24
Living
Design
SØNDAG DEN 20. MAJ 2012
GEOMETRI
og legende illusioner Avancerede mønstre, stikninger, snore og søm. Den store trend på møbelmesse i Milano i år var geometri og spejle i alle afskygninger. EDITH RASMUSSEN | edith.rasmussen@jp.dk JYLLANDS-POSTENS UDSENDTE MEDARBEJDER
P
å møbelmessen i Milano kunne man næsten fornemme kridtduften fra klasseværelsets geometriundervisning. Trenden er klar. Geometrien er ikke til at komme uden om, mener trendspotter Birgit Tarp fra Design Circus i Aarhus. Birgit Tarp tilbragte fire travle dage i Milano og har for Living spottet de seneste trends på årets møbelmesse. Kaleidoskopagtige mønstre og kantede former gengiver geometriske udtryk som kontrast til et organiske og naturdrevet formsprog. Skarpe kanter og polstret quilt, der underspilles i dets ensfarvede men strukturerede stof- eller skindbeklædning og resulterer i blødhed og volume. »Denne spillen på kontraster ses også i de nyeste sofaer, der på ydersiden er stramme og hårde
i formen, men voluminøse og bløde at synke ned i. De geometriske former strammer generelt udtrykket op og giver basis for nye eksperimenter i både formsprog og materialer,« siger hun. »Den store forskel fra 80’ernes noget kolde grafiske stil og tidligere tiders kendte minimalisme er, at man nu bruger farver og mønstre på en mere elegant og legende måde. Hvor 80’ernes kolde stål og krom skinnede om kap med de hvide flader, så er metallet i dag pulverlakeret i forskellige farver, og hvis man tilsætter træ, er det ofte farvet, men på en måde, så træets årer eller struktur kan fornemmes, og designet fremstår delikat og naturligt.«
REFLEKTIONER Spejle som en væsentlig brik i indretningen i flere af boligens rum er også taget under kyndig geometrisk forvandling. Både spejlets omrids og overflade udfordres, så spejlet også får en kunstnerisk og oplevelsesrig betydning. Bukkede kanter eller et utal af geometriske former sammensættes og danner et helt nyt puslespilsagtigt og diamantinspireret udtryk. Æstetiske spejle i alle afskygninger, også i aflange, lige flader som refleksion og illusion og giver mulighed for at forstørre rumoplevelser både i loftet og væggene.
Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, trendspotter og foredragsholder i Design Circus Aarhus og arbejder for bl.a. for PEJgruppen, Bo Bedre og Formland med detailhandels- og livsstilsproducenter. Her er hun fanget i Milano i et spejl fra franske Victoria Wilmotte, der har eksperimenteret med glatpoleret rustfrit stål, som viser en fragmenteret verden. www.victoriawilmotte.fr
Fortsættes E
Foto: Anita Graversen