligt i alle tilfælde. Alligevel skal vvs-installatører i dag finde målebåndet frem hver gang. Færre krav De moderniserede regler vil indeholde langt færre specifikke krav for virksomhederne at leve op til. I stedet vil der blive stillet nogle sikkerhedstekniske minimumskrav, som skaber mere fleksibilitet i forhold til den teknologiske udvikling og den løbende indførsel af nye produkter og teknikker på markedet. For skorstenenes vedkommende vil der fremover være et generelt krav om, at en skorsten skal lede røggasserne sikkert væk fra bygningen suppleret af krav, der i højere grad er baserede på fabrikanternes installationsanvisninger. I takt med ny teknologi Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) siger om lovændringen: »Hovedformålet med loven er naturligvis at minimere risikoen for forgiftning, eksplosion eller brand i vores gasinstallationer og anlæg. Samtidig er det min forventning, at de nye reg-

ler vil give virksomhederne bedre muligheder for at udvikle nye løsninger i takt med den teknologiske udvikling til gavn for både sikkerheden og konkurrencen på området.« Mange af de konkrete regler som virksomhederne fremover skal følge, vil blive fastsat i bekendtgørelser til den nye lov. For at lette overgangen til de nye regler, vil der blive fastlagt overgangsperioder, ligesom der vil blive udarbejdet vejledninger til virksomhederne. Digital kommunikation Den nye gassikkerhedslov gør det muligt at anvende digitale løsninger til kommunikationen med Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne, der i dag fører tilsyn på Sikkerhedsstyrelsens vegne. Og det bliver muligt for Sikkerhedsstyrelsen at hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder til brug for kontrolindsatsen. »Kontrolindsatsen kan i højere grad rettes mod de områder, hvor der vurderes at være den største risiko, mens der bliver færre byrder for de virksomheder, der udfører arbejdet korrekt,« siger erhvervsministeren.

Afskaffelse af mærkning er risikabel I Arbejdsgivernes høringssvar til forslaget til ny gassikkerhedslov stilles der spørgsmålstegn ved, at der som følge af et EU-krav lægges op til at erstatte den eksisterende DG-godkendelse med et krav om CE-mærkning for en del af produkterne. »At DG-godkendelserne bortfalder, kan medføre en risiko for fejlagtigt materialevalg,« skriver branchekonsulent Jeff Jensen i Arbejdsgivernes høringssvar. I en kommentar fra Erhvervsministeriet hedder det imidlertid, at »DG-mærkningen er udtryk for overimplementering i den forstand, at mærkningsordningen går videre end minimumskravene i EU’s forordning. Samtidigt besværliggør DG-mærknin-

gen adgangen til det danske marked for udenlandske virksomheder«. Hvis forslaget til den nye lov bliver en realitet, skal man, når man bruger produkter, der ikke er CE-mærkede, dokumentere, at de ikke »frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom«. Af Arbejdsgivernes høringssvar frem går desuden, at man savner en præcisering af anmeldelsespligten. Der kan være en risiko for, at husejer og installatør ikke får afstemt, hvem der informerer gasdistributionsselskabet. Erhvervsministeren har lovet en afklaring og præcisering, inden lovforslaget efter planen skal tredje- og sidstebehandles den 25. januar. Læs også lederen side 3.

Branchekonsulent for vvs hos Arbejdsgiverne, Jeff Jensen: Problematisk at afskaffe DGgodkendelse.

Q-kontrol rykker en klasse op Køber Cerfidan i Roskilde og udvider paletten af opgaver og bliver samtidig Danmarks næststørste kontrolinstans. Det er med en ambition om at blive landets mest attraktive kontrolinstans, hvad angår både pris, service og kvalitet, at Arbejdsgivernes datterselskab, Q-kontrol, ved nytårstid overtog Cerfidan ApS. »Vi har sat scenen for en udvikling med store perspektiver, som vil betyde, at en udvidet kundekreds kun behøver at henvende sig et sted, når det gælder 3-parts kontrol og certificereringer,« understreger direktør i Qkontrol ApS, Lars Søgaard.

Lars Søgaard, direktør for Q-Kontrol: »Vi har sat scenen for en udvikling med store perspektiver.«

Ifølge Lars Søgaard er købet af Cerfidan med hovedkvarter i Roskilde mere end blot en overtagelse af en konkurrent. Q-kontrol er nu den næststørste kontrolinstans i landet med KLS-godkendelser indenfor blandt andet el, vvs, kloak, F-gas, Bedre Bolig og alle VE-områderne. Med i købet følger også en ISO9001-akkreditering fra DANAK, og Q-

kontrol i sin nye udgave vil dermed kunne tilbyde ISO-certificeringer inden for køl, vvs, el, brand og sikringsområdet i hele landet og til meget konkurrencedygtige priser. Cerfidans og Q-kontrols medarbejdere samles alle i Q-kontrols nuværende hovedkvarter i Odense.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 15

TEMA | INSTALLATØR

Ramte muren efter tre års vækst Storby-markedet lokkede, hvilket blev et dyrt bekendtskab Ebeltoft-firmaet Hjelm & Henriksen. Men nu kommer kunderne – og resultaterne.

Af Jan Kristensen

Der er ingen pral og store armbevægelser på direktørkontoret hos Hjelm & Henriksen i Ebeltofts industrikvarter. Direktørbordet er en krydsfinerplade placeret på pallerammer. Og kontorets afslappede element er en sækkestol. Men stoltheden over flere års konstant vækst er synligt. Tre Gazelle-statuetter fra dagbladet Børsen springer elegant på det ene hjørne af bordpladen, og diplomerne i lyserødt papir pryder den rå væg bag direktør og medejer Jan Hjelm Henriksens stol. »Desværre blev det ikke til en Gazelle igen i år. Efter at vi var vokset herude på vores lokale marked siden etableringen i 2008, så gik vi efter at komme ind i Århus og skabe vækst med en afdeling i en stor by. Det kostede på bundlinjen – og det kostede mere, end vi havde regnet med. Vi troede måske nok, at Hjelm & Henriksen bare skulle banke på byporten, så ville de stegte duer og de gyldne skeer dale ned til os. Det ske-

Jan Hjelm Henriksen: »Vi er en klassisk vvs-forretning med dyder som troværdighed og højt serviceniveau. Vi vil gerne ud og lave enkeltopgaver for private og erhverv.« 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Jan Hjelm Henriksen har ikke behov for at omgive sig med dyre møbler. Direktørbordet er en krydsfinerplade placeret på pallerammer.

te ikke,« siger Jan Hjelm Henriksen og smiler lidt overbærende ved tanken om sin egen optimisme. Røde tal Men hverken de stegte duer eller kunderne kom væltende i Århus. Det gjorde til gengæld udgifter til lokaler, medarbejdere og løn. Resultatet blev et underskud på 1,3 mio. kr. på bundlinjen i selskabet. Et chok efter tre år som Gazelle. »Vi er en klassisk vvs-forretning med dyder som troværdighed og højt serviceniveau. Vi går ikke efter projektarbejde med 40 lejligheder, men vil gerne ud og lave enkeltopgaver for private og erhverv. På det marked var der ingen, der kendte Hjelm & Henriksen i Aarhus. I starten kørte vi på tværs af byen og lavede småopgaver uden fortjeneste. Vi vidste, at det første år var et investeringsår. Men efter et halvt års tid begyndte vi hver især i ejerkredsen at tænke på, om vi skulle stoppe i Aarhus, give op og tage tabet. Men vi kom ikke til at tage diskussionen sammen – og heldigvis har vi endelig fået fat i storbyen og kører nu med otte mand i afdelingen,« siger Jan Hjelm Henriksen. Peter fra L’EASY En ny medejer gjorde en væsentlig forskel i Hjelm & Henriksen. Jakob Jespersen er en gammel bekendt af direktøren og kom ind i ejerkredsen med sin viden om salg og markedsføring fra bl.a. Løgstør Rør – og gjorde ting,

som direktøren aldrig selv ville have kastet sig ud i. Pludselig kørte der bybusser rundt i lokalområdet omkring Hjelm & Henriksens afdeling i Aarhus med lillebror Christians portræt storsmilende til byens trafikanter. Og den nye medejer fik et stort skilt på toppen af sin firmabil med firmanavn – og en toiletkumme som blikfang. »Det var dyrt at komme på busserne – og skørt og 80’-agtigt med toiletkummen på firmabilen. Men det virkede. Vi begyndte at blive kendte. Og når min lillebror kommer ud til kunderne, så har det næste en effekt som »Peter fra L’EASY«. »Det er jo dig fra reklamen,« har det flere gange lydt overrasket fra kunderne, når Christian ringede på døren med værktøjet,« siger Jan Hjelm Henriksen. Vola i LEGO-farver Tilfredse kunder vender nu tilbage med nye projekter i Aarhus. Og en lang række nye kunder er kommet til på anbefalinger fra kunder. De gode tider har også givet grupper af velhavende kunder, der vil gå langt for at få specielle ideer ført ud i livet. Eksempelvis Vola-armaturer malede i specielle LEGO-farver til et helt hus. Der er bare anderledes og interessante opgaver at løse i en storby med gode fortjenester. I Århus er vi nu i et andet gear og tænker ikke som en landsbysmed. Vi siger nu også nej til opgaver, som bare er tidsrøver, siger Jan Hjelm Henriksen.

Selskabet er nu ved at lægge hånd på regnskabet for 2016/2017, og resultatet hedder i dette regnskabsår et plus på 0,6 mio. kr. De næste to ansættelser sker dog ikke i Århus, men i Ebeltoft og Kolind, hvor firmaet tidligere i år opkøbte Bysmedjen. Maks 25 ansatte Strategien i aktieselskabet Hjelm & Henriksen er at nå op på 25 ansatte samlet i de tre afdelingen. Det skal ske igennem organisk vækst – ikke opkøb af konkurrenter. »Hvis vi bliver større, så mister jeg kontakten med vores folk og skal til at geare hele organisationen op. Vi skal ikke være større, end jeg selv lige kan springe til og gribe værktøjet, hvis der er en sygemelding, som jeg gjorde det i morges,« siger direktøren.

Hjelm & Henriksen A/S Martin Hansens Vej 15 8400 Ebeltoft Afdelinger i Ebeltoft, Kolind, Aarhus

Web: www.hjelm-henriksen.dk Etableret: 2008 Direktør: Jan Hjelm Henriksen Medarbejdere: 18 inklusiv to lærlinge. Ejerkreds: Jan Hjelm Henriksen, Christian Hjelm Henriksen, Jakob Jespersen.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 17

TEMA | INSTALLATØR

Er der mon sammenhæng mellem stigningen i legionellasmitte og udbredelsen af varmepumper?

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Efterlyser forklaringer på de mange nye tilfælde af legionærsyge Af Jens Holme

Som omtalt i Bladet Arbejdsgiverne i november har antallet af legionellasmittede sat rekord i 2017. Det endelige resultat er endnu ikke gjort op. Men i november havde Statens Seruminstitut registreret 254 tilfælde mod 166 i hele 2016. Det er flere end i vores nærmeste nabolande målt pr. indbygger. Tendensen er samtidig, at flere bliver smittet herhjemme, hvor det tidligere mest var på udlandsrejser, danskere blev smittet. »Der er ingen umiddelbar forklaring på det stigende antal danskere med legionærsygdom, som er smittet i Danmark,« oplyser Statens Serum Institut i et nyhedsbrev om de mange nye sygdomstilfælde. Seniorforsker hos Statens Serum Institut Søren Uldum har tidligere fortalt til Berlingske, at det er et faktum, at der er legionella-bakterier i rigtig mange af vores varmtvandssystemer herhjemme. »Ja, det er næsten undtagelsen, at de ikke er der,« sagde han til avisen. Ifølge Seruminstituttet dør 10-15 af de smittede af legionærsygen.

Det er den tekniske konstruktion, der er problemet. Især på varmepumper, hvor man normalt har en beskeden opvarmningseffekt, vælger man markant større varmtvandsbeholder for at sikre, at hele familien kan komme i bad om morgenen. Populært sagt skal den vandmængde, man ønsker at kunne tappe, stå klar. Derfor ses beholdere normalt i størrelserne fra 180 liter, og langt de fleste opvarmes ikke til mere end 50 grader. Producenterne har så indbyggede legionella-programmer, som tænder en elpatron fx hver anden uge for at hæve temperaturen og slå bakterier ihjel. Mange forbrugere slukker dog for denne, da det er en omkostning at opvarme med elpatron. På CTC’s varmepumper er der stadig en stor vandmængde stående klar. Det smarte er imidlertid, at vandmængden er det samme vand, som cirkulerer i gulvvarme og radiatorerne. Dette »dø-

Problemet med varmepumper Firmaet Gas TECH Energi ser en sammenhæng mellem udbredelsen af varmepumper og stigningen i legionærsyge. »Varmepumpeanlæg er i stigning, men de rummer en overset risiko for at smitte familien med legionella. Den kan undgås ved at kontrollere temperaturen på det varme brugsvand – eller ved at vælge en CTC varmepumpe,« skriver firmaet på sin hjemmeside og fortsætter argumentationen: »Problemet er, at kun ganske få varmepumper kan opvarme brugsvandet til mere end 50 grader, og den temperatur skaber ideelle betingelser for legionellabakterien.

250

300

de« vand veksles om til varmt brugsvand i det øjeblik, det skal bruges, enten gennem en veksler eller gennem en spiral,« skriver Gas TECH Energi. Skyl regelmæssigt Statens Seruminstitut understreger, at den vigtigste forebyggelse af legionella sker ved at begrænse væksten af bakterier i potentielle smittekilder. Det er derfor vigtigt, at vandinstallationer konstrueres og anvendes korrekt, så blinde rørender fjernes, og alle tapsteder bruges regelmæssigt og skylles igennem med koldt og varmt vand. »Bruseslanger og brusehoveder udgør en risiko, da de sjældent eller aldrig skylles igennem med vand, der er varmere end 37 °C. Det er derfor en god ide regelmæssigt at skylle sin bruser gennem med varmt vand (højere end 50 °C) og eventuelt udskifte slange og brusehoved regelmæssigt,« anfører Seruminstituttet.

Antal tilfælde af legionella

200

150

Statens Serum Institut

100

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 19

TEMA | INSTALLATØR

Installationer lever ikke op til lovkrav

Arbejdsgivernes spørgepanel er spurgt om årsagerne til, at der er særligt mange tilfælde af legionærsyge herhjemme. Det er næsten hverdag for vvs-installatørerne, at de oplever, at installationer ikke lever op til lovgivningens krav om, at brugsvandet skal have en temperatur på mindst 50 grader i alle dele af vandinstallationen. Hovedårsagerne er for lange rørstræk og dermed stillestående vand samt forkert temperaturindstilling. Det fremgår af svarene fra Arbejdsgivernes panel af talsmænd og debattører, som jævnligt bliver bedt om at tage stilling til aktuelle spørgsmål. Anledningen i denne spørgerunde har været de mange tilfælde af legionærsyge, der, som omtalt i Bladet Arbejdsgiverne november 2017, er specielt hyppige i Danmark i forhold til vore nabolande. Ifølge svarene fra panelet mener fire ud af ti, at det »i høj grad« eller »i nogen grad« er fjernvarmeselskabernes sænkning af fremløbstemperaturen, der har skabt øget risiko for legionella hos private forbrugere. Et flertal i spørgepanelet er af den opfattelse, at danskerne ikke er særligt opmærksomme på risikoen for at blive smittet med den livsfarlige legionellabakterie. Der er behov for mere oplysning til forbrugerne. 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

I hvor høj grad ser du, at installationerne ikke lever op til gældende lovgivning ift. at fremførte vand har en temperatur på 50° i alle dele af vandinstallationen?

• • • • • •

20 % lever ikke op til kravet 40 % lever ikke op til kravet 60 % lever ikke op til kravet 80 % lever ikke op til kravet 100 % lever ikke op til kravet Ved ikke

33,3 % 6,7 % 0% 6,7 % 0% 53,3 %

Er problemet mere udbredt ved veksler end varmtvandsbeholdere?

• • •

Ja 33,3 % 6,7 % Nej Ved ikke 60,0 %

Hvad mener du er de primære årsager til, at fremførte vand ikke opnår en temperatur på 50° i alle dele af vandinstallationerne?

• • • • •

Forkert temperaturindstilling Tilkalkning af veksler og varmtvandsbeholder Lav fremløbstemperatur fra fjernvarmeselskab For lange rørstræk Andet

41,7 % 33,3 % 41,7 % 66,7 % 16,7 %

I hvor høj grad oplever du, at forbrugerne sænker varmtvandstemperaturen for at opnå energibesparelse?

• • • • • •

I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Ved ikke

• • • • • •

0% 26,7 % 33,3 % 6,7 % 0% 33,3 %

I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Ved ikke

I hvor høj grad mener du, at fjernvarmeselskabernes sænkning af fremløbstemperaturerne øger risikoen for øget bakterievækst/legionella hos private forbrugere?

• • • • • •

I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Slet ikke Ved ikke

I hvor høj grad oplever du, at forbrugerne er opmærksom på problemet omkring legionella og den sundhedsmæssige fare i forbindelse med vandinstallationer? 6,7 % 20,0 % 20,0 % 20,0 % 6,7 % 26,7 %

Skal det offentlige gøre mere for at informere forbrugerne om den potentielle fare for legionellasmitte?

• • •

6,7 % 33,3 % 0% 20 % 0% 40 %

Ja Nej Ved ikke

46,7 % 33,3 % 20,0 %

BR18 har fået sin egen hjemmeside Det nye bygningsreglement indeholder en række større administrative ændringer. BR18 trådte i kraft den 1. januar og indeholder større ændringer i de administrative bestemmelser, herunder den tekniske byggesagsbehandling, og reglementet har også fået en ny struktur. Alle de nye regler i BR18 kan ses på hjemmesiden bygningsreglementet.dk, som varetages af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Blandt det nye er, at den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne afskaffes, og bygningsreglementets spalteopdeling af krav- og vejledningstekst fjernes til fordel for en emnespecifik opdeling af kravene. Den nye struktur gør det tydeligere at se, hvad formålet med de enkelte bestemmelser er, og hvilke krav der skal overholdes i det konkrete byggeri. Ved at fjerne den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne bliver der skabt mulighed for en mere strømlinet proces i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Fremover får certificerede rådgivere ansvaret for at dokumentere eller kontrollere, at brand- og konstruktionskrav er overholdt. Det er bygherrens ansvar

at dokumentere, at de øvrige tekniske krav i bygningsreglementet overholdes. Kommunalbestyrelsen vil foretage stikprøvekontrol med den tekniske dokumentation i ti procent af disse sager. Tilbud om kurser Medlemmer af Arbejdsgiverne har den 20. marts i Taastrup og den 3. maj i Silkeborg mulighed for at deltage i kurser om de nye regler for vandinstallationer

i BR18. Samtidig er Statens Byggeforskningsinstitut undervejs med en anvisning om det nye byggereglement. SBi-anvisningen vil beskrive baggrunden og begrundelserne for samt give en tolkning af bestemmelserne i BR18. Anvisningen vil være en opdatering af »Anvisning om Bygningsreglement 2015« og følge strukturen i BR18, der som nævnt adskiller sig væsentligt fra BR15’s.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 21

TEMA | INSTALLATØR

Protester mod udvidelse af støtte til varmepumper Støtteordning for private suppleres med 11 mio. kr. til en ny ordning, der er målrettet virksomheder, landbrug og udlejningsejendomme. Men det er stadig kun få udvalgte selskaber, der får del i støtten. Af Jens Holme

På trods af protester fra store del af branchen har Energistyrelsen nu udvalgt de tre selskaber, som får tilskud til at udrulle varmepumper til i alt ca. 375 virksomheder og udlejningsejendomme. Som en del af den grønne klimapulje uddeles der 11 mio. kr. til at fremme den grønne omstilling gennem varmepumper. Målgruppen for ordningen er udlejningsejendomme og erhvervsvirksomheder, der bruger varme til proces og bygningsopvarmning. Det kan fx være grisestalde, fabrikker og værksteder med lokaler, der kræver opvarmning. Ligesom den tilsvarende ordning for private har energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) valgt at reservere abonnementsordningen for et lille antal store energiselskaber. 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

De udvalgte virksomheder er: Sustain Solutions, OK og EWII. Midlerne til ordningen er en deludmøntning af den grønne pulje, som blev aftalt i forbindelse med PSO-aftalen fra 2016. Puljen er målrettet initiativer, der fremmer den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, herunder særligt initiativer, som kan bidrage til at opfylde Danmarks 2030-mål. Puljen består af i alt 375 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i 2017 og 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020. Minister: En succes »Vi har lige kørt en kampagne med varmepumper på abonnement i private husstande, og nu gentager vi succesen i virksomheder. Jeg håber, at denne nye ordning kan få rigtig mange danske virksomheder til at genoverveje

deres primære varmekilde – i mange tilfælde kunne den lige så godt være mere grøn og klimavenlig,« lyder kommentaren fra energi-, forsyningsog klimaministeren, der fortsætter: »Et vigtigt skridt i Danmarks grønne omstilling er, at vi sender kul og olie på pension og udnytter al den grønne strøm, vi producerer. For nylig nedsatte vi elvarmeafgiften, og nu viser vi virksomhederne, at varmepumper er sund fornuft på bundlinjen, der samtidig luner i klimaregnskabet. Og derfor håber jeg også, at ordningen kan være med til at sparke gang i markedet for varmepumper på abonnement i virksomheder, så de får flere tilbud at vælge imellem, når de vil udskifte deres oliefyr med en klimavenlig varmepumpe,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Virksomhedsejer: Forfejlet og konkurrenceforvridende Det ville være langt mere eﬀektivt og billigere for samfundet at give tilskud til slutbrugerne. Af Jens Holme

Gunnar Søndergaard, grundlægger af og nu salgschef hos Morsø Køl/Frys og Energi ApS er godt gal i skralden over de to ordninger for henholdsvis virksomheder og private, der giver nogle få udvalgte energiselskaber støtte til at sælge varmepumper på abonnementsvilkår. »At give statsstøtte til virksomheder for at opbygge erfaring for abonnementsordninger med henblik på udfasning af oliefyr til varmepumper er forfejlet. Der er i forvejen et stort antal varmepumpeinstallatører over hele landet, som har stor erfaring med hensyn til salg, installation og diverse former for finansiering samt abonnements og serviceordninger af disse anlæg,« siger Gunnar Søndergaard. Han og ejeren af Morsø Køl/Frys og Energi, Carsten Søndergaard, er gået så vidt som til at skrive til statsminister Lars Løkke Rasmussen for at protestere imod ordningerne, hvor der er afsat 25 mio. kr. til små varmepumper til private og 11 mio. kr. til store anlæg til virksomheder.

Der kom et svar Svaret på henvendelsen til statsministeren kom fra Jens Peter Munch Vedel, studentermedhjælper i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: »Da konceptet henvender sig til en særlig gruppe potentielle kunder, bør det ikke udgøre konkurrence for det eksisterende varmepumpemarked. Faktisk er det hensigten, at der bliver skabt et helt nyt marked for varmepumper til gavn for virksomhederne og den grønne omstilling, men også for installatørerne. Samtidig er forretningskonceptet særligt relevant for virksomheder i landdistrikter, hvor der ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas,« hedder det i svaret fra ministeriet. Betydeligt dyrere Det svar er Gunnar Søndergaard absolut ikke tilfreds med og har svaret tilbage: »Vores erfaring med abonnementsordningen for private er, at den ender med at falde betydeligt dyrere ud for brugerne end ved almindeligt køb. De mange penge, som nogle få store virk-

Gunnar Søndergaard, utilfreds med svar fra ministerium.

somheder får del i, burde i stedet anvendes som direkte tilskud til slutbrugerne sammen med det i forvejen eksisterende energitilskud. Det ville hæve det samlede beløb til ca. 27.000 kr. for hvert anlæg og sætte betydelig mere fart i udskiftningen af oliefyr. I langt de fleste tilfælde vil det fungerende varmebudget kunne tilbagebetale varmepumpeanlægget inden for 5-8 år, og det årlige serviceeftersyn ville kunne betales med, hvad der spares på skorstensfejning. Det samme med den nye ordning for virksomheder. Her ville man få langt mere ud af at give tilskuddet direkte til slutbrugeren og lade det være op til den enkelte, hvem der skal levere, installere og servicere,« understreger Gunnar Søndergaard.

Minister vil ikke ændre holdning Arbejdsgiverne har ved flere lejligheder forsøgt at få Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Kristian Lilleholt (V) til at ændre holdning i sagen om at give få udvalgte selskaber støtte til at sælge varmepumper på abonnement. Senest skete det ved et direkte møde mellem ministeren og administrerende direktør Mads Graves i december og tidligere i forbindelse med den energipolitiske åbningsdebat på Christiansborg i oktober. Ministeren lader imidlertid gennem sin pressemedarbejder forstå, at han ikke har yderligere at tilføje i sagen, at ordningen er en del af et politisk forlig og i øvrigt kun vil bestå i kort tid. Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 23

TEMA | INSTALLATØR

Kunderne køber i stigende grad selv Stort flertal i Arbejdsgivernes spørgepanel vil have mere gennemskuelige grossistpriser. Af Jens Holme

Debatten om vvs-grossisternes prisstruktur og rabatter har ligget stille et par år. Den døde hen, da tre af sværvægterne i vvs-branchen, Brødrene Dahl, AO Johansen og Solar hver for sig, men i høj grad inspireret af Arbejdsgiverne, i foråret 2015 tog skridt til at sænke deres listepriser og rabatter. Formålet var, at der skulle blive større overensstemmelse mellem den anførte pris og det, vvs-installatøren reelt skulle give. Men der er stadig noget at komme efter, fremgår det af en række svar fra Arbejdsgivernes spørgepanel, som regelmæssigt tager stilling til aktuelle spørgsmål. Medlemmerne af panelet er blevet spurgt, om de oplever, at kunderne selv ønsker at købe/levere materiale i forbindelse med opgaver. Det svarer 17,5 procent »i høj grad« til, mens 65 procent svarer »i nogen grad«. Andre 17,5 pct. svarer »i lav grad« eller »i meget lav grad«. De øvrige spørgsmål går på grossisternes adfærd. Her peger 76 procent på, at de »i nogen grad« eller »i lav grad« har oplevet, at grossisterne har ændret rabatstruktur inden for de sidste tre år og fået øget fokus på nettopriser. 24 procent svarer »i meget lav grad« eller »slet ikke«. Syv ud af ti synes, det er en god idé, at rabatstrukturen hos grossisterne ændres til øget fokus på nettopriser. 12 procent svarer i nogen grad, mens andre 12 procent kun ser behovet »i meget lav grad«, og seks procent svarer »ved ikke«. Tordnende 94 procent svarer ja til, at prisstrukturen i grossistbranchen bør være mere gennemskuelig.

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Det vrimler efterhånden med vvs-forretninger på nettet, og installatørerne mærker, at konkurrencen bliver hårdere.

Vejdirektoratet skal få styr byggeriet af Niels Bohr Bygningen, som i det ydre ser færdigt ud.

Hovederne har rullet i byggeskandale

Vejdirektoratet sat til at få styr på byggeriet af Niels Bohr Bygningen i København. Niels Bohr Bygningen, der skal rumme Københavns Universitets naturvidenskabelige fag, har vi beskæftiget os med tidligere i Bladet Arbejdsgiverne. Nu gør vi det igen, fordi færdiggørelsen af byggeriet står til står til yderligere udskydelser og prisstigninger i en sådan grad, at det benævnes som den værste byggeskandale i nyere tid. Det er kommet frem, at der er installeret ventilationssystemer og vvsrør af et forkert materiale i et omfang, som dækker over 2,5 kilometer rørinstallationer, som nu skal skiftes ud. De yderligere forsinkelser, der kræves for at rette op på de mange fejl, kan betyde en stigning i den endelige regning på omkring en milliard kroner. Ifølge instituttets anvisninger, så skulle de ventilationskanaler, som ledtes gennem bygningen være af pvc for at tåle syre. Men de kanaler, som endte i bygningen er af aluminium, og

de skal nu udskiftes. Dertil kommer, at der stik imod bygningstegningerne blev ført varmerør gennem lokaler med servere, hvor en regulering af temperaturen er essentiel. Entreprenør blev fyret Den 10. februar i år fyrede Bygningsstyrelsen den spanske vvs-entreprenør, Inabensa, som havde ansvaret for ventilation og vvs. Det skete med en officiel udmelding om, at Bygningsstyrelsen måtte konstatere manglende leverancer, store forsinkelser og svigt i de arbejder, som Inabensa har ansvaret for. Kammeradvokaten har på vegne af Bygningsstyrelsen nu anlagt voldgiftssag mod Inabensa med krav om 625 mio. kr. Kravet omfatter både omkostninger til færdiggørelse, forsinkelses- og forstyrrelseskrav fra de øvrige entreprenører på pladsen samt et

betydeligt krav for fejl og mangler, der alle er en direkte følge af Inabensas misligholdelse af kontrakten. Meget tyder dog på, at Bygningsstyrelsen kendte til de kritiske forhold omkring byggeriet, som foruden det tidligere nævnte, også dækker over ansættelsen af ufaglærte polske arbejdere til teknisk komplicerede opgaver. I november var det derfor Bygningsstyrelsens tur til at blive afskediget. På baggrund af en sønderlemmende kritik fra revisionsfirmaet Ernst & Young fratrådte Bygningsstyrelsens adm. direktør, Gyrithe Saltorp, øjeblikkeligt. Samtidig blev ansvaret for byggeriet af Niels Bohr Bygningen og bl.a. opførelsen af Statens nye naturhistoriske museum samt flere andre byggerier overdraget til Vejdirektoratet. Her har man gang på gang vist stor kompetence i overholdelse af anlægsbudgetter og -tidsplaner. Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 25

NYE REGLER FOR EL-INSTALLATIONER Det er vigtigt, at du holder dig opdateret om nye regler og lovgivning, der vedrører dit arbejde. Den 1. juli 2017 trådte de nye regler for el-installationer i kraft, og på dette kursus kan du få indsigt i de nye regler. Kurset henvender sig til dig, der arbejder med drift og udførelse af elektriske installationer inden for industrien, institutioner, bygninger, ejendomme, boliger med mere.

