Magasinet Arbejdsgiverne nr. 7 by Magasinet "Industri & Teknik"

MAGASINET Nr. 7 · 27. juni 2018 109. årgang

Slut med bare baller og bryster Reklame-kalendere med bare damer er i modvind. Kalenderne bliver forbudt af ledelsen. En leverandør dropper nu nøgne damer på 5.000 gavekalendere. Men de små værksteder holder ved pigerne.

GENERALFORSAMLING 2018 Blunico får Arbejdsgivernes Erhvervspris. Kåring på generalforsamlingen

Jeppe Lykkegaard er en gulddreng – kommende industritekniker får årets lærlingepris

Modernisering af hvervning og fastholdelse af medlemmerne nedstemt af skeptikere – med mindst mulig margin

juli 4 6

Forbud imod bare damer i arbejdstiden Kunderne siger nej tak til mine pigekalendere 8 Pigekalenderen er en del af kulturen her på værkstedet 9 En lækker steg til arbejdet 10 Topmodeller smider tøjet for Würth 12 De korte nyheder 14 Eksperter vurderer stålmarkedet 14 Ekspert: Køb det stål du har brug for 15 Ekspert: Har du råd til Trump? 16 Kurser – efterårets kursustilbud 2018 18 Vvs-guru’en gav lovoverblik 19 Ekspert: Sivende vand giver dyre skader 20 Sænk el-afgiften Så boomer varmepumperne 22 Fra staldservice til eksportvirksomhed 23 Navneskifte kræver meget – men gevinsten er det værd 23 - Jeg så en usleben diamant

tabte job

MESTEREN MED GULDLÆRLINGEN 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

GENERALFORSAMLING 2018

HANNE NYLEV I GENERALFOR SAMLINGENS DEBAT

24 Skeptikere stoppede forslag om modernisering 26 Ja tak og ellers tak til fusioner og samarbejder 27 Minister: Gå efter varmepumpemarkedet 28 De korte nyheder – Generalforsamling 2018 30 Hvad er udvalgets største succes? 31 Generalforsamlingen lavede første helbredstjek 32 Blunico vokser sammen med kunderne 33 - Jeg kan godt lide, at jeg både kan se og beregne det

35 Arbejdsgiverne i medierne 36 Folkemøde 2018 38 Foreningsnyt 39 Foreningsnyt 41 Velkommen hos Arbejdsgiverne 42 Leverandører & partnere 44 Ærlig talt!! Stop snakken om os og dem!

VI SKAL HAVE FULD SKRUE PÅ SALGET AF VARMEPUMPER Arbejdsgiverne arbejder nu målrettet på at udbrede varmepumper i langt større omfang. Det var én af konklusionerne på generalforsamlingen i starten af juni. Vi er hverken tilhænger eller modstander af nogen teknologier, men hvis vi skal hjælpe vores medlemsvirksomheder, er vi fra tid til anden nødt til at målrette vores indsats. Varmepumper giver mange steder rigtig god mening miljømæssigt og samfundsøkonomisk. Danmark har i forvejen et overskud af el fra vind og sol. Den el kan vi bruge til at opvarme danske hjem. Man-

“

MINISTEREN LOVER AT SE PÅ STØTTEORDNINGER OG LÅNEMULIGHEDER. DET SAMARBEJDE FORVENTER VI OS MEGET AF. FLEMING FREDERIKSEN

ge steder i landet har man ikke mulighed for at få fjernvarme og bruger i stedet mere forurenende varmekilder. Varmepumper ville derfor kunne spare miljøet for meget. Arbejdsgiverne repræsenterer mange virksomheder, der arbejder med varmepumper. Her har de længe mærket, at salget har været sat lidt i stå. Nu vil vi gøre vores til at give det mere politisk medvind.

ordning er foreløbig ikke med i det nye udspil til en energiaftale. Dermed fratager man forbrugerne et væsentligt incitament. Denne ordning skal vi have bevaret. Her er vi i øvrigt helt i tråd med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der var taler på vores generalforsamling. Her gav han et klart signal om, at han vil gøre sit til at sætte mere gang i salget af varmepumper og lovede at se på støtteordninger og lånemuligheder. Det samarbejde forventer vi os meget af.

Fleming Frederiksen formand for Arbejdsgiverne

I dag bliver der givet et tilskud på omkring 7.500 kr., hvis man udskifter et gammelt oliefyr til en varmepumpe. Den

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk

REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Eva Jørgensen emj@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside foto, Jan Kristensen

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485. ISSN nr: 2246-7041

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

FORBUD IMOD BARE DAMER I ARBEJDSTIDEN Et kulturfænomen står for fald. Flere virksomheder takker nu nej til leverandørernes pigekalendere, der igennem 30 år er blevet hængt op til svendenes fornøjelse. MeToo-bevægelsen kan sende pigekalenderen helt ud, mener forsker. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Det første halvår af 2018 er næsten gået, men Karl Emil Hjorths kasse med kalendere med smækre damer er stadig halvt fyldt bag i firmabilen. Igennem de senere år har færre kunder takket ja til en pigekalender fra Hjorts Maskinservice. I år er den helt gal. - Det er ikke svendene, der siger nej tak til pigerne! Det er ejerne, direktøren, ledelsen, der stopper den tradition. Der

er simpelthen sket en holdningsændring. Lige pludselig kan man åbenbart ikke tåle at se nogle flotte piger i bar figur mere. Men jeg oplever da flere svende, der gerne vil have en kalender med hjem i stedet, siger Karl Emil Hjorth med et grin.

Forbud på Wila

- Den tid er forbi, hvor vi skal have billeder hængende af nøgne kvinder i virksomheden. Det hører i min verden til i en tid, hvor der blev røget og drukket på arbejdspladserne. I en moderne virksomhed som Wila med styr på tingene udsætter man hverken sine kunder eller sine medarbejdere for disse nøgenbilleder, siger direktør Lars Lauridsen.

Hos virksomheden Wila i Silkeborg bekræfter direktør Lars Lauridsen, at der er klare holdninger i ledelsen til kalendere med afklædte kvinder på arbejdspladsen.

Kalenderne er ikke nævnt direkte i firmapolitikken hos Wila som alkohol eller rygning. Men ingen af de nuværende

Hos Mekaleika har smed Jørn Schmidt stadig udsigt til smukke kalenderpiger med chefens velsignelse. 4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

60 medarbejdere er i tvivl om ledelsens holdning. Og skulle en nyansat hænge en kalender op, så kommer den hurtigt ned igen.

ter til i ledelserne, og vi følger udviklingen og laver andre typer kalendere med biler eller fra kendte steder i Danmark i stedet, siger Åge Spring.

Da en medarbejder ikke rigtig forstod holdningen på arbejdspladsen, blev han opsøgt af sin direktør. Lars Lauridsen bad om at låne medarbejderens mobiltelefon. - Det må du da gerne, men hvad skal du bruge den til, spurgte medarbejderen?

MeToo får følger

- Tage et billede til din kone, så hun kan afgøre, om I vil have kalenderen hængende derhjemme. Her skal den ikke hænge, lød svaret fra direktøren. Så kom kalenderen ned fra værkstedsvæggen.

Flotte former – på biler Men i fremtiden vil færre virksomheder uddele kalendere, der kan give diskussioner på arbejdspladsen. FTZ-koncernen, der har over 50 afdelinger i Danmark, uddeler 5.000 kalendere hvert år. FTZ har i 2018 uddelt den sidste pigekalender. De flotte former vil i fremtiden sidde på lækre biler. - Det er slut med damerne. Det har direktionen netop besluttet. Vi har fået meldinger om, at både ældre og yngre kunder reagerer på denne type kalendere. Fra næste år er der klassiske biler eller biler fra Le Mans på vores kalendere, siger marketingskoordinator Jeanette Hindsgaul. Den udvikling oplever kalenderleverandør Åge Spring også. Han har i firmaet Hans Brun siden 1995 solgt pigekalendere som markedsføring til virksomheder over hele landet. - Jeg tror stadig, at der vil være et lille hjørne til en pigekalender på de mindre værksteder. Men på mange virksomheder bliver pigekalendere ramt af nye politikker på lige god med alkohol og rygning. Der kommer nye og yngre kræf-

En fornuftig overvejelse fra virksomhedernes side, mener mandeforsker og lektor Kenneth Reinicke, Roskilde Universitets Center - Der har igennem de senere år været mere og mere fokus på seksuelle krænkelser af vidt forskellig art. Hvis man som kunde kommer ind på et værksted med pigekalendere, så kan både mandlige og kvindelige kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere føle sig udsat for noget, de ikke ønsker. Og man kan vel

“

MAN KAN VEL GODT SPØRGE SIG SELV, HVORFOR DER SKAL VÆRE NØGENBILLEDER PÅ EN ARBEJDSPLADS? Mandeforsker Kenneth Reinicke

godt spørge sig selv, hvorfor der skal være nøgenbilleder på en arbejdsplads? Det er flere virksomheder nok blevet bevidste om senest med MeToo-kampagnen, siger mandeforskeren.

En enkelt kalender skader ikke Mekaleika i Lunderskov er en af de virksomheder, hvor svendene stadig kan få lov at hænge årets kalendere op fra forskellige leverandører. Og kalenderne bliver nærstuderet inden ophængning. - Jeg bad svendene rydde op på væggene for et år siden. Efterhånden hang der

Ingen nøgne damer på Wila! Lars Lauridsen har et klart forbud.

nøgne kvinder hele vejen rundt på alle vægge i øjenhøjde. Det var de smukkeste kvinder fra de sidste 15-20 år, der var blevet udvalgt af svendene. Det var for meget. Så sender vi et forkert signal til kunderne. Men en enkelt kalender kan jeg sagtens leve med. Det hører til kulturen, siger direktør Kim Schmidt. Spørgsmålet er så, hvor mange kalendere der bliver at vælge imellem fra leverandørerne. Hos Hjorths Maskinservice giver Karl Emil Hjorth ikke pigekalenderen mange års levetid som markedsføring. - Jeg synes, at det er en forkert vej, vi går. Men udleveringen af pigekalendere får en ende fra min virksomheds side, det er jeg ikke i tvivl om med kundernes reaktioner. Måske ikke i 2019, men så formentlig året efter, siger en lidt ærgerlig virksomhedsejer med over 15 års tradition for at levere dame-drømme til svendene.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

KUNDERNE SIGER NEJ TAK TIL MINE PIGEKALENDERE I 15 år har Karl Emil Hjorth gratis delt pigekalendere ud til sine kunder på værksteder og virksomheder. I år har han halvdelen tilbage i kassen. Virksomhederne takker nej. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

I 25 år har Karl Emil Hjorth drevet sin egen lille 1-mands virksomhed med reparation af værkstedsmaskiner på Sjælland. I mindst 15 år har han hver eneste efterår haft pigekalendere med til kunderne med firmanavnet Hjorths Maskinservice. Svende og virksomhedsejere har med glæde taget imod, pakket kalendere ud og hængt dem op på væggene for at

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

kunne kaste et blik på de smukke former, når arbejdet var ved at være for hårdt eller kedeligt i dagens løb. Adskillige virksomheder har endda haft flere års bedste billeder udvalgt til en ”wall of fame” for de flotteste.

Forbud fra ledelsen I år har Karl Emil pludselig halvdelen af de 100 indkøbte kalendere tilbage i en kasse i firmabilen her i forsommeren. Det er et irritationsmoment, når nu kalenderne er købt som en markedsføring af virksomheden. Og snart kan det være slut med uddelingen.

“

DET ER IKKE SVENDENE, DER SIGER NEJ TAK TIL PIGERNE! DET ER LEDELSEN.

- Det er ikke svendene, der siger nej tak til pigerne! Det er ejerne, direktøren, ledelsen, der stopper den tradition. Der er simpelthen sket en holdningsændring. Lige pludselig kan man åbenbart ikke tåle at se nogle flotte piger i bar figur mere. Men jeg oplever da flere svende, der gerne vil have en kalender med hjem i stedet, siger Karl Emil Hjorth med et grin.

I en årrække sendte han kalenderne direkte ud til kunderne. Med de stigende portopriser har maskinreparatøren valgt at tage kalenderne med ud og personligt udlevere kalendere til ophængning. Derfor har han også hørt mange forskellige begrundelser for at takke nej til pigekalenderne. - Jeg tror, at vi er ved at blive mere og mere snobbede. Pludselig mener ledelserne, at folk kan blive stødt over at se sådan en kalender. Nogle er også bange for, at udenlandske kunder og besøgende ikke kan lide at se sådan en kalender – og så siger de nej tak især på de større værksteder. - I de mindre værksteder er det nemmere at komme af med kalenderne, siger Karl Emil Hjorth.

Stop for kalenderne - Jeg synes, at det er en forkert vej, vi går. Men udleveringen af pigekalendere får en ende fra min virksomheds side, det er jeg ikke i tvivl om. Måske ikke i 2019, men så formentlig året efter, siger en lidt ærgerlig virksomhedsejer med over 15 års tradition på området.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

PIGEKALENDEREN ER EN DEL AF KULTUREN HER PÅ VÆRKSTEDET

Årets pigekalender bladres ivrigt igennem på værkstedet. Her smed Jørn Schmidt og Dennis Jensen.

