Magasinet Arbejdsgiverne nr. 9

MAGASINET Nr. 9 · 19. september 2018 109. årgang

UDBUD

Dansk Energi Service A/S 51.086.000,00 AKJ Energiteknik AB 41.955.000,00

Aktive Energi Anlæg A/S 34.482.830,00

Tjæreborg Industi A/S 34.178.000,00

Industrivarme A/S 27.240.000,00

ENERGISELSKAB UNDERBYDER private virksomheder i licitationer Tjæreborg Industri og Aktive Energi Anlæg A/S fremlægger nu eksempler på systematisk underbud fra energiselskabet Verdo.

Det er sket i store licitationer på energianlæg med flis.

Unfair konkurrence, siger direktørerne.

Energiselskabet Verdo afviser pure – men vil ikke svare på spørgsmål.

LÆS ARTIKLER OG LEDER

FUSION OG UNDERBUD Bryllupsplaner hos Arbejds­ giverne og TEKNIQ. Læs om dine fordele ved en fusion

Mentorordning redder virksomheder.

Læs hvordan

Sommerheden tog livet af mange køleanlæg.

Kølefirmaer knoklede i varmen

september UNDERBUD

4 6 6 7 8

30

ARM I ARM? TEKNIQ OG ARBEJDSGIVERNES FUSIONSPLANER

graders varme KOGER KVIKSØLV UD I SPECIALCONTAINER

22

FEDT – OG FORPLIGTENDE AT VÆRE SELVSTÆNDIG 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Energiselskab underbyder private entreprenører MINISTER: Konkurrencen skal være fair ”Vi konkurrerer ikke med vores ejere” Konkurrence-jura stopper ikke energiselskaber KUNDE­UNDER­SØGELSE: I skal lave forsyning – ikke forretning

10 De korte nyheder 12 Ekstrem køletravlhed i ekstrem sommervarme 14 Svend i dagtimerne - online installatørstuderende i fritiden 15 Studiebænken står hjemme i stuen 16 EKSPERT: Online uddannelse er nøglen til succes 16 Lidt digitalisering er godt, meget er skidt 18 Kan I lave en container, der kan klare 350 grader i fire måneder….

19 Teknologi 20 Maskinmesteren satser på salg af eget web-styringssystem 21 Klaus Riskær mentor og medejer 22 Det søde, men forpligtende liv som selvstændig 24 Invester eller mist dine kunder 25 Arbejdsgiverne i medierne 26 Mentorhjælp gav Preben og Camilla kontrollen tilbage 28 Fakta om mentorordning: 29 - Vi skal skaffe nye medlemsvirksomheder ved at have krop og sjæl 30 Foreningsnyt 32 Foreningsnyt 33 Foreningsnyt 34 Foreningsnyt 35 Foreningsnyt 37 JURA: Må man overvåge sine medarbejdere via GPS? 38 Navnenyt 39 Velkommen hos Arbejdsgiverne 40 Kurser – efterårets kursustilbud 2018 42 Leverandører & partnere 44 Ærlig talt!!

Vil du med hjem og se mine maskiner?

STOP DE ENERGI­ SELSKABER! Danske energi- og forsyningsselskaber har leveret en perlerække af eksempler på, at de ikke egner sig til at drive virksomhed på kommercielle markeder. De har tabt milliardbeløb, som tilhører forbrugerne.

I dette magasin afdækker vi en anden konsekvens af, at energiselskaber leger erhvervsliv. Det jyske energiselskab Verdo opkøber en entreprenør, der kan bygge energianlæg til fjernvarmen. Med egenkapitalen i ryggen underbydes et helt marked. De private virksomheder sidder hovedrystende tilbage efter at have set bud langt under produktionspriser.

Det er ikke ulovligt. Men det er i den grad uhensigtsmæssigt! Energiselskaber skal forsyne os med energi – ikke lege erhvervsliv, underbyde markedet og slå private virksomheder ihjel. Tak til Tjæreborg Industri og Aktive Energi Anlæg, der står frem og afslører sagen.

Det er ikke ulovligheder - for energiselskaberne bruger nemlig ikke penge fra deres monopolområder. Men der er i den grad tale om uhensigtsmæssigheder, når energiselskaberne bruger frie midler typisk fra salg af aktier i eksempelvis Ørsted (tidl. DONG) til at smadre en ellers sund konkurrence på et marked med seks til otte private virksomheder.

“

DET ER IKKE ULOVLIGT, AT ENER­ GISELSKABER LEGER ERHVERVSLIV. MEN DET ER I DEN GRAD UHENSIGTS­ MÆSSIGT! Mads Graves

verne forfølge sagen og gerne afdække flere sager, hvor elkongerne leger erhvervsliv. Bedst ville det være, at energiselskaberne alene forsynede det danske samfund med energi.

Så står vi i erhvervslivet som garant for, at private virksomheder sikrer konkurrencen og dermed fair priser på eksempelvis energianlæg.

Mads Graves Adm. direktør i Arbejdsgiverne

Energiministeren appellerer til de forbrugerstyrede selskaber om at sikre fair konkurrence. Vi vil i Arbejdsgi-

MAGASINET ARBEJDSGIVERNE ISSN 2596-6367

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Amalie Klitgaard akl@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside foto, Colourbox

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på LinkedIn og Facebook

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485.

#9 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

ENERGISELSKAB UNDERBYDER PRIVATE ENTREPRENØRER Tjæreborg Industri og Aktive Energi Anlæg A/S går nu ud og dokumenterer underbud i licitationer fra det jyske energiselskab Verdo på store energianlæg i hele Danmark. Er det et forbruger-ejet energiselskabs opgave i dansk erhvervsliv, spørger to direktører?

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Det billigste tilbud var 27 mio. kr. – det dyreste var på 51 mio. kr., da Kjellerup Fjernvarme en oktoberdag i 2017 offentliggjorde resultatet af en licitation på et 13 MW flisanlæg til de midtjyske forbrugere. Fjernvarmeværket fik med den store prisforskel afsøgt markedet effektivt og kunne vælge den mest konkurrencedygtige pris.

indleveret bud på totalentreprisen på henholdsvis 34,2 mio. og 34,5 mio.kr.

Det bemærkelsesværdige vindertilbud var fra energikoncernen Verdo og leveret af selskabets nyindkøbte datterselskab Industrivarme A/S.

Direktører: Klart underbud

26 pct. under Resultatet blev nærlæst og analyseret på direktørkontorene hos Tjæreborg Industri ved Esbjerg og hos Aktive Energi Anlæg i Herning. De to selskaber havde

4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

De to tilbud var næstbilligst, men de var alligevel syv millioner kroner dyrere end vinderbuddet. I procent var forskellen 26 pct.! Normalt ligger højeste og laveste bud inden for en ramme på fem til otte pct. på dette marked.

- På det danske marked er der syv til otte virksomheder, der kan bygge disse typer energianlæg. Her har Industrivarme A/S tidligere givet skarpe bud og har derfor også vundet sin andel af licitationerne.

Men det er aldrig sket med bud så lave.

Med vores erfaring kan vi se, at denne aktør har sat sig for at købe markedsandele. Det er ganske enkelt underbud, siger direktør Marianne Sørensen fra Tjæreborg Industri med 160 ansatte.

Det var anden gang, at energiselskabet Verdo via sit nye datterselskab havde indleveret bud på en licitation, som fik de andre deltagere til at sidde hovedrystende tilbage. September 2016 var det en licitation på et flisanlæg på 8 MW i Maribo på Lolland-Falster, som Industrivarme A/S vandt med et bud langt under de andre bydende.

23 pct. under Industrivarme A/S vandt i Maribo med et bud 23 pct. lavere end den nærmeste konkurrent. Vinderprisen var 19,1 mio. kr. Og det nærmeste bud var 4,5 mio kr højere.

UNDERBUD

Marianne Sørensen, direktør i Tjæreborg Industri.

LICITATION KJELLERUP FJERNVARME FIRMAER:

MIO. KR.

Dansk Energi Service A/S

51.09

AKJ Energiteknik AB

41.96

Aktive Energi Anlæg A/S

34.48

Tjæreborg Industi A/S

34.18

Industrivarme A/S

27.24

- Vi har set nogle meget lave bud, som vi aldrig tidligere har set i branchen. De tekniske løsninger er meget ens. Men økonomisk ligger vindertilbud fra Verdos selskab på et niveau, som ikke hænger sammen økonomisk på nogen måde. Det kan kun betegnes som et underbud, siger direktør hos Herning-virksomheden Aktive Energi Anlæg, Kim Jørgensen.

Ingen kommentarer fra bestyrelsesformand Verdo er et energiselskab i Randers, der leverer el, vand og varme – og derudover driver virksomheder på energiområdet.

Selskabets mission er klart beskrevet på deres hjemmeside: at sikre fortsat lave priser på el, vand og varme. Så simpelt er det.

Målet med at drive virksomhed ved siden af at være energileverandør er således at tjene penge til gavn for forbrugerne. Hvordan hænger missionen sammen med at underbyde private virksomheder i licitationer i andre egne af Danmark?

Det spørgsmål har redaktionen forsøgt

at kontakte bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde fra Verdo for at få et godt svar på. Formanden er tidligere IT-direktør i Vestas og nyvalgt som repræsentant for både private og erhvervs-forbrugere, der styrer organisationen.

Men Torben Høeg Bonde afviser at svare på de kritiske spørgsmål. I stedet er virksomhedens kommunikationsmedarbejder sendt i byen med denne mail-besked: ”Verdo byder på licitationer hver uge.

Nogle gange vinder vi, fordi vi har det bedste tilbud, blandt andet fordi vi er billigst. Andre gange taber vi, fordi vi er for dyre. Sådan er konkurrencen i et frit marked.

“

MED VORES ERFARING KAN VI SE, AT DENNE AKTØR HAR SAT SIG FOR AT KØBE MARKEDSANDELE. DET ER GANSKE ENKELT UNDERBUD

Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen,” lyder det i svaret fra Verdo.

Unfair konkurrence De to selskaber, som er ramt af Verdos strategi, tager gerne bladet fra munden.

- Vi påstår ikke, at dette energiselskab tager penge direkte fra forbrugerne og bruger dem på at udkonkurrere os som privat virksomhed på energianlæg. Men vi kan se, at de i 2017 stort set ikke tjener penge på det selskab, der konkurrerer med os i det private erhvervsliv.

- Det kan vi ikke tillade os som privat virksomhed. Jeg synes ikke, det her er fair og lige konkurrence,” siger Marianne Sørensen, direktør i Tjæreborg Industri.

Begge selskaber er nu tvunget til at overveje dette forretningsområde, hvor Verdos aggressive rolle har tvunget prisniveauet langt under produktionsprisen.

- Energiselskaberne burde fokusere på at forsyne Danmark med energi og holde sig fra at underbyde sunde danske virksomheder. Det her vil være et fokusområde for os i Arbejdsgiverne, siger adm. direktør Mads Graves.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt har også fået forelagt sagen, men vil kun kommentere generelt på problematikken.

- Som minister er det vigtigt for mig at sikre en sund konkurrence, der fører til de laveste priser for forbrugerne, men konkurrencen skal ske på lige vilkår, siger ministeren.

Der er hermetisk lukket mellem pengestrømmene i Verdo’s koncessionerede og kommercielle selskaber, hvilket løbende bliver kontrolleret af uafhængige revisorer. Således kan vi ikke lave ”underbud for offentlige penge”, som det hævdes. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

MINISTER: KONKURRENCEN SKAL VÆRE FAIR Energiministeren lægger vægt på, at der ikke kan hentes penge fra monopol­ områder ind til kommerciel aktivitet.

Redaktionen har forelagt sagen om underbud for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Ministeren kan ikke kommentere på den konkrete sag. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med, at selskaberne overholder konkurrencelovgivningen og reguleringen af forsyningssektoren.

- Men som minister er det vigtigt for mig at sikre en sund konkurrence, der fører til de laveste priser for forbrugerne. Konkurrencen skal dog ske på lige vilkår.

Vi har med regeringens forsyningsstrategi lagt vægt på en bedre adskillelse af selskabernes monopolaktiviteter og kom-

Men der skal ikke reguleres mere – vigtigst er det at sikre adskillelse imellem monopol og konkurrenceaktiviteter, mener energiministeren.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

mercielle aktiviteter, så der er vandtætte skotter og gennemsigtighed om økonomien i de kommercielle aktiviteter, siger energiministeren.

Her peger ministeren på, at der er gennemført en regulering af monopolaktiviterne, som både sikrer, at monopoler drives effektivt, og at elforbrugernes priser ikke kan stige som følge af tab på kommercielle aktiviteter.

bernes bestyrelser, der repræsenterer forbrugerne.

- Det er det op til ejerne – som ofte er forbrugerne – at sikre, at forsyningsselskaberne drives så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt.

I denne sag er det imidlertid ikke nemt at spørge repræsentanterne for forbrugerne om deres overvejelser. Bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde fra Verdo afviser at svare på spørgsmål.

Men hvor skal en frustreret virksomhedsejer gå hen med sine problemer, når et energiselskab underbyder et marked?

