MånedsAvisen - uge 49 - 2022

Redaktionen har nu været på besøg i to af klyngens lands byer, og vi håber, at læserne har lige så meget fornøjelse af at læse landsbyportrætter ne, som vi har af at lave dem. Hver landsby - sit særpræg, og det er interessant at se, hvordan landsbyens histo rie og ikke mindst samspil med den omkringliggende natur stadig er definerende for landsbylivet. Viljen og ly sten til at fortælle fejler ikke noget, og for redaktionen handler det bare om at fin de den eller de rigtige per soner, så kommer resten af sig selv. Lokalhistorisk arkiv bliver også flittigt benyttet. Hver gang vi træder ind i en

landsby, åbner der sig en helt ny og ofte ukendt verden. Vi glæder os allerede til de kommende portrætter.

Højtidsfejringen er godt i gang, og det emmer af jul i hele landsbyklyngen. De gamle traditioner er genop taget efter Corona, og ju leudsmykningen er hængt op omend i en mere klima venlig og strømbesparende udgave. Der skabes jule stemning på højtryk i ord, toner, leg, billeder, dans, optog, mad mm.

Avisen har haft særligt fo kus på børnenes jul, og det er glædeligt at se de mange for skelligartede arrangementer, som både institutioner og frivillige laver for børnene.

Redaktionen ønsker alle læ sere, alle annoncører og alle de frivillige, som sørger for at MånedsAvisen kommer ud en Rigtig Glædelige Jul og et Godt Nytår.

Vi læses ved i 2023

Red.

Arne Ploug sørger som altid for julestemnin gen. Foto Marianne Tolstrup

Hvordan er ansøgningsprocessen?

• Man skal søge på et skema som kan findes via et link på FB-siden Gudmekongens Land –Borger til Borger

• Ansøgningen skal være landsbyklyngen i hæn de senest 10. december 2022

• Skemaet skal fremsen des på Borgerbudget@ gmail.com

• Torsdag d. 12.januar 2023 kl. 18 indkaldes alle ansøgere til en ud vælgelsesproces.

Vi starter med at spise sam men, og derefter gennemgås alle ansøgninger. Igennem en demokratisk proces ud vælges de projekter, som skal tildeles penge. Indkaldelse vil blive udsendt først i det nye år.

Er du i tvivl?

Kan du henvende dig til næstformand Kristian Greve på borgerbudget@gmail.com Vi glæder til at se jeres an søgninger.

Bestyrelsen i Landsbyklyn gen Gudmekongens Land.

Hvem vil være med til at bruge 100.000 til udvikling af vores fælles lokalområde. Hvem har en idé, der er gør en forskel for området? Hvem har et projekt, der trænger til penge?. Send en ansøgning til Landsbyklyngen Gudmekongens Land senest d. 10. december - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn -for Gudmekongens Land & Skårup!

MÅNEDSAVISEN MÅNEDSAVIS

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn -for Gudmekongens Land & Skårup!

MånedsAvisen udkommer den første tirsdag i hver måned og distribueres i Landsbyklyngen Gudmekongens Land Erhvervsmæssig affotografering af bladets redak tionelle tekst og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer.

Avisen forbeholder sig ret til at flytte eventuelle særplaceringer såfremt produktionen kræver det. Avisen påtager sig heller ikke noget erstatnings ansvar for annoncer, som ved evt. misforståelse ikke er medtaget i bladet.

MÅNEDS AVISEN MÅNEDS AVIS Ansvarshavende redaktør Pia Skovshoved Tlf. 2463 8183 redaktion@maanedsavisen.dk

Se elektroniske udgaver af avisen på www.DenLilleAvis.dk - Scan QR-kode

Fotograf Marianne Tolstrup

dtp@DenLilleAvis.dk Distributionsansvarlig

Stampe

Leder

Børnejul i Gudmekongens land

Første søndag i advent falder tidligt i år – og på den måde kan ventetiden til jul føles ekstra l-a-n-g for børnene.

Der er dog masser af mulig heder for at hygge, mens vi venter på den dejlige jul. Når avisen kommer, er vi allere de godt i gang, og på denne side prøver vi at give et over blik over de offentlige arran gementer vi kender til. Julen er traditionernes tid, men for de voksne også en travl tid, så måske finder I her noget, I ikke var opmærksomme på.

Første søndag i advent Denne særlige dag blev fejret flere steder. I Gudbjerg skete det med familiegudstjeneste i kirken og efterfølgende fak keloptog gennem vintermør ket anført af den flotte gam le brandbil. Der blev sunget julesange ved plejehjemmet. Bagefter tændte julemanden lyset i juletræet ved Brugsen, og alle børn kunne aflevere en julesok til julemanden. Så vil julemanden sørge for at fylde den med godter her i december.

Julemanden havde virkelig travlt, for han nåede også

til Lundeborg, da juletræet blev tændt ved købmanden, hvor der blev disket op med glögg, musik og julegodter efter julebanko i Aktivhuset.

I Hesselager blev det smuk ke juletræ også tændt, og der blev sunget.

Bagefter var der slik til bør nene og kaffe til deres voks ne.

I Vejstrup var der familie gudstjeneste, hvor børnene traditionen tro bar lys ind under præludiet. Der var dejlig musik til gudstjene sten, og bagefter var der slikposer og æblemost til alle børnene.

Julekrybbe i Hesselager Eleverne i 2. klasse på Stok kebækskolens Hesselager afdeling har sammen med deres lærer, Kirstine Ville bro lavet en fin julekrybbe, som er udstillet i kapellet ved Hesselager Kirke hele julemåneden. Der vil være åbent hver dag 8-15 og ved gudstjenesterne. Her er man velkommen til at kigge ind, og hvis andre børn har lyst at lave et flot stykke flot jule

pynt må de også meget gerne komme og lægge deres nisse, engel eller noget helt tredje i kapellet.

Juletræsfest i Vormark

Den 4. december var børn og voksne samlet i forsamlings huset til julefest. Der blev danset om juletræ til hyg gelig harmonikamusik, og selveste julemanden og hans kone kom på besøg med slik til børnene. Det blev en her lig eftermiddag med sang, leg og lotteri.

Jul for de mindste i krybben fra Betlehem

Vanen tro kommer børne haven på besøg i Hesselager Kirke for at høre fortællin gen om den første jul. De kommer til at høre om Josef og Maria, den søde engel, den store kong Augustus og

Jesu fødsel i stalden blandt får og køer. Det sker torsdag den 8. december kl. 9.30, og alle er hjerteligt velkomne: dagplejemødre, forældre og bedsteforældre med eller uden små børn.

Familiegudstjeneste med Luciaoptog og adventsspil

Det foregår søndag d. 11. december kl. 14.00 i Hessel ager Kirke

Konfirmanderne spiller et adventsspil, og julen skal synges ind.

Alle børn i byen er velkomne til at gå med i Luciaoptoget. Hvis man gerne vil det, skal man bare møde op i kirken dagen før – den 10/12 kl. 10, så man kan prøve en kjole og øve sangen.

”Julemotion” for alle i Gudme

Den 24. december kan for alle børn føles som årets al lerlængste dag. Derfor er der i Gudme en tradition for, at alle der har lyst mødes ved hallen kl. 10

Derfra går eller løber alle en rute, og man får en dejlig mulighed for at hilse og sige god jul og at få noget frisk

luft sammen. Man får også et glas saft/kaffe og et styk ke slik, inden man går hjem igen kl. 11. Initiativtagerne håber, at traditionen vil fort sætte, sådan at de børn, der går med nu også vil nyde at deltage, når de engang som voksne kommer hjem for at holde jul. Her kan man så hilse på gamle kammerater fra skolen og byen.

Skribent: Birgit Villebro Foto: Marianne Tolstrup

Juletid er kristtorn-tid

På havnebakken i Lunde borg står en stor, flot krist torn-busk. Det ved de lokale solsorte, som sammen med andre drosselfugle som sjag gere og vindrosler holder meget af bærrene.

Næst efter juletræet er krist tornen den plante, som vi forbinder mest med jul, og det gælder også mange andre lande. F.eks. bruges kristtorn i flere engelsktalende lande, sådan som vi bruger granbl.a. til guirlander over pej sen. Her i landet bruger vi den gerne til juledekoratio ner og kranse.

Flere navne

Navnet kristtorn, som kom mer af det tyske Christdorn, skyldes ifølge folketroen, at Kristi tornekrone var bun det af kristtorn, og at hans

bloddråber farvede bærrene røde. Navnet kan dog også være forbundet med, at kvi ste fra planten i nogle ka tolske lande er blevet brugt i stedet for palmeblade på palmesøndag.

