Skoleblad juni 2023 (Det Fri og Hør)

Redaktionens klumme

Dagen måtte jo komme på et tidspunkt

Det er nemlig blevet tid til den sidste udgave af Det Fri og Hør for i år.

Eksaminerne er i fuldt gang, og skolen føles meget tom efter, at alle er i fuld gang med de mundtlige eksamener.

Det er mildest talt ikke altid lige sjovt Men til gengæld ikke så værst, når det er overstået Det kan være en god ide at tage nogle små kunstpauser under eksamenslæsningen. Man kunne f eks læse lidt i skolebladet :D

I det her nummer har vi lidt forskelligt med

Vi har et interview med fire 2. hf elever og deres bud på, hvordan man kan indrette skolen på en måde, der både er godt for undervisningen og hyggen! Vi bringer også en reportage fra Kristeligt Dagblad, der skrev om 2rs udstilling hos foreningen Liv og død-

Vi bringer Niels´ 1 maj tale til Det Fri, hvor konkurrencestaten, profitgrådighed, præstationssamfund og den stigende ulighed får nogle ord med på vejen!

Vi har også fornøjelsen af at bringe skolebladets første lærer-digt.

Heldigvis er vores trofaste anmelderkorps er også på banen i dette nummer. Og der er også nyt fra podcast redaktionen.

Og ikke mindst et vemodig farvel til Mathilde, Frida Ø , Anna og Fine, der alle bliver studenter i år og derfor træder ud af redaktionen. Det har været rigtig rart at lave skoleblad med jer.

Så er der bare tilbage at ønske jer alle held og lykke med de sidste eksamner..

Vi glæder os til at fejre alle afslutningseleverne til vores dimissionsfest d 23 6

Og god sommerferie til alle.

Vi ses næste år!

Kh

Mere hygge, mere ro, mere grønt og bløde puder!

Af Morten

Her i slutningen af skoleåret blev Det Fri og Hør nysgerrige på at høre, hvordan afslutningselever har oplevet at gå i skole i vores bygninger her på Nørrebro.

Har vi indrettet vores skole på en måde, der giver nogle gode rammer for både hygge og undervisning?

Det ville Det og Hør gerne høre mere om.

Vi fik fat i Asta, Anna, Joe og Rose fra 2q for at høre om de ting ved skolens indretning, som de godt kunne lide, og hvad deres ønsker ville være for de kommende elever. Asta var desværre pist forsvundet, da vi skulle tage billede :(

Tak fordi I fandt tid til at en hurtigt interview. Lad mig starte med at spørge om jer om, hvad der er jeres yndlingssted på skolen?

Asta er ikke i tvivl. Det er at sidde i vinduesrammerne. Særligt hvis der er puder at sidde på. Anna holder meget af at sidde langs muren nede i gården. Specielt når solen skinner.

Joe savner det gamle atrium i gården. Det var faktisk billedet af atriummet, der gjorde, at Joe tænkte, at Det Fri lige var den rigtige skole at vælge. Rose kan godt lide det lille rum i sidebygningen. Det er rart med et roligt sted, der er aflukket fra resten af lokalerne.

Hvad ville kunne bidrage til at skabe mere miljø på skolen?

Asta peger på, at vi mangler mere hygge på skolen. Det skal mere på væggene. Særligt i sidebygningen. Der er for meget hospitals og plejehjems stemning over gangen lige nu.

Anna og Joe efterlyser flere bløde steder på skolen, hvor man kan sidde rart. Det kunne være fedt, hvis der var nogle steder, hvor man kunne aftale, at man mødes i pauserne. Vi kunne f.eks. lægge hynder i vinduesrammerne, hvor var plads.

Hvad er et godt undervisningslokale for jer?

Asta peger på, at der skal være lys og plads nok. Anna og Rose synes begge, at det er vigtigt at kunne komme væk fra sin sædvanlige plads. Det er hårdt at sidde samme sted hele dagen, og man kan mærke at ens læring påvirkes af det. Rose efterlyser flere mindre rum at sidde at arbejde i. Alle var glade for de sofaer, der er blevet stillet ud på gangene. Der mangler dog stadig både lys og stemning på gangen.

Hvad med vores gård? Var der noget som I godt kunne tænke jer at lave om på den?

Rosa og Asta mener, at det kunne være godt med et boldbur eller lignende. Boldene ryger rundt i luften, hvilket gør det mindre afslappende at være i gården. Måske kunne man dele gården op i nogle zoner.

Det Fri og Hør viste vores panel et eksempel på en hyggekrog fra hostellet i Struenseegade Panelet var ret begejstret for det set-up

I har haft klasseværelse i sidebygningen i hele skoleåret. Hvordan har I oplevet det?

Der er ret meget enighed om, at sidebygningen er for slidt og for mørk. Der mangler lys. De peger alle på, at man føler sig noget isoleret i sidebygningen. Det er svært at lære nye mennesker at kende derover. De har alle et ønske om, at klasserne bliver mere blandet.

Anna synes, at der står for meget lort rundt omkring på gårdspladsen, hvilket ikke er særligt hyggeligt at se på.

2q har undervisning i gården

Joe kunne godt tænke sig mere grønt i gården. F.eks. er hækkene og de trapper, der er bygget ved hækkene, et rart sted at sidde. Mere af det. Mere grønt. Rose er helt enig. Det er mere asfalt end græs og grønt i vores gård. Det må vi kunne gøre bedre.

Godt med en masse ideer! Var der noget, som I ikke lige fik sagt?

Asta foreslår en working day på skolen, hvor man kan møde op (og måske endda invitere forældre med hvis man har lyst), hvor vi kan hjælpes med at shine gården op.

Anna forslår flere halvtage eller solsejl ude i gården. Det er både praktisk, og det ser også hyggeligt ud.

Et brev kastet ud i vinden

af Keith

Jeg elsker dig, jeg elsker dig som en veninde og som min søster, og selv hvis intet menneskeligt blik nogensinde daler med empatiens nuance på disse håndskrevne linjer mens dette papir, krøllet og kastet ud i vinden er brudt og gennemblødt af regnen, glemt og trådt ned i mudret jord –vil disse skrevne linjer stadig bære betydning i dag og gennem utalte kommende år.

Jeg elsker dig, jeg elsker dig som jeg engang i min barndom glædede mig over min mor.

Og selv hvis intet menneskeligt øre nogensinde lytter til råbet fra dette bedrøvede afskårne individ, selvom havets grå kolde dybder eller ødemarkens støvede brændende sand som skjult

afgrund ligger

mellem

vores snørklede livs stier siden den gang vi mødtes og

senere

med et sidste smertefyldt

blik gik adskilte veje så mange, mange måneder siden –vil mine ord tavs udtalte

i brisens milde stilhed stadig

bære betydning i dette

øjeblik og i årstidernes gentagne ankomst

Jeg elsker dig –selvom årtier har bleget dit bølgende hår mørklagt dine lysende så udtryksfulde øjne, selvom tidens gang har skåret utallige linjer i dit ansigts glød og kød hænger

på dine engang så levende lemmer, selvom knogler ligger

i en begravet kiste

eller aske fra dit brændte lig

er blevet kastet i en ukendt grav, selvom himlens stjernefyldte

nattefrosts mørke

eller en ensom skovs

duftende sol-belyste dag

alene

lytter til min stemme –

jeg elsker dig, jeg elsker dig som min veninde

og min søster, jeg elsker dig som min datter

og min mor, i nuet

og i dalene skjult i evigheden jeg elsker dig som min elskede.

Niels´1.maj tale til Det Fri

Men det er jo ikke kun ungdommen, der skal drives hurtigere og i længere tid rundt i hamsterhjulet. Det gælder også dem i den anden ende af livscyklussen. Seniorpensionen afskaffes Arnepensionen er blevet til en Arne minuspension

Og de selvudnævnte reformpartier, som er De Radikale, Liberal Alliance og De Konservative, vil helt afskaffe Arnepensionen og den sidste rest af efterlønnen.

Hvad er alt dette udtryk for?

Det er udtryk for at erhvervslivet, og de såkaldte magtpartier, opfatter befolkningen som først og fremmest en arbejdsressource En arbejdsressource som det handler om at få udnyttet optimalt.

Tillykke med skattelettelsen, til alle jer der er under 18 år!

Jeg synes det er værd at markere!

Jeg tænker ikke så meget i forhold til beløbets størrelse. Men mere fordi det er så sjældent, at et politisk flertal i folketinget giver noget til ungdommen.

Som oftest fokuserer det politiske flertal på, at I skal være hurtigere færdige med jeres uddannelse. Og omvendt, så skal I blive ved med at arbejde frem til i er 80 og skindøde

Eller helt døde!

I den ånd har den nuværende regering også barslet med, at måske helt op til halvdelen af alle kandidatuddannelser i fremtiden skal færdiggøres på 4 år. Samtidig skal det såkaldte SU-fjumreår fjernes.

Her er afskaffelsen af Bededagsferien et fantastisk eksempel på den tankegang Jeg ved godt, at det er meget unationalt at kritisere afskaffelsen af Bededagsferien, og dermed at der er indført en ekstra arbejdsdag. For fortjenesten for staten af den dags arbejde skal jo gå til den militære oprustning

Men samtidig med at regeringen valgte at piske den danske arbejdsstyrke til en ekstra dags arbejde, så valgte den også at lempe arveafgiften for de største familieformuer i Danmark. Bare for at tydeliggøre hvad den lempelse vil have af effekt i fremtiden, så vil jeg bruge Legofamilien som eksempel

Når den næste generation af Legofamilien skal tage over, så vil de takket være lempelsen spare i runde tal 10 mia kr i arveafgift Det betyder 10 mia mindre i den danske fælleskasse. Så de penge skal jo findes et andet sted.

Foto layout: Fine, 2r

Det kan I vel godt forstå?!

Og det er kun et eksempel. Vi kunne også have set på Danfoss, A.P. Møller, Grundfos, Brantex osv..

Jeg vil vove den påstand, at i 2024 når vi går på arbejde på den dag, der ellers skulle være Bededagsferien, så leverer vi ikke en jernnæve vendt mod Putin. Nej, vi arbejder den dag for at yde et økonomisk bidrag til at de ultrarige i Danmark kan blive endnu rigere i fremtiden.

Min pointe er, at der er en stigende forventning blandt samfundets politiske og økonomiske elite, at befolkningen skal yde en stadig større arbejdsmæssig indsats. Det er ikke sådan, at dem der skal yde den indsats, gør det gratis. De fleste mennesker i Danmark har, indrømmet, en forholdsvis fornuftig indkomst Men vi skal ikke være blinde for, at forholdet mellem profit og løn de seneste par årtier har forandret sig. Her skal vi lige huske på, at profit er noget man får, når man ejer eksempelvis den fabrik som nogle går på arbejde for. Og omvendt, man får løn, når man går på arbejde på fabrikken. Her har det vist sig at profittens andel af de danske firmaers overskud er voksende på bekostning af lønningernes andel.

Sagt mere simpelt, dem der ejer produktionsmidlerne rager en større andel til sig på bekostning af arbejderne

Nu kan man jo individuelt sige til sig selv, at man ikke vil være en del af kapitalens og SVM-regeringens hamsterhjul

Quiet Quitting er et voksende fænomen. Her vælger folk at gå ned i tid og/eller kun lige lave det absolut nødvendige på deres arbejdsplads

Men nu er det 1. maj!