Her peger ministeren på energiselska-

”VI KONKURRERER IKKE MED VORES EJERE” Energiselskaberne har vidt forskellige politikker for deres erhvervs­ aktiviteter. Energi Fyn driver og servicerer med mere end 100 års erfaring gadelys i Odense og andre kommuner efter vundne licitati­ oner. Men selskabet holder sig af princip fra al arbejde med eksem­ pelvis el-installation.

Her samarbejder selskabet i stedet med over 100 installatører i området, der laver opgaver for Energi Fyn. -Vi vil gerne undgå at bringe forvirring ind omkring vores rolle i erhvervslivet.

Det ville vi gøre, hvis vi eksempelvis etablerede en installationsforretning på Fyn og begyndte at konkurrere med de lokale installatører i en kommerciel aktivitet. Installatørerne er samtidig en del af vores ejerkreds – og vi vil af princip ikke 6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

konkurrere med vores ejere, siger adm. direktør Bent Agerholm, Energi Fyn. Selskabet arbejder ud fra en strategi 2022 – og her er forretningsområderne skarpt defineret. Et eksempel er, at Energi Fyn stopper sine aktiviteter ved måleren i huset.

- Forsyning er vores kernevirksomhed.

Energi Fyn skal ikke ud i periferien for at finde nye forretningsområder. Des-

uden vil vi næppe være ret gode til at drive installationsforretninger. I stedet samarbejder vi på en række områder – eksempelvis uddanner vi lærlinge i samarbejde med flere el-firmaer. Her prøver lærlingene at arbejde hos os undervejs i læretiden.

- Men det vigtigste er, at ingen skal opleve os som leverandør den ene dag og konkurrent den næste. Det giver et mudret billede, siger Bent Agerholm.

UNDERBUD

FIRE UBESVAREDE SPØRGSMÅL TIL VERDOS LEDELSE Her er fire spørgsmål om licitationer, som redaktionen gerne ville have svar på fra bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde, Verdo:

1 Hvorfor er det Verdos opgave som energiselskab i Randers at byde på entreprenøropgaver i alle lands­ dele i konkurrence med privatejede selskaber?

2 Verdos bud ligger ofte langt under konkurrenterne.

Hvem finansierer disse underbud?

3 Hvorfor fokuserer Verdo ikke på at være et forsy­ ningsselskab – og overlader virksomhedsdrift til det private erhvervsliv?

4 Det fremgår af Verdos årsberetning 2017, at: ”Verdos mission er at sikre fortsat konkurrencedygtige priser til vores forsyningskunder. Nøglen til det er at sikre fortsat lønsom vækst i koncernen” Hvordan hænger det sammen med, at der, ifølge jeres udtalelse, er hermetisk lukket mellem penge­ strømmene i Verdo’s koncessionerede og kommer­ cielle selskaber?

KONKURRENCE-JURA STOPPER IKKE ENERGISELSKABER Loven forhindrer ikke energiselskaber i at lave selskaber og byde under markedspriser på det kommercielle marked som eksempelvis energianlæg. Eneste krav er, at der skal være klar adskillelse imellem monopol-aktiviteter og de konkurrence-udsatte område.

Det fastslår juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen fra SDU. - I en stor koncern er der jo mange måder, hvorpå man kan flytte rundt med omkostninger. Her er det helt afgørende, at der ikke sendes penge eller flyttes omkostninger imellem et monopolområde og et konkurrence-udsat forretningsområde.

- Det skal være gennemskueligt eksempelvis ved at drive aktiviteterne i et aktieselskab, siger professoren.

Energitilsynet følger selskaberne på dette område - Energiselskaber må på ingen måde dække et underskud i et kommercielt selskab ved at øge priserne på deres monopol-område udover den tilladte grænse. Men energiselskabet må gerne benytte overskud fra aktieselskaber til at gøre det billigere for forbrugerne på deres monopolområde. Her sætter vi i Energitilsynet en øverste grænse for tarifferne, men de må gerne gå under dem, siger kontorchef Christian Parbøl, Energitilsynet.

I Konkurrencestyrelsen, der arbejder for velfungerende markeder i dansk erhvervsliv, ligger der ingen afgørelser om datterselskaber til energiselskaber – men eventuelle verserende sager udtaler man sig ikke om, oplyser souschef Ann Sofie Vang, Konkurrencestyrelsen.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

UNDERBUD

KUNDE­UNDER­SØGELSE:

I SKAL LAVE FORSYNING – IKKE FORRETNING TEKST: JAN KRISTENSEN

Energiselskabernes kunder har ikke hede ønsker om, at selskaberne skal lege forretningsmænd og opdyrke nye forretningsområder. Det viser en helt ny undersøgelse blandt 606 beslutningstagere i de danske forsyningsselskaber.

99 pct. mener ikke, at et økonomisk overskud er blandt de tre vigtigste indsatsområder.

84 pct. prioriterer høj sikkerhed for forsyning og sikker drift højest. Først på en

niende plads peger otte pct. af deltagerne på, at deres selskab skal arbejde med at opdyrke nye forretningsområder.

Kommercielle selskaber er således et højere ønske i direktions- og bestyrelseslokalerne end blandt de brugere, der ejer og styrer energi-virksomhederne.

Undersøgelsen er lavet i juni og juli 2018 af EY samt PLUSS med 606 beslutningstagere i energiselskaber inden for vand, varme og el.

HVILKE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER SER DU SOM DE TRE VIGTIGSTE FOR DIT SELSKAB I 2018?

TRANSPORTSNEGLE

Levere høj forsyningssikkerhed og sikker drift Reducere omkostninger

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm.

Skabe bedre service og oplevelse for forsyningsydelserne Levere lavere takster/betaling for forsyningsydelserne

Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Sikre fokus på innovation og teknologisk udvikling Mindske miljøbelastning Sikre selskabets selv­ stændighed på langt sigt

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Efterleve kodeks for god selskabsledelse / kodeks for godt bestyrelsesarbejde Sikre fokus på FN’s bæredygtighedsmål Levere et overskud

0 8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

20

40

60

80

100

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Pension og forsikringer samlet ét sted Så får du sparet op til pension – og du er sikret en varig indtægt, hvis du mister din erhvervsevne.

Og med indbetalingsgaranti er du sikret, at der uanset hvad betales ind på din pension helt frem til din pensionsalder.

Pakken med pensionsindbetaling og forsikringer kan fås fra 1.350 kr. efter skat.

Forsikringerne indeholder i udgangspunktet: – 111.100-222.200 kr. i Tab af Erhvervsevne (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 300.000 kr. i livsforsikring (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.)

– 50.000 kr. i livsforsikring ægtefælle (kan forhøjes op til 100.000 kr.)

– 150.000 kr. ved kritisk sygdom (kan forhøjes op til 450.000 kr.)

– Udvidet dækning på sundhedssikring #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

DE KORTE NYHEDER

FÅ STYR PÅ SØVNEN I EFTERÅRET I et efterår uden helligdage venter må­ neder med lange arbejdsdage. Måske virker det uoverskueligt, men du kan selv gøre noget for at holde energien – få en god nats søvn. Det kan du for­ bedre chancerne for hvis du dropper koffein, alkohol, fed kost og mobilkig­ geri lige før sengetid. Andre råd lyder at lade være med at dyrke motion, lige før du rammer dynerne.

Sikkerhedssko i stedet for stilet­ ter. Arbejdsbukser i stedet for Armani-jakkesæt. I august rullede Næstved den røde løber ud for håndværker-trends med et mode­ show, hvor 20 lokale håndværkere indtog catwalken. Modeshowet er en forløber til, at Næstved lægger by til DM i Skills i april 2019 - det år­ lige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Ved at lade rampelyset falde på håndvær­ kerne ville initiativtagerne vise, at Næstved rummer dygtige håndvær­ kere og sætte fokus på, hvor vigtige håndværkerne er i danskernes liv.

Foto: Adam Grønne

HÅNDVÆRKERE PÅ CATWALKEN

KOLLEGAEN DE ANDRE IKKE VIL LEGE MED

GIV EN HJÆLPENDE HÅND Til september kan du være med til at støtte udsatte børn og unge, når kampagne ”En Hjælpende Hånd”, som er for håndværkere og håndværker­ virksomheder, går i luften. Sidste år indsamlede kampagnen 540.400 kr. fra virksomheder i 54 byer.

For et sponsorat på 2.500 kr. kan du som virksomhed give et barn eller en unge i dit lokalområde et helt år i en af Ungdommens Røde Kors aktivi­ teter som lektiecafé, klub eller hospi­ talscafé eller en uge på ferielejr.

Mere information kan findes på www.giv1hånd.dk 10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #9 - 2018

En plettet straffeattest gør det sværere at finde arbejde, men lysten til at få en tidli­ gere straffet som kollega varierer meget alt efter voldsomhedsgraden af forbrydelsen. I en undersøgelse foretaget af Analyse Dan­ mark for Fagbladet 3F svarer 4 ud af 10, at de har det ”meget godt” eller ”godt” med at arbejde sammen med en kollega, der er dømt for lettere tyveri eller salg af hash.

Derimod vil de færreste arbejde sammen med en person, der er dømt for manddrab, væbnet røveri eller pædofili.

FIND OG VIND PÅ VÆRKSTEDETS TOMME FLASKER 140 millioner. Så mange flasker og dåser forsøger Dansk Retursystem at få fingrene i med klimakampag­ nen ”Det nationale Pantspil” – og dit firma kan også være med. Sæt lærlingen til at finde alle tomme pantflasker og -dåser på værkstedet og returner dem i en automat eller

til et salgssted. Så hjælper I ikke kun klimaet, men kan også vinde flotte præmier, lover Dansk Retursystem.

Eksempelvis en Renault Zoe el-bil i et halvt år eller billetter til Roskilde Festival til firmaet. Kampagnen kø­ rer fra 22. august til 7. oktober.

ØRSTED OG WWF I FÆLLES FRONT Energiselskabet Ørsted (tidligere DONG Energy) går sam­ men med miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden om at bekæmpe konsekvenserne af klimaforandringer­ ne – tørke, forsuring af havene og smeltende is. De to partnere vil især udvikle nye initiativer, der engagerer Danmarks børn og unge til at skabe fremtidens grønne samfund. Samarbejdet skal også kortlægge konsekven­ serne af det vilde vejr for særligt udsatte naturområder og dyreliv. Til slut skal WWF rådgive Ørsted om deres bæredygtighedsstrategi, så virksomheden forbliver et af verdens førende energiselskaber – også i fremtiden.

FLERE KVINDER TAGER KOMMANDOEN I BYGGERIET Antallet af kvinder i byggebranchen stiger konstant – både på gulvet og i toppen. I dag arbejder 15.500 kvinder i bygge- og anlægsbranchen, hvoraf 646 er en del af ledelsen. Det sidste er en stigning på 16 pct. på otte år, hvorimod antallet af mandlige ledere er er faldet med syv pct., viser nye tal fra Dansk Byggeri.

HAVES: PENGE. SØGES: PROJEKTER. ELFORSK-puljen er nu åben for projektansøg­ ninger. Det betyder, at du kan søge om støtte til en god og innovativ idé inden for effektiv brug af el og energi i slutforbrugerne. Det vil sige den energi, som kommer ind hos forbrugeren i form af el, varme, olie og gas. ELFORSK er et program under Dansk Energi og uddeler årligt 25 mio. kr. til forsknings-, udviklings- og mindre demonstrationsprojekter inden for områderne byggeri og industri. Du skal forhåndsregistrere din idé senest den 26. september og udfylde ansøgningsskemaer senest den 10. oktober via hjemmesiden www.elforsk.dk/sog-projektstotte.

HVER ANDEN DROPPER ERHVERVS­ UDDANNELSEN Tre år efter den store reform af erhvervsudddannelserne dropper knap hver anden studerende stadig ud, inden de bliver færdig som tømrer, elektriker eller frisør. Faktisk gennemførte kun 53 pct. deres erhvervsuddannelse i 2017 mod 55 pct. i 2012. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som satte fire klare mål op for reformen – herunder, at 60 pct. af de unge gennemfører deres erhvervsuddannelse i 2020.

#9 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

EKSTREM KØLETRAVLHED I EKSTREM SOMMERVARME SOMMEREN: Kølefirmaerne har haft en usædvanlig travl sommer, fordi især gamle køleanlæg er gået ned under de sydeuropæiske temperaturer i rekord­ sommeren 2018, viser redaktionens rundringning.

Mest solrigeste i 98 år med 770 solskinstimer.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

JULI: Mest solrige i 98 år med 339 soltimer.

JUNI: VARMESTE SOMMER I 144 ÅR

Det kan blive dyrt, hvis køleanlægget i en restaurant bryder sammen om sommeren med fordærvede fødevarer til følge. Og det kan blive ubehageligt, hvis kølesystemet går i stykker i en kontorbygning, der straks omdannes til et kæmpe drivhus.

Derfor er kølefirmaerne blevet kimet ned i den ekstraordinære varme sommer i år, hvor flere køleanlæg end normalt har givet op og er brudt sammen.

Hvis man spørger direktøren for virksomhed Buus Køle-service i Nykøbing Mors med 16 ansatte, Carsten Ralf, har telefonen ikke stået stille.

- Ved 14-15-tiden, hvor temperaturen er på sit højeste, er der så meget at se til på telefonen, at man næsten ikke kan følge med. Vi har normalt to på vagt, hvor 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Varmeste i 26 år med gennemsnits­ temperatur på 16,5 grader.

den ene er stand-in, men i juli har vi haft helt op til syv ude at køre. Vi har haft ekstremt travlt.

Nedbrud af ældre anlæg Det er især på de varmeste dage, at problemerne opstår, fortæller Søren Nørgaard, indehaver af Randers Køleteknik, der har kunder inden for blandt andet småbutikker og halvstore anlæg: - Der har været ekstra mange nedbrud.

Kølemaskinerne kan ikke følge med, når vi runder de 30 grader. Så det er endt i ekstra travlhed.

Han fortæller, at man for år tilbage ved dimensionering af køleanlæg regnede med, at udetemperaturen maksimalt ville være 28-29 grader. Det betyder, at flere køleanlæg simpelthen er for små til at køle nok.

Underdimensionering er også et problem som Karsten Nielsen fra AgriTeknik i Brørup har oplevet med køletanke til mælk.

- Heden giver mere arbejde, fordi folk opdager, at deres anlæg ikke længere kan holde den rette temperatur. Det fejler ikke noget nødvendigvis, det kan bare ikke mere ved så høje varmegrader over så lang en periode som i år.

AgriTekniks kunder er landmænd, og flere sparer penge på energiforbruget ved brug af vandforkøling. Det betyder, at man kører brønd- eller byvand igennem en maskine for at køle mælken. Vandet ligger normalt på 8-10 grader, men mange steder denne sommer har det ligget cirka 17 grader højere, fortæller Karsten Nielsen. Det er for varmt til, at mange anlæg kan følge med.

TEMPERATUR:

VARME:

Middeltemperatur = 17,7 grader.

Sammen med sommeren 1997 den varmeste i 144 år.

Højeste temperatur var = varmeste dag i otte år med 33,6 grader ved Hammer Odde på Bornholm

“

DER HAR VÆRET EKSTRA MANGE NEDBRUD. KØLEMASKINERNE KAN IKKE FØLGE MED, NÅR VI RUNDER DE 30 GRADER. SÅ DET ER ENDT I EKSTRA TRAVLHED. SØREN NØRGAARD, DIREKTØR I RANDERS KØLETEKNIK

SOMMERDAGE: (temperatur over 25 grader): 2017: 13 sommerdage 2018: 72 sommerdage

Husk eftersynet Alligevel har AgriTeknik ikke haft ekstremt travlt, da de har et fast service­ abonnement med deres kunder om et årligt tjek. Samtidig laver firmaet også kølemaskiner, der er overdimensionerede – altså kan holde til mere varme end normalt nødvendigt.

Det er egentlig lovpligtigt, at køle-, frostog varmepumpeanlæg bliver synet og vedligeholdt. Virksomhederne gør det dog ikke altid, fortæller Gorm Schmidt Knudsen, direktør i Gorms Køleservice i Greve, der har alt fra hoteller til ventilation som kunder.

- Heldigvis har jeg en rimelig god kundekreds, som jeg har serviceret. For hvis man sparer eftersynet væk, er man nødt til at tage et akut kald. Hver sommer knokler vi røven ud af bukserne, fordi

folk ringer, så det har vi også gjort i år, siger han.

Ellers havde det væltet os i denne hede sommer.

Det samme siger Ole Hansen fra Vel Køleteknik i Slagelse, der vurderer, at de har haft cirka 20 pct. flere nedbrud denne sommer end normalt. Faste serviceaftaler har dog forhindret mange nedbrud hos deres kunder.

- Nogle kører bare, indtil køleanlægget brænder sammen. Det bliver dyrere for disse kunder med akutservice. Vi kan ikke altid bare komme, når kunderne ringer med panik i stemmen.

Beklager. Vi kan ikke komme!

Carsten Ralf fra Buus Køle-service siger også, at de ville have haft endnu mere travlt, hvis deres største kunde, supermarkederne, ikke havde styr på det.

- Supermarkederne er forud for deres tid og har opgraderet deres anlæg.

Mens de mellemstore virksomheder har en vis fleksibilitet, har Gorms Køleservice to ansatte og er derfor gået sammen med tre andre selvstændige for at klare køleproblemerne.

I Randers Køleteknik har de med tre ansatte kun de hænder, de har, siger Søren Nørgaard: - Vi må sige nej, når de ringer længere og længere væk fra, fordi deres lokale firma ikke har tid. Vi har generelt intet pusterum haft, fordi varmen bare fortsætter og dermed nedbrud og fejl. Det har været en ond cirkel.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

SVEND I DAGTIMERNE - ONLINE INSTALLATØRSTUDERENDE I FRITIDEN Professionshøjskolen UCN i Aalborg har formået at firedoble optaget på deres el- og vvs-installatøruddannelser fra 2015 til 2018 ved at lægge vægt på online undervisning.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Branchen skriger efter mere faglært arbejdskraft. Det velkendte udråb forsøger Professionshøjskolen UCN i Aalborg at besvare med et nyt tiltag: En el- og en vvs-installatøruddannelse, der hovedsageligt består af online undervisning med kun ni mødedage per semester. Det er den eneste uddannelse af sin slags i Danmark – og den virker, siger John Midtgaard Jensen, studieleder på UCN’s energi- og miljøuddannelser.

Da de kun havde gammeldags fysisk undervisning, var der 21 studerende i alt. Til studieopstart denne vinter er der indtil videre 84.

- Bygge- og rådgiverbranchen er fuldstændig overophedet. Ofte ringer virksomheder og spørger, om vi har dimittender. Med den enorme stigning i antal studerende kan vi hjælpe branchen, siger John Midtgaard Jensen.

Fleksibel Stigningen har især en forklaring – den nye type online-uddannelse er mere fleksibel, fordi de studerende selv bestemmer, hvor og hvornår de studerer.

John Midtgaard Jensen understreger, at det er et fuldtidsstudie med 120 ECTSpoint lig alle andre installatøruddannelser, men at den øgede fleksibilitet kan appellere til blandt andre nybagte forældre eller personer, som ønsker at tjene penge ved siden af.

Det sidste er en klar fordel i en tid, hvor elektrikere og vvs’ere har travlt: 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

STIGNING I ANTAL STUDERENDE PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN UCN’S INSTALLATØR-UDDANNELSER 100

I alt Vvs

80

El

60 40 20 0

2015

2016

2017

2018 (indtil videre)

I 2015 og 2016 fandtes kun de fysiske uddannelser. I 2017 kun online-uddannelsen. I 2018 findes begge.

- De arbejder i dagtimerne og har derfor ikke tid til skole. Den nød har vi knækket med den her uddannelse, siger John Midtgaard Jensen.

To forskellige profiler Skønt antallet af studerende er mangedoblet, har UCN i Aalborg fra september 2018 valgt at genåbne uddannelserne som fysiske. Her ligger antallet af ansøgere på samme niveau som førhen, mens antallet til onlineuddannelsen ikke er faldet.

Det tyder på, at de henvender sig til to vidt forskellige mennesker, siger studieleder John Midtgaard Jensen. Den fysiske er til dem med behov for social kontakt, den online er til de mere selvstændige.

Uddannelsen er tidligere blevet kritiseret for, at den manglende fysiske kontakt til underviserne kan blive en voldsom udfordring for mange. Det er UCN

opmærksomme på, men John Midtgaard mener ikke, at det påvirker kvaliteten.

Indtil videre ligger karaktergennemsnittet på 8,1 for vvs og 10 for el, hvilket er lidt højere end tidligere fysiske hold.

OM UDDANNELSEN Den er på fuld tid og SU-beret­ tiget, men kan kombineres med deltidsarbejde.

Det er en ”blended learning”-ud­ dannelse, hvilket betyder, at undervisningen er en kombi­ nation af i dette tilfælde 90 pct. online læring og fysisk fremmø­ de ni dage per semester samt et praktikforløb.

Uddannelsen er normeret til to år.

STUDIEBÆNKEN STÅR HJEMME I STUEN Selvom 38-årige Brian Nielsen fra Svenstrup har savnet mere fysisk fremmøde, så har den nye online installatøruddannelse passet per­ fekt ind i livet som familiefar.

Klokken er halv syv. Kæresten er lige kørt af sted med børnene på tre og fem år. Nu kalder hjemmekontoret i Svenstrup syd for Aalborg.

Sådan har hver morgen set ud siden 2017 for 38-årige Brian Nielsen, som studerer til el-installatør på Professionshøjskolen

UCN’s nye uddannelse. Her foregår cirka 90 pct. online foran en computerskærm, mens der kun er ni fremmødedage per semester.

- Det har mildest talt været fantastisk i forhold til familieliv, siger Brian Nielsen.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Fra svend til installatør I 2002 blev han uddannet elektriker og har de sidste 10 år arbejdet hos Søren Buus Brinck. Efter 16 år i faget var det på tide at prøve noget nyt i 2017, fortæller han.

- Jeg har længe savnet mere viden bag mit arbejde som elektriker, og så ville jeg gerne udvikle mig fagligt og personligt.

Uddannelsen skal være et trinbræt til en anden del af branchen, gerne automation og styring. Derfor skal Brian Nielsen om lidt i praktik hos Xergi i Støvring, som designer og bygger biogasanlæg.

Den 38-årige nordjyde er tilfreds med den nye uddannelse, selvom den har haft et par tekniske børnesygdomme. Lige på nær én ting.

Kræver disciplin Uddannelsens fleksibilitet er et klart plus, men den mindre fysiske kontakt til de andre studerende har Brian Nielsen savnet.

- Jeg er i en studiegruppe, men man mister noget socialt, når man sidder derhjemme online det meste af tiden. Du får heller ikke den samme sparring og feedback.

For Brian Nielsen har det ikke været et problem, da han er gået til studiet som et fuldtidsarbejde og med stor disciplin.

Ikke alle kan dog det: - Det kræver meget selvdisciplin. Ikke alle kan klare det. Det har også været svært for dem, som skulle få familieliv, fuldtidsjob og studie til at hænge sammen. Den har dog sin berettigelse, da den for nogen kan fungere godt, siger han.

Det sidste halvandet år har Brian Nielsen brugt meget tid foran computeren i hverdagene. Han er uddannet el-installatør om et halvt år. #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

DIN EKSPERT STEEN HOECK KLAUSEN Branchechef, byggeri T 6317 3395 E skl@arbejdsgiverne.dk

ONLINE UDDAN­ NELSE ER NØGLEN TIL SUCCES Kompetenceudvikling er altafgørende for fremtidig succes – og her er online uddannelse en løsning.

I Arbejdsgiverne er vi stor tilhænger af, at uddannelser og ikke mindst in­ stallatøruddannelsen tilrettelægges i forhold til branchens behov.

Vi har brug for en kompetenceudvik­ ling af alle medarbejdere og mestre i branchen. En kompetenceudvikling, som netop er designet til branchens behov. Øget digitalisering af uddannel­ serne er kun et plus. Derfor er Professionshøjskolen UCN’s succes med netop det utroligt positivt. Det gavner både virksomheder og de studerende.

Vi håber på, at mange andre ud­ dannelsesinstitutioner vil lade sig inspirere og øge de digitale efterud­ dannelsestilbud i branchen.

Fremtidens vinder-virksomheder i installatørbranchen er dem, der tør satse massivt på kompetenceudvik­ ling - og her er digital efteruddannel­ se en nøgle til succes.

LIDT DIGITALISERING ER GODT, MEGET ER SKIDT Ingen af de seks andre erhvervsuddannelser i Danmark, som ud­ byder installatør-uddannelser, vil lave en hovedsageligt online uddannelse som Professionshøjskolen UCN i Aalborg.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Med 90 pct. online undervisning på elog vvs-installatøruddannelserne tager Professionshøjskolen UCN i Aalborg klart førertrøjen i digitaliserings-ræset.

I en rundspørge fortæller de seks andre erhvervsakademier, som udbyder uddannelserne, at de kun ligger på mellem 5 til 50 pct.

samlæse. På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole sammenkører man undervisningen digitalt, altså ved at live-sende mellem Odense og Vejle.

Formålet er at kunne beholde begge adresser. På Erhvervsakademi MidtVest har man slået fuldtid og deltid sammen for at samle et stort nok hold.

Hos dem er der bred enighed om, at den fysiske undervisning skal være til stede.

Uden kan det gå ud over kvaliteten, frygter klyngechef for Offshore & Industri ved Erhvervsakademi SydVest, Thea Maria Knudsen: - Uden det tætte forhold til underviseren risikerer man at tabe de studerende. Og hvordan sikrer man sig, at de lærer at samarbejde, når de sidder bag en computerskærm? Jeg har været i olie-gasbranchen i 17 år og ville personligt være ked af at ansætte en installatør fra en online-uddannelse.

50 pct. online

Krævende selvstudie Den manglende fysiske kontakt stiller også krav til et højt niveau af selvstudie, hvilket Hans James McDonald, uddannelsesleder i Teknologi, Energi og Logistik ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ikke mener, alle elever kan: - Vores erfaring er, at håndværker-eleverne har brug for mere traditionel undervisning med trygge rammer og et socialt tilhørsforhold.

Den næsten kun online-uddannelse i Aalborg er en konsekvens af manglende studieoptag. Det oplever andre også, men løsningen har hos nogle været at

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #9 - 2018

Generelt er de fleste adspurgte ehvervsakademier ikke fuldstændig afvisende over for at blive mere online. Eksempelvis Erhvervsakademi Sjælland, som ikke har planer om at få en ren online undervisningsmodel, men holder øje med UCN i Aalborgs resultater.

Erhvervsakademi Dania vil over de næste to-tre år nå op på 50 pct. online undervisning Derimod udbyder Københavns Erhvervsakademi 50 pct. på visse fag på deltidsuddannelsen, men de har p.t. ingen planer om at anvende online undervisning på deres fuldtidsuddannelser: - Generelt mener vi ikke, at man bør gå højere end 60 pct. virtuelt. Relationen mellem de studerende på el- og vvs-installatør og underviserne er særlig vigtig, og derfor vurderer vi, at det ville resultere i en væsentlig kvalitetsforringelse og en dårligere studieoplevelse med en ren online uddannelse, siger Henning Nielsen, uddannelseschef.

Projektledelse

Lær at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager. Og kravene omfatter en hel del mere end din faglærte kunnen. Med faget ”Projektledelse” får du kompetencer til at opfylde disse krav: Du lærer at arbejde med et projekt på måder, der leder effektivt frem til projektets resultat.

Faget kan tages som et forløb på enten tre eller seks dage - læs mere og tilmeld dig på Arbejdsgivernes hjemmeside.

Begge forløb starter den 9. oktober 2018.

Du får også • • • • • • • •

Kompetencer til at indgå i udviklingsorienterede og/ eller tværfaglige arbejdsprocesser inden for projektarbejde og projektledelse.

Målrettede redskaber til at sikre projektet et solidt fundament.

Målrettede og sammenhængende værktøjer til planlægning, kommunikation og opfølgning.

Redskaber til at gennemføre, kvalitetssikre og aflevere projekter.

Inspiration til at møde de krav, der stilles til dig som effektiv projektdeltager eller –leder.

En plan for et aktuelt projekt, klar til at sætte i værk.

Indsigt i ledelsens udfordringer og projekters rolle for virksomheders succes.

Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen kombineret med en erhvervscase.

Bestået eksamen giver 10 ECTS-points.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

Direktør Steen Sørensen med en miniRasmus Østergaard Jensen stod som for 3D-tegningerne udgave af Corona-stolen, virksomheden – klejnsmed Poul Martin Lundtoft stod ved i Bjerringbro også har produceret til.svejse­ apparatet i Aasum Smedje, da der skulle laves en specialcontainer til Krüger

KAN I LAVE EN CONTAINER,

DER KAN KLARE 350 GRADER I FIRE MÅNEDER….

Aasum Smedie har skabt en special-container til en pilot-test for Krüger-koncernen. Kviksølv og pesticider fra Harboøre Tange skal dampes ud af jorden under ekstreme temperaturer TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Tape og tryktest

Omkring årsskiftet fik direktør Jens Peder Jensen hos Aasum Smedie ved Odense et opkald fra miljøkoncernen Krüger: Vi planlægger et test-anlæg i en specialfremstillet container, der skal kunne klare temperaturer på 350 grader i en længere periode.

Specialopgaven og udviklingsprojektet med Krüger blev placeret i hænderne på den nyuddannede maskiningeniør Rasmus Østergaard Jensen.

- Der var et stykke vej fra Krügers idé og skitse til en færdig tegning i 3D, som vi kunne producere efter. Men det er spændende at være en del af et udviklingsprojekt, siger Rasmus Østergaard Jensen.

Kan Aasum Smedie levere det?

- Og det kan vi. Specialfremstillede containere er vores virksomheds største forretningsområde. Vi opsøger ikke kunderne – de finder frem til os. Det samme gjorde Krüger, siger Jens Peder Jensen, der også er indehaver af virksomheden.

Med klejnsmed Poul Martin Lundtoft ved svejseapparatet blev containeren bygget færdig i foråret og afleveret sidst i juni.

Inden da skulle hele containeren tryktestes. Hele toppen er et låg, som i pilotprojektet svejses fast for at holde trykket og de høje temperaturer i containeren.

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

FAKTA: Lokation: Pilotprojektet udføres på Høfde 42, Harboøre Tange Partnere: Projektet gennemfø­ res af Krüger i et tæt samarbej­ de med Region Midtjylland Budgettet: 6.256.523 kr. Staten støtter med 3,1 mio. kr.

Tidshorisont: Projektet starter i november 2017 og fortsætter hele 2018.

Ambition: Kviksølv og pesticider fjernes fuldt ud i 40 kubikmeter jord. Den rene jord kan lægges tilbage.

Container kun til pilottest

med Krügers teknologi, inden 40 kubikmeter stærkt forurenet jord blev lagt i containeren – og låget svejset på.

- Vi skaber miljøløsninger til kunder i hele verden. Derfor integrerer vi som regel udstyret i en container, der nemt kan transporteres. Aasum Smedie har vi gode erfaringer med, så vi valgte dem igen til denne opgave siger afdelingschef Maiken Faurbye, Krüger.

Fra virksomheden i udkanten af Odense blev containeren transporteret til Harboøre Tange, hvor den er blevet udstyret

Målet er at fjerne alle pesticider samt al kviksølv, således at den rene jord

- Vi ønskede ikke at svejse låget blot for en tryktest. Efter forskellige forsøg endte vi med vinduesbånd og dampspærre-tape om låget. Det holdt til tryktesten – og containeren var helt tæt. Sådan må man finde løsninger i sådan et projekt, fortæller de to unge medarbejdere fra Aasum Smedie.

kan lægges tilbage på Harboøre Tange.

Lykkes pilot-testen, så venter der ikke en kæmpe-ordre til den fynske virksomhed.

- Vi kommer ikke til at rense de store mængder jord i containere. I stedet bygges der et stort anlæg på Harboøre Tange, hvor store mængder jord kan renses på en gang efter samme teknik.

Nu venter vi i første omgang på de første resultater, siger Maiken Faurbye.

TEKNOLOGI 40 tons forurenet jord placeres i en lukket container. I containeren installeres varmelegemer og temperaturmålere samt ekstraktionsfil­ tre, der forbindes til et behandlingsanlæg.

Der sættes strøm på varmelegemerne, og jorden opvarmes langsomt til omkring 350 grader.

Den opsugede gas nedkøles og renses for resterende forureninger ved hjælp af filtre med aktivt kul.

Forureningen begynder at fordampe, og kan nu suges på gasform fra containeren til behandlingsanlægget. Flere af forureningsstofferne destrueres i containeren, da de er ustabile ved høje temperaturer.

Kviksølvet, der nu er fjernet fra jorden, kondenseres i behandlingsanlægget og bortskaffes. Øvrig væske opsamles i beholdere og bortskaffes.

Her er containeren i Harboøre ved at blive ud­ styret med varmelegemer, Rockwool-isolering og andet udstyr Låget er svejset på containeren efter påfyldning. Containeren er isoleret med Rockwool-bats.

4 varmelegemer opvarmer gradvist jorden til min.

350 grader

Temperaturmålere vi­ ser varmeudbredelsen i jorden. Forurenings­ stofferne har forskellige kogepunkter.

Ventilations­ rør sikrer, at den fordam­ pede forure­ ning suges på gasform fra containeren til behand­ lingsanlægget.

Til sidst er der minimum 350 grader alle steder i containeren. Nogle steder vil der være op til 800 grader. Kviksølv kræver de højeste temperaturer.

Gassen nedkøles, og forureningen udskilles på fast og flydende form.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

MASKINMESTEREN SATSER PÅ SALG AF EGET WEB-STYRINGSSYSTEM I over 10 år har Scan Con Group udviklet og investeret i eget itsystem, der samlet kan styre administration af personale, opgaver og køretøjer i små og store virksomheder. Systemet er døbt Leanpoint, og nu skal produktet sælges til dansk erhvervsliv. Erhvervsmanden Klaus Riskær er sparring og medejer i projektet.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Hos Scan Con Group er det en del af kulturen at gøre tingene selv. Virksomheden har over 550 fuldt udstyrede mænd udlejet til andre virksomheder i Europa.

Arbejdstøjet er syet på virksomhedens systue i Thailand. Værktøjet er indkøbt via et datterselskab i Kina med eget lager.

150 køretøjer serviceres via eget værksted i Nørre Alslev.

Endelig styres hele den komplekse daglige drift af 550 medarbejdere fra Danmark, Polen og Rumænien via et system, der igennem 12 år er udviklet af eget softwarefirma i Chennai i Indien med det mål at gøre administration effektiv, sikker og billig.

65.000 timers software-udvikling med indiske programmører ligger der bag systemet siden starten i 2006!

Erfaring til salg Nu går direktør Thomas Willers-Madsen efter at gøre systemet til et selvstændigt forretningsområde. Med navnet Leanpoint er der netop etableret et salgskontor i Køge, hvor der skal sidde tre sælgere.

- Vi har samlet alle vores 12 års erfaring med administration af mandskab, materiale og opgaver i ét system. Det har løbende gjort vores egen administration bedre og billigere. Det har vi nu programmeret til et produkt og et system, der også kan anvendes af andre virksomheder. Virksomheder, der som os har mange ansatte på et stort og skiftende antal lokationer og som har behov for at bruge avanceret GPS-tracking af personale og køretøjer. De vil samtidig sikre løbende indrapportering til brug for alt fra levering af arbejdsmaterialer og

værktøj til specifikationer til brug for fakturering og lønbogholderi, siger Thomas Willers-Madsen.

René Kania har været projektleder på udviklingen af systemet siden starten i 2006. Dengang sad han i Ålesund i Norge og skulle styre et værft med 70 ansatte – men manglede et system online, der kunne følge timeforbruget løbende.

LEANPOINT Hovedkontor: Køge Ansatte: 3 Produkt: Webbaseret styring af pro­ jekter, service og ressourcer Web: leanpoint.com Ejerkreds: 80 pct. Thomas Wil­ lers-Madsen, 20 pct. Reboot Aps

Direktør Thomas Willers-Madsen og projektleder René Kania har i 12 år arbejdet på at udvikle Leanpoint til mobil, tablet og PC 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

“

VI HAR SAMLET 12 ÅRS ERFARING MED ADMINISTRATION AF MANDSKAB, MATERIALE OG OPGAVER I ÉT SYSTEM. Thomas Willers-Madsen

Siden er systemet udvidet, udviklet og forbedret med udgangspunkt i behovet i koncernen.

SMS sparer opkald René Kania giver et eksempel på systemets potentiale, når man har brug for rekruttering af ekstra arbejdskraft. Det sker fra et arkiv over potentielle medarbejdere, som systemet kan håndtere fra det interne ‘Job Board.’

- Står vi og mangler en medarbejder for kortere eller længere tid, så kan vi søge blandt de aktive profiler på arbejdskraft, som vi har tilført vores ‘Job Board’, der også er en del af systemet. Herfra kan vi sende en SMS ud til samtlige kvalificerede. I løb af minutter kan vi have tilbagemeldinger fra de personer, der er interesserede.

Det sparer masser af telefonopkald og tid, siger projektlederen.

Den samme feature kan i PostNord bruges lige så effektivt, når der pludselig er sygemelding på en vagt. SMS’er ud til samtlige chauffører kan hurtigt afdække, hvem der kan og vil tage ekstra vagter.

- Vi har brugt systemet i vores daglige administration på en bestemt måde. Vi tror på, at mange andre virksomheder har opgaver, som de også kan løse hurtigere og bedre med dette system, siger René Kania.

Gennembrud i 2019 I 2018 satser Leanpoint på at nå 1.000 bruger i forskellige virksomheder. I 2019 skal salget og satsningen med et kontor i Køge gerne øge salget betydeligt. Salgsstrategien er en lav månedlig ydelse, hvor man køber sig ekstra brugere for en mindre månedlig betaling.

En række kendte virksomheder har været med i udviklingsprocessen: Dansk Kabel TV fra TDC-koncernen, turistattraktionen Den Blå Planet og det lokale affaldsselskab REFA har testet og givet feed back på systemet og er nu referencer, som bruges i salgsarbejdet.

- Jeg tror på, at vi lykkes med Leanpoint. Men det er ikke vores hovedforretning, så vi er parate til at have tålmodighed, siger Thomas Willers-Madsen.

SCAN CON GROUP Tilbyder faglært og ufaglært arbejdskraft inden for især smede, svejsere, el-smede, skibsbyggere, rørlæggere, montører, elektrikere, auto­ matikmekanikere.

Alle medarbejdere hånd­ plukkes i Danmark, Polen og Rumænien. Der satses på stabile medarbejdere og lange samarbejder.

Arbejdskraften leveres ofte med værktøj, udstyr, firmatøj, bil eller anden transport og indkvartering. Virksomheden har ca. 150 mand offshore og 400 udlejet til virksomheder i Europa. Virksomheden har 150 køretøjer til rådighed.