I Danmark har kristtorn fle re navne. Den kaldes også kristtjørn, kristtidsel, kron torn, skovtidsel - og i Søn derjylland hyffeltorn, som kan føres tilbage til betyd ningen ”at stikke”.

Hellig plante

Kristtornen har gennem tider ne været anset for at være hel lig og beskyttede mod alskens ulykker. De gamle romere forærede hinanden kristtorn grene under den romerske re ligiøse fest Saturnalia, der blev holdt omkring vintersolhverv til ære for guden Saturnus.

Kristtorn har været anvendt i folkemedicinen mod feber, da bladene er vand- og sved drivende. Afkog af bladene er også blevet brugt mod ast ma og gigt. Faktisk bruges kristtorn stadig medicinsk, for ifølge Effektivt Landbrug 23. december 2013 bruger økologiske landmænd den som alternativ medicin mod ringorm hos kalve.

Mange sorter

Kristtorn er stedsegrøn og vokser i det meste af landet og i store dele af Europa. Der findes mange sorter - nogle har brogede blade, nogle har mange torne og andre få. Kristtorn er enten han- eller hunkøn, og kun hunplanter ne får bær, men det kræver, at der står en hanplante i nærheden, hvorfra den kan bestøves.

Det er en smuk busk med de mørkegrønne glinsende blade og smukke rubinrøde bær, som lyser så fint op nu i den mørke vintertid.

Hvis ellers vi mennesker, fuglene og alle julenisserne ikke gør for store indhug, har kristtornen bær til hen i foråret.

Røde Kors Julehjælp 2022:

Røde Kors afd. Gudme uddeler igen i år julehjælp til værdigt trængende børnefamilier bosiddende i Landsbyklyngen Gudmekongens Land.

Julehjælpen består af et gavekort på kr. 900,00 til køb af dagligvarer, samt et gavekort på kr. 300,00 til Røde Kors-butikken i Oure.

Du kan søge hjælpen personligt eller via indstilling gennem din socialrådgiver.

Ansøgning sendes til Mai Britt Simonsen, Røde Kors, afd. Gudme, maibrittsimonsen@gmail.com

Åbent: ma - fr 11 - 17, lø 10 - 13

Tekst: Benthe Hjorth Christiansen Foto Poul Brugs

Optimismen hersker i Lakkendrup

I MånedsAvisens række af landsbyportrætter er vi nået til Lakkendrup. Cirka 35 huse, afhængig af hvor langt ude vi tæller, udgør den smukke landsby, og for dem der, ef ter at have læst denne artikel, måtte få lyst til at flytte til Lakkendrup, må de desvær re melde, at der ikke er huse til salg i byen på nuværende tidspunkt. Tværtimod oplever byen en jævn tilflytning også af de eftertragtede børnefami lier.

Bylauget

MånedsAvisen mødes med fire medlemmer fra det nu værende bylaug: Jelmer Bloten

(kasserer), Jens Peder Meld gaard (menigt medlem), Met te Lauritzen (menigt medlem) og formand Nikolaj Bak Han sen. Desuden består bylauget af Geralda Bloten og Mette Fynbo.

Faktisk har der været bylaug i Lakkendrup helt tilbage fra før år 1800. Byen opstod i for bindelse med udflytningen fra Gudbjerg, og Bylauget var en nødvendighed for at kun ne løse de fælles udfordringer som udflytningen gav de nu selvejende bønder. Det nuværende bylaug er stif tet for ca. 30 år siden og fun gerer som en forening, hvis

MÅNEDSAVISEN MÅNEDSAVIS

vigtigste opgave er at styrke sammenholdet i landsbyen. Bylauget kan melde om ca. 80% medlemsopbakning og næsten fulde huse til fælles spisning, den årlige sommer fest, bowlingturnering, faste lavn, julefrokost mm, og alle arrangementer er for både børn og voksne. Inden for de seneste år har Bylauget des uden genetableret byens ting sted, genskabt en tilgroet sti og døbt den kærlighedsstien, bygget en legeplads og ind købt et festtelt med tilhørende borde og stole.

Sammenholdet Èt er de arrangementer, som

Bylauget står for. Noget andet er de spontane hyggestun der, som opstår, fordi èn får en god ide her og nu om at gå om på boldpladsen, tænde op i grillen eller bålfadet, knappe

en øl op og sætte sig og vende verdenssituationen, mens bør nene leger.

Legepladsen, festpladsen, bål pladsen, eller hvad de nu væl

Hans Rytter

FormandNikolajBakHansen,MetteLauritzen(menigtmedlem), JensPederMeldgaard(menigtmedlem)ogJelmerBloten(kasserer)

Foto: Red.

Red.

Fotograf: Marianne Tolstrup

ger at kalde det, er et stykke jord, som er privatejet af en landmand, som gerne stil ler det til rådighed for byens borgere. Her har også været afholdt markeder, og her kan man udfordre hinanden i fod bold, selvom banen ikke lever helt op til international stan dard.

Det er her man opbygger det sammenhold og danner det netværk, som gør at byen dra ger omsorg for hinanden og hinandens dyr. Man hjælper hvor man kan med stort og småt, låner ting til hinanden, og træder til når det kniber, som dengang naturens luner viste sig og Lasses nyrenovere de hus blev oversvømmet i en grad, så familien måtte hjæl pes ud.

Lakkendrup ligner en lands by, der har fundet opskriften på det gode og givende fælles skab, som danner et solidt og trygt netværk under borgerne og skaber større livskvalitet for den enkelte.

Hans Rytter fortæller

Da MånedsAvisen henvendte sig i Lakkendrup og spurgte efter èn, der kunne fortælle om byens særpræg og historie pegede alle på Hans Rytter, og her gik vi ikke forgæves. Her får i et kig ned i Hans` enorme viden om Lakkendrups histo rie og natur.

Hvad betyder bynavnet Lak kendrup?

Lakkendrup optræder første gang på skrift år 1452 som ”Lakkedorp” og i 1483 som ”Lackedroppe”. Første del af navnet stammer fra mands navnet ”Ladke” eller tilnavnet ”Lakki”. Endelsen stammer

fra det gamle ord ”torp” der betyder gård eller bebyggelse.

Lakkendrup, eller ”Ladkes Gård”, opstod som en udflyt terby fra Gudbjerg.

Sagn fra Lakkendrup

Der går i folkemunde beret ninger om hændelser ved Lakkendrup under Svenske krigene, 1658-59. Sagnene er mundtlige overleveringer, der ikke kan bekræftes fra andre kilder.

Et sagn fortæller at de lokale bønder havde aftalt at dræ be de tvangsindkvarterede svenske lejesoldater – der ho vedsageligt var spaniere el ler portugisere – en nat på et bestemt tidspunkt. Missionen lykkedes, og de kødelige rester af lejesoldaterne skulle være jordfæstet i et lille mosehul.

Et andet sagn fortæller, at det lykkedes at lokke en flok sven ske lejesoldater ned i Sortemo sen, hvor de blev fanget, dræbt og smidt i mosen.

Lov om udskiftning, 1781

Loven opfordrede landsbyer ne til lave lokale jordreformer.

I det gamle system havde hver ejendom jorden fordelt på 1020 småmarker i ejerlauget. Det skulle ændres, så gårdene fik samlet deres jord i et sammen hængende areal. Lakkendrup blev udskiftet i 1801, og det blev besluttet, at jorden skulle fordeles i blokke.

Udskiftningen øgede effekti viteten, og loven blev en hjør nesten i landbrugets udvikling de næste 100 år.

Stavnsbåndsløsningen, 1788

Landsbyen Lakkendrup var fortrinsvis ejet af Mullerup

Gods som ”bøndergods”. Bønderne var fæstebønder og skulle arbejde 4-5 dage om ugen for herremanden som betaling for brugsretten til den fæstede ejendom og jord. Efter 1788 blev fæstesystemet langsomt opgivet. Bønderne frikøbte jord og ejendom og blev selvejere.

Udflytningen af gårdene Ildebrand var frygtet i lands byerne! Gårdene havde stråtag og lå ret tæt, og der fandtes ikke effektiv brandslukning. Til gengæld foreskrev de fleste gamle bylove, at der skulle ud føres brandsyn af alle ildste der 4 gange årligt.

Gårdene lå samlet i Lak kendrup indtil 1826! Da smedjen det år brændte ned tog ilden også nabogården ”Sønderlund” med. ”Sønder lund” havde ved udskiftnin gen fået tildelt en jordlod syd for Kastbjerg, så gården blev genopbygget der i 1827 på sin nuværende placering.

Sortemosen

Det ca. 300 hektar store sump område ligger som en naturlig grænse mod syd. Vejstrup Å afvander mosen, der i fordoms tid var meget vanskelig at pas sere. Sognegrænsen mellem Brudager Sogn og Gudbjerg Sogn går lige gennem området.

I slutningen af 1800-tallet gra vede man en afvandingskanal på nordsiden af mosen.

Vandstanden i mosen kunne dermed bedre kontrolleres og flere marker kom under plov.

Der blev dyrket korn, roer, kar tofler m.m..

Broholm Gods ejede dele af

mosen. Engene blev benyttet til hestegræsning og i 1932-35 byggede godset en lade, så dy rene kunne søge ly for regn og kulde. Senere blev engene solgt til de lokale landmænd, der be nyttede laden som malkelade, når køerne blev sendt på som mergræsning.

Sortemosen opstår igen som en naturperle.

For et par hundrede år siden var mosen utvivlsomt en sand naturperle, men dræning og opdyrkning nedbrød langsomt - gennem en lang periode - om rådets naturværdier. På grund af opdyrkningen sank tørvejor den sammen i markerne og gav nye udfordringer med afvan dingen. Under 2. Verdenskrig opstod de store åbne mosehul ler som resultat af tørvegrav ning.

Vandmiljøplan II (1998) anbe falede oprettelse af ”våde enge” til omsætning af udvasket kvælstof (N), og delvis fosfor

(P), fra landbrugsjordene. Efter mange - og lange - forhandlin ger om jordfordeling og vilkår, blev en hævning af vandstan den på 144 hektar i den centra le del af Sortemosen en realitet i 2005.

Naturgenopretningen har si den da forbedret biodiversi teten. Der registreres årligt yngleaktivitet af halvsjældne danske fuglearter som eksem pelvis Trane og Blåhals. Mosen er en vigtig rasteplads for især Blisgås, og også for arter som Sangsvane, Grågås, Pibeand, Krikand m.fl.. Havørn obser veres dagligt i området.

Mosen er privatejet og lukket for offentlig adgang, undtagen på markvejene. Det bedste ob servationssted er fugletårnet, der er placeret syd for ”Vester lund”, Sortemosevej 23.

Parkering ved gården. Følg markvejen ned til fugletårnet. (Se kortet)

Fakta boks Hans Rytter, f. 1951 Opvokset på ”Sønderlund”.

Gift med Bodil Interesser: Ornitologi, natur og formidling

Ringmærkning af vilde fugle

Musik – aktiv harmoni kaspiller

Historie

Fagligt: Landbrugsuddannet. Arbejde i UK, NZ og D

Landbrugstekniker, 1979 Kvægbrugsrådgiver, 1979-84

Landbrugslærer, 19842012

Pensionist, 2012

Kiss`n Ride – en smart trafikløsning

Det er blevet sikrere og for håbentlig også nemmere for forældrene at aflevere børn ved skolen i Gudme. For at undgå de farlige trafiksitu ationer bl.a. hvor biler skal bakke, er der nu etableret

en løsning, som ensretter kørslen for alle de bilister, som klokken lidt i otte om morgenen og igen om efter middagen skal henholdsvis bringe og hente deres børn.

Skolebestyrelsen henvendte sig i sommeren 2019 til kom munen, for at bede dem se på mulighederne for bedre tra fikafvikling ved skolen.

Det er lykkedes politikerne at finde 300.000 kroner til etablering af Kiss & Ride el ler oversat til dansk Kys og Kør.

Frem for at forældrene før skulle finde et sted at parkere bilen, kan mor og far nu køre ind på den afmærkede bane,

standse bilen, kysse farvel og køre videre.

Det er selvfølgelig vigtigt, at alle nøje følger den skiltning, som angiver, hvordan man overholder kørselsretningen

For at gennemføre modellen, er tre af otte parkeringsplad ser foran arkivet fjernet. Fremadrettet er ønsket at få genetableret og øget antallet af parkeringspladser, som både benyttes af skole, bibli otek og lokalhistorisk arkiv.

Alle børn i Gudmekongens Land skal have en god jul

Kære alle i Gudmekongens Land!

Vibeke Møller Yvonne Dyhr Mette Kristensen

Her er en lille hilsen fra ko mitéen bag juleindsamlin gen ”Julelys i Gudmekon gens land” med budskabet om, at sammen kan vi hjæl pe hinanden med at hjælpe andre!

Med stor succes og hjælp fra lokalområderne i hele Gud mekongens Land iværksatte en nystartet komité sidste år en juleindsamling, som skulle medvirke til at forsøde julen og sprede glæde blandt trængte børn og familier i lokalområdet. Indsamlin gen, som primært er målret tet børnene, blev taget rigtig godt imod og med stor op bakning fra lokalområderne, hvilket vi er utrolig glade for, og tusind TAK for det!

Hele 8 familier fik stor glæde af julehjælpen, og nu gen tager vi initiativet i 2022 og håber på den samme store opbakning trods svære tider for mange.

I år er vi desuden så privile geret at have modtaget eks traordinær økonomisk støtte fra to hovedsponsorer fra det lokale erhvervsliv, og derfor vil vi gerne rette en særskilt stor TAK til:

Meny i Hesselager v/Jan Gaarde Klingenbjerg

Og Lennarths Auto, Kilenvej 28 v/Lennarth Eskildsen Uden de mange flotte bidrag kunne det ikke lade sig gøre.

Er du en familie, eller kender du en familie, som kan have gavn af julehjælpen, så må du meget gerne sende en ansøgning/indstilling til mailadressen: julelysigudmekongensland@gmail.com

Ansøgningsfristen er den 15. december 2022.

Økonomiske bidrag til indsamlingen kan overføres til MobilePay Box: 3684QZ eller ved overførsel til: Reg.: 9370 – kontonr.: 2480235323.

Yderligere info kan hentes på FB-siden: Julelys i Gudmekongens Land. Henvendelse kan ske på julelysigudmekongensland@gmail.com eller ved at kontakte Mette Kristensen på tlf. 2442 0069.

Hjælp os meget gerne med at sprede budskabet! De kærligste julehilsner fra komitéen bag indsamlingen

Kent Jørgensen Foto: Marianne Tolstrup

“Adventstid i decemberkåbe at leve er altid at vente og håbe.”

Advent er ventetid og forbe redelsestid og en smule ef tertænksomhedstid.

Advent har klang af klokker, julemusik i radioen og Jule kalender i fjernsynet.

Advent har duft af gran, ste arinlys, brunkager og glögg.

Advent har farve af det grøn ne gran i juledekorationer og adventskranse og af røde hjerter og julenisser, der tit ter frem i stuens kroge.

Advent er de første lys i ad ventskransen og lyskæder på træerne i haven, og det er som om lysene brænder stærkere her i decembers grønne mørke.

Det er nu, vi mentalt har brug for lys især levende lys som et værn imod det grå mørke, der truer med at sni ge sig ind på os.

Og det kan godt være, at der skal spares på varme og el regningen, og at det er frås at have lys på husfacader og på træerne i haven, men al drig har jeg da lagt så meget

mærke til de udendørs jule udsmykninger på træer eller i form af lysende rensdyr og snemænd som denne decem ber.

Det er, som om de lyser som en egen stille, trodsig protest mod mørke og håbløshed. De lyser som en protest mod krigen, fordi vi jo udmær ket ved, at det er på grund af den, vi skal spare på lyset. Så når jeg ser de lysende træ er i haven, kan jeg ikke lade være med at sende en tanke til de mennesker, der lige nu kæmper for at overleve i ud bombede huse uden varme og el. Selv dér findes der lys. Mennesker som rejser sig på trods. Lyset er en protest i mørket mod mørket.

Advent er også følelsen af forventning, af boblende glæde- nu nærmer den sig - julen, som vi venter på og forbereder os til her i decem ber.

Og advent er af samme grund for nogen en sorgens eller en ensomhedens tid, fordi det eller de mennesker, man plejer at fejre julen sam

men med, ikke er her mere.

Eller man er bare ikke en del af de glade fællesskaber.

Og så er det en umådelig svær tid for de trængte fa milier, som er bekymrede for, hvordan de skal klare sig igennem højtiden.

Og samtidigt mærker man en vilje fra kirker og fra lo kalsamfund til at hjælpe.

Så advent er en tid hvor modsætningerne træder ty deligere frem.

Det er en tid som rummer både lys og mørke, sorg og glæde, overdådighed og af savn, kærlighed og grusom hed.

Men advent er også at ven te og håbe, at lyset skinner i mørket og at mørket ikke får bugt med det.

Advent er at vente og håbe at kærlighed og barmhjertig hed vil vise sig stærkere og mere levedygtigt end had og grusomhed.

