Magasinet Arbejdsgiverne nr. 7

Page 23

NAVNESKIFTE KRÆVER MEGET – MEN GEVINSTEN ER DET VÆRD Medarbejdere, kunder, leverandører. Biler, emails, skilte. Det er ikke bare lige en bestyrelsesbeslutning at skifte navn. Det kræver omfattende projektstyring. Det er direktør i JH AGRO A/S – som netop officielt har skiftet navn fra JH Staldservice A/S – Lars Rahbæk, meget bevidst om. Han er projektleder på navneskiftet. - Vi har lagt en detaljeret projektplan, så processen bliver kontrolleret, og vi ikke glemmer noget, forklarer Lars Rahbæk. Udover at navnet er blevet skiftet hos Erhvervsstyrelsen, skal både medarbejdere, leverandører, kunder og forretningsforbindelser have klar besked, så det for eksempel ikke går galt med fakturaerne. Da JH AGRO har været det

anvendte navn ved eksportforretninger, slipper virksomheden for at ændre noget i udlandet. Også forsikringsselskabet og banken skal informeres, inden de mere lavpraktiske ændringer skal sættes i værk. Et nyt logo og en sammenhængende identitet skal designes. Montørbilerne skal have nye klistermærker, brevhoveder og emailsignaturer skal rettes, og nye skilte skal sættes op.

God anledning til opdatering

- Navnet JH Staldservice fungerer slet ikke i udlandet. Det er også meget vanskeligt at lave branding og kommunikation med flere identiteter, siger han. Derudover er omfavner navnet ”staldservice” ikke firmaets produkter særligt godt. Selvom de fortsætter med at reparere maskiner og inventar i stalde, så er det ikke der, det fremtidige vækstpotentiale ligger. - Så det en god anledning til at få opdateret vores logo og visuelle identitet til noget tidssvarende, konstaterer han.

Alligevel er Lars Rahbæk ikke i tvivl om, at det er indsatsen værd.

EVA

- JEG SÅ EN USLEBEN DIAMANT Lars Rahbæk startede fra årsskiftet som ny direktør. Han blev tiltrukket af de mange muligheder for vækst i den relativt lille virksomhed. - Der er et kæmpe potentiale. Jeg er ansat til at lave et omfattende turn-around, som på den lange bane skal mangedoble omsætningen. Bag sig har Lars Rahbæk mere end ti års erfaring som virksomhedsleder. Blandt andet har han været direktør i Biomar A/S i Brande, hvor de solgte fiskefoder med en omsætning på omkring en milliard. Desuden har han været direktør hos FREA A/S, hvor han var med til at etablere et unikt anlæg til opdræt af ørred. - Jeg er ansat for mine lederevner, men også fordi jeg har en kommerciel baggrund, så jeg kan være med til at understøtte salget i de kommende år.

VIRKSOMHED: JH AGRO A/S og JH Bioenergi A/S. Placering: Holstebro Ansatte: 25 Direktør: Lars Rahbæk Primær forretning: Staldservice, strøningsanlæg og gylleforsuring Web: jhagro.com

EVA

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.