Det er dejligt lige at kunne kaste et drømmende blik på en skønhed med former, når arbejdet bliver hårdt og kedeligt. Det mener svendene på virksomheden Mekaleika. Mester Kim Schmidt tillader en kalender til hver afdeling. TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Imens gnisterne flyver om ørene på smed Jørn Schmidt under slibning af et rør, så smiler den letpåklædte brunette fra kalenderens maj-side forførende ned fra væggen hos Mekaleika i Lunderskov. Hver afdeling har sin kalender her på virksomheden, hvor indehaver Kim Schmidt ser de kendte kalendere fra leverandørerne som en del af værkstedskulten. - Jeg bad svendene rydde op på væggene for et år siden. Efterhånden hang der nøgne kvinder hele vejen rundt på alle vægge i øjenhøjde. Det var de smukkeste kvinder fra de sidste 15-20 år, der var blevet udvalgt af svendene. Det var for meget. Så sender vi et forkert signal til 8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

kunderne. Men en enkelt kalender kan jeg sagtens leve med. Det hører til, siger Kim Schmidt.

Far kom med pigekalenderen Dennis Jensen fik som 12-13-årig sin første pigekalender af sin far, der var langturschauffør. Siden har han været fast fan af leverandørernes kalendere med barm og baller. Og på hans eget kontor derhjemme hænger der også altid en aktuel pigekalender. - Når man står her på arbejde og skal bore en række ens huller, så er det lidt hyggeligt lige at kunne kigge op og tænke på noget andet end kedeligt arbejde. Det kan da gøre arbejdsdagen lidt nem-

mere at komme igennem, siger Dennis Jensen med et skævt smil og kigger op på den topløse skønhed på væggen ved hans arbejdsplads. Kalenderne har sælgere fra forskellige leverandører med i bilen ud til kunderne igennem efteråret. Og på Mekaleika bliver kalenderne bladret ivrigt igennem i den periode, imens svendene diskuterer, om der er måneder, der skal springes over – og om der er måneder med specielle modeller, som skal have lov at hænge to måneder. De yngste er de mest ivrige i de diskussioner. Ingen må bladre med beskidte fingre – skønhederne skal ikke smudses til.

- Sådan en kalender er vel en slags appetitvækker. Men så længe man bare samler appetit ude, så sker der vel ikke så meget ved det. Men nogen gange kunne man da godt ønske, at man var 25 år igen, griner Jørn Schmidt, imens han sammen med kollegaen bladrer igennem en kalender på værkstedsbordet.

Nej til dame-tapet Efter sidste års oprydning på væggene har Kim Schmidt besluttet sig for en klar linje med enkelte aktuelle kalendere fra leverandørerne. - Kalenderne har jo været en del af kulturen helt siden, jeg selv var i lære. Dengang drak man i arbejdstiden og måske også på vej hjem til fyraften. Og så hørte der damesnak og bare kalenderdamer til. Tiden har ændret sig, men jeg vil ikke til at lave forbud. Øl i arbejdstiden er det selvfølgelig helt slut med. Pigekalenderne hører sig stadig til i et værkstedsmiljø, men væggene skal ikke være tapetseret. Så bliver signalet forkert, siger Kim Schmidt.

Hvorfor ikke en mandekalender? Hos Mekaleika styrer Tina Jespersen alt administration og økonomi. Hun er eneste kvinde blandt de 10 medarbejdere hos smedevirksomheden tæt ved Kolding. Hvad siger man som kvinde til afklædte kvinder på væggene i produktionen? - Jeg ser overhovedet ikke kalenderne mere. Det er bare en del af miljøet, og det generer mig heller ikke. Men nogle gange har jeg da joket med, at vi burde have en kalender med mænd. Men det er svendene nu ikke enige med mig i, griner Tina Jespersen.

Kim Schmidt vil ikke forbyde pigekalenderne.

EN LÆKKER STEG TIL ARBEJDET Mandeforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitets Center, forklarer, hvorfor håndværkere så gerne vil se nøgne damer i arbejdstiden. Mænd er jo storforbrugere af porno i forhold til kvinder. Overordnet handler det ganske enkelt om, at mænds seksualitet er visuel og instrumentel. Derfor vil nogle mænd også gerne på arbejde se en kalender med nøgne kvinder – og tale med kollegerne om, hvad de ser. Kulturelt er det nok mere accepteret at hårdtarbejdende folk ”har brug for” at kunne se på noget godt i løbet af en hård fysisk dag. Der har igennem tiderne næppe hængt ret mange pigekalendere i Finansministeriet. I værkstedskulturen er der mere kutyme for at snakke om kvinder eksempelvis ud fra en pigekalender.

“

I MINDRE VIRKSOM HEDER TROR JEG, AT DE NØGNE PIGER PÅ KALENDERNE VIL OVERLEVE. Hvorfor er kalenderen på retur? Der har igennem de senere år været mere og mere fokus på seksuelle krænkelser af vidt forskellig art. Hvis man som kunde kommer ind på et værksted med pigekalendere, så kan både mandlige og kvindelige kunder og samarbejdspartnere føle sig udsat for noget, de ikke ønsker. Og man kan vel godt spørge sig selv, hvorfor der skal være nøgenbilleder på en arbejdsplads? Det er flere virksomheder nok blevet bevidste om senest med MeToo-kampagnen

Få tast på din mobil – så har alle adgang til internet-porno. Hvad er der galt i en mere uskyldig ka-

lender på en værkstedsvæg? Her skal man se på den skarpe opdeling imellem arbejdsliv og privatliv. Hvad du gør i din fritid, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke blande sig i. Men hvor meget hører en pigekalender hjemme på en virksomhed? Hvor sjovt er det eksempelvis for en kvindelig ansat at komme på arbejde og se på marts-pigen med kæmpebryster på væggen? En virksomhed sender nok et signal om mere bevidsthed, når de ikke accepterer pigekalendere på virksomheden.

Bliver det MeToo-kampagnen, der i sidste ende tager livet af kalendere med nøgne kvinder? Specielt med MeToo-kampagnen er der kommet opmærksomhed på alt, der kan virke krænkende og dehumanisering for kvinder. En pigekalender gør jo en kvindekrop til et objekt. Jeg sidder netop og skriver en bog om MeToo. Spørgsmålet er, om den resulterer i en proces, der for alvor forandrer vores liv og holdninger eksempelvis om kvinder som objekter. I mindre håndværksvirksomheder tror jeg, at de nøgne piger på kalenderne vil overleve. På den type mandearbejdsplads er der en tilgang og en jargon, der vil kunne holde kulturen og traditionen i live, hvis kunderne ikke møder nøgenbilleder og begynder at reagere negativt.

JAN

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

Würth vurderer selv deres kalendere til at have et kunstnerisk niveau. Her er septembers ”kunstner”.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

TOPMODELLER SMIDER TØJET FOR WÜRTH Topmodeller, lækre billeder og hvide strande. Leverandøren Würth uddeler 750.000 kalendere til kunder i 60 lande – både kalendere med piger og mænd. De loyale kunder hos Würth i Danmark kan hvert år vælge imellem en pigekalender, en mandekalender eller en kunstkalender. De fleste vælger pigekalenderen med internationale topmodeller, der i 2018 var fotograferet af en New York-fotograf på Bahamas. Til forskel fra andre aktører oplever Würth ikke faldende interesse. - Vores pigekalender udstråler den høje kvalitet, som vi gerne vil have vores virksomhed forbundet med. Vi er på et kunstnerisk niveau. Kalenderen er en årlig gimmick, som vores kunder efterspørger. Vi har over 10.000 eksemplarer, som vores konsulenter kan uddele, men efterspørgslen er faktisk større, siger markedsdirektør Mads Bach Dolberg. Würths pigekalender blev udgivet første gang i 1984. Siden da er den eksklusive vægkalender blevet foræret til udvalgte kunder og samarbejdspartnere verden over, og i dag har den nærmest ikonisk status blandt de heldige virksomheder med gode Würth-forbindelser.

10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

“

VI TØR GODT STÅ VED VORES PIGEKALENDERE. Topmodeller som kalender piger Kalenderne uddeles personligt af virksomhedens konsulenter og sælgere på deres vej rundt til 30.000 danske kunder. Siden 2003 har Würth også kunnet tilbyde interesserede en decideret mandekalender med imponerende biceps og maver med ”six pack”. Mandeudgaven uddeles der 1.500 eksemplarer af om året – og så lige 500 stk. med kunst som motiver. Kalenderens billeder, som siden 1993 primært er taget på fantastiske strande, har en særlig drømmeagtig kvalitet, som virker magnetisk på blikket. Det er nok derfor, at værksteder og håndværksvirksomheder over hele verden år efter år tildeler kalenderen en helt særlig plads. Den unikke kvalitet betyder også, at verdens smukkeste topmodeller gerne poserer på billederne.

Den første topmodel, man kunne se i kalenderen, var Claudia Schiffer i 1999.

Vi er ikke berøringsangste - Selvfølgelig overvejer vi løbende vores kalendere. Men man skal også passe på, at man ikke bliver berøringsangst. Vi har aldrig oplevet negative reaktioner, tværtimod, og man skal passe på, at man ikke stopper en tradition, som glæder det helt store flertal, fordi der er nogle få, som ser anderledes på det. Vi tør godt stå ved vores kalendere, siger markedsdirektør Mads Bach Dolberg. Würth har lagt samtlige 34 års kalendere ud på sit website, så man kan bladre sig igennem årtiers måde at fotografere kvinder til mandearbejdspladser.

FAKTA: Würth-kalenderen: Udkommet siden 1983 Udkommer i 750.000 eksemplarer i 60 lande 10.500 i Danmark til loyale kunder 1.500 mandekalendere 500 med kunstmotiver wuerth.com/modelkalender

det er skruen uden

Gør en ende på unødvendige køreture Lad os tage køreturen, og få mere tid til den gode løsning med Fastbox. solar.dk/fastbox #7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

DE KORTE NYHEDER GLADE ELEVER PÅ ERHVERVSSKOLERNE Ligesom i de to tidligere målinger af trivsel på erhvervsskolerne viser dette års måling en stor tilfredshed med uddannelserne. Især elevernes velbefindende er højt. De lavest resultater i undersøgelsen handler igen i år om de fysiske rammer på skolerne. På Industriteknikeruddannelsen trives næsten 90 pct. af eleverne på skolen, men kun 60 pct. er tilfreds med de fysiske rammer. Tendensen med, at unge med virksomhedspraktik i højere grad trives på uddannelsen end unge i skolepraktik, fortsætter også.

56.000

FLERE ANSATTE I MINDRE VIRKSOMHEDER Fra 2009 til 2016 steg antallet af fuldtidsansatte mest i mindre virksomheder – 56.000 i alt. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. I samme periode reducerede gigantvirksomhederne sammenlagt med over 10.500 medarbejdere. En af analysens hovedkonklusioner er altså, at når det kommer til jobskabelse, så er det virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, der fører an. Men dette førerskab handler også om antallet af små virksomheder. Næsten 110.000 af Danmarks knap 113.000 virksomheder har mindre end 50 ansatte. Derfor ligger deres procentvise ansættelses-vækst på omkring en halv procent. Den største procentvise vækst i fuldtidsjob findes i stedet hos de virksomheder, som har mellem 250 og 500 ansatte. De er vokset med 10,4 pct. i samme periode.

1.000 KRONERS FORSKEL PÅ AFFALDSGEBYR Kommunernes opkrævning for erhvervsaffald varierer årligt fra 0 kr. til 1.040 kr. Det viser en opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet. Mens otte kommuner har valgt at finansiere erhvervsaffaldsgebyret over skattebilletten og dermed ikke har noget gebyr, varierer resten fra 80 kr. i Stevns kommune til de 1.040 kr. i Albertslund. Generelt er hovedstadskommunerne dyrest, mens de lidt lavere priser især findes i Region Midtjylland. 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

MENTORVIRKSOMHEDER SØGES TIL PRODUKTIONSTEKNOLOGER De studerende, der kommer fra gymnasiet og nu går på produktionsteknolog-uddannelsen, er stærke teoretisk. De savner til gengæld nogle håndværksmæssige kompetencer. Derfor har Arbejdsgiverne og Teknisk Landsforbund i samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt” indsættes efter ”Landsforbund besluttet at etablere en mentorordning for dem. I mentorordningen kan de studerende få mulighed for fire til fem læringsbesøg i en virksomhed. Her kan den studerende – uden direkte at arbejde i virksomheden – få større forståelse for produktionstekniske forhold i praksis. Virksomheder med interesse i mentorordningen kan kontakte uddannelseschef Finn Kyed i Arbejdsgiverne for nærmere information.

KUN SEKS VINGE-RAMTE FUGLE PÅ FIRE ÅR Et stort britisk studie om fugles kontakt med havvindmøller har efter fire år kun noteret seks kollisioner. Det skriver Environment Analyst. 12.131 fugles aktivitet blev ved hjælp af et multi-sensor-system registreret i havvindmølleparken ved Kent i det sydlige England. Over 600.000 videoer blev derefter analyseret. Det viste sig, at kun seks af fuglene ramte turbinerne. Projektet har vindmølleudviklere samt statslige institutioner i England bag sig. Formålet var at undersøge havvindmølleparkers reelle indflydelse på havfugle. Resultaterne forventes at hjælpe den britiske regering til at udvikle endnu flere havvindmølleparker.

TEST: HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? Indenfor udnyttelse af ressourcer er cirkulær økonomi den næste megatrend. Nu har DTU udviklet et digitalt værktøj, hvor du kan teste din virksomheds parathed. Cirkulær økonomi handler om at genbruge og genanvende så mange ressourcer som muligt – og har samtidig potentielle besparelser

i sig. Industriens Fond har støttet projektet med 3,5 mio. kr., fordi de mener, at potentialet er stort, hvis virksomhederne formår at gribe de nye muligheder. Værktøjet er til rådighed for alle. Det kræver blot, at man opretter sin virksomhed på my.matche.dk og besvarer 30 spørgsmål.

