Page 1

magasinet dit hjem – dit liv

VÆR MED TIL AT FORANDRE DIN BOLIGAFDELING

v i ld

NATUREN

KKENE IND I KØ —

T

ursen Thomas La

Fem beboerdemokrater, der engagerer sig

S SAMLEREN DEN GUIDE TIL SPISELIGE N AT U R

POLITIK

LAG ENS FOR

aturen Vind: Vild – n enet k k ø ind i k urrencen nk ko r Du finde på s. 23

SØDE FIF TIL BØRNEVÆRELSET Brug væggen som tavle

JEG SKYLDER DANMARK AT GØRE EN FORSKEL Bydelsmødre hjælper indvandrerkvinder til at forstå det danske samfund

80.000 ÆLDRE VIL BO MED ANDRE ÆLDRE

Borgmesteren valgte seniorbofællesskabet Spis af naturen

På urterov i Farum

Lea var fanget

Drinks & kager

Fandt et håb i dansen

1

Så’ det sgu sommer!

JULI 2017


FORMSTABILITET

LYDISOLERING

BRANDBESKYTTELSE

INDBRUDSSIKRING

DERFOR ER EN SIKKERHEDSDØR FRA DALOC VIGTIGERE, END DU TROR. En dør er ikke noget, som man sædvanligvis tænker på. Alligevel kan et skifte til en Daloc sikkerhedsdør gøre hjemmet til et mere trygt og hyggeligt sted, hvor du og din familie kan føle jer tryggere end noget andet sted. Den har en smart og kraftig stålkonstruktion, som beskytter dig mod brand og holder tyvene ude. Den formstabile konstruktion tætner mod træk, støj og giftig røg. Det er ret få ting, som kan beskytte dig imod så meget. Muligvis kan en superrobot. Læs mere på daloc.com

2

Sikre Døre


| indhold | leder | kolofon |

4

10 16 8 20

24

4 Seniorbofællesskaber

18 Drinks & kager

6 Nyt & Nært

20 På urterov i Farum

8 Brug væggen som tavle

24 Lea fandt et håb i dansen

10 Zainab vil gøre en forskel

26 Min grønne altan

12 Beboer-app styrker naboskabet

28 “En orange dims”

14 Kryds & tværs

30 Boligeksperterne

Ældre vil bo med andre ældre

En falk skræmmer måger væk

Søde fif til børneværelset

Hjælper kvinder til at forstå Danmark

Elise er digital beboer

Løs krydsord, og vind hyggepakker

Invitér veninderne hjem på terrassen

Spis af naturen ved din boligafdeling

– Jeg er ikke bange længere

Flyt din kaktus ud på altanen

Da din ejendomsservice blev digital

Nabo med rod i haven

16 Aktivt beboerdemokrati

Sådan kan du præge din boligafdeling Kære læser. Du modtager Domea.dk Magasinet, fordi dit almene boligselskab er kunde hos Domea.dk. Domea.dk er non-profit, og vi hjælper bl.a. med administration, udlejning og drift af almene boliger i hele landet.

KO LO FO N

Udgiver: Domea.dk Ansvarshavende redaktør: Thomas Holluf Nielsen Bladudvalg: Thomas Holluf Nielsen og Uffe Frejdal Nielsen Redaktion: Mikkel Milsgaard (redaktør), Jens Tovborg, Sara Mahler og Mette B. Olesen Skriv til redaktionen: redaktionen@domea.dk Spørgsmål til brevkassen: boligeksperterne@domea.dk

Design og tryk: KLS PurePrint Annonceansvarlig: Preben Christensen Annoncekontakt: mik@domea.dk Oplag: 37.500 Redaktionen afsluttet: juni 2017 Næste nummer udkommer: november 2017 Facebook: facebook.com/domeadkmagasinet

3

KÆRE LÆSER Flere end 1,2 mio. mennesker i Danmark bor i en almen bolig. Den almene bolig er vigtig. Fokus i disse år er på omkostninger, så vi sikrer, at din husleje er så lav som muligt. For det er nemlig dét, det handler om; at vi skaber gode, trygge boliger, som alle har råd til at bo i. Domea.dk arbejder tæt sammen med boligorganisationerne, som er dem, der ejer boligerne, for at sikre, at det sker. Det gør vi ud fra tre overordnede mål: Vi skal blive bedre, vi skal blive billigere, og vi skal blive større, så vi er flere om at dele regningen. I januar 2016 satte vi administrationspriserne ned som resultat af vores forrige strategi. Penge, der kommer tilbage i lommerne på beboerne og kan bruges, hvor de gavner mest. Vores nye strategi har fortsat fokus på omkostningerne – især ude i driften, hvor servicecentrene knokler for at gøre det hele billigere, men uden at gå på kompromis med service og kvalitet. Digitalisering er også et vigtigt fokusområde, hvis vi fremover skal gøre tingene både hurtigere og billigere. Det vil sige, at du i de kommende år som beboer vil opleve en række digitale løsninger, som både skal gøre hverdagen nemmere for dig og for os. Senest er du blevet præsenteret for vores nye beboer-app, Min boligservice. Målet med alle de nye tiltag er samlet set en besparelse på 125 mio. kroner ved udgangen af 2020. Det svarer til en huslejereduktion på 250 kr. pr. bolig pr. måned. Det skal vi nok nå! Tilbage er der blot at ønske dig en rigtig god sommer. Magasinet er igen fyldt med nyttigt, oplysende og livsbekræftende læsestof. Vi håber, du vil hygge dig med det i din ferie. Thomas Holluf Nielsen Adm. direktør i Domea.dk

Produceret CO2-neutralt hos KLS PurePrint A/S


| den tredje alder |

borgmesteren valgte seniorbofællesskabet Kaj Armann er tidligere borgmester i Løgumkloster og flyttede i 2002 til seniorbofællesskabet Nyboder.

TEKST METTE BERG OLESEN E-MAIL MBO@DOMEA.DK FOTO GREGERS KIRDORF

Kaj Armann er tidligere borgmester i det gamle Løgumkloster Kommune. I sine år som borgmester flyttede han i et seniorbofællesskab, for der kunne han og konen tilbringe deres sene år uden at bekymre sig om at skulle vedligeholde huset. I dag er det især trygheden, han sætter pris på.

E

ftermiddagssolen lægger et nærmest idyllisk skær over den rummelige stue i Løgumkloster. Hver en plan overflade er fyldt med nipsting; hvide og blå porcelænsfigurer, familiebilleder, gamle glasflakoner og en lille træbrik med en strikket rød hue, et sødt smil og ordet ‘Borgmester’ skrevet i bunden med sort sprittusch. Det er næsten mere, end en bolig på 100 kvadratmeter kan rumme, men det er hyggeligt. Det er et hjem. Og det er der, blandt en livstid af minder, at tidligere borgmester i det gamle Løgumkloster Kommune Kaj Armann sidder. – Det var mig, der var fortaler for, at seniorbofællesskabet skulle bygges, men det var min kone, der fik mig overbevist

4

om, at vi selv skulle flytte ind, siger Kaj med et smil på læberne.

Seniorbofællesskabet ‘Rynkeby’

Han ligner stadig sig selv; det tilbagestrøgne, hvide hår og de markante briller ser ud, som de gør på hans borgmesterbillede, der nu hænger i ekstraværelset. Det vækker minder om dengang i 2002, hvor Kaj var borgmester, og seniorbofællesskabet Nyboder var nybygget. Dengang flyttede Kaj og konen, Kjerstine, fra borgmesterboligen til fordel for det almene seniorbofællesskab, og det gik ikke ubemærket hen. Alle havde en holdning til parrets flytning. – De syntes jo, at det var underligt, at en borgmester sådan flyttede hertil. Så spurgte de mig: ”Hvorfor er du dog


| den tredje alder |

Men på trods af at Kaj bor side om side med 14 andre huse og endnu flere beboere, så var det ikke ønsket om et aktivt socialt liv, der lokkede ham til Nyboder.

Det er ikke et oldekolle

Trygheden er en vigtig faktor i seniorbofællesskabet, mener Kaj. Her er han faldet i snak med Lis Bonde, som også er beboer i Nyboder.

flyttet derud? Skal du til at bo i det store hus?”, siger Kaj med et glimt i øjet og nikker med hovedet mod vinduet, hvor fælleshuset kan ses i midten af bofællesskabet. – De kaldte det for Rynkeby, tilføjer han.

Når to bliver til en

Selv om stuen i nummer 16 har højt til loftet, så det var langt fra en typisk borgmesterbolig, Kaj og Kjerstine dengang flyttede ind i. Men det var heller ikke meningen; de kiggede fremad. – Så længe, man er to, skal man bestemme, hvor den, der bliver alene, skal være, siger Kaj velovervejet.

SENIORBOFÆLLESSKABER

Et seniorbofællesskab er en samling af seniorboliger. Beboerne er 50+ eller 55+, når de flytter ind. De har typisk ikke hjemmeboende børn, og de kommer ofte fra en ejerbolig.

Med sine 72 år var det nemlig vigtigt for ham, at han sammen med sin kone kunne bo et sted, hvor vedligehold af haven og huset ikke blev en byrde, når den anden engang var væk. Og i dag, efter to er blevet til en, er Kaj stadig glad for, at hans kone i sin tid overtalte ham til, at de skulle flytte. – Man går ikke og får dårlig samvittighed over, at man ikke kan overskue at gøre noget ved haven eller huset. Jeg ved, at tingene ikke falder ned om ørerne på mig, for alting bliver vedligeholdt, siger han. I et stille øjeblik kan man høre de hule dunk af en hammer, der slår mod en hård overflade i det fjerne. Et par huse væk er naboerne ved at få lavet tag.