Af Jens Holme

På dagen gennemgår vi: • Overgang fra Stærkstrømslov til El-sikkerhedslov. • Sikkerhedsstyrelsens nye rolle. • Overgang fra SB6 til ny bekendtgørelse no. 1082. • Opbygning og praktisk anvendelse af Standardserien DS/HD 60364 (SIK). • Nye autorisationslov og KLS (KvalitetsLedelsesSystem). • Nyt Fællesregulativ. • Udvalgte emner fra DS/HD 60364 (SIK) – Valg af ledningssystemer, principperne i dimensionering, beskyttelse mod elektrisk stød, verifikation (slutkontrol), nye L-aus-regler, ydre påvirkninger med mere. Alle kurser finder sted i 2018, og vi kommer rundt i hele landet. Tidspunkt for alle kursusdage er fra 8.30-16.00. 23. januar

Lemvigh-Müller, Kolding

8. februar

Lemvigh-Müller, Århus

6. marts

Lemvigh-Müller, Herlev

21. marts

Lemvigh-Müller, Kolding

19. april

Lemvigh-Müller, Århus

2. maj

Lemvigh-Müller, Herlev

28. august

Lemvigh-Müller, Kolding

10. september

Lemvigh-Müller, Århus

9. oktober

Lemvigh-Müller, Herlev

24. oktober

Lemvigh-Müller, Kolding

20. november

Lemvigh-Müller, Århus

5. december

Lemvigh-Müller, Herlev

Tilmelding og pris Du tilmelder dig det enkelte kursus ved at skrive en mail til Camilla Andersen på can@sde.dk eller ringe på 6312 6402. Prisen for deltagelse er 2.395 kroner inklusiv forplejning og kursusmateriale. Er du medlem af Arbejdsgiverne, får du 500 kroner i rabat.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

30 Gazellevindere hos Arbejdsgiverne Dagbladet Børsen har kåret i alt 2005 virksomheder som Gazeller i 2017. I mere end 20 år har Dagbladet Børsen kåret eliten blandt Danmarks vækstvirksomheder. Gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst. Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut, og kriterierne er objektive og bygger på data fra Bisnode Credit A/S I alt 2005 virksomheder – 200 flere end sidste år – opfyldte kriterierne for at kunne kalde sig Gazelle-virksomhed: KonRÆKKEFØLGE

tinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat de sidste fire regnskabsår. Samlet set skal omsætningen eller bruttoresultatet have været mere end fordoblet i perioden. For at få Gazelle-status skal virksomheden desuden være et A/S eller ApS. Med risiko for at vi har overset nogen, er følgende 30 af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder med i det fornemme selskab. VÆKSTPCT.

BRUTTORESULTAT

KÅRINGER

103

Kallehave Stål & Montage ApS, Nordborg

492,6

11.111

108

Smeko ApS, Sjølund

485,9

7.689*

207

Stenløse Markisefabrik A/S, Stenløse

350,7

10.322

208

Blikkenslagermester Tommy Schmidt ApS, Valby

350,6

2.325

266

Børkop Industriservice A/S

310,8

9.560

491

Dansk Pe Svejsning A/S, Vissenbjerg

231,4

10.511

505

Plan Trapper A/S, Herning

227,6

4.468

533

Envo-Dan ApS

221,1

5.331

543

Aalborg Profil- og Smedeværksted

219,3

4.866

778

HS Smeden ApS, Rødovre

183,3

4.680

812

Claus Nielsen’s Blik & VVS ApS, Slagelse

179,8

2.203

824

Proline Danmark ApS

177,0

13.119

829

Dansk Svejse og Rørmontage Vest, Fredericia

176,7

14.550

870

Solid Production A/S, Skjern

170,4

62.149

906

Roerslev Smedie og Maskinforretning ApS

166,3

2.908

909

Rm Stålteknik ApS, Asnæs

166,0

1.479

1021

Smedefirmaet Moel, Ølstykke

154,3

4.534

1074

Bcm Transtech A/S, Broby

150,1

19.911

1108

Gram Vakuum Teknik, Galten

147,7

7.576

1282

Vantinge VVS ApS, Ringe

134,8

4.654

1406

CP Blik ApS, Hvalsø

127,5

1.392

1408

Rohr ApS, Christiansfeld

127,2

1.468

1651

VVS Experten ApS, Odense

113,7

2.631

1653

Thorup Smed A/S, Erslev Mors

113,6

3.837

1800

KlimaGruppen ApS, Havdrup

107,8

24.615

1847

CPH Steel A/S, Glostrup

105,2

11.685

1863

Copenhagen Enegineering A/S, København

104,5

4.236

1871

Bach VVS ApS, Hasselager

104,1

4.643

1895

Pandrup-Kaas Smede & VVS, Pandrup

103,2

10.444

1931

CO4 - Maskinfabrik A/S, Randers

102,2

7.125

* Angivelsen for Smeko ApS er omsætningstal.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 27

Portræt af en succes:

Fra nul til 39 ansatte på knap otte år Kallehave Stål & Montage i Nordborg er den højest placerede blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder på Børsens Gazelleliste og er yderligere belønnet med prisen som årets fremstillingsgazelle i Sydjylland. Det var en glad og stolt Jan Kallehave, der midt i november fik overrakt dagbladet Børsens Gazellepris med en baggrund i en vækst på 493 procent over fire år og samtidig blev kåret til årets fremstillingsgazelle i Sydjylland. I december fik han prisen som årets Sønderborg Gazelle. Kallehave Stål & Montage er som nr. 103 blandt 2005 i alt Gazelle-virksomheder den højest placerede på Gazellelisten 2017 blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Begyndte for sig selv Men det er ikke, hvad den nu 32-årige Jan Kallehave lovede sin hustru, da han begyndte som selvstændig for knap otte år siden: »Min bedre halvdel var gravid med vores første barn på daværende tidspunkt. Så for at sælge ideen om blive selvstændig, sagde jeg, at jeg ikke skulle arbejde så meget, men mestendels udføre arbejde på slagterierne i weekenderne.« Sådan er det absolut ikke gået, hvilket for længst er tilgivet af hustruen. Parret har nu tre børn, og Heidi Jensen er ved at bygge oven på sin vvs-uddannelse og sin funktion som virksomhedens bogholder ved at videreuddanne sig til bygningskonstruktør, så hun også kan påtage sig arbejde med konstruktionstegninger i parrets virksomhed. Jan Kallehave begyndte som nævnt for sig selv i lille værksted i Nordborg. I dag – godt syv år senere – har virk-

somheden domicil i en tidligere landbrugsejendom, der er istandsat til formålet fra ende til anden og beliggende firefem km fra Nordborg. Kallehave Stål & Montage har nu 38 på lønningslisten og er fuld færd med tegningerne til supplement af nuværende 1700 kvadratmeter produktionslokaler med yderligere 1000 kvm. Et nyt finplasmaanlæg er købt og forventes i drift her i begyndelsen af 2018. Fik fod på byggeriet »Da jeg begyndte, troede jeg, at jeg skulle beskæftige mig med rustfrit stål, som jeg havde erfaring med i forvejen. Men det er en industri, det er svært at komme ind i. Hvorimod det viste sig at være nemmere at få foden inden for i byggeriet. Her vægter prisen rigtig meget, og man er ikke bange for at afprøve en ny leverandør. Så nu er vi hovedsagelig gået byggeriets vej med bygningsstål, altaner, trapper og lignende,« forklarer Jan Kallehave. Hans virksomhed er certificeret til at CE-mærke bygningsstål i den svære udførelsesklasse tre. »Det er stadigvæk en presset branche, vi er i. Men vi har specialiseret os i det og har selv to store kranbiler til montageopgaver og 14 servicebiler. Og ikke alene har vi travlt, vi er også – nok så vigtigt – i stand til at tjene penge.» Over hele landet Blandt de aktuelle opgaver nævner Jan Kallehave Sønderborgs kommende nye luksushotel, Alsik, virksomhedens hidtil største projekt. Den omfatter alt konstruktionsstål. Den nye biograf, som bygges i forbindelse med shoppingcentret Borgen i Sønderborg, er også landet i Kallehaves ordrebog. »Vi har brugt ca. 100 tons stål til det store smedeprojekt, der også omfatter 1600 kvm. facadeopbygning,« siger Jan Kallehave. Blandt virksomhedens største kunder er Linak, Danfoss, hvor Jan Kallehave selv er uddannet, samt entreprenørkoncernen Enggaard med base i Aalborg. Trods beliggenheden på Als har Kallehave Stål og Montage også haft store opgaver i hovedstaden for mere end 10 mio. kr. i 2017. Smed med praktisk tilgang Jan Kallehaves forudsætninger for at drive sin virksomhed er en uddannelse som klejnsmed.

28 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Kallehave Stål & Montage Hjortspringvej 26 6430 Nordborg

Web: jkallehave.dk Specialer: Smede-, svejseog montageopgaver, bl.a. altaner og andre stålkonstruktioner DS/EN 1090-1-certificeret i EXC 3 Ansatte: 38 Stiftet: 2010. ApS: 2013 Indehaver: Jan Kallehave Gazelle: Første gang i 2017

Jan Kallehave, 32 år, er ejer og leder af en ubetinget succes blandt danske fremstillingsvirksomheder. Det er knap otte år siden, han begyndte for sig selv under ydmyge forhold. I dag har han 33 mio. kr. i omsætning og 38 på lønningslisten.

»Jeg har ikke nogen lederuddannelse. Det har været learning by doing hele vejen igennem. Sådan er jeg, en mand med en praktisk tilgang til tingene,« forklarer Kallehave og fortsætter: »Samtidig er jeg omgivet af nogle gode nøglespillere, som er med til at sørge for, at tingene lykkes. Foruden min bedre halvdel fik jeg på et tidspunkt, da udviklingen tog fart for et par år siden, ansat Carsten Christoffersen, min tidligere værkfører og mangeårige kammerat. Samtidig ansatte jeg min bror, Tim, som teknisk tegner og projektleder.«

»Vi har i 2017 omsat for 32-33 mio. kr. i egenproduktion. Det er en stigning fra 24 mio. kr. i forhold til 2016. Og som vores ordrebog ser ud, så begynder vi 2018 med fuld damp. Vi har en rigtig stor ordrebeholdning lige nu.« På den længere bane har Jan Kallehave ikke sat sig mål om, at væksten skal fortsætte, og virksomheden skal have mange flere medarbejdere. »De sidste fire-fem år har vi hvert år har en stigning i omsætningen på 30-40 procent, og jeg spørger selvfølgelig mig selv, om det kan blive ved,« konstaterer Jan Kallehave.

Den store hemmelighed På gentagende spørgsmålet om, hvad der er hemmeligheden bag den hurtige vækst, ser Jan Kallehave tilgivende på journalisten: »Det er ikke spor hemmeligt. Vi arbejder bare stenhårdt. Jeg ser det som min vigtigste opgave at optimere og forenkle alle arbejdsprocesser. Det er her pengene ligger. Hvis vi kan blive mere effektive, bliver vi mere konkurrencedygtige, får flere arbejdsopgaver og tjener flere penge. Vi foretager al indog udstempling digitalt, så vi hele tiden kan efterkalkulere, om vi tjener penge på de opgaver, vi er involveret i.«

Henvender sig selv Stiger behovet for flere folk, er det tilsyneladende ikke det helt store problem at finde de rigtige. »Vi har ikke de store udfordringer med at skaffe medarbejdere. Mange søger selv, fordi det måske er rygtedes, at vi gør meget for vores medarbejdere med koncerter og andre sociale arrangementer. Derimod mangler vi en dygtig person, der kan lave konstruktionstegninger til bygningsstål. Det har vi meget svært ved, og det er et virkelig vigtigt job for os.« Ifølge Jan Kallehave har hans virksomhed konstant fire lærlinge og opfylder dermed målet hos Arbejdsgiverne om 10 procent lærlinge i medlemsvirksomhederne. »De får en rigtig god og varieret uddannelse hos os, og vi ser som både en pligt og en fornøjelse at være med til at uddanne næste generation,« siger Jan Kallehave. Måske er der i mængden en ener som Jan Kallehave selv.

Fortsat vækst Alt tyder på at succesen for Als-virksomheden fortsætter i det kommende år. Jan Kallehave har allerede kunnet konstatere via sine regnskabstal, at han også er deltager ved Gazelle-kåringen i efteråret 2018.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 29

5dobbelt Gazelle:

Kontoret er vigtigt

Fordobling af kontorpersonalet har gjort Klimagruppen i Havdrup mere eﬀektiv på sagsstyring og økonomi. Af Jan Kristensen

Med fem Gazelle-kåringer på 20 år har KlimaGruppen betydelig erfaring med at vokse som virksomhed inden for ventilationsområdet. Senest i 2017 er medarbejderstaben vokset fra 42 til 60. Derudover er 30 folk indlejet til forskellige opgaver. Den sværeste implementering af opnormeringen er imidlertid ikke ude på byggepladserne – det er derhjemme på kontoret. Virksomheden har nu fordoblet administrationen i stationsbyen Havdrup mellem Roskilde og Køge. »Man kan vælge at se en større administration som en udgift eller en in-

vestering. Vi har gjort det til en investering i en bedre sagsstyring, så vi eksempelvis får sikret, at vi får betaling for alle de opgaver, vi løser for en kunde på en byggeplads. Det er vigtigt for rentabiliteten af de enkelte projekter. Men administration er også en betydelig udgift, som vi skal sikre, at vi kan få dækket på den lange bane,« siger indehaver Frank Rømer, og tilføjer, at KlimaGruppen derfor er nødsaget til yderligere vækst i de kommende år. Rekordår På kontoret i Havdrup ved Roskilde er personalet igennem det sidste år øget fra fire til ni medarbejdere. Det har kostet både i kroner og tid. »De mere erfarne på kontoret skal lære de nye ansatte alt om virksomheden – og det er krævende. I virkeligheden er kontoret nok det sværeste spring i en vækstperiode i vores type af virksomhed. Men en stærkere administration har været en del af vores strategi. Det har været nødvendigt. Nogle af vore projekter er jo i dag større, målt på volumen, end vores tidligere års samlede omsætning,« siger direktør Claus Sjøner og fortsætter: »Vi har det sidste kvartal løftet speederen lidt fra væksten og i stedet foku-

seret på at konsolidere firmaet og efterleve vores kunders forventninger til at levere varen til tiden med samme høje kvalitet. Vi har fået lavet klokkeklare aftaler på, hvad vi har med i kontrakten og dermed i prisen, så vi undgår fnidder i byggeperioden og kan bruge vores kræfter på selve byggeprocessen. Mange processer er blevet optimeret – og det ser vi nu de positive virkninger af.« KlimaGruppen er blevet en af de store spillere på ventilationsmarkedet efter krisen i 2008, hvor mange af de store byggevirksomheder nedlagde deres egne montageafdelinger og lagde denne del ud til underleverandører. KlimaGruppens primære marked er på Sjælland, hvor de samarbejder med Danmarks største byggeentreprenører om projekterne. Facebook velkomst KlimaGruppen laver både montering af ventilation og teknisk isolering på byggepladserne. Tre gange i løbet af efteråret har virksomheden postet opdateringer på Facebook med en række navne på nye ansatte. »Opgaven bliver nu at sikre, at administrationen fortsat er en god investering – ikke blot en udgift. Det kræver flere opgaver. Lige nu er vi gearet

Gazellen giver ikke guld Der er mere ære end omsætning i at blive kåret som Gazelle-virksomhed. Sådan konkluderer Frank Rømer på baggrund af Klima Gruppens i alt fem kåringer i virksomhedens levetid. »Det er toplinjen og antallet af ansatte, der udløser en Gazelle. Kåringen sender et signal til omverdenen om, at vi har styr på tingene – at vi vokser og ønsker at forblive i branchen.

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Vi har lagt Gazellen 2017 i toppen af vores hjemmeside og på vores e-mail-signatur for at profilere os lidt på sagen. Men det har ikke de andre år kunnet ses direkte på vores omsætning. Kunderne kommer ikke, fordi vi har fået en Gazelle,« siger indehaver Frank Rømer.

Direktørerne Frank Rømer (tv.) og Claus Sjøner har investeret i at øge de administrative kræfter fra fire til ni personer. Ny vækst skal dække udgiften.

til mere vækst med den nuværende bemanding på kontoret. Men vi mangler konstant gode håndværkere til vores montageopgaver. Vi ser desværre oftere og oftere, at vi er nødsaget til at sige nej til opgaver grundet mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi kunne her og nu ansætte 20 mere, hvis vi kunne få de rette,« siger direktør Claus Sjøner. Projektledelse Men KlimaGruppen kigger også ud over sine normale arbejdsområder. Et nyt felt er projektledelse på de bygge-

pladser, virksomhedens medarbejdere allerede bevæger sig på. »Vi har mange erfarne folk på byggepladserne. De fungerer ofte som uformelle ledere af projekterne, fordi kundernes projektledere ikke har de fornødne erfaringerne eller tid. Vi vil gerne ind i en større koordinerende rolle helt officielt. Det er et eksempel på et af de ben på byggepladserne, vi gerne vil prøve at udvikle yderligere på i fremtiden. Vi har i de seneste fem år ikke taget udbytte ud af selskabet. Det giver os mulighed for at investere i nye om-

råder, der kan udvikle sig med tiden og øge optimeringen af projekterne til vores og ikke mindst kundernes fordel,« siger Frank Rømer.

KlimaGruppen ApS

Kildebrogårdsvej 11 A, 4622 Havdrup Web: Klimagruppen.dk Specialer: Ventilations-montage, teknisk isolering, ventilationsrens samt projektledelse. Ansatte: 60. Indlejede: 30. Stiftet: 1996. ApS: 2001. Indehaver: Direktør Frank Rømer Hansen. Medejere: Adm. direktør Claus Sjøner, montagechef Carsten Rasmussen. Gazelle: 5 gange siden etableringen – senest i 2017.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 31

Sidste års modtager af Arbejdsgivernes guldmedalje var vvs-energispecialist Rasmus Bundgaard Vilhelmsen. I 2015 vandt han også vvsenergispecialisternes konkurrence ved DM i Skills.

Har du haft en guldlærling? Det er tæt på sidste frist, hvis du vil indstille en talentfuld lærling til Arbejdsgivernes Guldmedalje. Den 1. februar er sidste frist for at indstille en nyudlært svend til Arbejdsgivernes Guldmedaljen. Prisen tildeles hvert år til en tidligere lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved gode personlige egenskaber. Lærlingens evne til at vise et godt kammeratskab på skolen og i virksomheden er blandt de egenskaber, man kan lægge vægt på i sin indstilling. Det er udelukkende medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne, der kan foretage indstilling. Alle uddannelser er omfattet, det vil sige alle godkendte uddannelser inden for jern- og metalområdet, hvori der er aflagt en 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

godkendt og bestået svendeprøve. Betingelser For at komme i betragtning skal svendeprøven være bestået med topkarakteren 12. Virksomheden skal skriftligt redegøre for sin indstilling af sin tidligere lærling og præcisere, hvilke egenskaber faglige såvel som menneskelige, vedkommende har udmærket sig med. Desuden skal der foreligge en skriftlig indstilling og redegørelse fra den pågældendes faglærer med oplysninger om lærlingens faglige forløb og menneskelige egenskaber. Guldmedaljen uddeles under festlige omstændigheder i forbindelse med

Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense i juni til en person, der har gjort sin uddannelse færdig i det foregående kalenderår – altså i 2017. Ansøgningen skal som nævnt være indsendt senest den 1. februar. Den skal sendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesudvalg. Et ansøgningsskema er tilgængeligt på web-adressen arbejdsgiverne.dk/uddannelse/legaterog-medaljer. Der uddeles kun én præmie pr. kalenderår. Behandlingen af ansøgninger foretages af Arbejdsgivernes Uddannelsesudvalg. Tildelingen sker i øvrigt efter uddannelsesudvalgets bestemmelser.

VERIFIKATION

EFTERSYN, AFPRØVNING OG RAPPORTERING Bliv klogere på den nye Installationsbekendtgørelses krav til veriﬁkation, der omhandler eftersyn, afprøvning og rapportering, før en elektrisk installation idriftsættes. Der tages afsæt i Installationsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Med kurset bliver du i stand til at sikre, at alle regler for idriftsættelse er overholdt – alt relevant skal efterses, og alt relevant skal afprøves med måleudstyr. Resultaterne skal dokumenteres og gemmes. Dagen bruges primært på afprøvning og praktisk brug af installationstester. Hvad skal efterses? Ifølge HD 60364-6 §6.4.2 er der 16 punkter, der skal efterses og dokumenteres. På kurset gennemgås indholdet af alle punkterne.

Af Jens Holme

Hvad skal afprøves? Ifølge HD 60364-6 §6.4.3 er der 10 punkter, der skal afprøves med installationstester og dokumenteres. På kurset gennemgås indholdet af alle punkterne. Der vil være opstillet testsimulatorer og øvelser, hvor den praktiske anvendelse af en installationstester i forhold til de 10 punkter kan afprøves. Du kan med fordel medbringe din egen installationstester. Alle kurser finder sted i 2018, og vi kommer rundt i hele landet. Tidspunkt for alle kursusdage er fra 8.30-16.00.

