Bladet Arbejdsgiverne nr. 2 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 2 | 24. februar 2017 | 108. årgang

Bladet

Dennis er Danmarks bedste Stort tema om uddannelse og DM i Skills

Topmøde om vilkår for industrien Lokalforeninger styrkes Fik udbudstjek – og det hjalp Sikkerhedsstyrelsen drukner i unødvendige ansøgninger

Indhold

Februar 2017

12-31

Vellykket reform men rum for forbedringer

I Viborg er der garanti for en læreplads

Krav om betydelige forbedringer af AMU

Til Tasmanien med legat fra Arbejdsgiverne

Guitar af rustfrit stål gav topkarakter

Unge kan fortsat ansættes som trainee

Det er svært men besværet værd

Fasterholt har speciale i vanding

Lennart har fået 12 i det hele

Uddannelseslegat

Arbejdsgivernes industritopmøde

Business & branche

Politisk kamp blev ikke belønnet

Foreningsnyt

Arbejdsgivernes formandsmøde

Navne

Kort nyt

Arbejdstilsynet kommer

En lille fejl og det hele blev kasseret

Leverandører & partnere

Det handler om mere end tal og tabeller

Klar med håndværkets Uber

Hver 10. ansøgning er unødvendig

TEMA: UDDANNELSE 12 DM i Skills 2017 • »I driver Danmark fremad« • Ministeren fik et kærligt knus

DANVAK Dag om bæredygtighed

Uddannelse af installatører på nettet

Udstationering kræver forberedelse

Her er lærlinge mere end velkomne

AL Efteruddannelse

Selvstændige bliver ved med at arbejde

Søstervirksomheder går industrivejen

Informationsmøder om fremtidens elsikkerhedsregler

Lovende resultater af forsøg med erhvervsklasser

Pas på med ny mesterlære

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms. Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528. ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Dennis Juul, vinder af DM i Skills 2017 for vvs-energispecialister, og undervisningsminister Merete Risager. Foto: Jens Holme En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Ordretilgangen kan ændre sig lynhurtigt I Danmarks Statistik har de røde ører. Det viser sig nemlig, at væksten var dobbelt så høj i 2012-2015, end hidtil antaget. Derfor har de opjusteret væksten i dansk økonomi for de seneste år og ser nu på væksten i BNP med nye øjne. Det er blevet set som en trumf i hånden på lønmodtagerne ved overenskomstforhandlingerne. Udover indtjening, beskæftigelse og lønkonkurrenceevne er BNP-væksten én af de centrale indikatorer for arbejdsmarkedets tilstand, der bliver set på under forhandlingerne. Så man gnider sig i hænderne på lønmodtagersiden. Vi mener dog i Arbejdsgiverne, at den oplysning ikke flytter det helt store. Selvfølgelig har BNP-væksten været en afgørende faktor – men det er langt fra den eneste. Taler vi konkret om lønninger, må vi ikke glemme, at Danmarks konkurrenceevne dykkede i 00’erne, og at årsagen netop var, at man lod lønningerne stige for meget. Vi blev simpelthen for dyre i forhold til vores konkurrenter i udlandet. Det er ikke i nogens interesse og kan i værste tilfælde koste arbejdspladser. Der tales meget om, hvordan dansk økonomi har vind i sejlene. Man skal dog ikke fejlagtigt få det indtryk, at det bare buldrer derudad. Det er de helt store industrier, som har størst fremgang. I mange af de mindre virksomheder går det også fremad – men hele Danmark er ikke med på vækstvognen. Det er i skrivende stund ikke til at vide, hvad der kommer ud af overenskomstforhandlingerne. Men Arbejdsgiverne har et særligt ønske ved forhandlingsbordet – som vi har lyttet til blandt jer medlemsvirksomheder og det er mere lokalt og fleksibelt råderum, eksempelvis når det kommer til arbejdstid. Ordretilgangen kan hurtigt ændre sig drastisk. Derfor er der behov for, at virksomhederne selv kan tilrettelægge deres hverdag med medarbejderne. Mange af vores små- og mellemstore virksomheder er afhængige af at være omstillingsparate. Vi håber, at resultatet ved overenskomstforhandlingerne vil imødekomme det vilkår. Hvad angår Danmarks Statistik har vi til gode at se, hvilke konsekvenser deres brøler får.

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Facebook

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 3

Tekst og fotos fra Arbejdsgivernes industritopmøde: Jens Holme

Topmøde om vilkår for industrien Odin Maskinfabrik lagde lokaler til og gav råd om digitalisering

Mads Strøyer Rasmussen, adm. direktør for Odin Maskinfabrik, var vært for Arbejdsgivernes industritopmøde.

Maskinfabrikken Odin i Slagelse har et Columbusæg som symbol. Og det var med et stille håb om at kunne lægge et af slagsen, at Arbejdsgivernes industritopmøde var henlagt til den vestsjællandske virksomhed. Mads Strøyer Rasmussen, administrerende direktør for virksomheden, havde selv et indlæg på konferencen med gode råd om, hvad der skal tages højde for, når der skal investeres i nye digitale hjælpemidler: »Lad være med at låse jer fast på en bestemt ide på forhånd. Præciser, hvad der er jeres mål og lad andre komme med løsningsforslagene. Sørg for have et passende højt ambitionsniveau og penge nok til investerin-

gen,« sagde Mads Strøyer Rasmussen blandt andet. Han gav desuden det råd at sørge for, det nye udstyr bliver så brugervenligt som muligt, og de berørte medarbejdere får tid til at lære det ordentligt at kende. Der skal være tid til at lege med det. Odin Maskinfabrik producerer mange forskellige slags specialmaskiner fra de helt små, der kan ligge i et handskerum i en bil, til de meget store, der skal flere blokvogne og politieskorte til at transportere. Virksomheden benytter sig ikke at robotter. »Det har vi ikke opgaver til. Vi har ingen serieproduktion. Til gengæld er alle vore arbejdsgange blevet gjort så digitale som muligt,« forklarede Mads Strøyer Rasmussen, der er tredje generation i spidsen for Slagelsevirksomheden.

Er virksomhederne mon parate til de nye tider? Paneldebat med spørgsmål, som var gode at diskutere, men vanskelige at besvare.

Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, gennemgik de forskellige støtteordninger og anbefalede, at man går igennem væksthusene.

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

Hvordan sikrer vi, at erhvervslederne ikke bliver ramt af »sådan har vi altid gjort« og på den måde ikke kan udnytte mulighederne i ny viden og ny teknologi? Er mentaliteten og vækstkulturen i danske virksomheder gearet til at favne Industri 4.0. Er der tilstrækkeligt drive og risikovillighed? Bliver værdikæden ændret til at medarbejderne bliver en støttefunktion til produktionen og kommer til at være den primære værdiskaber? Hvordan kommer de små og mellemstore virksomheder med på vognen? Disse og andre gode spørgsmål var ikke lige til at besvare, men blev diskuteret grundigt under paneldebatten på Arbejdsgivernes Industritopmøde i Slagelse. Panelet sad Håndværksrådets direktør, Ane Buch, chefen for robotnetværket RoboCluster, Bjarke Nielsen, samt Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Sidstnævnte gennemgik de støtteordninger, som små og mellemstore virksomheder kan benytte sig af. »Det kan være svært at holde styr på de mange forskellige ordninger. Derfor er det min anbefaling til de små og mellemstore virksomheder, at de går igennem de regionale væksthuse. De er forpligtede til at kende mulighederne,« sagde Anders Hoffmann. Bjarke Nielsen, RoboCluster, mente bestemt ikke, at medarbejderne bliver skubbet i baggrunden af robotternes fremmarch. »Der vil selvfølgelig være forskelle fra virksomhed til virksomhed. men tendensen er, at virksomheder, der indfører robotter, opretholder antallet af medarbejdere, på grund af stigende konkurrencedygtighed og efterspørgsel,« sagde Bjarke Nilesen. Ane Buch, Håndværksrådet, svarede på spørgsmålet om virksomhedernes og virksomhedernes parathed til den digitale udvikling, at det er store forskelle. »Nogle har store ambitioner, mens andre er tilfredse med situationen som den er. Men det er klart mit indtryk, at der langt flest i den førstnævnte kategori,« sagde Ane Buch.

Danmark sakker bagud med digitalisering Peder Holk Nielsen, Novozymes, opfordrede til meget mere målrettet at styrke de tekniske uddannelser. Det var en på nationens vegne bekymret Peder Holk Nielsen, administrerende direktør i Novozymes, der optrådte på Arbejdsgivernes industritopmøde i Slagelse. »På mange måder har Danmark nogle gode forudsætninger for at være foran i den digitale udvikling. Men dem er vi ved at sætte over styr. På mange parametre er vi ved at blive overhalet af bl.a. Kina og flere lande

i Østeuropa,« erklærede Novozymesdirektøren og henviste til, at Danmark rasler ned ad rangstigen i de internationale opgørelser af befolkningens netværksparathed. Han lagde ikke skjul på, at det navnlig er uddannelsessystemet, at det er galt med. Og det gælder helt nede fra folkeskolen. Bruger tiden på at strikke »I eksempelvis Estland lærer eleverne software-kodning i folkeskolen. Mens danske elever bruger tiden på at lære at strikke. Det siger en hel del,« fremhævede Peder Holk Nielsen og fortsatte: »Samtidig viser opgørelser, at vi mangler 20. – 25.000 ingeniører og har 10.000 med humanistiske uddannelser for mange,« fortsatte Peder Holk Nielsen og opfordrede til at få igangsat et storstilet efteruddannelses- og omskolingsprojekt for at få højnet it-færdighederne. »I gennemsnit bruger OECD-landene 25 procent af uddannelsesomkostningerne på de tekniske uddannelser. I Danmark er vi nede på 14 procent,« angav Peder Holk Nielsen som et tredje eksempel. Vinderen tager det hele Peder Holk Nielsen er medlem af regeringens Produktionspanel 4.0, der skal give råd om digitalisering af produktions-Danmark. Men direktøren for den

danske bioteknologiske virksomhed med 6000 medarbejdere på verdensplan lægger ikke skjul på, at han ikke giver så meget for begrebet Industri 4.0. »Det er et modeudtryk, vi har importeret fra Tyskland. Det er ikke nyt, at der sker store forandringer produktionsforudsætninger og -metoder. Den store forskel er, at det i dag sker i en rasende fart. Og samtidig ser vi, at den der er først med det nye, rydder hele bordet. Det har vi set med fx Facebook og Google. Samtidig er det ikke en given ting, at det er de store virksomheder og de store lande, der driver udviklingen. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at også de små og mellemstore virksomheder herhjemme kommer med på digitaliseringsbølgen. 90 procent af de danske virksomheder har under 20 medarbejdere. Derfor siger det sig selv, at megen beskæftigelse og udvikling står og falder med dem,« sagde Peder Holk Nielsen til industritopmødets deltagere. »De små og mellemstore virksomheder har brug for meget mere opmærksomhed og opbakning fra politikerne og målrettede støtteordninger, så det bliver nemmere for dem at komme over bakken og få ansat den første ingeniør. Store virksomheder som Novozymes kan derimod nemmere klare sig selv,« understregede chefen for Novozymes.

Peder Holk Nielsen: »De små og mellemstore virksomheder har brug for mere opmærksomhed, og Danmark skal satse meget mere på uddannelser i digitalisering.« Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 5

Politisk kamp blev ikke belønnet

Beslagsmedene var mødt talstærkt op til demonstration på Christiansborg Slotsplads til støtte for kravet om, at fagets uddannelse skal være en forudsætning for at beskære hove og sko heste.

De lykkedes ikke for beslagsmedene at få gjort det til et lovkrav, at man skal have uddannelse for at sko og hovbeskære heste. Af Jens Holme

Det var lige ved og næsten. Trods en sej kamp fik beslagsmedene heller ikke i denne omgang opfyldt et mangeårigt ønske om, at kun autoriserede beslagsmede må besko og hovbeskære heste. Med opbakning fra Håndværksrådet løb beslagsmedene Folketingets miljø- og fødevareudvalg på dørene og havde flere skriftsvekslinger med såvel udvalget og som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Og kronen på værket var en helt fredelig, men ganske illustrativ demonstration på Christiansborg Slotsplads. Når muligheden for at få indført et lovkrav overhovedet opstod, hænger det sammen med, at Folketinget i løbet af efteråret og vinteren har behandlet et forslag fra miljø- og fødevareministeren om ændring af lov om hold af heste. Forslaget gik især ud på at mildne nogle af kravene i hesteloven. Det gælder eksempelvis kravene til boks6 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

størrelser, opbindingsperioder, lys i stalden og meget andet. Under udvalgsbehandlingen trak Socialdemokratiet imidlertid en helt anden hest af stalden, nemlig spørgsmålet om autorisation for skoning og hovbeskæring. Og den åbning var beslagsmedene ikke sene til at udnytte. Pinligt og horribelt »Det er pinligt! I andre EU lande har man regler om det her, men i Danmark kan du bare komme ind fra gaden som beslagsmed og gå ud og skære i hestehove. Det er jo horribelt. Hovene sidder millimeter fra blodårerne, og det kan så nemt gå galt,« lød argumentationen fra beslagsmedene og Håndværksrådet. Chefkonsulent Dorte Kulle, Håndværksrådet, havde indsamlet billedmateriale om ufaglært hovarbejde, som er mislykkedes, og som de registrerede og uddannede beslagsmede har måttet rette op på. Ødelagte hove og forkert placerede sko. Heste, der må opgives som rideheste efter ufaglærtes smertefulde fejlbehandlinger og kostbar dyrlægehjælp. Barske løjer for alle dyreelskere og for medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Men det stod klart, at et generelt krav uddannelse ikke kunne opnå flertal. En enig blå blok bestående af regeringspartierne og Dansk Folke-

parti gik imod. Nøjedes med sygebeslag Ved 2. behandlingen af lovforslaget i Folketinget den 2. februar nøjedes Socialdemokratiet med opbakning fra hele rød blok derfor med at stille forslag om, at »anlæggelse af sygebeslag på heste og beskæring i forbindelse hermed må kun foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil«. Men også det blev stemt ned med 55 stemmer mod 54. Ministerens oprindelige forslag blev med små betydningsløse ændringer sendt til tredje og sidste behandling uden yderligere udvalgsbehandling. Den endelige vedtagelse af lovforslaget var ved redaktionens slutning berammet til den 23. februar. Har ikke givet op Formanden for beslagsmedeudvalget hos Arbejdsgiverne, Jakob Algot, er skuffet, men har ikke givet op. »Det er ærgerligt. Jeg havde virkelig håbet, vi fik noget denne gang. Vi foreslog en seksårig overgangsperiode for at imødekomme en – efter min mening ubegrundet – frygt for, at der ikke er uddannet tilstrækkeligt mange beslagsmede. Eller at vi i det mindste fik gjort uddannelse til et lovkrav, når det gælder sygebeslag.«

17.dk 0 2 vtm

Mac

hine

tool s

of to

mor

row

I metal- og maskinindustrien kan du regne med én ting: Forandring Velkommen til en verden med metal! 130 udstillere byder velkommen og præsenterer maskiner og teknologi i verdensklasse. Vel mødt til branchens egen messe i Danmark og til en verden med metal. Bestil dit adgangskort på www.vtm2017.dk Vi glæder os til dit besøg.

28. februar til 3. marts 2017 i Odense Congress Center - midt i Danmark Åbent dagligt kl. 8.30 - 16.00 og torsdag til kl. 18.30

Arrangører og samarbejdspartnere:

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 7

Optur med risiko for nedtur Udsigten til mangel på arbejdskraft prægede Arbejdsgivernes formandsmøde.

Af Jens Holme

Generelt er der fremgang for flertallet af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Krisen er forbi og opsvinget er godt i gang. Til gengæld er truslerne i horisonten til at få øje på. I de kommende år bliver der kamp om arbejdskraften. Det var det gennemgående træk i landsformand Fleming Frederiksens beretning på det årlige møde for hovedbestyrelse og lokalformænd hos Arbejdsgiverne i slutningen af januar. Af samme årsag fyldte uddannelsespolitik en stor del af formandsberetningen.

»Vi skal i endnu højere grad sørge for at vække de unges interesse for metaluddannelserne allerede i folkeskolen. Det er hér, at fremtidsdrømmene for de fleste udvikles, og det er her, at vejen videre frem vælges. Her skal vi hele tiden gøre dem opmærksomme på, at erhvervsfagene er en vej frem,« sagde Fleming Frederiksen og fortsatte: »Vi har jo vores manifest om 10 procent lærlinge i vores medlemsvirksomheder frem imod år 2020. Endnu ved vi ikke, hvordan det er gået i 2016, men der er ingen tvivl om, at vi har været med til at sætte en bevægelse i gang, som er tydelig også på Christiansborg og forhåbentlig også i folkeskolerne og derhjemme ved middagsbordet.« Større kendskab nødvendigt »De fleste ved, hvad en lærer laver. Eller en pædagog. Eller én af de andre uddannelser, som både er kendte i den brede befolkning, og som ofte får eks-

ponering i medierne af den ene eller anden art. Det er bare ikke så ofte, at det sker for en vvs-installatør eller en industritekniker,« sagde Arbejdsgivernes formand. »Derfor ved hr. og fru Danmark og deres børn heller ikke, hvad det egentlig er, at lille Sofia eller William helt konkret uddanner sig til, hvis de vælger en erhvervsuddannelse. Derfor skal de unge have værktøjet i hånden og få fornemmelsen af, hvordan man agerer på arbejdspladser som dem, vi kan tilbyde.« Ind på skolerne I den efterfølgende debat opfordrede Jens Peder Toft, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Midt og Vestjylland til, at medlemsvirksomhederne mere aktivt går i dialog med skolerne for at få lov at præsentere, de fremtidsmuligheder, de kan åbne for eleverne i de ældste klasser. »Vi skal gå mere aggressivt til værks og være langt mere synlige for elever-

Flemming Frederiksen benyttede en stor del af sin beretning til at fremhæve Arbejdsgivernes manifest om 10 procent lærlinge.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

Større handlekraft i det lokale arbejde ne i de ældste klasser,« understregede Jens Peter Toft. Flot regnskab Internt kunne landsformanden og de forsamlede lokalforeningsformænd glæde sig over et uventet plus på regnskabssiden, hvilket grundlæggende hænger sammen med, at medlemsvirksomhederne ansætter flere medarbejdere og betaler højere kontingent til deres branche- og arbejdsgiverorganisation. Arbejdsgivernes juridiske chef og nu konstitueret direktør, Anne Vibeke Gregersen, oplyste, at Arbejdsgivernes juridiske afdeling i løbet af 2016 har sparet medlemsvirksomhederne for krav fra medarbejdere på i alt fem mio. kr. Der drejer sig om sager, der enten er blevet forligt, eller hvor medlemsvirksomheden har fået retsligt medhold.

Jens Peder Toft: »Vi skal gå mere aggressivt til værks og være langt mere synlige for eleverne i de ældste klasser.«

Moderniseringen af Arbejdsgivernes lokalafdelinger er kommet godt fra start. Af Jens Holme

De forandringer af lokalafdelingernes virksomhed, der blev vedtaget på Arbejdsgivernes generalforsamling i sommer, og som trådte i kraft ved nytår, er kommet godt fra start, konstaterede landsformanden, Fleming Frederiksen, da lokalformændene og Arbejdsgivernes hovedbestyrelse var samlet i slutningen af januar. Halvdelen af formandsmødet var afsat til at drøfte en række detaljer i den nye struktur, som har til formål at give de nuværende 19 lokalafdelinger større gennemslagskraft i den lokalpolitiske debat. »Det er nu, vi endelig kommer til at se et udbytte af den modernisering, som vi de seneste år har arbejdet med. Det er nu, at vi kan begynde at høste frugterne. Det har været et langt forløb, men det har bestemt også været et godt forløb, hvor vi virkelig har debatteret. Og hver især er vi sikkert også blevet udfordret. Det er jeg i hvert fald selv,« sagde Fleming Frederiksen og tilføjede: »Jeg er helt overbevist om, at det er med til at gøre vores forening endnu stærkere – og måske kommer den og-

Jens Andersen, formand for lokalafdeling Nordjylland, tror på mere dynamiske lokalafdelinger.

så til at vise vejen for andre organisationer til, hvordan lokale afdelinger og den viden, der er derude, kan komme endnu bedre i spil.« Skal udvikles lokalt Arbejdsgiverne nye chef for salg og kommunikation, Charlotte Thorsgaard Frandsen, er den centrale tovholder i den nye struktur, men ellers er udmøntningen i høj grad overladt til de lokale foreninger. De er bl.a. i færd med at udpege talsmænd og debattører på en række områder. Og forventningerne er store. Formanden for lokalafdelingen i Nordjylland, Jens Andersen, slog fast, at den nye struktur giver det lokale arbejde mere dynamik og bliver et væsentligt aktiv i bestræbelserne på at få nye medlemmer og sikre større indflydelse på den lokale og regionale erhvervspolitik. Steen Thyco Hansen, formand for lokalafdeling Storstrømmen Syd, understregede, at stærke lokalafdelinger fremhæver Arbejdsgivernes særpræg. »I modsætning til topstyringen i andre brancheorganisationer, bygger Arbejdsgivernes struktur på demokrati fra neden. Det er medlemmerne, der bestemmer,« sagde Steen Thyco Hansen. Der er i øvrigt en tendens til at antallet af lokalafdelinger bliver færre, men stærkere. Aktuelt skal medlemmerne af lokalafdelingerne Midtjylland og Skive, Viborg & Omegn tage stilling til en sammenslutning på generalforsamlinger i dette forår. Tilsvarende skal medlemmerne af København og Bornholm træffe beslutning om en sammenlægning. Syd for Kongeåen er der optræk til, at lokalafdelingen Haderslev slutter sig til naboforeningen Sønderjylland.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 9

To kurser om oliefyr

(Foto: Lars Bahl/Scanpix)

Nu er chancen der for at blive velbevandret installation og service af oliefyr. I samarbejde med Oliefyrbranchens Registreringsudvalg OR-Uddvalget holder EUC Syd i foråret to kurser. Fra 27. marts til 31. marts gælder det et forkursus: »Oliefyring – kedelanlæg under 100 kW«. Deltagerne bliver bl.a. i stand til at tilslutte el-tekniske komponenter i vvs-installationer og finde fejl og rette fejl på el-tekniske komponenter i vvs-installationer, herunder udføre funktionsmålinger samt måle og beregne strøm, spænding, modstand og effekt. Fra den 3. april til 4. maj gælder det kurset »Eftersyn samt reparation af oliebrændere«. Kurset varer 15 dage og kvalificerer til at foretage det regelmæssige eftersyn på oliefyrede kedelanlæg under 100 kW. Kursusdeltagerne bliver endvidere i stand til at udføre installation, service, hovedeftersyn samt reparation på oliefyr med en effekt under 100 kW. De vil desuden kunne råde og vejlede kunderne om forbedringer på deres kedelanlæg. De to kurser finder sted i Tønder, men folk fra hele landet kan deltage. Nærmere om kursusindhold, pris og tilmelding på eucsyd.dk

Styrelse lemper regler for fartskrivere Efter protester fra Håndværksrådet og flere medlemsorganisationer har Færdselsstyrelsen nu udarbejdet en ny og mere lempelig fortolkning af reglerne for køre/hviletider. Det betyder, at mange håndværkere går fri af kravet om fartskrivere. I forlængelse af, at regeringens implementeringsudvalg gav kritikerne ret i, at den hidtidige danske fortolkning udgjorde en overimplementering af EU-reglerne, har Færdselsstyrelsen udarbejdet en ny vejledning til fortolkning af reglerne. Selve reglerne er ikke blevet ændret, det er alene fortolkningen, der ændres på. Ændringen er primært sket i forhold til forståelsen af begrebet »materiel til brug for eget arbejde«. Det nye er, at det præciseres, at varer og apparater, der håndværksmæssigt repareres eller fremstilles, er omfattet af begrebet. En automekaniker kan således som en del af reparationen transportere en bil, ligesom en smed, der har fremstillet en port, kan transportere de færdige materialer ud til kunden uden at blive omfattet af køre- og hviletidsreglerne.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

Ny rekord i virksomhedshandler I det forgangne år blev der sat ny rekord i salget af danske virksomheder. Med 239 solgte virksomheder og en stigning på 12 pct. har markedet overgået rekordåret 2015. Det viser en analyse fra virksomhedsmægler-virksomheden Oaklins Danmark, skriver Leder I dag.dk. Det fremgår af analysen, at de strategiske købere – altså virksomheder, der køber op for at udvikle deres forretning og udvide deres markeder – nu udgør hele 73 pct. af handlerne mod 66 pct. i hele 2015. Resten udgøres af finansielle købere fx kapitalfonde. »De strategiske købere fylder lidt mere og det fortæller, at der er god bund i markedet,« siger partner i Oaklins, Frederik Aakard til i dag.dk. Han peger på, at det stærke marked i 2016 skyldes gode makroøkonomiske forhold. Aakard fortæller, at mange virksomheder i denne tid bliver opsøgt af mulige købere. Da samti-

dig fremtiden forekommer lidt udvis, er det nemmere at træffe beslutningen om et salg. Udviklingen i Danmark matcher udviklingen i det øvrige Europa. Også her blev det et rekordår med 7421 solgte virksomheder og en stigning på ni pct. Der samtidig en tendens til, at ejerledere har et mere usentimentalt syn på deres virksomhed. De er i højere grad indstillet på at sælge den. »For tyve år siden var virksomhedsejerne i de virksomheder vi solgte, typisk over 50 og mange var ældre. I dag møder vi ofte virksomhedsejere under 50, der ønsker at sælge. De ser måske, at virksomheden kan udvikle sig yderligere under et andet ejerskab. Andre vil simpelthen gerne cashe ind, mens tid er. De har lært af finanskrisen, at bunden kan blive slået ud af markedet og indser derfor, at de skal handle i gode tider,« siger Frederik Aakard til Leder Idag.dk

Kort fortalt

udvides med i alt fem nye testpladser. Formålet er at sikre, at fremtidens vindmøller fortsat kan blive udviklet og testet i Danmark.

Fejl i Gazeller – I tabellen med 24 Gazelle-vindere blandt Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder på side 29 i nr. 1/2017 var det angivet i den midterste kolonneoverskrift, at tallene var virksomhedernes omsætning. Det er ikke korrekt. Der skulle have stået bruttoresultat. Vi beklager fejlen. BILER – Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2016 nyregistreret rekordmange personbiler i erhvervslivet - nemlig 91.900. Det er en stigning på hele 9,9 pct. i forhold til 2015. Ser man på varebiler, er der tale om en endnu mere markant stigning på 12,1 pct. i 2016. I 2016 blev der i alt nyregistreret 133.300 personbiler og varebiler i erhvervslivet. Dermed blev det tidligere rekordår 2006 overgået. TESTCENTRE – Regeringen har besluttet, at de to testcentre for store vindmøller i Østerild og Høvsøre skal

ARBEJDSTID – Danskerne har den tredjekorteste gennemsnitlige arbejdsuge blandt alle 28 EU-lande. Kun Frankrig og Slovakiet ligger lavere end Danmark, hvor de fuldtidsbeskæftigede i gennemsnit arbejder 39,6 timer om ugen. I den anden ende finder man grækerne, der i snit arbejder 44,0 timer ugentligt. Det er en del højere end det europæiske gennemsnit på 41 timer. SELVSTÆNDIG – It-millionær, selvstændig konsulent eller butiksejer med fod under eget bord. Danske unge har mange iværksætterdrømme. Det viser en undersøgelse foretaget af revisionog rådgivningsvirksomheden Deloitte. Her siger hver tredje af de 18-29-årige, at de drømmer om at starte egen virksomhed. Det er langt flere end blandt de ældre generationer.

FULD BESKÆFTIGELSE – Det er svært at opdrive en arbejdsløs elektriker viser tal fra El-fagets a-kasse. Tallet var i december nede på 1,06 procent, og så lavt har det ikke været siden jubel-dagene i 0’erne. I november var tallet 1,16. INDUSTRIENS PENSION fik et fint resultat i 2016. Det samlede afkast nåede op på 11,4 mia. kr., svarende til 8,2 procent. Medlemmer på 40 år fik et afkast på 9,6 procent. Over de seneste 10 år har vi opnået et afkast på 8,4 procent i gennemsnit om året, meddeler Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension. FRAVÆR – Et massivt elevfravær plager landets almene voksenuddannelser (AVU), der ellers skal styrke unges og voksnes muligheder for at komme videre i uddannelse eller arbejde. Gennemsnitligt har de cirka 14.000 kursister på de 29 VUC-institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, en fraværsprocent på 35.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 11

TEMA | UDDANNELSE

« d a m e r f k r a m »I driver Dan DM i Skills 2017 blev endnu en succes og en stor oplevelse for deltagere og tilskuere. Af Jens Holme

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede. 55.000 tilskuere lagde vejen forbi og så 250 lærlinge konkurrere i 40 fagdiscipliner, inden undervisningsminister Merete Risager (LA) delte præmier ud og Gigantium i Aalborg igen blev overladt til ishockeyspillere og andre sportsfolk. Sådan lyder den korte udgave af årets DM i Skills. Den lange version er, at der blev svedt, tænkt og i nogle tilfælde også grædt rigtig meget i de tre dage, konkurrencerne varede. Rundt om de forskellige konkurrencestande stod en kødrand af forældre, håndværksmestre, kolleger, lærere m.fl. og bed sig nervøst i overlæben, mens de 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

fulgte deres egen favorit. Andre var almindelige tilskuere, som fuldt og helt kunne nyde tilblivelsen af de forskellige produkter og opstillinger. Til sidst kom dommerne på banen og måtte have de fineste instrumenter i brug for at afgøre, hvem der var vindere og skulle sole sig på scenen, badet i blitzlys, ministerhåndtryk og klapsalver. Danmarks guld »I driver Danmark fremad og inspirerer den næste generation,« lød det i statsministerens åbningstale til deltagerne. »Jeg håber, rigtig mange får lyst til at gå i jeres fodspor. Danmark har brug for rigtig mange af jeres slags. Hvad enten I når til tops eller ej – så bliver I bedre, stærkere og dygtigere af at være her. I vil lære, hvordan det er at arbejde under pres. Hvordan man samarbejder bedst. Hvordan man holder hovedet koldt i en tilspidset situ-

ation. De erfaringer er måske i virkeligheden mere værd end medaljerne,« sagde Lars Løkke Rasmussen vel vidende at de fleste konkurrencedeltagere ville vende hjem uden en af de eftertragtede vinderstatuetter. Løb med pris I tilknytning til selve konkurrencen om at være bedst til håndværksfagene afvikledes også den årlige finale i Skills Stafetten for landets 8. klasseselever. Repræsentanter for 80 forskellige 8. klasser fra hele landet var med i Aalborg for at kæmpe om guldet. Først i 10 indledende heat, hvorefter 16 hold gik videre til semifinalerne. De fem skoler i finalen blev Forældreskolen i Aarhus, Børneskolen Bifrost fra Herning, Hedensted Skole, Broskolen i Korsør og Vissenbjergskolen. I finalen var Helena Bennekou Jessen, Sigurd Seindal Krabbe og Rasmus Krabsen Kloster fra Hedensted

Skole de hurtigste. Faktisk dobbelt så hurtige som alle andre hold til at splejse ledninger, samle flyttekasser, bygge kobberbuer og piske æggehvider. De løb bogstavelig talt med førstepræmien og dermed hver en iPad. Næste gang Herning Næste års DM i Skills arrangeres af Business Region MidtVest og løber af stablen den 25.-27. januar 2018 i Messecenter Herning. I 2019 er det Næstveds tur til at afholde DM i Skills, og i 2020 lander depechen i København, ligesom det var tilfældet i 2015. DM i Skills har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2011, da konkurrencerne for første gang fandt sted i Odense. Nogle af dette års vindere får mulighed for at deltage i WorldSkills, som senere i år finder sted i Abu Dhabi.

I kleinsmedenes konkurrence var hovedproduktet en trækvogn i rustfrit stål.

26.-28. april

Odense Congress Center

ere l l i t s

Følg os på

u 0 0 u2

vvs17.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 13

TEMA | UDDANNELSE

Ministeren fik et kærligt knus Dennis Juul, Vantinge VVS, blev en glad vinder af vvs-energispecialisternes DM i Skills. Af Jens Holme

Undervisningsminister Merete Risager (LA) blev overrumplet med et stort varmt knus, da Dennis Juul som den sidste af årets vindere i DM Skills i Gigantium i Aalborg blev kaldt på scenen for at få overrakt diplom og statuette. Den 21-årige Dennis Juul, Vantinge VVS på Fyn, blev for øjnene af sin chef, Johnny Hansen, udpeger til vinder af vvs-energilærlingenes finale og var jublende lykkelig. Det var anden gang på en uge, at Dennis Juul fik lejlighed til at hilse på ministeren. Mandagen før konkurrencen var Merete Risager gæst på Syddansk Erhvervs-

Dennis Juul med sin mester, ejeren af Vantinge VVS, Johnny Hansen, som før afgørelsen ikke var i tvivl om, hvem der ville vinde. 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

skole og fik en snak med skolens deltagere i DM i Skills. Dennis Juul har valgt den svære, men også mest kvalificerende vej gennem erhvervsuddannelserne. Han er eux-elev og tager altså en studentereksamen ved siden af vvs-uddannelsen. Vinderen af vvs-konkurrencen gik i sin tid i lære hos sin far, Karsten Juul, der indtil for et års tid siden ejede Espe VVS i nærheden af Ringe. Da firmaet blev overtaget af Johnny Hansen i nabovirksomheden i Vantinge, fulgte Dennis med. Dennis Juhl dystede i tre discipliner inden for VVS-energifaget, som i alt varede 20 timer. Dennis mener selv, at det var afgørende for hans flotte præstation, at han holdt hovedet koldt og fokuserede på opgaverne. Han er glad for matematik, EUX-uddannelsen har medført en masse faglige udfordringer, som han har haft stor gavn af til konkurrencen i Skills. Hans fremtidsplaner går i flere retninger, men kodeordet er at dygtiggøre sig. At blive selvstændig eller læse videre til ingeniør er de muligheder, han ser for sig, hvis han får lyst til det senere i arbejdslivet. Kontanter fra jubilæum Foruden statuette og diplom blev Dennis Juul også begavet med 1500 kr. fra Bladet Arbejdsgivernes jubilæumsfond. Det samme beløb fik Emil Hessel Møller, Funderholme Smedie A/S og Teknisk Skole i Silkeborg, der deltog i klejnsmedenes konkurrence. Her skulle deltagerne bl.a. fremstille en trækvogn i rustfrit stål. Det lykkedes imidlertid ikke for Emil at komme øverst på podiet. Den 19-årige snart udlærte klejnsmed kan til gengæld tænke tilbage på, at det i sig selv er meget ærefuldt og en dokumentation for stor dygtig-

hed overhovedet at være med i finalefeltet. Klejnsmedenes konkurrence blev vundet af den 18-årige Svend Borup Christophersen fra Lund Metal A/S i Randers og erhvervsskolen Tradium.

VVS-opgaven Finalisterne for vvs-energilærlingene i Aalborg skulle nå denne opgave: • Der skal installeres en varmepumpeinstallation, der leverer varmt vand til en gulvvarmekreds, håndklædetørrer og til en radiator. • Varmepumpen indeholder en indbygget styring, der skal indreguleres og kobles sammen med et Danfoss Link-system, som styrer radiator og håndklædetørrer med elektroniske termostater. • Der skal installeres afløb fra toilet til håndvask, der ender i en faldstamme. • Der skal monteres gulvstående toilet og hæve/sænke håndvask, der bl.a. gør det muligt for handicappede og ældre at benytte faciliteterne. • Der skal føres koldt vandt til varmtvandsbeholder, håndvask og toilet. Varmt brugsvand skal føres fra varmtvandsbeholder til håndvask. • Varmeinstallationen og brugsvandsinstallationen skal tæthedsprøves.

Uddannelse af installatører på nettet University College Nordjylland vil tiltrække flere el- og vvs-installatører ved at udbyde deres uddannelser online.

forsinket med nybyggeri, renovering og andre opgaver inden for det installationstekniske område. Her kan ikke engang udenlandsk arbejdskraft hjælpe, idet der er en særlig lovgivning i Danmark, der kræver dansk autorisation,« siger John Midtgaard Jensen.

Fra denne måned kan elektrikere og vvs-montører læse til installatør på nettet. University College Nordjylland (UCN) i Aalborg har som de første i Danmark begyndt på at udbyde installatøruddannelserne via e-læring. I mange år har UCN uddannet el- og vvs-installatører i Aalborg, men særligt de senere år har det knebet med at få ansøgere nok. Samme billede tegner sig i resten af landet, og det har nu fået den nordjyske professionshøjskole til at tænke i nye baner. »Vi oplever, at der er et stort behov for el- og vvs-installatører. Ledigheden er stort set ikke eksisterende, og de studerende, vi uddanner, har alle op til flere job på hånden, inden de er færdige. Vi bliver flere gange om ugen kontaktet af virksomheder, der gerne vil ansætte installatører, men vi kan ganske enkelt ikke følge med. Derfor er der brug for, at vi udbyder installatøruddannelserne på nye måder, hvis vi skal imødekomme efterspørgslen i erhvervslivet,« forklarer John Midtgaard Jensen, studieleder på UCN’s energiog miljøuddannelser, herunder uddannelserne til el- og vvs-installatør. Manglen på installatører skyldes bl.a., at der er blevet uddannet for få elektrikere og vvs-montører de senere år. Det betyder ifølge John Midtgaard Jensen, at mange virksomheder er tilbageholdende med at sende deres medarbejdere på installatøruddannelse, simpelthen fordi de har brug for deres arbejdskraft. »Men en afledt konsekvens kan desværre blive, at hele branchen bliver

Kan selv strukturere studietiden De nye e-læringsudgaver af installatøruddannelserne er på fuld tid og SU-berettiget, men kan kombineres med et arbejde ved siden af. Stort set al undervisning kommer nemlig til at foregå online. Der er dog krav om 3x3 fremmødedage pr. semester, hvor de studerende skal mødes på UCN i Aalborg til undervisning. »Ved at tilbyde uddannelsen som elæringsforløb får elektrikere og vvsmontører i hele landet mulighed for at læse til installatør på en mere fleksibel måde, end de traditionelle uddannelser tilbyder. De kan selv strukturere størstedelen af deres studietid, og for nogle vil det også være muligt at kombinere uddannelsen med arbejde på nedsat tid,« fortæller John Midtgaard Jensen og understreger, at e-læringsformen er en studieform, som stiller høje krav til de studerendes selvstændighed og disciplin. E-læringsforløbet består bl.a. af videomaterialer, online vejledningsmøder og gruppemøder samt aflevering af skriftlige opgaver efter en nøje tilrettelagt studieplan og aktivitetskalender. Dertil kommer et obligatorisk praktikforløb og det afsluttende bachelorprojekt. De studerende følges undervejs i uddannelsen tæt af en elæringskoordinator. Studie ved siden af job En af de elektrikere, der er gået i gang med at læse til el-installatør online, er Peter Stiller fra Aalborg. Han har mere end 25 års erhvervserfaring som elek-

triker og driver i dag virksomheden LinkTech, der leverer IT- og AV-løsninger til store og små virksomheder. »Jeg har i mange år gerne villet have installatøruddannelsen, så jeg ikke er afhængig af at have en installatør ansat med autorisationen. Men det er ikke muligt for mig at kombinere det at drive selvstændig virksomhed med et almindeligt fuldtidsstudium. Det kan imidlertid lade sig gøre med onlineuddannelsen. Jeg er vant til at arbejde mange timer og regner derfor også med at kunne afsætte den nødvendige tid til uddannelsen. Jeg har bl.a. en del kontortid, hvor jeg også kan få tid til studierne,« forklarer Peter Stiller. Peter Stiller er dermed en af de første studerende på den nye 2-årige online el-installatøruddannelse. E-læringsuddannelser er imidlertid ikke nyt land for UCN. I forvejen udbydes flere andre af uddannelsesinstitutionens uddannelser online, bl.a. energimanagement, der ligeledes har startet nyt hold op her i februar.

Studieleder John Midtgaard Jensen: »Vi oplever, at der er et stort behov for el- og vvsinstallatører.« Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 15

TEMA | UDDANNELSE

Her er lærlinge mere end velkomne

Grotrian A/S i Himmerland tager ansvar for næste generation og er langt over målet om 10 procent lærlinge Af Jens Holme

Syv lærlinge. Det har virksomheden Grotrian med 32 medarbejdere i landsbyen Østrup i nærheden af Aars i Himmerland været oppe på. I øjeblikket er lærlingebemandingen nede på tre smedelærlinge og én vvs’er. Smedeafdelingen rummer noget så sjældent som en kvindelig voksenlærling, som mester Lars Grotrian roser i høj toner. »Hun er en af dem, der har skruet hænderne rigtigt på.« Det er et mål for Lars Grotrian at deltage aktivt i uddannelsen af den næste generation. Sidste år blev der færdiguddannet to, som straks efter blev tilbudt ansættelse som svende. Alle lærlinge er tilknyttet Grotrian A/S, hvorimod der ingen er i søstervirksomheden Lagrotek Steel A/S. Her mener Lars Grotrian ikke, at opgaverne er tilstrækkeligt varierede. Han tager nemlig uddannelsesforpligtelsen særdeles alvorligt. »Det indebærer et stort ansvar, synes jeg. Vi har altid været glade for at have lærlinge. Men det kræver, at din organisation er sammensat efter det. Jeg kan jo ikke stå og holde alle fire,

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

fem, seks lærlinge i hånden. Det er alfa og omega at have nogle medarbejdere, som er engagerede og er i stand til at formidle de værdier, firmaet står for. Det har vi heldigvis. Vi har nogle dygtige svende, som gerne vil lærlingene, og vi har haft flere lærlinge, som har været udtaget til DM i Skills.« Kommet af sig selv Ifølge Lars Grotrian har firmaet er godt ry som lærested. Derfor har det hidtil ikke været nødvendigt at være særlig aktiv for at finde elever. De er kommet af sig selv. »Men nu overvejer vi at blive mere aktive og selv foretage nogle tiltag på bl.a. Facebook. Det er ikke fordi jeg er spor utilfreds med de lærlinge, vi har eller har haft, men det ville måske være et nummer bedre, hvis vi var mere aktive. Og jeg glæder mig i særlig grad til at få en EUX-elev. Det er en fantastisk uddannelse med at kombinere gymnasiefag med en smedeuddannelse, og der er et oplagt behov i branchen for mennesker, der ikke blot er håndværkere,

men også teknikere og kan sprog. Jeg har selv en søn, Hvis den mulighed havde været der, da han begyndte sin uddannelse, så tror jeg, det lige ville have været noget for ham.« Tror ikke på tilskud Men ellers er Lars Grotrian mere bekymret for den generelle mangel på unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse. »Jeg synes, den lokale uddannelsesinstitution, Erhvervsskolerne i Aars, gør en imponerende indsats for at skabe noget positivt omkring lærlingeuddannelserne. Det er hver uge nye opslag på Facebook, hvor de skubber lærlingene frem som gode eksempler. Det er der brug for, hvis vi skal have flere til at gå i gang med en erhvervsuddannelse. Den anden vej er der lavet mange ordninger for at få virksomhederne til at tage lærlinge. Det er selvfølgelig motiverende, men det ændrer jo ikke på, at der er for få der søger ind på uddannelserne. Tilskud ændrer ikke på noget. Det tror jeg simpelthen ikke på.«

Søstervirksomheder går industrivejen Grotrian A/S og Lagrotek Steel A/S satser på vækst gennem større koncentration om industri Af Jens Holme

De himmerlandske søstervirksomheder Lagrotek Steel A/S og Grotrian A/S er oprindelig én smedevirksomhed, der har udviklet sig i flere retninger, og som i de kommende år står foran en mere målrettet vækst og udvikling. Det siger tredje generation på adressen, Lars Grotrian, som overtog forretningen efter sin far midt i 1990’erne. Lagrotek Steel beskæftiger sig med laserstråleskæring, vandstråleskæring samt cnc klip og buk – en underleverandørbutik med syv medarbejdere. Storebror Grotrian A/S har 32 medar-

bejdere og er på den ene side en vvsvirksomhed på den anden side en produktions- og servicevirksomhed med malkekvægbrug som de store kunder. Lars Grotrian fortæller: »Vi har udviklet en del egenproduktion gennem de sidste 15 år, som vi hovedsagelig afsætter til udlandet. Det er udstyr til primært malkebesætninger. Det er bl.a. kodrivere, broklapper, udmugningsanlæg, kobørster og forskellige specialløsninger. Samtidig har vi fået forhandlingen af malkeudstyr fra den israelske virksomhed Afimilk, som vi har store forventninger til. Vi har bl.a. lige solgt et kæmpestort anlæg til en investor, som bygger et helt nyt anlæg til 1600 køer på Tåsinge. Det er en stor opgave for os.« Virksomheden i Østrup mellem Aars og Aalestrup har alle certifikater i orden: ISO 9001, EN 1090 til CEmærkning af bygningsstål, køleautorisation og vvs-autorisation foruden et arbejdsmiljøcertifikat. Industri til industri Lars Grotrian fortæller om det kommende strategiskifte, at det håndværksmæssige herunder vvs-delen af virksomheden bliver nedtonet. »Vi vil i fremtiden lægge større vægt på at være en industrivirksomhed, der handler med industrivirksomheder. Forbi er de dage, hvor vi som håndværkere traf aftaler med landmanden ved et køkkenbord. Dagens landbrug er at betragte som industri både på grund af deres størrelse og på grund af den professionalisme, de bliver drevet med.«

Lars Grotrian med nogle af firmaets mangeartede produkter. Fremtiden byder på mere industri og mindre håndværk.

100 huse har han ingen problemer med at få kvalificeret arbejdskraft. »Vi bruger udelukkende Facebook, når vi skal have nye medarbejdere. Det er det eneste, der giver noget. Vi er kendt for at være en god og ordentlig arbejdsplads med ordnede forhold og gode betingelser. Det har vi altid lagt vægt på ud fra den filosofi, at vi ikke kommer ret langt uden de rigtige medarbejdere. Og de bedste medarbejdere får du kun, hvis de bliver behandlet ordentligt og har de rigtige udviklingsmuligheder. Man skal give noget for at få noget. Lønnen har i vore dage mindre betydning i behovspyramiden. Det handler meget mere om alt det andet.«

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Søger medarbejdere på Facebook Selv om Lars Grotrians to virksomheder er placeret i en landsby med kun Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 17

TEMA | UDDANNELSE

Lovende resultater af forsøg med erhvervsklasser I Gladsaxe fik flere end halvdelen af eleverne appetit på en erhvervsuddannelse. Hvis målsætningen om flere elever på erhvervsuddannelserne skal have en chance for at gå i opfyldelse, så skal der tages fat så tidligt som muligt i folkeskolen. I Gladsaxe har man som et forsøg under frikommuneordningen etableret en særlig erhvervsklasse på Grønnemose Skole fra og med 8. klasse, og det er Ugebrevet A4, der beretter om resultaterne. De mest nødvendige fag EUD-linjen, som den hedder, har de mest nødvendige fag i folkeskolen: dansk, engelsk, matematik og fysik/ke-

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

mi. Resten af fagene er droppet til fordel for timer på en erhvervsuddannelse. Efter tre år med linjen er resultaterne gode. Første år var 13 elever igennem forsøget. De ni af dem gik direkte videre på en erhvervsuddannelse, mens én mere fulgte efter 10. klasse. Efter et år på erhvervsuddannelsen er kun én droppet ud. På 2. årgang var det ni ud af 17 elever, der fortsatte på en erhvervsuddannelse, mens tre gik videre i et erhvervsrettet tilbud i 10. klasse. Til sammenligning var der i de to år i hele Gladsaxe Kommune henholdsvis 5,7 og 3,8 procent af de unge, der valgte en erhvervsuddannelse.

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

Datagrundlaget er småt, men resultaterne er så gode, at undervisningsministeren har besluttet at lade Gladsaxe køre videre med forsøget, selvom perioden for frikommune-forsøg er forbi. Mere smag for praktiske fag Andre kommuner har lavet forsøg, der minder om det i Gladsaxe. På Bornholm har øens fire skoler siden 2010 haft en erhvervsklasse på 20 skoletrætte elever, der rykker ind på Bornholms Erhvervsskole, hvor de har mere praktiske fag og virksomhedsbesøg.

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Pas på med ny mesterlære

Elever risikerer at skulle begynde forfra, hvis arbejdsgiveren går konkurs, advarer virksomhedsleder. Af Jens Holme

Mange elever keder sig i folkeskolens ældste klasser. Særlige erhvervsklasser får dem til at vågne op. (Foto: Mads Nissen/Polfoto)

Efter opholdet vender de tilbage til deres gamle klasse med mere mod på skolelivet og tager en eksamen. Også her er billedet, at de har fået smag for de praktiske fag og fortsætter på erhvervsuddannelser efter folkeskolen. I Esbjerg har Rybners ungdomsuddannelser lavet forsøg med folkeskoler i Esbjerg, Varde og Vejen, hvor elever kan få forløb ned til 8. klasse, der ligner dem i Gladsaxe. Hertil kommer en række andre aktiviteter. Blandt andet har elever helt ned til 3. klasse hvert år et ugelangt forløb på teknisk skole, hvor de bygger et hus. I Hedensted Kommune samles alle 8. klasses elever i den årlige Hop-In-uge, hvor eleverne er ude i virksomhederne og udfører konkrete opgaver. Sidste år kom Undervisningsministeriet med en evaluering af, hvilke initiativer som får de unge til at vælge forskellige ungdomsuddannelser. Den viser, at de praktiske øvelser som praktik og brobygningsforløb er populære blandt dem, der ender på erhvervsuddannelserne.

Christian Frandsen, indehaver af Christian Steel Design i Præstø og medlem af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse, har det råd til både de unge og virksomhederne at se sig for, når de træffer aftale om ny mesterlære. Advarslen kommer på baggrund af et konkret eksempel, som Christian Frandsen har inde på livet: »Jeg fik en henvendelse fra en ung mand, som bad om at kunne fortsætte sin læretid hos mig. Hans hidtidige lærested var gået konkurs,« fortæller Christian Frandsen og fortsætter: »Jeg kendte den unge mand som én der gerne ville være i smed og sagde ja i forventning om, at hans læretid uden videre kunne fortsætte som hidtil. Men da vi kontaktede i teknisk skole, fik piben en anden lyd. Vi fik at vide, at det kunne vi ikke. Han skulle starte forfra. Alternativt skulle han springe på den almindelige uddannelse og tage Grundforløb 2 og med mulighed for at søge godtgørelse (merit) for noget af den læretid, han har været igennem på den tidligere arbejdsplads.« Kunne ikke planlægge Christian Frandsen og hans nye lærling valgte den sidstnævnte mulighed. »Hvis vi skulle have startet endnu en ny mesterlære op, så skulle han have nogle af de boglige fag. I givet fald kunne vi risikere, at han fx skulle på skole onsdag fra 14.00 til 15.00 og i den efterfølgende uge om tirsdagen mellem 11 og 12. Det ville slet ikke kunne hænge sammen for os. Vi har en del montagearbejde i København, hvor vi kører af sted

tidligt om morgenen og først vender hjem ved fyraften. Hvis han så skulle i skole kl. 11 eller kl. 14.00, ville han være nødt til at blive hjemme hele dagen. Og eftersom han ikke må være alene på værkstedet, skulle han have fri hele dagen for at komme i skole i blot en time.« Christian Frandsen giver derfor det råd til de unge, at de skal se sig for og overveje det nøje, før de går i ny mesterlære. De risikerer langt henne i deres uddannelse at skulle begynde forfra. »Set fra et arbejdsgiversynspunkt er perspektivet et andet. Her kan man være så heldig at overtage en elev, der efter eksempelvis et par års læretid skal starte på ny – og dermed kan meget mere end andre førsteårs lærlinge. Men det er selvfølgelig ikke rimeligt,« siger Christian Frandsen.

Christian Frandsen, Christian Steel Design, advarer unge, der går i ny mesterlære. De risikerer at skulle begynde forfra på deres uyddannelse.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 19

SYDDANSK INVESTERER MASSIVT I 6 1 0 2 i t e r e l b a t E

TREKANTOMRÅDETS CNC TEKNOLOGICENTER I VEJLE Det nye Trekantområdets CNC Teknologicenter i Vejle indeholder blandt andet en CNC-teknologizone og et robotbearbejdningscenter. Industrivirksomheder, folkeskoler, medarbejdere og lærlinge i Trekantområdet får gavn af centeret, der gennem efteruddannelse og

øget rekruttering af unge til industriuddannelserne skal sikre veluddannede medarbejdere til branchen. Det nye teknologicenter er blevet til i et samarbejde med Vejle Kommune og er etableret for at forbedre de industrirettede erhvervsuddannelser og øge kendskabet til uddannelser som industritekniker, automatiktekniker og smed. Det er yderligere en gevinst for virksom-

hederne i området, at de kan benytte de nye faciliteter med den nyeste teknologi til efteruddannelse. Læs mere om teknologicenteret på sde.dk/teknologicenter

Nyt i 2017

VIDENCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI I ODENSE

Efter sommerferien står det nye center for automation og robotteknologi klar. Målet er at sikre veluddannede og kvalificerede medarbejdere til de højteknologiske virksomheder på Fyn og i Trekantområdet. Uddannelserne industritekniker, automatiktekniker, smed og elektriker er uddannelser, der vil indgå i det kommende videncenter for automation og robotteknologi på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Højt ambitionsniveau Vi vil være et skridt foran udviklingen, og vores mål er at uddanne de dygtigste inden for

20 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

automation og robotteknologi. Det kræver de bedste faciliteter og den ypperste viden. Derfor investerer vi i nye teknologier inden for automatisering, anvendelse af robotter i industrien og robotsvejsning. Ambitionen for det nye videncenter er at skabe et RobotAkademi, som favner uddannelse samt talent- og kompetenceudvikling hos industri- og automatikvirksomhederne i området. Bred opbakning til centeret Det nye center etableres med opbakning fra Syddansk Universitet, Odense Robotics og Teknologisk Institut og er et led i et større samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og virksomheder m.fl.

Læs mere om videncenteret på sde.dk/videncenter

ERHVERVSSKOLE FREMTIDENS UDDANNELSER

e n r e d e h m o s k r i v God nyhed tiolr industri og automatik inden f NYE UDDANNELSER I ODENSE: VÆRKTØ AUTOMATIKTEKNIKER OG VÆRKTØJSMAGER Nye uddannelser og nyt viden videncenter giver det bedste udgangs udgangspunkt for at give de unge på Fyn en fremtidssikret uddannelse. Vores ambition er at uddanne landets dygtig dygtigste inden for automation og robotteknologi. Udsigten til spændende lærepladser i industrien kombineret med det højteknologiske videncenter skal være med til at tiltrække unge,

teknisk interesserede elever, som vil være en del af fremtidens robot- og automationsindustri.

Læs mere om uddannelserne på sde.dk

Som noget nyt tilbyder vi nu grundforløbet til værktøjsmager og hele uddannelsen til automatiktekniker i Odense. Uddannelsen til automatiktekniker kan også tages som EUX. Det giver både svendebrev og en studenterhue og direkte adgang til videregående uddannelser – fx ingeniør. Fordelen for erhvervslivet bliver bl.a. ingeniører med en solid faglig baggrund.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 21

TEMA | UDDANNELSE

Vellykket reform men rum for forbedringer Grundforløbet er blevet for stift, mener Kirsten Holmgaard, direktør for erhvervsskolen Mercantec. Af Jens Holme

Reformen af erhvervsuddannelserne er halvandet år gammel, og indholdet er godt nok, men den er langt fra at have opfyldt sit formål om flere elever. Der er behov for justeringer for at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive. Sagt af Kirsten Holmgaard, direktør for Mercantec i Viborg. Domkirkebyens største uddannelsesinstitution med 450 medarbejdere og over 20.000 elever og kursister på erhvervsrettede uddannelser om året. »Det er naturligvis for tidligt at evaluere, men foreløbig må vi konstatere, at reformen ikke har tiltrukket flere, hverken unge eller voksne. Det betyder ikke, at jeg på nogen måde dømmer reformen for ude, men jeg ser et behov for ændringer allerede nu,« siger Kirsten Holmgaard. »Det var hensigten at skabe nogle mere attraktive ungemiljøer for at er22 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

hvervsuddannelserne bedre kunne konkurrere med gymnasierne. Det er der så også nogle nye rammer for på Grundforløb 1 (GF 1). Men det er en kort fornøjelse. Efter et halvt år bryder vi miljøet op igen, når de unge skal vælge retning på GF2. Det er ærgerligt. GF 1 burde forlænges til et år, dels for at kunne udstyre de unge med flere kompetencer, dels for at kunne fastholde et fællesskab for de unge. Alternativt kunne det lade sig gøre ved at flytte 10. klasserne over på erhvervsskolerne. Af mange grunde vil det være langt bedre, hvis 10. klasse bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for at være afslutningen på grundskolen.« Lader nogle i stikken Kirsten Holmgaard mener desuden, at varigheden af de to grundforløb i dag er for ufleksibel.

»GF 1 og GF 2 er på hver seks måneder – hverken mere eller mindre. De, der måtte have behov for en ekstra måneds matematik eller et par ugers mere materialelære, lader vi i stikken. Systemet er blevet så fastlåst, at vi har svært ved at hjælpe dem på GF2, der har behov for lidt mere støtte for at være klar til at møde gærdehøjden på hovedforløbet.« For stort frafald Kirsten Holmgaard gør opmærksom på, at der stadig er for mange, der falder fra ved overgangen fra grundforløbene til hovedforløbet. »Det drejer sig om ca. 30 procent, og det er jo et spild. Årsagerne er flere. Det kan skyldes mangel på en praktikplads, eller de har fundet ud af, at de havde valgt en forkert retning. Og endelig er der nogle, der ikke har opnået de fornødne kompetencer til at påbe-

Kirsten Holmgaard: Grundforløb 1 burde forlænges til et år – eller flyt 10. klasserne ind på erhvervsskolerne. (Foto: Mercantec)

I Viborg er der garanti for en læreplads Garantien gælder i foreløbig syv fag, men det er ambitionen at den skal omfatte flere.

gynde hovedforløbet. Jeg ser det som et frafald fra uddannelsen, ikke fra skolen. Frafaldet på grundforløbet er helt nede på 10 procent og er ikke længere noget at snakke om.« Ingen betydning Ifølge Kirsten Holmgaard har kravet om minimum 2 i dansk og matematik for at påbegynde en erhvervsuddannelse ingen betydning i en by som Viborg. »Vi har haft tre til optagelsesprøve, fordi de ikke kunne klare karakterkravet. De er alle kommet ind og har i øvrigt vist sig at være dygtige. Men hvis du spørger i storbyerne, så er situationen en anden, uden at jeg kan forklare hvorfor.« Krav til lærerne Kirsten Holmgaard slår samtidig fast, at kravene til lærerne om en pædagogisk grunduddannelse er blevet taget godt imod og har givet undervisningen et løft. »Det har været en stor forandring for nogle undervisere, men de gør det faktisk rigtig godt. Efter at have været lidt tøvende i starten er mange blevet bidt af den pædagogiske dimension og har udviklet sig rigtig meget,« siger direktøren for Mercantec og slutter: »Jeg kan kun håbe på at den megen medieomtale, der har været i de seneste år, og den megen fokus på erhvervslivets behov for veluddannet højt kvalificeret arbejdskraft får den virkning, at flere får øjnene op for, hvor spændende og udfordrende det er at få en erhvervsuddannelse. Om et par år vil vi alle være klogere på effekten af reformen.«

Er du i færd med eller overvejer du at uddanne dig til industritekniker, elektronikfagtekniker, gulvlægger, bygge- og anlægsstruktør, automatiktekniker eller klejnsmed på Mercantec i Viborg, så kan du være helt sikker på at få en læreplads. Praktikpladsgaranti er opstået gennem et samarbejde mellem VIBORGegnens Erhvervsråd, Viborg Kommune og Mercantec. »Vi begyndte med det hold, der startede den 1. august sidste år. Uden at blinke overhovedet har vi givet hinanden håndslag på, at eleverne i de pågældende fag får en læreplads. Det er vildt sejt, at erhvervslivet her omkring harville være med,« siger Kirsten Holmgaard direktør for Mercantec. Til eleverne stilles der krav om, at de skal have bestået grundforløbet, have vist interesse for faget og være parate til at køre et stykke vej eller flytte for at få en praktikplads. For virksomhederne åbnes bl.a. mulighed for at profilere sig selv og få administrativ hjælp i forbindelse med etablering af praktikpladsaftaler.

Kirsten Holmgaard håber i den forbindelse, at der ikke kun bliver jagt på de dygtigste elever: »For hver gang man tager en superstjerne-god-elev, vil jeg gerne have, at man tager en elev, som har brug for lidt ekstra opmærksomhed i praktiktiden. På den måde får vi også uddannet den bedste arbejdskraft. Nogle virksomheder er villige til, hver gang vi beder om det, at tage del i det fælles ansvar. Nogle gør det aldrig. Vi ser imidlertid ofte, at elever, der har været lidt tunge i det på grundforløbet, blomstrer op og er rigtige gode, når de kommer tilbage til skolen efter at have været i en virksomhed, hvor man har været god til at sætte dem i gang,« siger Kirsten Holmgaard.

Mercantec, Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd er sammen om garantien for praktikpladser. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix)

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 23

TEMA | UDDANNELSE

Krav om betydelige forbedringer af AMU Arbejdsgiverne har en række ønsker til den kommende voksen- og efteruddannelsesreform. Af Jens Holme

Når de igangværende overenskomstforhandlinger er afsluttet, tages der straks fat på en reform af voksen- og efteruddannelsesområdet. Det blev besluttet under sidste års trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. En nedsat ekspertgruppe skal senest til maj komme med et udspil til en reform. I oplægget til ekspertgruppen hedder det, at »forandringerne på arbejdsmarkedet og ændringerne i virksomhedernes efterspørgsel giver anledning til at belyse, hvordan den offentligt finansierede voksen- og efteruddannelsesindsats bedst muligt kan indrettes, og hvordan private og offentlige arbejdspladsers behov for kompetenceudvikling bedst imødekommes, så både efterspørgslen efter virksomhedstilpasset kompetenceudvikling og arbejdsmarkedets mere langsigtede behov for en mobil og kvalificeret arbejdsstyrke imødekommes«. Ekspertgruppen blev nedsat i august og havde i begyndelsen forskningsleder Jørgen Søndergaard, SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd, som formand. Men han nedlagde sit hverv før nytår og er nu erstattet af Stinas Vrang Elias, adm. direktør for Tænketanken DEA, der også er formand Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Da Danmarks Evalueringsinstitut gennemgik AMU-systemet for halvandet år siden var konklusionen, at danske virksomheder er blevet betydelig mere kritiske i deres vurderinger af AMU, og kontakten mellem AMU-udbyderne og virksomhederne er blevet mindre i de senere år. Tre fokusområder En udvikling, der hverken er holdbar for virksomhedernes konkurrenceevne eller for faglærte og ufaglærtes beskæftigelsesmuligheder. En reform bør særligt have fokus på tre elementer: Fleksibilitet, modernisering og overskuelighed, mener Arbejdsgiverne, der har formuleret en række krav til resultatet af de kommende forhandlinger. Kun 41 procent af virksomhederne i evalueringsinstituttets undersøgelse finder eksempelvis, at det aktuelle AMUudbud i høj grad eller i nogen grad er fleksibelt. Derfor skal fleksibiliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne styrkes gennem brug af virksomhedsforlagt undervisning og øget brug af fjernundervisning, og AMU-systemet skal moderniseres så uddannelserne i højere bringes i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Manglende overblik Aktuelt finder 35 procent af virksomhederne det vanskeligt at få overblik over, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der er relevante for virksomhedens medarbejdere. Især mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at orientere sig i de mere end 3000 arbejdsmarkedsuddannelser. Ifølge Arbejdsgiverne skal udbuddet af uddannelser opbygges over en enkel og overskuelig struktur. Kurserne skal være niveaudelte og det skal være muligt at bygge oven på tidligere gennemførte kurser, når der opstår behov for øgede kompetencer. Desuden efterlyser Arbejdsgiverne en betydelig forbedring af brugervenligheden inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Dette gælder både kursusoversigter/-beskrivelser, tilmeldingsprocedurer, deltagerbetingelser, vejledning og administration af uddannelserne. Når ekspertgruppen er færdig med sit arbejde kommer trepartsforhandlinger igen i spil, når der skal træffes beslutninger på baggrund af rapporten. Arbejdsmarkedsuddannelserne skal i højere grad være målrettet virksomhedernes behov, mener Arbejdsgiverne.(Foto Jakob Dall/Scanpix)

24 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

Arbejdsgivernes Uddannelseslegat Næste ansøgningsfrist er den 1. april. Se annoncen side 31 om de nærmere vilkår, og hvordan du bærer dig med at søge.

