1 minute read

Sommerfest i Lunde SG&I

Traditionen tro ankom sidste års fuglekonge i et stilfuldt køretøj til årets sommerfest, hvor en ny fuglekonge skulle findes samtidig med at egnens og klubbens medlemmer skulle nyde årets sommerfest, som blev afholdt på en af forårets sidste dage, nemlig pinselørdag på Gammelhøj i Lunde.

Fuglekongen afhentet i Nimbus

Årets sommerfest skydes i gang når fuglekongen ankommer. Altså den person der vandt sommerfestens vigtigste skydning året før. Således ankom 14-årige Karla Kirstine Buter Petersen fra Svendborg i sidevognen på en Nimbus veteran-motorcykel. Karla blev modtaget på den røde løber ved Lunde Skytte- Gymnastik og Idrætsforenings lokaler, Gammelhøj på Højevej i Lunde. Ganske som traditionen påbyder det, skød Karla dette års konkurrence om årets fuglekonge i gang kort efter.

4 timers skydning

Op mod 50 skytter deltog i årets skydninger, og som billederne viser var der stor aldersmæssig spredning. Omkring 4 timer tog det at skyde alle fuglens dele ned, så den nye fuglekonge kunne fejres. Forinden var der præmier til de der skød fuglens hhv. venstre og højre vinge, halen samt hovedet ned. Desuden andre skyde-konkurrencer – Se faktaboks.

Fra ung til erfaren fuglekonge… Hvor sidste års fuglekonge var 13 år, så er fuglekongen anno 2023 i den anden ende af skalaen. Det blev den lokale Knud Hansen fra Hønsehavevej. Alderen skrives der ikke om i dette tilfælde, men det kan siges at Knud har været medlem i Lunde SG&I i mange årtier. Knud kan knapt huske, at han for mange år siden også blev foreningens fuglekonge. Dengang var traditionen, at fuglekongen blev hentet i traktor med vogn, fortæller

Knud Hansen. Fotografen fangede det knapt, men det var tydeligt, at Knud, forståeligt nok, var glad for at blive årets fuglekonge. Hyggeligt samvær med fællesspisning, kåringer, hygge og afvikling af amerikansk lotteri.

Det siger sig selv, at Lunde ikke er den by med flest indbyggere, men til gengæld har den lokale skytteforening mange venner udefra, så der var fyldt ved bænkene i det fri, hvor der blev hygget til langt ud på aftenen.

This article is from: