Stort tillykke til Vigga!
Vigga fra 2w blev den heldige vinder af Det Fri og Hørs efterårs quiz. Det Fri og Hør prøvede at fange Vigga flere gange, men det lykkedes desværre ikke. Så Anna modtog prisen på Viggas vegne. Anna havde også hjulpet Vigga med quizzen, så det var en flot team indsats!
Svaret på sidste udgaves Nørrebro quizzen var: 1852, Tekstilindustri, Folkets Hus, Besættelserne på Jagtvej, 1986, Kulturhuset KPH
Der var ingen, der havde alle rigtige, så vi trak lod blandt dem, der havde svaret rigtig på de fleste af spørgsmålene.
Vigga kan nu se frem til en gratis lækker frokost og sodavand i kantinen! Måske bliver det dig i næste måneds quiz????
Du skal bare sende dit svar skoleblad@detfri.dk
Denstore Quiz Kendis
I 1986 startede radiovært Mikael Bertelsen på Det Fri, men hvor længe nåede han at gå her?
A)3uger
B)3måneder
C)3år
Hvilken en af de her tre har ikke gået på Det Fri gymnasium?
A)FilminstruktørThomasVinterbeg
B)SkuespillerThureLindhardt
C)SangerAnneDorteMichelsen
På Det Fri elsker vi øl, men hvilket ølmærke er startet af en tidligere det fri lærer?
A)Mikkeller
B)ToØl
C) AmagerBryghus
Hvilken en af de rappere har gået på Det Fri?
A)NicholasWestwoodKidd(Kidd)
B) LiamO'Connor(L.O.C.)
C)SivasAghaei(Sivas)
FLOORPÅ FLOORPÅ DET DET FRI FRI
Jeg er i gang med at flytte ud af min lejlighed jeg har boet i de sidste 12 år af mit liv, og ud af en by jeg har boet i de sidste og første 17 år.
Her er et af mine “kærlighedsbreve” til København. Det er kliché, men det er også lidt meningen Det kan være det bliver en månedlig ting Det kan også være det ikke gør:) Jeg håber de kan give dig et eller andet, hvad end det må være:)
Graffiti
Bagsiden af en facade på Nørrebro med ordet PØLSLORT skrevet i blå blokbogstaver. farver og afskygninger af SPYO over hele København. Ord uden grund eller behov for sammenhæng. Byen er malet af det Et betonlærred, Tilsyneladende tilfældige bogstaver i rækkefølge på tilsyneladende tilfældige steder.
Insisterende, højlydt, en uundgåelig tilstedeværelse En måde at tvinge folk til at høre en.
Byens anonymitet gør det let at forsvinde, men graffiti er en kamp mod usynlighed. Er et forsøg på at tage magten over et rum. Og der er vel noget helt menneskeligt i det, en trang til at sætte et spor, at være tilstede og i ønsket om at blive husket
Vi maler ikke længere jagtscener på klippevægge, men behovet er det samme: at skære vores navn ind i historien, at vise, at vi har levet, at vi har været her Selv det mest banale tag, skrevet med hurtige streger, er et ekko af denne primitive trang til at gøre noget evigt, noget uudsletteligt. Jeg var her. Jeg levede.
Det er byen, der taler, diskuterer, griner og græder i et sprog, vi alle kan mærke. og selvom vi måske ikke altid forstår det, forstår vi trangen til at protestere mod glemslen.
Det er vel som at skrive initialer i en træstamme. Foreviggørelse selvom man ved at kærlighed ikke vare for evigt. at intet gør. så ved man at den i det mindste gør det i træstammen, i indhug
Måske er det ikke en teenagedreng med baggy bukser der har spraymalet ordet PØLSLORT på en tilfældig facade på Rantzausgade Eller måske er det Det er i hvert fald bare et menneske, der nægter at lade tiden slette sin eksistens.
Vi vil alle huskes.
Københavns hovedbibliotek
Mellem Krystalgade og Fiolstræde ligger Københavns hovedbibliotek. Et rulletrappefuldt rum fuld af bøger og mennesker. Fuld af bogreoler med numre og tal for at gøre en ellers-umulig jagt, lidt mere håndgribelig
Hej kære Det Fri og Hør læsere.
I studiezonen er der studerende med brillede øjne limet til et word dokument. Hænderne gnidende i øjenbrynene, prøver at tvinge tanker og ord på siden.
Over mig hænger en cirkelformet lampe med en slags blå stof om. Støvet drypper af siderne.
De minder om lag i en pandekage. Eller de tykke dæk på min onkels firehjulstrækker
De ser fjollede ud. Malplaceret. Men det hele er vel nok en æstetik.
Min stol er ved siden af en mand med rynkede og plettede fingre, sådan nogle hænder, tid giver én Han læser Weekendavisen. Uden at lede efter noget, men som om han bare nyder ordene i sammenhæng.
Jeg sætter mig et andet sted og her er en ældre mand der drikker letmælk af kartonen. Han har en sort beanie på hovedet og runde briller om hans rynkede øjne. Hans blik lander på mig. Som om han ved at jeg skriver om ham Vi får øjenkontakt og han smiler som man gør, og kigger akavet ned i sin computer igen.
Det regner. Skævt og meget lidt. Støvregn men det føles ikke som støv Det føles som hvis man var græs under en sprinkler eller kinder under grædende øjne.
Jeg kigger rundt og op og hen på hylderne med bøger i alle farver. En rød bog om “sygdom og lidenskab i sameksistens” og en blå en om “veganske smoothies”. En orange bog med læderbind har overskriften, "Afrikas århundrede". De står side om side, med hver deres historie. Ligesom os. Jeg overvældes af et overvæld af bøger og undervæld af tid. (er undervæld et ord? det må du bestemme)
I caféen sidder en mand og kigger stille ud i luften. Hans blik er fjernt og hans hoved hviler på hans hånd. Han begynder lige pludselig at grine hysterisk Blikket stadig ude i luften Han stopper og starter igen med 5 minutters mellemrum. Om det er hans tanker. Eller bare livets helt igennem banalitet der får ham til at grine, vil jeg nok aldrig vide
Og i dette sekund, er vi alle fremmede for hinanden. Vi ved intet om hinanden, bortset fra det, vi kan se. Vi deler kun de usynlige tråde af menneskelighed.
Det kan nok bedst beskrives som kærlighed. En kærlighed til det ubemærkede, til de små, stille forbindelser, til den fælles destination, vi deler, mens vi går hver vores vej.
Ellie, 2c
Anmeldelse af dokumentaren:
‘‘De gode kommer i helvede, de frelste i himlen”
Efter at 2p havde set en dokumentar om den evangelikale kristendom i religionsfaget skulle eleverne skrive en anmeldelse af dokumentaren. Anmeldelsen her er skrevet af en elev fra 2p
Dokumentarfilmen, der blev udgivet i 2012 følger nogle evangeliske kristne i Louisiana i deres dagligdag, med særligt fokus på orkanerne Katrina- og Rita’s konsekvenser, de ramte begge i 2005, 7 år før dokumentaren udkom. Vi kan oversætte evangelisk kristne til de mest konservative.
Forskellige kirker og personer optræder i filmen, men vigtigst er missionæren Lance og husmoderen Mitsi. De giver et godt billede af, hvordan folk i Louisiana, en stat i bibelbæltet, tager stilling til Kristus og religion i hverdagen, og efter at katastrofer rammer
Alle de medvirkende mener, at orkanerne er Gud, som renser landet, og klargør det til Jesus' tilbagekomst i forbindelse med Dommedag, som snart kommer
Louisiana har igennem mange år været associeret med Djævlen, voodoo og andre ugudelige ting og nogle kalder byen ‘the city where hell reins’.
Hvad der vil komme, er naturligvis Jesus’ genfødsel, som de fleste evangeliske kristne går og venter på. En dame sammenlignede endda orkanerne med en kvindes veer, altså en advarsel før fødslen
Filmen viser hvordan nogle evangeliske kristne i USA kan få alt til at handle om Gud, og at gøre Gud til førsteprioritet, og filmen er afbalanceret og viser det fra forskellige vinkler Evangelikale kristne har stor betydning for Trumps tilgang til værdimæssige spørgsmål og er derfor aktuel i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp.
Nogle af filmens sekvenser er lidt for langsomme, og manglen af baggrundsmusik kan til tider få det hele til at føles tomt.
Nogle interviews i starten kommer fra folk man aldrig møder senere i filmen. Dokumentarens hovedfokus skulle netop være Guds indblanding i orkanerne og deres konsekvenser, men det bliver hurtigt skubbet bagud, og det bliver snarere til en dokumentar om religion i hverdagen.
Det var en udmærket dokumentar, men ikke fantastisk filmisk, og den glemte dens fokuspunkt, så den blev som alle andre dokumentarer om hverdagsreligion i USA.
For det får den kun 3/6 point.
'De gode kommer i helvede, de frelste i himlen’ er en dokumentar fra 2012 udgivet af DR2 og der er adgang via MitCFU - en lærer kan give dig adgang.
Ekskursion til Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN)
Alle førsteårs eleverne var i oktober på besøg på RCYN i forbindelse med deres fælles forløb om kriminalitet i samfundsfag. I forløbet arbejdede vi med de betingelser, der var vigtige at have opfyldt for at unge mennesker kunne lykkedes med de ting, som de ville her i livet Og det er lige præcis det, som RCYN er med til at hjælpe med Eleverne skulle i forbindelse med vores forløb aflevere en reportage om deres besøg I kan her læse en artikel fra to af eleverne fra 1g1
Hele 1 G årgang på Dfg var for nylig på besøg inde hos Ressourcecenter Ydre Nørrebro, et sted der arbejder med udsatte børn og unge. Besøget var i forbindelse med vores forløb om kriminalitet i samfundsfag. Under vores besøg snakkede vi blandt andet med 2 unge der førhen har været brugere af ressourcecentret, men nu er frivillige hos RCYN.
Hvad er RCYN?
Ressourcecenter Ydre Nørrebro er et åbent og inkluderende rum for børn og unge, der oplever forskellige udfordringer i livet eller mangler noget stabilitet. De unge kan søge hen til RCYN og få hjælp til blandt andet uddannelse, og dannelse af sig selv.
Ved første øjekast kan RCYN godt ligne, at det ‘bare’ er en almindelig fritidsklub med både loungeområder og et caféområde
Der var flere sale, en til parkour, en anden til kampsport. Men når man snakkede både med de ansatte og de unge frivillige, kunne de livligt fortælle om hvordan RCYN skiller sig ud fra en fritidsklub.
For her på RCYN bliver der fokuseret rigtig meget på, at hvert individ får den støtte de har brug for, om det så er lektiehjælp, om det er støtte til at søge statsborgerskab, eller noget helt tredje. Det er helt klart de lidt mere alvorlige ting, der bliver taget hånd om, på en tryg, let og sjov måde. Det er nemlig vigtigt for RCYN, at centret er et sted, hvor der er plads til at tale om de alvorlige ting, samtidig med at der selvfølgelig også altid er plads til bare at hænge ud og hygge sig.
Interview
I et bredt gangareal foran en af aktivitetsrummene i den grå murstensbygning, stod to unge drenge klar til at tage imod vores gruppe Vi satte os ned på de plastikstole, der var placeret til os, og vores gruppe startede vores interview.
De grå beton vægge omkring os virkede kolde og rå, billederne der hang på væggene derimod afspejlede bedre hvad dette sted bød på, nemlig et betydningsfuldt fællesskab.
Vi spurgte drengene, hvorfor de havde valgt at være frivillige her på stedet, hvortil den ene svarede, at han havde opdaget centeret, da han gik på et ungdomsskolehold der også holder til i bygningen På vej hen til holdet fik han indtryk af, at dem der var en del af centret hyggede sig rigtigt meget sammen. "Det gad jeg godt at være en del af”.
Den anden unge frivillige gik til kampsport på et af ungdomsskolens hold i centret med sin tvillingebror, så de kunne føle sig mere sikre i tiden med bandekrig på Nørrebro "Vi skulle bare hurtigt ind og hurtigt ud Vi havde ikke lyst til at møde de typer vi troede der var herinde”, sagde han. Han blev stoppet af en frivillig på centret, der satte ham ind i det RCYN tilbød, og den dag i dag har han været en del af centret i otte år, og han er nu frivillig selv. “Man skal ikke judge a book by its cover. For da jeg lærte dem herinde at kende, var de nogle af de varmeste personer jeg kender,” sagde han.
Det fri eleverne fik mulighed til at tale med mange af RCYNs seje frivillige unge
Drengene fortalte at dem de hjælper på centret, ikke er en specifik målgruppe, men et miks af unge, og specielt udsatte unge: “Hvis vi f.eks. har en rigtig, rigtig ung knægt, lidt for meget på gaderne, som er kommet ind i en forkert gruppe der laver lidt forkerte ting, uden han selv kan se det. Der vil vi hellere have ham herinde, hvor han kan lave nogle ting, f.eks. træne sport eller tage et barista kursus.
Altså ting hvor der er læring eller som kan spice hans cv op, men han har alligevel stadig haft det sjovt imens han har gjort alle de her ting.”
Risikofaktorer og beskyttende faktorer
I vores undervisning har vi lært om de forskellige risikofaktorer, der kan påvirke mennesker negativt. Risikofaktorer som fattigdom, misbrug, psykisk sygdom og manglende sociale netværk kan skubbe mennesker ud i svære situationer og føre til kriminalitet, ensomhed og misbrug.
Derudover er der det man kalder beskyttende faktorer, som hjælper med at reducere eller neutralisere de negative virkninger af risikofaktorerne. Beskyttende faktorer kan være alt fra et stærkt familiært bånd til adgang til uddannelse og positive rollemodeller
RCYN arbejder netop med at mindske risikofaktorerne ved at give børn og unge adgang til støtte og ressourcer, som kan hjælpe dem med at håndtere deres problemer og mindske risikoen for at de f.eks. lander i kriminalitet. For eksempel kan man få rådgivning og hjælp til at finde arbejde eller hjælp til uddannelse, og der er mange andre unge i samme situation som nærmest automatisk hjælper en ud af ensomhed og følelsen af isolation.
Centeret tilbyder nemlig bevidst aktiviteter, som hjælper brugerne med at opbygge relationer og føle sig som en del af et fællesskab.
Det skaber et trygt og støttende miljø, hvor unge, der er røget ud i svære situationer, kan få den hjælp, de har brug for, uden at blive dømt eller stigmatiseret.
Det var et meget givende og vellykket besøg hos RCYN, og vi gik derfra med meget mere viden om støttende faciliteter og unge igangsatte projekter.
Tak til RCYN for at vi måtte besøge jer!
Spanskudvalgetvandtenflot3.pladsi digtoplæsningvedetprojektomDeDødesDag arrangeretafMexicosAmbassadeog KøbenhavnsUniversitet
2x biotek i Zoo til omvisningen "Evolution og klassifikation".