Og hvad er det nu 1. maj handler om? Det handler ikke mindst om solidaritet

Quiet Quitting er i høj grad et middelklassefænomen Det er dem der har økonomisk mulighed for at gøre det. Dem med de gode jobs. Men kassemedarbejderen, Wolt-budet og andre med lignende jobs har ikke de samme muligheder for at geare ned

De mennesker i det danske samfund med de laveste lønninger, og ofte også med det mest fysisk nedslidende arbejde, skal blive ved med at arbejde 100% Og det skal de så også gøre i endnu længere tid ud i fremtiden, nu når Arne-pensionen er blevet forringet og seniorpensionen er blevet helt afskaffet To tiltag der i øvrigt officielt netop var tiltænkt denne gruppe med særligt nedslidende jobs.

Det vi derfor har brug for i det danske samfund Det er en grundlæggende samlet samtale om, hvorfor vi alle skal arbejde så meget, og stadig mere?

Hvorfor skal vores arbejde have en sådan karakter, at stadig flere bliver nedslidt?

Fysisk, men også i stadig stigende grad psykisk!

Det er ikke noget der gør os lykkeligere, tværtimod!

Den beslutning der bør tages, er, at vi skaber et fundament i samfundet, hvor alle får en reel mulighed for at sætte farten ned i hamsterhjulet Også dem med det dårligst lønnede arbejde, og dem der i øvrigt har nogle af de mest udsatte jobs på arbejdsmarkedet. Der er i øvrigt ofte et overlap mellem de to grupper

Den beslutning vil givet koste nogle penge Men så kan vi som det første skridt meddele SVM-regeringen, at de kan droppe arvegaven til de overrige familiers børn, samt også droppe den lettelse af topskatten regeringen i øvrigt også har meldt ud.

God første maj!

Billeder fra 1. maj

Niels holder tale

Felix (2a) taler

Rosa Lund på besøg

(EN SMULE FORSINKET ;) (EN SMULE FORSINKET ;) (EN SMULE FORSINKET ;)

Følg podcasten på Instagram: detfrioghor

Find linket til Podcasten på Insta eller scan koden her:

Slipknot – The end, so far Genanmeldelse

Jeg tog fejl!

af Jacob, 2.B

For ca et halvt år siden, i november-2022 udgaven af Det Fri og Hør, skrev jeg en anmeldelse af Slipknot’s dengang nye album

”The end, so far”, hvor jeg roste albummet, gav det 5 ud af 6 stjerner, og kaldte det for ”Noget af det bedste siden de tre første studiealbums” Mens jeg skriver denne artikel, er der ca to og en halv uge til, at Slipknot spiller fredag aften på Copenhell Og som forberedelse til hvad der for mig er det ultimative hovednavn, har jeg lyttet til virkelig, virkelig meget Slipknot på det sidste Og det har bragt mig forbi især to albums.

”The end, so far” fra sidste år, og især ”.5: The gray Chapter” fra 2014.

Mens jeg gik og lyttede til de to albums, har en tanke vokset bagerst i min hjerne, som sagde ”The end, so far” virker forhastet, og ikke særligt godt Og nu skriver jeg denne indrømmelse. Min anmeldelse af The end, so far tager dybt fejl, og albummet fortjener på ingen måde de 5 stjerner. Tværtimod er det noget af bandets værste studiemateriale Og nu skal i høre hvorfor:

The end, so far er Slipknots sidste album på den albumkontrakt, som Slipknot underskrev for Roadrunner records i 1998, op til udgivelsen af deres selv-betitlede album fra 1999 Det har længe været tydeligt, at bandet var utilfreds med deres kontrakt, og gerne ville væk derfra. Og det bringer mig til min

hovedpointe

The end, so far føles som et album, der hovedsageligt er skabt, for at komme væk fra roadrunner records. Det kan især ses på utroligt uinspirerede sange, så som Hive-Mind med dens tomme blastbeats og skuffende omkvæd. Det samme gælder for ”Warranty”, der lyder som en AI-genereret slipknot-sang

Allerværst er dog ”Heirloom” Det er muligvis den værste sang Slipknot har udgivet Jeg har intet problem med, at den lyder som en StoneSour sang, da det ofte er godt når slipknot eksperimenterer med deres lyd Mit problem med Heirloom er, at der ikke sker noget uventet i sangen Verset er bygget omkring et 4-fjerdedels trommebeat, som ville få selv AC/DC’s trommeslager til, at bede om noget mere interessant tromme-arbejde. Bandets DJ Sid Wilson forsøger at bidrage med noget scratch, men det virker tvunget, ligesom sangens guitarsolo.