Til Tasmanien med legat fra Arbejdsgiverne Maskinmesterstuderende ﬁk mulighed for at tage et semester af sin uddannelse på universitetet i Hobart. Af Jens Holme

Thomas Søndergaard Karstensen fik én på opleveren og et stort fagligt udbytte, da han takket være et tilskud på 10.000 kr. fra Arbejdsgivernes Uddannelseslegat fik mulighed for at tilbringe et semester af sin maskinmesteruddannelse på University of Tasmania på den sydaustralske ø. Den 26-årige Thomas er uddannet klejnsmed hos Thorup Smed på Mors, og arbejdede som svend i virksomheden, før han påbegyndte maskinmesteruddannelsen på Aarhus Maskinmesterskole. Det 8. semester på uddannelsen er et valgfagssemester, og Thomas Karstensen besluttede sammen med en kammerat at tilbringe andet halvår 2016 på universitetet i Tasmaniens hovedby, Hobart. »Vi ønskede at komme til et sted, hvor sproget er engelsk for at blive bedre til det. Mulighederne var enten Tasmani-

en, Melbourne eller Houston. Vi syntes, at Tasmanien lød mest spændende, og vi havde hørt vældig meget godt om det. Universitetet er meget nede på jorden, og underviserne er til at snakke med, hvorimod det andre steder er meget mere formelt,« siger en glad Thomas Karstensen, der fik alle sine forventninger opfyldt. »Lærerne kunne huske vores fornavne og hilste på os, når vi mødte dem nede i byen. Og de hjalp os med at komme igennem uddannelsen. I det hele taget er tasmanerne meget mere gæstfri og imødekommende end danskere,« siger Thomas Søndergaard Karstensen.

stensen drømmer om en dag at blive selvstændig eller få en ledende stilling. »Undervisningen var lidt gammeldags. Alt foregik med blyant og papir, hvor vi er vant til at bruge computer. Men det faglige indhold var helt i top,« fortæller Thomas. I fritiden nød de to unge danskere godt af den australske gæstfrihed og fik set den smukke natur på Tasmanien. Opholdet på den sydlige halvkugle blev efter eksamen afsluttet med tre ugers rundrejse i Australien. »Det var en kæmpe oplevelse,« sammenfatter Thomas Søndergaard Karstensen sit ophold.

Brugte papir og blyant De to danske studerende læste bl.a. »lederskab i organisationer« og »strategisk virksomhedsledelse« på universitetet på Tasmanien, hvilket flugter udmærket med, at Thomas Søndergaard Kar-

Thomas Søndergaard Karstensen fik både stort fagligt udbytte og naturmæssige oplevelser under opholdet på Tasmanien.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 25

TEMA | UDDANNELSE

Guitar af rustfrit stål gav topkarakter 25-årige Martin Jacob Hansen, nyudlært smed fra Star Industri i Odense, er ikke som de fleste. Af Jens Holme

Martin Jacob Hansen har gjort alvor af en drøm. For snart mange år siden faldt han over et billede i en bog af en guitar lige som den, der er på coveret til Dire Straits-albummet Brothers in Arms. En akustisk guitar i rustfrit stål. Sådan en ville han selv lave. »Jeg har tænkt på den mange gange siden, og så dukkede idéen om den guitar bare op igen, da jeg skulle lave min svendeprøve. Der er mange gode øvelser i den. To slags svejsninger, buk og valsning,« siger Martin Jacob Hansen til Fyens Amts Avis. Projektet indbragte ham et 12-tal og

en præmie for flid og ihærdighed. Super sjovt og presset »Det har været super sjovt at bygge den. Men også presset. Jeg vidste godt, det var et stort projekt med mange ubekendte. Meget, der skulle passe rigtigt sammen, for at det kunne lykkes, så jeg har læst rigtig mange bøger om, hvordan man bygger akustiske guitarer. Og det var ikke noget, min lærer havde prøvet før,« siger Martin Jakob Hansen til avisen. Mens hans kammerater lavede lidt mere traditionelle projekter, brugte

Martin Jacob Hansen sin tid på at skele til Bornholm, hvor den eneste i Danmark, der bygger stålguitarer, bor, og til England, hvor han efter megen research fandt den såkaldte »cone«, han skulle bruge – en højtalermembran formet som en mast kegle. »Det er den, der laver magien,« forklarer den nyslåede guitarbygger. Vist frem i Svendborg Ved et arrangement på biblioteket i Svendborg i januar kom guitaren til et stort publikums tilfredshed i hænderne på den professionelle guitarist, Jan Schønemann. Men ellers regner Martin Jacob Hansen ikke med, der bliver spillet særlig meget på den. Den nyuddannede smedesvend er student fra Odense Tekniske Gymnasium og har desuden en halv maskinmesteruddannelse. Da han kom hjem til bøgerne efter at have været ude og sejle, gik det imidlertid op for ham, at han hellere ville være smed. Det tog han konsekvensen af og sprang den modsatte vej af de fleste – over på smedeuddannelsen og fik læreplads hos Star Industri. Odense-virksomheden laver specialopgaver for virksomheder inden for fødevareindustrien, sundhedssektoren og industrien generelt. 25-årige Martin Jacob Hansen har bygget sin egen fortolkning af den ikoniske stålguitar fra omslaget til Dire Straits’ Brothers in Arms-album til sin svendeprøve. (Foto: Andreas Bastiansen)

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

De helt unge får ved hjælp af trainee-ordningen mulighed for at afprøve om en metaluddannelse er noget for dem. Billedet her er fra skolernes Skills Stafet i forbindelse med DM i Skills. (Foto: Søren Schnoor/Skills Denmark)

Af Jens Holme

Unge kan fortsat ansættes som trainee Populær ordning fortsætter i endnu mindst to år og skal spore flere ind på metaluddannelserne. Den såkaldte trainee-ordning på metalområdet er forlænget i yderligere to år. Ordningen er et særligt tilbud til unge, der efter folkeskolen er i tvivl om, hvad de vil uddanne sig som. »Ved hjælp af trainee-ordningen kan de unge være med i produktionen på næsten lige fod med andre medarbejderne – noget der på grund af reglerne om unges arbejde ellers ikke kan lade sig gøre,« fortæller uddannelseschef Finn Kyed hos Arbejdsgiverne. Set i virksomhedens perspektiv er

fordelen ved trainee-ordningen at den får mulighed for at komme i kontakt med den nye generation og kan motivere de bedst egnede til at gå i gang med en uddannelse som fx smed eller industritekniker. Typisk et halvt år Et trainee-forløb defineres som en tidsafgrænset periode – fx et halvt år – hvor en virksomhed har lavet en kontrakt med en ung om at være arbejdsdreng/-pige.

Arbejdstilsynet har givet dispensation fra de generelle regler om erhvervsarbejde for unge under 18 år. Det forudsætter imidlertid, at virksomheden i forvejen er godkendt til at have lærlinge og den benytter en kontrakt, der er godkendt af Arbejdsgiverne og Dansk Metal. De unge har fordelen ved at tjene lidt lommepenge samtidig med, at de finder ud af om en metaluddannelse er noget for dem.

Jeg overvåger og finder de udbud,der matcher din virksomhed i forhold til interesse og kapacitet. vinde de offentlige- og private udbud? Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Pris pr. måned fra

Flere ordrer. besvær. FlereIngen ordrer. Ingen besvær. Vil du gerne

Er du træt af besværet med byde ind på at udbud? Er du træt af at besværet med byde ind? Vil du hellere fokusere på den daglige drift end at Lad mig håndtere processen. bruge tiden påJeg at læse komplekse udbudsmaterialer? vinder 9 ud af 10 udbud. Lad mig findewww.louiseagerskov.com dine nye kunder, mens du passer din eksisterende forretning.

kr. 499,-

www.louiseagerskov.com

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 27

TEMA | UDDANNELSE

Lærlingen og EUX-studenten i midten: Marcus Zeithami flankeret af direktør Peter Flø Pedersen (tv.) og sin læremester, værkfører Alex Nielsen.

Det er svært men besværet værd For hverken arbejdsgiver eller lærling er det uden problemer at tage en gymnasial uddannelse ved siden af en erhvervsuddannelse.

Af Jens Holme

Marcus Zeithami har netop afsluttet sin uddannelse til industritekniker hos Fasterholt Maskinfabrik A/S i nærheden af Brande og er samtidig blandt de første ti EUX-studenter fra Herningsholm Erhvervsskole. Både Marcus og hans lærested i Fasterholt siger, det har været en hård omgang, men ingen af parterne fortryder engagementet. Den nu 22-årige Marcus Zeithami begyndte ellers sin ungdomsuddannelse i en helt anden retning. Han ville være kok, men fandt midtvejs i ud28 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

dannelsen ud af, at det alligevel ikke var ham. »Jeg spurgte derfor i studievejledning på Herningsholm, hvad jeg ellers kunne blive til, når jeg på sigt gerne ville noget med robotter. De gav mig det råd at begynde på en uddannelse som industritekniker og samtidig tage en EUX-studentereksamen,« forklarer Marcus. Manglende planlægning Således gik det til, at Marcus for snart fire år siden efter en kort periode i skolepraktik blev ansat som lærling hos Fasterholt Maskinfabrik. Om sin uddannelse siger den nybagte student og industritekniker: »Jeg er glad for min uddannelse, nu da den er overstået. Men det har været hårdt undervejs, og selve forløbet inde på skolen har været præget af, at vi var det første EUX-hold. Planlægningen har haltet, og der har været mange omrokeringer mellem de fagfaglige fag og gymnasiefagene og ikke altid på en måde, der har været særlig

hensigtsmæssig. Især op til de afsluttende eksaminer og svendprøven har det været træls, at gymnasiefag og erhvervsuddannelsesforløb har været blandet alt for meget sammen.« Ikke uden problemer Hos Fasterholt Maskinfabrik siger direktør Peter Flø Pedersen, at han ikke var i tvivl, da Marcus henvendte sig om en læreplads. »Men samtidig understregede jeg for ham, at han ville få virkelig travlt. Og sådan har det været. Samtidig har det ikke været uden problemer at skulle undvære ham et halvt år af gangen,« siger direktøren. »Nej, set i et virksomhedsperspektiv ville det have været bedre med tre måneders arbejde her på virksomheden, tre måneder med gymnasiefag, tre måneders arbejde og tre ugers tekniske fag osv. Et halvt år er lang tid at være væk fra virksomheden, synes jeg. Men med hensyn til Marcus har jeg ikke været bekymret for hans fag-

lige udvikling. Han er typen, der er hurtig til at lære,« uddyber værkfører Alex Nielsen. At det ikke er for alle og enhver at tage en håndværkeruddannelse og en studentereksamen samtidig fremgår måske bedst af, at de på Marcus’ hold på EUX-industriteknikeruddannelsen på Herningsholm var 12 studerende til at begynde med, og kun tre gennemførte. Til svendeprøven i december scorede Marcus Zeithami et flot ti-tal. Også karakterne i gymnasiefagene er han godt tilfreds med. I slutningen af januar forlod han Fasterholt Maskinfabrik for at prøve noget andet, som han ud-

trykker det. »Jeg ved ikke helt, om jeg vil læse videre. Foreløbig vil jeg gerne puste ud og have et helt almindeligt arbejde som industritekniker. Senere kan der bliver tale om en videreuddannelse til maskinmester eller produktionsteknolog for at kunne dyrke min store interesse for robotter,« siger Marcus. Tager gerne imod Hos Fasterholt Maskinfabrik vil man også en anden gang gerne tage imod en EUX-lærling: »Når man begynder på en EUX-uddannelse markerer man jo, at man er ambitiøs og vil noget med sit liv. Det

er jo præcis den slags unge mennesker, vi gerne vil have fat i. Så må vi tage ulemperne med,« siger direktør Peter Flø Pedersen. Værkfører Alex Nielsen: »Jeg vil heller ikke være ræd for det, når jeg først har sikret mig, at det er en person, der har både hoved og hænder skruet rigtigt på.«

Læs også interviewet med Lennart Albin Laursen på næste side og se hele EUX-holdet fra Herningsholm side 31.

Fasterholt har speciale i vanding Af Jens Holme

Med i omegnen af 50 medarbejdere og fem lærlinge er A/S Fasterholt Maskinfabrik blandt de virksomheder, der lever op til Arbejdsgivernes målsætning om ti procent lærlinge. »Det er, hvad vi er godkendt til. Jeg har svært ved at sige nej, når dygtige unge mennesker henvender sig. Vi har jo en klar interesse i at være med til uddanne næste generation,« siger direktør Peter Flø Pedersen. Lærlingene er fordelt på tre industriteknikere og to landbrugssmede. Maskinfabrikken i landsbyen Fasterholt blev grundlagt i 1958 som en landbrugssmedje, der foretog reparationer af maskiner. Men allerede i 1960 påbegyndte de to grundlæggere, Agner Thisgaard og Johannes Lauersen, egenproduktion af bl.a. frontlæssere og tipvogne. Da Johannes Laursen udtrådte af virksomheden blev den familieejet. I dag er Fasterholt Maskinfabrik A/S først og fremmest kendt som Skandinaviens førende producent af mange forskellige former for vandingsmaskiner – fra de helt store selvkørende på markerne til mindre havemaskiner. Vandingsmaskinerne eksporteres

til en række europæiske lande. Fasterholt Maskinfabrik blev i november hædret for at have deltaget i samtlige 40 udgaver af landbrugsmessen Agromek. Udover vandingsprodukterne fremstiller maskinfabrikken bl.a. balle- og skærebordsvogne samt strå-skillere

til majetærskere. Desuden påtager Fasterholt Maskinfabrik sig forskellige underleverandøropgaver. Virksomheden ejes nu af den 85-årige Agner Thisgaards børn og med svigersønnen, Peter Flø Pedersen, som direktør.

Fasterholt Maskinfabrik A/S er markedsleder inden for fremstilling af vandingsmaskiner med varemærkerne Fasterholt og Bording.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 29

TEMA | UDDANNELSE

Lennart Albin Laursen med sit svendestykke, en kvashugger, som gav ham endnu et 12-tal. (Foto: Henrik Ole Jensen, Herning Folkeblad.)

Lennart har fået 12 i det hele Lennart Albin Laursen er blandt de første EUX’ere fra Herningsholm Erhvervsskole og er et usædvanligt talent. Af Jens Holme

Læserne har dette blad husker måske Lennart Albin Laursen fra dengang for to år siden, da han var udtaget til klejnsmedenes finale i DM i Skills i Bella Center i København. Nu er han blandt de ti nybagte EUX’ere fra Herningsholm Erhvervsskole. Den 20-årige Lennart fra Brande vandt ikke i København. Men ellers kan man roligt sige, at han har manifesteret sig som et helt usædvanligt talent. Ganske unikt har han præsteret at få topkarakterer i form af 12-taller i 24 eksamener ud af 24 mulige på smedelinjen siden sin studiestart i sommeren 2012. »Lige siden grundforløbet var jeg indstillet på, at jeg skulle opnå så meget som muligt og virkelig gøre mig umage,« fortæller han til Herning Folkeblad.

til brænde. Han fik i sin bedømmelse ros for at have indarbejdet alle de arbejdsprocesser, der er i udviklingen og fremstillingen af et produkt. Og lad os for en sikkerheds skyld nævne, at han fik 12 for den præstation. Ved dimissionsfesten på Herningsholm Erhvervsskole i december fik Lennart en særlig pris, EUX-prisen med tilhørende legat på 2500 kroner med følgende begrundelse: EUX-elev Lennart Albin Laursen har gennem sit EUX-forløb vist særlig grad af lyst, evne og vilje til forene det gode håndværk med det høje teoretiske niveau. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en særdeles flot afsluttende svendeprøve og projekter lavet i bl.a. teknikfag, eksamensprojekt og industriteknologi.

Byggede en kvashugger Lennart Albin Laursen havde til svendeprøven designet, tegnet og bygget en kvashugger, der kan hugge grene

Skiftede lærested Lennart begyndte sin uddannelse hos Rahbek Brande, men måtte skifte lærested til Arnborg Klejnsmedie, da hans

30 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

arbejdsgiver gik konkurs. Og flytningen har åbenbart været en god oplevelse for begge parter. Lennart er nu fastansat svend i Arnborg-virksomheden mellem Brande og Herning. »Det er et dejligt sted derude,« siger han til Herning Folkeblad. Hårdt og udfordrende For Lennart var det muligheden for at få en studentereksamen med blot et halvt års ekstra studietid sammenlignet med en klassisk håndværker-uddannelse, der tiltalte ham. I dag er han glad for den beslutning. »Det har været hårdt og udfordrende. Man bliver nødt til at hænge i, hvis man skal komme gennem det. Men fordelen er jo, at hvis jeg en dag bliver arbejdsskadet, så er jeg bedre stillet. Så kan jeg læse videre, så jeg kan sidde på kontor,« siger han og uddyber: »Men lige her og nu vil jeg gerne bare være klejnsmed, for jeg elsker at lave noget med hænderne.«

De ti EUX’er fra Herningsholm Bagerst fra venstre: Marcus Zeithami, industritekniker, A/S Fasterholt Maskinfabrik, Patrick Lykke Højgaard, elektriker med speciale i styring og reguleringsteknik, Dansk Automation & Analyse A/S, Videbæk, Nikolaj Tobias Christensen, elektriker med speciale i installationsteknik, Herning Installation, Herning, Asbjørn Fodgaard Grønvall, elektriker med speciale i installationsteknik, VS Automatic A/S, Horsens, Kristoffer Staugaard Kirkeby, elektriker med speciale i installationsteknik, Pro Elteknik A/S, Herning, Lennart Albin Laursen, klejnsmed, Arnborg Kleinsmedie A/S. Forrest fra venstre: Jannik Kjærsgaard Møller, industritekniker, Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast, Rasmus Harbo Møller, elektriker med speciale i installationsteknik, Intego A/S, Herning, Amanda Sofie Skals Jensen, elektriker med speciale i installationsteknik, Intego A/S, Herning, Eddi Veje Pedersen, industritekniker, Hydra-Grene A/S, Skjern.

UDDANNELSESLEGAT »Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter« uddeler hvert år et antal legatportioner. Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder Hvem kan søge? • Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som søger uddannelse inden for områder, der hører under Arbejdsgivernes interessefelt. • Unge ansatte i en medlemsvirksomhed, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution. Uddeling af legatportioner Størrelsen af legatportionerne fastsættes ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgning. Ansøgningsskema Ansøgere kan få yderligere oplysninger og rekvirere et ansøgningsskema hos Arbejdsgiverne på tlf.: 6617 3333. Ansøgningsskema kan også hentes på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk Ansøgning Skal ske senest den 1. april 2017 til: Arbejdsgiverne Uddannelsesafdeling Magnoliavej 2-4 5250 Odense SV E-mail: info@arbejdsgiverne.dk NETVÆRK FOR MEDLEMMER

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 31

En lille fejl og det hele blev kasseret Men belært af den erfaring søgte Benny Johansen om hjælp og har vundet opgaver til mange millioner hos Københavns største almene boligselskab.

Benny Johansen har vundet hovedparten af vvs-opgaverne i Københavns største almene boligorganisation.

Af Jens Holme

I nogle tilfælde skal der kun en mikroskopisk fejl til for at længere tids arbejde med at byde ind på en licitation bliver kasseret og arbejdet er spildt. Det kan Benny Johansen, indehaver af vvs-firmaet Benny Johansen & Sønner A/S i Ledøje vest for København snakke med om. »Det er sket et par gange. Senest ved en licitation i Ballerup Kommune. Her sad de på spring og ledte efter en fejl, de kunne kassere os på. De havde fået for mange tilbud ind. Så på trods af at vi havde fået materialet forhåndsgodkendt blev det erklæret ikke-konditionsmæssigt på grund af et manglende kryds i en rubrik,« forklarer en bitter Benny Johansen. Ville være sikker Det var imidlertid en af årsagerne til, at Benny Johansen besluttede at henvende sig til Louise Agerskov ApS, da boligselskabet fsb udbød sine vvsopgaver og leverancer af vvs-artikler

i otte delaftaler. fsb er Københavns største almene boligorganisation og ejer cirka 12.000 familie-, ungdomsog ældreboliger i hovedstaden. Hver femte almene bolig i København er en fsb-bolig. »Vi gjorde det for at være helt sikre på, at alle detaljer i vores tilbud var i orden og i udbuddet. Det var for ikke at risikere igen at blive ramt på en eller anden detalje,« siger Benny Johansen og fortsætter: »I modsætning til os håndværkere taler Louise Agerskov det akademiske sprog og er dermed på bølgelængde med dem, der skal læse det tilbud, vi sender ind. Hun hjalp os med at formulere tingene helt fra bunden. Og det har været en ubetinget fordel.«

gået en kontrakt med hinanden til et tocifret millionbeløb, som Benny Johansen anslår vil give beskæftigelse til mindst ti mand. »Et meget flot udført tilbud – veldokumenteret med stor bredde og mange detaljer. Flere prosabesvarelser, flot referenceliste med mange detaljer,« lød evalueringen af tilbuddet fra Benny Johansen & Sønner fra Boligselskabet fsb. Flottere kan det næsten ikke blive. »Selv om det ikke burde være nødvendigt, har det virkelig kunnet betale sig at inddrage Louise, og vi har yderligere lavet den aftale med hende, at hun i fremtiden holder øje med udbud, der kan have interesse for os,« tilføjer en tilfreds Benny Johansen.

Blev den store vinder Resultatet blev, at Benny Johansen & Sønner vandt i seks af fsb’s syv distrikter samt leverancen af vvs-artikler. Efterfølgende har de to parter ind-

Alle kan få et udbudstjek Flere undersøgelser har vist, at et flertal af de små bygge- og installatørvirksomheder går i en stor bue uden om udbudsopgaver. Årsagerne er bl.a. at de finder materialet fra udbyderen

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

for kompliceret, og det tager for lang tid at udarbejde tilbud. For at gøre det mindre svært tilbydes medlemmer af Arbejdsgiverne et gratis udbudstjek med Louise Ager-

skov. Det sker som led i InstallatørAkademiet, som er Arbejdsgivernes initiativ til udvikling af branchen. Tilbuddet om sparring med Louise Agerskov har form af en 30 minutters

Det handler om mere end tal og tabeller Ud over at det skal være korrekt, handler tilbudsgivning også om at give indtryk af virksomhedens værdier, forklarer Louise Agerskov.

Louise Agerskov: Det handler om at fremhæve virksomhedens unikke værdier.

Af Jens Holme

»Et på alle måder upåklageligt og positivt samarbejde, som heldigvis endte lykkeligt.« Sådan betegner Louise Agerskov sit samarbejde med Benny Johansen & Sønner i forbindelse med tilbudsgivningen til boligforeningen fsb. Om fremgangsmåden fortæller hun: »I opstartsfasen holdt vi et par møder, hvor jeg interviewede Benny Johansen, hans overmontør og den montør, som i forvejen havde ansvaret for firmaets opgaver i en af afdelingerne i fsb. Formålet var at danne mig et overblik over virksomhedens værdier og styrker i samarbejdet med dens eksisterende kundekreds og naturligvis i særlig grad med fsb. Herudover var det essentielt for mig at spørge ind til det interne samarbejde hos Benny Johansen & Sønner A/S omkring medarbejderhåndtering og -omsorg og i den forbindelse lære virksomheden at kende indadtil, for at

få følelser og stemning med i tilbudsskrivningen. Alt andet lige, så bliver et tilbud optimalt, hvis man kender sine interne interessenter godt og opbygger et godt kendskab til medarbejderne rundt om bordet i tilbudsfasen.«

telefonsamtale. Her kan Louise Agerskov rådgive installatørvirksomheden om de udfordringer og flaskehalse, den møder i udbudsprocessen eller i forbindelse med en prækvalifikation. Samtidig kan hun udpege de fokusområder, der mest afgørende, når et tilbud skal formuleres, sendes afsted

og have chancen for at blive udbudsvinder. Udbudstjekket er en hjælp til at komme i gang. Såfremt man ønsker yderligere bistand fra Louise Agerskov, som i eksemplet med Benny Johansen & Sønner, sker det efter aftale og for egen regning.

Udsagn fra kunder Louise Agerskov foretog desuden interviews med nøglepersoner i andre boligselskaber, som Benny Johansen & Sønner har et samarbejde med. »Virksomhedens kunder er dem, der bedst og mest troværdigt kan dokumentere, at et samarbejde er frugtbart og dynamisk. Samtidig ønsker de det bedste for deres leverandør og vil gerne hjælpe med en positiv udtalelse i forbindelse med tilbudsgivning til kommende nye kunder,« forklarer Louise Agerskov og fortsætter: »Vi fik lavet en rigtig god referenceliste og virksomhedsprofil, som blev vedlagt tilbuddet. Selvom fsb faktisk

ikke havde bedt om dette materiale. Men vi fik stor ros for det.« Enighed om strategi Om vejen til at nå i mål med et tilbud siger Louise Agerskov, at det helt fra starten er vigtigt, at der enighed om strategi for, hvordan ordren skal vindes og samtidig en fælles bevidsthed om egne styrker og svagheder. »Det handler herudover meget om at få lavet en virksomhedsprofil, som beskriver virksomhedens værdier og koncept. Det skal fremgå helt klart, hvor virksomheden er unik på sit felt, hvordan man kan gøre en forskel for sin kunde og ikke mindst, hvor man er bedre i forhold til sine konkurrenter,« understreger Louise Agerskov.

Luise Agerskov har mange års erfaring med udbud og ordreprocesser og driver konsulentfirmaet Bid Development. Hun er specialist i salgs- og tilbudsstrategi samt tilbudsskrivning for private virksomheder. Desuden har Louise Agerskov rigtig godt kendskab til bygge- og anlægsbranchen.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 33

Klar med håndværkets Uber To københavnske vvs-installatører har store forhåbninger til app, der knytter kontakt mellem håndværksfirmaer og forbrugere. Af Jens Holme

Få fat i nærmeste håndværker i en fart, når du har et problem. Få udfyldt dine ledige timer på stille dage. Henholdsvis kundens og håndværkerens perspektiv, når de benytter ClickFix, som idemændene bag kalder håndværkets Uber efter den succesrige, men også kontroversielle kørselstjeneste. ClickFix er navnet på en app, som enhver frit kan downloade på sin mobiltelefon. Mændene bag er de to københavnske vvs-installatører, Michael Pedersen og Carsten Olsen, som driver hver deres enmandsfirma, Carsten Olsen under navnet Sydhavns VVS. I sagens anledning er de gået i kompagniskab med en af landets fremmeste app-udviklere, Mathias Mønsted, fra firmaet AppKoncept. Sådan virker det Håndværkere af alle slags kan gratis tilmelde sig den nye tjeneste. I løbet af døgnet, ugen og måneden kan man vælge at være aktiv eller passiv. I aktive perioder kan kunderne se, hvor de relevante håndværkere befinder sig og sende en beskrivelse af den opgave, de gerne vil have løst. Eventuelt suppleret med billeder eller video. Håndværkeren får besked via en meddelelse på mobiltelefonen. Vælger han at reagere på opgaven, opstår der for første gang et økonomisk mellemværende med ClickFix. Firmaet bag skal have et honorar, der er sat så lavt som til 31 kr. plus moms. »Og det er ikke kun private kunder, der kan benytte den nye app. Små enmandsfirmaer kan bruge den til at tilkalde hjælp fra en kollega, der står med ledige hænder,« understreger Michael Pedersen. App’en kan også benyttes til atfå håndværkere til at afgive tilbud på en given opgave,

Michael Pedersen, 46 år (tv.) og Carsten Olsen, 44 år, har kendt hinanden i mange år og fik ideen til den nye tjeneste, da de arbejdede sammen om en opgave.

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

som kan ordnes senere – eller blot som en almindelig telefonbog. Et spørgsmål om timing »Vi er spændt på, hvor meget den nye tjeneste slår an. På sigt er jeg ikke i tvivl om, at den bliver en succes. Den er helt i overensstemmelse med tidsånden. Kunderne er impulsive og ikke gider vente i evigheder på, at en håndværker har tid. Det spændende er imidlertid om timingen er rigtig – om vi eventuelt er for tidligt ude,« siger Carsten Olsen. Drejer sig om volumen Foreløbig har en del håndværkerfirmaer allerede meldt sig under fanerne. Næste led bliver i de kommende måneder at lancere ClickFix for en større offentlighed – de mulige kunder. »Vi har ikke store beløb at føre reklamekampagner for, så vi satser på mund-til-mund-metoden og nogle mindre events. Men det er selvfølgelig helt afgørende at få mange til at downloade app’en. Mange håndværksfirmaer af forskellig art og mange private skal være med, ellers falder det til jorden,« fastslår Carsten Olsen. Begge idemænd slår fast, at der vil blive holdt streng kontrol med, at tilfældige plattenslagere ikke sniger sig ind blandt de deltagende håndværkerfirmaer. CVR-nummer og eventuel autorisation skal være på plads. Ellers er det ud. På sigt vil Michael Pedersen og Carsten Olsen gerne sammenkoble app’en med en mulighed for, at kunderne kan tilkendegive, om de er tilfredse med det udførte arbejde.

Hver 10. ansøgning er unødvendig Vvs- og el-firmaer søger overflødig godkendelse hos Sikkerhedsstyrelsen. 156 gange sidste år måtte Sikkerhedsstyrelsen betale et gebyr tilbage for en ansøgning om at blive godkendt som fagligt ansvarlig eller om autorisation, fordi ansøgningen ikke havde været nødvendig. Det var mere end hver 10. ansøgning, der var overflødig, fordi ansøgeren allerede havde en godkendelse eller autorisation, der dækkede det samme område, oplyser kundeservicekoordinator i Sikkerhedsstyrelsen, Anitta Mikkelsen. Gælder uanset ansættelse Mange af de fejlagtige ansøgninger skyldes, at en fagligt ansvarlig skif-

ter job og tror, at der skal søges godkendelse igen. Det er ikke nødvendigt, for godkendelsen dækker personens kompetencer på et bestemt fagområde og er uafhængig af, hvor personen er ansat. »Der er kun grund til at søge igen, hvis man vil godkendes på et nyt fagområde, fx efter at man har taget endnu en uddannelse,« siger Anitta Mikkelsen. Der kommer også nogle ansøgninger fra virksomheder om at få autorisation, selv om de allerede har en autorisation. Her gælder det samme – at man kun skal søge ny autorisation, hvis det er på et nyt fagområde eller

hvis autorisationen skal dække bredere end den, virksomheden allerede har. Det kan fx være, hvis virksomheden er autoriseret inden for solcelleområdet og gerne vil have en fuld el-autorisation, nævner Anitta Mikkelsen. Bruger unødvendig tid Hun understreger, at gebyret betales tilbage, hvis der er ansøgt unødvendigt. »Men både ansøgerne og vi i Sikkerhedsstyrelsen bruger tid på ansøgninger, der ikke behøvede at være sendt,« siger hun.