Hovedkontor: Nørre Alslev, Lolland Direktør/hovedaktionær: Thomas Willers-Madsen Web: scan-con.dk

KLAUS RISKÆR MENTOR OG MEDEJER Via LinkedIn er erhvervsmanden Klaus Riskær kommet i kontakt med Leanpoint-projektet. Han er både mentor og medejer med 20 pct. af selskabet.

- Riskær har vist sig at være innovativ og stærk til at se programmet med brugernes øjne. Samtidig har han et enormt netværk og dermed viden at trække på – eksempelvis de erfarne kammerater fra Cybercity-tiden, siger Thomas Willers-Madsen.

- For virksomheder med f.eks. udenlandsk arbejdskraft vil Leanpoint være en kæmpe fordel. Enhver virksomhed, der kan se en fordel i at følge sine medarbejdere og køretøjer via GPStracking eller mobil-rapportering, kan ikke undvære dette system, der kobler personale, arbejdssted og tid sammen i en rapportering, der ikke er tvivl om.

Vi tilbyder ’Better safe than sorry,’ siger Klaus Riskær.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

DET SØDE, MEN FORPLIGTENDE LIV SOM SELVSTÆNDIG Martin Rosendal startede som selvstændig beslagsmed som 24-årig. Livet som nystartet beslagsmed er fuld af oplevelser, men forpligtigelserne og ansvaret er begyndt at fylde mere.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

- Der er en helt særlig ro, når man kan høre en ambolt ringe ude i det fjerne, siger Martin Rosendal, der nemt kan genkalde sig lyden af ambolten, der ringede gennem landsbyen, hvor han voksede op. Her havde hans forældre et stutteri med islandske heste, og det var her, han blev fascineret af beslagsmeden, der kom på besøg.

Det var dengang, han besluttede sig for, at han ville være beslagsmed. Efter folkeskolen arbejdede han lidt rundt omkring og hyggede sig også med at spille musik, indtil han som 20-årig følte, at han var klar til at gå i lære. Som 24-årig var han 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

udlært og startede herefter som selvstændig.

- Jern har en bestemt sødme, når det er varmt, en duft, fortæller han. Han sidder i stuen på gården i en lille landsby ved Hadsten. Gården har han for nylig købt sammen med kæresten. Hun kører rundt på havetraktoren og slår græs i eftermiddagssolen. Livet som beslagsmed er et landligt liv. Her besøger han sine kunder inden for en radius af 45 minutters kørsel fra gården.

Den første tid Det er et noget anderledes liv, end det flere af hans kammerater lever. De bor i storbyen eller rejser verden rundt. Han har også selv boet i Århus og København, men det var ikke ham. Valget af

det mere simple liv på landet virkede rigtigt, og arbejdet som beslagsmed var han aldrig i tvivl om.

- Det er den måde, du kan arbejde med jern på. Du kan gøre det blødere, hårdere. Det, at du kan bearbejde det, når det er varmt. Sådan fortæller han gerne detaljeret og sansefuldt om arbejdet som beslagsmed. Men samtidig lægger han heller ikke skjul på, at de mange forpligtelser som ung selvstændig også er blevet tydeligere for ham. Det er noget andet, end da han startede.

Mig og mine kunder - I starten er det bare fedt. Du køber bil, indretter dit værksted, bygger basen og fundamentet, op. Det er den der drivkraft, siger han.

verede sig for meget. I dag havde han meldt ud, at det ikke kunne lade sig gøre.

Kræver større omtanke Det første år sagde han altid, at han ikke havde haft en eneste arbejdsdag endnu.

Den tid er slut. Det er blevet mere end et arbejde. Han tænker mere over, hvordan han har bundet sig mange år frem. Men han fremhæver også gerne de gode sider.

- Friheden er stadig helt fantastisk.

Som en dag hvor jeg står tidligt op. Jeg drikker kun en kop kaffe, inden jeg kører, fordi jeg har lovet at være der tidligt.

Kunden har morgenboller, som vi spiser.

Vi arbejder. Senere er der lavet frokost, fortæller han.

Martin Rosendal ved ambolten i sit værksted.

Han tænker, at der i faget er rigtig meget at give videre til næste generation. Men at det kræver omtanke. Eksempelvis blev han som lærling kørt igennem et hårdt forløb. Det var en stor omvæltning at vænne kroppen til det hårde fysiske arbejde. Det første halve år kunne han

ikke sove i sin seng, som han husker det.

Han var nødt til at sove på gulvet for at rette ryggen ud. Han husker også, at de kun var to-tre ud af et hold på 22-24 elever, der blev færdige som beslagsmede. Lærlingetiden kan man godt gøre lidt blidere, mener han. Han har for nylig ansat en lærling og bestræber sig her på at gøre det mere gradvist optrappende, end det han selv oplevede.

- Her er vi nødt til at modernisere faget lidt, siger han.

Fritid og arbejde Arbejdet som beslagsmed er et liv med heste, som for mange både er en blanding af fritid og arbejde. Det er med til at give det en særlig idyl. Et liv, som han sætter pris på, selvom det blev sværere, end han havde forestillet sig. På spørgsmålet om jernet stadig dufter godt, svarer han.

- Ja, men nu skal jeg dufte efter det.

- Du kan også rumme alt. Alle mine kunders problemer var mine problemer. Jeg kunne redde hele verden, siger han.

Han fortæller om en opgave, hvor en kunde skulle have skoet seks heste inden afgangen til et særlig dyrt stævne i Frankrig. De heste, han ikke kunne nå i første omgang, skulle senere sendes med privatfly. Her mener han, at han invol-

ROSENDAL BESLAG Ejer: Martin Rosendal Facebook: facebook.com/RosendalBeslag Antal ansatte: 1 Hjemkommune: Favrskov

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

INVESTER ELLER MIST DINE KUNDER Møn Maskinbyg har valgt at investere i en fem-akset CNC-maskine for at fremtidssikre forretningen.

TEKST: AMALIE KLITGAARD

Da Møn Maskinbygs kunder begyndte at stille større krav til kvaliteten af leverede produkter, vidste ledelsen, at de hurtigst muligt skulle efterkomme det ønske.

Ikke fordi det var blevet et problem. Men når nogle kunder spørger, vil der i fremtiden med stor sandsynlighed komme flere.

Med kvalitet menes præcision, for Møn Maskinbyg har siden 1988 lavet maskiner til helt specialiserede opgaver. Deres kerneområde er håndtering af metalemballage og automation til fødevare- og medico-industrien.

Derfor får maskinbyggeriet i oktober en fem-akset CNC-maskine, så de kan efterleve den stigende efterspørgsel på mere avancerede maskinløsninger.

Den høje præcision er vigtig i konkurrencen om kundernes gunst, siger Oscar Møller Nielsen, business coordinator i Møn Maskinbyg: - Barren for kvaliteten bliver hævet konstant i takt med den teknologiske udvikling. Vi er i højere grad i konkurrence med ind- og udland, og især i udlandet kan vi mærke, at andre virksomheder har fået idéen med at skærpe kvaliteten.

MØN MASKINBYG A/S: Ejer og direktør: Knud G. Hansen Ansatte: 13 Web: www.maskinbyg-moen.dk Hjemsted: Stege på Møn

De installerer først den fem-aksede CNC-maskine nu, fordi det ikke har været rentabelt før, men nu er den nødvendig som fremtidssikring: - Hvis ikke man gør noget, bliver man hægtet af, siger Oscar Møller Nielsen.

Flere gevinster Allerede nu har to medarbejdere fra Møn Maskinbyg været på kursus for at betjene maskinen, som til efteråret vil blive brugt meget.

- Udover en bedre kvalitet kan vi lave nogle ting på en mere lønsom måde, simpelthen hurtigere og lettere. Og dermed kan vi blive lidt mere fleksible med leveringstiden, siger Oscar Møller Nielsen.

Thomas Olsen får ansvaret for den nye fem-aksede CNC-maskine. Her står han ved en anden af Møn Maskinbygs fræsere.

24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Den bedre kvalitet og fleksibilitet smitter forhåbentligt af på virksomhedens omsætning, men business koordinatoren fortæller, at de endnu ikke kan vide, om medarbejderantallet vokser.

- Jeg er selv kommet til i år, og i sommeren har vi ansat en lærling. Så vi håber og satser på, at vi vokser. Men det er endnu svært at sige.

i

“

“

Vi vil kunne yde et endnu højere serviceniveau til medlemsvirksom­ hederne i alle vores brancher efter en fusion.

Man kan på helt ubureaukratisk vis give et frikort til pensionister, der gerne vil give en ekstra hånd med på arbejdsmarkedet.

Lokalformand Jens Andersen

Formand Fleming Frederiksen

18.08.2018

31.08.2018

“

Det er da utroligt, hvad SMV’erne skal lægge ryg til. Nu skal vi også beskyldes for at snyde i skat.

Formand Fleming Frederiksen 13.08 2018

installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION

“

Sygemeldt på grund af tatovering – skal medarbejderen stadig have løn? Ja, hvis fraværet ikke er selv­ forskyldt.

“

Derfor glæder vi os sær­ ligt over en forenkling af voksenlærlingeordnin­ gen. I dag er reglerne så komplicerede, at hver­ ken virksomheder eller ledige kan forstå dem.

Uddannelseschef Finn Kyed 24.08.2018

Jurist Katrine Bruun 18.08.2018

#9 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

MENTOR Produktionen af grise- og kalvehytter har været en kæmpe succes for PC Maskiner og Preben og Camilla Christensen.

MENTORHJÆLP GAV PREBEN OG CAMILLA KONTROLLEN TILBAGE Lokalafdeling Midtjylland er i gang med at opstarte mentorhjælp til nyere virksomheder hos Arbejdsgiverne. Preben Christensens maskinvirksomhed blev prøveballon. Her hjalp erfarne Vagn Tande­ rup det yngre par med at skabe overblik, så små røde tal blev til fine sorte.

TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

PC Maskiner ligger lidt syd for Skive.

Bag en stor gård skyder bygningerne op af grunden. På gården bor Preben Christensen og hans hustru Camilla sammen med deres datter. For snart 15 år siden grundlagde Preben sin egen enkeltmandsvirksomhed. De første seks år arbejdede han stort set alene, men i 2014 købte han en produktion af griseog kalvehuse ind i firmaet.

Selvom det er en beslutning, de ikke har fortrudt, har den også givet firmaet mange udfordringer. I dag er Camilla regnskabsførende hustru, og de har fire svende ansat til arbejdet. Der er styr på tingene, og tallene er på bundlinjen er flotte.

Men vejen til en velfungerende produktionsvirksomhed var ikke snorlige.

26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #9 - 2018

Røde tal i regnskabet For bare et par år siden hang tingene ikke rigtig sammen. Firmaet var supersolvent, der var rasende travlt både med grisehytter, og hvad der nu ellers var i ordrebogen, men tallene på bundlinjen var røde. Det gav frustration i virksomheden.

- Det gik ikke alt for godt, fortæller Camilla Christensen med jysk underdrivelse, og Preben supplerer: - Det var et chok for os oven på sådan et travlt år, at vi sad med røde nøgletal.

Her kommer Vagn Tanderup ind i billedet. I dag er han 67, og for et par år siden solgte han sin egen succesfulde virksomhed med jordvarmeanlæg fra. Han hørte om parrets udfordringer i virksomheden.

Som medlem af lokalbestyrelsen i daværende Skive, Viborg & Omegn, ville han

gerne afprøve, om mentorhjælp kunne hjælpe deres virksomhed.

- Der findes også nogle erfagrupper rundt omkring, men der havde jeg selv haft oplevelsen af, at alle sad og holdt deres kort meget tæt til kroppen, fordi det var konkurrenter. Derfor er en mentor-ordningen en bedre løsning, forklarer Vagn Tanderup.

Vagn Tanderup har nemlig selv nået det, han skal, forretningsmæssigt.

- Sådan en ufarlig hobbylandmand som mig er ingen konkurrent, siger han med et smil.

Stort skridt at vise, hvordan det stod til Mens lokalbestyrelsen gav sig til at arbejde målrettet med tanken om et mentor-korps, som både kan hjælpe

medlemsvirksomheder under pres – og skaffe nye medlemmer gennem korpset, gik Vagn Tanderup i gang.

- Det var interessant for mig at se, om det, der var blevet logisk for mig efter mange års erfaring, også kunne være med til at udvikle andres virksomhed.

Det var et stort skridt for parret bag PC Maskiner at vise Vagn Tanderup præcis, hvordan det stod til, selvom de havde kendt ham i mange år.

- Det er så nemt at sige: ”Det går fint”, konstaterer Preben Christensen.

Men de valgte at have tillid til Vagn Tanderup og printede deres regnskab ud til ham.

- Jeg glemmer aldrig den dag, vi kom med regnskabet. Det var så grænseoverskridende, husker Camilla Christensen.

“

DET VAR ET CHOK MED RØDE TAL OVEN PÅ ET TRAVLT ÅR. Preben Christensen

Men det satte gang i en god proces. For det gav Vagn Tanderup mulighed for at stille de svære spørgsmål.

- Han spurgte ind til tallene i regnskabet, men fordi revisoren havde siddet med det hele, manglede jeg detaljekendskabet.

Det var så pinligt, husker Camilla.