H377 er på ingen måde dårligt, men er heller ikke albummets højdepunkt. Den er bare en ganske udmærket, men også middelmådig sang.

"De sade” er jeg heller ikke meget for. Introen virker tyvstjålet fra ”The virus of Life” fra deres mesterlige album ”Vol 3: The subliminal verses” fra 2004. Og så er sangen i stor grad bare fyldemateriale, der eksisterer for, at albummet kan få dem væk fra deres kontrakt

Finale er stadig en rigtig god og original sang, ligeledes er Adderall, The dying Song, The chapeltown Rag og til dels også Yen Men efter pladens fire første sange, bliver det en utroligt vaklende lytte-oplevelse. Det er ikke alt sammen dårligt, meget af det er bare utroligt middelmådigt og ligegyldigt.

Det kunne måske have været en rigtig god eksperimenterende EP, hvis de kun havde beholdt de 4 første sange samt afslutningsnummeret, men desværre fik vi i stedet bandets værste album, so far Derfor bliver albummet degraderet til kun at have 3 ud af 6 stjerner

Bare for sammenligningens skyld er der her min nye ranking af Slipknots studiealbums (Ikke inkluderende demo-albummet

”Mate Feed Kill Repeat” fra 1996)

SKOLEDAGSFEST Sidste

Klumben, Raske penge og Det Fri i hopla!

Jacob, 2 B

I anledning af udgivelsen deres nyeste album All kinds of nightmares gav det danske rock band ”Ring them bells” koncert på Loppen på Christiania Som fan af bandet var jeg der naturligvis og jeg vil sige, at bandet leverede varen Fordi det jo var en fejring af det nye album, havde Ring them bells inviteret tre andre bands til at lave opvarmning, før de selv gik på Jeg har ikke meget at sige om opvarmningen, fordi der var nogen problemer med lyden, der gjorde, at noget af musikken bare blev til forvrænget højttalerstøj. Det gik især ud over det første opvarmningsband, ”Camilla Munck”. Ud fra det som man kunne høre, lød det som om, at det var noget ambient elektronisk musik Men den dårlige lyd førte som nævnt til, at meget af det druknede i elektrisk støj Eller måske var støjen i virkeligheden en aktiv del af det samlede lydbillede ? Det ved jeg ikke Faktum er, at det blev en mindre skuffende start på koncerten.

Det gik lidt bedre for de to andre opvarmningsbands, som var ”A mess” og ”Hand in shadow” Her var lyden blevet noget bedre, men der var stadig et par problemer med støj her og der Begge bands gjorde et godt job med at opvarme og gøre publikum klar til når Ring Them bells gik på lidt over kl 23.

Ring Them Bells udgav deres tredje album ”All kinds of nightmares” den 3 marts 2023. Så der var i sandhed tale om et spritnyt album, og så alligevel ikke helt. Bandet spillede nogle af albummets sange tilbage i november 2022, da de gav koncert i Lille Vega. Meget kort vil jeg sige, at det er et rigtig godt album, muligvis endda bandets bedste op til nu, som jeg klart kan anbefale Det ville også være blevet anmeldt her i skolebladet, hvis ikke album-pladsen i denne måned var gået til HAKEN.

Og nu tilbage til koncerten Det har ikke været muligt at finde en setliste på nettet, og jeg kan desværre ikke lige huske hvad åbningsnummeret var Men jeg kan fortælle, at de nåede forbi en håndfuld sange fra det nye album. Deriblandt åbningsnummeret ”Where ever you go” samt ”The fall”, ”Capitol hill” og “My lord”. Der var også et par favoritter fra bandets forrige album, ”Things that come slow” Af sange fra det album blev ”I’m not really there” samt ekstranummeret ”Favorite gun” fremført med fremragende energi. For mig var koncerts højdepunkt uden tvivl ”My lord” fra det nye album. Ud af alle sangene derfra var det den sang, som jeg følte kom bedst ud fra scenen og ud i koncertrummet

Ligesom de forrige gange jeg har set dem, gav Ring Them bells folk en god koncertoplevelse, der viste en stor grad af gennemøvning og respekt for musikken Desværre følte jeg ikke, at bandet kom lige så meget ud over scenen, som de har gjort før. Det var ikke som sådan bandets skyld, men var mere et resultat af støjende lyd, en meget lille koncertsal, og et lavt loft og scene, der gjorde det svært at se Træpælene rundt omkring i rummet hjalp heller ikke ligefrem på det problem. Fordi min anmeldelse ikke kun fokuserer på bandet, men skal give et samlet indtryk af hele koncertoplevelsen, er jeg desværre nødt til at sige, at det sagtens kan være bedre. En del bedre Og derfor får koncerten altså kun 3 ud af 6 stjerner.

Af jorden er du kommet Til jord skal du blive Af jorden skal du aldrig mere opstå, hvis man spørger 19årige Naëlle Sky Bigaignon og 22-årige Tobias Lind Madsen Kristeligt Dagblad møder de to HF-elever i et tomt lokale på Det Frie Gymnasium i København, hvor de er i gang med andet og sidste år af jagten på den lyseblå studenterhue. Sammen med resten af deres klasse står de bag en kunstudstilling medtitlen "5" udformet i samarbejde med Foreningen Liv & Død.

Projektet er resultatet af et flere måneder langt undervisningsforløb om døden

I forløbet har eleverne berørt mange temaer, der knytter sig hertil. De er fascineret afandre landes traditioner, fortæller de. Af fester, der fejrer døden. Af klimavenlige,grønne begravelser Af virtuelle mindeceremonier. Af ritualer, som er underordnetreligion.

De har gjort sig tanker om egen begravelse, og så er de blevet enige om, at der er behovfor friere regler for, hvordan man begraver og mindes dem, man har mistet.

“Kroppen er et fartøj. Når den er død, er den biologisk materiale,” siger Naëlle SkyBigaignon, der nævner skovbegravelser som en fin måde at give kroppen tilbage tilnaturen. Optimismen afløses dog af en forundring over, at der er "mange" restriktioner for,hvordan man må blive begravet på dansk jord

“Der er én ting, man gør, og den involverer en kiste, og der er ikke specielt mange alternativer,” siger Naëlle Sky Bigaignon

Kroppen er livets fartøj Begravelse er et de temaer, som er blevet behandlet i HF-klassens udstilling, hvor femgrupper har fortolket i alt fem temaer: livets cyklus, forandringer i forholdet til døden i takt med samfundsudvikling, tilbagevenden til naturen, begravelse og minder

Fortolkningerne er blevet til fem projekter, som blander levende billeder, lyd ogforskellige former for installationer Udstillingen sluttede den sidste dag i marts, og herpå bagkant af projektet, har eleverne indvilget i at tale om den læring og de reflektionerom døden, de tager med sig fra projektarbejdet Tobias Lind Madsens gruppe stod for begravelsestemaet. Det håndterede de ved at giveeksempler på, hvordan man kan tage afsked og mindes.

Resultatet er en videooptagelse af en kistebegravelse, som foregår i et virtuelt univers,hvor man skal have specielle briller på for at deltage. Derudover har gruppen hængt enrække billeder op af ordene "RIP (navn), vi elsker dig overalt på jorden" skrevet medspraymaling på en gul kirkegårdsmur.

“Vi syntes, at det var spændende, det her med at mindes nogen inden for et fællesskabpå en utraditionel måde, altså som et alternativ til en fysisk kiste eller en gravsten,”siger Tobias Lind Madsen.

Han påpeger det pudsige i, at alle fem grupper, som var med til at lave projektet, mereeller mindre bevidst undgik kirkerummet i deres udstillinger.

“Det fortæller jo nok, at unge mennesker ikke kan relatere til etablerede mindesteder,kirkerummet og sådan noget. Det er noget, som er fra generationerne før os, og så er detnoget, som, ja, det ved jeg ikke, som man lige så stille relaterer mere til, jo ældre manbliver,” siger han.

Alligevel valgte Naëlle Sky Bigaignons at gribe deres idéudvikling an fra netop etkirkeligt udgangspunkt. Ikke så meget for kristendommens som for inklusionens ogfællesskabets skyld, siger hun:

“Vores første idé var faktisk at lave noget, der kunne have været kirkeligt, og vi havdefor eksempel en idé med at udstille en hel masse tændte lys, fordi de kan være en del afdøden hos mange forskellige mennesker."

Der kom idéen om gruppens fortolkning af minder i spil. En brønd er blevet installeret.Ved siden af den ligger en bunke sten. Man kan tage en sten i hånden, mens manbesøger udstillingen, og lægge den ned i brønden til de andre, før man går

“Man kan tage det, man har indeni, og føre det ud i noget fysisk, og så give slip på det.Det, syntes vi, var essentielt for at symbolisere, at man ikke er alene om sin sorg, og at man har et fællesskab, man kan lægge den hos,” siger hun.

Fællesskab er et ord, der vækker genklang hos klassens underviser Troels Emig.

“Jeg synes, at værkerne viser, at der er to sider af døden. Der er både selve døden, men der er også livet. Og igennem de levende kan døden omtales og erindres” siger han.

Håndgribelige samtaler

Undervejs i både dens tilblivelse og dens fremvisningsperiode har udstillingens ansvarlige medarbejder og konsulent hos Foreningen Liv & Død, Nanna de Hemmer Widding, fulgt de unges arbejde tæt.

Hun og foreningens øvrige ansatte har erfaret fra udstillingen "5", at når formidlingen er gjort af unge og til unge, er der en større sandsynlighed for, at døden virker mindre abstrakt på dem, der besøger udstillingen.

“Det er nemt at være ligeglad med urner, død og ligbrænding, når emnerne ligger fjernt for en. Vi prøver derfor at gøre samtalen om døden nærværende," siger hun.

Når samtalen falder på, hvad de unge selv ønsker at blive husket for, den dag de går bort, så glider tankerne pludselig lettere, for da handler svarene om elevernes fritidsinteresser og hvilket skateboard, de eventuelt vil have med sig i kisten.

“Det taler lige ind i det ego, man har i den alder. De siger til hinanden, at ‘ja, jeg er josådan en, der er sådan og sådan',” fortsætter Nanna de Hemmer Widding.

Foreningens udviklings- og kommunikationskonsulent, Eva Gerlif Myrtue, mener, at deri Danmark er behov for at normalisere samtaler om døden, også i en ung alder

"Vores eneste fælles sprog for at tale om døden i Danmark er at sige “jeg kondolerer”,og det er så ligesom det Og det er heller ikke alle, der har brug for at tale om døden Mennesker bearbejder sorg forskelligt Men hvis man er en af dem, der gerne vil tale omden, så kan det forstærke sorgen at blive mødt af stilhed," siger hun

De to gymnasieelever på Det Frie Gymnasium er enige De så gerne, at flere menneskerbegyndte at tale mere om døden i positive vendinger På den måde tror Tobias LindMadsen, at man kan vende livet til noget positivt

“Jeg tror, at når folk ikke taler om døden, så glemmer de også, at de ikke har etuendeligt liv Eller mange tænker ikke over, at de skal dø Og så affinder de sig måske med at leve et liv, som de egentlig

ikke ønsker Men jo mere man tænker over, at man skal dø, des mere livskraft giver det også på en eller anden måde Døden kan være et skub for at leve bedre,” siger han