Fælleshuset er ofte ramme om sociale arrangementer.

FÆLLESHUS MED SPISNING

Bofællesskaberne består af mellem 15 og 29 rækkehuse og et fælleshus, hvor der arrangeres fællesspisning og andre aktiviteter af beboerne. I fælleshuset er der ofte fælles beboerfaciliteter såsom køkken, gæsteværelse samt værksted eller hobbyrum.

MANGEL PÅ BOLIGER

Ifølge en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ønsker otte procent af ældre, svarende til 80.000 ældre i Danmark, at bo i et seniorbofællesskab, og tallet forventes at stige til 120.000 ældre i 2044. Der er kun 7.000 boliger i seniorbofællesskaber i Danmark lige nu.

5

Selv er han kun med til det sociale, når det en gang imellem kan presses ind i kalenderen. Men det er helt okay. – Det er ikke et oldekolle. Man kan komme og gå til de sociale arrangementer, som man vil. Man er ikke tvunget til at deltage i noget, siger han. Det betyder dog ikke, at fællesskabet i Nyboder er spildt på Kaj. Der er nemlig en anden vigtig faktor i at bo sammen med andre ældre i et fællesskab: Trygheden. – Man kan låse sin dør, gå sin vej, og så passer naboerne på ens hjem, mens man er væk, siger Kaj, der bl.a. har en aftale med en nabo om, at hun ser efter hans hjem, når han ikke selv er der. Når man kigger ud ad vinduet, er der dog ikke nogle af de andre beboere at se. Der ser ikke ud til at være nogen, som våger over fællesskabet. Det eneste, man kan høre, er lyden af en græsslåmaskine og dunkene fra hammeren, der slår mod taget i det fjerne. Men på postkassen under ’Reklamer – nej tak!’ sidder der et andet klistermærke: et lille rødt hus med et åbent øje i midten, ’Nabohjælp’ står der. For selv om beboerne i Nyboder ikke mødes så tit, og måske ikke er så synlige, så er klistermærket beviset på et løfte. Et løfte om, at her passer man på hinanden.


| domea.dk |

NYT & NÆRT

Ulla Eith z (tv.), Ha nne Dorethe P annerup og Hennin Mortense g n med ch ecken.

Domea.dk Prisen hylder ildsjæle Ildsjæle, der gør noget særligt for at sikre det gode boligliv lokalt. Det er definitionen på vinderne af Domea.dk Prisen, som hvert år uddeles på Landskonferencen i Domea.dk. I år løb afdelingsbestyrelsen i Vestergade i Kerteminde-Munkebo Boligselskab med den store pris på 20.000 kroner – bl.a. på grund af deres fokus på sikkerhed, energi og miljø i afdelingen. – Vi vil lave et nyt fælles uderum, som alle beboere kan bruge. Og så kan det være, vi køber en ekstra flaske vin til sommerfesten, sagde Hanne Dorethe Pannerup, som er afdelingsformand. Jan Sørensen og John v. Benzon fra Gadehavegård i Taastrup vandt 10.000 kroner, mens “Den lille hårde kerne” i afd. 27-53 i Boligselskabet Vissenbjerg vandt Årets Klokke, som er symbol på lederskab i bestyrelsesarbejdet.

FALK SKRÆMMER MÅGER VÆK I SOLRØD På Boholtevej i Solrød er der mange måger. Faktisk så mange, at skrig er en plage for beboerne i boligafdelingen. Men nu har bestyrelsen fundet en løsning: en falk som fugleskræmsel. — Falken er god til at skræmme mågerne væk. Men falken skal komme sporadisk, så mågerne ikke kan forudse, hvornår den er her, siger John Sørensen, som er ejendomsmester i Servicecenter Solrød. Planen er, at ”mågeskræmslet” skal hjælpe intensivt i foråret, så afdelingen kan undgå, at mågerne bygger rede på tagene. Men hvis de bliver væk, vil den måske få lov til at blive en tilbagevendende gæst de næste par år.

EN BÆNK MED HISTORIE Den 25. april blev Murstensbænken i Charlottekvarteret ved Hedehusene indviet, da Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), murede den sidste sten på plads. Et kunstværk, som har involveret hele byen fra begyndelsen. – Byen havde engang Danmarks største teglværk, og mursten har haft en stor betydning. Derfor prøver vi at skabe en bevidsthed om lokalhistorien og en identitet for Charlottekvarteret, siger Anders Hagedorn, som er projektleder for Charlottekvarterets boligsociale helhedsplan. Murstensbænken er lavet af mursten, som skoleelever fra Charlotteskolen har støbt i forbindelse med et forløb om lokalhistorie.

ske må i r å jde lk f Fa arbe t s fa rød. Sol

ler en historie.

arlottekvarteret fortæl

Murstensbænken i Ch

6


Ca.

1.700

| domea.dk |

beboere i boligafdelinger, der administreres af Domea.dk, deltager aktivt i beboerdemokratiet. Du kan selv være med til at præge beslutningerne ved at deltage i afdelingsmødet i din boligafdeling.

Ugentlig lektiecafé i fælleshuset. Hver onsdag klokken 18 til 20 er fælleshuset i afdelingen Navrvej i Svebølle i brug, der afholdes nemlig lektiecafé. Det er et nyt initiativ, som beboer Jeanne Vestergaard Lassen kom på for at hjælpe tilflyttere fra Syrien: – Der er flyttet mange syriske familier til, og deres børn kan ikke det danske sprog. Ofte går de ikke til fritidsaktiviteter, så her kan de få et fællesskab og blive bedre til sproget, siger Jeanne Vestergaard Lassen, som også er bestyrelsesformand i afdelingen.

Beboerne får skattebesparelse på 1,7 mio. kr. I første kvartal af 2017 har et samarbejde mellem Domea.dk og de to advokatfirmaer Rafn & Søn og Kirk Larsen resulteret i, at udvalgte boligselskaber – og dermed beboerne – har sparet 1,7 mio. kroner. – Formålet med samarbejdet er at sikre, at boligorganisationerne betaler korrekt ejendomsskat. Besparelserne kommer bl.a. gennem opnåelse af fradrag for grundforbedringer, siger Domea.dks advokat, Henrik Meden, som er ansvarlig for samarbejdet med de to rådgivningsfirmaer. Den største besparelse er indkasseret hos Humlebæk Seniorpark, der har sparet 1.171.000 kroner, som nu kan komme beboerne til gode.

k Henri n Mede je ø r holde t. a k S d me

Busreklamer skal hype tomme boliger i Ørbæk Hos Boligselskabet BSB Ørbæk står flere boliger tomme. Det har de gjort, siden Rådhusgaarden stod færdig i sommeren 2016, men nu skal busreklamer hjælpe med at finde nye lejere. – Vi har givet 32.000 kroner for markedsføring i tre måneder. Det er mange penge. Men lige nu har vi et tomgangstab på 26.000 kroner om måneden, så vi må jo tænke ud af boksen, siger Kim Hybel, som er kundechef i Servicecenter Domea Faaborg Midtfyn. Seks bybusser kører nu rundt i Ørbæk og Nyborg med reklamer for Rådhusgaarden.

7

Kan busreklamer mo n lokke nye beboere til?


| boligindretning |

SØDE FIF TIL BØRNEVÆRELSET Brug væggen som tavle IDÉ CITRUS PRESS FOTO HANNE FUGLBJERG

En tavle er dekorativ og praktisk, og den skaber liv og kulør i børneværelset. Her har vi malet en hel væg med sort tavlelak fra Flügger.

Lille, laksefarvet bakke fra Hay til at lægge tavlesvamp og kridt i.

REGI:

Pude og gulvlampe købt hos Stilleben. www.stilleben.dk Malerierne er lejet hos Kunstbiblioteket.

8


| boligindretning |

Tryk-selv-alfabet IDÉ: Brug fx en del af væggen som husketavle. Her har vi også lavet en bænk og opbevaringskasse i ét. Kassen er malet med tavlelak. Den fungerer fint til opbevaring af kridt, og samtidig kan børn nå helt op til loftet, når de står på den og skriver.

Det er ret nemt at komme i gang, hvis du har lyst til at lave din egen plakatkunst. Her har vi trykt et fint alfabet på bomuldslærred og hængt det op på væggen i børneværelset. IDÉ CITRUS PRESS/CLB FOTO HANNE FUGLBJERG

DET SKAL DU BRUGE:

Lagenlærred, stofmaling, selvklæbende film, hobbykniv og malerrulle. Kan købes hos Panduro Hobby.

REGI: Især for børnene er det et hit, at man gerne må tegne på væggen.

Tæppe og pude kan købes hos Stilleben. www.stilleben.dk. Postkort med isbjørnemotiv og bamser fra Normann. Lampe med gul fatning fra Muuto.

DET SKAL DU BRUGE Tavlelak, fx fra Flügger. TIP: Sort fungerer fint, hvis du maler en modlys-væg. Det vil sige en væg, hvor lyset kommer ind. På den måde “æder” væggen ikke lyset. Hvis der er lavt til loftet, er det også en fordel med en mørk væg. På den måde virker det, som om der bliver højere til loftet, da loftet får en kontrast. En mørk væg samler børneværelset og skaber nye kroge at hygge sig i.

9

SÅDAN GØR DU:

Tegn en ”skæv” cirkel på papir i den størrelse, som du ønsker, alfabet-plakaten skal være. Klip cirklen ud. Læg papiret på forsiden af filmen, og tegn bogstaverne op i fri hånd inden for cirklen. Skær bogstaverne ud med en hobbykniv. Fjern papiret fra bagsiden af den selvklæbende film, og klæb det fast på stoffet. Det skal ligge helt udspændt på et fladt underlag. Sørg for, at der ikke er luftbobler. Kør malerrullen med stofmaling hen over bogstaverne, så malingen dækker helt. Træk forsigtigt den selvklæbende film af. Malingen skal tørre i ca. 12 timer. Afslut med at stryge bogstaverne i ca. fem minutter ved maks varme, så farven fikseres på stoffet. Klip plakaten til og montér den i en ramme.


| socialt ansvar |

FAKTA OM BYDELSMØDRENE: > Der er over 600 aktive bydelsmødre på landsplan fordelt på knap 40 grupper. > Bydelsmødrene taler 54 forskellige sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter. > En Bydelsmor har i gennemsnit tre samtaler pr. måned.

Salma (tv.) ha r været koordi nator for Bydelsmødre ne i Gadehav egård siden 20 det var hende, 15, og som hjalp Za inab i gang m blive Bydelsm ed at or.

Bydelsmødre hjælper kvinder til at forstå Danmark Zainab er bydelsmor og hjælper kvinder fra ikke-vestlige lande, der har brug for hjælp til at falde til i Danmark. Men Bydelsmødrene hjælper ikke kun andre ved at være frivillige; de hjælper også sig selv.

TEKST METTE BERG OLESEN E-MAIL MBO@DOMEA.DK FOTO JACOB LJØRRING

beboere, der Zainab hjælper med problee nd he kommer til r ge kvinder, der mer, og hun opsø brug for hjælp. ve ha virker til at

10


| socialt ansvar |

HVAD GØR BYDELSMØDRENE?

Bydelsmødre er et initiativ, hvor ressourcestærke kvinder med anden etnisk baggrund end dansk uddannes til at hjælpe kvinder i lokalområdet. Kvinderne står i en svær situation efter at være kommet til Danmark. De kommer typisk fra ikke-vestlige lande og mangler en omgangskreds i hverdagen. Bydelsmødrene giver dem en større forståelse for det danske samfund og for den danske kultur, og de får hjælp til at skabe et større netværk.

Z

ainab rejser sig fra sofaen i lejligheden i Taastrup, mens hun nervøst vrider sine hænder. Hun træder frem og strækker en forsigtig hånd frem i hilsen. Men lige så snart, hun er tilbage i sofaen, og talen falder på Bydelsmødrenes indsats, svinder nervøsiteten, og et lys tændes i hendes øjne, mens hun fortæller. Der er kvinder, som har fået hjælp med jobansøgningen; kvinder, som har fået hjælp til at ansøge om at få et dansk pas; kvinder, som har fået hjælp til aflastning i forbindelse med skilsmisse. Alle har Bydelsmorindsatsen i Gadehavegård hjulpet. Nogle af dem har Zainab hjulpet, og spørger man hende om, hvorfor netop hendes hjælp når igennem til kvinderne, er svaret simpelt: Tryghed. – Når de snakker med en, som selv har været i deres situation, der taler deres eget sprog, så bliver de trygge, siger Zainab, der mener, at trygheden er essentiel for et godt samarbejde med de kvinder, der har brug for en hjælpende hånd.

Et meningsfuldt arbejde

Zainab er ikke den eneste, der hjælper. Bydelsmødrene er en landsdækkende indsats, og Zainab er tilknyttet afdelingen i Gadehavegård, der søger at give en hjælpende hånd til de lokale kvinder – og den hjælpende hånd gør en forskel. Det viser en analyse fra 2016 fra Økonomer Uden Grænser, som er en non-profit organisation drevet af økonomistuderende, der tilbyder økonomisk konsulentbistand til velgørende organisationer. Ifølge analysen medfører Bydelsmødrenes arbejde, at kvinderne får bedre danskkundskaber, samt at de involverer sig mere i, hvad deres børn foretager sig, og at de bliver bedre integreret i det danske samfund. Men det er ikke kun kvinderne, som får noget ud af indsatsen. Bydelsmødrene selv får også meget ud af at hjælpe andre, viser analysen.

11

Ifølge analysen har flere end 70 procent af Bydelsmødrene fået større selvtillid af at være Bydelsmor. Derudover siger størstedelen af de adspurgte Bydelsmødre, at de har fået en bedre samfunds- og kulturforståelse, end de havde før. Maria Ladegaard-Pedersen, Bydelsmorkoordinator i Varde, har det samme indtryk. – Det første hold af Bydelsmødre, vi uddannede, klarede sig så godt, at alle – bortset fra én i gruppen på ni kvinder – enten fik job, eller kom i uddannelse. Det er lige så meget en hjælp for Bydelsmødrene, som det er for dem, de hjælper, siger hun.

Livsglæde i at hjælpe andre

Selvom Zainab er en travl kvinde, så stopper det hende ikke i at være Bydelsmor. For det er ikke kun selvtillid, som initiativet giver Zainab. For hende er der også en stor livsglæde i at kunne hjælpe andre. – Jeg kan godt lide at hjælpe andre; jeg bliver glad, når jeg ser folk, der har fået min hjælp, blive glade og smile. Det er rigtig dejligt at se, at jeg kan gøre noget godt for andre. Så er det som om, mit hjerte slår lidt hurtigere, siger Zainab og lægger hænderne over hjertet med et lille smil. Det at hjælpe andre er en mentalitet, hun giver videre til alle omkring sig. For Zainab er selv blevet hjulpet engang, ikke af en Bydelsmor men af Danmark. – Jeg kom til Danmark som kvoteflygtning. I Somalia er der ikke arbejde at få; der er ikke mange muligheder, som vi har her i Danmark. Så da jeg og min bror fik lov til at komme her, var det en stor hjælp. Vi fik chancen for at genopbygge vores liv, siger hun. Det ændrede Zainabs liv, og derfor hjælper hun. For hun ved, hvor stor en forskel en fremstrakt hånd kan gøre. – Man skal ikke gemme hjælpen herinde, siger Zainab og lægger hånden på brystet og fortsætter: – Man skal give den videre til andre.


| service digitalt |

Ny beboer-app styrker naboskabet Siden december har en gratis app, Min boligservice, gjort det muligt at styrke naboskabet og skyde genvej til information og service fra ejendomsfunktionærerne. Elise fra Gadehavegård bruger Min boligservice flere gange om ugen.

Tættere på naboerne

Har du svært ved at nå forbi ejendomskontoret i åbningstiden? Glemmer du, hvornår elmåleren skal aflæses? Eller vil du bare gerne tættere på dine naboer? I så fald er Domea.dks beboerapp, Min boligservice, måske noget for dig. Med Min boligservice kan du let og hurtigt melde fejl og mangler i din bolig, du kan få overblik over de nyeste servicemeddelelser om din bolig og dit område, og du kan skrive opslag til dine naboer, hvis du vil af med en kommode eller spørge om hjælp til at flytte en sofa. – I sin tid hentede jeg selv app’en, fordi det var en oplagt mulighed for at komme i kontakt med ejendomskontoret uden for åbningstiden. Jeg arbejder meget, og det kan være svært at møde op eller komme igennem på telefonen i åbningstiden, siger 23-årige Elise Stapelfeldt Nielsen fra Gadehavegård i Taastrup.

Elise er en af de beboere, der har hentet Min boligservice-app’en siden lanceringen i december sidste år. I dag bruger hun den et par gange om ugen. Hun er især blevet glad for den digitale opslagstavle, hvor hun kan skrive og læse opslag til og fra naboerne. – Det er blevet nemmere at komme ud med budskaber til hinanden, og folk er rigtig gode til at slå ting op. Mange bruger den for eksempel til at videregive gamle møbler, siger Elise og tilføjer: – Hvis man er interesseret i nogle af dem, kan man jo samtidig ende med at komme i snak med beboere, som måske bor i den anden ende af ejendommen. Mennesker, man normalt ikke ville være stødt på.

Genvej til service

På opslagstavlen får Elise og de andre brugere også et samlet overblik over de nyeste servicemeddelelser om deres bolig og deres område, og endelig er Min boligservice altså en let genvej til service og reparationer i boligen. Drypper vandhanen, er det let at skrive en kort besked til servicecenteret og tilføje et billede af problemet. Du kan gøre det præcis, når det passer dig.

HVAD KAN DU MED MIN BOLIGSERVICE?

SÅ NEMT KOMMER DU I GANG

> Indmelde fejl og mangler i boligen og vedhæfte et billede, som du tager med mobiltelefonen.

Du kan hente Min boligservice i App Store eller Google Play.

> Få servicemeddelelser om din bolig og dit område. > Se åbningstider, kontaktinformation og adresse på dit servicecenter.

Du skal søge på ’Min boligservice’ eller bruge en af de følgende QR-koder:

> Sende en kontaktanmodning, hvis du ønsker at blive kontaktet af dit lokale servicecenter. > Skrive og læse opslag til og fra naboerne.

Google Play

Apple App Store

12


| brandsikkerhed |

ANNONCE

KVALTETSKØKKEN 2 PÅ FÅ M Har du et lille køkkenrum og en stor køkkendrøm, giver HTH dig masser af muligheder for at skabe et lækkert køkken for små penge. Det kan være en udfordring at få opfyldt alle ønsker og behov i et lille køkkenrum. Med HTH har du muligheden. Vi har et stort udvalg af smarte indretningsdetaljer, så du kan udnytte pladsen bedst muligt. Hent inspiration og prøv dine ideer af på vores hjemmeside og få gode råd og hjælp i vores butikker med at indrette dit drømmekøkken.

Se mere på hth.dk

Forhandles hos:

Find nærmeste forhandler på hth.dk

13

Mono


| kryds & tværs |

KRYDS & TVÆRS Hyggekryds sommerbeklædning

pige

doping

gram

spire

deponeringen

ton

_

klister

kanøfles

_

2000

levevej

lidelse

jungle

afsættes

Da Søren og Ann flyttede ind i Haragergård i Helsinge med deres drive og lyst på livet, medførte det opførelsen af denne legeplads, samt nye beboeraktiviteter som en _________.

50

15-årige Khant Saw har fået arbejde hos Bowl´n´fun via et fritidsjobambassadørprojekt - Odenseforstad fortrinsvist målrettet unge fra familier fra Skovparken og Jægermarken i _________. erklær

redskab

stedord des

på nettet

spids

slægtning

plante

visne

østjyder

billige am. storby udvikling snakke tossegod

findes

Italien

lige

tilegne

giga

opdræt

mayday træ

løfte fisk

himmelsyn

_

græsk tegn

_

branche

eventuelt

atol

mekanik straks grinede nummer

En entreprenør med indsigt og register erfaring kan være guld _ værd. _ Det kan Villabyernes Boligselskab i ______ bevidne, idet en kloakfornyelse af et nedslidt ledningsnet viste sig at være delvist dækket af forsikringen.

kerne

_

fin

_

natur slægt toiletartikel fortolkede

talje

bange

vel

forekommer

stilart

toner

"mirakelinstitution"

_

_

Indsend dit løsningsord til kryds@domea.dk og deltag i konkurrencen om Domea.dk Magasinets hyggepakke, der består af: to termokrus, én pose kaffe og lækker chokolade. Skriv løsningsordet i emnefeltet. Husk at oplyse navn og adresse. Du kan også deltage ved at sende et brev til Domea.dk Magasinet, Oldenburg Allé 3, 2630 Taastrup. Mrk. Kuverten: ”Hyggekryds”. Deadline for indsendelse er mandag den 4. september 2017. Vinderne vil blive offentliggjort på Domea.dk Magasinets facebookside.

14


| kryds & tværs |

VIND

.dk Domea ets n Magasi ker ak hyggep

Ekspertkryds respons

Citatquizzen monumenterne

rimsmed

romertal

Velkommen til citatquizzen. Her er fire citater og fire kendte personer. Hvem har mon sagt hvad? 1  Uanset om du tror, at du kan eller ikke kan, så har du ret.

våben

2  Har man evnen, har man også pligten. holde nede

dyr

3  De fleste mennesker har lettere ved at udføre store gerninger end gode gerninger. 4 Det er måske en af de ting, man opdager med årene, at pligter kan være en stor befrielse, fordi man ikke behøver tænke mere over det, man skal.

stakke

kulørte

A Henry Ford / B Dronning Margrethe II af Danmark / C A.P. Møller / D Montesquieu

protein

have

Sudoku

udenlanske ikke

væsner

ukogt

ens

skakbrikken

Indsend dit løsningsord til kryds@domea.dk og deltag i konkurrencen om Domea.dk Magasinets hyggepakke, der består af: to termokrus, én pose kaffe og lækker chokolade. Skriv løsningsordet i emnefeltet. Husk at oplyse navn og adresse. Du kan også deltage ved at sende et brev til Domea.dk Magasinet, Oldenburg Allé 3, 2630 Taastrup. Mrk. Kuverten: ”Ekspertkryds”. Deadline for indsendelse er mandag den 4. september 2017. Vinderne vil blive offentliggjort på Domea.dk Magasinets facebookside.

Ordleg Ledetråd: Mandeklæder / Antal stavelser: 2

Ledetråd: Solid ide / Antal stavelser: 3

Ledetråd: Betjent i vejkryds / Antal stavelser: 3

F _ _ _ Ø _

_T Å _ T _ _ _ E

B _ _ _ _ D _ R

15


| beslutningskraft |

Vær med til at forand De almene boliger er til for beboerne. Derfor er beboerne med, når der skal planlægges, ændres og bygges nyt. Men de er også med, når hverdagsbeslutningerne skal træffes, for det er beboerne selv, der bedst ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer så godt, når det kommer til deres hjem og hverdag. Disse fem beboere har deltaget aktivt i beboerdemokratiet for at ændre på rammerne i deres boligafdeling. Læs deres historier her.

TEKST METTE BERG OLESEN E-MAIL MBO@DOMEA.DK FOTO PRIVAT

sammenlægning af afdelinger gav huslejenedsættelse niels peter ellegaard: Formand for organisationsbestyrelsen i Domea Faaborg-Midtfyn – Vi har gennem beboerdemokratiet taget en beslutning om at slå mange små afdelinger sammen til én stor afdeling. Så sparer vi bl.a. en masse penge på administration og arbejdstimer (samdrift, red.), og ejendomsmesteren skal ikke længere sende regninger ud til flere afdelinger. Det har givet os en mindre huslejenedsættelse, og vi kan nu spare op, så beboerne kan ændre noget i afdelingen, hvis de ønsker det, siger Niels Peter Ellegaard.

blomsterkummer i stedet for skraldespande frede haurum: Formand for afdelingsbestyrelsen i Finnerupparken i Ans, Boligselskabet Domea Ans-Kjellerup – Vi bruger beboerdemokratiet i hverdagen. Vi havde for eksempel nogle skraldespande, som stod lige uden for vinduerne hos nogle af beboerne her i afdelingen. Skraldespandene stod rigtigt og lugtede om sommeren, så beboerne bragte det op til afdelingsmødet. Skraldespandene blev flyttet, og der kom blomsterkummer i stedet for, siger Frede Haurum.

13 afdelinger er blevet slået sammen til én stor med 391 boliger. Ud over besparelserne var det også håbet om at få styrket beboerdemokratiet, som skubbede beslutningen på plads. For det er beboerdemokratiet, der er nøglen til det gode boligliv, mener Niels Peter Ellegaard: – Det er beboerne, der betaler for at bo i boligerne, så det giver kun god mening, at det er beboerne, der får lov til at bestemme, hvordan de vil bo.

Spørger man Frede, er beboerdemokratiet helt essentielt for at indfri beboernes ønsker: – Hvis beboerne kommer til afdelingsmødet med problemer, kan vi hjælpe med at løse dem ved at bringe dem på dagsordenen.

16


| |etik & synspunkter| | beslutningskraft

re din boligafdeling smørrebrød og fællesskab bente christoffersen og helle christensen: Henholdsvis formand for organisationsbestyrelsen i Jægerspris Boligselskab og bestyrelsesmedlem for Mølleparken – Vi er begyndt at holde spiseaftener én gang om måneden. Vi laver al maden sammen, og vi aftaler fra gang til gang, hvad menuen skal være. For et symbolsk beløb kan man spise med, og så betaler afdelingen resten. Vi har for eksempel fået smørrebrød og haft grillaften, siger Helle Christensen. Det var en idé, hun selv præsenterede for bestyrelsen, og da alle syntes om den, blev det stemt igennem.

Muligheden for at få indflydelse som beboer er meget vigtig for fællesskabet i afdelingen, mener Bente Christoffersen. – De tiltag, vi har opnået med beboerdemokratiet, som spiseaftener, gymnastikhold og urtehaver, har gjort noget for beboerne og skabt fællesskab, siger hun.

BRUG DIN BESLUTNINGSKRAFT De fælles afdelingsmøder afholdes mindst én gang om året, og her har du mulighed for at tage initiativ til at ændre på forholdene i din boligafdeling. DU KAN FÅ INDFLYDELSE PÅ: > Hvad afdelingens penge skal bruges til > Om der skal sættes aktiviteter i gang, der koster ekstra og skal betales over huslejen > Hvilke fælles aktiviteter I ønsker at lave i afdelingen > Om vinduer, udearealer eller noget helt tredje skal sættes i stand > Afdelingens husorden og andre fælles regler > Hvem og hvor mange der skal sidde i afdelingsbestyrelsen > Og alt muligt andet: Så længe der er enighed om og penge til det, er der mange muligheder for, hvad I kan sætte i gang

beboerdemokrater sætter præg på renovering connie nielsen: Formand for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet BSB Esbjerg – Vi skal til at renovere i afdeling 2, og der kommer arkitekterne med planer, som vi skal kigge på og godkende. Fx havde de planer om at lave udendørsaltaner, men vi bor ud til Vesterhavet, og der er så meget blæst, at vi kun ville få meget lidt glæde af dem. Derfor vil vi gerne have overdækkede altaner i stedet, siger Connie.

SÅDAN DELTAGER DU I BEBOERDEMOKRATIET > Hvis du er 18 år og bo i en almen bolig, er du en del af beboerdemokratiet > Du bliver indkaldt til afdelingsmødet fire uger før mødet, hvor du kan komme med forslag, som de andre beboere kan stemme om. Du kan stille op til afdelingsbestyrelsen, og du kan stemme, både om konkrete forslag, men også om, hvem der skal sidde i bestyrelsen > Som en del af afdelingsbestyrelsen har du mulighed for at sætte dagsordenen for afdelingen og at være igangsætter. Du får mulighed for at komme tæt på alle beslutninger om økonomi, drift og teknik, og du kan opbygge din viden og dine kompetencer > Afdelingsbestyrelsen afgør selv, hvor tit den mødes – men mange bestyrelser mødes ca. én gang om måneden

Hun mener, at beboerdemokratiet er nødvendigt for, at beboerne har det godt der, hvor de bor. – Det er vigtigt, at beboerne kan være med til at bestemme. Hvis de ikke kunne sige deres mening et sted, så blev det bare til snak i krogene. Det er bedre at åbne op, så beboerne kan få medbestemmelse, siger hun.

17


| til den søde tand |

KAGE TIL KAFFEN KAGER & DRINKS

T

il søde sommerstunder er der ikke meget, der kan slå en farverig hjemmebagt kage med friske bær fra haven. Dog er der en enkelt komponent, der lige kan gøre oplevelsen en tand bedre, nemlig kombinationen af en dejlig sommerkage med en frisk drink, der passer til. I skøn forening kan de gøre en sen sommeraften til noget helt specielt, og derfor vil jeg gerne dele mit bud på to sommerkager med to tilhørende sommerdrinks med jer. Begge drinks har samme smagsnuancer som kagerne, så de virkelig løfter hinanden godt. Samtidig er både kager og drinks et friskt og syrligt pust på en varm sommerdag.

SE EN VIDEO! Sådan samler du kagen

ige den helt rigt Rabarber er i en ft sa i e smag at brug en. sommervarm

18

RABARBERKAGE MED MOUSSE OG MARENGS Mazarinbund med rabarber:

75 g marcipan 75 g pistaciemasse (ellers blot 150 g marcipan i alt) 150 g sukker 150 g smør ½ vaniljestang (kornene derfra) 3 æg Skal fra ½ øko. citron 125 g hvedemel 100 g rabarber (renset og skåret i tern)


| til den søde tand |

Mette Hassing Mikkelsen

Mette Hassing Mikkelsen fra Aalborg er Domea.dk Magasinets kreative og kageglade kageskribent. Du husker hende sikkert fra Den store bagedyst 2014 på DR1, hvor hun fik en flot andenplads. Til daglig er Mette lærerstuderende – og så er hun i øvrigt en talentfuld dressurrytter med hesten Capaia, der residerer på forældrenes gård ved Viborg.

Kom marcipan, pistaciemasse, sukker, smør og vanilje i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt æggene og rør godt igen. Kom til sidst mel og rabarberstykker i og rør dejen glat. Den kommes nu i en rund springform (26 cm) med bagepapir i bunden og bages i midten af ovnen ved 180 grader i 30 min. Efter bagning afkøles den helt.

Rabarbermousse:

3 blade husblas 250 g rabarber (renset og skåret i tern) 85 g sukker ½ vaniljestang (kornene derfra) Saft fra ½ øko. citron 3 dl fløde Udblød husblassen i koldt vand. Rabarber, sukker, vanilje og citron kommes i en lille gryde og koges op, indtil rabarberne er møre. Kom herefter husblassen i den varme masse og lad den afkøle, indtil den er lun. Pisk nu fløden til en let skum og vend rabarbermassen i. Find en kagering frem (16 cm) og læg husholdningsfilm i bunden, så rabarbermoussen slipper lettere, når den kommer fra frys. Kom moussen i kageringen og frys i minimum 2 timer. Når den er frossen, løsnes den og kommes ovenpå mazarinbunden.

Marengs:

midten af ovnen ved 180 grader i 20 min. Lad kagen blive i springformen, mens den køler af.

Æggehviderne piskes stive, mens sukkeret gradvist tilsættes. Kom marengsen i en sprøjtepose og dekorér kagens kanter. Brænd til sidst marengsen (forsigtigt), så toppene får farve, og pynt afslutningsvis med friske bær og mynteblade.

Champagnemousse:

3 past. æggehvider 130 g sukker

Rabarber & Rom

Rabarbersaft: 500 g rabarber (renset og skåret i tern) 200 g sukker 5 dl vand Kom rabarber, sukker og vand i en gryde og kog saften i 5-10 min. Si saften i en skål og stil den i køleskabet i en lufttæt beholder.

3 blade husblas 2,5 dl fløde 1 dl champagne/asti (gerne sød) 1/4 dl passionsfrugtssaft Udblød husblassen i koldt vand. Kom champagne og saft fra passionsfrugt i en lille gryde og opvarm. Smelt husblassen i blandingen. Afkøl herefter til lunken. Pisk fløden til en let og luftig skum og vend det hele sammen. Kom moussen oven på nøddebunden i springformen og afkøl i køleskabet.

Passionsgelé:

2 blade husblas 10 passionsfrugter (saften sigtes i en skål) 1-2 spsk. sukker

Drink:

Rabarbersaft Hvid rom Mynteblade Isterninger Kom mynteblade og isterninger og en smule rom i et glas på stilk og fyld op med rabarbersaft. Smag evt. til med lidt ekstra rom eller saft. TIP: Udelad rom og evt. mynteblade. Så har du også en drink til børnene.

SOMMERKAGE MED CHAMPAGNE OG PASSIONSFRUGT Nøddebund:

75 g hasselnødder (hakkede) 75 g sukker 75 g smør (smeltet) 75 g hvedemel En knivspids bagepulver Put alle ingredienserne i en skål og rør sammen. Kom dejen i en springform (16 cm) med bagepapir i bunden og bag den i

19

Udblød husblassen i koldt vand. Kom saft og sukker i en lille gryde og opvarm, indtil sukkeret er opløst. Smelt husblassen i blandingen. Afkøl nu geleen, indtil den er lunken, og hæld den forsigtigt over den kolde kage i springformen. Når geleen er stivnet, pyntes kagen med friske bær og bittesmå sommerkys (bagt marengs).

Champagne with ‘passion’: 1 passionsfrugt 1 appelsin Honning Champagne

Kom saft og frugtkød fra en passionsfrugt i et flot glas på stilk. Skær et par appelsinfileter i tern og kom også disse i sammen med 1 tsk. honning. Fyld op med champagne og servér. TIP: Brug evt. en børnechampagne og lav samme drink til børnene.


| naturligvis |

URTEROV i Farum

En vandretur på nogle få hundrede meter i Vejgårdspark i Farum gav jackpot. Vi fandt én særlig urt, som trestjernede Michelinrestauranter vil betale i dyre domme for at få fingrene i. Læs her, hvor mange spiselige urter Thomas Laursen fra Wildfooding.dk fandt i et helt almindeligt alment boligkvarter.

TEKST MIKKEL MILSGAARD E-MAIL MIK@DOMEA.DK FOTO JACOB LJØRRING

Vi begynder dagen med orangemyrer og en buket friskplukket strandkarse. – Jeg fandt det ude ved Amager Strandpark her til morgen, fortæller Thomas Laursen for ligesom at understrege friskheden. Myrerne er hurtige, så man har ikke mange sekunder til at beslutte sig for, om man vil putte dem i munden eller ej. Men ind ryger de. Et par sekunder efter er det

soleklart for enhver, hvorfor de hedder orangemyrer. De smager som appelsinskal med både bitterhed og sødme, og pludselig står man der og forestiller sig, hvordan en intens chokoladekage med orangemyredrys mon ville smage. ”Tja, hvorfor ikke…?”. De små hurtigløbere afløses af strandkarsen, der river i tungen og kinderne på samme måde som dijonsennep eller wasabi, hvor næsehårene giver sig til

20

kende. Samtidig er det sprødt og grønt som et salatblad.

Du kan spise det hele

Vejgårdspark er en boligafdeling med 140 boliger i Farum. De gule rækkehuse er bygget i 1975 og er beliggende i grønne omgivelser i nærheden af Furesø og Farum Sø. Det er her, vi har sat Thomas Laursen stævne.


| naturligvis |

Spis ren af natu oligb ved dinling afde

GÅ PÅ ROV DET KAN DU SAMLE: Grønne planter i løbet af foråret. Herefter er det blomster, frø, frugt og bær samt svampe, der kommer til. Kig efter de nævnte planter i dit lokalområde.

Thomas har fundet den gourmetlækre engkarse.

Han er manden bag Wildfooding.dk, som er leverandør af vilde planter, bær, urter, rødder, svampe mv. til gourmetrestauranter i hele Danmark. Det vil sige, at han er ekspert i at finde mad i naturen. Desuden er han forfatter til bogen ‘’Vild – naturen ind i køkkenet’, som udkom i april i år. Vi er kun nået til parkeringspladsen ved nr. 109, da Thomas allerede har spottet de første par lækkerier. Derefter går det

stærkt. Det er som popcorn, der begynder at poppe fra en gryde. Han arbejder sig instinktivt frem på græsarealet, der knap måler 4x4 meter. Kort efter ligger det præsenteret på en planke: kløver, martsviol, bellis, mælkebøtte, hyrdetaske, løgkarse, rejnfan, rosetkarse, skvalderkål og lancetvejbred. – Du kan spise det hele, siger Thomas, inden vi går til fadet.

21

HER FINDER DU DET: I halvskygge langs stisystemer finder du: Brændenælde, skvalderkål mv. I hegnene langs de samme stier finder du: Mirabeller, hasselnødder, røn mv. OPSKRIFTER OG INSPIRATION: Biblioteket har masser af litteratur – lige fra overlevelsesbøger som ‘Find mad og vand’ af Neil Champion til inspirations- og opskriftsbøger som ‘Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann. Der findes et hav af bøger om svampe. Du kan også se madprogrammer som fx ‘River Cottage’, hvor John Wright er ekspert i at finde mad. Han er i øvrigt forfatter til ‘River Cottage Handbook no. 1’ om svampe og ‘River Cottage Handbook no. 5’ om den spiselige strand mv. Og sidst, men ikke mindst, er internettet og Google din ven. Søg fx på YouTube, hvor både amatører og professionelle deler inspirationsvideoer med følgerne. HVAD KAN BRUGES TIL HVAD: Kun fantasien sætter grænser. En blanding af grønt fra naturen og en mild salat fra grøntafdelingen, fx hovedsalat, er altid et hit. Grillet brændenælde. Eller skvalderkål der, hvor du normalt vil bruge gulerod eller karse som pynt.


| naturligvis |

Thomas sms’er til sin kollega: ”Årets første engkarse :-)”. Ligesom ornitologer dyster de om at observere før hinanden.

Engkarse smager fantastisk i samspil med fine kød- eller fiskeretter.

En del af planterne er underspillede i smagen og har primært en pyntefunktion. Andre er mere markante. Karse-familien er eksempelvis let genkendelig og kunne snildt gå an i en salat eller som topping på rugbrødsmaden. – Mit budskab er egentlig, at man ikke nødvendigvis skal samle hele sit måltid i naturen. Det ville tage en evighed. Jeg er ikke religiøs omkring det. Men det er muligt at finde en masse spændende ting, som nemt kan integreres i maden sammen med dine råvarer henne fra supermarkedet, og så har du pludselig et helt anderledes og spændende måltid, siger Thomas.

Vild med nælde

I en hæk finder han en røn og nupper et par friske skud. – De smager lidt af mandler og marcipan. Kan du smage det? Men ikke for mange, for der er blåsyre i, siger han. I løbet af de næste 50-100 meter begynder popcornsgryden igen at poppe: forglemmigej, Oregon Grape (mahonia), mere løgkarse, stor brændenælde, hyld og fuglegræs. Fuglegræsset smager som en frisk ærtebælg. Forglemmigej smager ikke rigtig af noget, men farven er flot. – Jeg er vild med brændenælde, siger Thomas og river et blad af med fingrene. Han folder det sammen i en klump for at bryde nældetrådene og tygger den mellem kindtænderne. – Det er en skam, at brændenældesuppen fra lejerskoletiden har ødelagt dens

22

ry, for den har nogle kvaliteter. Fx når man griller den, siger han. Da vi kommer til et større græsareal, der er omkranset af husene på den ene side, et læhegn med blandet høj bevoksning på den anden og en cykelsti med tilhørende tunnel til den nærmeste skole i midten, er der for alvor gevinst.

Noget for Noma

I skovbunden ved læhegnet finder Thomas skovjordbær, som også i nogle tilfælde kan forveksles med immerbær. De er fantastiske at bruge til jordbærsorbet eller marmelade. Tæt ved et af husene er der hunderose, som er i familie med hyben, og i græsset er der masser af røllike. Men det er nu ikke dét, der får et stort, begejstret smil frem på læben hos Thomas. Det er derimod en urt, som står i grupper og er sprunget ud i blomst. Smukke, lyse blomster. Thomas har sat sig på knæ og betragter det indbydende syn. – Det er engkarse, siger han og samler en buket. Trestjernede Michelin-restauranter som Noma og Geranium vil betale i dyre domme for at få fingrene i det på den her årstid (april). – De er godt nok tidligt fremme. Det er de første, jeg ser i år, og de er ret svære at finde, hvis ikke man da lige kender et ’hemmeligt’ sted, siger han. Engkarse er en gourmet-urt, som er delikat til retter med kød eller fisk. Den udmærker sig både ved at pynte og give en markant smagsnuance til retten.


| naturligvis | Skvalderkål

Kløver

Rosetkarse

Rejnfan Mælkebøtte

Martsviol

Bellis

Vind g Thomas’ bo

v i ld

Hyrdetaske

NATUREN IND I KØKKENET — Thomas Laursen

Lancetvejbred

Løgkarse

LD

V I n ind – natureen i køkk et

SAMLERENS GUIDE TIL DEN SPISELIGE N AT U R

POLITIKENS FORLAG

– Man må aldrig tilberede den, for så klapper den sammen. På den måde er den skrøbelig, men det er helt klart en urt, der er rift om på restauranterne. Kokkene på Geranium ville klappe i deres hænder, hvis jeg kom forbi med den her buket lige nu, siger Thomas.

At skille grønt fra grønt

Til alle dem, der måtte få lyst til at bevæge sig ud i naturen for at samle bær, urter, svampe mv., har Thomas to gode råd, man bør holde sig til: 1. spis aldrig noget, du ikke ved, hvad er, 2. sørg for at putte det, du samler, i en plasticpose og ned i tasken, så du bevarer friskheden.

Spørgsmålet er: Kan man leve af naturen lige uden for sin hoveddør? Svaret er: Ja, det kan man faktisk godt, hvis man er virkelig dedikeret. Men endnu bedre: Man kan – uden at anstrenge sig for meget – høste et godt supplement til hverdagsmaden, som åbner helt nye og spændende muligheder. En vandretur på nogle få hundrede meter i et alment boligkvarter i Farum på sådan en helt almindelig gråvejrsdag i slutningen af april giver et billede af, at det ofte er svært at se skoven for bare træer. Den regel gælder bogstavelig talt også for spiselige planter. Men øjet kan faktisk lære et skille grønt fra grønt, når blot viljen er til stede. God jagt.

KONKURRENCE Hvilken urt vil Noma og Geranium (ifølge artiklen her på siderne) betale i dyre domme for at få fingrene i? 1. Mælkebøtte 2. Engkarse Konkurrencebetingelser: Send dit svar til redaktionen@domea.dk Husk at oplyse navn og adresse. Vi udlodder fem bøger i alt. Der er deadline for besvarelser mandag den 4. september 2017 kl. 12.00. Vinderne bliver offentliggjort på Domea.dk Magasinets facebook-side.

Thomas har et trænet øje og ved nøjagtig, hvor han skal kigge.

Der er bunker af spiselige urter, bær og svampe i naturen. Det er bare at gufle løs – og så er det ovenikøbet sundt.

23


| beboerservice på web| | | en god begyndelse

SE FOTOS Se flere fotos fra Urban Academy

17-årige Lea fra Vejleåparken i Ishøj var i mange år en genert pige, men danseundervisning fik hende til at glemme sin nervøsitet. Nu drømmer hun om en fremtid inden for kunst og underholdning.

t d n a f Lea håb et nsen i da TEKST METTE BERG OLESEN E-MAIL MBO@DOMEA.DK FOTO JACOB LJØRRING

Tidligere var 17-årige Lea Nicole Ballesta en genert pige, men gennem danseundervisning hos Urban Academy i Ishøj fik hun selvtillid, og hun drømmer nu om at blive danser. 24


d

en Røde Varmecentral i Ishøj er næsten rødglødende i den sene forårsvarme. Der er højt til loftet for at imødekomme de to meterhøje varmtvandsbeholdere, som står nede i den anden ende af dansesalen, men alligevel er luften tung. For der er 21 børn på dansegulvet, og de slår sig løs med store armbevægelser, hurtige dansetrin og høj energi. Det er her, at 17-årige Lea Nicole Ballesta skal til danseundervisning hos Urban Academy for første gang, siden hun stoppede på Hiphop-holdet til fordel for en danseskole i Hellerup. Nu er hun tilbage for at lære at danse Dancehall. Holdet før hendes er stadig i gang, og de unge 8-13-årige dansere giver hende en forsmag på, hvad hun skal forvente af sin nye Dancehall-underviser. Børnene er i gang med at øve op til en flashmob, som de skal opføre i Tivoli. Synet vækker minder for Lea.

| beboerservice på web| | | en god begyndelse

– Jeg kan huske, at jeg var ude og se et Urban Academy-danseshow, som min veninde var med i. Det så bare ud til, at de havde det rigtig sjovt, og det ville jeg gerne være med til, siger Lea. Før Urban Academy elskede hun at danse for sig selv hjemme foran spejlet, men hun havde ikke modet til at vise sit talent frem. – Jeg var lidt en indelukket pige, og jeg tænkte meget over, hvad andre folk syntes om mig, så det var rigtig svært for mig at skulle danse foran andre, siger Lea.

Et springbræt til en uddannelse

Projektet Urban Academy startede op i 2013 som en del af Helhedsplanen i Vejleåparken, der er et samarbejde mellem AAB, Ishøj Boligselskab og kommunen. Christina Blæsbjerg, projektkoordinator hos Urban Academy, håber på, at det i fremtiden kan

blive en fast del af Vejleåparken, for projektet gør en forskel for de unge. – Hos Urban Academy laver vi forebyggende arbejde. Vi arbejder på at give unge i boligområdet sunde og fede fritidsinteresser, og målet er ultimativt at inspirere unge til at tage sig en ungdomsuddannelse. Det gør vi ved at sørge for, at vi har professionelle undervisere, så de unge møder den professionelle verden her og får nogle forbilleder, som de gerne vil leve op til, siger Christina Blæsbjerg. Urban Academy er et springbræt; en mulighed for at give de unge succes i fremtiden. Derfor har underviserne også fokus på, at undervisningen kan give de unge noget med i bagagen, som de kan bruge senere hen. – Vi giver de unge nogle helt basale færdigheder som for eksempel det at møde til tiden. Derudover får de et Open College Networkbevis, når de er færdige med et forløb, som er et bevis på den uformelle læring, de unge får uden for skolen. Det blåstempler det, de unge har lært her, og det gør, at de kan bruge det senere hen til at søge arbejde, uddannelse eller videre kvalificering, siger Christina.

En åben dør

De giver den gas på dansegulvet i Ishøj. En af effekterne ved danseundervisningen er bl.a. mødedisciplin.

UNDERVISER I UNDERGRUND

Lea stoppede til dans på danseskolen i Hellerup på grund af sin travle gymnasie-hverdag. Men nu er hun tilbage i Ishøj i vante omgivelser.

Urban Academy er et projekt i Vejleåparken i Ishøj, som har fokus på danse- og musikundervisning med et urbant præg; det betyder, at projektet underviser i genrer, som kommer fra undergrundskulturen. Derfor undervises de unge i blandt andet Hiphop og Dancehall, og der planlægges arrangementer som street art workshops, koncerter og dance battles.

25

Lea havde ikke brug for at lære at møde til tiden. Til gengæld havde hun brug for et skub til at komme ud af sin skal – og det er hun ikke i tvivl om, at hun har fået hos Urban Academy. – Jeg er blevet meget hurtigere til at springe ud i nye ting, end jeg var før. For nu ved jeg, at det bliver til gode minder, siger Lea, som blandt andet nævner, at hun gennem Urban Academy blev en del af et cheerleading-hold, som bakkede op, når fodboldholdet Ishøj BK spillede kamp. Det var ikke noget, hun havde turdet før. – Det var grænseoverskridende. Jeg var så bange. Der var rigtig mange mennesker, jeg kendte der, og de vidste ikke, at jeg dansede. Men dagen efter i skolen sagde de jo alle sammen: ”Du gjorde det godt”, siger Lea. Nervøsiteten er, efter mange danselektioner hos Urban Academy, for længst væk, og nu drømmer Lea om at holde ved dansen og gøre den til en del af sit fremtidige job. – Jeg håber, at dans kommer til at være indblandet i mit arbejde i fremtiden. Jeg ved ikke helt endnu, hvilken vej jeg vil gå, men jeg ved, at jeg gerne vil arbejde med kunst og underholdning. Der har Urban Academy været en dør, som har åbnet op for mange muligheder, siger Lea. Døren står åben, når klokken slår 17.30. Dansen er forbi for de 8-13-årige, og børnene strømmer ud af lokalet i håbet om at fange en brise til at køle de blussende kinder. Nu er det Leas tur på dansegulvet; det er den første gang i lang tid, men det er utvivlsomt ikke den sidste.


| gode råd til grønne fingre |

MIN GRØNNE ALTAN Kaktus på altanen Send dine kaktusser på sommerferie på altanen eller terrassen. Kaktus er lige nu hipt i indretningen både inde og ude. Brug dem, du har, i små stilleben, eller køb nogle nye, som du kan flytte inden for i stuen til efteråret. Er du ikke så flittig med vandkanden, er kaktus og sukkulenter glimrende planter, der ikke behøver den store opmærksomhed. Tip: Har du sommerblomster i krukker, så husk at vande og give gødning, samt nip de visne blomsterhoveder af. Det forlænger blomstringen, og de står smukt, indtil du får lyst til at skabe sensommerog efterårsstemning med græsser og græskar. hipt lige Kaktus er både n a k e nu. D ude. g stå inde o

Blomsterhoveder i vandbaljer

Glas giver et flot spil, når du præsenterer dine blomster og planter i haven.

Med blomsterhoveder i baljer og skåle får du en helt anden oplevelse af blomsten, end når den står i en vase. Vælger du en flad skål, vil insekter og småfugle slukke tørsten i vandet. Spejlingseffekten i selv den mindste skål er med til at give liv og stemning. Vandspejlet kan efter lyst og anledning også pyntes med flydelys eller gamle fiskekugler. Er der børn i haven eller på altanen, er det oplagt med badeænder og små skibe.

Glas i haven Det giver en spændende effekt at bruge forskellige glasting i haven.. Det kunne fx være flasker eller fiskekugler i farvet glas, lanterner, vinballoner eller sylteglas, som er hængt op med ståltråd. Pynt med enten lys eller blomster. Glas fanger lyset og giver et rigtig flot spil i din hyggekrog. Det kunne også være i et træ i haven eller under parasollen.

det Smukt ser ore st e d r ud, nå veder o h er st m blo kbaljen. river i zin

d

26


| gode råd til grønne fingre |

Anette Krogh Pedersen

Anette er haveblogger og bor i Vemb ved Holstebro. Gennem mere end 30 år har hun forvandlet en sandmark blot 10 km fra Vesterhavet til landidyl med et strejf af engelsk Barnaby-stemning. I dag er det ikke usædvanligt, at der ankommer en bus med turister, som vil fotografere den smukke have. Anettes blog hedder Fru Pedersens have og læses af tusindvis af følgere: – Jeg glæder mig til at dele mine ‘grønne’ ideer med Domea.dk Magasinets læsere, siger haveeksperten.

Nyd sommeren i hængekøjen En hængekøje eller en hængestol indbyder til driverliv. Det er ren balsam for sjælen at ligge i en hængekøje og kigge op i trækronerne. En lille lur eller en stund med yndlingsmagasinet eller en bog er heller ikke værst. Hvis du ikke har to velegnede træer, kan du grave to solide stolper ned, eller du kan købe et stativ beregnet til hængekøje. En hængestol skal kun bruge en krog eller en kraftig gren at hænge i. Bor du i lejlighed, kan du undersøge, om du må fastgøre en krog i overboens altan. Alternativt kan den også hænge indendørs, og med altandøren åben er der mulighed for frisk luft – og måske en solstråle.

Vandspejlet med de smuk ke gamle fiskekugler sk aber en perf ekt stemning havens dagd i riverhjørne. tastisk je er en fan En hængekø dagslur. r en formid mulighed fo

Blomster i emaljekaffekander Sommer er lig med blomster, masser af blomster, både fra grøftekanten og haven. Buketter til udendørsbrug kan arrangeres smukt i gamle emaljekaffekander eller andet i metal eller plast. Fordelen er, at de ikke går itu, hvis en sommervind skulle feje dem på jorden. Se, hvad du har i gemmerne, der kan (gen)bruges. Græsser fra grøftekanten er fine som dekoration i flasker og vaser, og frugt fra havens træer er også dekorativt. Prøv dig frem. vet, velegnede til udeli Emaljekander er kker. sty i r gå og ikke så let fordi de er flotte

27


| tilbage til fremtiden |

Smartphonen er ejendomsmeter Jens Svenssons vigtigste værktøj.

Da ejendomsmester Jens Svensson blev ansat for 35 år siden, kunne kontoret kun fange ham på fastnettelefonen og via en personsøger. I dag har Jens den nyeste iPhone og en iPad, og begge dele er blevet ligeså vigtige værkstøjer som svensknøglen og skruetrækkeren. TEKST VIBEKE C. LARSEN E-MAIL REDAKTIONEN@DOMEA.DK FOTO BIRGER VOGELIUS

Når ejendomsmester Jens Svensson forlader ejendomskontoret i Hjerteparken, er hans sorte iPhone 7 altid i lommen. – Mobilen er et vigtigt arbejdsredskab og et fantastisk stykke værktøj. Jeg kunne slet ikke undvære den, siger han. Jens blev ansat i Hjerteparken i Svendborg for 35 år siden. Dengang havde han en halv times træffetid på sit kontor hver formiddag, hvor folk kunne ringe eller

komme forbi. Resten af tiden var han ikke sådan lige til at fange. – Kontoret havde konstant problemer med at få fat i os, men det gik også meget bedre, når de ikke blandede sig, griner Jens. I første omgang blev løsningen at udstyre ejendomsmestrene med en personsøger. Når den bippede, kunne Jens på det lille display se et telefonnummer efterfulgt af tallene 1, 2 eller 3, som var koder.1 betød: ‘ring omgående’, 2 betød: ‘at opkaldet godt kunne vente i et par timer’, mens 3 betød: ‘ring når det passer’. – Hvis det var en 1’er, var det bare at finde en telefon og få ringet. Ofte stod jeg langt væk fra kontoret og hakkede ukrudt eller var lige

28

kravlet ind i et skab for at ordne et rør. Der gik en masse tid med at løbe frem og tilbage. Det var heller ikke altid, at beskeden var så vigtig, som kontoret mente, husker Jens.

En orange dims

Personsøgeren blev i midten af 80’erne afløst af en lille orange dims, der kunne sidde i brystlommen. Den var cirka halvt så stor som en mobiltelefon og udstyret med en højttaler, og gennem den kunne det administrative personale tale til ejendomsmestrene. Der var dog envejskommunikation, for mestrene kunne ikke svare, og kontoret kunne ikke vide, om beskeden rent faktisk var blevet hørt. – Det var et stort fremskridt i forhold til personsøgeren. Nu kunne vi høre, hvad de ville, men det kunne da være irriterende, at vi ikke kunne svare igen, griner Jens. Det teknologiske fremskridt lettede hans arbejdsdag, da han ikke længere behøvede


| tilbage til fremtiden |

I år er det 35 år siden, Jens blev ansat i Hjerteparken i Svendborg. Han begyndte som skraldemand og blev hængende.

Jens Svensson og Lise Jørgensen har været ansat i Svendborg i hhv. 35 og 30 år. Lise arbejder som servicekoordinator i administrationen. Da hun begyndte, skrev man på skrivemaskine og gemte alt i ringbind: – Så kom computerne, og jeg tænkte: hvad skal vi med dem? Jeg troede aldrig, vi fik lært at bruge dem. I dag er det skidt, hvis de er nede, siger hun.

at styrte hen til telefonen, når kontoret ville i kontakt med ham. – Det var smart. Hvis vores chauffør var ude at køre, kunne kontoret kalde ham og bede ham tage noget med hjem, frem for at han skulle af sted igen, fortæller Jens. Det var bl.a. chaufførens opgave at fragte papirer mellem boligområderne og kontoret. – Når der kom en faktura, som jeg skulle godkende, skulle chaufføren først komme her med den, så underskrev jeg den, hvorpå chaufføren kørte den tilbage til kontoret, så den kunne blive betalt. Det var en lang arbejdsgang. I dag godkender jeg den bare elektronisk, fortæller Jens.

En mursten af en mobil

I midten af 90´erne fik Jens og de andre ejendomsmestre udleveret deres første mobiltelefoner. Det gav dybe panderynker. – Vi talte meget om, at nu blev vi overvåget, for vi følte, at kontoret kunne tjekke os

i hoved og røv. I dag er det jo bare et nyttigt stykke værktøj, siger Jens. Hans første mobiltelefon var en Nokia 2110 – en mindre mursten med en lille antenne – der kun kunne ringe og sende sms’er. – Det var meget dyrt at ringe fra den, så der var skrappe begrænsninger på, hvad vi måtte bruge den til. Da vi havde vænnet os til den, opdagede vi, at mobilen var et fantastisk værktøj, fordi vi kunne tale med kontoret i stedet for bare at modtage en ordre. Vi kunne også kontakte håndværkeren og aftale tid, mens vi stod hos beboeren, husker Jens. Siden er mobilen blevet skiftet ud seks gange og afløst af en model, der har kunnet lidt mere end forgængeren. Kameraet i smartphonen er blevet så godt, at det har afløst kameraet, når lejlighederne skal synes. Jens er også glad for mobilens internetforbindelse. – Hvis jeg står med et problem, som jeg ikke kan løse, kan jeg gå på YouTube og

29

finde en video, der viser, hvad jeg skal gøre, fortæller han.

Super-digital ejendomsmester

I efteråret fik mobiltelefonen følgeskab af iPad’en, da Hjerteparken gik over til det såkaldte iSyn. Når Jens i dag syner lejligheder ved ind- og fraflytninger, taster han alle oplysninger ind på iPad’en. Så kan beboeren straks få at vide, hvad istandsættelsen cirka vil koste. Og ved indflytninger kan beboeren fx nemt og hurtigt få leveringen af el fra forsyningsselskabet på plads – blot ved et par indtastninger på Jens’ iPad. Den digitale udvikling er blevet en naturlig del af ejendomsmesterens hverdag. – Det er spændende at være en del af. I dag skal du ikke kun være håndværker for at være ejendomsmester eller ejendomsfunktionær. Du skal også have it-kendskab, siger han.


| få svar på dine spørgsmål |

en datter Skov Julie Jettes i t, ekspert en ul ns ko Chef råde om e al ci so det bolig

Tinus Lass en Chefkonsu lent, ekspert i beboerdemokrati

Charlotte Nørbak Byggechef

BREVKASSE Rod i haven

Hvordan er mine klagemuligheder, når naboen ikke vedligeholder sin have ordentligt? Vh Palle

Fælleshus for alle

Hvem bestemmer egentlig, hvordan vi beboere må bruge beboerhuset? Vh Jannie Julie Jettesdatter Skoven: Mange boligorganisationer har valgt at bygge gode almene boligafdelinger med beboerhuse eller fælleshuse. Og det er netop dét, det er: Et hus til beboerne. Ofte er den oprindelige tanke, at beboerne kan låne lokalerne til fester og fødselsdage. Det kunne også være, at gæster får mulighed for at overnatte, eller at beboerne kan komme og spise god, hjemmelavet mad til en rimelig pris. Det er beboerne, der betaler for huset via huslejen, og derfor er det også beboerne, der bestemmer over det. Det er afdelingsmødet, der beslutter, hvordan det skal bruges. Beslutningskompetencen kan også uddelegeres til et fælleshusudvalg, et aktivitetsudvalg eller til bestyrelsen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan det må bruges af beboerne. Seniorer kan nørkle og sy, børn kan lege i tørvejr på regnvejrsdage, og unge som gamle kan øve musik. Hvis du ønsker, at jeres beboerhus skal kunne bruges på en anden måde end i dag, kan du stille det som forslag til afdelingsmødet.

Henrik Meden: Din nabo er forpligtet til at vedligeholde sin have i overensstemmelse med den husorden, som jeres boligafdeling har vedtaget. Hvis haven ikke vedligeholdes, skal det påtales over for beboeren, da boligorganisationen er forpligtet til at påbyde god skik og orden i boligafdelingen. Det fastslår lov om leje af almene boliger § 80, stk. 1. Påtalen sker via skriftlig henvendelse. Herefter er der to muligheder for at bringe din nabos have i acceptabel stand, hvis din nabo fortsat ikke vedligeholder den, som afdelingsmødet har besluttet. Den ene er, at der iværksættes en husordensag. Den anden mulighed er at udføre arbejdet for din nabos regning. I nogle tilfælde en kombination af begge dele. I yderste konsekvens risikerer sagen at ende i fogedretten/boligretten. Det sker fx i sager, hvor beboeren ikke ønsker at give adgang til haven eller nægter at betale sin andel. I første omgang kan det dog altid anbefales at tale om tingene i god ro og orden hen over hækken.

Husleje på afveje

Hvordan sikrer I, at huslejen er til at betale for helt almindelige familier, når I bygger i fx København? Vh Anne Charlotte Nørbak: Først og fremmest skal vi bygge inden for de gældende regler om maksimumbeløb for støttet byggeri. Dette fastsættes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Afhængigt af geografi er huslejeniveauet for nybyggeri ca. 900-1.050 kr. pr. kvadratmeter pr. år. I København svarer det til 9-10.000 kr.

30

en Henrik Med spert Advokat, ek i boligjura og loven almenbolig

Skriv til boligeksperterne@domea.dk

i husleje pr. måned inkl. forbrugsudgifter for en bolig på 100 m2, hvilket er langt under prisen for privat udlejning eller ejerboliger i fx Nordhavn. Når en boligorganisation beslutter sig for at bygge nyt, er grundpriserne helt afgørende. I København er vi fx udfordret af de høje grundpriser, men samtidig er vi begunstiget af, at kommunen kan stille krav om, at der skal være op til 25 pct. alment byggeri i et nyt byudviklingsområde. Det åbner for en realistisk dialog om grundprisen. Hos Domea.dk Byggeri besidder vi den viden, der skal til for at hjælpe en boligorganisation med at bygge attraktive boliger, som helt almindelige mennesker har råd til at bo i. Et sidste element i huslejen er driften i afdelingen. Her sørger Domea.dk for en effektiv ejendomsdrift, hvor omkostningerne er så lave som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Bl.a. ved hjælp af samdrift, digitalisering o.m.a.

Sociale færdselsregler

Min overbo larmer, når hun gør rent. Hvordan klager man? Vh Tove Julie Jettesdatter Skoven: Det kan ikke undgås, at man kan høre meget af det, der foregår inde hos naboen, når man bor tæt. Derfor har boligafdelingen også en husorden, der skal ses som de ‘sociale færdselsregler’ for beboerne. I en husorden kan der fx være regler om musik og støjende adfærd samt brug af motorværktøjer. Det er dog ikke ret tit, at der i husordenen står noget om rengøringsstøj. Derfor vil jeg anbefale, at du taler med din nabo om den støj, du oplever. Måske kan I finde en løsning sammen? Hvis ikke det virker, skal du tale med afdelingsbestyrelsen eller dit lokale servicecenter, inden du klager. Sagsbehandlingen i en formel klagesag kan være en lang proces. Vælger du alligevel at klage, vil vi som udgangspunkt forsøge med dialog – både før og imens klagesagen står på. Læs mere her: www.domea.dk/naboklage


Din side Din side

Domea.dk lejere får op til 15 % rabat *

Kom godt hjem fra ferien Følelsen af at komme hjem efter en vellykket ferie, er helt speciel. Lad ikke denne oplevelse blive ødelagt af indbrud. Her er 5 gode råd til, hvordan du får en indbrudsfri sommerferie.

Gode råd 1. Nabohjælp reducerer markant risikoen for indbrud. Lad dine naboer holde øje med hjemmet, tømme postkasse og evt. skraldespande, når du er bortrejst. 2. Brug automatiske tænd/sluk ure. Lys i hjemmet afskrækker indbrudstyve. 3. Sørg for at hjemmet ser beboet ud. Lad lidt rod være synligt udefra. 4. Sørg for at lukke alle døre indenfor. Når tyvene ikke udefra kan se fra rum til rum, er det sværere for dem at vurdere, om der er nogen hjemme. 5. Hold igen med ferieopdateringerne på de sociale medier, da tyvene følger med. Indstil dine privatindstillinger, så kun dine venner kan se dine opdateringer, billeder m.m.

Få et forsikringstilbud på 70 10 90 09 eller læs mere på gjensidige.dk/domea

* Beboere i en Domea.dk administreret ejendom får hele 15 % samlerabat, hvis de samler min. 3 forskellige af følgende rabatgivende forsikringer: bil-, hus-, fritidshus-, indbo- eller ulykkesforsikring.

31


Se tv på din måde Morgen-tv om aenen ... eller omvendt? Nu slipper du for at indree dig eer sendetider, der ikke passer ind i dine planer.

Eller hvad med at optage et afsnit af familiens yndlingsserie til en regnvejrsdag? Det er bare nogle af de muligheder, du har med en tv-boks fra YouSee.

Med en tv-boks fra YouSee kan du nemlig se dine yndlingsprogrammer, lige når det passer dig. Du kan også sæe nyhederne på pause, hente en kop kaffe, og se videre, hvor du slap.

Prøv selv Besøg os i din lokale YouSee-butik og få tv-boksen med hjem med det samme, eller ring og bestil på 70 70 40 70.

Første måned Sæt dit tv på pause

Start programmer forfra

0,-

Here€er fra 30 kr./md.* Forsendelse 0 kr. ved køb i en YouSee-butik – ellers 99 kr. Ingen opreelse eller binding.

Prøv den nye tv-boks Optag dine favori†er

Find det, du gik glip af, i tv-arkivet

Se film og serier

Nem adgang til valgfrie tv-kanaler

Kig ned i din lokale YouSee-butik eller se mere på yousee.dk/boks

YouSee tv-boks kræver tv fra YouSee samt internetadgang. Alle priser er v/Automatisk Kortbetaling (ellers tillæg på 49 kr./regning eller 9,75 kr./regning v/BS) og tilmelding til e-kommunikation (ellers gebyr på 29 kr./md.) * For beboere i Domea-afdelinger uden særlig aale: 99 kr./md.

Domea dk magasinet juli 2017