Domea.dk Magasinet november 2015

Page 1

magasinet dit hjem – dit liv

AFFALD Boligforening i Vordingborg sorterer, så kommunen er imponeret

brevkasse:

LUNE NORDJYDER

Sådan søger du håndværkerfradraget

I Aabybro sparer beboerne penge og mindsker udledningen af CO2

BEBOERDEMOKRATI Svend fik antenner på altanen, så han kan dyrke sin hobby

SUCCES MED ØKONOMISK RÅDGIVNING:

Mette kom ud af kaos Kage til kaffen

Kaneljulekage som snelandskab

Mød formanden

Jens-Anker Gjelstrup

1

NOVEMBER 2015


| indhold | leder | kolofon |

KÆRE LÆSER

8 20 6 22 4 4 Svend og antennerne

14 Lav varmeregning

6 Affaldssortering i Vordingborg

18 Min grønne altan

8 Mette kom ud af kaos

20 3 retter

10 Nuriye ser på sagerne

22 Jens-Anker Gjelstrup

Forhindrer udsættelser med rådgivning.

Portræt af Domea.dks nye formand.

11 Serap og børnene fik et hjem

24 Kage til kaffen

Nu er der atter styr på økonomien.

Bag en julekage som snelandskab.

12 Nyt & nært

26 Boligeksperterne

Hobby sikret med forslag til bestyrelsen.

Beboerne imponerer kommunen.

Økonomisk rådgivning hjalp hende.

Spændende historier fra hele landet. KO LO FO N

Familien Stoltze i Aabybro bor i passivhus.

Der er gode råd til grønne fingre.

Lækker mad til hverdag og gæster.

Sådan søger du håndværkerfradraget.

Udgiver: Domea.dk Ansvarshavende redaktør: Thomas Holluf Nielsen Bladudvalg: Thomas Holluf Nielsen og Uffe Frejdal Nielsen Redaktion: Mikkel Milsgaard (redaktør), Jens Tovborg, Stine Thøgersen Frank og Anders W. Frederiksen Skriv til redaktionen: redaktionen@domea.dk Spørgsmål til brevkassen: boligeksperterne@domea.dk

Velkommen til det første nummer af Domea.dk Magasinet. Vi har spurgt 1.000 læsere, hvad de gerne vil læse om. Svaret er klart: Det skal handle mere om rigtige mennesker. Derfor kan du nu læse om modige mennesker, der deler deres historier med os. Og det gør ikke noget, hvis du bliver rørt eller glad af at læse dem. Jeg blev selv rørt over at læse, hvordan Mette og Serap fik hjælp til at styre deres økonomi, selvom det på et tidspunkt så sort ud. Det er vigtigt for os, at der er styr på økonomien i din afdeling og organisation. På den måde kan du bruge tid og kræfter på det, du selv har mest lyst til. Finansministeriet har regnet sig frem til, at almene boliger i Danmark kan drives for 1,6 mia. kr. mindre end i dag. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med din organisation for knap tre år siden begyndte at effektivisere driften af boligerne. De første erfaringer vi­ser, at det kan gøres op til 20 procent billi­ gere. Samtidig har vi i Domea.dk lovet, at vi fra årsskiftet sænker priserne på vores administration med 20 procent i gennemsnit. Det er vi stolte af, for det kommer alle beboere til gode. Du kan også glæde dig til vores faste si­der, der kommer i hvert nummer. Det gælder bl.a. tips til have og altan og til nemme og lækre retter. Endelig kan du spørge vores bolig­eksperter om alt muligt fra boligjura til det boligsociale. De glæder sig sammen med resten af re­ daktionen til at høre fra dig. God læselyst! Thomas Holluf Nielsen Adm. direktør i Domea.dk

SE EN VIDEO! Design, layout og tryk: Magasinværkstedet og KLS Grafisk Hus Annonceansvarlig: Preben Christensen Annoncekontakt: mik@domea.dk Oplag: 34.200 Redaktionen afsluttet: oktober 2015 Næste nummer udkommer: marts 2016

2

Thomas byder velkommen

Produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S


Det er sikkerhedsdøren, der holder tyvene væk, ikke låsen. Det er vigtigt med en god lås, men det, som stopper indbrudstyven, er en dør, der er svær at bryde igennem. Stålplade i flere lag, hageformede stålnokker og låserigler i både for- og bagkant af dørbladet gør det næsten umuligt at forcere en Daloc sikkerhedsdør. At Daloc sikkerhedsdøre derudover både er fleksible og elegante skyldes, at dørenes design og modstandsdygtighed er resultatet af intelligente og gennemtænkte sikkerhedsdetaljer kombineret med de materialer, de er konstrueret af. Stort projekt? Vore erfarne og professionelle montører udskifter døren til en lejlighed på under en halv dag. Gå ind på Daloc.com (eller scan QR-koden) og læs mere.

Sikkerhedsdøre 3


| beboerdemokrati |

Svend har kontakt til hele verden fra lejligheden i Horsens takket være antennerne på altanen.

Svend og antennerne I en lejlighed på 8. sal i Horsens sidder 71-årige Svend Nipper og er i kontakt med hele verden. Via beboerdemokratiet har Svend nemlig fået indføjet en særlig paragraf for radioamatører i Lille Manhattans husorden, så han alligevel må montere sine antenner på altanen.

TEKST MIKKEL MILSGAARD E-MAIL MIK@DOMEA.DK FOTO GREGERS KIRDORF

Det hele begyndte med en sort-hvid film, som Svend så i biografen, da han var en knægt i konfirmationsalderen. Filmen handlede om nogle fiskere i havsnød et sted ude i Atlanten. De kaldte på hjælp via skibsradioen og blev på mirakuløs vis hørt

af nogle radioamatører, som iværksatte en stor filmisk redningsaktion. Siden da har han været bidt af en gal radiobølge. I dag bor 71-årige Svend Nipper og hans søde kone Sonja i det almene boligbyggeri Lille Manhattan i Boligselskabet Domea Horsens. Her residerer de i en flot treværelses lejlighed på ottende sal, hvorfra de har en fantastisk udsigt over byen. Men faktisk var det ikke så meget udsigten, der stod øverst på Svends ønskeliste, da parret

4

i 2012 valgte at sælge parcelhuset i Torsted for at flytte ind i det nybyggede Lille Manhattan. Nej, det var skam muligheden for nogle uovertrufne antenneforhold deroppe i de højere luftlag, der rumsterede i hovedet på radioamatøren.

En særlig paragraf

Derfor var Svend også en smule skuffet, da han så udkastet til en fælles husorden for beboerne. Heraf fremgik det nemlig,


| beboerdemokrati |

at paraboler og antenner på altanerne var forbudt. Men man skal ikke have kendt Svend ret længe, faktisk kun et par minutter, før man forstår, at han er en stærkt løsningsorienteret mand. Så han besluttede sig selvfølgelig for at ændre på sagerne i stedet for at pakke sin hobby væk. Han tog ordet på et bestyrelsesmøde og forklarede tilhørerne, hvad det betyder at være radio­amatør. Desuden foreslog han at indføje et stykke om radioamatører i reglementet. Forslaget fik efterfølgende 100 procents opbakning, og derved opstod en særlig paragraf, som du kan læse i boksen her på siderne. I dag er Svend medlem af bestyrelsen og er desuden udnævnt til webredaktør på grund af sin tekniske snilde. Men vigtigst af alt: Svend kan fortsætte med at gøre dét, han holder allermest af.

Drøfter ikke politik

Svend foreslog bestyrelsen at ændre reglerne, så radioamatører må have anten­ ner på altanen.

Kaptajn Carlsen

Svends mest mindeværdige øjeblik var dog dengang, han kom på bølgelængde med kaptajn Kurt Carlsen – som ifølge Svend i virkeligheden var skipper – men lad nu det ligge. Kurt Carlsen blev verdensberømt i januar 1952, da han nægtede at forlade sit skib, før det sank eller blev bugseret til en sikker havn. Skibet, der i hård sø cirka 300 sømil fra England var begyndt at slå revner i skroget, hed ‘Flying Enterprise’, og alverdens medier fulgte dramaet i dagevis. Det endte med, at skibet sank, og Kurt Carlsen blev reddet i sidste øjeblik. Han var ligesom Svend radioamatør og havde kaldesignalet W2ZXM. Da Svend i en frokostpause i slutningen af 70’erne kom i kontakt med ham, levede han en tilværelse som pensionist på USA’s østkyst. – I min verden var Kurt Carlsen jo stadig en helt, selvom det var mange år siden, ‘Flying Enterprise’ sank.

JEG LÆSTE MAGASINET POPULÆR MEKANIK SOM DRENG, OG JEG BYGGEDE SELV MIN RADIO. TING, MAN KAN SKILLE AD OG SAMLE IGEN, HAR BARE ALTID INTERESSERET MIG

Fra det lille skrivechatol i Svend og Sonjas kombinerede kontor og gæsteværelse har Svend en port til hele verden. Verdensrummet inklusive, hvis man da sætter det lidt på spidsen. For Svend kan nemlig kommunikere med og via satellitterne derude. Hver dag begynder med en hyggesnak på radioen på 80-meterbølgen fra Svend Nipper klokken 6.00 til 8.00. Efterfølgende mødes Svend med fire af sine nærmeste radioamatør­ venner i æteren, hvor de gerne drøfter et par tekniske spørgsmål. – Radioamatører snakker om næsten alt. Det eneste, vi ikke drøfter, er politik. Vi snakker jo ofte på tværs af landegrænser, og der skal politik altså ikke være en hindring, fortæller Svend, der er pensioneret, men tidligere har drevet et speditionsfirma.

Sierra Foxtrot

byder hver eneste dag på en ny og lærerig oplevelse. – Det er jo altid specielt at tale med en radioamatør i Nordkorea, fordi det er ‘lukket land’. Der er også indimellem en gruppe radioamatører, som rejser ud til en øde stillehavsø og installerer en sender, og så går der jo sport i at komme i kontakt med dem, fortæller han.

I radioamatørmiljøet hedder han OZ2SF, og når han melder ind på radioen, er det selvfølgelig på radiosprog. Dermed udtales ‘SF’ i Svends kaldesignal eksempelvis ‘Sierra Foxtrot’. Kaldesignalet viser, at han er certificeret. Fra stuen er der udgang til altanen, hvor Svend har monteret to af sine antenner. Ledningerne er skjult diskret i en ledningskasse, som smyger sig langs fodlisterne og bagom en skænk, inden de når frem til chatollet. Her fører Svend logbog, og her

Kan lyde gammeldags

Svend er typen, der øver sig ihærdigt og sætter sig ind i tingene. Sådan har det altid været. – Jeg læste magasinet Populær Mekanik som dreng, og jeg byggede selv min radio. Ting, man kan skille ad og samle igen, har bare altid interesseret mig, fortæller Svend. Selv om det måske kan lyde gammeldags med radioer, frekvenser, bølger og morsenøgler, forholder det sig lige modsat. – I dag fungerer det meste via computer, og radiokommunikation lever skam i bedste velgående derude. Forestil dig fx, hvis mobilnettet bryder sammen efter et jordskælv i et katastrofeområde. Så får radioen altså en helt anden betydning, forklarer Svend. Dermed er han også tilbage ved udgangspunktet; hvorfor det hele begyndte – og nu heldigvis for Svend kan fortsætte.

5

§9 ANTENNER, PARABOLER M.M.

Det er IKKE tilladt at opsætte antenner, paraboler m.m. generelt, men der levnes mulighed for at montere antenneudstyr til at kunne sende og modtage radiosignaler til hobbybrug. Det forudsætter, at brugere af antennerne er registrerede radioamatører med gyldige certifikater til betjening af radiostationer. Ansøgning og placering af antenner skal godkendes af bestyrelsen.


| sortering af affald |

Vi vil vise, at en

BOLIGFORENING kan gå foran

Siden april har beboerne i Kirsebærplantagen ved Vordingborg sorteret deres affald. Kommunen er imponeret over indsatsen, for den sparer årligt lige så meget CO2, som hvis man kører fra Vordingborg til København og retur 1.200 gange.

Poul Rasmussen er formand for bestyrelsen, som er gået forrest i affalds­ projektet, der sparer en masse CO2 og bringer beboerne tættere på hinanden.

6

TEKST ANDERS BIRCH BREUNING E-MAIL REDAKTIONEN@DOMEA.DK FOTO SØREN MADSEN

E

n beboer åbner sin hoveddør og tripper mod affalds-øen ved det grønne område med skraldeposen i hånden. Ved øen tager hun affaldet op af posen. Selvom det er affald, er dåser fra flåede tomater og makrel i tomat skyllet rene i lejligheden, og nu ryger de i containeren til metal, plast og glas sammen med et rødbedeglas. Ugeavisen kommer i containeren for papir, pap og karton. En brugt pizzabakke er også på vej derned, men vent! Der er rester fra pizzaen i bakken, så i stedet kaster hun den sammen med resten af sit affald i containeren til dagrenovation. Sortering af affald er en del af hverdagen i Kirsebærplantagen lige uden for Vordingborg. Her har hele afdelingen siden april været med i Vordingborg Kommunes projekt om affaldssortering for lejligheder. Det betyder, at der udover de normale grønne containere til dagrenovation også står en container til pap, papir og karton og en container til glas, metal og plast.

Godt fra start

Det var kommunen, der kontaktede bestyrelsen i Kirsebærplantagen for at spørge, om de ville være med i projektet. Og det tænkte de ikke længe over. – Vi syntes, det var en god ide. Vi har kun én jord, og vi vil gerne gøre noget for


| sortering af affald |

SORTERER AFFALD, NÅR PUDLEN SKAL LUFTES

DET GIVER NOGET TIL FÆLLESSKABET, NÅR VI GÅR SAMMEN OM NOGET I AFDELINGEN. VI KOMMER TÆTTERE PÅ HINANDEN

INGE RØMER, BEBOER

Poul Rasmussen, formand for bestyrelsen, Kirsebærplantagen

“Miljøet betyder meget for mig, og det piner mig, når vi forurener. Derfor er det en spændende og god ide, at vi sorterer affald. Til hverdag betyder det, at jeg skyller dåser og glas og tager det med til containeren, når jeg lufter min puddel, Sussi. Det er så lidt ekstra arbejde, at jeg ikke synes, at det gør noget. Når man har vænnet sig til det, er det både sjovt og spændende at se, hvor meget man kan sortere. Vi taler også om det naboerne imellem – specielt, hvis nogen er i tvivl om, hvordan man sorterer rigtigt.”

Sammen med kommunen har han løbende omdelt breve, som fortæller, hvor meget der bliver sorteret, og hvor meget CO2 det sparer, når papir, plastik, metal og glas bliver genbrugt.

Kommunen: Det er imponerende

Det er gode nyheder, der ligger i postkasserne. Sorteringen og det efterfølgende genbrug sparer klimaet for hele 40,8 ton CO2 om året. Det svarer til, at man kører i bil fra Vordingborg til København og tilbage igen 1.200 gange. En flot besparelse, der kun er lykkedes, fordi beboerne i Kirsebærplantagen er gået ind i projektet med stor iver. – Vi er blevet positivt overrasket over beboernes indlevelse i projektet. De har godt styr på, hvad der skal genanvendes, siger Henrik Schou Sørensen, der er ansvarlig for projektet ved Vordingborg Kommune. – Det er imponerende, fordi det er en ekstra opgave at sortere sit affald hver dag. Det viser, at beboerne er engagerede medmennesker, som vil Aviser bidrage og gøre en forskel, Reklamer siger han.

 Papir

Pap

Skrivepapir

Ugeblade den og samtidig vise, at en Papkasser boligforening kan gå foran, Kuverter siger Poul Rasmussen, der Bøger er formand for bestyrelsen i Karton Kirsebærplantagen. Derfor kom der ekstra containere, og beboerne blev informeret om projektet gennem bestyrelsen. Kommunen afholdt også en informationsdag med skattejagt og kage og sendte interesserede beboere på kursus for at lære mere om projektet og blive ambassadører, der hjælper og informerer andre beboere. 1. april gik projektet i gang. Og det virkede. – Beboerne har været gode til at bakke op om projektet. Allerede fra første måned blev rigtig meget affald sorteret, siger Poul.

JA!

Papemballage

Bidrager til fællesskabet

Projektet skulle egentlig være slut nu, men på grund af de gode erfaringer ruller det videre. Og de erfaringer bruger kommunen, når hele kommunen skal sortere affald fra 2018. Desuden handler gevinsten ikke kun om klima og kommune. – Det Nej!giver noget til fællesskabet, når vi går sammen om noget i afdelingen. Vi kommer tættere på hinanden. Og samtidig med, at sorteringen er god for klimaet og miljøet, er der også generelt blevet pænere herude, fordi alle tænker mere over, hvordan man håndterer sit affald, konstaterer Poul.

 

Mælkekartoner

Juicekartoner

Pizzabakker

Plastic

(skal til dagrenovation)

Følg med i forsøget på www.sorteringnytter.dk

7

HJÆLPER ANDRE MED AT SORTERE KATE BØDSKOV WACKERHAUSEN, AMBASSADØR OG BEBOER “Jeg var selv lidt skeptisk, men jeg synes også, at alt, der kan genbruges, skal genbruges. Jeg taler med de andre beboere om det, når jeg møder dem i området, og jeg kan se affalds-øen fra min lejlighed, så jeg går også ud, hvis jeg ser, at nogen er i tvivl om, hvordan man sorterer. Nu er næsten alle med. Jeg har bl.a. hørt en af vores ældre beboere råbe fra sit vindue ned til sin hjemmehjælper, hvordan hjemmehjælperen skulle sortere, for at det blev rigtigt.”


| økonomisk rådgivning |

METTE KOM UD AF

8

Mette Hjort Pedersen frygtede, at hun skulle leve et liv på gaden som hjemløs og dybt forgældet, men så kom Nuriye Nielsen ind i billedet. Hun er økonomisk rådgiver i samarbejde med Domea.dk og hjælper beboere væk fra en truende menneskelig og økonomisk deroute. I dag er Mette som forvandlet, og der er styr på økonomien igen.


| økonomisk rådgivning |

TEKST MIKKEL MILSGAARD E-MAIL MIK@DOMEA.DK FOTO JACOB LJØRRING

J

eg var i et langt forhold, som pludselig sluttede. Fra den ene dag til den anden stod jeg i en svær økonomisk situation, fortæller 44-årige Mette Hjort Pedersen fra Taastrup ved København. Det var sådan, det hele begyndte. Det var derfor, hun mistede overblikket, og det var derfor, en fogedudsættelse kom faretruende nærmere, som månederne og dagene gik. Heldigvis fik Mette hjælp i tide, og i dag er hun lykkelig. Alle bekymringerne, der havde sat sig som en knude i hendes mave, er borte, og hun øjner en lys fremtid. Hjælpen kom fra Nuriye Nielsen. Hun er økonomisk rådgiver og projektleder i HøjeTaastrup Kommune, hvor man siden 2013 i samarbejde med bl.a. Domea.dk og med midler fra Landsbyggefonden har arbejdet for at forebygge og nedbringe antallet af fogedudsættelser. Projektet har været målrettet de største almene boligafdelinger i kommunen.

Krøb i skjul under dynen

Mettes sag er blot ét eksempel, der skal ses i forhold til en foruroligende statistik, der over en årrække viste en markant stigning i antallet af udsættelser på landsplan. En statistik, der vidner om, at flere og flere familier måtte forlade hus og hjem på grund af alvorligt rod i økonomien. Heldigvis for Mette blev hun ikke en del af statistikken. Mette, der er mor til tre børn på 18, 22 og 24 år, bor i Gadehavegård-bebyggelsen i Taastrup. Hun har været på kontanthjælp hele sit voksenliv, fordi hun lider af fibromyalgi og har en psykisk diagnose. På trods af en stram økonomi har hun altid været dygtig til at få midlerne til at række. Derfor skyllede det også ind over hende som en tsunamibølge, da regnestykket pludselig ikke gik op. Dels var der kun én indtægt at leve for, dels blev kontanthjælpen mindre, da hendes søn fyldte 18 år, og Mette derfor ikke længere var eneforsørger. – Jeg sad alene med udgifterne i en stor fireværelses lejlighed, og det hele var ét stort kaos i mit hoved, fortæller hun.

I stedet for at se problemerne i øjnene og tage fat krøb hun i skjul under dynen og græd. Men netop som korthuset var ved at ramle, kom Nuriye ind i billedet og hjalp. Nuriye Nielsen opsøger på eget initiativ de familier i Domea.dk-regi, hvor situationen er ved at tippe. I dag er Mette helt afklaret, når hun skal beskrive, hvad hjælpen har betydet for hende: – Det er Nuriyes fortjeneste, at jeg ikke lever på gaden i dag. Så simpelt kan det siges.

DET ER NURIYES FORTJENESTE, AT JEG IKKE LEVER PÅ GADEN I DAG. SÅ SIMPELT KAN DET SIGES

Mindre lejlighed

Mette Hjort Pedersen Redningsaktionen var ikke ukompliceret, og Nuriye har skruet på mange knapper, inden det lykkedes. Foruden det lavere indtægtsgrundlag har Mette nemlig også i en periode uden at vide det fået tillægsydelser fra kommunen, som hun ikke var berettiget til. Derfor har hun oparbejdet en offentlig gæld, som i de kommende år skal nedbringes via SKAT. Desuden er børnechecken nu bortfaldet efter sønnens 18-års fødselsdag. Nuriye har bl.a. hjulpet Mette med at få dækket flytteudgifter og indskud, så hun kunne flytte i en mindre lejlighed med lavere husleje. Desuden fortsætter Mette på en almindelig trækprocent hos SKAT, og hun har tilmed fået et forhøjet fradrag på cirka 1.500 kr. Desuden har kommunen bevilliget første måneds husleje i forbindelse med flytningen, og Mettes 18-årige søn har fået et fritidsjob i Netto, så han også kan bidrage til husholdningen. Derfor ser budgettet nu, langt om længe, ud til at hænge sammen. Ikke blot til stor lettelse for Mette – men så sandelig også for Nuriye. Hendes mål er at hjælpe så mange som muligt, og hendes succesrate er indtil videre skyhøj. Selv de mest umulige situationer har vist sig at rumme en løsning. – Mettes sag er en lang, sej kamp, fordi hun er så forbundet til systemet. Men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes. Jeg slipper hende i hvert fald ikke, før det kører 100 procent, tilføjer Nuriye. Mette er i øjeblikket i et jobtrænings­ forløb som ledsager for handicappede.

9

styr på ar fået Mette h er nu g o ien s økonom . e emtid n lyst på fr


| økonomisk rådgivning |

Nuriye forhindrer fogedudsættelser t r hjulpe lsen ha ie N t e d iy n Nur to er e er. Kun i 73 sag ttelse. æ s d u ed med fog

STATISTIK OVER UDSÆTTELSER Antallet af beboere og familier, som blev udsat af deres boliger, var i markant stigning i perioden 2002-2012. På landsplan viser tallene fra Domstolsstyrelsen en stigning på 154 procent alene fra 2002 til 2008. Siden 2012 har antallet af fogedudsættelser været stabilt med cirka 3.500 udsættelser om året. Fogedudsættelse medfører bl.a. store økonomiske tab for kommunen og boligorganisationen. Herunder til istandsættelse af lejemålet og tab af husleje, mens kommunen har udgifter til sagsbehandling og genhusning hos krisecenter eller herberg.

Fogedudsættelser

(GLOSTRUP RETSKREDS INKL. HØJE-TAASTRUP) 600

E

rfaringer fra projekt ‘Økonomisk rådgivning’ i de største almene boligafdelinger i Høje-Taastrup Kommune viser, at mange udsættelser kan undgås, hvis lejerne får hjælp til at afvikle og omlægge gæld, udarbejde et budget og søge ydelser, som de ofte ikke er klar over at være berettiget til. Det forebyggende arbejde er ikke kun en hjælp til lejerne. Det er sparer også kommunen og de almene boligorganisationer for millioner af kroner. Det er her, Nuriye Nielsen kommer ind i billedet. Hun er uddannet inden for social jura og sprog og har været offentligt ansat i 17 år. Hendes hjerte banker for at hjælpe mennesker ud af en svær situation. Det er ofte mennesker, der er faret vild i junglen af myndigheder, love og regler, og som har mistet overblikket og givet op. Det er i princippet alle slags mennesker, der pludselig kan befinde sig i Nuriye Nielsen den knibe.

– Jeg vil bare gerne gøre noget andet end at give dem et afslag, og jeg forstår godt, at de indimellem har svært ved at finde rundt i systemet, fortæller Nuriye Nielsen. I stedet skaber hun overblik og retter fokus på de “rigtige ting”. – Jeg siger: “Kom, lad os kigge på det sammen. Du har ikke fortjent at sidde der og græde”. De ofte komplekse sager er ensbetydende med, at Nuriye må hænge i for at være opdateret inden for skat, retssikkerhed, forvaltningsloven, socialloven, beskæftigelsesloven, forsikringsloven, finansloven osv. – Det er et svært system at navigere i, fordi man hele tiden skal tovtrække. Men det føles godt, når det lykkes, og man kan hjælpe et menneske videre. Man sover godt om natten, siger Nuriye og smiler.

KOM, LAD OS KIGGE PÅ DET SAMMEN. DU HAR IKKE FORTJENT AT SIDDE DER OG GRÆDE

Gravede sig igennem papirerne

I 2009 fik Nuriye en stak sagsmapper i hænderne af lederen for ydelsesafdelingen: “Kunne du ikke lige tage et kig på det her?” lød spørgsmålet. Det var en bunke af umulige sager. Men Nuriye gravede sig igennem papirerne, som krimiforfatter Jussi Adler-Olsens stålsatte vicekriminalkommissær Carl Mørck ville gøre det i sin støvede afdeling Q for hengemte sager. Siden har Nuriye gang på gang konstateret, at der – næsten – altid er en løsning. Selv de mest umulige sager kan der rettes op på.

Rasler igennem systemet

Mange af dem, hun hjælper, er hårdt ramt og har fx mistet jobbet på grund af personlige kriser. De rasler igennem systemet, hvis ingen griber dem. – De har jo erkendt, at de er mislykket med deres projekt. Hvis ingen gør noget, kommer samfundet, bankerne, boligselskaberne og kreditforeningerne også til at tabe millioner af kroner, så egentlig er det her til alles fordel, siger Nuriye. Siden maj 2015 har hun behandlet 73 sager. Heraf er kun to endt i fogedudsættelser. Nuriye er ansat i projektet, som løber til og med 31. december 2016. Med i ‘Økonomisk rådgivning’ er VIBO, KAB og Domea.dk.

10

546 484

500 400 300 200

439

300 2011

2012

2013

2014

Fra 2013 til 2014 kørte Høje-Taastrup Kommune og bl.a. Domea.dk et projekt med økonomisk rådgivning for at forebygge og nedbringe antallet af fogedudsættelser. I denne periode faldt antallet af udsættelser med 37 procent. Det er dette projekt, der siden er forlænget.

Antal udsættelser i Domea.dk (HELE LANDET)

2013: 314 2014: 270

Udsættelser i 2014 (FORDELT PÅ TYPE AF LEJEMÅL) 11 var ældreboliger

8 var bi-lejemål

DOMEA.DK

69 var ungdomsboliger

182 var familieboliger


| økonomisk rådgivning |

SERAP HAR ET FAST ARBEJDE MED EN GOD, FAST LØN, SOM SUPPLERES MED ET LILLE TILSKUD FRA BOLIGSIKRING. OG SÅ ER HUN I ØVRIGT BARE OPSAT PÅ, AT DET SKAL LYKKES

ap ede Ser iode bo s o h I en per n r ø e tre b med sin har hun ene. Nu r ld æ for . ighed egen lejl

Nuriye Nielsen

S Serap og børnene fik et hjem 11

erap Bektas fra Taastrup er endnu et eksempel på den effekt, økonomisk rådgivning kan få for beboere, der er havnet i en ond spiral. Serap er 29 år og arbejder som pædagog. Hun er alenemor til tre børn på et, tre og fem år, og hendes økonomi var hårdt presset, inden hun mødte Nuriye Nielsen. Derfor boede Serap og børnene midlertidigt hos hendes forældre. Hun havde ganske enkelt ikke pengene til at finde sit eget, hvor hun og børnene kunne begynde på en frisk. Men også hér hjalp Nuriye med at finde en løsning. I dag bor Serap og børnene til leje i en fireværelses lejlighed, og budgettet hænger fint sammen. – Det gør det, fordi Serap har et fast arbejde med en god, fast løn, som suppleres med et lille tilskud fra boligsikring. Og så er hun i øvrigt bare opsat på, at det skal lykkes, fortæller Nuriye. Selv om Seraps situation så umulig ud, da Nuriye kom ind i billedet, var det faktisk blot nogle få justeringer, der skulle til, inden hun og børnene for nylig fik et hjem. – I virkeligheden har det ikke krævet så meget at skabe et overblik for Serap. Hun er en sej kvinde, og hun har en jernvilje, så egentlig var det blot et spørgsmål om at vise en vej og forklare et par ting, fortæller Nuriye og uddyber: – Jeg vurderer fra sag til sag, hvor stærkt de står efterfølgende, og det er min vurdering, at Serap er klar til at være selvkørende, så nu overlader jeg roret til hende, siger Nuriye.


| domea.dk |

NYT & NÆRT 600 M2 DRØMME Nogle drømmer om at vinde i lotto. Andre om ikke at skrabe knæene, når de går på stylter. Og andre igen drømmer om naboen. Det er blot et udpluk af de drømme, som udgør drømmevæggen på gavlen af Gadekærvej i Valby. Her er 117 af beboernes drømme blevet til Danmarks største digt. – Alle synes, at det er flot og en genial ide. Det er blevet omtalt i både aviser og radio, og det gør beboerne stolte, siger Villy Brejning, der er formand for Boligselskabet Domea København og beboer i Gadekærvej. et

år udsk ne er oplyst e m Drøm inium og om ys m i alu ed LED-l r m len e2 v a G n. . natte le 600 m he

Danmarks største murmaleri Det krævede fire uger, 200 liter maling og 42 forskellige farver, og resultatet fylder hele 365 m2. Vi taler naturligvis om gavlmaleriet i Boligselskabet Rosenvænget i Frederikssund, som blev udført i efteråret 2014. Murmaleriets motiv er inspireret af J.F. Willumsens maleri ‘En Bjergbestigerske’, og det er det største af sin art i Danmark. I foråret blev det nomineret til Farveprisen 2015 sammen med de andre malerier fra BRFs projekt MurMal. Maleriet blev til i et samarbejde mellem BRF, Domea.dk, J.F. Willumsens Museum, Flügger farver, Produktionsskolen Frederikssund, Haldor Topsøe og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Det imponerende værk var sammen med de andre MurMal-malerier desværre ikke nok til at vinde Farveprisen 2015, der gik til udsmykningen af Langenæskirken i Aarhus.

e gavlmaleri i Frederikssund.

Det tog næsten en måned at male det kæmp

12

e kunn erne Bebo forbruget vand obilen. følge på m

Vandforbrug via sms

En sms med det seneste døgns vandforbrug på mobiltelefonen. Det var en del af dagligdagen for en række beboere, der var med i forskningsprojektet Proaktiv Energiadfærd, som var finansieret af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Her blev en række beboeres forbrug af brugsvand og varmt vand synliggjort for dem med sms’er, månedsrapporter, tablets eller infoskærme i lejlighederne. Projektet undersøgte, hvad det betød for forbruget, at beboerne havde overblik over det. Konklusionen er, at synliggørelsen kan være med til at mindske forbruget. Men kun hvis beboerne er indstillet på at anvende informationen og bor i ejendomme med en fornuftig energiklasse. Resultaterne vil afføde flere projekter om hensigtsmæssigt energiforbrug i Domea.dk.


| domea.dk |

Foto: Thomas Nonboe

70.000

danskeres bolig administreres af Domea.dk. Det svarer til indbyggertallet i Esbjerg, Danmarks femtestørste by.

Der var godt gang i årets Gadehave Festival. Bl.a. optrådte popstjerneskuddet Cisilia på en af de tre scener, og der var også dåsekast, loppemarked, panna-fodbold-turnering og fotokonkurrence. Det var andet år i træk, at dfb-afdelingen Gadehavegård i Taastrup afholdt Gadehave Festival i samarbejde med de nærliggende boligområder Olufsborg og Gadevang samt Klub Gadehave, Gadehave Biblioteket og Gadehaveskolen.

HORSENS, KOLDING OG KØBENHAVN BYGGER MEST Mange nye og lækre boliger skyder op over hele Danmark. Blandt Domea.dks kunder er det især boligselskaberne i Horsens, Lunderskov-Kolding og Køben­­­havn, der bygger mest. De tre står for cirka to mia. kr. ud af de i alt ni mia. kr., som alle Domea.dks kunder bygger for. Alene i Lunderskov-Kolding fordobles antallet af almene boliger fra cirka 300 til cirka 600, bl.a. med cirka 80 nye ungdomsboliger i centrum. Når Domea.dks kunder beslutter sig for at renovere eller bygge nyt, fungerer Domea.dk som projektledere. Det betyder, at Domea.dk holder styr på budgettet, arkitekterne og entreprenørerne.

13

App holder øje med solcellerne Hvor meget strøm producerer solcellerne på vores tag lige nu? Det spørgsmål kan beboerne i Boligselskabet Domea Københavns afdeling, Kridtholmen, i Københavns Sydhavn nu få besvaret. Der er nemlig blevet installeret måleudstyr på solcellerne. Det betyder, at beboerne kan holde øje med, hvor meget strøm solcellerne producerer hvert minut, både via en infoskærm og via en app til deres smart­ phones. Det er alt sammen en del af et projekt, der er støttet af Nykredit, og som undersøger, hvad der sker, når beboerne er mere opmærksomme på, at de bor i et grønt byggeri.


| vis os din bolig |

Det luner i Aabybro Når far Jakob bl.a. er kørelærer, har William selvfølgelig stort kørekort til en rød Scania med anhænger.

Der bliver taget hensyn til både pengepung og klima, når man bor i et passivhus. Domea Aabybro har bygget et dusin af dem i det nordjyske, hvor familien Stoltze selv er en del af opvarmningen.

TEKST SØREN FREDERIKSEN E-MAIL REDAKTIONEN@DOMEA.DK FOTO LARS HORN

W

illiam på snart to år spurter hen over gulvet i den lyse stue. Der er biler, der skal leges med, og en verden, der skal opleves. Med den energi, den lille mand lægger for dagen, er det perfekt for familien Stoltze at bo i et af Domea Aabybros 12 passivhuse. De er nemlig så godt isoleret, at beboernes kropsvarme hjælper til med at opvarme boligen. – Vi kan også mærke det, når vi tænder et par stearinlys om aftenen. Så stiger temperaturen. Mere skal der ikke til, siger 25-årige Jannie, der er lærer på den lokale skole.

Væggene er ekstra tykke pga. isoleringen, og vinduerne har energiglas med tre lag. I bedste sydeuropæiske stil er der skodder til at holde solen ude om sommeren.

14


| vis os din bolig |

HVAD ER ET PASSIVHUS?

Køkkenet har en god størrelse. Emhætten er en del af boligens ventilationsanlæg.

Passivhuset er et byggebegreb, som stammer fra Tyskland. Det er kendetegnet ved at bruge meget lidt energi til opvarmning. Faktisk må der maksimalt blive brugt 15 kWh pr. kvadratmeter om året til rumopvarmning, og det samlede energiforbrug inkl. varmt vand, ventilation, varmepumpe, hårde hvidevarer etc. må ikke overstige 120 kWh pr. kvadratmeter. Læs mere på www.energitjenesten.dk

SE FOTOS

Flere fotos fra passivhuset Hun er gift med 28-årige Jakob, som underviser på AMU-centret i Aalborg. Det unge par boede i forvejen i boligselskabet Domea Aabybro, da de hørte om det nye byggeri. – På det tidspunkt vidste vi ikke noget om passivhuse, men det lød spændende, at der blev bygget grønt, og at vi kunne spare penge på varmeregningen, siger Jakob.

3.500 kr. om året til varme

Det unge par flyttede ind i den treværelses bolig på 83 kvadratmeter, da byggeriet

stod færdigt i 2012, og siden har varmeregningen til opvarmning og varmt vand lydt på cirka 3.500 kr. om året. Men et passivhus tager hensyn til andet og mere end pengepungen. – Vi har en dejlig, lys bolig, som er billig i varme, samtidig med at vi passer på klimaet og miljøet, siger Jannie. – Den slags er vi især begyndt at tænke over, efter vi har fået William. Der skal også være en fremtid for ham. Det skal ikke ende med, at han skal gå rundt med

DET LØD SPÆNDENDE, AT DER BLEV BYGGET GRØNT, OG AT VI KUNNE SPARE PENGE PÅ VARMEREGNINGEN

Jakob Gert Stoltze

15

maske på ligesom i en eller anden science fiction-film, tilføjer Jakob. Man skal se godt efter for at opdage, at opvarmningen af denne bolig kun medvirker minimalt til den globale opvarmning. Vindueskarmene er dybe, fordi ydermu-

Boligen er så godt isoleret, at beboernes kropsvarme er med til at opvarme rummene.


| vis os din bolig |

Lise og Ole Samsøe går ind for at genbruge ting – også varmen i boligen .

Der er kun én radiator i boligen, og den tænder kun, hvis det er meget koldt udenfor.

Gulvvarmen i badeværelset er til opvarmning – ikke komfort.

“Vi elsker at bo her”

PASSIVHUSENE I AABYBRO

Det er boligselskabet Domea Aabybro, der står bag de 12 passivhuse i Aabybro. Husene er tegnet af Bjerg Arkitektur fra Hjørring. De rummelige, lyse og indbydende boliger er 83-102 m2 fordelt på tre eller fire store rum. Boligerne ligger tæt på det meste. Der er kun én kilometer til centrum af Aabybro, og de ligger nær golfbaner og Vildmosen, som har den skønneste natur. Læs mere på domea.dk

rene er tykke pga. ekstra isolering, og glasset i vinduerne har tre lag. Hjertet i den energibesparende bolig – det smarte ventilations­ anlæg – er gemt godt af vejen. Det bruger luften, som blæses ud af huset, til at opvarme luften, som kommer ind i huset. Derved bliver hele 80 procent af varmen genbrugt. Derudover hjælper en elradiator i Williams værelse og gulvvarmen i badeværelset automatisk til, hvis det er meget koldt udenfor. – Gulvvarmen er ikke tænkt som en komfortvarme. Det er luftcirkulationen, som skal klare al opvarmningen. Det skulle vi lige vænne os til i starten, siger Jakob og fortsætter: – Og det skal vores gæster stadig. Det er sjovt at se, hvor indgroet det er i familie og venner, at døren til et rum skal lukkes for at holde på varmen. Her er det lige omvendt. Dørene skal helst stå åbne, så varmen kan fordele sig.

Der er et andet klima end det globale, som boligen i Aabybro ligeledes er god for: indeklimaet. – Før havde jeg allergi mod husstøvmider, og Jakob har tidligere haft lidt astma. Ingen af delene har vi mærket noget til, siden vi flyttede ind. Normalt skal man undgå fugt i en lejlighed, men her kan jeg hænge tøj til tørre indendørs om morgenen, og så er det tørt, når jeg kommer hjem om eftermiddagen, siger Jannie. En lille varmeregning, en lav CO2udledning og et dejligt indeklima er ikke de eneste aktiver ved passivhuset. Der har vist sig at være en uventet sidegevinst. – En dag, hvor min mor var på besøg, stod hun og kiggede på nogle børn, som legede udenfor. Pludselig gik det op for hende, at hun slet ikke kunne høre dem. De tykke mure og vinduesglas gør, at der er meget stille – når altså ikke William er i gang herinde, smiler Jannie. Bomuldshunden Mulle fik de, efter de flyttede ind i Domea Aabybro.

16

Bomuldshunden Mulle hilser på sammen med Ole og Lise Samsøe. Den er kommet til, efter at parret flyttede ind i deres nye energibesparende bolig i Domea Aabybro. Det var børn og børnebørn, som syntes, at de atter skulle have en hund i hjemmet, selvom de pensionerede efterskolelærere havde sagt farvel til parcelhuset i Aabybro. Det var netop behovet for en ny og mindre bolig, som fik Ole og Lise til at flytte til Domea Aabybro. Fordelene ved at bo i et passivhus er de blevet bevidste om siden. – Det er rart med en lav varmeregning, men vi synes også godt om genbrugs­ ideen, f.eks. at sortere flaskerne fra, og her i boligen er det jo varmen, som bliver genbrugt, forklarer Ole. – Ja, det er vigtigt at passe på miljøet og begrænse udledningen af CO2, uddyber Lise. Som frivillig i den lokale Kirkens Korshær-genbrugsbutik havde hun den lidt specielle oplevelse at være med til at sælge selvsamme møbler, som parret forærede til den gode sag, da de flyttede fra parcelhuset. – Men jeg kan varmt anbefale andre i vores alder at få ryddet op og flytte til noget mindre. Vi skal ikke tænke på at holde en stor have, og vi har en dejlig bolig og søde naboer. Vi elsker at bo her, understreger Lise.


BookBeotokke ontsk onnstuop ule lek na t op ldk ald – på 6–4på65 64 5000 00 0060 e lle r fo e lle r fo re ning@ rew nin g@ aoo .dwkaoo.dk

Verdo | Energi Fyn Verdo | AURA | Energi Energi Fyn| |EnergiMidt AURA Energi | TREFOR | EnergiMidt | Fibia| TREFOR | Sydfyns| Elforsyning Fibia | Sydfyns | Bredbånd Elforsyning Nord| Bredbånd | NEF Fonden Nord | NEF Fonden


| gode råd til grønne fingre |

MIN GRØNNE ALTAN Nyd vintersolen og få gratis D-vitamin Noget af det, jeg holder allermest af at gøre i vintermånederne, er at sidde udenfor med en kop kaffe og nyde vintersolen. Der er ikke noget så dejligt som at mærke solstrålerne mod kinderne – og det giver ovenikøbet et godt tilskud af D-vitamin ganske gratis. På sådan en dag finder jeg et sted med læ (på altanen eller terrassen), hvor jeg kan sidde iført vinterjakke og med et tykt tæppe over mig. Hvis du har en vindueskarmshave, så sæt dig i en stol med din kaffekop lige inden for vinduet, og mærk varmen fra solen. Det er som balsam for sjælen. rundt – også Solen kan nydes ude året ver kun en kræ Det e. i vintermånedern t tæppe. krog med læ og et varm

Mikrogrønt på dine håndmadder

Du kan dyrke mikro­ grønt i din vindues­karm.

Jeg eksperimenterer ofte med at dyrke forskellige spiselige planter i min vindueskarm. Det kan også lade sig gøre i de mørke vintermåneder. I denne vinter vil jeg forsøge mig med mikrogrønt. Mikrogrønt er dyrkning af salat, kål- og andre grøntsagsfrø i vindueskarmen. Kom lidt plantemuld i en urtepotte eller en dyb tallerken, og drys frø ovenpå jorden. Vand let, gerne med en forstøver, og læg et viskestykke over. Vent et par dage, til frøene begynder at spire. Nu skal frøene

18

stå udækket i vindueskarmen – og når der er kommet et par blade på planterne, kan du begynde at klippe af dem. Husk at vande indimellem. Det er de helt spæde planter, man spiser. Du kan fx bruge mikrogrønt til salater eller som pynt på din rugbrødsmad. Det siges, at mikrogrønt har op til 40 gange flere næringsstoffer, end de samme planter har, hvis de vokser sig store. Jeg forsøger med radiser, grønkål, broccoli og sølvbede, men du kan sagtens bruge mange andre slags frø.


| gode råd til grønne fingre |

Maria Erica Jensen

Maria Erica Jensen bor i et lille byhus i Horsens og er Domea.dk Magasinets ekspert i små haver. Hvad enten det er vindueskarme, kolonihaver, altaner, gårdhaver eller små græs­haver på 100200 m2, er hun en omvandrende idébank af sjove og kreative løsninger. Maria har en blog om haver og er bl.a. optaget af genbrug. “Det skal ikke koste en bondegård,” siger hun.

Plant forårsløg indenfo

r og snyd vinteren.

en hyggelig julelygte Det er supernemt at lave t. par bøtter, vand og fros et kun ver kræ Det is. af

Julelygter af is

Vintergækker i vindueskarmen Det er hyggeligt at plante blomsterløg som vintergækker, små iris, krokus og hyacinter i vindueskarmen. Når de titter frem, kan du nærmest mærke foråret, selvom vinteren varer lidt endnu. Jeg køber løg til forårsblomster i mit lokale supermarked, når løgene er på tilbud. De fleste blomsterløg skal have kulde i en periode, da kulden er en naturlig del af deres årscyklus i haven. Læg derfor dine nyindkøbte løg udenfor i kulden et par dage, før du planter dem. Kom plantemuld i et par urtepotter eller gamle tekopper, sæt løgene i jorden, og vand let, inden du placerer dem i vindueskarmen. Hvis du planter dem sidst i november eller først i december, kan du bruge de spirende løg som pynt på julebordet.

Når frosten sætter ind, er det hyggeligt med et par julelygter af is på altanen eller på trappestenen foran din hoveddør. Det eneste, jeg benytter til at lave dem, er to bøtter (en stor og en lille), noget vand og nogle sten. Først laver jeg bunden ved at fylde vand et par centimeter op i den største bøtte. Herefter sætter jeg den ud i frosten et par timer. Når bunden er frosset, sætter jeg den lille bøtte ned midt på isen i den store bøtte. Jeg kommer stenene ned i den lille bøtte, så den bliver stående, når jeg hælder vand ned i rummet imellem de to bøtter. Herefter skal den fryse igen. Bøtterne skal stå udenfor i frosten en dags tid, til vandet er blevet til is. Det er en god idé at skylle den store bøtte udenpå med varmt vand for at løsne julelygten. Den lille bøtte løsnes, ved at du hælder varmt vand ned i den, hvorefter den let kan løftes op. Nu er julelygten klar til, at du kan sætte fyrfadslys i den. SE FOTOS Du kan også farve din julelygte ved at hælde frugtSådan laver farve i vandet. du islygten

Jul i altankassen

Altankassen behøver ikke at ligge øde hen om vinteren. I december kan den sprede jule­ stemning.

I december kan du skabe julestemning i din altankasse ved at pynte med et lille juletræ og nisser. Køb et lille juletræ i dit lokale supermarked. Find nisser, rensdyr og julekugler frem, og dekorér din altankasse. Du skal dog huske, at pynten kan tage skade af vind og vejr, så du bør ikke bruge din mest dyrebare julepynt. I eksemplet her har jeg lavet et bunddække af mos, som jeg har fundet i skoven. Kun fantasien sætter grænser.

19


| mad til hverdag og gæster |

3 RETTER sk og Andebryst med æbleflæ ig ret i grønkålssalat er en dejl r i december. vintermånederne – isæ

forre t

JORDSKOKKESUPPE (4 personer)

Ingredienser

1 stort løg 1 spsk. rapsolie 500 g jordskokker (kan erstattes af andre rodfrugter) 250 g kartofler 2 timiankviste 7 dl vand tilsat 1 spsk. herbamaregrøntsagsbouillon 1 dl sødmælk Salt og peber

Topping

Creme fraiche Ristede hasselnødder Finthakket æble Bredbladet persille

Tilbehør

Groft brød

Sådan gør du

Rens og skræl jordskokker og kartofler, og skær dem i tern. Hak løget groft og svits det i rapsolien i en gryde, til det er gyldent. Tilsæt jordskokker og kartofler og svits et par minutter. Tilsæt timiankviste og grøntsagsbouillon og lad det simre, til jordskokker og kartofler er møre. Blend suppen med stavblender direkte i gryden. Tilsæt sødmælk og smag til med salt og peber. Server suppen rygende varm med creme fraiche og groft brød. Drys med ristede hasselnødder, finthakket æble og persille.

20


| mad til hverdag og gæster |

Ida Steen

Ida Steen er Domea.dk Magasinets madjonglør. Hun er ekspert i at bruge sæsonens råvarer og har bl.a. en masteruddannelse i Gastronomi og Sundhed fra Københavns Universitet. I 2012 vandt hun en pris til DM i hverdagsmad takket være sin cremede og velsmagende græskarsuppe. Ida er hverken hellig eller sundhedsfanatisk. Det er smagen, der kommer i første række.

hovedre t

ANDEBRYST MED ÆBLEFLÆSK OG GRØNKÅLSSALAT (4 personer)

ANDEBRYST

GRØNKÅLSSALAT

Ingredienser

Ingredienser

2 stk. andebryst Salt og peber

Sådan gør du

Rids skindet på andebrysterne og krydr med salt og peber. Læg dem med skindsiden nedad på en kold pande og skru op til kraftig varme. Steg nogle minutter, indtil fedtet begynder at smelte. Skru ned til svag varme og steg 8-10 minutter på hver side. Tag andebrysterne af panden og lad dem hvile i 10 minutter. Skær andebrysterne i tynde skiver og server med æbleflæsk og grønkålssalat.

ÆBLEFL ÆSK Ingredienser

8 skiver bacon (eller stegeflæsk) 2 store løg 4 æbler (fx coxorange) Frisk timian

Sådan gør du

Steg baconen på panden, til den er sprød. Tag det af og lad det afdryppe på et stykke køkkenrulle. Hæld det meste af fedtet fra panden. Finhak løg, skræl og skær æbler i tern og kom det på panden. Lad det stege i resten af fedtet fra baconen, til det er mørt. Server med bacon og frisk timian.

2 dl perlespelt 4 dl vand Salt 100 g grønkål ½ rød spidskål (eller radicchio) 1 stængel blegselleri 1 appelsin ½ granatæble

Dressing

1 spsk. æblecidereddike 1 spsk. rapsolie 1 tsk. sennep 1 tsk. honning Salt og peber

Sådan gør du

Kog perlespelt i letsaltet vand i 20 minutter. Lad det afdryppe og afkøle i en si. Skyl alle grøntsager. Hak grønkål så fint som muligt, snit spidskål i fine strimler og bland i. Skær blegsellerien i tynde skiver. Skræl appelsinen og skær den i tern. Rul/pres granatæblet mod bordet, så kernerne løsnes. Skær hele vejen rundt om æblet (uden at ramme kernerne) og vrid æblet fra hinanden i to dele. Løsn kernerne og bland dem i salaten. Bland det hele sammen med perlespelten. Rør dressingen sammen og hæld den over salaten.

21

dessert

BAGTE PÆRER MED VANILJEIS (4 personer)

Ingredienser

4 clarafrijs-pærer 10 mandler 80 g marcipan 1 tsk. kanel

Tilbehør Vaniljeis

Sådan gør du

Vask pærerne og skær lidt af bunden, så de står stabilt. Skær toppen af og fjern kernehuset. Finhak mandlerne og ælt dem sammen med marcipan og kanel. Fyld marcipanblandingen i pærerne, og kom toppen på igen. Stil dem i et ildfast fad og bag dem i ovnen ved 200 grader i 30-45 minutter afhængigt af pærernes størrelse. Server med vaniljeis. lækker­ Bagte pærer med is er en jul over bisken, og der er altid lidt dessert. at bruge marcipan i en


| portræt af den nye formand |

HVAD LAVER FORMANDEN?

Bestyrelsesformanden er Domea.dks øverste politiske leder. Han har ansvaret for at lede bestyrelsen. Sammen med den øvrige bestyrelse skal han sørge for, at Domea.dk bevæger sig i den rigtige retning. Bl.a. ved at formulere den strategi, som Domea.dk skal følge. Bestyrelsen ansætter Domea.dks direktion, som skal sørge for at få tingene til at ske i praksis. Derfor er der en løbende og tæt dialog mellem bestyrelsesformanden og direktionen.

SE EN VIDEO!

Jens-Anker om at være formand

Ny d an form

“Kan jeg gøre en forskel, har jeg pligt til det” På repræsentantskabsmødet i sommer blev Jens-Anker Gjelstrup valgt som formand for Domea.dks bestyrelse. Mød vejlenseren, der fik en livslektie af faderen og har forventninger til både beboerdemokratiet og sig selv. 22


| portræt af den nye formand | TEKST ANDERS BIRCH BREUNING E-MAIL REDAKTIONEN@DOMEA.DK FOTO HYLDAGER FOTOGRAFI

E

n sen aften sad 13-årige JensAnker Gjelstrup på faderens kontor i barndomshjemmet i Vejle. Tidligere på dagen var han blevet opfordret til at blive formand for skolens elevråd. En stor mundfuld for en dreng på 13, for så skulle han også være repræsentant for de store klasser. Derfor var han i tvivl og søgte råd hos familiens overhoved. Faderen sad i sin stol, tog sine briller af og lagde dem på skrivebordet. – Hvorfor tror du, at de foreslår dig? spurgte han. – Jeg ved det ikke rigtigt, svarede JensAnker. – Fordi de har tillid til, at du kan. Og når de viser dig den tillid, har du en pligt. Kan du gøre en forskel eller hjælpe andre, har du pligt til at gøre det. Jens-Anker læner sig ind over bordet, hvor kaffe og småkager står side om side, og holder øjenkontakten, mens han genfortæller historien. Sikkert som hans egen far også gjorde. – Jeg blev elevrådsformand efter den samtale. Og den indstilling bed sig fast. Det har drevet mig lige siden, siger han.

Beboeren i centrum

Den holdning har bragt Jens-Anker vidt omkring. Fx til Dansk Flygtningehjælp, hvor han hjalp bosniere i arbejde og i gang i det danske samfund i 1990’erne. Og det er også den drivende kraft i hans arbejde i dag, hvor han hjælper flexjobbere i arbejde i Horsens Kommune. Det handler om at hjælpe og om at skabe noget. Af samme årsag blev han medlem af sin lokale afdelingsbestyrelse i 1999. Endda stort set på samme måde, som da han blev formand for elevrådet. – Jeg blev foreslået som suppleant og endte i bestyrelsen. Og straks begyndte jeg en masse projekter – bl.a. arbejdet med at få en legeplads og senere en grillplads, siger han og snupper en slurk sort kaffe, inden han fortsætter: – Jeg gør det, fordi det gør mig begejstret, når jeg ser, at vores grillplads bliver brugt af både unge og gamle. På den måde er jeg med til at gøre folk glade for at bo her. Det skaber en base – det er trygt for beboerne. Derfor interesserer bestyrelsesarbejde mig.

Jens-Anker får sig en snak med et par af Domea.dks ejendoms­ funktionærer i Domea VejleBørkop.

Den interesse har tidligere gjort JensAnker til formand for Konservativ Ungdom, byrådsmedlem i Vejle i 12 år og holdleder i Vejle Boldklub, som han stadig følger i tykt og tyndt. Mest tyndt i de seneste år, som han selv siger. Og Jens-Anker har en klar idé om, hvilken kurs han og bestyrelsen skal følge. – Selv om Domea.dk – ligesom de almene boligorganisationer – er nonprofit, skal Domea.dk drives som en effektiv forretning. Domea.dk skal være supereffektiv og levere mere service for færre penge til os i de almene boligafdelinger, siger JensAnker med en alvorlig mine og fortsætter: – Og vi skal holde styr på pengekassen, for jo færre penge man skal betale til Domea.dk, desto flere penge har beboerne til sig selv. Samtidig skal det være let at søge bolig, og det bliver der taget et skridt i retning af til sommer, hvor hjemmesiden til boligsøgning bliver meget nemmere at bruge, tilføjer Jens-Anker.

Jeg glæder mig til at se, hvordan valget til bestyrelsen forløber til foråret, og jeg håber, at den kortere vej til bestyrelsen betyder, at flere engagerer sig i beboerdemokratiet, siger Jens-Anker. Han har forventninger til sig selv i rollen som formand. – Jeg vil være en synlig formand, som man kan ringe til, og som kommer til møder i afdelingerne, hvis de vil have det. Jeg håber også, at jeg hurtigt vil blive opfattet som ligefrem og sober, selvom jeg også godt kan lide at sige ting på en lidt sprælsk måde, siger Jens-Anker med et glimt i øjet.

Synlig og ligefrem formand

Beboerdemokratiet betyder også meget for den nye formand. – Vi har åbnet demokratiet i Domea.dk, så alle beboere har mulighed for at stille op til Domea.dks bestyrelse, og alle beboere kan stemme. Det er historisk i den almene boligbranche, og vi gør det, fordi vi i bestyrelsen mener, at Domea.dk selvfølgelig skal leve op til de demokratiske spilleregler, der gælder for de almene boligorganisationer.

23

JENS-ANKER GJELSTRUP … er 57 år og bor i Vejle, hvor han er født og opvokset. Til daglig er han virksomheds­ konsulent ved Horsens Kommune. Han har været beboerdemokrat siden 1999, hvor han meldte sig ind i sin lokale afdelingsbestyrelse. Han bruger sin fritid på familien – bl.a. hans voksne søn – og venner, god mad og vin, Vejle Boldklub, bøger og gåture.


| til den søde tand |

KAGE TIL KAFFEN Værsgo – så er der serveret! Den flotte og velsmagende julekage er et hit til enhver julefrokost eller til ethvert kagebord.

24


| til den søde tand |

Mette Hassing Mikkelsen

Mette Hassing Mikkelsen fra Aalborg er Domea.dk Magasinets kreative og kageglade kageskribent. Du husker hende sikkert fra Den store bagedyst 2014 på DR1, hvor hun fik en flot andenplads. Til daglig er Mette lærerstuderende – og så er hun i øvrigt en talentfuld dressurrytter med hesten Capaia, der residerer på forældrenes gård ved Viborg.

JULEKAGE SOM SNELANDSKAB (12 personer) Julen sig nærmer med hastige skridt og dermed også alle julefro­ kosterne. Jul er for mig lig med hyggelige stunder med kæresten – og selvfølgelig dejlig julemad! Nogle gange kan den klassiske julemad dog godt bruge et lille pift. Derfor foreslår jeg, at man medbringer denne julekage til den kommende julefrokost. En kage, som får hele hytten til at dufte dejligt af kanel, og som med garanti vil sprede stor glæde omkring sig. Den kan sagtens bages sammen med små hjælpenisser. God fornøjelse og god jul!

KAGE

PYNT

Ingredienser

120 g smør (blødt) 200 g sukker 100 g brun farin 3 æg 2 tsk. vaniljesukker 1 tsk. stødt ingefær 2 tsk. stødt nellike 2 tsk. stødt kanel 1 tsk. bagepulver 200 g mel 1,5 dl mælk 10 hakkede dadler eller rosiner (cirka 110 g) Reven appelsinskal (til drys mellem lagene, når du samler kagen)

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 grader. Kom bagepapir i en rugbrødsform eller blot i en springform (Ø = cirka 24 cm). Rør sukker, brun farin og smør sammen. Tilsæt dernæst æggene og rør godt. Kom nu vaniljesukker, ingefær, nellike, kanel, bagepulver og mel i sammen med mælken og dadlerne – og rør igen, til dejen er

Creme, en lille grankvist, julekugler, hele nelliker og flormelis som sne (drysses let hen over kagen med en si).

CREME Ingredienser

SE EN VIDEO! Sådan samler du kagen

SAMLING AF KAGEN

ensartet. Hæld dejen i formen og bag kagen i cirka 1 time. Tjek om den er færdig ved at sætte en tandstik i midten af dejen. Der må ikke være rå dej på tandstikken, når du tager den op igen. Lad kagen hvile i nogle minutter, hvorefter kagen tages ud af formen og afkøles helt (gerne til næste dag).

25

Flæk kagen i tre med en brødkniv. Placér bunden på det fad, du vil servere kagen på og kom et lag creme på (drys eventuelt med reven appelsinskal under cremen). Kom nu næste bund ovenpå og læg endnu et lag creme på. Slut af med toppen og pynt med creme, gran, julekugler, hele nelliker og snedrys.

120 g smør (blødt) 250 g flødeost (fx Philadelphia Natural) 800 g flormelis

Sådan gør du

Rør smør og flødeost sammen. Tilsæt flormelis og rør, til cremen er luftig. Kom cremen i en sprøjtepose med en tyl (eller en frysepose med et klippet hul i hjørnet), og du er nu klar til at samle din kage!


| få svar på dine spørgsmål |

BREVKASSE

Henrik Meden Advoka to i boligju g specialist ra og a lmenboliglo vgivnin g

Kan jeg få håndværkerfradrag?

Mange læsere har spurgt til genindførelsen af håndværkerfradraget: Hvad er reglerne i forhold til alment boligbyggeri?

Sådan en hygg elig julemand kan man ikke få fo r mange af – he ller ikke i et almen t boligbyggeri.

Kan jeg hænge for meget julepynt op? Er der en grænse for julepynt, her­ under antallet af elektriske lyskæder, i almene boligbyggerier? Henrik Meden: Så længe forholdene er midlertidige, er der ikke noget i almenboliglovgivningen, der forhindrer, at en lejer fx pynter sin altan. Derfor må du ikke opsætte et skilt, hvor du fx reklamerer for din dagplejevirksomhed. Du skal dog være opmærksom på, at der eventuelt kan være en husorden, som fastsætter nogle begrænsninger. Derudover skal du tage hensyn til naboerne. Opsætter du fx blinkende lys, må de ikke være til gene for andre i bebyggelsen. I grovere tilfælde kan det medføre henstillinger og i sidste ende en opsigelse eller ophævelse af lejemålet.

Henrik Meden: Det er rigtigt, at BoligJobordningen, også kaldet ‘håndværkerfradraget’ , er genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det betyder, at du igen kan få fradrag for de udgifter, du har haft til arbejdsløn i hele 2015. Som beboer i alment boligbyggeri skal du være opmærksom på følgende: • Fradraget er op til 15.000 kr. om året inkl. moms pr. person over 18 år i lejemålet. • Du kan kun få fradrag for arbejdsløn – ikke materialer. • Du skal betale for arbejdet senest den 29. februar 2016, og det SKAL betales af din egen lomme og ikke via fx vedligeholdelseskontoen eller huslejen. • Arbejdet SKAL udføres, mens du bor i boligen. Det er ikke nok, at du har folkeregisteradresse der. Det er heller ikke nok, at du betaler leje i istandsættelsesperioden. Udgifter til istandsættelse inden for en fraflytningsperiode – typisk 14 dage før lejeforholdets ophør – giver som udgangspunkt heller ikke ret til fradrag. • Arbejdet skal fremgå af SKATs liste med godkendte ydelser. Herunder gælder bl.a. vedligeholdelse og reparation af boligens ydre og indre rammer, hvor du har vedligeholdelsespligt, samt service i hjemmet som fx børnepasning og rengøring. Tjek www.skat.dk under menupunktet ‘Håndværkerfradrag’. Her finder du listen med godkendte ydelser.

Hvornår kan jeg vælges til bestyrelsen?

Hvornår er en person ‘husstandsmedlem’ og dermed valgbar til afdelingsbestyrelsen?

26

en datter Skov t i beboerJulie Jettes og specialis t en ul ns ale område Chefko ci so og det bolig demokrati

Christi an Chef fo Kierkegaard r Byg o g Reno vering

Skriv til boligeksperterne@domea.dk

Julie Jettesdatter Skoven: Alle husstandsmedlemmer, som er mindst 18 år, kan vælges til afdelingsbestyrelsen. Og hvornår er du så et husstandsmedlem? Et husstandsmedlem er en person, der bor i lejemålet. I den sammenhæng er en folkeregisteradresse ikke afgørende. Det væsentlige er, om der fx er fælles husholdning. Det vurderes bl.a. ud fra, hvor ofte personen ses ved/på/i lejemålet og/eller området. Kommer han eller hun fx med indkøbsposer, og laver vedkommende mad i køkkenet? Som regel vil naboer eller andre i afdelingen kunne bidrage med oplysninger til vurderingen. Hvis du har et ønske om at blive valgt til bestyrelsen, vil jeg ønske dig tillykke. Der venter en masse sjove, lærerige og betydningsfulde opgaver.

Hvornår skal der fejes sne?

Jeg har læst et sted, at der skal fejes sne på bestemte tidspunkter. Er det rigtigt? Mvh. Eva Henrik Meden: Sne skal ryddes ‘snarest muligt’ efter snefald, og der skal desuden gruses eller på anden vis sikres imod glat føre. Den forpligtelse gælder som udgangspunkt fra kl. 7.00 (kl. 8.00 om søndagen) til kl. 22.00. Pligten til at rydde sne gælder for enhver grundejer og omfatter stier, fortove og øvrige arealer, der fortrinsvis er bestemt for gående færdsel. På tilsvarende måde er der også en pligt til at advare forbipasserende, hvis der er fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende på huset vil styrte ned – fx ved at opsætte en forsvarlig afspærring. For almene boliger betyder det, at det er afdelingen, der bærer det formelle ansvar. I praksis er det typisk driftspersonalet fra ejendomskontoret. Hvis reglerne ikke overholdes, er der risiko for, at afdelingen kan blive pålagt at betale erstatning.


at brandbart at brandbart materiale materiale ikke ligger ikkefremme. ligger fremme.

4: Pas på 4: Pas åben påild åben ild

Stil aldrig Stillevende aldrig levende lys tæt på lys brandbare tæt på brandbare materialer, materialer, og put ikke og put cigaretskodder ikke cigaretskodder i i skraldespanden skraldespanden uden atuden hælde atvand hælde påvand først. på først.

5: Overophedet 5: Overophedet elektronik elektronik Ladere til Ladere Laptops til Laptops bliver meget bliver varme, meget så varme, sørg så altid sørg foraltid at lægge for atdem lægge pådem gulv på eller gulv eller bord. Afbryd bord. strømmen Afbryd strømmen helt, nårhelt, elektronikken når elektronikken ikke er iikke brug. er i brug.

Vind et lækkert sæt med brandslukker og røgalarm Vind et lækkert sæten med en brandslukker og røgalarm Vi udlodder Vi udlodder 10 sæt, som 10 sæt, består som af består en brandslukker, af en brandslukker, og en røgalarm og en røgalarm med batterilevetid med batterilevetid på op til på op til 12 år. Alt du 12 år. skalAlt gøre du skal er atgøre svare erpå, at svare hvad der på, bedst hvad der brandsikrer bedst brandsikrer din bolig: din bolig: A: En kanariefugl A: En kanariefugl B: En røgalarm B: En røgalarm C: En dykkermaske C: En dykkermaske Send svaret Send til:svaret marketing@gjensidige.dk til: marketing@gjensidige.dk Skriv ‘Domea.dk’ Skriv ‘Domea.dk’ i emnefeltet. i emnefeltet. Husk: Navn, Husk: Navn, telefonnummer telefonnummer og adresse, også adresse, vi kan kontakte så vi kan kontakte dig, hvis du dig, erhvis en af dude erheldige en af devindere. heldige vindere.

Du kan deltage Du kant.o.m. deltage d. 15/12 t.o.m. 2015, d. 15/12 hvorefter 2015, hvorefter der trækkes derlod trækkes blandtlod deblandt rigtigt de indsendte rigtigt indsendte besvarelser. besvarelser. Vinderen får Vinderen direktefår besked direkte afbesked Gjensidige. af Gjensidige. Konkurrencen Konkurrencen er ikke købsbetinget. er ikke købsbetinget. Præmien kan Præmien ikke kan ikke ombyttesombyttes til anden præmie til andeneller præmie til kontanter. eller til kontanter. Kontakt Gjensidige Kontakt Gjensidige på 70 10 90 på09 70og 10 få 90et 09gratis og få forsikringstjek. et gratis forsikringstjek. Beboere i Beboere Domea.dk i Domea.dk administrerede administrerede boliger kan boliger få 15 kan % samlerabat. få 15 % samlerabat.

27

C: En dykkermaske

Send svaret til: marketing@gjensidige.dk Skriv ‘Domea.dk’ i emnefeltet. Husk: Navn,

MinimérMinimér risikoenrisikoen for påsatte for påsatte brande brande ved at aflåse ved atopgange aflåse opgange og bagtrapper. og bagtrapper. Sørg forSørg for

B: En røgalarm

3: Hold3:øje Hold med øje dine med omgivelser dine omgivelser

4: Pas på åben ild

kaffemaskine kaffemaskine med autosluk, med autosluk, er derfor eren derfor god ide. en god ide.

5: Overophedet elektronik

Kaffemaskinen Kaffemaskinen er en stor er en brandsynder stor brandsynder pga. overophedning. pga. overophedning. Et timerur Et timerur eller en eller en

A: En kanariefugl

skraldespanden uden at hælde vand på først.

at brandbart materiale ikke ligger fremme.

3: Hold øje med dine omgivelser

2: Få en 2:timer Få entil timer din kaffemaskine til din kaffemaskine

Vind et lækkert sæt med en brandslukker og røgalarm

kaffemaskine med autosluk, er derfor en god ide.

2: Få en timer til din kaffemaskine

InstallérInstallér røgalarmer røgalarmer - som minimum - som minimum i køkkenet i køkkenet og stuen. og stuen.

bord. Afbryd strømmen helt, når elektronikken ikke er i brug.

Installér røgalarmer - som minimum i køkkenet og stuen.

1: Røgalarmer 1: Røgalarmer redderredder liv liv

1: Røgalarmer redder liv

- Så let brandsikrer du jeres hjem

Selv små Selvændringer små ændringer i voresi adfærd, vores adfærd, kan have kanstor havebetydning, stor betydning, når vi når taler viom taler om brandsikkerhed. brandsikkerhed. Det erDet lettere, er lettere, end duend tror, duog tror, detog kan det redde kan redde liv. Derfor liv. Derfor giver vi giver dig vi dig her fem hergode femråd gode til,råd hvordan til, hvordan du brandsikrer du brandsikrer dit hjem. dit hjem.

Vi udlodder 10 sæt, som består af en brandslukker, og en røgalarm med batterilevetid på op til 12 år. Alt du skal gøre er at svare på, hvad der bedst brandsikrer din bolig:

Pas godt på dem du holder af

- Så- let Så brandsikrer let brandsikrer du jeres du jeres hjem hjem

Ladere til Laptops bliver meget varme, så sørg altid for at lægge dem på gulv eller

Stil aldrig levende lys tæt på brandbare materialer, og put ikke cigaretskodder i

Minimér risikoen for påsatte brande ved at aflåse opgange og bagtrapper. Sørg for

Kaffemaskinen er en stor brandsynder pga. overophedning. Et timerur eller en

Selv små ændringer i vores adfærd, kan have stor betydning, når vi taler om brandsikkerhed. Det er lettere, end du tror, og det kan redde liv. Derfor giver vi dig her fem gode råd til, hvordan du brandsikrer dit hjem.

Pas Pas godt godt påpå dem dem dudu holder holder af af


Tag din tv-pakke med dig Har du i dag din tv-pakke hos YouSee kan du se tv, lige som du har lyst til. Som noget nyt er det nemlig helt op til dig, hvor du vil se dine programmer. Du kan sagtens se det, der bliver sendt lige nu – uden at tænde dit fjernsyn. Du bestemmer selv, om du vil se dem på din mobil, tablet eller pc. Og det koster ikke ekstra. Bare du er på ne et.

Så nemt er det:

Hent app’en App’en YouSee Tv & Film findes både til mobil og tablet. Vil du se tv på din pc, går du på tv.yousee.dk Log på For at logge på app’en eller tv.yousee.dk skal du have et YouSee Login. Du skal opre e dit login ved at bruge dit NemID. Det gør du på yousee.dk/opretlogin. Har du allerede opre et et login, kan du bare bruge det. Er du i tvivl om noget? Få hjælp på yousee.dk/tvoveralt Bemærk at de fl este tv-kanaler kan ses overalt i Danmark på pc, tablet og mobil. TV 2 og TCM dog kun på pc, tablet eller mobil, når man er på ne et med YouSee Bredbånd.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.