AUTOMATIONSTEKNOLOG I HEDENSTED ELLER FREDERICIA

Industri og håndværk – de to begreber bliver i fremtiden igen en integreret del af Arbejdsgivernes logo. Det er besluttet af hovedbestyrelsen og blev på generalforsamlingen præsenteret for deltagerne.

Fra august kan erhvervsakademiuddannelsen i automationsteknologi tages i Hedensted eller Fredericia. Uddannelserne er dog stadig administreret under de større erhvervsuddannelsesplatforme i Randers og Odense. De to nye uddannelsessteder er en konsekvens af regeringens uddannelsesudflytning. Lokalerne i Hedensted er netop faldet på plads. Her skal Automationsteknolog kunne læses i tidligere fabrikslokaler i et tættere samarbejde med virksomheder end andre steder. Det skriver Horsens Folkeblad. (Arkivfoto SDE, Odense)

FØRSTE VINDMØLLEPARK UDEN STØTTE I NORDEN Højt mod nord i Finland kommer den første vindmøllepark i Norden uden statsstøtte. Den kommer til at bestå af fem vindmøller med en samlet kapacitet på 21 megawatt. Det skriver Børsen. Det er det finske vindmøllefirma Tuuliwaati, der står bag parken, som kommer til at ligge i det vestlige Finland. Hvis alt går efter planen, vil vindmølleparken komme i drift i løbet af 2019.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

EKSPERTER VURDERER STÅLMARKEDET Stål er i fokus på verdensscenen i 2018 med den nye amerikansk straftold. Og stålpriserne spiller ind på hverdagen og økonomien hos flertallet af vores medlemmer. Derfor har redaktionen bedt to danske eksperter give deres vurdering af stålmarkedet nu og de kommende måneder. Den ene er Kim Holst, adm. direktør i Stålforeningen, som ser markedet fra en overordnet synsvinkel. Den anden er Brian Arnholm Alexis fra Lemvigh-Mül-

ler, der ser på markedet med leverandørbriller. Stålmarkedet er påvirket af en lang række komplekse forhold. Derfor bringer

vi også en faktaboks med forklaringer på centrale begreber, så alle kan læse med. Arbejdsgiverne vil i fremtiden følge udviklingen og efter behov analysere stålmarkedet for magasinets læserne.

DIN EKSPERT BRIAN ARNHOLM ALEXIS Head of SCM & KAM Operations Lemvigh-Müller

KØB DET STÅL DU HAR BRUG FOR Bruger din virksomhed stål? I så fald gætter jeg på, at du er spændt på konsekvenserne af den importtold for stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico på henholdsvis 25 og 10 pct., som USA’s præsident, Donald Trump, har indført. Usikkerheden har sendt friske råd om at købe eller vente i høj kurs. Men de er svære at finde, selv om stålmarkedets aktører om nogen er vant til at agere i et dynamisk miljø og hurtigt indkalkulere politiske udviklingstendenser i deres analyser. Derfor havde den amerikanske importtold også indflydelse på stålpriserne, allerede inden den var en realitet. 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Op til at Donald Trump traf sin beslutning, så vi, at alene truslerne om en importtold havde mærkbare konsekvenser. For eksempel satte Spanien sin omfattende eksport af stålbjælker til USA i bero og søgte andre afsætningskanaler. Det førte til et lille prisfald herhjemme. Mens disse linjer skrives – i begyndelsen af juni – er fronterne trukket skarpt op. EU’s handelskommissær, svenske Cecilia Malmström, kalder den amerikanske stål- og aluminiumstold for protektionistisk og i strid med WTO’s regler, mens den britiske premierminister Theresa May i en samtale med Donald Trump kaldte tolden ubegrundet og dybt skuffende. Det afgørende spørgs-

mål er imidlertid, om det modtræk, EU har bebudet i form af punkttold på en række udvalgte amerikanske varer, vil få præsidenten til at ryste på hånden. Bundlinjen er, at ingen kan forudse, om der bliver handelskrig eller politisk forbrødring. Begge dele kan være en realitet, når du læser dette. Men handelskrig eller ej er de fleste stålbrugere nok bedre tjent med at bruge energien på at passe og udvikle kerneforretningen frem for at spekulere i prisudviklingen. Derfor er mit snusfornuftige råd at købe det stål, du har brug for i din produktion. Og så i øvrigt afvente udviklingen.

DIN EKSPERT KIM HOLST Adm. direktør Stålforeningen

HAR DU RÅD TIL TRUMP? USA har nu, igennem Section 232, indført et toldtillæg på import af stål og aluminium, hvilket også fra den 1. juni gælder fra EU. Den danske eksport af disse varer til USA er meget begrænset, hvorfor vores primære bekymring nu går på, hvilken effekt det får for den danske stålog metalforbrugende industri. Både i form af usikre forventninger til markedsprisen, øget administration samt ikke mindst højere slutpriser på de færdige produkter og dermed svære konkurrence imod færdige produkter direkte fra fx Kina. Kombinationen af overproduktion af stål og en kædeeffekt med toldtillæg giver simpelthen en større uforudsigelighed, der gør det svære at indgå langvarige aftaler – uden forbehold. Historisk har den danske holdning været, at vi skal passe på med at indføre politiske beslutninger til påvirkning af markedspriserne. En holdning Stålforeningen deler. Som stålindkøberen ved, så er det svært nok at forudse markeds-

280

PRISINDEX

2016 = 100

260

KVARTOPLADE

240 220

GALV. COILS

200

V.V. COILS Skrot

180 160 K.V. COILS

140

Stangstål

120

Bjælker

100 80

2016 jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

2017 jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

2018 jan

feb

mar

apr

maj

Kilde: Lemvigh-Müller A/S

priserne 3-6-9 måneder ude i fremtiden selv uden politiske begrænsninger som US safeguards og EU antidumpingtold, der endda kan virke med tilbagevirkende kraft. Sidste gang, USA indførte lignende tiltag på stål, var i 2002, hvor mere end 200.000 industriarbejdere mistede jobbet. Den nye situation kan endda blive markant værre, eftersom handel med Canada og Mexico ikke var omfattet i 2002. En mulig risiko er derfor, at vi ser politiske indgreb og toldændringer i takt med arbejdsløse industriarbejdere i

FAKTA

USA. Prisen på stål i USA er allerede steget, hvilket gør amerikanske produkter dyrere selv inden tillægget fra de modsvarende EU Safeguards den 20. juni 2018. På kort sigt kan det i stedet tænkes, at importen til EU stiger, hvorefter der indføres EU safeguard og måske antidumpingtold. Tidligere har det samlet betydet højere priser i EU, men vi håber på en sommer, hvor branchen får mulighed for at fokusere på produktion i stedet for at vurdere toldsatser.

Anti-dumping

Anti-subsidy

Antidumping er EU’s værn mod billige varer uden for EU. Varer, som skønnes at blive solgt for billigt til EU, kan pålægges en importtold, som kan være alt fra 10-300 pct. Der er pt. 43 igangværende undersøgelser med mulig ny importtold samt en lang række eksisterende importtolde på stål- og metalområdet. Section 232 er USA’s værn mod billigt stål fra især Kina. Fra den 1. juni omfatter det også stål og aluminium fra EU med flere. Importtolden er 25 pct. på stål og 10 pct. på aluminium. Safeguard. Ligesom section 232 er USA’s værn, har EU offentliggjort et tilsvarende modspil i form af 25 pct. tillæg på 184 specificerede toldkoder.

Registreret men ikke igangsat Igangværende - aktiv undersøgelse

Igangværende - står stille Udløbet / afsluttet

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

KURSER

EFTERÅRETS KURSUSTILBUD 2018

AL EFTERUDDANNELSE

INDUSTRI/SMEDE

Sagkyndig, kursus i lovpligtig eftersyn af lastbilkran for medarbejdere

Sagkyndig - kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran for medarbejdere

Alle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets bekendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 27. august, Silkeborg

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

Tid og Sted: 5. september, Odense

Nye regler for El-installationer i bygninger NYHED Kurset tager afsæt i de nye regler for El-installationer, der trådte i kraft 1. juli 2017. Du bliver opdateret på gældende lovgivning for elektriske installationer og bygningstavler m.m.

Tid og Sted: 20. september, Odense

Eksplosiv viden om ATEX direktiver 1999/92EU sikkerhed og beskyttelse for medarbejdere, der kan blive udsat for potentiel eksplosiv atmosfære. 2014/34/EU lovgivning om materiale og sikringssystemer til brug i en potentiel eksplosiv atmosfære.

Tid og Sted:

24. september, Silkeborg

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Tid og Sted: 1.november, Odense

Certifikatkursus, flyvning med droner På kurset kommer man bl.a. ind på sikkerhedszoner, luftrum, flyvehøjde, muligheder og begrænsninger for både hobby- og erhvervsdrone m.m. Det er et krav, at man kan dokumentere mindst 5 timers praktisk erfaring.

Tid og Sted: 7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater NYHED

Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted:

26. september, Ringsted

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Håndværkerens Hygiejnediplom

Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Tid og Sted:

23. oktober, Odense

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

10. januar 2019, Odense

BYGGERI/VVS Regler for vandinstallationer i BR18 I BR18, der trådte i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsinstallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid og Sted: 23. august, Tåstrup

Tid og Sted: 9. oktober, Silkeborg

Tid og Sted: 11. oktober, Odense

Tid og Sted: 20. september, Odense

15. november, Ringsted

Visuel kontrol, svejsning Du får grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger, kvalitetsniveauer og almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted: 20. – 21. november, Aalborg

Risikovurdering og CE-mærkning under Maskindirektivet Kurset tager udgangspunkt i risikovurdering og risikonedsættelse af standarderne DS/ ISO 12100:2011 og DS/ISO 14121-2:2012, og den del af indsatsen på området Maskinsikkerhed.

>>> Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

Plastsvejsning af rør inden for VVS-området NYHED Dette kursus er en beskrivelse af hvilke krav der stilles til svejsning af plastrør. Vi går også på værkstedet, og prøver både at elektro- og stuksvejse PE og PP rør. Kurset er ikke certifikatgivende.

Tid og Sted: 25. september, Aalborg

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

26. september, Ringsted

27. november, Odense

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED

Tid og Sted:

6. december, Silkeborg

Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Vådrum, gulvvarme, skjulte samlinger

Tid & Sted:

På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering.

24. oktober, Odense

Tid og Sted: 10. oktober, Silkeborg

Brush Up på A-certifikatet

Tid og Sted:

Du får basisviden om mindre varmepumper, så virksomheden kan dimensionere, installere og servicere mindre eldrevne varmepumpeanlæg. Et kursus, der skal betås for at kunne blive optaget som medlem af VarmePumpeOrdningen.

30. – 31. oktober, Odense

Håndværkerens Hygiejnediplom Diplomet giver dig alt det, du har brug for at vide for at kunne arbejde kvalificeret i produktionsvirksomheder inden for fødevare, biotek og farmaci.

Tid og Sted: 23. oktober, Odense

Indregulering og service af ventilationsanlæg Du lærer om indregulering af nyinstallationer, de nødvendige målinger ifm. fejlfinding og service, målinger på testbænk og større in house-ventilationsanlæg m.m.

NYHED

Dette kursus er en opfriskning af reglerne for opstart af gasforbrugende apparater op til 135 KW.

VPO-kursus, basis varmepumpeteknik

Tid og Sted: 10.- 11. oktober, Aarhus

Blik, Tag og Facade, lær at udføre korrekt blikkenslagerarbejde

Styr på varmeinstallationer? Varmenormen DS 469:2013 er den norm, der er gældende, når man skal lave varmeanlæg i dag. Og ny bestemmelse i BR 18 Bygningsreglementet betyder, at normen er lovgivning. Krav og regler vil blive gennemgået.

Tid og Sted: 6. november, Taastrup

Tid og Sted: 7. – 9. november, Hans Christian Andersen Airport, Odense

Kurset indeholder en gennemgang af krav og regler ved tag- og facadearbejde.

Tid og Sted: 13. – 14. november, Odense

Tænk nye tanker – og skab endnu bedre resultater NYHED

Du får mentale værktøjer, som du kan bruge på jobbet omkring jeres arbejdsoppaver, så I sammen kan blive bedre til at realisere mål og effektivitet.

Tid og Sted: 15. november, Ringsted

F-gas kursus Du får en grundlæggende viden om F-gas, og vi kommer bl.a. ind på tæthedsprøvning, gasflaskers placering, apparatlære, mærkninger, ventilation m.m.

Tid og Sted: 22. november, Odense

Lovpligtige eftersyn af virksomhedens eget brandmateriel NYHED Medarbejderen bliver klædt på at at kunne udføre det årlige lovpligtige tilsyn med alt brandmateriel i egen virksomhed.

Tid og Sted: 10. januar 2019, Odense

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

VVS-GURU’EN GAV LOVOVERBLIK Leon Buhl fra Teknologisk Institut har i løbet af foråret indviet mange vvs’ere fra Arbejdsgiverne i ændringer af regler for vand, afløb og energi. I slutningen af maj var der kursus i Silkeborg. TEKST + FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

- En gang om måneden er jeg ude at fjerne stemmer i afløbene hos én af mine kunder, fortæller én af deltagerne på kursus i vand- og afløb i Silkeborg. De 19 øvrige deltagere griner, før Leon Buhl fra Teknologisk Institut går videre med undervisningen på den varme maj-dag. Grinet er tiltrængt. For det er lidt tungt stof at få styr på, hvornår vandnormen gælder, og hvornår den er blevet erstattet med BR18 i kombination med den kommende vejledning. Svaret er dimensioneringen. Kun når det gælder dimensionering af rør, står vandnormen stadig ved magt. Afløbsnormen er til gengæld stadig gældende.

Højvandslukke og vedligehold Men de mange vvs-installatører er også kommet på kursus for at få styr på konkrete ændringer. Fordi Leon Buhl er den, som har allerbedst styr på dem. En af dagens vigtigste ændringer er ophøjningen af drift og vedligeholdelsesbestemmelserne fra norm til lov. Selvom

PER MARZEC, EJER AF P. MARZEC VVS – KOLDING THOMAS SCHIØTT, AFDELINGSLEDER I GJØL VVS – ÅBYBRO

Hvorfor er du taget på kursus? - Jeg er taget på kursus for at få hævet mit vidensniveau lidt i forhold til love og regler.

Hvorfor er du taget på kursus? - Jeg er taget med for at høre de nye regler om vandinstallationer.

Hvad har du lært i dag? - Selvom det er lidt tungt stof med love og regler, får jeg et overblik over, hvad vi stadig kan bruge, og hvad vi kan smide ud af vores viden.

Hvad har du lært i dag? - Jeg har fået lidt bedre styr på, hvor jeg skal lede efter oplysningerne.

18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

vedligeholdelse længe har været en del af projektbeskrivelsen som vvs’er, skal alle lige skærpe sig på det punkt. Det samme gælder for højvandslukke – nu SKAL det udføres i overensstemmelse med tabellen fra afløbsnormen.

NILS JØRN PLOUGMANN, VVS-ANSVARLIG HOS STEELEXPERTS – HOLSTEBRO Hvorfor er du taget på kursus? - Jeg er taget på kursus for at blive opgraderet. I min verden er Leon Buhl tæt på at være en guru. Hvad har du lært i dag? Selvom der er meget, som er genkendeligt stof, er jeg blevet mindet om, at man overtager ansvaret for installationsfejl, som man burde have opdaget, ude hos kunderne.

DIN EKSPERT JEFF JENSEN Branchekonsulent, vvs T 6617 3333 E jje@arbejdsgiverne.dk

SIVENDE VAND GIVER DYRE SKADER De fleste kunder, der har oplevet en vandskade, ønsker ikke at stå i den situation igen. Det er dyrt og krævende for husejeren. Men antallet af skader stiger i disse år. Spørgsmålet er, hvad gør vi for at sikre vores bolig fremadrettet imod vandskader. Heldigvis er der flere muligheder på markedet. Ved installering af lækagesikringer og fugtmeldere kan man sikre sin ejendom. • Fugtmålere, som ved konstatering af fugt ved installationer, i skakte osv. elektronisk lukker for vandet via en afspærringsventil. • Elektroniske sikringer, der måler vandforbrug ved hjælp af vandmåler og afbryder flow, hvis det overstiger forindstillede værdier. • Fugtmålere tilsluttet alarm, som giver en akustisk alarm og sender besked via sms/mail.

Både bolig og erhverv Lækagesikringer er ikke kun en god ide på store erhvervsinstallationer men også i almindelige husinstallationer. Der er i dag løsninger på markedet, der kan sikre både fjernvarme- og brugsvandsinstallationen. Disse fungerer ved hjælp af målere og motorventiler monteret på installationen, som kombineret med en styreboks kan sikre mod følgeskader ved såvel udsivninger som rørbrud ved at afbryde vand til førelsen. Typisk vil man i styreboksen kunne indstille på en række parameter,

så løsningen bliver skræddersyet til ens behov og sikkerhed.

To typer skader Vandskader på bygninger er opdelt i to typer: • Siveskader opstår langsomt, og man oplever, at der begynder at trænge vand ud fra en samling eller på et rør. Der er oftest tale om, at der kun løber ganske lidt vand ud. Grundet den svære detektion på siveskader kan der være store skader på bygningen til følge som eksempelvis skimmel og råd. • Pludselig opstået. Ved denne type skade er der sjældent nogen form for advarsel. Skaden kan ske som følge af overbelastning eller muligvis uheldigt materialevalg. Skader kan her være på både inventar og bygningen.

Rabat ved sikring Ifølge forsikring og pension har der været en stigning i vandskader de senere år. Der var i 2014 vandskader, som skyldes skjulte rør for 963.396.000 kr., og i 2016 skader for 1.534.003.000 kr., hvilken er en stigning på 59 pct. over to år. Forsikringsbranchen støtter op om tiltag, der kan reducere antallet af vandskader og reducere erstatningsudbetalingerne. Lækagesikringssystemer i forbindelse med vand- og varmeinstallationer mindsker omfanget af vandskader som følge af lækage og dermed i det hele taget risikoen for større vandskader.

Derfor giver mange forsikringsselskaber en præmierabat, hvis der installeres en sådan.

Krav om autorisation Der er ved montering af lækagesikringer på vandinstallationer krav om autorisation. Jf. BR18 § 419 stk. 3. skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysninger om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Her har vvs’erne en mulighed for at tilbyde serviceaftaler på de monterede lækagesikringer.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

SÆNK EL-AFGIFTEN SÅ BOOMER VARMEPUMPERNE På Midtsjælland sælger Gyrstinge VVS fire pillefyr for hvert varmepumpeanlæg. Kun lavere el-afgift kan starte et boom på varmepumper, er erfaringen. TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Roskilde Dyrskue er meget andet end heste, grise, køer og får. Hovedparten af de 90.000 besøgende over tre dage kommer for at opleve og opsøge ting, der har med meget andet end landbrug at gøre. Eksempelvis et nyt varmeanlæg til huset derhjemme. Igen i år har Gyrstinge VVS fra Ringsted booket en stand på 250 kvadratmeter – og forrest står varmepumperne. - Vi har budgetteret med at sælge omkring 100 pillefyr i år og 30 varmepumper med luft til vand. Netop varmepumperne vil vi gerne have meget mere gang i salget af, men ofte falder kundernes valg på pillefyret på grund af en 30 til 40 procent billigere pris på etableringen. Det giver en hurtigere tilbagebetaling for vores kunder på landet langt fra fjernvarmenettet, siger indehaver Niels Olsen fra Gyrstinge VVS.

- Mit ønske ville være et fald på 50 øre per kWh. Det ville flytte markedet for varmepumper for alvor, vurderer Niels Olsen.

Lav oliepris et problem Gyrstinge VVS har specialiseret sig inden for installation og service af varmeanlæg

“

MEN RIGTIG MANGE HERUDE HOLDER FAST PÅ DERES GAMLE OLIEFYR.

og har mange års erfaring på feltet. På virksomheden i Gyrstinge ved Ringsted er der i deres showroom installeret sol, varmepumpe, pillefyr og gas, så kunderne kan få syn for sagen, når oliefyret eller et pillefyr skal udskiftes. - Men rigtig mange herude holder fast på deres gamle oliefyr. Prisen har været lav i en lang periode, og selvom der er penge blandt folk for tiden, så er der nok andre ting, som kunderne hellere vil bruge deres penge på end et varmeanlæg. Varmepumpen kan være betalt tilbage på seks til syv år, og det er en god forretning, synes jeg. Men åbenbart ikke god nok, siger Niels Olsen. LÆS OGSÅ Minister: Gå efter varmepumpemarkedet på side 27.

Dyrskuet vil vise interessen Virksomheden med 14 ansatte har været med på dyrskuet i tre årtier. Det er rent faktisk Gyrstinge VVS største indsats inden for marketing set over hele året. Der sker meget få direkte salg i teltet på græsmarkerne, men der er mange aftaler med hjem om besøg og tilbud. - Når vi har været på Roskilde og mødt mange, mange besøgende, så kender vi temperaturen på kundernes holdning til vores forskellige anlæg inden for grøn og vedvarende energi. Vi har måske 70 aftaler med hjem, der ønsker kundebesøg. Det bliver spændende at se, om vi for alvor kan vokse på varmepumper i år, men min oplevelse er, at kunderne lige nu afventer mulighederne i det kommende energiforlig. 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Et stort showroom gør det muligt for kunder at sammenligne varmeanlæg – og Niels Olsen tror på varmepumperne i de kommende år

Læksikring er en vandtæt investering Dantaet beskytter bygninger mod vandspild og store vandskader og de meget mærkbare følger heraf. Herved mindskes ulemperne for såvel ejer som lejer.

    

Få eller slet ingen skader ved rørbrud og sivninger Fuld overvågning døgnet rundt, året rundt Ejendommens grønne profil styrkes ved mindsket vandspild Reduceret forsikringspræmie og selvrisiko Mulighed for alarmtilslutning

DanTaet læksikring – en vandtæt investering

Dantaet A/S · Højmevej 36-38 · DK-5250 Odense SV · Tel: +45 63 17 45 00 · Fax: +45 63 17 45 01 · #7 Mail: dantaet@dantaet.dk · www.dantaet.dk - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

FRA STALDSERVICE TIL EKSPORTVIRKSOMHED Som et led i sin rejse fra primært at reparere staldinventar til at være en stærk spiller i levering af agro-maskiner skifter JH Staldservice navn til JH AGRO. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN

- Vi har en solid kundekreds på markedet for reparation af maskiner og inventar i stalden, men det er ikke i staldservice, vi ser væksten fremover, siger direktør i JH AGRO A/S, Lars Rahbæk. Virksomheden har netop skiftet navn fra JH Staldservice.

er der i øjeblikket gode støttemuligheder til effektive og miljørigtige anlæg og maskinløsninger. JH AGROs produkter passer perfekt ind i det system. - I øjeblikket giver vi tilbud i England og Irland hver uge, fortæller Lars Rahbeæk.

Derimod ligger JH AGROs primære vækstpotentiale i deres to hovedprodukter; et gylleforsuringsanlæg og et automatiseret strøanlæg til stalde. Lars Rahbæk ser store muligheder i strøanlægget: - Vi tilbyder en ret komplet løsning, som kan fungere til både kvæg, grise og fjerkræ, forklarer han.

Han understreger dog, at det ikke betyder, at JH AGRO vil stoppe med at fungere som staldservice-virksomhed. - Vi vil gerne opretholde vores gode kundekreds. De mange servicebesøg i staldene bidrager også med den know-

Desuden lancerer virksomheden i disse dage et nyt styringssystem, så skinnerne i staldloftet, som strø-maskinerne kører på, kan have flere maskiner i gang samtidigt. - Det betyder, at én maskine kan strø foder, mens en anden samtidig kan fordele strøelse i stalden, fortæller Lars Rahbæk.

Britisk modernisering gavner JH AGRO Virksomheden har især store forventninger til det tyske og britiske marked. I England ønsker regeringen at modernisere den forældede landbrugssektor. Derfor

Lars Rahbæk er fra januar ny direktør i JH Agro, som netop har ændret navn fra JH Staldservice. Navneskiftet er sammen med et voksende fokus på eksport en del af den turn around, som han er ansat til at gennemføre. 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

how, som gør os i stand til at udvikle nye og eksisterende produkter. JH AGRO har under navnet JH Staldservice eksisteret siden 1983, hvor Jørgen Hyldgaard startede virksomheden. Efter en konkurs i slutningen af 2016 kom en stærk lokal investor på banen, så virksomheden kunne bevares. Der er i dag 25 ansatte, og virksomheden har sit hovedkontor i Holstebro.

NAVNESKIFTE KRÆVER MEGET – MEN GEVINSTEN ER DET VÆRD Medarbejdere, kunder, leverandører. Biler, emails, skilte. Det er ikke bare lige en bestyrelsesbeslutning at skifte navn. Det kræver omfattende projektstyring. Det er direktør i JH AGRO A/S – som netop officielt har skiftet navn fra JH Staldservice A/S – Lars Rahbæk, meget bevidst om. Han er projektleder på navneskiftet. - Vi har lagt en detaljeret projektplan, så processen bliver kontrolleret, og vi ikke glemmer noget, forklarer Lars Rahbæk. Udover at navnet er blevet skiftet hos Erhvervsstyrelsen, skal både medarbejdere, leverandører, kunder og forretningsforbindelser have klar besked, så det for eksempel ikke går galt med fakturaerne. Da JH AGRO har været det

anvendte navn ved eksportforretninger, slipper virksomheden for at ændre noget i udlandet. Også forsikringsselskabet og banken skal informeres, inden de mere lavpraktiske ændringer skal sættes i værk. Et nyt logo og en sammenhængende identitet skal designes. Montørbilerne skal have nye klistermærker, brevhoveder og emailsignaturer skal rettes, og nye skilte skal sættes op.

God anledning til opdatering

- Navnet JH Staldservice fungerer slet ikke i udlandet. Det er også meget vanskeligt at lave branding og kommunikation med flere identiteter, siger han. Derudover er omfavner navnet ”staldservice” ikke firmaets produkter særligt godt. Selvom de fortsætter med at reparere maskiner og inventar i stalde, så er det ikke der, det fremtidige vækstpotentiale ligger. - Så det en god anledning til at få opdateret vores logo og visuelle identitet til noget tidssvarende, konstaterer han.

Alligevel er Lars Rahbæk ikke i tvivl om, at det er indsatsen værd.

EVA

- JEG SÅ EN USLEBEN DIAMANT Lars Rahbæk startede fra årsskiftet som ny direktør. Han blev tiltrukket af de mange muligheder for vækst i den relativt lille virksomhed. - Der er et kæmpe potentiale. Jeg er ansat til at lave et omfattende turn-around, som på den lange bane skal mangedoble omsætningen. Bag sig har Lars Rahbæk mere end ti års erfaring som virksomhedsleder. Blandt andet har han været direktør i Biomar A/S i Brande, hvor de solgte fiskefoder med en omsætning på omkring en milliard. Desuden har han været direktør hos FREA A/S, hvor han var med til at etablere et unikt anlæg til opdræt af ørred. - Jeg er ansat for mine lederevner, men også fordi jeg har en kommerciel baggrund, så jeg kan være med til at understøtte salget i de kommende år.

