3 minute read

Op på jernhestene!

Hvordan får vi flere til at hoppe på cyklen?

63% i Danmark har en cykel

Vidste du at 100% af Issø-skolens indskolingsbørn har en cykel, men at kun 30% cykler i skole? Vi har undersøgt, om vi kunne motivere flere til at cykle i skole. Besøg af autentiske, inspirerende mennesker

De mærkelige professorer kom pludselig forbi hos 2. årgang. Vi har et nyt LEAPS forløb om cykler.

Vi sad og så Bruno og Niller, men så kom professorerne og de hedder Dr. Dante og Fessor Findus. De kørte på en gammel cykel og skulle ud og finde en jernhest. De ville have, at vi skulle hjælpe dem. Fessor Findus havde gulerødder med. Vi fortalte dem at en jernhest ikke var en hest, men det var en cykel. På den måde kom vi i gang med vores LEAPS forløb.

Vi fik også besøg af Michael, og han fortalte om Den lille Avis og om hans artikel. Michael synes, at der er for få, der cykler. Han sagde også, at der kun var 63% i Danmark, der har en cykel.

2. Årgang blev inspireret af hans artikel. Vi ville få flere til at cykle på Issø-skolen i Kirkeby.

Klemmer og cykler

Vi lavede et projekt med cykler for at få flere børn til at cykle i skole.

Vi havde et gammelt cykelhjul og nogle klemmer. Man skal sætte en klemme på hjulet, når man har cyklet til eller fra skole. Vi talte hver dag, hvor mange der var cyklet i skole.

Efter 3 uger var der flere end da vi startede.

Tryghed

Vi har lavet og delt spørgeskemaer ud til forældrene, som de skulle svare på. Der var et spørgsmål der lød:

”Cykler dit barn i skole?”

Hvis nej, hvorfor? Svarmulighederne var farlig vej, afstand og andet. Og de fleste siger at der er en farlig vej og at de mangler især en cykel- sti fra rundkørslen ved hovedvejen til skolen.

Der er mange der cykler, men der er også rigtig mange der ikke gør. Vi ville rigtig gerne vide præcis hvad der ville kunne få forældrene til at sende deres barn i skole på cykel. Vi har fundet ud af, at der rigtig mange der vil have vished for, at ens barn er kommet frem.

Vi har nogle forslag til hvordan man får den vished:

• Man kan se det i tabulex.

• Hvis man har en IPhone eller et smartwatch kan man sende en SMS og sige at man er kommet.

Vi har fået lyst til mere Det er sundt at cykle og kroppen får gode muskler. Man kan cykle over til sine venner og lege. Det er meget sjovt at cykle med sine venner.

Vi har leget forskellige lege i skolegården. Den ene leg var kanonkongen. Det gik ud på, at der var nogen som kastede bolde efter de andre imens de cyklede. De skulle køre rundt i en stor cirkel og hvis de blev ramt, så skulle de stille deres cykel og gå rundt om den 3 gange og cykle videre. Legen trænede, at man skulle cykle rundt i et kaotisk område og være opmærksom på de andre cyklister. Den trænede også, at man lavede temposkift eller retningsskift for ikke at blive ramt af en bold. Jeg synes at det var sjovt og det var svært ikke at blive ramt af en bold.

Vi har prøvet at cykle og fundet ud af, at det er sjovt. Man får lyst til at gøre det igen. Jo mere man cykler, jo mere lærer man, og jo sjovere bliver det. Når man cykler, føler man sig stor og uafhængig.

Cykelaftaler Det er rart at have en cykelaftale. Hvis man bor tæt på en man kender, kan man spørge om de vil cykle sammen i skole.

Hvis man punkterer, kan ens ven hjælpe med og få kontakt til sin mor eller far. Det er også rart at snakke med nogen i mens man cykler. Når man cykler, kan man også nyde naturen.

Mille og Alma udtaler: “Hvis man har en cykelaftale, så er det nemmere at hoppe op på cyklen, fordi man ved, at der er en der står og venter på dig. Og så kan man gå og glæde sig til det.

Tænk nu hvis der var et cykel mødested?

På 3 uger har vi fået flere til at cykle

2. årgang har fået flere til at cykle.

Vi fortalte noget til morgensang.

Vi har fundet ud af, at der er flere der cykler, når de har en cykelaftale. Det er også sjovt og motiverende, at man kan sætte en klemme på et cykelhjul. Og man har kunnet følge med dagligt på vores søjlediagrammer.

På tre uger gik vi fra 19 til ca. 40 cyklister.

Kan I også det?

LEAPS kan være et hvad som helst emne. Det kan være om kroppen eller om solvognen eller om cykler.

L står for læring

E står for engagement.

A står for autentiske

P står for projekter

S står for science.

Når LEAPS skal starte, begynder man altid med at have et kickoff.

Forløbet varer 6-8 uger og der er et engagerende spørgsmål. Dette spørgsmål forsøger vi at besvare ved hjælp af undersøgelser. Resultatet fremlægger vi for vores forældre eller andre med interesse i emnet.

Lunde:

This article is from: