18761 kirkeblad august september 2013 low

Page 1

Kirke & Sogn k i r k e b l a d e t f o r d r o n n i n g l u n d - d o r f pa s t o r at Dåbstræf Alpha-kursus Præsentation af ny organist Høstgudstjeneste i Dronninglund Konfirmander - et pilot projekt En studiekreds om det ondes problem

Dronninglund-Dorf Pastorat

Foto: Frits Danielsen

a u g u s t- s e p t e m b e r 2 0 1 3 · n r . 5 · 4 8 . å r g a n g


Dronninglund Sogn Kirkekontoret Slotsgade 8 D, 9330 Dronninglund · Tlf 98 84 42 43 Åbningstider: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-17 Kordegn E-mail: hbd@km.dk · Mobil 24 87 11 84 Sognepræst (kbf.) Rune Thomassen, Slotsgade 34 · 9330 Dronninglund. Tlf. 98 84 10 24 · E-mail: rlt@km.dk Ugentlig fridag mandag Træffes Slotsgade 8 D, ons. kl. 10-11 og efter aftale. Mobil 24 87 11 89 Sognepræst Hanne Dahl Kontor: Slotsgade 8 D · Tlf: 24 87 11 90 E-mail: hapd@km.dk Ugentlig fridag mandag Træffes på kirkekontoret onsdag 10-11 og efter aftale. Øvrige: Organist Susanne Rasmussen Mobil 24 87 11 93 Kirkegårdsleder Dronninglund Henrik Wissing træffes Slotsgade 8D man. – fre. kl. 11.00-12.00, Tlf. 98 84 34 77, og efter aftale. Kirketjener Hans Klausen Hedevigsvej 14 · 9330 Dronninglund Mobil 61 16 37 31 Graver, Dorf Kirke Susanne Andersen · Tlf. 24 61 09 16 Menighedsråd Formand Svend Skak Jensen, Kirkevej 8 · Tlf. 98 84 17 76 Kirkeværge, Dronninglund Kirke Finn E Larsen Skovbrynet 16 · Mobil: 22 61 95 07 Kirkeværge, Dorf Kirke Carl P. Jensen Dorfvej 53 · Tlf. 98 86 12 21

2

Månedens indlæg Om skam og utilsigtede hændelser I debatten om sygehusvæsnet hører man jævnligt om »utilsigtede hændelser«. Det er en utilsigtet hændelse, når en patient f.eks. får en infektion efter at have været indlagt på et sygehus. Det er også en »utilsigtet hændelse« når en patient dør som følge af en fejl i et behandlingsforløb eller ved en operation. Hver gang jeg hører begrebet »utilsigtet hændelse« kan jeg ikke lade være med at skamme mig. Jeg skammer mig over, at vi tillader os at tale om mennesker og deres sygdomsforløb som »utilsigtede hændelser«. Velfærdsamfundet og hospitalsvæsenet er den moderne erstatning for den næstekærlighed Kristus omtaler som det fremmeste bud i loven. I Markusevangeliet 12:30 hedder det: »du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke«; og: »du skal elske din næste som dig selv. Noget andet bud større end disse gives ikke.« Kristus kaldte selv dette for de to vigtigste bud. De knytter gudstroen sammen med forholdene mellem mennesker, og gør det til en religiøs pligt at elske sin næste betingelsesløst. Det moderne velfærdsamfund er den konstruktion, der erstatter tidligere tiders kirkelig fattig- og sygepleje baseret på begrebet om næstekærlighed og den pligt der følger deraf til at vise barmhjertighed. Jeg ønsker mig på ingen måde tilbage til tiden førend det moderne velfærdssamfund. Men jeg skammer mig på samfundets vegne

over den forråelse som udtrykket »utilsigtede hændelser« er udtryk for. Lad os opholde os lidt ved skammen som filosofisk begreb i forhold til moderne sygepleje. Skammen er ifølge professor ved Seksjon for Sykeplejevidenskab i Bergen, dr.phil. Kari Martinsen en central følelse og drivkraft i de relationer der opstår i sygeplejen. Hun er meget påvirket af Løgstrup og har en fænomenologisk tilgang til omsorg og pleje. I antologien »Løgstrups mange ansigter« fremlægger hun en praktisk anvendt læsning af Løgstrup med vægt på en definition af tre former for skam. Hun taler om den gode skam; den skam der byder os at handle med ansvar og samvittighed i forhold til vores medmennesker. Den onde skam; den skam der opstår når nogen har handlet forkert mod os. Krænket vores blufærdighed. Overtrådt grænsen for vores urørlighedszone for at tale Løgstrupsk. Endelig er der, hvad Kari Martinsen kalder den nye skam. Den nye skam er den, det moderne menneske føler over ikke at slå til. Det er skammen over at ligge nogen til last. Vi lykkes ikke med vores liv når vi er syge. Vi opdrages til at tage ansvar for os selv og synes, det er skamfuldt at være afhængig af andre. I min optik bør alle patienter behandles med omsorg. Når det ikke sker, er ikke bare et udtryk for et sundhedsvæsen, der er presset af kravet om større produktivitet, eller et sundhedsvæsen der er udsat for konkurrence af privathospitaler. Det er i høj grad begrundet

www.dronninglundkirke.dk


i, at vi er holdt op med at betragte offentlige velfærdsgoder som et udtryk for vores samfunds rigdom. Velfærdssamfundet er et rigt samfund, der hviler på nogle grundlæggende medmenneskelige idealer. I stedet for at fokusere på samfundets rigdom er der en overvejende tendens til, at vi kun ser på den enkeltes fattigdom. Desværre er vi kommet så vidt, at en patient er fattig, fordi vedkommende har hjælp behov. Jeg tror ikke, at det enkelte menneske har mistet sin evne til at vise medfølelse og imødekommenhed overfor det

menneske, der har brug for os. Men jeg tror, at samfundet som abstraktion betragtet viser de træk, som giver anledning til det Kari Martinsen kalder den nye skam. Der er brug for en grundlæggende værdibaseret debat om, hvordan sundhedsvæsenet skal betragte sine patienter. Diskussionen om utilsigtede hændelser og muligheden for at nedbringe antallet af dem kalder på en endnu vigtigere debat om værdighed og menneskelighed i den hvide verden. Af Hanne Dahl

Samlæsning af konfirmander – et pilotprojekt Vi vil som noget nyt have alle tre klasser onsdag morgen, hvor vi to præster og vores nye organist vil stå for timerne. Undervisningen vil foregå i sognegården som den plejer. Med en mindre ombygning som snarest sættes i gang, bliver der mulighed for at opdele undervisningen i tre hold. Det nyetablerede grupperum skal også kunne bruges til kreativ værkstedsundervisning. Ideen med at samlæse alle konfirmander opstod af nødvendighed. Dronninglund skole begynder i skoleåret 2013-14 at undervise projekt-orienteret på tværs af klasserne. Derfor vil det ikke længere være muligt at have syvende klasserne enkeltvis i morgentimerne, som vi hidtil har haft. Præs-

www.dronninglundkirke.dk

ter og menighedsråd har valgt at tage udfordringen op og lade det være en anledning til at nytænke den måde, hvorpå vi underviser konfirmander. Vores ønske er at udnytte den synergi-effekt som forhåbentligt opstår, når kirkens præster og musiske/pædagogiske medarbejdere bliver til et kateketisk team i stedet for at undervise hver for sig. Organisten vil blive en del af undervisningen, således at der kommer til at indgå meget mere musik og sang i konfirmandundervisningen. Vi ønsker at give konfirmanderne en større oplevelse af, at de indgår i et kirkeligt fællesskab. Vi ønsker at få mere ud af vores ressourcer. Dette f.eks. ved at lave fælles

udflugter og emneforløb af længere varighed. Vi starter med en velkomstgudstjeneste den 1. september i Dronninglund Kirke og første undervisningsgang bliver onsdag den 11. september i de første to timer. Datoer for konfirmation er uændrede: - 7. A, søndag den 4. maj kl. 10.00 - 7. B +X, søndag den 11. maj kl. 10.00 - 7. C, Bededag, den 16. maj kl. 10.00 Konfirmanderne vil få nærmere besked, når vi nærmer os september. Vi glæder os til det nye forløb! Rune Thomassen og Hanne Dahl

3


Intro-kursus til kristendommen for moderne mennesker Har kristen tro noget at sige moderne mennesker? Er de gamle dogmer klar til at gå pension eller er der glemt guld, vi kan finde frem i en hektisk hverdag? Det prøver vi i fællesskab at finde ud af gennem en serie på 8 aftener, der er præget af uhøjtidelig stemning og frihed til at vende tingene en gang til. Kursusaftenerne er tænkt som en chance til at få en letforståelig introduktion til den kristne tro og til at kunne drøfte det på tværs af de forskellige forudsætninger, vi hver især kommer med. Derfor har vi også opkaldt

aftenerne efter det første bogstav i det græske alfabet: Alpha. Her kan alle være med. Rent praktisk begynder vi hver aften kl. 18.15 med at spise sammen. Så vil der være et oplæg og så tid til at drøfte og debattere i grupper. Vi slutter præcis kl. 21.00. Første kursusaften er tirsdag den 17. september under overskriften »Er der mere i livet end du tror?«. Øvrige datoer: 24/9, 1/10, 22/10, 29/10, 5/11, 12/11 og 19/11.

Desuden indgår der også en lørdag i kurset, nemlig den 5/10, der vil blive afholdt i Hammer Bakker. Selve kurset er gratis. Man betaler dog kr. 25 pr. gang for maden og kr. 50 for deltagermanualen. Vil du gerne vide mere eller ønsker du at tilmelde dig Alpha-kurset, så kontakt sognepræst Rune Thomassen på 98 84 10 24 eller mail rlt@km.dk.

Sogneeftermiddag Fredag den 6. september kl. 14.00 De to nibenitter, Yvonne Klokkerholm Madsen og Viggo Thøgersen, lægger vejen forbi sognegården med musik og små historier. De er kendt for at skabe en god stemning med vægt på fællessang, akkompagneret af klaver, violin og sav. Så der skulle være lagt op til en hyggelig eftermiddag. Undervejs kaffe og afslutning ved præsten.

4

www.dronninglundkirke.dk


Oplevelser fra seniorudflugten den 7. juni 2013 Jeg er blevet anmodet om at skrive om min oplevelse af senior udflugten d. 7 juni. Der var ca. 85 passagerer med, fordelt på to busser. Denne gang var udflugten arrangeret af Hanne Dahl. Det var en tur gennem naturskønne områder. Vi kørte fra Dronninglund, planmæssig afgang kl. 10.00 i flot solskinsvejr. Første stop på turen var Års museum, med ankomst kl. 11.00. I bussen jeg kørte, var Hanne guide og i den anden bus var Hannes ægtefælle, Mogens Ove Madsen, guide. Efter vi var kommet godt af sted på vej sydover ad motorvejen og sunget en morgensang fortalte Hanne om det vi skulle opleve denne dag.

seet hvorefter, Johan, som var chauffør i den anden bus begyndte at transportere deltagerne ad snoet »bjergvej« til Skivum Krat restaurant. Johan kørte to gange, da jeg ikke var helt færdig. Efter vi havde nydt en fortrinlig middag og ca. en time forsinket kørte vi tilbage ad den snoede »bjergvej« videre op mod Vitskøl Kloster hvor der er en park med et utal af forskellige urter. Efter at Rune her, som afslutning på turen, havde holdt en kort andagt gik turen tilbage til Dronninglund. Der var undervejs blevet sunget et par

sange mere, Hanne havde fået fortalt rigtig mange ting om Himmerlands historie og Gaia fik sig en middagslur. Tilbage i Dronninglund kl. ca. 17.30 kunne alle gæster, for mig at se trods forhindringer, slutte en god dag med forsinket eftermiddagskaffe. Tak til arrangøren, tak til Hanne og tak til alle de tålmodige deltagere som var med. Hvis muligheden foreligger, deltager jeg også gerne til næste år også som chauffør. Med venlig hilsen Hermann Raasted, Ørsø

Turen var planlagt, at skulle gå til Års museum, middag på Skivum Krat restaurant, besøg på Vitskøl kloster og derefter tilbage til Dronninglund til eftermiddagskaffe og kage tilberedt af nogle af menighedsrådets medlemmer. Det gik dog ikke helt som planlagt, idet vi i den bus jeg kørte, 4 km. før Års hørte et kæmpe brag. Jeg var straks klar over det nok var en punktering. Min første tanke var om det var et forhjul og jeg tog ekstra godt fat i rattet. Det var heldigvis »kun« et baghjul som var punkteret. Det er selvfølgeligt meget beklageligt, det sker på sådan en tur. Vi var heldige, for i Års var der et dækfirma som var behjælpelig med at få skiftet hjul. Imens var alle gæster på muwww.dronninglundkirke.dk

5


Høstgudstjeneste i Dronninglund Søndag den 15. september kl. 10.00 Årets stemningsfulde gudstjeneste, hvor vi mødes alle sammen og siger tak for årets høst og for alt det, vi i det hele taget får givet hver dag. Som vanligt må man meget gerne medbringe afgrøder eller eksempelvis brød og saft, som lægges øverst i kirken og efter gudstjenesten indgår dette som gevinster i et særligt høstbingo, hvor overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp. Under prædikenen særligt program for børnene.

hvor der også vil være høstbanko for både børn og voksne og sjove boder. Tilmelding til frokosten, der koster kr. 50 pr. person og kr. 25 for børn, på kirkekontoret, hdb@km.dk eller 98 84 42 43, senest søndag den 8. september.

Alle der har lyst er meget velkomne til kirkefrokost bagefter i sognegården,

dåbstræf Torsdag den 29. august kl. 17.00 til ca. 19.00 Alle børn, der har 5. års dåbsdag i år er inviteret i Dronninglund Kirke sammen med deres familier. Vi skal se nærmere på døbefonten og hvad der skete, da I blev døbt. Der bliver også opdagelsestur i kirken og vi skal synge lidt sammen og høre en fortælling. Bagefter spiser vi aftensmad i sognegården og alle børn får en gave og et diplom med hjem. Vi glæder os til at se jer. Børne- og familieudvalget Hanne Dahl Rune Thomassen

6

Så er arbejdet med kalkmalerierne i gang! Siden sidste kirkeblad blev omdelt, er der sket forandringer i Dronninglund kirke. Håndværkerne er nu gået i gang med at afskærme sideskibet, idet folk fra Nationalmuseet har givet instrukser om, hvordan afskærmningen og arbejdsplatformen skal udføres. Herefter vil der være fire medarbejdere tilknyttet projektet med at sætte kalkmalerierne istand, der er beregnet til at vare ca. 1 år.

Dronninglund kirke er vejkirke, så derfor er der en del turister, der lægger vejen forbi for at se og høre lidt om kirken og i særdeleshed se kalkmalerierne, der er kendt udover landet. Kirken ønsker alle en god sommer, og der vil blive en lille orientering i næste kirkeblad om, hvor vidt arbejdet er fremskredet. Kirkeværge Finn Larsen

www.dronninglundkirke.dk


Ny organist Susanne Rasmussen er pr. 1. august 2013 ansat som ny organist i Dronninglund og Dorf Sogne. Susanne kommer fra en stilling som organist ved Lindholm Sogn med Løvvangens Kirkecenter som primært arbejdsområde. Susanne har en del erfaring med korarbejde og har i en årrække været aktiv i bestyrelsen i Folkekirkens Ungdomskor i Nordjylland. Udover at være uddannet organist er Susanne

også læreruddannet med bl.a. musik som liniefag og har tidligere været efterskolelærer. Der vil blive lejlighed til at hilse på Susanne ifm. kirkekaffe efter gudstjenesten søndag den 11. august. Menighedsrådet byder vores ny organist velkommen og ser frem til samarbejdet. Karen Marie Poulsen kontaktperson

Farvel til kordegn Christell Gade Christell Gade fratrådte som kordegn ved kirkekontoret i Dronninglund den 1. juli. I de år Christell var ansat, blev kontoret udvidet flere gange, hvor hun overtog kirkebogsføringen først for Aså og Melholt sogne og senere også Voer og Agersted sogne, og hun forestod også flytningen til det nye kontor på Slotsgade 8D.

Som menighedsråd og præster vil vi gerne takke for samarbejdet i årene og ønske alt godt fremover. Stillingen har været opslået ledig til besættelse pr. 1. august, og vi forventer snart at kunne præsentere sognets ny kordegn. Karen Marie Poulsen kontaktperson

høstgudstjeneste i dorf Søndag den 29. september kl. 14 er der høstgudstjeneste ved Hanne Dahl i Dorf kirke. Det er samtidig den søndag, hvor det fælles provstiprojekt »Fyld kirkerne« løber af stablen. Vi har valgt, at vi i år tilslutter os projektet med høstgudstjenesten i Dorf

www.dronninglundkirke.dk

kirke. Det vil være en gudstjeneste, hvor vi sætter alle sejl til for at lave en festlig og højtidelig markering af at høsten er i hus. Kom og vær med til at fylde Dorf kirke! Efter gudstjenesten er der kaffe i Møllegården.

7


sogneaften I kunstens tegn Torsdag den 10. oktober kl. 19.30 vil stå i kunstens tegn. Da vil Mogens Ove Madsen holde foredrag om hvad det er vi ser, når vi ser på kunst. Kunsten taler til os hver især, og sjældent ser vi det samme. Men der er alligevel nogle ting, man kan lægge mærke til, som er med til at afgøre om et billede er godt eller dårligt.

Komposition, farveholdning og tekstur er nogle af de ting, vi skal prøve at lægge mærke til. Mogens Ove Madsen vil med udgangspunkt i danske landskabsmalerier prøve at give sit bud på hvad der gør et billede til et godt billede. Der vil blive lejlighed til at stifte bekendtskab med en række kunstnere som udmærker sig ved at have malet med Nordjylland og Limfjorden som inspiration.

Mogens Ove Madsen har en livslang passion for kunst og er medlem af menighedsrådets kunstudvalg. Han arbejder til dagligt på Ålborg Universitet, men har gennem en årerække været leder af kunstskolen i Ålborg. Alle er velkomne!

kunst i sognegården Kunstudvalget er stolte over at kunne præsentere en udstilling med en af Nordjyllands meget anerkendte kunstnere Leif Lemmiche, f. 1935. Leif Lemmiche har udstillet på en lang række af censurerede udstillinger. Der vil være fernisering på udstillingen fredag den 6/9 kl. 13, hvor der vil blive serveret et glas. Åbningstale ved Mogens Ove Madsen. Det er umiddelbart inden senioreftermiddagen begynder kl. 14. Vi håber at mange kunne have lyst til at kigge forbi lidt tidligere og være med til at åbne udstillingen.

kom til at spille en vigtig rolle. Samtidig forsvandt den oprindelige naturalisme, og i dag står hans udtryksform midt mellem abstraktion og genkendelighed. Hans kompositioner er ofte inspireret af det vestjyske kystlandskab, som han omdanner til en syntese af klitter, himmel og hav. Ved første øjekast opfattes kun en abstrakt rytme af linier og farver, indtil man efterhånden genkender de løsrevne virkelighedsfragmenter. Dybest set må

Lemmiches betegnes som naturalist, for selv om hans billeder umiddelbart virker abstrakte, synes det trods alt at være sanseindtrykkene, som udgør det bærende element i hans kunst. Kunstudvalget.

Udstillingen kan ses i hele september. Leif Lemmiche malede i de tidlige år fabriksmiljøer, banegårde og lignende, hvor jordfarverne dominerede. Men derefter blev farven stærk og ren, og naturen, ikke mindst havet,

8

www.dronninglundkirke.dk


Ondskab – En studiekreds om det ondes problem Ondskaben har altid været et problem i filosofisk og teologisk forstand. Hvis Gud er god og har skabt verden som sådan, hvorfor findes der så ondskab? Filosoffer forsøger at forstå ondskabens væsen og sociologer forsøget at kortlægge den. Handler det onde om arv eller miljø? Det onde er et tilbagevendende tema i litteratur, billedkunst og film. Menneskelivet udspiller sig som et drama i kampen mellem det onde og det gode. Vi vil i løbet af vinterens studiekredsforløb forsøge at indkredse det ondes problem. Jeg vil lave et kompendium, der består af tekster af filosofisk, teologisk, politisk og litterær karakter. Undervejs vil vi også inddrage eksempler fra billedkunstens og musikkens verden. Vi vil slutte med at se den danske film »Adams Æbler«, der er en nyfortolkning af Jobs bog. Vi vil bl.a. læse uddrag af: Jakob Wolf: Jobs tårer, Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem, Rene Girard: Job syndebuk og idol. Vi skal bl.a. se billeder af Emil Nolde og høre musik af Mozart. Tekstkompendium kan købes på kirkekontoret for 50 kroner. Der vil også foreligge et forslag til en læseplan. Aftnerne afholdes i sognegården på torsdage kl. 19.3021.30 og man medbringer selv brød til kaffen. Det er gratis at deltage. Datoer: 26/9, 31/10, 14/11, 28/11. Den 28/11 vises der film. Aftenen er åben for alle, der har lyst til at se filmen. Efter filmen serveres der et glas vin og en ostemad.

www.dronninglundkirke.dk

Illustration fra Dore.

Da jeg ikke ønsker at trykke flere tekstkompendier end nødvendigt, skal man gerne tilmelde sig på mail: hapd@km.dk eller tlf. 24 87 11 90. Vel mødt til en spændende studiekreds i efteråret.

9


notitser Købmandsgårdens Genbrug

Nørregade 7 · Dronninglund Tlf. 98 84 25 03 - 27 39 28 94

Butikken er åben: mandag-fredag 10-17.30, lørdag 10-12. Større ting kan afhentes efter aftale. Kig ind!

Besøgstjenesten i Dronninglund Ønsker du at få besøg, eller er du interesseret i at blive besøgsven, kan du henvende dig til: Bent Heiselberg tlf. 98 85 46 55 eller Elin Andreasen tlf. 98 84 15 18. Se i øvrigt Dronninglund kirkes hjemmeside: www.dronninglundkirke.dk

Dronninglund-Dorf pastorats kirkekontor: Slotsgade 8D · 9330 Dronninglund Kordegn · hbd@km.dk

Åbningstider: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 14-17 Tlf. 98 84 42 43 · Mobil 24 87 11 84

Brug præsterne! Dronninglund sogn er stort, der er så mange sognebørn, at det ikke er muligt for os præster altid at have det fulde overblik over, hvem der kan have brug for et besøg af præsten. Derfor hold jer endelig ikke tilbage for at kontakte os og bede om et besøg, det er faktisk at gøre os en tjeneste, for vi har meget brug for at møde jer i hjemlige omgivelser. Vi kommer også gerne og holder hjemmealtergang til alle, som ønsker det. Præster bliver bedre af at blive brugt!

DET SKER I Sognegården 14.08 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde 29.08 Kl. 17.00 Dåbstræf, først i kirken og derefter mad og afslutning i sognegården 04.09 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde 06.09 Kl. 13.00 Fernisering 06.09 Kl. 14.00 Senioreftermiddag ved De 2 nibenitter 08.09 Kl. 12.30 Søndagsfællesskab for børnefamilier 10.09 Kl. 18.00 Suppeaften 10.09 Kl. 19.30 I kunstens tegn 15.09 Kl. 11.30 Høstfrokost efter høstgudstjenesten 17.09 Kl. 18.15 Alpha-kursus 24.09 Kl. 18.15 Alpha-kursus 26.09 Kl. 19.30 Studiekreds

Næste menighedsrådsmøder: Der er menighedsrådsmøde den 14. august og 4. september kl. 19.00 i sognegården.

Foto: Frits Danielsen

10

Deadline: Indlevering af materiale til næste kirkeblad er den 2. september 2013.

www.dronninglundkirke.dk


mødekalender KFUM og KFUK

FDF Dronninglund

KFUM & KFUK holder Fredagsfamilie en gang om måneden, programmet kan ses på www.dronninglund.dk, byens hjemmeside. Du er altid velkommen til at tilmelde dig, sådan at du også kan deltage i den fælles spisning. 23.08 Grillaften i den storslået natur. 20.09 »Battle« på Dronninglund Efterskole. Alle medbringer indesko.

Møderne afholdes i FDF-huset, Lundagervej 48.

Kontaktperson: Formand Morten Christensen, 26 21 85 94.

Indre Missions børnearbejde Klubberne mødes i Missionshuset, Lundagervej 4 Børne- og minijuniorklub mødes torsdag kl. 14.30-16.00. Kontaktperson Lene Christensen tlf. 21 45 53 40 Juniorklubben mødes tirsdag kl. 19.00-21.00 Kontaktperson Bjarne Sønderby tlf. 22 23 59 76

Indre Missions Ungdom Indre Missions Ungdom – Østvendsyssel IMU. Mødes mandag i ulige uger kl. 19.30 i Dronninglund Missionshus, Lundagervej 4. Kontaktperson Kasper Kristensen, telefon 28 79 16 33, mail: fedtmule1990@hotmail.com.

Åben Familie

F D F

Vedrørende opstart efter sommerferien: Se hjemmesiden. Der er mulighed for at flytte FDF-klasse, hvis du har en ven, du gerne vil være sammen med! Vil du vide mere kan du kontakte: Merete Knudsen tlf. 98 84 32 31 eller se på hjemmesiden: www.fdf.dk/Dronninglund

Dronninglund Missionshus Møderne holdes i Drl. Missionshus, Lunderagervej 4 Kontaktperson Birgit Særkjær, tlf. 29 70 18 06 eller email: birgitsaerkjaer@gmail.com August Onsdag den 14. august: Bibelkredsenes fælles opstart. Fredag den 23. august: Fællesmøde hos Nyt Liv, Fredensgade 4. Taler er Jens Olsen, Ringkøbing. September Onsdag den 4. september: Bibelkreds i hjemmene. Onsdag den 11. september: Tove og Jens Martin kommer og synger for og med os. Torsdag den 19. september: Kreds – efterårsmøde. Fredag den 27. september: Familieaften. Hvor intet andet er anført, begynder møderne kl. 19.30. Datoer med * er ikke onsdage.

Vi er en flok unge mennesker, singler som småbørnsfamilier, der mødes under uformelle og afslappede forhold til bibellæsning og samtaler om tro. Vi er i alderen 20-40 år og mødes mandag i lige uger kl. 19.30 i Dronninglund Missionshus. Vi lægger vægt på at være rummelige og at der er plads til alle. Kontaktperson: Jacob Møller Jacobsen, tlf. 20 73 00 11

www.dronninglundkirke.dk

11


gudstjenester Gudstjenester på Margrethelund og Dronninglund Sygehus Den 1. og 3. torsdag i måneden kl. 14.30 på Margrethelund med efterfølgende kaffe sammen med deltagerne kl. 16.00, på Sygehuset i dagligstuen på afd. M1. 01.08 Jeanette Geller begge steder. 15.08 Kathrine Buus Christensen på Margrethelund, Sophie Nordentoft på Sygehuset. 05.09 Rune Thomassen begge steder. 19.09 Rune Thomassen begge steder. Gudstjenester i Blåbærhaven 09.08 Rune Thomassen. 13.09 Hanne Dahl. Kirkebilen kører søndage og helligdage til Dronninglund Kirke: Gudstjeneste kl. 10.00 Margrethelund kl. 9.25 Blåbærhaven kl. 9.30 Rutebilstationen kl. 9.35 Stormgade kl. 9.40 Såfremt gudstjenesten i Dronninglund Kirke er på et andet tidspunkt end kl. 10, kører kirkebilen efter samme plan med start 35 min. før gudstjenesten begynder. Kirkebil til Dorf/Dronninglund Kirke fra Dorf kirkedistrikt ved henvendelse på tlf. 98 84 10 24.

Gudstjenester

Dronninglund

04.08 – 10. søndag e. trin. Luk. 19, 41 - 48

Kl. 11 Jeanette Geller

11.08 – 11. søndag e. trin. Luk. 18, 9-14

Kl. 11 Rune Thomassen Kirkekaffe

18.08 – 12. søndag e. trin. Mark. 7, 31-37

Kl. 10 Hanne Dahl

25.08 – 13. søndag e. trin. Luk. 10, 23-37

Kl. 10 Rune Thomassen Kirkekaffe

29.08

Kl. 17 Hanne Dahl/Rune Thomassen, Dåbstræf

01.09 – 14. søndag e. trin. Luk. 17, 11-19

Kl. 10 Hanne Dahl/Rune Thomassen Velkomst for nye konfirmander Kirkekaffe

08.09 – 15. søndag e. trin. Matt. 6, 24-34

Kl. 10 Hanne Dahl

15.09 – 16. søndag e. trin. Luk. 7, 11-17

Kl. 10 Rune Thomassen Høstgudstjeneste

22.09 – 17. søndag e. trin. Luk. 14, 1-11

Kl. 10 Hanne Dahl

29.09 – 18. søndag e. trin. Matt. 22, 34-46

Kl. 10 Rune Thomassen

Dorf

Kl. 17 Rune Thomassen Aftensang

Kl. 14.00 Hanne Dahl Høstgudstjeneste »Fyld Danmarks Kirker«

Udgives af Dronninglund Menighedsråd · Sats og tryk: Basis-Tryk, Dronninglund.

www.dronninglundkirke.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.