DANVAK Dag om bæredygtighed Energi, installationer og bæredygtigt byggeri verdensklasse. Det er overskriften på årets DANVAK Dag, onsdag den 5. april i IDA Mødecenter på Kalvebod Brygge i København. På DANVAK Dagen kan man bl.a. blive klogere på vandinstallationer, dagens prestigebyggeri, og hvordan vi bruger energi på nye måder. Arrangørerne har også samlet en værktøjskasse med metoder og løsninger til kon-

krete problemstillinger. Vanen bliver det midt på dagen afsløret, hvem der er vinderen af Prof. P. Ole Fangers Forskningslegat. Det tildeles en lovende ung ph.d.-studerende, der forsker inden for området indeklima og energi. Legatmodtageren holder umiddelbart efter overrækkelsen af legatet et overraskelsesindlæg om sit forskningsprojekt. DANVAK er et fagligt netværk for

professionelle, der arbejder med indeklima, komfort og energi. Foreningen er et samarbejde mellem VVS Teknisk Forening og IDA HVAC, der er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen IDA. Medlemmer af Arbejdsgiverne kan deltage i DANVAK Dagen til medlemspris, 3500 kr. – ensbetydende med en rabat på 500 kr. Program og tilmelding på Danvak.dk.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 35

Udstationering kræver forberedelse Når en ansat sendes til udlandet i kortere eller længere tid, er der en række spørgsmål, som medarbejder og arbejdsgiver skal tage stilling til. Af advokat Frederiks Sauerberg, Arbejdsgiverne

Juridisk afdeling får jævnligt spørgsmål om medarbejdere, der midlertidigt er udstationeret i udlandet. Og der er ganske rigtigt flere forhold, man skal være opmærksom på. Det gælder fx ansættelsesforhold, diæter, rejseomkostninger, social sikring, forsikring, skatteforhold og meget mere. En udstationering er, når en medarbejder midlertidigt sit har sin beskæftigelse i udlandet. Den må ikke forveksles med den situation, at medarbejderen ansættes til og primært skal udføre sit arbejde i et andet land. Skriftlig aftale Med mindre det udtrykkelig aftales er den kollektive overenskomst, som parterne normalt er omfattet af, ikke gældende ved en udstationering. Arbejdsgiver og lønmodtager skal således forud for rejsen til udlandet aftale løn- og arbejdsvilkår. En sådan aftale bør altid være skriftlig. Vi ser flere eksempler på, at man først efter udlandsopholdet forholder sig til vederlaget herfor, hvilket typisk kan give anledning til en tvist. Ved en udstationering vil det oprindelige ansættelsesforhold som udgangspunkt være undergivet dansk lovgivning. Man skal dog være opmærksom på, at medarbejdere udstationeret til lande inden for EU er omfattet af udstationeringsdirektivet. 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

Medarbejderen har som minimum krav på de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er fastsat ved lov og/eller generelt anvendelige kollektive aftaler i det land, hvor medarbejderen arbejder. Det kan være regler om arbejdstid, feriedage, mindsteløn, herunder overtidsbetaling, sikkerhed. Krav på ansættelsesbevis Senest ved afrejsen skal medarbejderen have et ansættelsesbevis. Ud over de almindelige krav til ansættelsesbeviser skal det indeholde oplysninger om udstationeringens længde, den valuta som lønnen udbetales i, vilkårene for hjemrejse, og om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester.

Når virksomheder sender medarbejdere til udlandet er der en række spørgsmål, de skal tage stilling til. Når virksomheden midlertidigt udsender en medarbejder til at arbejde i udlandet, har begge parter pligt til at søge om at bevare den danske sociale sikring. Det sker hos Udbetaling Danmark. Hvis medarbejderen samtidig arbejder i to eller flere lande, er det

medarbejderen, der har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om de ændrede arbejdsforhold. Virksomheden kan til enhver tid søge om social sikring for en medarbejder. Som hovedregel er medarbejderen omfattet af socialt sikring i det land, han er udstationeret til. Hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse om dansk social sikring, kan medarbejderen imidlertid få udstedt en attest, der dokumenterer, at han har ret til danske offentlige ydelser som fx sygesikring, familieydelser, dagpenge mv og ikke skal betale sociale bidrag til andre lande inden for EU samt EØS-landene, Norge, Island og Lichtenstein. Virksomhed og medarbejder skal være meget opmærksomme på, at social sikring og skat er to forskellige ting, og de betinger ikke hinanden. Medarbejderen kan godt være omfattet af de danske sociale sikringsordninger uden nødvendigvis at være skattepligtig i Danmark. Lige så vel som medarbejderen kan være skattepligtig i Danmark uden at være omfattet af de danske regler om social sikring. Hvis medarbejderen bor i et EU/ EØS-land eller Schweiz og er statsborger i et af disse lande, kan medarbejderen have ret til det særlige sundhedskort. Det forudsætter at vedkommende socialt sikret i Danmark.

Forårets kursustilbud 2017 INDUSTRI/SMEDE Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte – NYT Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol. Tid & Sted: 15. marts, Odense Tilmeldingsfrist: 1. marts CNC programmeringskursus (Heidenhain) Kurset gør dig i stand til at fremstille og afvikle programmer på værktøjsmaskiner med Heidenhain-styring. Tid & Sted: 22.-24. marts, Vejle Tilmeldingsfrist: 8. marts Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige. Tid & Sted: 27.-28. marts samt 19. april,Odense Tilmeldingsfrist: 27. februar Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid & Sted: 30. marts, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 27. februar 27. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 3. april, Odense Tilmeldingsfrist: 20. marts Maskindirektivet i praksis Gennemgang af de grundlæggende principper i maskindirektivet og kravene til CE-mærkning. Der kræves ikke kendskab til direktivet. Tid & Sted: 5. april, Odense Tilmeldingsfrist: 22. marts Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig. Tid & Sted: 26. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts 28. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. marts

Visuel kontrol, svejsning Du opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion. Tid & Sted: 16.-17. maj, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. maj

BYGGERI/VVS Vand og aﬂøb i Bygningsreglementet (BR15) Kurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år. Tid & Sted: 29. marts, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 28. februar Projektledelse & deltagelse i praksis Du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. Der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige. Tid & Sted: 27.-28. marts samt 19. april, Odense Tilmeldingsfrist: 27. februar Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde. Tid & Sted: 30. marts, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 27. februar 27. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. marts Varme og køleanlæg i bygninger DS 469:2013 Vi kommer ind på det lovmæssige grundlag for DS 469:2013 – hvorfor og hvordan skal den anvendes? Kurset vil bl.a. også fokusere på regler og krav til termisk komfort, varmegiver og dimensionering af disse. Tid & Sted: 2. maj, Odense Tilmeldingsfrist: 3. april

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

For at kurserne kan gennemføres, så husk at tage en medarbejder med, da det kræves, at 40 procent af deltagerne er lønmodtagere.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 37

Foto: Asbjørn Sand/Scanpix

Selvstændige bliver ved med at arbejde

Flere og flere – navnlig de højtuddannede og de selvstændige – arbejder videre efter de er nået pensionsalderen.

Stor stigning i erhvervsaktive seniorer over 67 år. Navnlig inden for landbrug og byggeri. Flere og flere arbejder videre længe efter, at de har nået pensionsalderen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har set nærmere på. Her kan man se, at navnlig inden for erhverv som landbrug og byggeri, er der flere og flere over 67 år i arbejde. Ældreforsker ved Det Nationale Forskningscenter SFI Mona Larsen, der tidligere har forsket i tilbagetrækning, mener ifølge Ugebrevet A4, at det skyldes det høje antal selvstændige, der er inden for disse erhverv. Hun nævner to typer af personer over 67 år, der blev ved med at arbejde længe efter den normale pensionsalder. »Der er de højtuddannede, der har de sjove jobs og den høje løn, og hvor arbejdet udgør en stor del af deres liv. Den anden gruppe er de selvstændige, og det er dem, man ser inden for landbrug og håndværksfag. Det er selvstændige, der har egen virksomhed og har lyst til at blive ved,« siger hun. Elsker deres arbejde For begge typer gælder det, at de elsker deres arbejde. For dem er arbejdet en så væsentlig del af deres liv, at de ikke kan forestille sig en tilværelse uden det. »Selvstændige har det på samme måde som de højtuddannede, hvor arbejdet fylder ret meget. Det er en vigtig del af deres liv, fordi det er noget, de selv har startet og selv har formet, som det skulle være. For nogen er det en økonomisk nødvendighed. Men for de fleste, er det lysten, der driver værket,« siger Mona Larsen. Ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen, der er forskningschef på Center for Fremtidsforskning, hand38 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

ler det også om, at selvstændige har nemmere ved at tilpasse arbejdet efter, hvor meget de magter, hvor ansatte i en virksomhed er underlagt virksomhedens regler. Og så er det heller ikke dem alle, der har en god pensionsopsparing at se frem til. »For selvstændige er meget af arbejdet deres identitet. Det er en livsstil, og derfor fortsætter man med at arbejde i det omfang, man har lyst. Samtidig er der store forskelle på selvstændiges pensionsopsparinger. Derfor er der også nogen, der ikke har råd til at gå på pension,« siger Marianne Levinsen til A4. Bedre helbred end tidligere »Der er en samfundstendens, der handler om, at det bliver mere og mere almindeligt, at man fortsætter med at arbejde. Det er især op til 65 år, vi har set en stor stigning. Men der sker også noget med dem over 65 år,« siger Mona Larsen. Det skyldes blandt andet, at den ældre generation er mere veluddannet end tidligere. Men også deres forbedrede helbredstilstand spiller en stor rolle. Den betyder, at flere er i stand til at arbejde i en høj alder. »Man siger jo, at 60 er det nye 40. Levetiden stiger, og man siger også, at antallet af raske leveår stiger. Der er i gennemsnit flere gode år, og det har også betydning,« fortæller Mona Larsen. Derfor er alderdomsproblemer ikke i lige så høj grad det, der får folk til at stoppe med at arbejde, som det var tidligere. Folk i 60’erne simpelthen meget mindre slidt, siger fremtidsforskeren til Ugebrevet A4.

INFORMATIONSMØDER OM FREMTIDENS ELSIKKERHEDSREGLER

INSTALLATIONSBEKENDTGØRELSEN STANDARDSERIEN DS/HD 60364

Bliv opdateret på forskellighederne fra Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 og de nye elsikkerhedsregler, når Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdsgiverne inviterer til informationsmøder. På tre timer får du information om de væsentligste ændringer, så du i fremtiden er bevidst om ansvar, dokumentation og korrekt el-installation i forhold til DS/HD 60364. Møderne ﬁnder sted på 9 erhvervsskoler rundt om i landet, så vi kommer også til et sted nær dig.

PROGRAM Delt

Informationsmøderne afholdes fra klokken 9.00-12.00. •

Installationsbekendtgørelsens tidslinje v/Arbejdsgiverne

•

Forskellen på Stærkstrømsbekendtgørelsen til

age l GRA se er TIS

Installationsbekendtgørelsen DS/HD 60364 v/Sikkerhedsstyrelsen •

Dimensionering v/Sikkerhedsstyrelsen

•

Veriﬁkation v/Sikkerhedsstyrelsen

•

KLS - hvad skal der indarbejdes i min kvalitetssikring v/Arbejdsgiverne

•

Afslutning v/Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrelsen

INFORMATIONSMØDERNE AFHOLDES PÅ FØLGENDE DATOER OG STEDER: 7. marts

Aalborg – TECHCOLLEGE Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.

8. marts

Herning – Herningsholm Erhvervsskole, Lillelundvej 21, 7400 Herning.

14. marts

Hadsten – Den jydske Haandværkerskole, Ellemosevej 25, 8370 Hadsten.

21. marts

Vejle – Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 7100 Vejle.

22. marts

Sønderborg – EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 14 – 18, 6400 Sønderborg.

29. marts

Odense – Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C.

30. marts

Svendborg – Svendborg Erhvervsskole, Porthusvej 71, 5700 Svendborg.

4. april

Slagelse – Selandia, Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse.

5. april

Frederiksberg – TEC Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg.

Du tilmelder dig via Arbejdsgivernes kalender, www.arbejdsgiverne.dk/kalender Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag.

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 39

Claus Vilsgaard, direktør og medejer af VF Stålindustri satser på fornyelse og vækst.

BRANCHE

Smedevirksomhed får støtte til digital opgradering VF Stålindustri kalder sig med stolthed en »gammeldags smedevirksomhed«, men har samtidig ambitioner om vækst og udvikling. Derfor går firmaet i Holstebro nu i gang med en digital opgradering. Det sker med støtte fra Erhvervsministeriet. Pengene kommer fra en millionpulje til at udvikle avanceret produktion i Danmark. VF Stålindustri installerede i efteråret en helt ny og dyr computerstyret cnc-fræser. Den skal sammen med andet nyt udstyr udføre arbejdet hurtigere og bedre. Pengene fra ministeriet skal bruges til med konsulenthjælp at analysere og udvikle, hvordan ny teknologi kan gøre virksomheden endnu mere konkurrencedygtig. Større lokaler VF Stålindustri beskæftiger i dag 22 personer, og det tal skal stige, ønsker ingeniør, direktør og medejer Claus Vilsgaard. Flere ansatte og flere avancerede maskiner kræver mere plads,

og virksomheden er også ved at finde større lokaler i Holstebro. »Vi kan allerede nu se, at den nye fræser speeder produktionen op, og at den kan fremstille mere avancerede emner, end vi hidtil har kunnet levere. Vi fabrikerer mange enkeltordrer og har ikke masseproduktion, men alligevel vil ny teknologi give os mange fordele,« siger Claus Vilsgaard. Udstyr til tobaksindustri Den vestjyske smedevirksomhed har specialiseret sig i at levere udstyr til tobaks- og fødevareindustrien, blandt andet transportbånd og andre dele til procesanlæg. En af de største kunder ligger i Holland og bygger linjer til tobaksfabrikker. VF Stålindustri har gennem den sidste tid via sin hollandske samarbejdspartner leveret komponenter til et nyt produktionsanlæg på Scandinavian Tobacco Groups, der tilfældigvis også ligger i Holstebro.

VF Stålindustri har også tidligere deltaget i centrale udviklingsprocesser, blandt andet sammen med Teknologisk Institut. Da drejede det sig om en medarbejderdrevet, innovativ strategiproces. Claus Vilsgaard har på ingeniøruddannelsen speciale i forretningsudvikling og kom til virksomheden efter at have arbejdet på B&O i Struer. Mange af kunderne bor tæt på virksomheden i Holstebro, blandt andre Færch Plast, industribageriet Lantmännen Unibake og jernstøberiet Vald. Birn. Claus Vilsgaard leder efter samarbejdspartnere andre steder i landet. De skal i deres område være tæt på deres kunder, men udnytte lokalerne i Holstebro som hovedværksted. Han rejser i øjeblikket rundt for at se på firmaer, som kunne fungere som filialer af VF Stålindustri. »Med mere avanceret produktion kommer vi til at stå stærkere,« siger Claus Vilsgaard.

Bramidan udvider og automatiserer Bramidan i Bramming vest for Esbjerg er undervejs i en større opgradering. Den vestjyske producent af affaldspressere har investereret »et pænt beløb« i blandt andet automatisering, som skal sikre vækst og hurtigere gennemløbstider. »Det betyder, at vi i 2016 har investeret i en del robotter og investeret i flowet i fabrikken, og målet er at skabe den mest effektive fabrik inden for vores felt med meget kort gennemløbstid. Fra vi tager en jernplade ned fra hylden, og til vi har en færdig maskine, skal der gå mindre end en dag,« forklarer administrerende direktør Henrik Dueholm Madsen, Bramidan A/S. »Investeringen har også betydet, at

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

vi har fået et mere fleksibelt produktionsapparat, som i princippet kan tilpasses efter, hvad vores kunder rundt omkring i verden efterspørger,« siger Henrik Dueholm Madsen. Samtidig med produktionsoptimeringerne har Bramidan sørget for at skabe mere plads omkring sig med byggeriet af et nyt lager på godt 1300 kvadratmeter. Henrik Dueholm Madsen bebuder i bladet Jern & Maskinindustrien flere produktionsforbedringer det kommende år. På den baggrund forventer han, at Bramidan kan øge produktionen uden at skulle øge medarbejderstaben fra de nuværende 85.

Henrik Dueholm Madsen, administrerende direktør for Bramidan A/S, bebuder produktionsforbedringer.

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

10 værfter om forsvarets skibe Hvide Sande Shipyard og Brdr. Petersen Maskinfabrik Gilleleje er blandt de ti danske værfter, der har indgået delaftaler om vedligehold af 50 af forsvarets skibe. Delaftalerne er en del af en helt ny rammeaftale, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har lavet, og som er gældende i syv år. FMI skønner, at omsætningen på de seks delaftaler vil være 70-90 mio. kr. årligt for de 50 fartøjer, der er en del af rammeaftalen. Baggrunden for projektet tager udgang i en rapport fra konsulentbureauet McKinsey, som anbefaler udbud i programmer. I et nyhedsbrev fortæller Hvide Sande Shipyard, at værftet også på anden måde samarbejder med har forsvaret som kunde. »I Steel-afdelingen arbejdes der på højtryk med kundetilpassede stålkonstruktioner, og vi skal snart aflevere to platforme i aluminium til Forsvaret.

Hvide Sande Shipyard skal reparere skibe for forsvaret.

