MARTIN ANDERSEN NEXØ Martin Andersen Nexø er en af Danmarks mest kendte forfattere. Og forfatterens hus i Nexø giver et lyslevende indblik i forfatterens liv og virke. Den røde pen
Martin Andersen Nexø (1869 - 1954) er især kendt for sine socialrealistiske skildringer af arbejderklassens vilkår på land og i by i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede. Mest kendt er nok »Pelle Erobreren« og »Ditte Menneskebarn«, men også kortere noveller som »En lønningsdag« og »Lotterisvensken« kan læses med stort udbytte, når eleverne skal have kendskab til genren. Huset, eller museet, blev i sin tid bygget af Andersen Nexøs far og Martin boede i Nexø fra han var syv til han var 14 år. Huset er indrettet som mindestuer, dels med Martins personlige ejendele, dels med eksempler på hans produktion, fotografier og malerier.
Et besøg i huset vil være en god optakt til hans forfatterskab eller den historiske ramme, dette forfatterskab udviklede sig i. Her er der gode oplæg til at diskutere børnearbejde, arbejdernes rettigheder og arbejdsvilkår og kampen for at forbedre disse. Museet stiller en guide til rådighed under besøget. Pris for skolegrupper: 10 kr. pr. elev. Foredrag kr. 20 0,- (forudbestilles ) Mar tin Andersen Nex ø Museet Ferskesøstræde 36, 3730 Nex ø. Tel. 56 49 45 42 Åbent juli og august: Mandag - fredag kl. 10.0 0 -16.0 0. ( og lørdage fra medio juni - til slut august kl. 10 -14 ) w w w. ANDERSENNE XOE .DK
22