22. februar

Lemvigh-Müller, Kolding

4. april

Lemvigh-Müller, Århus

31. maj

Lemvigh Müller, Herlev

27. september

Lemvigh-Müller, Kolding

8. november

Lemvigh-Müller, Århus

18. december

Lemvigh-Müller, Herlev

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 33

Forsikringsselskab siger nej til ukrudtbrændere Mindst en kommune går derfor tilbage til at sprøjte med pesticider. Af Morten Ravn

I juli sidste sommer udbrød der brand i Gigantium i Aalborg. Årsagen var uforsigtig omgang med en ukrudtbrænder, der satte ild i bygningen. Det har fået forsikringsselskabet Protector til at beslutte, at selskabet ikke længere at ville forsikre ejendomme, hvor der bliver brugt nogen form

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

for ukrudtsbrændere på grunden, med mindre der efterfølgende er en brandvagt tilstede i en time. Protector er et norsk forsikringsselskab, der kom ind på det danske marked for fem år siden og ifølge Finans Watch har skabt røre i forsikringsbranchen ved at dumpe priserne med 30 procent. Forskellig holdning Formanden for Teknikudvalget i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff, oplyser til Bladet Arbejdsgiverne, at

kommunen nu vil se nærmere på forsikringsselskabets nye betingelser. Indtil videre vil kommunen i stedet sprøjte med miljøskadelige pesticider for at fjerne ukrudt. I Fredericia Kommune ser man derimod ikke noget problem: »Vi bruger meget tid på at planlægge, så til dagligt er brug af ukrudtbrænder typisk dagens første opgave, og i morgentimerne ligger der som regel dug. Det giver mindre risiko, og fordi det er den første af flere opgaver, er vi også til stede i området efter-

Ole Jensen, Envo-Dan, er ærgerlig over nogle kommunernes fravalg ukrudtsbrændere, men påpeger at Envo-Dan kun sælger fem procent af deres ukrudtsbrændere på det danske marked.

Producent: De er helt galt på den Ole Jensen, Envo-Dan, der fremstiller ukrudtsbrændere, rammes af afgørelse fra forsikringsselskab. følgende,« siger afdelingsleder i driftsafdelingen, Bo Christensen. Country manager Thomas Boutrup hos Protector Forsikring er blevet kontaktet til denne artikel, men ingen fra selskabet er vendt tilbage på Bladet Arbejdsgivernes henvendelse. Det samme gælder forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension.

»Det er uvidenhed. Det er en branche, som prøver på at lægge ansvar fra sig for at undgå at udbetale erstatning, og jeg kan som lille virksomhed ikke gøre noget. Det ville være en Davids kamp mod Goliat.« Sagt af Ole Jensen, ejer af EnvoDan i Vejen. Virksomheden fremstiller bl.a. ukrudtbrændere og rammes af Protector Forsikrings indirekte forbud mod ukrudtsbrændere. Ole Jensen mener ikke, at ukrudtsbrændere udgør nogen fare. Han tvivler også på, at det er en ukrudtsbrænder af den type, han fremstiller, der blev anvendt i Aal-

borg. Han gætter på, det var en såkaldt lanse-brænder, hvor der er åben ild og derfor større brandfare. Han vil i øvrigt meget gerne indgå i en dialog omkring ukrudtsbrændere. »Hvis der skal være andre krav til ukrudtsbrændere, som kan aftales mellem brandmyndigheder, kommuner og forsikringsselskaber, så er jeg åben,« siger han. Derudover mener han, det er ærgerligt, når man i stedet vælger at bruge pesticider. »Vi bør være mere optaget af at passe på vores grundvand,« siger han.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 35

BRANCHE

Fornemme titler til dansk beslagsmed Henrik Berger har færdiggjort verdens mest anerkendte uddannelse inden for beslagsmede. Som den eneste beslagsmed i Europa uden for England har Henrik Berger fra Nr. Aaby på Fyn gennemført verdens mest anerkendte uddannelse inden for faget, FWCF. Henrik Berger, 38 år og oprindelig klejnsmed, driver Berger’s Smedie i Nr. Aaby på Fyn. Tidligere i 2017 blev Berger som den første dansker nogensinde optaget i den prestigefyldte International Horseshoeing Hall of Fame ved en ceremoni i USA, og nu har beslagsmeden fra Nr. Aaby bestået den mest anerkendte uddannelse inden for sit fag, den engelske FWCF. Han kan nu bryste sig af titlen Fellow of Worshipful Company of Farriers. Så godt løste Henrik Berger

sin eksamensopgave, at den bliver udgivet som lærebog. Med det forløb, han nu har afsluttet, hører han til en gruppe af kun 38 nulevende beslagsmede i verden, som har uddannelsen. »Det er selvfølgelig en stor anerkendelse, som jeg har arbejdet hårdt og målrettet på at opnå,« siger Henrik Berger, der både har skullet gennemføre et omfattende studie og aflevere en afhandling, som han forsvarede ved en eksamen. Henrik Bergers afhandling er et studie i at få hesten i balance i hoven og illustrerer, hvordan smedene finder frem til netop det beslag, der kan hjælpe hesten i hverdagen. Bedre for hestene Afhandlingen og FWCF-uddannelsen er den foreløbige kulmination på en karriere, der har indbragt Henrik Berger et utal af både danske og interna-

tionale mesterskaber og priser og altså også optagelsen i beslagsmedenes internationale Hall of Fame. Der er et helt klart formål med den livslange indsats for at dygtiggøre sig inden for sit fag, forklarer han: »Jeg tror fuldt og fast på, at alt, hvad jeg gør, skal gøre livet bedre for hestene og arbejdet lettere og bedre for beslagsmedene. Jeg stræber hver dag efter at hjælpe med at hæve standarden og kvaliteten i vores fantastiske fag.« Hans viden og kompetencer bruges blandt andet til at rådgive andre beslagsmede, dyrlæger og hesteejere. Han håber, at FWCF uddannelsen kan give ham endnu bedre mulighed for at bruge sin ekspertise i den sammenhæng: »Jeg vil gerne give min viden og erfaring videre til andre professionelle. Hvis hestens fundament ikke er i balance, kan hesteejere bruge rigtig mange penge på sadler, kiropraktorer, massører og undervisning, uden det i virkeligheden hjælper hesten,« mener Henrik Berger. Sko og tilbehør Udover arbejdet som beslagsmed driver Henrik Berger en stor grossistvirksomhed og forsyner dermed mange af sine kolleger med både sko og tilbehør. Berger’s Smedie rådgiver også andre beslagsmede og arrangerer kurser og foredrag for kollegerne i branchen. Henrik Berger grundlagde Berger’s Smedie i 2002 og har videreuddannet sig sideløbende med udviklingen af virksomheden.

Henrik Berger driver Berger’s Smedie i vestfynske Nr. Aaby sammen med sin hustru, Anja, og har herudover syv medarbejdere. 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Her får folk på kanten en chance Lars Berger, LRI Danmark har netop modtaget CSR-prisen i Randers.

Lars Berger, direktør for og ejer af LRI Danmark sammen med salgschefen, Michael Landrock Kristensen. (Privatfoto)

Af Morten Ravn

Lars Berger ejer af og direktør for LRI Danmark har netop modtaget CSRprisen i Randers Kommune. Prisen uddeles af jobcenteret, og LRI Danmark hædres, fordi »virksomheden tilbyder praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet«. »Det sker som en anerkendelse af virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers kommune,« står der på beviset. »Jeg er overrasket og stolt over at modtage prisen og ser det også i høj grad som en cadeau til min medarbejdere for at have taget godt imod de nye medarbejdere,« siger Lars Berger. LRI Danmark har 18 ansatte og fremstiller

rustfrit udstyr til fødevareindustrien, typisk rørsystemer. I jobprøvning Lars Berger ansatte for to år siden en ingeniør i jobprøvning, som han har fastansat i dag. Derudover har han en syrisk flygtning i jobprøvning og to i fleksjob i henholdsvis administrationen og på værkstedet. Endelig har han ansat en tidligere kok, der gerne ville skifte branche, og som netop har afsluttet et svejseforløb med et godt resultat. Det begyndte egentlig med, at Lars Berger ikke kunne finde de medarbejdere, han havde brug for. Derfor ansatte han 10 ukrainske smede. De er dog forholdsvis løntunge, da de er an-

Ellinge Smedie har fået ny ledelse Stål- og vvsvirksomheden Ellinge Smedie A/S på Østfyn har fået ny chef. Den hidtidige direktør gennem ti år, Lars Peter Degn, 60 år, har trukket sig tilbage fra posten og har i stedet overtaget hvervet som bestyrelsesformand. Afløseren på direktørposten er Jimmy Storm. Han er 55 år og har siden 2008 været fabrikschef og medejer af Nordvestjysk Galvanisering i Holstebro. Ellinge Smedie har flere end 50 ansatte og fire ejere, hvoraf Lars Peter Degn er den ene.

sat på arbejds- og opholdstilladelser efter Arbejdsmarkedsstyrelsens regler omkring beløbsordningen, hvor arbejdsgiveren skal garantere den enkelte medarbejder 34.070 kr. om måneden. Derfor begyndte han at se sig om efter andre muligheder. Her kom han i kontakt med jobcenteret, og de blev enige om, at han skulle give disse borgere en chance, hvilket efter Lars Berger eget udsagn er gået overraskende godt.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 37

BRANCHE

To ledere overtager Nicon Industries Esbjerg Efter 20 år som direktør har Anders Hecht-Pedersen besluttet sig for at takke af og har derfor solgt Nicon Industries Esbjerg A/S til produktionschef Henrik R. Jensen og projektleder Jens Juul. »Det har været en fantastisk rejse, vi sammen med vores dygtige medarbejdere har oplevet, en rejse jeg ikke ville have været foruden. Jeg startede i virksomheden i 1997 helt fra bunden af, og vi har selvfølgelig oplevet både op- og nedture, men det har altid været spændende, og virksomheden har haft en særdeles positiv udvikling igennem de 20 år,« siger Anders Hecht-Pedersen. »Men nu er tiden kommet til, at nye kræfter tager over og sætter gang i næste fase af virksomhedens rejse, og selvom det kan være vemodigt at sige farvel, så er det med stolthed, at jeg sender en sund virksomhed videre, og det er en stor glæde, at de nye ejere er fundet i blandt vores engagerede medarbejdere. Med de nye ejere er jeg sikker på, at virksomheden kan fortsætte den positive udvikling til glæde for kunder, medarbejdere, leverandører og de nye ejere,« fortsætter han. De nye ejere ser frem til at kunne stå i spidsen for den vestjyske virksomhed. »Vi ser gode muligheder for at videreudvikle Nicon Industries inden for offshore olie- og gasindustrien, hvor vi med vores nuværende certificeringer inden for ISO 9001, ISO 3834 og EN 1090 er i besiddelse af de procedurer og godken-

Anders Hecht-Pedersen er stoppet, mens legen var god og har solgt Nicon Industries Esbjerg.

delser, der kræves, ligesom vi fra vores nuværende kunder har stor erfaring med de krav, der stilles til dokumentation inden for blandt andet kvalitetskontrol og sporbarhed. Endvidere vil vi fremadrettet igangsætte arbejdet med at blive certificeret inden for miljø og arbejdsmiljø,« siger Jens Juul til Metal Supply. »Vi ser også potentiale i at udvide vores aluminiumsproduktion, hvor vi efterhånden har oparbejdet en stor erfaring, og hvor efterspørgslen bliver større og større, både inden for offshore branchen, den maritime branche og onshore-leverancer,« tilføjer han. De to ejere vil gå i gang med at ansætte en professionel bestyrelse og styrke organisationen. Virksomheden flyttede i 2016 sit hovedsæde fra Frederikshavn til Esbjerg og skiftede navn til Nicon Industries Esbjerg.

Hvide Sande Skibssmedie skærer ned på isværker I mere end 30 år har produktion af isværker over det meste af verden været en væsentlig del af forretningen hos Hvide Sande Skibssmedie, men nu bliver der ændret kurs, skriver Ringkøbing Amts Dagblad. »Fremover vil vi primært fokusere på de opgaver, vi har på havnen i Hvide Sande. Det vil give os bedre tid til vores lokale kunder og gøre, at vi kan skrue op for serviceniveauet på havnen,« siger indehaver Kristen Krogh til avisen. I sin tid begyndte Hvide Sande Skibssmedie at arbejde med isværker som

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

underleverandør, men siden gik virksomheden over til selv at stå for både projektering, produktion og montering af isværker i lande som Tyskland, Portugal, USA, Saudi Arabien og Marokko: »Vi må erkende, at det kræver rigtig meget styring at være hovedleverandør på opgaverne. Derfor har vi valgt at skære ned på det,« tilføjer Kristen Krogh. I forbindelse med kursændringen har medindehaver gennem de seneste ti år, Toke Hornbæk Pedersen, solgt sin andel i Hvide Sande Skibssmedie.

Andelen er solgt videre til en anden af de lokale virksomheder på havnen, Vestværftet. Etableret i 1932 Kristen Krogh understreger, at der ikke er planer om at skære i medarbejderstaben hos Hvide Sande Skibssmedie. Tværtimod forventer indehaveren, at nyansættelser meget vel kan komme på tale. Firmaet har 12 faste medarbejdere, der i travle perioder har selskab af folk, der bliver lejet ind på projektbasis.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Kecon hædres for anden gang Stålvirksomheden Kecon A/S i Skælskør har for anden gang vundet den årlige initiativpris fra Slagelse Erhvervsråd. Udover i 2017 gik prisen også til virksomheden i 2008. »Denne gang vidste vi ikke på forhånd, at vi ville vinde,« lyder det fra firmaindehaverne, Benny Egesø og Bjarne Kristensen, til Erhvervsavisen Sjælland. Initiativprisen tildeles en virksomhed, der har vist vilje til vækst og lokal erhvervsudvikling. Eksempelvis tog Kecon for nogle år tilbage et spring ud i skorstensproduktion, da man overtog virksomheden Skandinavisk Skorstens Montage A/S. Flere projekter Samtidig har en længere række projekter været på plakaten i i 2017. Kecon har bl.a. været med til at opføre et nyt besøgscenter på det lokale Harboe Bryggeri. Og stålvirksomheden været i gang med projektet med den såkaldte »Prismet« i Faxe Kalkbrud.

Benny Egesø, medejer af Kecon A/S i Skælskør, glæder sig over, at virksomheden for anden gang har modtaget kommunens initiativpris. (Foto: Anders Ole Olsen, Sjællandske Medier) »Her kan man sige, at det går fra håndværk til kunst,« siger Benny Egesø. Konstruktion fungerer som et udkigspunkt ud over kalkbruddet, og Kecon har leveret op mod 20 ton stål til projektet. Ellers er Kecon en af landets største producenter af altaner. Omkring 300 på årsbasis. Kecon A/S blev skabt

i 1999 som en fusion mellem ESM Smede & Maskinværksted og SK Stål. Virksomheden har i dag 55 ansatte. Gennem et samarbejde med det sociale arbejdsmarkedscenter Vasac i Slagelse, hvor eksempelvis autister er tilknyttet, har stålvirksomheden løbende beskæftiget fem personer herfra siden 2004.

Virksomheden blev grundlagt i 1932 af Jens Hansen, der efter sigende kom forbi Hvide Sande på sin motorcykel, da byens sluse var ved at blive etableret. Han indså, at der var basis for at etablere en skibssmedje, som han startede op i et lille redskabsskur.

Toke Hornbæk Pedersen har solgt sin andel af Hvide Sande Skibssmedie.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 39

BAROMETER

Positive tal rundede 2017 af Af Jens Holme

Danmarks Statistiks konjunkturbarometer har stort set kun positivt at berette i den sidste melding fra 2017. Kun når der gælder mangel på arbejdskraft er tallene faretruende. Den sammensatte konjunkturindikator for både industri og bygge og anlæg er steget igennem 2017. For serviceerhverv er indikatoren steget kraftigere, mens detailhandlen efter fald de første tre kvartaler endte fjerde kvartal med stigning. Tillidsindikatoren, der sammenfatter erhvervenes og forbrugerforventningernes konjunkturindikatorer, er også steget og lå i december 2017 på 1,29. Den er dermed på niveau med Sverige, Tyskland samt det samlede EU, der i november lå på 1,43. Igennem 2017 viste konjunkturba-

rometrene positive vurderinger af de seneste måneders beskæftigelse. For industrien har udviklingen været stort set opadgående igennem hele 2017. For bygge og anlæg skete der et hop opad i marts 2017 til et niveau, der omtrent holdt sig året ud. Nettotallet er forskellen imellem andelen af virksomheder, der har svaret stigende og faldende udvikling, og angiver retningen og styrken i beskæftigelsesudviklingen. Mangel på arbejdskraft Inden for industrien har forventningerne til beskæftigelsen de kommende tre måneder udviklet sig ensartet i det samlede EU og i vores vigtigste samhandelslande Tyskland, Sverige og Storbritannien i 2017. Danmark er

fra en relativ lav position i 2015 og 2016 kommet op på niveau med nabolandene og det samlede EU. Med de stigende konjunkturer for beskæftigelsen følger også mangel på arbejdskraft, som for det samlede EU og for vores samhandelslande opleves som en stigende produktionsbegrænsning, anfører Danmarks Statistik. Ved sammenligning af såkaldte standardiserede tal ses det, at industrien især i Tyskland oplever mangel på arbejdskraft, hvilket smitter af på det samlede tal for hele EU. Danmark og Sverige lå på et relativt ens niveau i fjerde kvartal 2017. Graferne på denne og næste side er alle fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, sæsonkorrigeret 15

Nettotal

Industri

Nettotal

Bygge og anlæg

0 Middelværdi

-5

-10

-15

-20

-25

2013

2014

2015

2016

2017

Middelværdi

2013

2014

2015

2016

Anm.: Månedens værdier vises med grå; udglattede værdier med farve. Middelværdien er for 2005 og frem.

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

2017

Udvikling i vurdering af beskæftigelse – industri samt bygge og anlæg – sæsonkorrigeret

Beskæftigelsesudvikling - Industri

Nettotal

-2

-4

-6

2015

2016

2017

Beskæftigelsesudvikling - Bygge og anlæg

Nettotal

-6

2015

2016

2017

Anm.: Data er udglattet og middelværdijusteret således, at middelværdien for 2011-2017 er sat til nul.

Beskæftigelsesforventninger (t.v.) og arbejdskraftmangel (t.h) i industrien 3,5

Standardiserede nettotal

3,0 2,5

3,5

Sverige

Storbritannien

Danmark

3,0 2,5

Tyskland

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,0 2013

2014

2015

2016

2017

-1,5

Tyskland

Danmark

Sverige

Storbritannien

2,0

1,5

-1,5

Standardiserede procenttal

2013

2014

2015

2016

2017

Anm.: Data er sæsonkorrigeret, standardiseret (2000-2017) og udglattet.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 41

KURSER INDUSTRI/SMEDE Risikovurdering NYHED og CE-mærkning Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse af standarderne DS/ISO 12100:2011 og DS/ISO 141212:2012. Tid & Sted: 20. februar, Odense Tilmeldingsfrist: 6. februar Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkraner Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil. Tid & Sted: 27. februar, Odense Tilmeldingsfrist: 13. februar Eksplosiv viden om NYHED de to ATEX direktiver 1999/92EU sikkerhed og beskyttelse for medarbejdere, der kan blive udsat for potentiel eksplosiv atmosfære. 2014/34/ EU lovgivning om materiale og sikringssystemer til brug i en potentiel eksplosiv atmosfære. Tid & Sted: 17. april, Odense Tilmeldingsfrist: 3. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid & Sted: 24. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 10. april 12. juni, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 29. maj Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid & Sted: 25. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. april

>>> Maskindirektivet i praksis På kurset gennemgåes de grundlæggende principper i Maskindirektivet og kravene til CE-mærkning. Tid & Sted: 7. maj, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 23. april

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Forårets kursustilbud 2018

AL EFTERUDDANNELSE

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Grundlæggende køleteknik 1, NYHED principper Indføring i den grundlæggende køleteknik for et- og to-trins køleanlæg. Du får en grundlæggende teoretisk viden om et køleanlægs funktion og opbygning.

Tid & Sted: 16. maj, Odense Tilmeldingsfrist: 2. maj

Tid & Sted: 17. april, Århus Tilmeldingsfrist: 3. april

DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr NYHED på maskiner i praksis Indholdet i standarden DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner inkl. seneste opdateringer gennemgåes.

Grundlæggende køleteknik 2, NYHED hands-on Du lærer den praktiske del af den grundlæggende køleteknik for mindre køleanlæg at kende, og et godt grundlag for at vurdere muligheder for energibesparelser.

Tid & Sted: 7. juni, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. maj Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn, og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 21. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 7. juni

BYGGERI/VVS Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering. Tid & Sted: 22. februar, Odense Tilmeldingsfrist: 8. februar Passiv brandsikring, NYHED iﬂg. Bygningsreglementet og DBI Du lærer i praksis, at udføre ’Dokumenteret brandsikring’. Kurset er bygget op omkring produktprogrammet FireFree fra Scandi Supply. Tid & Sted: 8. marts, Århus Tilmeldingsfrist: 22. februar

Tid & Sted: 18. – 19. april, Århus Tilmeldingsfrist: 4. april Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m. Tid & Sted: 19. april, Vejen Tilmeldingsfrist: 5. april Varmepumper – den ﬂeksible løsning Teoretisk viden om varmepumpe- og køleteknologi. Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/ varmepumpeanlæg. Tid & Sted: 23. – 25. april, Hadsten Tilmeldingsfrist: 9. april Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid & Sted: 25. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. april

24. maj, Brøndby Tilmeldingsfrist: 9. maj Nye regler for NYHED vandinstallationer i BR18 I BR18, der træder i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsinstallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger. Tid & Sted: 20. marts, Tåstrup Tilmeldingsfrist: 6. marts 3. maj, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 19. april

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, har været på rundtur hos et udvalg af Arbejdsgivernes tillidsvalgte for at høre deres mening og indhente gode råd. De nedenstående er de sidste i serien.

Find jeres egen stil Hvem: Søholt Smedie, Anders Mortensen, 43 år. Uddannelse: VVS-montør 1996. Antal ansatte: tre faste, lejer ofte folk ind. Lærlinge: 0. Alder på virksomhed: Fra 1940 – er tredje generation. Medlem hos Arbejdsgiverne: Fra oprettelsen af Dansk Smedemesterforening i 1974.

Fasthold det lokale engagement Hvem: Grønkjærs Maskinværksted, Bent Grønkjær, 48 år. Ejer virksomheden sammen med sin bror, Flemming Grønkjær, og er medejer af Thymøllen (Thy Windpower). Uddannelse: Maskinarbejder i 1989. Antal ansatte: 13. Lærlinge: 2 (industritekniker og klejnsmed) Alder på virksomhed: fra 1927. 3. generation. Antal år i Arbejdsgiverne: fra 1990

Rolle i Arbejdsgiverne: Medlem af hovedbestyrelsen siden 2012.

Rolle i Arbejdsgiverne: Lokalafdelingsformand i Nordvestjylland, har tidligere været med i Uddannelsesudvalget.

Produkter: Installation og service af energianlæg, varmepumper, biomasseanlæg m.v.

Produkter: Stålkonstruktioner, hydraulik, spidsrygsave til slagterier, ribbenstrækkere og husstandsvindmøller.

Kunder: Landmænd, industrikunder og privatkunder.

Kunder: slagterier, underleverandørarbejde til andre maskinfabrikker og industri.

Har virksomheden en bestyrelse: Nej.

Hvad er Arbejdsgivernes største udfordring? At fastholde og tiltrække medlemmer.

Hvad er virksomhedens største udfordring? At få faglært arbejdskraft.

Et godt råd: Lad være med at løbe i skørterne hos de andre. Vi får ikke noget ud af hele tiden at måle sig op ad Tekniq og Dansk Industri. Vi skal finde vores egen stil og tilbud.

Hvad er Arbejdsgivernes største udfordring? At fastholde og tiltrække nye medlemmer. Et godt råd: Fasthold det lokale engagement. Det er med til at holde sammen på det hele. Jeg tror det er en god idé også at fokusere på samarbejder og partnerskaber med andre organisationer.

Hvad er styrken ved Arbejdsgiverne? Nærheden. At vi kender hinanden.

Hvad er styrken ved Arbejdsgiverne? Det sociale, at vi kender hinanden på kryds og tværs. Gode ydelser til os små og mellemstore virksomheder.

På en skala fra 1 til 9, hvor tilfreds er du så med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 9.

På en skala fra 1-9, hvor tilfreds er du så med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 9.

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 43

FORENINGSNYT/NAVNE

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

Personalia

Generalforsamling

Branchekonsulent for industri, Henrik Hamann Juel, fratrådte sin stilling hos Arbejdsgiverne ved udgangen af året til fordel som en stilling hos Blue Unit A/S i Odense. Virksomheden producerer måleudstyr til kontrol af vandkvalitet i fiskedambrug. Henrik Hamann Juel begyndte hos Arbejdsgiverne den 1. marts 2017. Stillingen ventes genbesat i løbet af kort tid. Med udgangen af januar fratræder regnskabsassistent Kirsten Husted Simonsen efter næsten 13 års ansættelse. I december blev Oleksander Sydorchuk ansat som økonomielev i Arbejdsgiverne. Tidligere på efteråret blev Mia Køng Knudsen ansat som administrationselev.

ARBEJDSGIVERNE MidtVest Generalforsamling torsdag den 15. marts. Arrangementet begynder med spisning kl. 17.30 på Westergaards Hotel i Videbæk. Efter middagen er der generalforsamling fra kl.19.00 til 20.30. Under generalforsamlingen kan ledsagere deltage i en tur til Vestjyllands Kunstpavillon. Herefter underholder tv-værten Thomas Mygind. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Indbydelse samt dagsorden sendes til alle medlemmer pr. mail. P.b.v. Jens Peder Toft, formand

TEMA OM UDDANNELSE

Lokalafdeling Fyn CFB Montage IVS, Bakkegårds Allé 6, 5550 Langeskov. Lokalafdeling Midtjylland 2M Svejseteknik ApS, Teglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup. Lokalafdeling Vest Allset Industries A/S, Vagervej 5, 6700 Esbjerg. Lokalafdeling Skive, Viborg & Omegn HL Smede og Montage ApS, Irisvej 6, 7871 Roslev. Lokalafdeling Hovedstaden JS El & Multiservice ApS, Lærkevej 3, 3450 Allerød. Hovmand Energi IVS, Bogholder Allé 42, 2720 Vanløse. Lokalafdeling Sønderjylland Vvs-Technic, Vibøgevej 27, 6470 Sydals Maskinfabrikken Buma, Ulkebøldam 4, 6400 Sønderborg. Lokalafdeling Trekantområdet Preben Holm, Ødis Byvej 12, 6580 Vamdrup. Protecma ApS, Daniel Dyrberg, Fredericiavej 79, 7100 Vejle. Lokalafdeling Vestsjælland Gudiksen El ApS, Gudik Gudiksen, Vinde Helsingevej 19, 4281 Gørlev Sjælland.

Måske savner du reportage fra DM i Skills i denne udgave af Bladet Arbejdsgiverne. Det kunne vi på grund af bladets produktionstid desværre ikke nå. Det årlige mesterskab for erhvervsuddannelserne spiller til gengæld en væsentlig rolle, når Bladet Arbejdsgiverne i næste nummer har fokus på erhvervsuddannelserne.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne nr. 2/2018 udkommer den 21. februar og har deadline mandag den 5. februar. I nr. 3/2018, der udkommer den 21. marts, får bladet nyt ansigt både grafisk og redaktionelt. Meget mere om det i næste blad.

Lokalafdeling Nordvestjylland Washpower A/S, Glenn Purup Pedersen, Præstegårdsvænget 3 B, 7755 Bedsted Thy. Lokalafdeling MidtVest J.G.Nielsen Smede Og Montage, Jacob Grønning Nielsen, Bavnehøj 9, 6900 Skjern. Lokalafdeling Østjylland JSP Maskinfabrik ApS, Thomas Børsen, Sverigesvej 6, 8450 Hammel. Skovby El, Michael Frederiksen, Østervangen 26, 8464 Galten.

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Peter hedder Kristiansen I forrige nummer af Bladet Arbejdsgiverne omtalte vi beslagsmedenes primus motor i arrangementet omkring de kommende danske og nordiske mesterskaber i Herning i begyndelsen af marts. Her lykkedes det på en enkelt linje at begå to fejl: Peter hedder ikke Kri-

stensen, men Kristiansen. Hans virksomhed hedder Strib Beslagsmed ApS – og ikke som skrevet stod Strib Beslagsmedie. Redaktionen beklager fejlene. Peter Kristiansen, Strib Beslagsmed ApS, offer for to fejl.

Nye klejnsmede

EUC Lillebælt har afholdt svendeprøver for 18 klejnsmede, hvoraf to elever afsluttede som EUX-klejnsmede og én har været i lære i Island. Fra venstre: Morten Jørgensen, Hygind Smedie, Ejby, Kasper Christensen, Sejerslev Smede og Montage, Vejle, Mads Svendgaard Frederiksen, Nr. Bjært Smedie, Kolding, Theis Efraimsen, Kemp og Lauritzen, Fredericia, Magnus Skov Nielsen, KlC, Kolding, Mads Berndsen Nissen, Inventarrum, Skrillinge, Jesper Larsen, Pom Industries, Middelfart, Jonas Christian Kramer Poulsen, Thorkild Madsen, Fredericia, Esben Speedsberg Lange, (EUX), Bredal, Vejle, Katrine Hansen, (EUX), ITW Construction Product Nails, Middelfart, Mike Schou, Jarnsmidja Ódins, Island, Daniel Wedel Hundebøl, Retec Miljø, Haderslev, Rasmus Vendelbo Deleuran, Aquila Triventek, Nørre Åby, Steffen Patrick Brandt, Dansk Energi Montage, Vejle, Christian Duus Outzen, Haarslev Industries, Søndersø, Mark Hansen, Dansk Svejse og Rørmontage Vest, Fredericia, Morten Mygind Hørup Rasmussen, Haarslev, Industries, Søndersø, Nicklas, Henriksen Løsche, Hygind Smedie, Ejby.

Nye smede Et hold smede har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Fra venstre: Martin Tipsmark, Bm Silo ApS, Tvis, Holstebro, Patrick Leif Andersen, Steelxperts ApS, Holstebro, Bo Skjærris Jakobsen, ES Stålindustri ApS, Vildbjerg, Morten Trabjerg Olesen, Eurocon Stålindustri ApS, Holstebro, Jonas Normann Andersen, Macartney Manufacturing A/S, Bur, Vemb, Ruben Laursen, Struer Kleinsmedie A/S, Dennis Agerbek Sørensen, A/S Maskinfabrikken PCP, Vildbjerg, Meik Christensen, HB Trapper A/S, Snejbjerg, Herning, Rasmus Schulz, Give Stålspær A/S, Brande. Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 45

Bladet

Leverandører Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& partnere

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 1 /2018

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overﬂadebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave. Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Plast- og certiﬁkatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2018 | 47

GØR DINE KUNDER

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

TRYGGE

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost SMP ID-nr 42386