Platformene er konstrueret til de nye Sea Hawk helikoptere. De er højdejusterbare og er lavet med »tight fit« ind til helikopterne. Platformene skal placeres på Flyvestation Karup, hvor de skal bruges til de daglige check af helikopterne. Plat-

formene er udstyret med udluftning, luft, strøm og lys, og vi leverer dem CE mærket og med fuld dokumentation for den udviklingsopgave vi har udført,« fortælles det i nyhedsbrevet.

Krima Stålindustri køber op Krima Stålindustri i Vamdrup har overtaget Maskinfabrikken Nipe i Kolding. Robert Jessen, der har drevet Maskinfabrikken Nipe i 30 år, trapper ned, og virksomhedens aktiviteter er flyttet til den nye ejer i Vamdrup. »Vi ønsker at servicere kunderne med samme gode service og fleksibilitet som hidtil, og vi er glade for, at Robert Jessen vil fortsætte i virksomheden. Flytningen betyder også, at der er kommet mere plads, flere ansatte samt en større maskinpark, så virksomheden kan tilbyde flere samt større opgaver,« udtaler direktør Leon Kildbane, Krima Stålindustri, i en pressemeddelelse. Robert Jessen fortsætter hos Krima Stålindustri sammen med yderligere en medarbejder fra Maskinfabrikken Nipe for at betjene en medfølgende såkaldt bertle-maskine (samler tynde blikplader ved valsning af en bort langs randen). »Der er aftalt, at han bliver, indtil der er nogen til at køre maskinen, og så vil han ellers komme, når der er brug for ham,« fortæller Leon Kildbane, der stiftede Krima Stålindustri ApS i 2003. Krima Stålindustri er ordreproducerende med speciale i rustfri stålkomponenter til bl.a. fødevare-, kemi- og medicinalindustrien.

Robert Jessen (tv) trapper ned, men fortsætter under sin nye chef, Leon Kildbane (th). Foto/Krima Stålindustri. Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 41

FORENINGSNYT

Farvel til direktøren

Samarbejdspartnere, medarbejdere og tillidsvalgte stod i ring, da Jani Lykke Methmann forlod direktørposten hos Arbejdsgiverne.

Jani Lykke Methmann flankeret af de to formænd, hun har betjent: Jim Stjerne Hansen og Fleming Frederiksen.

mål og arbejder hen imod det. Du inddrager de mennesker, som måtte være relevante at have med, og så holder du ellers målet for øje og styr på tropperne,« sagde formanden. Den afgående chef sagde tak til de to formænd, hun har tjent under i sin direktørtid og til samarbejdspartnere og medarbejdere. »Jeg har været glad for at være her, og jeg synes, vi har opnået store resultater sammen. Men alting har en ende. Den er kommet nu, men det er også en begyndelse til noget nyt,« sagde Jani Lykke Methmann.

Hun gav det råd til sin efter efterfølger hos Arbejdsgiverne engang imellem at tage på en lang biltur med formanden. »Det kan knække mange nødder og udvikle mange ideer at være i enrum sammen og få talt ud om sagerne,« sagde den afgående direktør. Juridisk chef, Anne Vibeke Gregersen, der nu er konstitueret i direktørstillingen, betegnede Jani Lykke Methmann som en chef, der er vokset med opgaverne. Hvem der bliver afløseren forventes at blive afgjort i løbet af marts.

Folk kom fra nær og fjern for at sige farvel og tak til direktør Jani Lykke Methmann, da hun holdt afskedsreception den sidste dag i januar. Efter ti år hos Arbejdsgiverne, hvoraf de fem som direktør, skiftede Jani Lykke Methmann spor og begyndte den 1. februar som direktør for Væksthus Syddanmark. Formanden for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, lagde ikke skjul på, at det var med uvilje, at han tog afsked. »Det er kendetegnende for din måde at arbejde på, at du sætter dig et

GENERALFORSAMLINGER ARBEJDSGIVERNE Trekantområdet

Onsdag den 15. marts kl. 17.00: Foredrag »Vejen til det vi ikke kan« af forfatteren, debattøren, skuespilleren m.m. Tom Andkjær. Efterfølgende generalforsamling og spisning på Bramdrupdam Kro, Vejlevej 332, 6000 Kolding. Tilmelding nødvendig til: herasvejseteknik@gmail.com. P.b.v. Eskild Juhl, næstformand ARBEJDSGIVERNE Nord & Vest for Vejle

Generalforsamling lørdag den 25. marts kl. 14.00 på Filskov Kro, Amtsvejen 34, 7200 Grindsted. Indbydelse og dagsorden sendes direkte på mail til medlemmerne. P.b.v. Jan Michaelsen, formand

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

ARBEJDSGIVERNE Nord

Generalforsamling lørdag den 18. marts kl. 14.00 på Rønnes Hotel, Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev. Dagsorden ifølge vedtægterne. P.b.v. Jørgen Christensen ARBEJDSGIVERNE Nordvestjylland

Generalforsamling lørdag den 25. marts kl. 14.00 på Sallingsund Færgekro, Sallingsundvej 104, Nykøbing Mors. Dagsorden ifølge vedtægterne. P.b.v. Bent Grønkjær, formand ARBEJDSGIVERNE Skive, Viborg & Omegn

Generalforsamling lørdag den 18. marts på Hotel Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. P.b.v. Jakob Futterup, næstformand

ARBEJDSGIVERNE Randers Omegn

Lokalafdelingen holder generalforsamling lørdag den 1. april på Rold Gl. Kro, Hobrovej 11, 9510 Arden. Program for dagen og dagsorden for generalforsamlingen vil blive sendt til medlemmerne. P.b.v. Jørn Sminge, formand ARBEJDSGIVERNE Midtjylland

Ordinær generalforsamling lørdag den 18. marts kl. 10.30 på Hotel Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. Indbydelse og dagsorden sendes til medlemmerne. P.b.v. Lasse Døssing, formand

Lokalafdeling MidtVest efterlyser medlemmer til bestyrelsen Netop som en ny struktur er trådt i kraft, som har til formål at give Arbejdsgivernes lokalafdelinger større gennemslagskraft og dermed gøre det lokale bestyrelsesarbejde mere interessant, står lokalafdelingen i MidtVestjylland med det problem, at den mangler to bestyrelsesmedlemmer. »Vi er ramt af en pludselig stor afgang fra vores bestyrelse bl.a. på grund af virksomhedsophør. Og det er blevet vanskeligere at rekruttere nye medlemmer til bestyrelsen på trods af, at indholdet i bestyrelsesarbejdet tegner til at blive mere indholdsrigt,« siger formanden for Arbejdsgiverne MidtVest, Jens Peder Toft. Lokalafdelingen dækker geografisk fra Skjern i syd til Thyborøn i nord og omfatter bl.a. Ringkøbing, Herning og Holstebro.

»Det er et område med meget gang i og med store muligheder for at øve indflydelse på den lokale erhvervspolitik,« fremhæver Jens Peder Toft. Lokalafdelingens bestyrelse stiller på generalforsamlingen forslag om, at antallet af bestyrelsesmedlemmer skæres ned fra syv til fem. Og Jens Peder Toft gør opmærksom på, at det trods alt er en overkommelig opgave at være medlem af bestyrelsen og med gode muligheder for at udbygge sit netværk. Derfor håber han på et stort fremmøde og flere kandidater til de ledige bestyrelsesposter, når lokalafdelingen afvikler generalforsamling på Østergaards Hotel i Herning den 18. marts kl. 14.00. »Vi ser frem til en spændende generalforsamling, hvor der skal udstikkes

Jens Peder Toft, formand for Lokalafdeling MidtVest, efterlyser kandidater til bestyrelsen.

en ny kurs i moderniseringens tegn. En del af vore vedtægter skal ændres, så de bliver tilpasset de nye tider. Desuden skal vi gerne have vedtaget en kontingentforhøjelse. Den er bl.a. nødvendiggjort af en faldende medlemstal,« siger Jens Peder Toft.

Fratrædelse

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

Branchekonsulent for vvs og rådgivende ingeniør Michael Niemann Mortensen fratræder med udgangen af februar for at tiltræde en stilling hos Pro-Pipe Support i Alslev mellem Varde og Esbjerg. Pro-Pipe Support er et norsk selskab, som beskæftiger sig med fjernvarmeanlæg. Den danske afdeling er medlemsvirksomhed hos Arbejdsgiverne. Michael Niemann Mortensen, 36 år, har været ansat hos Arbejdsgiverne siden december 2015.

Lokalafdeling Nordvestjylland Handelsselskabet Skjoldborg ApS, Karina Christensen, Langebeksvej 22, Skjoldborg, 7700 Thisted.

Lokalafdeling Nord OK Smede & Montage, Ole Kristensen, Lodsgade 19, 9340 Asaa.

Coolheat, Morten Dam, Præstevej 12, 7900 Nykøbing M.

Seniorklub søger medlemmer Seniorklubben hos Arbejdsgiverne Fyn vil gerne have flere medlemmer. Alle medlemmer af lokalafdelingen, aktive eller passive og som er 55 år eller ældre, kan optages inkl. ægtefæller. Seniorklubben har i dag 54 medlemmer. Vi afholder foredrag af almen og faglig art, er på spændende virksomhedsbesøg og er på udflugter til de skønneste steder. Vi hygger os sammen. Interesserede kan kontakte formanden på mail, jytte-erik@mail.dk, eller telefon 3043 0319. Med venlig hilsen Erik Laugesen, formand

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017 | 43

NAVNE

Dødsfald, Arly Persson

Dødsfald Verner Dam Nielsen

Forhenværende smedemester Arly Persson, Aalsbo Smedie & VVS, døde den 26. januar i en alder af 103 år. Arly Persson overtog Aalsbo Smedie på Vestfyn i 1944 og drev den i 46 år. Men Arly Perssons tilknytning til smedjen i Aalsbo rakte meget længere tilbage. Han blev ansat som arbejdsdreng i 1930 og blev siden både lærling og svend samme sted. Starten som selvstændig kom på et svært tidspunkt i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor der var knaphed på alt, også jern. Siden gik det bedre, da Danmark kom på fode igen, men Arly har været med hele vejen fra smedearbejde i landsbyen med produktion af hestetrukne harver og tromler og hesteskoning over reparationer af traktorer og nye redskaber til endnu større maskiner og vvs-arbejde som en del af virksomheden, der da også skiftede navn til Aalsbo Smedie og VVS. En dag kom en pige ridende på en nordbagge, der trængte til nye sko.

Smedemester Verner Dam Nielsen døde den 11. januar i en alder af 84 år. Ved sin død var han det ældste – og stadig aktive – medlem af Arbejdsgivernes lokalafdeling Randers Omegn. Verner Dam Nielsen blev i 1962 ansat ved bysmedjen i Værum, som var ejet af egnens landmænd. Han overtog forretningen i 1964 og gav den navnet Værum Smede- og Maskinværksted – senere blot Værum Maskinværksted. Godt hjulpet af sin nu afdøde hustru fik Verner Dam Nielsen gang i en masse forskellige ting. Frontlæssere, opbygning af store lastbiler, staldinventar og udmugningsanlæg, rensningsanlæg, brændeovne, byggeri og meget mere har gennem årene været på Værum Maskinværksteds repertoire. På et tidspunkt havde virksomheden 17 medarbejdere. Verner Dam Nielsen etablerede desuden i filial i Vorup, som blev drevet af sønnen, Jørgen. Det var også ham, der overtog hele Værum Maskinværksted, da Verner Dam Nielsen 2009 besluttede at trappe ned. I dag er Værum Maskinværksted under navnet Værum Stålindustri A/S et datterselskab i LM Group, som også omfatter LM Stålindustri A/S i Randers. Jørgen Dam Nielsen sidder stadig ved roret i Værum. Selvom han solgte sin forretning gik Verner Dam Nielsen aldrig på pension. Han fortsatte næsten til det sidste med at komme i den virksomhed, han selv havde bygget op. Gennem sine mange år som smedemester havde Verdner Dam Nielsen en særlig forkærlighed for uddannelse af lærlinge. I en lang årrække var han således skuemester på Randers Tekniske Skole.

Dem tilbød Arly at skifte, og så var vejen banet til at blive kæreste med Signe, som han senere blev gift og fik tre sønner og en datter med. Da han trak sig tilbage som smedemester var det sønnen, John Persson, der overtog forretningen, men Arly Persson fulgte tæt med i, hvad der foregik. Han boede på førstesalen i en villa ved siden af værkstedet og tilbragte meget af sin tid i en lille stue bag kontoret.

UD OVER LANDETS GRÆNSER Regeringen har sat som mål at ﬂere af de mindre virksomheder skal være gearet til eksport. Men hvad skal der til. Det ser vi på i den næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne, som har fokus på eksport og internationalisering. Bladet udkommer den 24. marts og har deadline for redaktionelt stof og annoncer den 5. marts. I Bladet Arbejdsgiverne nr. 4/2017 varmer vi op til en af årets store messebegivenheder, VVS’ 17 i Odense Congress Center den 26.-28. april. Bladet udkommer ugen før messen, den 21. april. På grund af påsken er sidste frit for redaktion og annoncer fremrykket til den 29. marts.

Bladet

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2017

ARBEJDSTILSYNET KOMMER BRUG EN DAG PÅ ARBEJDSMILJØ – DET BETALER SIG Det er vigtigt at have fokus på arbejdsmiljø i din virksomhed. Det gavner din bundlinje samt bidrager til dine medarbejderes fysiske og psykiske velbefindende på arbejdspladsen. Denne dag er for dig, der vil have genopfrisket hukommelsen, eller hvis du gerne vil blive bedre forberedt til besøg af Arbejdstil-synet. Kurset henvender sig til arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden. Kurset er en del af den lovpligtige supplerende efteruddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter.

PROGRAM 08.30

Indtjekning og morgenmad

09.00

Arbejdsmiljøorganisationens forpligtigelser Opdatering på love og regler Hvad indeholde kravet om virksomhedens eﬀektive tilsyn af arbejdet v/Arbejdstilsynet

12.00

Frokost

12.45

Gruppearbejde om arbejdsmiljødrøftelsen Dokumentation af arbejdet med arbejdsmiljø v/Avidenz

15.30

Afslutning.

PRIS OG TILMELDING Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17018 senest 3. marts 2017.

TID OG S

TED Kurset finder s ted den 2017 på 29. mar Scandic ts Kolding Kokholm , 2, 6 0 0 0 Kolding .

Kurset koster 1.500 kroner ekskl. moms pr. deltager. Tilmelding er bindende. Udebliver du eller melder afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – husk blot at give os besked. Kurset afholdes af Det fælles arbejdsmiljø udvalg bestående af Dansk Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Arbejdsgiverne.

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017

Kurser & uddannelse

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certiﬁkatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Transportanlæg

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 1/2017 | 47

Nr. 6 | 1. juni

2016 | 107.

årgang

Bladet

Nr. 7 | 22. juni

ne? Passer kifpteeognﬁgnaensiering rs Tema om eje

årgang

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Arbejdsgivern e vedtog modernisering af lokalforening er ECM blev årets virksom hed

108. årgang

Nr. 1 | 27. januar 2017 |

Krav om fair konkurren ce

Bladet

e gør status Arbejdsgivern for milliarder Muligheder ale i EU-USA-aft

2016 | 107.

Installatører

e vil digitaliser

n får Kommunikatio erer pæne karakt

Kina dumper

Industri 4.0 er meget mere end robotter ing Tema om automatiser

stålmarkede t og

Tema om CE-m ærkning af st ål

maskiner

Foran nye overenskomster For få faglærte – for mange akademikere Fra fallitbo til Gazelle

DEADLINE

TEMA

24. marts

6. marts

Eksport

21. april

29. marts

VVS ’17

19. maj

1. maj

Stål og svejs

16. juni

29. maj

Installatør*

7. juli

19. juni

Transport

25. august

7. august

Energi

22. september

4. september

Hi ’17

20. oktober

2. oktober

Finansiering og strategi

17. november

30. oktober

Installatør*

15. december

27. november

Spåntagning

*Vvs, el, ventilation, køl. Bladet er tilgængeligt på www.arbejdsgiverne.dk mandag før udgivelsesdagen.

Bladet

ISSN 1602-7213

UDGIVELSE

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

UDGAVE

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Udgivelsesplan for Bladet Arbejdsgiveren 2017