Fra tekniker til chef For Preben og Camilla Christensen havde betalt en revisor for at føre deres regnskab. Men det var ikke nogen god beslutning i længden. Det var både dyrt og betød, at de havde mistet overblikket over regnskabet. Camilla er pædagoguddannet. Selvom hun havde en dårlig fornemmelse i forhold til revisoren, var det svært at få sagt fra over for autoriteten.

- Jeg tror rigtig tit, virksomheder har den her udfordring, når de vokser. De starter med en dygtig tekniker, men hvordan håndterer man personalerelationen, hvordan læser man et regnskab, hvad er den rigtige pris? Det er svært at vide, når man ikke har en uddannelse i ledelse og økonomi, konstaterer Vagn og forklarer: - Her kunne jeg pege på en sti, der allerede er trådt. fortsættes... > #9 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

MENTOR

> Rejsen tilbage til kontrol med virksomheden begyndte med, at ægteparret fik overblik over deres regnskab og tidsregistrering. Det betød også, at de fik styr på prissætningen. Samtidig måtte de acceptere, at god medarbejderstyring krævede, at Preben Christensen brugte mere tid på kontoret og ikke altid kunne have fingrene i det tekniske.

Klæde på til at træffe gode valg For ægteparret var det meget lettere at forholde sig til og bruge Vagn Tanderups praktiske erfaring fremfor de erhvervskonsulenter, som kommunen sender ud.

Her oplevede de, at teorien kom til at stå i vejen for forståelsen af en mindre virksomhed.

- Det handler også om kemi. Vi havde noget mere tillid til Vagn end til en, som bare havde læst sig til det hele, forklarer Preben Christensen.

Samtidig kom Vagn Tanderup ikke bare med svarene.

- Jeg træffer ikke andres valg, men vil gerne klæde dem godt på til at træffe deres egne beslutninger, forklarer han.

De er taknemmelige for mentorstøtten – og er sikre på, at mange andre kunne have gavn af den hjælp, de fik. Vagn Tanderup har også haft en god oplevelse.

- Det har været dejligt at få lov til at være mentor – og at de har taget imod hjælpen.

Allerede ved PC Maskiners næste regnskab kunne de se effekten. Nu var der rigtig fine sorte tal og også råd til at betale en ordentlig løn til parret.

- Vi fik strammet op på firmaets organisation, sådan at medarbejderne også har det godt og har en god tone i dag, fortæller Camilla Christensen.

FAKTA OM MENTORORDNING: Idé: At lokalbestyrelsen fastholder og tiltrækker medlemmer gennem faglig sparring i en mentorordning, hvor det ”grå guld” hjælper yngre virksomheder med praktisk erfaring inden for virksomhedsdrift.

Pris: Det første besøg betales af lokalafdelingen, derefter timeaflønnes mentoren af klienten.

Tidsplan: De første tests er udført, der er udfærdiget tavshedserklæringer og vedtægter.

Egentlig opstart forventes i efteråret.

Mål: At skaffe fem nye medlemmer og have 15 virksomhedssamarbejder det første år.

Formandskab: Vagn Tanderup og Svend Aage Kusk.

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Vagn Tanderup er mentor, fordi han gerne vil hjælpe yngre virksomheder med at drive sund forretning. – Hvis du er startet fra bunden, er der rigtig mange helt almindelige ting, du skal have styr på. Der er løsningen ikke altid en veluddannet ekspert, forklarer han.

- VI SKAL SKAFFE NYE MEDLEMSVIRKSOMHEDER VED AT HAVE KROP OG SJÆL Per Poulsen fra Lokalafdeling Midtjylland tror på, at den nye mentor­ ordning for virksomheder kan være med til at gøre Arbejdsgiverne til en brancheforening, som er mere end hardcore business TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN FOTO: MORTEN RAVN

- Vi håber, at vi gennem mentorordningen bliver kendt for, at vores arbejdsgiverforening har krop og sjæl og menneskelige værdier. Så vi undgår, at det bliver koldt og kynisk og hardcore business det hele, forklarer Per Poulsen.

Vil skaffe fem nye medlemmer

- Vi håber, at Arbejdsgiverne også kan blive kendt for at hjælpe virksomhederne i deres daglige trummerum, siger Per Poulsen.

En hemmeligholdelsesaftale og et sæt vedtægter. Det er det ene ben af mentorordningen for virksomheder, som er næsten flyvefærdig fra Lokalafdeling Midtjylland. Det andet ben er et par vellykkede for-forsøg – og en bestyrelse, som snart er på benene.

- Det begyndte med, at vi brugte rigtig meget tid i lokalbestyrelsen på at snakke om, hvordan vi kunne få en tættere relation mellem medlemmer og lokalbestyrelsen i Arbejdsgiverne, fortæller Per Poulsen, som sammen med Vagn Tanderup er initiativtager til mentorordningen.

For dumt ikke at hjælpe En dag dukkede der et par op til et lokalafdelingsarrangement. I løbet af dagen åbnede de op og fortalte lidt om, hvordan det stod til i virksomheden.

Det gav ham og Vagn Tanderup stof til eftertanke.

- Vi snakkede om, at de helt sikkert ikke er de eneste. At det er for dumt, hvis vi ikke hjælper vores medlemmer til et bedre liv som selvstændige og til at få de økonomiske rammer på plads, husker Per Poulsen.

Siden er der gået snart tre år. Der er blevet lavet vedtægter og skrevet hemmeligholdelseserklæringer. Der er blevet talt og tænkt og undersøgt. Et par virksomheder, som allerede kendte Vagn Tanderup, har været vellykkede prøveklude.

Men så kom der en sammenlægning af lokalafdelinger i vejen. Projektet som startede i Skive, Viborg & Omegn skulle sluses ind i den større Midtjylland-afdeling. Nu er alt ved at være på plads.

Og der er klare mål for fremtiden. Per Poulsen fortæller, at de håber at skaffe fem nye medlemmer og have 15 virksomhedsforløb i alt i løbet af det første år.

- Vi kommer til at kigge i aviserne og på nettet. Når vi ser en virksomhed som burde være medlem hos os, kontakter vi dem og tilbyder dem en mentoraftale, forklarer Per Poulsen.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

FORENINGSNYT

HVAD FÅR MIN VIRKSOMHED UD AF EN FUSION MED TEKNIQ? Hovedbestyrelsen anbefaler en fusion. Læs interviewet med formand Fleming Frederiksen om baggrund, fordele og mulighederne ved at samle Arbejdsgiverne og TEKNIQ. TEKST: JAN KRISTENSEN

Hvorfor står vi i Arbejdsgiverne pludselig i en situation, hvor vi forhandler med vores største konkurrent, TEKNIQ, om en sammenlægning?

Det her er ikke en pludselig opstået situation. Faktisk er det over et år siden, vi fik den første føler fra TEKNIQ om mulighederne for et fremtidigt samarbejde. Igennem 2018 er det blevet til flere samtaler, undersøgelser og analyser af

fordele, gevinster og udfordringer ved at samle de to organisationer. Det arbejde er efter en række overvejelser endt i en ramme for, hvordan en sammenlægning kan blive til en stor fordel for både Arbejdsgiverne og TEKNIQ. Det er altså resultatet af et større og længerevarende arbejde, som hovedbestyrelsen nu lægger frem for vores medlemmer og vores lokale politikere.

Er vi i Arbejdsgiverne tvunget til at finde en samarbejdspartner og indgå i en fusion?

Nej, på ingen måde. Vi har en bundsolid økonomi og er på ingen måde tvunget til at finde fusionspartnere. Men vi har jo bemyndiget vores formand og direktør til at føre samtaler med andre organisationer om muligheder for forskellige arter af samarbejder, der kan fremtidssikre Arbejdsgivernes rolle som arbejdsgiver-

TIDSPLANEN: 2017: Første henvendelse og invitation fra TEKNIQ til Arbejdsgiverne.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

2018: Foråret og sommeren – indledende sonderinger om samarbejdsmuligheder/fusion

29. august: Enstemmig hovedbestyrelse i begge organisationer støtter forslag om fusion og be­ slutter at fremlægge det.

og brancheorganisation. Aftalen med skorstensfejermestrene er et eksempel, hvor vi med fordel servicerer denne organisation på det juridiske område.

Muligheden for at fusionere op i større organisationer eller nedad med mindre organisationer har også været en opgave for direktøren, der har mødtes med over ti organisationer om disse muligheder.

Vi er altså ikke tvunget til nogen form for fusion, men vi har været åbne for muligheden.

Men vi gør det kun, hvis der er markante fordele for vores medlemmer. Det ser vi i det samarbejde, som nu er skitseret med TEKNIQ. Man får et bedre resultat ud af en fusion, når økonomien er sund og stærk hos begge parter.

Hvad vil fordelene være for det enkelte medlem, den enkelte virksomhed ved en fusion? Kan du give nogle eksempler?

Medlemmerne vil efter min vurdering overordnet set få mere værdi for kontingentkronerne. Samlet vil Arbejdsgiverne og TEKNIQ kunne give en medlemsservice og lave en interessevaretagelse, der er betydeligt stærkere end i dag.

Sammen vil vi kunne give et skarpere fokus. Vi kan sikre og udvikle kompetenceniveauet hos medarbejderne til fordel for medlemmerne. Vi får kræfter til at være tættere på Christiansborg, og de to organisationer vil samlet være repræsenteret bredere end i dag i udvalg, bestyrelser og på andre poster. Endelig vil en samlet organisation også administrativt kunne køres mere effektivt.

Sensommer: Oplæg og debat på regionsmøder og lokalt.

Hvilken betydning vil en fusion have for det lokale demokrati i en stor organisation, som en sammenlægning kan skabe? TEKNIQ har jo 32 lokalafdelinger, mens Arbejdsgiverne har 16.

Alle medlemmer vil skulle være medlem af en lokal forening, men vi vil helt overlade det til de lokale foreninger, hvordan det skal organiseres. Der kommer ingen topstyret proces.

Man kan fusionere lokalt – eller køre videre og lade det være op til den enkelte virksomhed, hvor man vil være medlem.

Men det er helt afgørende, at en samlet organisation har stærke talerør fra Aalborg til Bornholm, når vi skal spille en rolle i medierne og arbejdet med politisk påvirkning generelt i hele landet.

Betyder en fusion en lukning i Odense, så organisationen kun har hjemme i København?

En samlet organisation vil have to lokationer – Odense og Glostrup. Det er en styrke, at vi er tæt på medlemmerne med to adresser, men også tæt på København med Christiansborg og andre interesseorganisationer. Men vi skal selvfølgelig undgå overlap på funktioner i de to huse.

Hvad skal en eventuelt ny organisation hedde – forsvinder navnet Arbejdsgiverne?

Navnet har slet ikke været drøftet. I en indledende fusionsundersøgelse er det de overordnede linjer, der lægges fast.

Navnet vil i givet fald blive en opgave for en ny bestyrelse. Og jeg er nu også mere fokuseret på fordelene for vores medlemmer end et navn i denne proces.

Det er helt afgørende for mig.

Årsskiftet 2018/2019: Forventet færdigt beslutningsgrundlag klar til behandling og afstemning hos de to organisationer.

Er der allerede nu en aftale om formandskab og ledelse i den nye organisation, hvis fusionen bliver en realitet?

Nej – det er også en opgave for en kommende bestyrelse.

Fusioner i erhvervslivet sker lynhurtigt. Men her er der et lokaldemokrati at tage hensyn til. Hvor meget tid får vores 97 lokale politikere til at overveje deres holdning til en fusion?

Det er vigtigt for mig, at ingen af vores politikere føler, at det her er et fusions-forslag, som bliver presset ned over hovedet på dem. Jeg har selv været igennem en proces fra lettere skeptisk til klar tilhænger af, at vi slår kræfterne sammen med TEKNIQ. Fordelene, mulighederne og fremtidssikringen for vores medlemmer gør, at jeg klart kan anbefale denne sammenlægning.

Der skal være tid til, at Mads og jeg kommer landet rundt på medlemsmøder og fremlægger fakta og forhold i fusionsplanen. Og det er helt ok at stille kritiske spørgsmål og debattere. Jeg håber bare, at de saglige argumenter bliver afgørende, når de 97 politikere skal tage stilling og stemme på en generalforsamling. Det her er en stor mulighed for at fremtidssikre betjeningen og varetagelsen af interesserne for Arbejdsgivernes medlemmer. TEKNIQ har været åbne og imødekommende i vores forhandlinger, og sammen vil vi kunne kæmpe vigtige sager for vores brancher.

fortsættes... >

2019: Urafstemning hos TEKNIQ. Beslutning på to generalforsamlinger i Arbejdsgiverne – ikke datosat endnu.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

FORENINGSNYT

FAKTA OM DE TO ORGANISATIONER:

INSTALLATIONSBRANCHEN

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for installationsbranchen og repræsenterer cirka 2.700 tek­ niske installationsvirksomheder med i alt 36.100 medar­ bejdere.

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheforening for 2.000 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksom­ heder med i alt 16.500 medarbejdere.

Hjemsted: Glostrup Medarbejdere: 60 Direktør: Niels Jørgen Hansen Formand: Direktør Henrik Fugmann Lokalafdelinger: 32

Hjemsted: Odense Medarbejdere: 37 Direktør: Mads Graves Formand: Fleming Frederiksen Lokalafdelinger: 16

Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Niels Jørgen Hansen, direktør i TEKNIQ

> Hvornår er der skabt et egentlig

beslutningsgrundlag, som de to organisationers medlemmer og politikere kan tage stilling til?

Vi arbejder efter, at der ligger et beslutningsgrundlag for en fusion inden nytår.

Her skal der eksempelvis være forslag til budget, kontingentmodel, organisation og lokaliteternes roller. Der er ikke sat dato på de efterfølgende generalforsamlinger endnu, hvor de endelige beslutninger skal tages. TEKNIQ træffer en beslutning via en afstemning blandt alle medlemmer.

En fusion vil skabe en særdeles stærk organisation på installationsområdet. Du har selv en industrivirksomhed. Hvordan sikrer vi denne gruppes interesser ved en fusion?

Det er helt rigtig, at en samlet organisation vil have et bredere fokus, end TEK32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

NIQ har det i dag. Der vil være behov for ydelser, der er målrettet enten til installationsbranchen eller til smede- og industrivirksomheder. Men som vi kender det fra den daglige drift af Arbejdsgiverne, så er der også masser af medlemsservice, der er ens for de to grupper. Den erfaring og viden vil vi føre med ind i en ny, samlet organisation, så industrien også får fordelene ved et samarbejde.

Hvad sker der, hvis det fremlagte forslag ikke kan samle det nødvendige flertal på 3/4 af stemmerne på to generalforsamlinger. Kan vi så bare køre Arbejdsgiverne videre?

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi har haft fuld fart på moderniseringen af Arbejdsgiverne og implementeringen af den nye strategi sideløbende med sonderingerne med TEKNIQ. Verden har ikke været sat i stå på Magnoliavej. Hele

Mads Graves, adm. direktør i Arbejdsgiverne

organisationen arbejder videre for fuld kraft efter den nye strategi, imens der i andet regi laves fusions-forslag. Og uanset om vi skal fusionere eller ej, så vil det være en fordel at være skarpe og have arbejdet videre med strategien.

Hvis vi ikke får et flertal for en fusion, så kan vi på den måde køre videre i det nuværende spor med de forandringer, der er under forberedelse. Det er eksempelvis ny kontingentstruktur, modernisering af lokalafdelinger, skarpere ydelseskatalog osv. Der skal ske betydelige forandringer for at fremtidssikre Arbejdsgiverne, men det arbejde har ikke været bremset af sonderingerne med TEKNIQ.

DEBAT OG SPØRGSMÅL OM FUSION På arbejdgiverne.dk/debat er der åbnet for spørgsmål, holdninger og debat om fusions-forslaget.

PRESSEMEDDELSE:

TEKNIQ OG ARBEJDSGIVERNE PLANLÆGGER FUSION Bestyrelserne i Arbejdsgiverne og TEKNIQ Installationsbranchen gav sidst i august fuld opbakning til et forslag om en fusion imellem de to organ isation

er.

Her er den officielle pressemeddelelse fra den 31. august.

TEKNIQ og Arbejdsgiverne har indledt en proces, der kan føre til en fusion mellem de to branche- og arbejdsgiverorganisationer. Tilsammen repræsenterer de to organisationer 4.700 virksomheder med omkring 52.600 medarbejdere.

Formålet med fusionen er at øge organisationernes politiske indflydelse og at styrke medlemsservicen.

”Vi har mange fælles dagsordner lige fra indsatsen mod administrative byrder til større fleksibilitet i ansættelsesforhold. Og vi er alle afhængige af faglært arbejdskraft og af stærke og attraktive erhvervsuddannelser Samtidig vil vi kunne yde et endnu højere serviceniveau til medlemsvirksomhederne i alle vores brancher,” siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne.

”Vi repræsenterer en vigtig del af dansk erhvervsliv og vil stå endnu stærkere ved at tale med én stemme.

De to organisationers medlemsvirksomheder efterspørger de samme ydelser, og jeg er ikke i tvivl om, at en fælles organisation vil levere mere for pengene,” siger Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ.

Det er de to organisationers øverste myndigheder, der skal træffe den endelige beslutning om en fusion. Hos Arbejdsgiverne skal det foregå på generalforsamlingen og hos TEKNIQ ved en urafstemning. Der er endnu ikke sat dato på, men begge organisationer håber på at have det endelige beslutningsoplæg klar inden nytår.

Fælles for de to organisationers virksomheder er, at de udvikler og udfører tekniske løsninger. Det vil sige installationer i bygninger og fremstilling af tekniske produkter, der bruges i byggeriet og industrien. Desuden er der oftest tale om ordreproduktion og skræddersyede løsninger.

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

FORENINGSNYT

INTERNE UDVALG 2018-19 Uddannelse

Industri

Byggeri

Arbejdsmarked

Det fælles regionsudvalg (det 5. spor)*

Formand

Torben Smidstrup

Aslak Skjøth

Ny formand skal vælges.

Fleming Frederiksen

Brian B. Jensen (Sjælland)

HB-medlem­

Lars Knudsen Chr. Frandsen Bethina S. Hansen

Brian B. Jensen Bethina S. Hansen,

Anders Mortensen Hans Henrik Christiansen Per Poulsen

Martin Frederiksen Benny Johansen

Jan Michaelsen (Midt) Benny Johansen (Hovedstaden) Lars Chr. Nielsen (Nord) Bethina S. Hansen (Syd)

Jens Andersen Claus Pedersen

Claus Eskildsen Keld Pedersen Lasse Døssing

Anker Knudsen, Grindsted Lars Møllerhøj Jørn Sminge

Beslagsmedeudvalget

Q-kontrol

Industriforum Internationalt udvalg

Bygge- og Anlægsud­ valget

Forretningsrådet

Forsikringsrådet

Kommunikationsråd

Beslagsmede­ udvalget

Intern revision (valgt på GF)

Fleming Frederiksen

Martin Frederiksen

Fleming Frederiksen (formand Arbejdsgi­ verne)

Jakob Algot Nielsen

Torben Bjørn Ander­ sen

Næstformand Martin Frederiksen

Adm. direktør Mads Graves

Jørn Jørgensen

Brian B. Jensen Martin Rosendal Kjetil Nygaard Hansen

Adm. direktør Mads Graves

Evt. sekretariatsmed­ arbejder

mer

Ildsjæle

Tilknyttede in­ terne enheder Tilknyttede

Uddannelsesudvalget

HVR udvalg * Besluttes ikke i HB men i regionen.

Formand

Svend Aage Kusk Martin Frederiksen

Suppl. Niels Peter Ogstrup

Adm. direktør, Mads Graves

Suppl. Jørgen Jacob­ sen

Suppl. Hanne Nylev

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Frede Bording

FORENINGSNYT

Jens Andersen stop­ per som formand i Nord, og ingen andre vil tage over. Det har skubbet til fusions­ planerne i toppen af Jylland.

TRE NORDJYSKE LOKALAFDELINGER OVERVEJER FUSION Der er planer om at lægge Nord, Himmerland og Nordvestjylland sammen til én afdeling.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

Jens Andersen stopper efter fire år som lokalformand i Nord. Og formandsstolen står tom. Det skyldes, at Jens Andersen fik et rigtig godt valg til byrådet i Brønderslev, hvor han fik tredjeflest stemmer i Venstres gruppe og sidder med tre tunge poster: forsyning, affaldsselskab og teknik og miljø.

Lønnet bestyrelsesarbejde Desværre er der ikke nogen til at tage over, så foreløbig har lokalafdeling Nord med 94 medlemmer ikke nogen formand.

Derfor mener Jens Andersen, at tiden nu er moden til at lægge de tre nordjyske afdelinger sammen: Nord, Himmerland og Nordvestjylland. Herudover skulle der efter hans mening komme lønnet bestyrelsesarbejde på tale, så man blev kompenseret for sin tabte arbejdsfortjeneste.

I Himmerland er de imødekommende over for forslaget om sammenlægning.

Her mener lokalformand Lars Christian Nielsen, at det er oplagt at lægge afdelingerne sammen.

- Vi er positive over for den sag, og jeg gætter på, at det sker inden næste lokale

generalforsamling. Så bliver vi en lidt større forening igen og kan gøre lidt mere, siger lokalformanden, der mener, at det vil være en fordel i bestyrelsesarbejdet, hvis de var lidt flere. Dog gør han opmærksom på, at de allerede holder fælles arrangementer.

Jens Andersen har i god tid gjort opmærksom på, at han ville stoppe som formand. Udover, at han ikke synes, han har tid til det, når han også skal passe sine poster i byrådet og sin virksomhed, savner han også opbakning til arbejdet fra medlemmerne.

- Vi har et ansvar, siger formanden, der dog mener, at han har taget sin tørn.

- Jeg har også fem børnebørn, der gerne vil se deres farfar, siger han med et smil.

Nordvestjylland overvejer I Nordvestjylland er de dog ikke kommet helt så langt i overvejelserne.

- Der har været noget løs snak på landsgeneralforsamlingen, men vi har ikke fået en konkret henvendelse fra dem.

Men vi vil vende det i vores lokalafdeling på det kommende bestyrelsesmøde, siger Bent Grønkjær.

NORD

Toppen af Jylland kan blive én stor lokalaf­ deling, hvis Nordvest­ jylland slutter sig til planerne.

Her er en enkel grafisk illustration.

NORDVESTJYLLAND

HIMMERLAND

RANDERS OMEGN MIDTVEST

MIDTJYLLAND

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

Som medlem hos Arbejdsgiverne får du

RABATTER OG FORDELE

%

Oplev nøddeknækkeren i Tivoli Der er juleeventyr for hele familien, når balletklassikeren igen indtager Tivolis koncertsal med imponerende piruetter, funklende stjerner og symfonisk musik. Medlemmer og deres ansatte får 15% rabat på billetter til forestillingen. Find fordelen under Billetsalget.dk.

Hos Hertz sparer du op til 15% Få 15% rabat på billeje og 10% rabat på varevognsleje i det meste af verdenen.

15% Op til

15%

Billigere benzin og ren bil Med et brændstofkort til Shell får du rabat på benzin, diesel og bilvask.

Særpris

Få tre måneder gratis Hos DataLøn får du de første tre måneders serviceabonnement gratis og uden binding.

Gratis

Læs mere om vores RABATTER OG FORDELE på www.arbejdsgiverne.dk/rabatportalen Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i rabataftaler.

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

RABATPORTALEN

JURA ANETTE JENSEN Juridisk Konsulent aje@arbejdsgiverne.dk

MÅ MAN OVERVÅGE SINE MEDARBEJDERE VIA GPS? Det bliver mere og mere udbredt, at virksomheder har GPS-over­ vågning i firmabilerne. Det giver virksomheden mulighed for at op­ timere arbejdstiden og derved sikre en mere rentabel forretning, ligesom timeforbruget kan dokumenteres over for kunderne.

Ved indførelse af GPS-overvågning skal virksomheden overholde Aftale om kon­ trolforanstaltninger indgået mellem DA og LO, og de indhentede oplysninger skal behandles i henhold til Personda­ taloven.

Medarbejderne skal informeres om indførelsen af kontrolforanstaltningen senest seks uger før, kontrolforanstalt­ ningen iværksættes. Medarbejderne kan i perioden overveje, om de finder grundlag for at gøre indsigelse mod kontrolforanstaltningen.

“

MEDARBEJDERNE KAN OVERVEJE AT GØRE INDSIGELSE MOD KONTROLFOR­ ANSTALTNINGEN. Kontrolforanstaltningen • være sagligt begrundet i drifts­ mæssige årsager.

• have et fornuftigt formål.

• må ikke være krænkende eller forvolde lønmodtagerne tab eller nævneværdige ulemper.

• der skal være et rimeligt forhold mellem formål og midler

Der må ikke indføres kontrol med ét formål for så pludselig at ændre det til et andet formål. Det er derfor vigtigt allerede ved varslingen at gøre medarbejderne opmærksom på, hvad GPS-sporingen anvendes til. Skal GPS-sporingen blandt andet anvendes til kontrol af medarbejdernes effektive arbejdstid, er det tilsvarende vigtigt at informere medarbejderne om, at even­ tuelle uregelmæssigheder kan blive brugt og få ansættelsesretlige konse­ kvenser. Overtræder virksomheden reglerne, kan medarbejderne kræve sagen fagretligt behandlet, og det kan medføre en bøde i Arbejdsretten.

Persondataforordningen fastslår, at oplysningerne, der behandles, skal være relevante, tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet med indsamlin­ gen af oplysningerne. Endvidere må oplysningerne ikke gemmes i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til formålet. Anvendes GPS for eksempel med den begrundelse, at virksomhe­ den ved akutte opgaver skal kunne sende den medarbejder ud, der er tættest på, så må oplysningen ikke efterfølgende gemmes. Det skyldes, at formålet er opfyldt, og det derfor ikke længere er relevant at gemme oplys­ ningen.

Der må ikke finde vilkårligheder sted.

Det vil sige, at der ikke må være kon­ trolforanstaltning af én medarbejder, uden der samtidig er det for de øvrige medarbejdere. Kontrolforanstaltning

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne.

Vi sidder klar til at levere råd­ givning til dig som medlem.