Advent er at vente og håbe at

vi vil tjene jorden og hinan den i stedet for at herske over og udnytte jorden og hinan den.

At vente og håbe, at det en der godt!

Og det er jo al den forvent

Johannes Møllehave

ning, der forløses med det nye liv, der fødes juleaften.

Det nye liv som i sig bærer alt det, der er godt og som hver ken død eller mørke nogen sinde kan få bugt med.

Guds søn har besøgt os, og

lige siden har mennesket le vet i adventstiden.

Lyset skal komme, og mør ket skal vige, ske din vilje, komme dit rige!”

Johannes Møllehave

Skribent: Hanne Thordsen, sognepræst i Hesselager

MÅNEDSAVISEN MÅNEDSAVIS

Stor interesse og debat på borgermøde vedr. nyt bofællesskab i Vejstrup

Torsdag den 24. november havde Svendborg Kommune og Foreningen ”Bofællesskab i Vejstrup” inviteret til bor germøde i Vejstrup Forsam lingshus i anledning af den forestående forhøringsperio de for igangsættelse af ny lo kalplan og tillæg til Kommu neplanen for et nyetableret bofællesskab i Vejstrup.

Inspireret af et helt andet borgermøde, som blev af holdt tilbage i 2019 i for bindelse med revision af kommuneplanen for Svend

borg Kommune, nedsatte en gruppe ildsjæle fra Vejstrup sig med det formål at udle ve en drøm om etablering af et bofællesskab på tværs af generationer. Som åre ne er gået, er drømmen nu tæt på at blive realiseret i et samarbejde med Svendborg Andels-Boligforening (SAB) som bygherre og Svendborg Kommune som myndighed og kapitalindskyder. Inten tionen er, at der skal etab leres et byggeri med cirka 20 almennyttige boliger og tilhørende fælleshus, og at

byggeriet skal være et nyt kapitel i den gode fortælling om den positive udvikling af Vejstrup.

Udvalgsformand for det po litiske udvalg, Plan- og Lo kalsamfundsudvalget, Arne Ebsen indledte borgermødet med at byde velkommen, og herefter fulgte flere op læg ved medarbejder fra kommunens planafdeling Zacharias Baden, Formand for foreningen ”Bofællesska bets i Vejstrup” Elisabeth Antonsen, direktør for SAB

Thomas Jeppsen og arkitekt Niels Janus fra Graa Arkitek ter, som alle med hver deres perspektiv og rolle i projektet fortalte om tankerne og visi onerne bag.

Cirka 35 Vejstrup-borgere var mødt op, og lige så stor in teresse og entusiasme der var for selve bofællesskabstan ken og den generelle positi ve udvikling i Vejstrup, lige så stor bekymring udtrykte flere af de fremmødte med valget af placeringen af byg geriet. Og netop placeringen og beliggenheden har været den helt store udfordring i realiseringen af projektet, hvilket planmedarbejder Zacharias Baden redegjor de for. ”Der har ikke vist sig mange muligheder for place ring af byggeriet, og derfor har vi set det som den bedste mulighed at placere byggeret på hjørnet ved Brudagervej og Egemosevej. Området lig

ger i landzone og er ikke for nuværende udlagt til bolig område i Kommuneplanen, og derfor skal vi udarbejde et tillæg til Kommuneplanen og ny lokalplan” fortalte han.

Det vandt ikke gehør blandt nogle af de fremmødte, som også mente, at borgerne i Vejstrup skulle have været inddraget tidligere i proces sen. Udover beliggenheden blev der nysgerrigt stillet spørgsmål til antallet af bo liger, boligernes udseende, kommende nye lejere, de tra fikale forhold, og tilsvarende blev der udtrykt bekymring for om de nye beboere vil isolere sig i deres eget bofæl lesskab fremfor at være en del af Vejstrups fællesskab. Den bekymring blev dog nedtonet af medlemmer af foreningen for ”Bofællesskab i Vejstrup”, herunder bl.a. formand Elisabeth Antonsen som fortalte, at bofællesska

bet netop skal være med til at styrke mangfoldigheden og fællesskabet i Vejstrup samt understøtte og fortsætte den positive udvikling som for samlingshuset har været un derlagt de seneste år.

Det blev fulgt op af formand for Forsamlingshuset Hen rik Kramer, som ridsede den positive udvikling for de se neste år op med den gode hi storie om øget tilflytning og sammenhold i Vejstrup og appellerede til, at der bliver udviklet et boligprojekt, som kan være med til at samle byen fremfor at splitte bebo erne. ”Hvis vi bygger noget, så skal det være noget alle kan se sig i. Byen må ikke bli ve splittet af det her projekt, så ender vi med at være en by, hvor ingen vil bo” slutte de han aftenens debat af med at sige.

Efter en debat med mange forskellige synspunkter for og imod boligprojektet slut tede Arne Ebsen af med at foreslå et opfølgende møde, hvor drøftelserne kan fort sætte og flere får mulighed at tilegne sig viden om pro jektet. Dette vil Svendborg Kommune tage initiativ til i samarbejde med Foreningen for ”Bofællesskab i Vejstrup”.

Der forestår nu en hørings periode frem til 23. decem ber 2022, hvor alle er vel kommen til at fremsende et høringssvar, som efterføl gende vil blive forelagt til po litisk drøftelse. Høringssva ret fremsendes til Svendborg Kommunes planafdeling på email: plan@svendborg.dk

Og således sluttede et velbe søgt borgermøde i Vejstrup Forsamlingshus.

Skribent: Mette Kristensen

Foto: Marianne Tolstrup

Nytårskoncert i Gudme

Søndag den 15. januar be søger Prinsens Musikkorps Gudmehallerne og giver kon cert med Martin Brygmann som solist.

Prinsens Musikkorps er et messingorkester med slagtøj og består af 16 topprofessio nelle musikere, og én af disse er Gert Skovlod, som er født og opvokset i Gudbjerg, ud dannet på Det fynske Musik konservatorium og mange årig dirigent for Peder Most Garden i Svendborg. Musikkorpset, som hører un der Det danske Flyvevåben, har til huse på Skive Kaserne, og det tjener både Kongehu set, Forsvaret og den danske befolkning. Derfor spiller orkestret både ved officielle begivenheder samt egne kon certer for et bredt publikum.

Prinsens Musikkorps er særligt kendt for sin store musikalske spændvidde. Orkestret spiller både stem ningsfulde kirkekoncerter og festlige nytårskoncerter og mestrer mange forskellige genrer.

Dette fantastiske orkester har netop været i USA, Washing ton D.C., og spillet koncerter sammen med United States Air Force Band. De spillede blandt andet Fanfare and Anthem ”Skyward” af den danske komponist Frederik Magle.

Den blev i øvrigt spillet ved præsentationen af Danmarks nye kampfly, F-35, i 2021. Dengang skulle Prinsens Musikkorps naturligvis have været til stede, men på grund af coronaen måtte man blive

hjemme og i stedet indspille en lydfil, som så blev sendt til Lockheed Martins fabrik i USA. Nu blev den så spillet live på amerikansk grund –og sammen med US Air For ce Band.

Jeg håber, vi får den at høre til Nytårskoncerten den 15. januar kl. 15.00!

Husk at købe billet! – Det er en god julegaveidé!

Se annoncen side 12

Skribent: Arne Ploug

Foto: Prinsens Musikkorps

”De 9 læsninger” i Gudme kirke Med deltagelse af Gudmekoret

Onsdag d. 14. december 2022, kl. 19:00 Gudme Kirke, Kirkegade 21, 5884 Gudme

Kom og syng julen ind i Gudme kirke til gudstjenesten 'De 9 Læsninger'.

Vi skal høre de 9 læsninger, høre Gudmekoret synge en række julesatser og sammen synge nogle af julens smukke salmer.

Efterfølgende vil der være æbleskiver, glögg og fællessang i Menighedssalen.

Arrangement

”Syng med os” med Arne Ploug og Henrik Jørgensen

vi synger dejlige julesange – og gode historier, i hyggeligt samvær med hinanden, fredag 16. december kl. 13,00-16,00 i Gudme Menighedsrådshus.

Billetsalg fra tirsdag 29. november kl. 10.00 på ÆS kontor, Teatergade, Svendborg, Tlf. 6280 0818

Billetpris incl. 3 stykker smørrebrød for medlemmer 60 kr. og ikke medlemmer 70 kr.

LUKUMU arrangere r

LASSE & MATHILDE

Svendborg - Gudme

Gudbjerg kirke 2022

Foto: Marianne Tolstrup

Hesselager kirke