VIRKSOMHED: JH AGRO A/S og JH Bioenergi A/S. Placering: Holstebro Ansatte: 25 Direktør: Lars Rahbæk Primær forretning: Staldservice, strøningsanlæg og gylleforsuring Web: jhagro.com

EVA

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

Topstyring! sagde Leif Kjeldahl om hovedbestyrelsens kontingentforslag.

SKEPTIKERE STOPPEDE FORSLAG OM MODERNISERING En række bekymrede lokalafdelinger spændte ben for nyt kontingentværktøj beregnet til at hindre medlemsflugt og forbedre hvervning af nye virksomheder. Hovedbestyrelsens forslag blev stoppet med mindst mulig margin.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Ny strategi, modernisering og medlemssivning var i fokus, da Arbejdsgiverne holdt sin 44. generalforsamling i Odense. Men da planer og tanker for første gang skulle udmøntes i nye værktøjer og vedtægter, satte et skeptisk mindretal hælene i. En enig hovedbestyrelse fremlagde ellers et forslag for generalforsamlingen, der skulle gøre det hurtigere og mere effektivt at arbejde med fleksible landskontingent og lokalkontingenter. Det nye værktøj skulle alene bruges til 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

at fastholde medlemmer, der pga. prisen var på vej ud – eller ved hvervning af nye medlemmer, hvor pris var en afgørende faktor. I alle andre situationer ville lokalafdelingerne fortsat selv fastsætte det lokale kontingent, fremgik det af hovedbestyrelsens forslag til generalforsamling. - Men jeg er utilfreds med, at lokalafdelingerne skal blandes ind i dette forslag. Hvis der bliver stemt ja til dette forslag, så har vi ikke rådighed over vores kontingenter i lokalafdelingerne, sagde Steen Tycho fra Storstrømmen Syd som den første på talerstolen.

Han blev sekunderet af Leif Kjeldahl fra Nordvestjylland. - Hvis hovedbestyrelsen pludselig kan bestemme vores lokalkontingent, så er vi helt topstyret. Derfor stemmer jeg nej, lød argumentationen.

Vi kan ikke vente til 2020 Formand Fleming Frederiksen mindede forsamlingen om, at ændringen af vedtægter er møntet på helt specielle situationer - eksempelvis hvis en stor organisation er ude med et underbud til et af vores store medlemmer. - Her mangler vi et effektivt værktøj, så vi kan reagere hurtigt. Vi har ikke tænkt os at gå imod lokalafdelingerne. Det er

GENERALFORSAMLING 2018

et værktøj, som vi planlægger at bruge med forsigtighed og respekt for lokalafdelingerne. Ellers ved vi, at vi nok skal få en vis legemsdel på komedie. Men giv os værktøjet nu. Vi kan ikke vente til 2020, sagde Fleming Frederiksen. Jesper Særkjær, nyvalgt formand fra MidtVest, appellerede også til fornuften hos skeptikerne. - Jeg er ny som aktiv i Arbejdsgiverne. Jeg ser en velfungerende forening og har mange roser til sekretariatet. Men lad os nu give hovedbestyrelsen de værktøjer, de skal bruge til en aktiv fastholdelsespolitik og hvervning. Og lad os give dem arbejdsro. Hvis vi er utilfredse om et år, så må vi jo vælge nogle nye. Sidst på talerstolen inden afstemningen var Claus Nielsen fra Slagelse. - Lokalafdelingerne vælger hovedbestyrelsen. Der er ikke noget ”dem og os” i denne sag. Det er helt tåbeligt at tale om et angreb på lokalafdelingerne. Giv nu huset de værktøjer, der kan drive foreningen fremad, lød opfordringen.

“

DER ER IKKE NOGET ”DEM OG OS” I DENNE SAG. DET ER HELT TÅBELIGT AT TALE OM ET ANGREB PÅ LOKALAFDELINGERNE. Claus Nielsen

- Vi ønsker at skabe bedre sammenhæng imellem forretningsråd og hovedbestyrelsen. Hvis man ikke vil dette forslag, så vil man ikke medlemsdemokratiet, afsluttede Ole Larsen sin begrundelse for forslaget. - Ti øjne ser mere end seks. Vi har tidligere haft fem i et forretningsudvalg, men det blev sparet væk. Vi støtter en bedre kontakt imellem forretningsråd og HB, sagde Steen Tycho til forslaget.

- Jeg er egentlig ligeglad med, om vi er fem eller ti i et forretningsråd. Men vi mødes 10-12 gange om året plus det løse. Vi bliver mindre smidige og operationelle, hvis der skal flere med. Og vi sidder jo ikke og træffer en masse beslutninger uden om hovedbestyrelsen. Sådan er vedtægterne jo ikke, sagde næstformanden. 23 stemte ja 72 stemte nej Derved faldt forslaget med næsten de modsatte stemmetal af afstemningen om hovedbestyrelsens kontingentforslag.

Kommunikationsrådet Et forslag om at ændre Kommunikationsrådets rolle fra at ”fastlægge” til at ”rådgive” om de overordnede strategiske rammer for kommunikationen blev der også stemt om. Der var tale om en sproglig tilretning til det allerede eksisterende kommissorium. Det blev vedtaget.

Næstformand Martin Frederiksen lagde vægt på det operationelle i et forretningsråd med tre medlemmer.

En halv stemme manglende Der skal ¾ af de afgivne stemmer til at vedtage en ændring af vedtægter. Forslaget faldt med mindst mulig margin, som dirigenten, Peter Andersen fra SMVdanmark, udtrykte det: 24 stemte nej 70 stemte ja 1 stemte blank Med 95 stemmer skulle der 70,5 stemmer til at vedtage vedtægtsændringen – og derfor faldt forslaget.

Forretningsråd udvides ikke Med det formål at styrke medlemsdemokratiet foreslog Ole Larsen som formand for Vestsjælland at udvide Forretningsrådet fra tre til fem medlemmer. I dag sidder direktør, formand og næstformand i dette råd.

Der skulle fintælling til for at finde det korrekte afstemingsresultat. Her ses stemmetællerne Jørgen Hansen, Afd. Fyn, Per Kjær Johansen, Midt- & Sydsjælland, og Svend Aage Kusk, Midtjylland. #7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

JA TAK OG ELLERS TAK TIL FUSIONER OG SAMARBEJDER Skal vi tænke fusionsmulighed imod Tekniq eller Dansk Industri? Eller fokusere nedad mod mindre organisationer. Eller klare os selv? Flere bud kom fra medlemmerne på generalforsamlingen.

TEKST: JAN KRISTENSEN

eller ligesindede organisationer i stedet for at kigge opad. - Jeg foretrækker helt klart, at vi skal være den lille og vågne organisation – i et tæt samspil med SMVdanmark. Jørn Brink var ikke varm på en organisation som Tekniq. - Hvis vi gik ind i en fusion med Tekniq, hvad skal der så blive af smedene? Hvem skulle tage sig af det fagområde og den vigtige branche, sagde han til direktørens løbende mikrofon.

Glem ikke politikken

Hvad med smedene i et samarbejde med Tekniq, spurgte Jørn Brink.

Direktør Mads Graves satte på generalforsamlingen gang i en ny debatform efter formandens beretning. Med udgangspunkt i seks temaer løb han salen rundt efter holdninger og kommentarer – og fik skarpe holdninger retur i mikrofonen. Et eksempel var holdninger til at undersøge fremtidige muligheder for samarbejder/fusioner med andre mindre eller større organisationer. Her havde formanden i sin beretning åbnet diskussionen. - Mit og hovedbestyrelsens syn på dette arbejde – som er i gang – er, at det væsentlige er at holde vores strategi op forrest: Er det noget, der bidrager til at skabe værdi for vores medlemmer? Det er DET, der skal være det afgørende. - Samtidig er det vigtigt for mig som formand at slå fast, at jeg naturligvis mener, vi skal gå så langt som overhovedet muligt for at bevare vores selvstændighed. Og at en eventuel fusion opadtil vil være en meget velovervejet beslutning, som ikke bare træffes henover natten, lød det i Fleming Frederiksens beretning. 26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Tekniq – ja tak Debatten om fusions-tankerne gav skarpe meninger til direktørens vandrende mikrofon. - Tekniq – det kunne da godt i sidste ende være en løsning i en fusion. Men det kræver helt ud i den sidste detalje, at vi ved, hvad det vil betyde for os som medlemmer. Det vil jo betyde nedlæggelse af foreningen og etableringen af en ny, sagde Steen Tycho om muligheden for at fusionere opad.

Et par af debattørerne efterlyste målet med at undersøge markedet for samarbejder og fusioner. - Hvor er de politiske holdninger i hele denne diskussion? Hvis vi pludselig sad med DA i stedet for SMVdanmark, hvad så? Hvor er de politiske holdninger i hele denne sag? Jeg foretrækker at holde fast i SMVdanmark og sige nej til at fusionere op, sagde Hans Peter Schärfe under debatten på generalforsamlingen.

Henning Nielsen var heller ikke afvisende over for fusionstanker, men advarede imod, at der ikke er nogen fortrydelsesknap i sådan en proces. - Vi skal være helt sikre på, at en eventuel fusion kommer de 98 pct. af medlemmerne til gavn, der aldrig sætter deres ben i en lokalafdeling. Vi skal tænke os godt om, inden vi går videre. Christian Bille Larsen foretrak, at Arbejdsgiverne afsøgte muligheder for at finde samarbejdspartnere blandt mindre

Tekniq – det kunne da godt i sidste ende være en løsning i en fusion, sagde Steen Tycho til direktørens opsøgende mikrofon.

GENERALFORSAMLING 2018

70.000 milliarder kr. vil verden bruge på grøn omstilling frem til 2030. Gå efter de muligheder, sagde energiministeren til deltagerne.

MINISTER: GÅ EFTER VARMEPUMPE-MARKEDET Energiminister Lars Chr. Lilleholt lovede nye markedsmuligheder i varmepumper i sin tale til generalforsamlingen.

TEKST: JAN KRISTENSEN

- Jeg vil opfordre medlemmerne af Arbejdsgiverne til kraftigt at satse på varmepumpemarkedet i fremtiden. Vi arbejder målrettet på at få nye muligheder ind i det kommende energiforlig. Energiminister Lars Chr. Lilleholt var hovedtaler ved årets generalforsamling. Siden indførelsen af abonnementsordninger på varmepumper administreret af fem store energiselskaber har ministeren været upopulær blandt mange medlemmer af Arbejdsgiverne. Fra talerstolen blev der lovet nye ordninger, der kan øge markedet. - Mange husstande vil skifte oliefyr ud med varmepumper i de kommende år. Men for mange mennesker er det meget at skulle investere 80.000 kr. - 100.000 kr. i en varmepumpe. Vi vil se på låneordninger og tilskudsordninger. Vi skal have gang i udbredelsen af varmepumper og dermed udskiftning af oilefyr. Det er noget af det, jeg vil tale videre med Arbejdsgiverne om, sagde ministeren fra talerstolen.

Vind og varmepumper Udmeldingen falder i god jord hos fagfolkene i Arbejdsgiverne. - Varmepumper giver mange steder rigtig god mening miljømæssigt og samfundsøkonomisk. Danmark har i forvejen et overskud af el fra vind og sol. Den el skal vi da bruge til at opvarme danske hjem, siger Leif Frisk, formand for Arbejdsgivernes byggeriudvalg.

arbejder hårdt i gangene for at få varmepumperne centralt placeret. - Det er vigtigt, at boligejere får en attraktiv mulighed for at investere i varmepumper både set fra deres side og bankens. I dag bliver der givet et tilskud på omkring 7.500 kr., hvis man udskifter et gammelt oliefyr med en varmepumpe. Men denne ordning er foreløbig ikke med i det nye udspil til en energiaftale. Dermed fratager man forbrugerne et væsentligt incitament, svarende til 5-10 pct. af investeringen. Det så vi meget gerne, at man fik lavet om, siger Leif Frisk.

56.000 danskere arbejder i dag i job skabt af den grønne energisektor. - Vi har i dag et stærkt samarbejde med Arbejdsgiverne og jeres nye direktør. Vi vil gøre alt for at understøtte mere jobskabelse i denne sektor – også hos Arbejdsgivernes medlemmer. Målet med det kommende energiforlig er en grøn energipolitik og flere job, sagde ministeren, der blev til middag og fik en række samtaler med nøglepersoner om energi og politik.

Pres på energipolitikere Slutspurten omkring energiforliget blev sat ind på Christiansborg i forsommeren. Ved deadline midt i juni var der endnu ingen aftale indgået. Arbejdsgiverne

To journalister – to fynboer – i tæt samarbejde om energiforliget. Ministeren roste det engagerede samarbejde med Arbejdsgiverne om energipolitik efter direktørskiftet i 2017. #7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

DE KORTE NYHEDER GENERALFORSAMLING 2018 NÆSTFORMANDEN GENVALGT Martin Frederiksen blev på generalforsamlingen genvalgt som næstformand for Arbejdsgiverne. Martin har fire års erfaring på posten, hvor han ifølge formand Fleming Frederiksen er kendt for sine skarpe, ærlige indlæg og svar. Formanden begrundede hovedbestyrelsens indstilling fra talerstolen og afslørede med et smil, at formand og næstformand har en aftale om at holde rosende taler om hinanden, når der er valg.

MESTER MÅTTE MODTAGE LÆRLINGENS ”GULDMEDALJE” NY MAND MED FLAGET Jesper Særkjær havde flaget med og fik det pænt placeret som ny formand for MidtVest på podiet på Hotel HC Andersen. Han markerede sig som en aktiv debattør under flere debatter. Jesper Særkjær er portrætteret på side 40 i dette magasin.

Arbejdsgivernes lærlingepris ”Guldmedaljen” gik i år til Jeppe Lykkegaard, industriteknikerlærling hos SMEL Industry. Men da den unge dygtige mand var til motorsport i Padborg, måtte mester Erik Langelund og Helle Langelund modtage prisen på hans vegne. Læs hele portrættet af Jeppe Lykkegaard på side 34.

SKÅL I MEDLEMSSUCCES ”We are the champions” bragede ud over generalforsamlingen lørdag formiddag, da der skulle kåres en vinder ud i disciplinen medlemshvervning. Det blev lokalforeningen Randers Omegn, der kunne hæve pokalen og opleve suset fra publikums klapsalver. Formand Jørn Sminge var selv forhindret i at være til stede og havde sendt festlige Michael Christensen og Carsten Sørensen til at modtage hyldesten – men de sendte straks æren for sejren tilbage til deres særdeles aktive formand.

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Direktør Mads Graves fortalte, at pokalen sidste år blev fyldt og tømt fire gange af vinderne fra Sjælland. Dermed var der lagt et festligt pres på vinderne til festaftenen, hvor pokalen var i brug. I år var pokalen i øvrigt blevet tætnet med fuger, så de gode dråber ikke gik til spilde på dugen undervejs.

ERHVERVSPRIS MODTAGER DELTE ROSER UD Bo Ulsøe, direktør i industrivirksomheden Blunico i Horsen, modtog på generalforsamlingens festaften Arbejdsgivernes Erhvervspris for sin innovative drift af industrivirksomheden og sin sociale ansvarlighed. I sin takketale delte han både roser ud til sin hustru – for at give ham plads til at arbejde med det, han brænder for – og til sin far og mor, som har grundlagt virksomheden. Læs virksomhedsportrættet af Blunico på side 32 og 33.

TO NYE HB-MEDLEMMER Der kommer nu friske kræfter ind i hovedbestyrelsen. Bethina S. Hansen fra virksomheden BC Technic i Aabenraa afløser Leif Frisk i Sønderjylland. Per Poulsen fra virksomheden Sabetoflex afløser i Midtjylland Lars Lynge Maach. Kandidaterne var indstillet af hovedbestyrelsen.

HYLDET FOR INDSATS I VÆKSTFORUM Tidligere formand for Arbejdsgiverne, Jim Stjerne Hansen, takkede ved årsskiftet af fra sin post i Vækstforum Sjælland. Her har han fra 2009 til 2017 gjort en stor indsats for, at de mange offentlige millioner til regional vækst også skulle komme små og mellemstore virksomheder til gavn. Propellen var fundet frem til festaftenen ved generalforsamlingen.

BORGMESTEREN BØD VELKOMMEN Borgmester Peter Rahbek Juel bød velkommen til sin by og kommune til de samlet set 170 mennesker, der var til stede i Pro Musica-salen i juni-heden. Velkomsten blev garneret med fortællingen om de 120 robotvirksomheder, der har gjort Odense til ”robot-valley” i Danmark. På vej på talerstolen blev der også tid til at hilse på Fleming Frederiksen og en anden kendt gæst, direktør Ane Buch fra SMVdanmark.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

HVAD ER UDVALGETS STØRSTE SUCCES? Nedsættelse af broafgifter, 12 nye el-medlemmer og afholdelse af DM for beslagsmede . På generalforsamlingen havde udvalg og råd i Arbejdsgiverne mange succeshistorier med. Læs om udvalgenes succeser og planer for det næste år her på siden – præsenteret gennem enkle spørgsmål og svar.

UDDANNELSESUDVALGET Formand Torben Smidstrup

Flotteste resultat? Vi lavede en AUB-beregner, som var så god, at AUB selv ville bruge den.

KOMMUNIKATIONSRÅDET

BESLAGSMEDEUDVALGET

Formand Fleming Frederiksen

Formand Jakob Algot Nielsen

Holde fokus på at tage lærlinge ind, så vi nærmer os målsætningen på 10 pct.

Største succes?

At ansigtsløftningen af vores medlemsblad til Magasinet Arbejdsgiverne har været en succes.

Afholdelse af DM for beslagsmede.

Hvad med at hæve målsætningen til 20 pct.?

Fokus for næste år?

Det er da ikke umuligt.

Fokus for næste år?

Arbejde på at forbedre kvaliteten af uddannelsen ude hos mestrene.

At få strategien arbejdet godt ind i kommunikationsområdet.

Hvad betyder det, at skolen er kommet til Hansenberg?

Hvad mener du om kendskabsmålingen?

Den er kommet hjem. De har et bedre flow i forhold til at administrere skiftene mellem praktik og skole.

Kendskabmålingen viser, at 9 pct. selv kan komme i tanke om organisationen Arbejdsgiverne. Men jeg kan godt bekymre mig for, om de forveksler os med Dansk Arbejdsgiverforening.

Største succes? Vi opdagede i tide, at der røg for mange penge i barselskassen, så vi kunne justere.

Mål for kommende år?

FORSIKRINGSRÅDET Formand Martin Frederiksen

Blandt andet arbejde med reglerne for fri bevægelighed, som har stor betydning for vores medlemmer.

Burde I nedlægges mellem overenskomster? Nej. Det er vigtigt, at vi holder os opdaterede på overenskomsterne undervejs mellem forhandlinger.

Største succes? At skadesummen på ansvarsskadeforsikringer er faldende, så vi har noget at tage med til forhandlingerne.

Fokus for næste år?

Torben Smidstrup, formand for Uddannelsesudvalget.

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Formand Fleming Frederiksen

Fleming Frederiksen, formand for Kommunikationsrådet

Fokus i kommende år?

INDUSTRIUDVALGET Formand Aslak Skjøth

Flotteste resultat? Tredobling af medlemmer til Industritopmøde.

Arbejde med det kommende år? At fastholde medlemmer.

Hvordan gør vi så det? Ved at tilbyde de aktiviteter, som virksomhederne efterspørger.

REGIONERNE BYGGERIUDVALGET

Formand Brian B. Jensen

Formand Leif Frisk

Flotteste resultat?

Største succes?

Nedsættelse af brotaksterne over Storebælt.

Hvornår kan vi forvente resultatet af det?

12 nye el-medlemmer på syv måneder.

Vigtigste i året som kommer?

Arbejde med det kommende år?

Måske sidst på året.

At danne politik og hjælpe vores virksomheder til at udnytte de digitale muligheder inden for byggerisektoren.

Få flere gode input fra lokalafdelingerne, som vi kan lave politik ud fra.

At få forhandlet en privatforsikringsaftale hjem.

Hvordan går det i byggeriet? Der er rigtig travlt derude. Ejerne mangler tid til kurser.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Har vi brug for regionerne? Ja, det er vigtigt med den politiske opsamling på lokalforeningernes arbejde.

GENERALFORSAMLING 2018

GENERALFORSAMLINGEN LAVEDE FØRSTE HELBREDSTJEK 102 deltagere i generalforsamlingen 2018 leverede markante svar om alt fra kontingentstørrelser til sammenlægninger i et statistisk helbredstjek af lokalafdelingerne I efteråret bliver en større gruppe med lemmer spurgt til et helbredstjek af lokalafdelingernes trivsel og tilstand. Deltagerne på årets generalforsamling fik som de første lov at komme med bud på diagnoser og løsningsforslag. Helbredstjekket er et spørgeskema om 15 forskellige emner. Fleming Frederiksen kommenterer her fem udvalgte tal, som blev vist under generalforsamlingen lørdag.

Hvilke tre opgaver er vigtigst for lokalafdelingens arbejde? Politisk indflydelse ift. kommuner og andre lokale aktører Bidrage til erhvervspanel – og drøfte politik Bidrage til at hverve nye medlemmer Skabe lokalt netværk mellem virksomheder Sociale arrangementer Faglige arrangementer Drøfte intern foreningspolitik Bidrage med delegerede til landsgeneralforsamlingen Udpege hovedbestyrelsesmedlemmer Deltage i regionsmøder Andre opgaver Andet

25,7 % 0% 46,5 % 54,5 % 29,7 % 35,6 % 15,8 % 21,8 % 29,7 % 21,8 % 2% 22,8 %

Fleming Frederiksen: Netværk imellem virksomheder og ledere er en helt afgørende faktor for vores medlemmer. Det viser prioriteringen af de tre vigtigste opgaver. Det tror jeg, lokalafdelingerne kommer til at satse mere på i de kommende år. Derudover er jeg som formand glad for at se prioriteringen af medlemshvervning og de faglige arrangementer

TEKST: JAN KRISTENSEN

Hvilke tre tiltag kan styrke bestyrelsesarbejdet lokalt? Bestyrelsesmedlemmer bliver mere aktive Mere vidensdeling mellem lokalafdelinger Bestyrelsen arbejder mere målrettet Flere ressourcer fra sekretariatet til at understøtte bestyrelsen Fælles udvikllingsprojekter på tværs af lokalafdelingerne Kompetenceudvikling af bestyrelsesmedlemmerne

49,5 % 57 % 38,7 %

I hvor høj grad mener du, at alle politiske og faglige aktiviteter skal flyttes til regionerne, og de sociale aktiviteter skal blive i lokalafdelingerne? I høj grad

I nogen grad

33,3 %

Hverken/eller

48,4 %

I mindre grad

37,6 %

I lav grad

Fleming Frederiksen: Fælles udviklingsprojekter på tværs af lokalafdelingerne bliver udpeget som en oplagt måde at styrke lokalafdelingen. Det er jeg helt enig i. Vi har eksempelvis set mentorordninger i Midtjylland. Det er gode erfaringer som måske kan inspirere andre lokalafdelinger. Og kan lokalafdelingerne udvikle noget sammen, så er det helt oplagt at samle kræfterne. Det er noget af det, vi vil forsøge at styrke omkring det videre arbejde med moderniseringen. Det kunne eksempelvis være omkring netværk.

I hvor høj grad mener du, der er behov for ændringer af den nuværende lokalafdelingsstruktur?

0 5 10 15 20 25 30 35

Fleming Frederiksen: Tallene her peger på, at bestyrelsesmedlemmerne ser en idé i at skille det faglige arbejde og de populære sociale arrangementer ad. Jeg kan godt se ideen i at skaffe flere deltagere til faglige arrangementer i regionerne og så fastholde det sociale i et andet forum, hvor man kender hinanden rigtig godt fra det lokale område igennem mange år. Men det skal man selv beslutte lokalt.

I hvor høj grad mener du, at et lokalafdelingskontingent på 10001.500 kroner + brugerbetaling på visse aktiviteter er tilstrækkeligt til at drive en lokalafdeling?

I høj grad

I nogen grad

Hverken/eller

I mindre grad

I lav grad

Fleming Frederiksen: Her sender svarene et klart signal om, at der er behov for fortsat at kigge på den struktur, som lokalafdelingerne er bygget på. Vi har set en række sammenlægninger, men et meget stort antal peger på, at det vil fortsætte. Det er jeg enig i. Denne udvikling vil formentlig fortsætte de kommende år.

5 10 15 20 25 30

Fleming Frederiksen: Kontingenter til lokalafdelingen er et følsomt emne. Det oplevede vi senest på generalforsamlingen. Men dette resultat tyder jo faktisk på, at der er ret stor enighed om, hvilket indtægtsniveau der skal til for at drive en lokal afdeling med de faglige og sociale arrangementer, vi kender i dag.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

I Blunico er der netop investeret i nye lasersvejsere, som direktør Bo Ulsøe her præsenterer.

BLUNICO

BLUNICO VOKSER SAMMEN MED KUNDERNE

Ejer: Bo Ulsøe www.blunico.dk Industrielt underleverandørarbejde inden for rustfast stål. Hjemkommune: Horsens Ansatte: 57 Bruttefortjeneste: 28.600.000 Nettoresultat: 3.420.000

Industrivirksomheden Blunico ved Horsens modtog i år Arbejds givernes Erhvervspris. Virksomhedens filosofi har altid været at vokse sammen med deres kunder. TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

I et industrikvarter lidt uden for Horsens ligger industrivirksomheden Blunico. En virksomhed med mere end 50 ansatte, der har eksisteret siden 1975, hvor Lis og Poul Ulsøe stiftede den. I starten lavede de meget borde og diske, men fra slut 1970’erne rettede de deres fokus mod andre industrivirksomheder, som deres primære kundesegment. Her har de opbygget et omdømme som en førende virksomhed inden for metalarbejde og forarbejdning.

- Det er ikke alle, der kan overskue, hvad de skal gøre, når vækkeuret ringer om morgenen. Det kan man godt smile af. Men for nogen er det en reel udfordring. Vi har haft én, der startede hos os i praktik og nu arbejder her på fuldtid. Han er blevet en helt anden person. Det er da dejligt at hjælpe med til. Det synes medarbejderne også. For det er dem, der gør det. Jeg sætter bare rammerne, siger Bo Ulsøe.

I dag er det sønnen Bo Ulsøe, der er direktør. En person, der er kendt på egnen som en driftig erhvervsmand, men også som én der tager et socialt ansvar og giver folk på kanten af samfundet en chance i sin virksomhed. I den forbindelse modtog han CSR-prisen af Horsens Kommune.

Bo Ulsøe er også kendt for at gå aktivt ind debatten om erhvervsskoler og var her én af de afgørende krafter i arbejdet for at få erhvervsskolen med i et nyt campusmiljø i centrum af byen i stedet for uden for byen. For ham har det været vigtigt at modvirke den politiske dagsorden, der efter hans mening har skadet branchen.

32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

“

NÅR MAN HAR VÆRET HER I 32 ÅR, MÅ MAN ET ELLER ANDET STED SIGE, AT DET ER OK AT VÆRE HER... FOLK VENDER TILBAGE HERTIL. Steen Rugholm, smed, tillidsrepræsentant

GENERALFORSAMLING 2018

“

BLUNICO ER EN VIRKSOMHED I FREMDRIFT. BO ULSØE VIL VÆRE MED FREMME HELE TIDEN. DET TAGER JEG HATTEN AF FOR. DET GØR ARBEJDET SPÆNDENDE FOR OS HERUDE PÅ GULVET. Kim Jacobsen, smed

“

DET ER EN GOD ARBEJDSPLADS, HVOR VI HJÆLPER HINANDEN. FOLK HAR STYR PÅ DET, DE SKAL HAVE STYR PÅ. BO ER YDERST BEHAGELIG AT ARBEJDE FOR. VI FÅR LOV TIL AT PASSE VORES ARBEJDE. Carina Bjerregaard, teknisk assistent

“

BO ULSØE GØR MEGET FOR AT UDVIKLE SIN FORRETNING. HAN SPARER ALDRIG PÅ INVESTERINGER. HAN ER ALTID I GODT HUMØR SOM UDGANGSPUNKT. DET ER EN GOD KVALITET AT HAVE. Jesper Grønbæk Nielsen, afdelingsleder

- Erhvervsskolerne er blevet talt ned politisk. Jeg har altid troet på, at det kan betale sig med industriproduktion i Danmark. Men oddsene er ikke blevet forøget. For ja, vi skal leve af viden. Men det skal i ét produkt, siger han.

Bo Ulsøe er dog mest kendt for at drive en succesfuld industrivirksomhed. Af de mere prestigefulde projekter har de lavet vakuumkamrene til partikelacceleratoren på CERN-instituttet i Schweitz. De fik også lov til at lave frontpanelet til de første 10.000 eksemplarer af et Bang & Olufsen-fjernsyn. Herudover tæller virksomhedens erfaring også underleverandørarbejde for fødevare-, medicinal og vindmølleindustrien.

Fortrolighed og vækst Bo Ulsøe fortæller, at det for ham har været vigtigt at bevare en vis ro og besindighed i sin måde at drive forretning på. Det handler om, at væksten skal ske under kontrollerede forhold og sammen med de virksomheder, de samarbejder med. - Vi tror på organisk vækst. Vi vækster sammen med vores kunder. Her opbygger vi et partnerskab og en fortrolighed, fortæller Bo Ulsøe. Herudover handler det om, at man ikke satser for meget på én ting. - I stedet for at sige, at så satser vi det hele på den butik, så må vi gøre noget ekstra med nogle andre og vokse på den måde, siger Bo Ulsøe og forklarer, at man her kan være nødt til at sige nej til kunder, da opgaver hurtigt kan blive så krævende, at

hvis de tilpasser sig kundens behov, gør de sig samtidig for afhængige af dem.

På den lange bane En gang imellem har det knebet med at følge den strategi. Som i tiden op til finanskrisen, hvor de var blevet lidt for ukritiske. Så da krisen ramte i 2008, blev de hårdt ramt. Her havde de for første gang underskud. - Vores kunder efterspurgte mere og mere. Så vi tilpassede produktionen og byggede op. Da vi så var klar til at gå i gang, skulle de ikke have lavet noget alligevel, fortæller Bo Ulsøe. Han husker, hvordan virksomheden pludselig stod med en overkapacitet. - Vi kunne ikke bare tilpasse ved at afskedige. Mange af vores ansatte skulle have seks måneders løn ved afskedigelse, fortæller han. Han valgte her ikke at stå for hårdt på de ordrer, der var givet. Det betød, at de måtte spise et hårdt økonomisk tab på den korte bane, men på den lange bane bevarede de relationerne. - Det er vigtigt ikke at stå for hårdt på sin ret og så have sure kunder. Vores tilgang er at finde løsninger, siger Bo Ulsøe.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

- JEG KAN GODT LIDE, AT JEG BÅDE KAN SE OG BEREGNE DET Kommende industritekniker modtog Arbejdsgivernes lærlingepris ”Guldmedaljen”. TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

Det har ligget i kortene, at Jeppe Lykkegaard skulle være industritekniker. Han har altid været vild med mekanik og med at skrue på knallerter. Hans far ejer Lykkegaard Maskinfabrik i Ferritslev, så da Jeppe Lykkegaard i 2013 satte sig op på knallerten og kørte ned til SMEL Industry i Gislev, var det helt efter planen. Her fik han en læreplads som industritekniker i den alsidige sydfynske virksomhed, der laver alt fra trækakslen til en traktor til underleverandørarbejde for medicinalindustrien. Hans mester Erik Langelund husker den dengang 17-årige Jeppe Lykkegaard som en forsigtig dreng. - Det har vi heldigvis fået pillet af ham. De starter som drenge, men slutter som ansvarsbevidste mænd, siger Erik Langelund. Jeppe Lykkegaard faldt hurtigt til i virksomheden. De første halvandet år var han i reperationsafdelingen. Herefter kom han til de CNC-styrede maskiner. - Jeg kan godt lide at designe ting. At se Erik arbejde har bekræftet mig i, at det er det, jeg gerne selv vil arbejde med, siger Jeppe Lykkegaard.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Jesper Hansen

Jeppe Lykkegaard fik et 12-tal til svendeprøven og modtog Arbejdsgivernes Lærlingepris ”Guld medaljen”.

Videbegærlig lærling Udover at han fra starten har været meget videbegærlig, har hans mester en forklaring på, hvordan han er blevet en god smed. - Jeppe er den typiske mand. En mands hoved er en masse små skuffer. Hvis han eksempelvis skal lave en kuglepind, så trækker han den skuffe ud, der handler om det, og så fokuserer han kun på det, siger Erik Langelund og smiler. - Det er det, der er forskellen på en dygtig og en dårlig håndværker. Om man kan holde fokus. Og så at man er videbegærlig, og det er Jeppe, siger Erik Langelund. Selvom mange unge i dag vælger gymnasiet, har det ikke været en del af Jeppe Lykkegaards planer. - Jeg har altid været god i skolen. Men jeg ville gerne bruge mine hænder også. En ingeniør, der ikke har været ude og se det praktiske og se maskinerne i produktionen, har ikke den samme kompetence. Har du været det, kan du bedre se på ting, om de kan holde. Jeg kan godt lide,

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Morten Sunekær

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregnergruppen.dk 34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

at jeg både kan se det og beregne det, siger Jeppe Lykkegaard.

Målet er maskiningeniør Jeppe Lykkegaard fortsætter i virksomheden frem til juli, hvorefter han skal læse videre til maskiningeniør, og så skal Erik Langelund have en ny lærling. Han har hele tiden to lærlinge i virksomheden. - Det er godt både for virksomheden og for Danmark. Det har dem, der har læst flere bøger end mig, heldigvis også indset, siger han. Den holdning deler han med Finn Kyed, uddannelseschef i Arbejdsgiverne. - Jeppe er et pragteksemplar på der, hvor åndens og håndens arbejde går op i en højere enhed. Jeg er sikker på, at Jeppe har fået job, inden han har afsluttet sin ingeniøruddannelse, da ingeniører med praktisk uddannelse er særdeles eftertragtede. Forhåbentlig får flere unge øjnene op for de muligheder, siger Finn Kyed.

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Thomas Pihl

“

Det hele har fået den drejning, at det nu handler om ”at læse til håndværker”. Og at det dermed er erhvervsskolerne, der bliver sat i centrum for uddannelserne, selvom det kun er en brøkdel af uddannelsen, der foregår her i forhold til på virksomheden.

“

Det er en ny ting for virksomheder at håndtere personoplysninger så nidkært, som det nye direktiv foreskriver i persondataforordningen. Adm. direktør Mads Graves, TV-Avisen, 21.30 22. maj

Formand for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, 23. maj 2018

“

- Bo Ulsøe er anerkendt for at tage et socialt ansvar og for at give folk på kanten af samfundet en chance i sin virksomhed. Arbejdsgivernes begrundelse for Blunicos modtagelse af Arbejdsgivernes Erhvervspris, 2. juni 2018

“

-Det er vigtigt, at bolig ejere får en attraktiv mulighed for at investere i varmepumper både set fra deres side og bankens.

Jeppe er et pragteksemplar på der, hvor åndens og håndens arbejde går op i en højere enhed. Uddannelseschef Finn Kyed om ”Guldmedaljen” til Jeppe Lykkegaard, 8. juni 2018

Formand for Byggeriudvalget, Leif Frisk, 7. juni 2018 #7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

NEJ, NEJ!

ROBOTTER STJÆLER IKKE DIT JOB. ROBOTTER SKABER NYE JOB… TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: MARTIN ARBERG

Til Folkemøde på Bornholm drog Arbejdsgiverne og Dansk Metal ud på gader og stier for at diskutere robotter med folket – de mere end 100.000 besøgende på Folkemødet. Alle andre organisationer og debattører holder sig pænt i deres officielle telt – og venter på gæster til debatter med mikrofoner og eksperter i panelet. Men Dansk Metal var straks med på ideen, da Arbejdsgiverne foreslog at flytte debatten ud blandt alle de besøgende. Med sig på turen havde formand Fleming Frederiksen og næstformand i Dansk Metal, René Nielsen, nogle få enkelte ingredienser: En trillebør. To grønne mælkekasser. Masser af karameller og kolde øl til publikum. Stående på de grønne kasser og med høje, klare stemmer åbnede de to debattører med en debat ude på asfalten foran SMV-teltet og sluttede den tredje debat på sti-området foran Dansk Metals telt. Og spørgelysten var stor. - Stjæler de der robotter ikke arbejdspladserne i industrien, ville en midaldrende kvinde gerne vide. Den risiko var de to debattører helt enige i at afvise – og modbevise. - Tværtimod. Jeg hører igen og igen, at en afdeling har fået en robot. Pludselig har afdelingen fået mere arbejde, og der er ansat flere, fordi de er blevet mere effektive og har fået flere ordrer, sagde René Nielsen. Et 58-årig postbud ville vide, om der kunne være job til ham i industrien, når fyresedlen snart kommer? - Når du har en grunduddannelse som mekaniker, så kan vi videreuddanne dig. Vælger du det

Der skal tales højt og bruges kropssprog, når debatten er uden mikrofon. 36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Debat på stier og stræder fra to grønne mælkekasser gav helt nye debatter på Folkemødet til René Nielsen og Fleming Frederiksen.

Redaktør Kristensen kørte trillebør med mælkekasser, drikkevarer og andet godt fra debat til debat for de to debattører.

FAKTA: Folkemødet på Bornholm fandt sted fra 14-17. juni. Arbejdsgivernes aktiviteter udgik fra SMVDanmarks telt i Allinge.

Emelie Pettersson tog den lange telt-debat med en 8.klasse om uddannelsesvalg – og havde eksempler på smedearbejde med til at vise frem under debatten.

rette, så er der helt sikkert et nyt job til dig. Vi mangler folk som dig. Vi mangler arbejdskraft, sagde Fleming Frederiksen fra mælkekassen.

Walk & Talk igen i 2019 En folkeskolelærer ville vide, om erhvervslivet gerne stoppede undervisning i historie til fordel for mere erhvervsorienteret undervisning. - Nej da. Vi skal vide, hvor vi kommer fra og lære af historien – af vore fejl. Historie er et vigtigt fag, lød det beroligende til skolelæreren fra Fleming Frederiksen. Den fine debat med deltagerne på Folkemødet betød, at Dansk Metal og Arbejdsgiverne allerede nu har besluttet at gentage succesen med ”Walk & Talk” næste år med et nyt emne på programmet – og måske mange flere stop rundt i Allinge.

Fokuseret publikum stiller spørgsmål – direktør Mads Graves lytter med.

Emelie og 8. klassen De unges valg af uddannelse blev også sat på dagsordenen på usædvanlig vis af Arbejdsgiverne på Folkemødet. Hovedrollen i teltet havde en 8. klasse fra Allinge samt Emelie Pettersson fra Tejn Smedeforretning. Emelies fortælling om vejen fra at blive lastvognsmekaniker til at være medejer af en virksomhed på Bornholm med 10 ansatte satte gang i tankerne hos det unge publikum.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Undervejs i fortællingen smed Emelie Pettersson den fine kjole og trak i arbejdstøjet. - Der er masser af spændende job på erhvervsuddannelserne. Og vi har gode job og gode lønninger bagefter, lokkede den bornholmske smedemester.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

FORENINGSNYT

EN UDFORDRER OG EN GAMLE KENDING TAGER OVER SOM LOKALFORMÆND To nye lokalformænd er tiltrådt. Den ene vil sælge billetter på sit navn på Herning-egnen og tilbyde faglige kurser lokalt. Den anden vil have fokus på at behandle konkrete politiske sager på bestyrelsesmøderne. TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

i blodet. Vi ser det i sportsforeningerne, hvor der er nedgang mange steder. Derimod er der fremgang i alle énmandsaktiviteter, hvor man ikke er bundet af noget. Men det at være sammen om noget. Det mister de jo, siger Jesper Særkjær, der mener, at en forening som Arbejdsgiverne er ramt af samme tendens.

Nej til mere netværk

Lars Lynge Maach, Linatech, er ny formand i Midtjylland.

Jesper Særkjær, direktør og medejer af Scan Trapper, har mange idéer til, hvad der kan gøres for at få flere nye medlemmer i Arbejdsgiverne. Han er ny formand for lokalafdeling MidtVest i Arbejdsgiverne. - Så kendt er jeg heller ikke. Men alle i Herning ved trods alt, hvad Scan Trapper er, siger Jesper Særkjær. Der vil han bruge sig selv og virksomhedsnavnet til at tiltrække nye medlemmer. Her vil han gøre en ihærdig indsats ved at tage rundt og besøge relevante virksomheder på egnen. For der skal kæmpes hårdere for Arbejdsgiverne. - Det er en gammel forening, der har rødder helt tilbage. Hvis ikke vi skulle kæmpe for det, så ved jeg snart ikke. Jeg blev opfordret til at stille op som lokalformand, og så tænkte jeg, at det kunne jeg godt. At det burde jeg gøre. Foreningsarbejdet er vigtigt. Jeg har været spejder, spillet håndbold og fodbold, og der har jeg altid været med i bestyrelsesarbejdet, siger Jesper Særkjær. - Men jeg er bekymret for næste generation. Vi er nogle af de sidste, der har det 38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Jesper Særkjær mener, at de lokalt skal tilbyde kurser om fagligt relevante ting. Eksempelvis om persondataforordningen eller CE-netværket. - Det skal være noget, hvor man kan blive klogere. Noget, som er værdiskabende for virksomheden. Hvor de kan få en viden, som de ellers skal betale for. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, hvor stor servicepakken egentlig er. Vi tilbyder ikke et masseprodukt, siger han. Jesper Særkjær mener derimod ikke, at man kan tiltrække ret mange på netværksdelen. - Det er svært at tilbyde et netværk, som ikke allerede er der. Eksempelvis tilbyder sportsklubber også netværk for håndværkere, hvis man er sponser, og mange vil jo egentlig hellere netværke med nogle andre end de sædvanlige. Vi sælger jo ikke så meget til vores egne, siger han.

- I min fars tid kunne de have nogle gevaldige diskussioner og bagefter tage en øl sammen. For 25-30 år siden var der en helt anden ånd. Dengang var det både deres arbejde, deres fritidsinteresse og deres hobby i én stor blanding. Lars Maach mener, at det er det politiske, der skal tiltrække flere medlemmer. - Det politiske skal længere op på dagsordenen. Det skal være drivkraften til at gøre det interessant. Der skal ikke bare være driftsmæssige ting på dagsordenen. Bestyrelsesmøder skal forberede lokalformanden til hovedbestyrelsesmøder, så han kan komme med en konkret sag. Herefter skal hovedbestyrelsen kunne tage en beslutning med det samme, siger Lars Maach, der i øvrigt er meget positiv over for den nye strategi og de tiltag, der arbejdes med. - Jeg synes, det er godt med en ny direktør, der rusker op i tingene. Der er mange ting at arbejde med. Vi er bedst til at snakke om tingene, men vi gør ikke noget ved det. Det tror jeg, alle er enige om. Og jeg er ikke en pind bedre selv, siger Lars Maach.

Mere reelt politisk indhold Lars Lynge Maach er ny formand for lokalafdeling Midtjylland. Han er nærmest opvokset med Arbejdsgiverne. Han har siddet i hovedbestyrelsen de sidste syv år, hvor han nu udtræder. Han har været medejer af virksomheden Linatech i 34 år, der alle årene har været medlem af Arbejdsgiverne. Og hans far, der startede virksomheden i 1956, har været meget aktiv i foreningen.

Jesper Særkjær er ny formand i MidtVest og viste sig som en aktiv debattør på generalforsamlingen i juni.

FORENINGSNYT

Jesper Særkjær ved siden af vindel trappen, som de er eneproducent af.

- HVIS VIRKSOMHEDEN IKKE TJENER NOGLE PENGE, ER DEN INGENTING VÆRD Jesper Særkjær har over de sidste fire år foretaget en turnaround med Scan Trapper. Nu tjener virksomheden penge igen. TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

Jesper Særkjær befandt sig i en knibe i 2014. Han var lige blevet direktør for virksomheden Scan Trapper ved Herning, og tingene gik i den gale retning. De havde en årlig omsætning på 30 mio. kr., men de tjente ikke nogen penge. Han var blevet headhuntet til virksomheden fem år tidligere. Selv om det dengang var i starten af krisen, havde han haft store planer med virksomheden, der har 30 ansatte i Herning og 10 ansatte i Letland. Scan Trapper er en ordreproducerende virksomhed, der primært laver gelænder, altaner og deres hovedprodukt - en spindeltrappe, som de er blevet den førende producent af i Danmark. Det første, Jesper Særkjær gjorde, var at begynde at sige nej til opgaver. Uanset

hvem kunden var, fik de et nej, hvis en beregning viste, at Scan Trapper havde for lidt ud af det. De skulle være sikre på, at Scan Trapper tjente penge på ordrerne. - Vi er meget kvalificerede i trappebranchen. Men vi er ikke ret gode til at lave penge. Efterkalkulationen er meget vigtig, siger Jesper Særkjær.

Tydeligt placeret ansvar Herefter gik Jesper Særkjær i gang med at udskifte gamle medarbejdere med nye og mere uddannede medarbejdere, der kunne arbejde mere selvstændigt. I den forbindelse udskiftede han også seks ledende medarbejdere. Og endelig var det slut med at drikke kaffe i produktionen. Han hyrede en montagechef, en økonomichef, en produktionschef og en værkfører. - Tidligere var det for flydende, hvem der havde ansvaret for hvad. Nu er det

helt konkret, hvad opgaven går ud på. Vi har nye stillingsbeskrivelser, hvor vi ved, hvad der er hvis ansvar, siger Jesper Særkjær. Initiativerne virkede. I dag har de en omsætning på 35-40 mio. kr. og en indtjening på 1-2 mio. kr. - Hvis en virksomhed ikke tjener nogle penge, er den ingenting værd. Selvfølgelig skal man også have glade medarbejdere. Men det kan man gøre på mange måder, siger Jesper Særkjær, der glæder sig over det større overskud, der er blevet til at tænke langsigtet. - Dengang snakkede jeg med banken en gang om ugen. Nu taler jeg næsten aldrig med dem. Og når man ikke skal fokusere så meget på økonomi, kan man fokusere mere på udvikling, siger Jesper Særkjær.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

GOLF

MOTORSPORT

JAGT

CYKLING

MOTORCYKEL

GOLF Fredag den 24. august 2018

SLÅ ET SLAG FOR FYN Du, dine kollegaer og samarbejdspartnere inviteres til et slag golf i midten af Danmark. Denne gang afholdes Arbejdsgivernes Golf på Odense Golfklubs naturskønne parkbane tæt på Odense Centrum.

Fredag den 24. august 2018 klokken 9.00-17.00 hos Odense Golfklub, Hollufgårds Allé 21, 5220 Odense SØ. Sidste frist for tilmelding er fredag den 10. august 2018. Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/18061 Her skal du også angive din hjemmeklub, dit spillerhandicap og dit medlemsnummer i klubben. Prisen for deltagelse er 640 kroner pr. deltager ekskl. moms. Udebliver du eller melder afbud senere end syv dage før arrangementet, skal du betale den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.

Vi skal spille på Holluf Park-banen, som er en international bane, hvor der har været afholdt talrige store turneringer inklusiv mange danske mesterskaber og et europamesterskab. Banen er en 18 hullers parkbane, svagt kuperet med en del vand og mange bunkers. Er du begynder, kan banen virke lang og åben. Er du mere øvet, får du stadig en udfordring. Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford. Program 09.00 Morgenbuffet med brød, pålæg samt mini wienerbrød - hertil kaffe, te og juice 10.00

Matchen begynder - forinden er der fra klokken 07.00 mulighed for fri træning på driving range

15.30 Vi slutter dagen af med en flot frokostbuffet efter årstidens råvarer - inkl. én øl eller vand

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018 NETVÆRK FOR MEDLEMMER

VELKOMMEN HOS

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Imers Industries ApS Nykøbing M Jens Jørgensen Imer Industri 25 imers.dk

Derfor er jeg blevet medlem: Virksomheden har også tidligere været tilfreds medlem og ønskede derfor igen at

BRAMMING SMEDE

VESTJYDSK BESLAG

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer:

Bramming Smede ApS Bramming Casper Gustavussen Smede 1 Har ingen

Derfor er jeg blevet medlem: Bramming Smede blev interesseret i medlemskab da han blev hørte om fordelene ved den faglige afdeling samt jura og forsikringer.

Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Derfor er jeg blevet medlem:

Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Bidstrup VVS ApS Rønne Mats Bidstrup Vvs 1 bidstrupvvs.dk

Derfor er jeg blevet medlem: Bidstrup VVS er blevet anbefalet medlemskab af et andet medlem.

rede har haft glæde af i forhold til persondataforordningen.

GIV LYKKE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem? Så giv Lykke et tip på lcl@arbejdsgiverne.dk

Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

PB Håndværkerservice V/ Enkeltmandsvirksomhed Skævinge Peter Birksø Vvs-blikkenslager 1 pb-haandvaerkerservice.dk

Derfor er jeg blevet medlem: Peter Birksø blev interesseret i medlemskab på grund af et installatørkursus om BR18. Desuden lokkede kampagnetilbuddet på medlemskab ham.

arrangeret af Arbejdsgiverne. Desuden

benytte sig af juridisk hjælp, som han alle-

lem af Arbejdsgiverne. Den nye ejer øn-

Virksomhed:

lemskab efter deltagelse i et el-kursus

sammen. Han forventer blandt andet at

Forretningen er købt fra et tidligere med-

PB HÅNDVÆRKERSERVICE

Lars Vængtoft blev interesseret i med-

mener han, at pris og værdi hænger godt

Derfor er jeg blevet medlem:

overenskomsten.

L.V. SERVICE / TEKNIK L.V. Service / Teknik Enkelmandsvirksomhed Vordingborg Lars Vængtoft El- installation 1 obryan.dk (under opbygning)

Ansatte: Hjemmeside:

skede at forny medlemskabet på grund af

være medlem hos Arbejdsgiverne.

Virksomhed: Selskabsform:

Hovedaktivitet:

Vestjydsk Beslag A/S Ringkøbing Mads Moesgaard Jørgensen Producerer specialbeslag og rendejern. 7 vestjydskbeslag.dk

LEMON ENERGIRÅDGIVNING Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Lemon Energirådgivning v/ Enkeltmandsvirksomhed Holbæk Uwe Hansen Industri 1 Har ingen

Derfor er jeg blevet medlem: Lemon Energirådgivning blev interesseret i medlemskab på grund af Arbejdsgiver-

VENTSHOP Virksomhed: Selskabsform: Hjemsted: Direktør/ejer: Hovedaktivitet: Ansatte: Hjemmeside:

Ventshop ApS Skanderborg Martin Frederiksen Forhandler ventillationsudstyr (vvs) 2 ventshop.dk (under opbygning)

nes alsidige kursuskatalog. Han forventer

Derfor er jeg blevet medlem:

at benytte sig af muligheden for faglig

Martin Frederiksen kender allerede Ar-

sparring, forsikringer og ser frem til at

bejdsgivernes ydelser og ønsker at melde

blive holdt opdateret på branchenyheder.

sin nye virksomhed ind.

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& PARTNERE

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave. Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #7 - 2018

Plast- og certifikatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Revision

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Web: Deloitte.dk

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Svejseudsugning Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

#7 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

Vi har en super forening. Men en ting irriterede mig voldsomt på generalforsamlingen: VI er desværre for ofte DEM og OS. Lidt afhængig af hvor vi er i organisationen, så siges der: OS i lokalforeningerne, der ikke mener ikke det samme som DEM i HUSET. OS i Regionerne, der ikke er enige med DEM i HB. OS i HB, der ikke får ikke noget af DEM i Forretningsrådet. OS i Forretningsrådet, der bliver styret at DEM i huset.

Jeg tror, vi alle gerne vil se fremskridt og fremgang for ARBEJDSGIVERNE. Og det passer nok ikke helt, når vi siger, at andre træffer beslutningerne. Vi har de sidste år flyttet organisationen en smule hvert år, som VI kan være stolte af. Vi kommer alle fra en lokalafdeling. Vi har alle en bestyrelse, vi kan gå til. Vi har alle et HB-medlem, vi kan tale med. Vi kan alle ringe til huset. Vi kan alle deltage og være med til at udvikle denne forening. Så skal VI ikke love hinanden at tale med hinanden, til hinanden – i stedet for om hinanden – det er ikke DEM eller OS, der ikke vil udviklingen i foreningen. DET GØR VI ALLE.

DEM OG OS Jeg mener af hele mit hjerte, at vi på dette ene punkt kan gøre det bedre.

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Eva Maria Jørgensen Journalistpraktikant

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Lise Daldorph Afdelingsleder

ISSN 1602-7213

Gode beretninger – vi kan være stolte. Flot regnskab – vi har styr på butikken. Nye vedtægter, der passer til nutiden – vi kan se fremtiden i møde. Nye kræfter valgt – TAK – dem er jeg en af.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Så har vi været til vores årlige generalforsamling, hvor vi fik alle de formelle elementer kørt igennem på bedste vis.

BETHINA HANSEN Bethina Hansen, 47 år, elektronikmekaniker, eksporttekniker og cand. merc, ejer af BC Technic. 3 børn, samlevende med Ole Stegmann Mikkelsen, lektor ved SDU, bosat i Sønderborg.

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

STOP SNAKKEN OM OS OG DEM!