Ring direkte til eksperterne på 6617 3333.

Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

for en afdeling og ikke i de resterende afdelinger, kan kun ske, hvis der er en saglig grund til det. ”Aftale om kontrolforanstaltninger” findes på Arbejdsgivernes hjemmeside her https://www.arbejdsgiverne.dk/jura/ overenskomster/kontrolforanstaltnin­ ger

#9 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

PENSIONEN VENTER EFTER 46 ÅR SOM SELVSTÆNDIG 73-årige Egon Vadh har sat sit firma, Egon Vadhs VVS Service, til salg.

Beslutningen er primært truffet, fordi Egon Vadhs helbred ikke er, hvad det har været. Han lider af lungesygdommen KOL, har epilepsi, ondt i alle musklerne, og hukommelsen er heller ikke for god længere.

- Jeg blev selvstændig den 2. marts 1972.

Ikke som vvs-mand, men som skærsliber.

Jeg åbnede et værksted i Vestergade, hvor jeg sleb plæneklippere. Senere over-

tog jeg vaskeriet i Fynsgade og begyndte at installere og reparere oliefyr. Det gik så mere og mere over til vvs, som jeg har beskæftiget mig med i over 40 år. Men nu mener jeg, at tiden er kommet til, at jeg godt vil sælge firmaet, fortæller Egon Vadh til Vejle Amts Folkeblad, der har besøgt den gamle smed.

Der har allerede været henvendelser fra flere, som kunne være interesserede i at overtage det kendte vs-firma i Grindsted.

Men endnu er der ikke kommet noget konkret ud af det.

JAK

Foto: Martin Ravn

Med firmaet følger - udover det kendte navn - både varebil og et stort lager med både værktøj og masser af rør-fittings og andre gode ting.

JURIDISK CHEF SKIFTER JOB Anne Vibeke Gregersen har efter ti års ansættelse i Arbejdsgiverne valgt at opsige sin stilling til fratrædelse pr. 1. oktober 2018. Den juridiske chef har igennem sin ansættelse også været souschef i Arbejdsgiverne og fungerende direktør i forbindelse med det seneste direktørskifte.

Anne Vibeke Gregersen bor privat i Haderslev og har ønsket mere tid til sig selv og sin familie. Den erfarne jurist har derfor valgt et job som jurist hos ASE i Kolding.

Der afholdes en afskedsreception fredag den 28. september kl 13-15 hos Arbejdsgiverne på Magnoliavej 2, Odense.

JUBILÆUM I NYT VÆRKSTED I august fejrede beslagsmed Jens Bjørn Olsen 10 års jubilæum som selvstændig med kolleger og forretningsforbindelser fra hele Vestsjælland. Samme dag indviede den erfarne beslags­ med et flot nyt værksted i Ruds Vedby. Gulvet skinnede ny­ malet, da fotografen fangede jubilaren i sommerlig festtøj ved ambolten.

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

VELKOMMEN HOS

Selskabsform: Enkeltmandsvirksom­ hed Hjemsted: København Direktør/ejer: Hans Christian Jensen Hovedaktivitet: Rådgivning af kom­ muner og firmaer om ladeløsninger til elbiler.

Ansatte: 1 Hjemmeside: citytekniq.com

Selskabsform: Enkeltmandsvirksom­ hed Hjemsted: Spøttrup Direktør/ejer: John Nielsen Hovedaktivitet: Maskinreparation Ansatte: 1 Hjemmeside: Ingen

Selskabsform: IVS Hjemsted: Stensved Direktør/ejer: John Tokehøj Thom­ sen Hovedaktivitet: El-installation Ansatte: 1 Hjemmeside: tokemontage.dk

Derfor er jeg blevet medlem:

Derfor er jeg blevet medlem:

Jeg har tidligere været medlem og var

Ønsker at deltage i kursus om el-installa­

meget tilfreds, så nu, hvor jeg er blevet

tion i løbet af efteråret, og det gav anled­

Derfor er jeg blevet medlem:

selvstændig igen, var det helt naturligt at

ning til at melde sig ind.

Er kunde hos Q-Kontrol og kan få rabat ved at være medlem. Desuden er netværket i

melde sig ind.

Arbejdsgiverne godt for min virksomhed.

HELLEVAD VVS APS Selskabsform: ApS Hjemsted: Rønnede Direktør/ejer: Hans Jørgen Greve Hovedaktivitet: Vvs Ansatte: 1 Hjemmeside: Ingen

Selskabsform: ApS Hjemsted: Rødekro Direktør/ejer: Arne Buczek Hovedaktivitet: Vvs Ansatte: 3 Hjemmeside: Ingen

Derfor er jeg blevet medlem:

Derfor er jeg blevet medlem:

Har tidligere været medlem. Har i de se­

Er tidligere medlem med firmaet Kaj Ho­

nere år været lønmodtager, men starter

milius, men valgte at blive medlem hos

Derfor er jeg blevet medlem:

nu eget firma op igen og vil derfor gerne

Maskinhandlerne. Nu har man oprettet

Sass Husum skal udføre det arbejde, som

være medlem.

en selvstændig vvs-del, som man har

Selskabsform: Enkeltmandsvirksom­ hed Hjemsted: Allingeåbro Direktør/ejer: Jan Sass Husum Hovedaktivitet: Etablerer og renove­ rer pumpestationer og spildevandsbrønde Ansatte: 7 Hjemmeside: sasshusum.dk

vi er gode til. Dygtige medarbejdere hos

ønsket at melde ind i Arbejdsgiverne, da

Arbejdsgiverne skal for os tage sig af det,

man altid har været godt tilfreds med de

som de er gode til: de faglige og lovgiv­

ydelser, som tilbydes.

ningsmæssige sider omkring vores virk­ somhed.

TAPS EL-SERVICE VVV-AUTOMATIK Selskabsform: Enkeltmandsvirksom­ hed Hjemsted: Christiansfeld Direktør/ejer: Brian Veidiksen Hovedaktivitet: El-installation Ansatte: 1 Hjemmeside: Ingen

Derfor er jeg blevet medlem: Mulighed for at deltage på kursus og ra­ bat hos Q-Kontrol

Selskabsform: Enkeltmandsvirksom­ hed Hjemsted: Hobro Direktør/ejer: Keld Hvilshøj Hovedaktivitet: Vvs Ansatte: 1 Hjemmeside: Ingen

3066 2479

bejdsgiverne og har nu startet egen virk­

Selskabsform: Enkeltmandsvirksom­ hed Hjemsted: Randers Direktør/ejer: Mads Roed Rasmus­ sen Hovedaktivitet: Maskinservice Ansatte: 1 Hjemmeside: Ingen

somhed op og ønskede derfor medlem­

Derfor er jeg blevet medlem:

Derfor er jeg blevet medlem: Keld har været studiemedlem hos Ar­

skab. Hovedsageligt pga. aftalen med Q-Kontrol.

For at have en sparringspartner, som kan hjælpe en i forskellige situationer.

#9 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

KURSER

EFTERÅRETS KURSUSTILBUD 2018

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE

BYGGERI/VVS

Håndværkerens Hygiejnediplom

Visuel kontrol, svejsning

Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i pro­ duktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Du får grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger, kvalitetsniveauer og almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

Regler for vandinstallationer i BR18 I BR18, der trådte i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsinstallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

23. oktober, Odense

20. – 21. november, Aalborg

Tid og Sted:

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere

Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet

Tid og Sted:

Alle hejseredskaber skal efter arbejdstil­ synets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse af standarderne DS/ ISO 12100:2011 og DS/ISO 14121-2:2012, og den del af indsatsen på området Maskinsik­ kerhed.

Tid og Sted:

Tid og Sted:

1.november, Odense

Certifikatkursus, flyvning med droner På kurset kommer man bl.a. ind på sikker­ hedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og begrænsninger for både hobby- og erhvervsdrone m.m. Det er et krav, at man kan dokumentere mindst 5 timers praktisk erfaring.

Tid og Sted: 7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater NYHED

Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

27. november, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd­ værktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted:

10. januar 2019, Odense

Tid og Sted: 15. november, Ringsted

>>> 40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

9. oktober, Silkeborg 11. oktober, Odense

Vådrum, gulvvarme, skjulte samlinger På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering.

Tid og Sted: 10. oktober, Silkeborg

VPO-kursus, basis varmepumpeteknik Du får basisviden om mindre varmepum­ per, så virksomheden kan dimensionere, installere og servicere mindre eldrevne var­ mepumpeanlæg. Et kursus, der skal betås for at kunne blive optaget som medlem af VarmePumpeOrdningen.

Tid og Sted: 10.- 11. oktober, Aarhus Håndværkerens Hygiejnediplom Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i pro­ duktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Tid og Sted: 23. oktober, Odense

Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallatio­ ner, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

Tid & Sted: 24. oktober, Odense

Brush Up på A-certifikatet

NYHED

Dette kursus er en opfriskning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

Tid og Sted: 30. – 31. oktober, Odense

Styr på varmeinstallationer?

Varmenormen DS 469:2013 er den norm, der er gældende, når man skal lave varmeanlæg i dag. Og ny bestemmelse i BR 18 Bygnings­ reglementet betyder, at normen er lovgiv­ ning. Krav og regler vil blive gennemgået.

Tid og Sted: 6. november, Taastrup

Certifikatkursus, flyvning med droner På kurset kommer man bl.a. ind på sikker­ hedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og begrænsninger for både hobby- og erhvervsdrone m.m. Det er et krav, at man kan dokumentere mindst 5 timers praktisk erfaring.

Tid og Sted: 7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Blik, Tag og Facade, lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde Kurset indeholder en gennemgang af krav og regler ved tag- og facadearbejde.

Tid og Sted:

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater NYHED

Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted:

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted: 10. januar 2019, Odense

15. november, Ringsted

F-gas kursus Du får en grundlæggende viden om F-gas, og vi kommer bl.a. ind på tæthedsprøvning, gasflaskers placering, apparatlære, mærk­ ninger, ventilation m.m.

Tid og Sted:

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

22. november, Odense

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd­ værktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 6. december, Silkeborg

13. – 14. november, Odense

INDKØBSFORENINGEN SJÆLLAND Indkøbsforeningen Sjælland er en finansierings forening, der låner ud, med ejendomsforhold i løsøre, til mindre virksomheder i landdistrikterne Løbetid, nye maskiner op til 6 år, brugte maskiner op til 5 år Rente 3% Lånebeløb maksimum 600.000 kr. pr. medlem

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Driftsleder Henrik Kjelkvist · T: 2170 8216 Fmd. Peder Nielsen · T: 4042 8329

www.danskeindkøbsforeninger.dk #8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& PARTNERE

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.

Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Specialister indenfor håndværk og industri.

Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15.

E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet.

Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre.

• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring.

• Udvikling af store special cylindre.

• Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.

Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varm­for­zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfab­ rikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler.

Reparation af alle cylinder typer

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #8 - 2018

Plast- og certifikatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00.

Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Revision

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Web: Deloitte.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00.

Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Svejseudsugning Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

#8 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

Men jeg tror faktisk godt, jeg ved, hvad jeres skepsis handler om. I eksportarbejdet er det nogle mere ”uvante” faktorer, der spiller ind. Det er de bløde ting som kultur og relation. Og så bliver I lidt usikre. For hvordan får man startet op på det der ”bløde arbejde”?

Her kommer et scenarie, som mange af jer vil kunne nikke genkendende til. Tænk på den gang du blev klar til næste skridt i dit liv - og skulle score din kone.

Du prøvede at gøre dig lidt mere interessant end de andre - finde det bedste frem i dig selv. Så kom der lidt benarbejde; måske

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Ida Skiaker Knudsen Faglig sekretær

Set i bakspejlet var ”forarbejdet” vel godt givet ud?

Her kommer så oversættelsen til eksportarbejdet: Et godt sted at starte er en messe.

Er der er nogle virksomheder, der er lidt mere interessante end andre, som du kunne tænke dig at lære nærmere at kende? Hvis ja - hvordan bliver du så attraktiv over for dem? Hvad vil de synes godt om hos dig?

Er der basis for samarbejde – ja, så er man ofte også i langvarigt forhold med sine eksportkunder.

Så find nu din indre score-karl frem igen og scor et nyt marked.

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

ISSN 1602-7213

I investerer jo også i nye maskiner som led i vækstplanerne. Også nogle gange uden helt at have kunderne til maskinen endnu.

skulle du holde hende lidt til, invitere hende ud - og efter nogen tid skulle du jo også lige finde ud af, om der var basis for en langvarig relation. Var det moren til dine børn? Hvad ville din egen mor synes om hende?

Ændring vedr. abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Det kan undre mig, at nogle af vores medlemmer er så tilbageholdende, når det gælder deltagelse på messer og studieture.

Hvis jeg så spørger hvorfor, får jeg ofte svaret, at det er mange penge at give ud for noget, man ikke kender værdien af. Men kom nu lige ind i kampen, mænd!

LISE DALDORPH: 51 år, cand.merc. i international marketing, afdelingsleder, eksport og internationalisering, har fem piger, gift med Michael, som er montør. Har fritidslandbrug, dyrker jumping fitness og tabata – og går på jagt

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

VIL DU MED HJEM OG SE MINE MASKINER?