ARTIKEL AF BIRGIT TARP
ÆSTETIK
MATERIALE- OG OVERFLADEINNOVATIONER
- bringer variation og overraskelse ind i design Sanserne udfordres, når nye materialer eller overraskende materialekombinationer sammenflettes i moderne møbelog brugskunstdesign. Formsproget er i disse sæsoner mere samstemmende. Trenden er overvejende den afrundede silhuet, men med materialerne forholder det sig ganske anderledes. Der er masser af kreativitet i materialeeksperimenteringen og i særdeleshed i nye kombinationer og strukturer bestående af en eller flere materialer samlet i et enkeltstående design. Design har med fornyet overflade- og materialefokus fået et stærkere særkende og en attitude, der til tider kan sidestilles med et kunstværk, der påberåber sig ekstra opmærksomhed og fylder mere i sine omgivelser end tidligere.