Tennis & Padel NYHED
Spil når du har tid og lyst
Som medlem i Vester
Skerninge Tennisklub kan du spille så tit, du har lyst – fra maj til midten af oktober.
God motion for alle aldre
Hvis du er imellem 5 og 85 år, så er tennis og den nye sport padel i Vester Skerninge Tennisklub sikkert et godt tilbud til dig.
Tennissommerskole for børn: 1. juli til 4. juli 2019
I starten af skolernes sommerferie arrangeres tennissommerskole i samarbejde med Dansk Tennis Forbund.
Både nybegyndere og øvede børn i alderen 7-16 år kan deltage. Max. 40 deltagere efter ”først-til-mølle-princippet”.
Deltagerprisen er kr. 375,- eller kr. 575,inkl. en ny ketsjer.
Gratis instruktion og fællestræning
Alle medlemmer – uanset alder og spillemæssigt niveau – tilbydes gratis instruktion i maj, juni, august og september.
Kontingentsatser udendørs
Junior til 18 år kr. 490,Senior kr. 790,-
Familiekontingent kr. 1.590,(med børn u. 18 år)
Voksen
Introduktionstilbud kr. 300,-
Som medlem i Vester Skerninge Tennisklub kan du spille så tit, du har lyst – fra maj til midten af oktober.
Er du voksen nybegynder – med lyst til at spille tennis?
Så tilbyder vi dig et introduktionsforløb med 4x2 timer:
Aftenhold onsdag kl. 17-19 i perioden fra 8. til 29. maj
Klubben sørger for dygtig instruktør, ketsjere og bolde.
Hvis du melder dig ind i Vester Skerninge Tennisklub, kan du beholde ketsjeren.
Tilmelding og betaling via www.VSTennis.dk
Fællestræning udendørs 2019
Junior tennis man/ons kl. 16-17
Junior padel torsdag kl. 16-17
Senior formiddag tennis+padel mandag/onsdag/fredag kl. 9-12
Senior aften padel tirsdag kl. 19-20
Senior aften tennis onsdag kl. 19-20
Kom og prøv TENNIS og PADEL
Vester Skerninge Tennisklub
Sjov sport for alle aldre - også som familiesport
Ring 40 89 55 11, hvis du gerne vil vide mere.
Indmeldelse og kontingentbetaling via www.VSTennis.dk NYHED
Ollerup:
Speciale på Den frie Lærerskole: Naturoplevelse gennem artskendskab
På Den frie Lærerskole laver 5. årgang lige nu speciale. Specialet er afslutningen på fem års læreruddannelse, og vi har været i gang med specialet siden januar. Årgangen er delt ind i ni grupper, og der arbejdes med vidt forskellige emner. I de følgende fire uger har vi fået lov til at berige Den Lille Avis’ læsere med viden om fire lokale arter. Her kommer først en introartikel om specialet og vores fagområde.
Af Ann Katrine Pedersen, Kjartan Bue, Troels Nielsen, Holger Larsen, Amalie Larsen, Malaika Strandvig og Maria Hvejsel.
Naturoplevelse gennem artskendskab
Vi er en specialegruppe på syv lærerstuderende, der arbejder med naturfag og
friluftsliv under overskriften ”Naturoplevelse gennem artskendskab”.
I vores speciale er vi i gang med at undersøge, hvad et grundigere artskendskab kan gøre for vores forhold til naturen, og hvordan man kan arbejde med artskendskab på måder, der kan vække begejstring, nysgerrighed og indlevelse.
For os betyder artskendskab at have kendskab til arter. Dette kan man have på mange forskellige niveauer. Nogle har en stor viden om fugle, og kan kende mejserne fra hinanden på fjerdragt og sang, mens andre blot ser en lille fugl. Andre har et stort kendskab til urter, træer eller insekter. Det fantastiske og frustrerende ved naturen er, at ingen kan vide alt om det hele. Men man kan udvide sit artskendskab og
lære mere om arterne og de sammenhænge, de indgår i i naturen.
Vi nørder træer, urter, fugle og insekter for at vi kan få styrket vores faglighed. Derudover udvikler eller videreudvikler vi på aktiviteter og materialer, der kan bruges i naturfags- og friluftslivsundervisningen til at formidle arter og artskendskab.
At få et blik og et sprog for naturen
Vi ser arbejdet med artskendskab, som en vinkel til at vække begejstring for naturen. Det er en måde at få et blik og et sprog for den natur, vi omgiver os med. Et blik og et sprog for dyrenes og planternes levevilkår, og de sammenhænge, de indgår i. Vi ser også fortælling som
en vigtig del af formidlingen af arter og artskendskab.
Vi kunne forestille os, at vi går en tur i mosen, og oplever rød-ellen. Opmærksomheden rettes ind på dens smukke lilla rakler, de små kogler, den røde inderbark. Vi ser og undres over, at træet kan trives med rødderne i vand. Vi hører historien om de dansende ellefolk der i gamle dage boede i ellesumpene og forsøgte at lokke mennesker ned i mosens dyb. Nu har vi et ord, et ordforråd og et sprog, vi kan bruge sammen. Når først vi kender en rød-el, ser vi nu dens sammenhænge med naturen omkring det. Vi hører fuglekvidder og ser en flok små fugle, der sidder i toppen af træet, og vi bliver nysgerrige på, hvem de er og hvad de laver netop i elletræet.
Det udadrettede produkt
Kulminationen på vores hårde arbejde bliver en rapport, en kursusuge, hvor vi underviser vores medstuderende, og et udadrettet produkt. I specialegruppen ”Naturoplevelse gennem artskendskab” bliver vores udadrettede produkt en artikelserie her i Den Lille Avis. Vi vil gerne udgive artikler i Den Lille Avis, da vi har fokus på den nære natur i vores speciale, og fordi vi ønsker at formidle om arter til et bredere publikum. Vores ønske er, at du som læser af Den Lille Avis får lyst til at gå ud og kigge på nogle arter. Nog-
le af dem er måske næsten lige udenfor din dør, mens andre er en lille gå- eller cykeltur væk.
4 uger, 4 arter I de følgende 4 uger kan du her i Den Lille Avis læse om fire forskellige arter. Vi har valgt arterne ud fra, at de skulle være lokale og forholdsvis let tilgængelige. Du kan blive klogere på den gule citronsommerfugl, det europæiske lærketræ, rørdrummen og den sjældne maj-gøgeurt. Vi håber, du har lyst til at læse med. Måske lærer du noget nyt, og forhåbentligt bliver du inspireret til en tur ud i foråret.
Fravenstre:AmalieLarsen,MariaHvejsel,HolgerLarsen,Kjartan Bue,TroelsNielsen,AnnKatrinePedersenogMalaikaStrandvig.
Fotos af Troels Nielsen
Rødel
Vores planet har ingen navlestreng
Svendborg har haft besøg af ikke mindre end en af FN´s 15 uafhængige eksperter, som evaluerer på, hvordan det går med opfyldelsen af FN´s Verdensmål, og det kræver en ekstra artikel at fortælle om nogle af de spændende højdepunkter fra foredraget her i foråret hos SEF.
Den planlagte artikel om Verdensmål 2 udskydes derfor til næste gang.
Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet, hvor hun også er leder af universitetets Sustainability Science Centre.
Men Katherine er rent faktisk også knyttet til Svendborg, da Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond er så privilegeret at have hende i bestyrelsen, og det er en af grundene til, at SEF kunne invitere lokale Rotary-klubber og VL-grupper til foredrag omkring bæredygtighed og FN´s Verdensmål med den kendte professor.
Vores største håb og den største udfordring
Katherine startede med at sige, at vi skal tage de globale udfordringer på klima- og miljøsiden alvorligt – også for vores egen skyld. Selv om planeten har trange kår nu pga vores forvaltning, så vil den sagtens kunne klare sig, hvis bare vi forsvinder. Hun fortæller os også, at det f.eks. ikke har været raketvidenskab at forudse, at havene ville kvæles i plast, og at det er så længe siden som i 1987, at man i Brundtland-rapporten beskrev, at vi ikke skal bruge så meget af jordens
ressourcer, at der ikke er til vores børn og børnebørn.
Planeten er et selvregulerende system
Det er menneskenes aktivitet på kloden, som påvirker et ellers perfekt selvregulerende system. Der er rigtigt gode beviser på, at det er menneskets påvirkning, der skubber til balancen. De socio-økonomiske trends er alle eksploderet siden 1950. Vi er i dag 7 milliarder mennesker på kloden, og vi bliver 9-10 milliarder uanset, hvad vi gør. Befolkningstallet afgøres af, hvor mange der bliver født, og hvor mange, der dør – og vi lever simpelthen længere.
Hvis vi indrømmer, at ressourcerne er begrænsede, så er spørgsmålet, hvordan vi fordeler dem, og det handler slet ikke kun om klimaproblematikken. Efterspørgslen på klodens ressourcer må ikke være større end udbuddet. Hvis vi holder os indenfor den grænse, så vil vi kunne klare os.
De to altoverskyggende problemstillinger for vores eksistens
Der er i dag stor bevågenhed omkring klimaforandringerne, men der er faktisk en om end endnu større problemstilling, og det er tabet af biodiversitet, eller rettere ”Planetary boundaries”, hvilket skal forstås som planetens grænser for menneskenes påvirkning. Vi presser de globale systemer, der er grundlag for liv, eller i hvert fald vores civilisation, på Jorden. Planetary boun-
dary opfattelsen bygger på ideen om, at Jorden er et lukket, men meget komplekst system, og at alle processer i dette system påvirker hinanden. Kloden kan godt finde tilbage til det samme klima, men er en art uddød, så er den væk for bestandigt, og ud over tabet af artsrigdom, så kan det få fatale følger for Jordens komplekse system.
Hvordan klarer Danmark sig i forhold til andre lande, når det gælder FN´s Verdensmål?
Der skal være en fin balance mellem grænsen for opfyldelsen af menneskets behov og miljømæssige mål. Som det ser ud i dag, så tænker vi for meget på målsætninger, som gavner mennesket, men hvis ikke vi begynder at tænke på klima- og miljømål, så kan vi på et tidspunkt slet ikke opfylde menneskets behov.
Ifølge Katherine Richardson, så er Danmark lige så langt fra at opfylde FN´s Verdensmål som Burkina Faso. Det er bare udfordringerne, der er forskellige. Hos os, og i de øvrige udviklede lande, er udfordringerne koncentreret omkring klimapåvirkning og tabet af biodiversitet. I udviklingslande er udfordringerne mere i forhold til fattigdom og menneskenes adgang til vand, mad og skolegang.
Vi skal ifølge professoren tænke over, hvordan vi efterspørger Jordens ressourcer som det primære. Vi skal gå fra at tænke mest miljø for pengene til at tænke mest velfærd for miljøet. Den grønne vækst skal være en bæredygtig vækst, og vi skal maksimere for minimal effekt på miljøet. FN´s Verdensmål kaldes af og til i erhvervslivet for ”fremtidens indkøbsordre”, men en ting er sikkert, og det er, at med ”Business as Usu-
al”, så kommer virksomhederne ikke til at levere på den ordre. Katherine Richardson maner til besindighed og ønsker, at vi helt enkelt giver en stemme til naturen, Vi skal hele tiden tænke på, at vi ikke kan tage noget ud af økosystemet uden, at der sker en påvirkning. Markedet tilhører dem, der udnytter ressourcerne med den mindst varige påvirkning.
Konkrete anbefalinger
Katherine Richardson mener blandt andet, at fødevareproduktionen helt skal laves om, hvis vi skal tage hensyn til økosystemet. I dag er der langt større støtte til fossile brændsler end vedvarende energi. Støtten skal flyttes fra fossile brændsler til vedvarende energi blandt andet ved at øge CO2-prisen.
Selv om Donald Trump ønsker det, vil det ikke lykkes ham at styrke kuls position, da kul i dag er dyrere end vedvarende energi.
Biomasse udskiller en masse CO2, så vi skal virkelig tro på, at oprindelseslandet kompenserer for denne udskillelse, hvilket kan være tvivlsomt.
Katherine Richardson påpeger, at det ikke batter noget, at virksomheder f.eks. klistrer et ”Verdensmål”-badge på det, de gør i forvejen. Så vil de blive overhalet af de store - eller af de små agileeller de vil helt blive omgået af fremtidens forbrugere.
Næste artikel vil omhandle Verdensmål 2 ”Stop sult”.
Dette er den fjerde artikel i rækken af artikler om FN´s Verdensmål.
Søren Bøving-Andersen, der er bestyrelsesformand for både Fonden Sydfyns Elforsyning og de underliggende virksomheder samt Sydfyns Elforsynings Almennyt-
tige Fond (SEAF), glæder sig over, at Svendborg også kan trække på en kapacitet som professor Katherine Richardson til et foredrag for byens erhvervsledere.
”Det er ikke mange forundt at sidde i bestyrelse med Katherine, men den fornøjelse har vi i SEAF, og det er en stor gevinst for både fond og ansøgere. Katherines nylige foredrag i Svendborg var også en inspiration og gav ny viden, som både direktør Anders Banke og jeg kan gøre brug af i den erhvervsdrivende fond SEFs selskaber” siger Søren Bøving.
Stina Løndahl Henriksen er indehaver af FirmaSynergi, der er en lokal rådgivningsvirksomhed, som rådgiver i forretningsudvikling med specielt fokus på samfundsansvar, bæredygtighed og FN´s Verdensmål.
Stina bruger sine kompetencer i en række bestyrelser, blandt andet i den erhvervs-
drivende fond Sydfyns Elforsyning og 5 underliggende selskaber, lige som hun bestrider en del øvrige udvalgsposter.
Stina vil igennem en række artikler i Den Lille Avis fortælle om FN´s Verdensmål, og om hvorfor og hvordan de bliver aktuelle for os alle sammen, uanset om man bor i Churchtown i staten New York eller i Kirkeby i Svendborg Kommune. Der vil blive lagt vægt på det lokale perspektiv og på, hvad du kan gøre.
Skribent: Stina Løndahl Henriksen
Ulbølle:
Hyggelig arbejdsdag på Ulbølles Aktive Mødested
Søndag d. 28. april blev der igen trukket i arbejdstøjet til den ene af de to årlige arbejdsdage på Ulbølles Aktive Mødested. Et par gode håndfulde Ulbølleboere var mødt op med hakker og trillebører, klar til at give den en ordentlig skalle i fællesskabets navn. Først skulle en hurtig generalforsamling dog klares, inden der kunne gås til biddet.
Ideen til Ulbølles Aktive Mødested opstod i foråret 2013, hvor der til torvedagen i Ulbølle (se foto) blev jongleret med drømme og idéer. Efterfølgende fulgte mange måneders arbejde, inden vi i februar 2017 kunne holde stor åbningsfest.
Drømmen var, at folk fra Ulbølle og omegn skulle have et centralt beliggende hverdagsmødested. Et område hvor der kunne leges, grines, skænkes kaffe, sanses, kravles og kysses.
Ulbølles børn og borgere skulle have et uforpligtende rum, hvor vi kunne mødes på kryds og tværs. Og det fik vi!
Siden hen har foreningen været vært ved meget velbesøgte månedlige fællesspisninger, samt f.eks. ved en fast Halloween eftermiddag med græskarudskæring og gyserløb rundt i byen.
Af skribent Jens Hell-Lindgren
Ulbølle:
Indbrud, hærværk
og røveri - igen - igen
Ulbølle petanqueklub lejer den store stålpladehal og et lokale i kælderen i det gamle Jenni Gaskomfur på Strandvejen i Vester Åby.
Vi har vores vintertræning og sammenkomster i disse lokaler, ligesom vi afholder stævner for omegnsklubberne, der ikke har mulighed for indendørs spil om vinteren.
Det er derfor med stor ærgrelse, at vi nu igen for 3. gang oplever indbrud, hærværk og tyveri. Denne gang er det gået ud over den store port i hallen, hvor samtlige ruder er smadret, endvidere vinduet ved indgangen til vores samlingslokale, grafitti på døren, smadring af 6 lysstofrør i hallen (Tænk lige et opsamlingsarbejde af glasskår), mange glas til fyrfadslys rundt i hallen og ikke
mindst er der stjålet 5 sæt petanquekugler.
Det giver en masse ekstraarbejde, og det koster penge hver gang, vi skal have lokalerne gjort klar igen. Det er utroligt, at nogen kan have glæde af at smadre tingene for en lille klub som vores.
Vi kan blive nødt til at lukke ned for vores vinteraktivet for 45 medlemmer, hvis vi ikke får stoppet de personer, der bliver ved med at ødelægge vores lokaler og stjæler vores ting.
Derfor vil vi opfordre til, at hvis nogen kender nogen, der går og laver ballade, giver politiet et praj om lokalerne på Strandvejen. (ER anmeldt til politiet)
Skribent: Hans Hansen Fotos er taget af Edvin Hansen
DANNY FOBIAN
- giver dig den bedste start på dagen ... Hver morgen!
Det får du:
✓ Ophold i dobbeltværelse/kahyt med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Mellemovernatning på udrejse inkl. halvpension
✓ 4 overnatninger i indvendig kahyt
✓ 4 x morgen- og aftenbuffet ombord på skibet
✓ 2 overnatninger på hotel Moskva med morgenbuffet
✓ 2 x middag på hotel eller restaurant i Skt. Petersborg
✓ 2 x frokost i Skt. Petersborg
✓ Turistvisum 72 timer til Rusland
✓ Alle nævnte udflugter inkl. entreer i Skt. Petersborg
✓ Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Skt. Petersborg - 27.8. – 3.9. 2019
Oplev storbyerne Stockholm, Helsinki og Tallinn undervejs De fleste ved, at Skt. Petersborg er et mekka for kunst- og kulturelskere. For alle, som værdsætter storslået skønhed, paladser, guld og kunst. Hvad de færreste er klar over er, at byen også byder på anderledes, inspirerende og mere jordnære oplevelser – som at nyde lokale specialiteter i solskin på smukke pladser, med livlige russere og levende musik. På denne tur til Rusland – uden visumansøgning – er der garanti for anderledes, autentiske oplevelser i en by, der ikke findes magen til noget andet sted i verden. Vi sejler fra Stockholm mod Skt. Petersborg og tilbage igen. Vi gør undervejs stop i de fantastiske storbyer Helsinki og Tallinn, som vi også skal opleve og udforske. På turen er der dansk rejseleder og dygtig dansktalende lokalguide. I Stockholm ser vi den gamle charmerende bydel Gamla Stan, vagtskiftet ved Stockholms Slot og Vasa museet.
I Helsinki kører vi en kort byrundtur hvor vi bl.a. ser Domkirken. Du får også lidt tid på egen hånd.
I Skt. Petersborg ser vi bl.a.
• Katarina-paladset, bedårende rokoko i blåt, hvidt og guld
• Vinterpaladsets imponerende samlinger af kunstskatte
• Peterhof, Ruslands svar på Versailles med pragtfulde springvand
• Folklore forestilling på Nikolay paladset
Emil Nutzhorn: Vi kan næsten ikke
Søndag den 28. april var der åbent hus på ”Golfens Dag” i Svendborg Golfklub. Arrangementet var en del af Dansk Golf Union’s årlige, landsdækkende kampagne, og det blev en god dag på banerne i Sørup!
Svendborg Golfklubs sekretariatschef, Emil Nutzhorn fortæller: Mere end 75 gæster kom og prøvede kræfter med køller, jern og golfbolde. Og af dem, valgte mere end halvdelen at melde sig ind i klubben, og så var der også nogle som gik hjem og overvejede et medlemskab. Så vi har svært ved at få armene ned!
Sidste år havde Svendborg Golfklub besøgsrekord på landsplan, med 147 gæster. Men med 75 gæster i år, var der flere, antalsmæssigt, der ønskede at melde sig ind i klubben, end sidste år! Vi er supertilfredse.
Prøvede alle spillets facetter Emil Nutzhorn tilføjede: Det er fantastisk, at så mange valgte at se nærmere på vores dejlige anlæg og de smukke omgivelser. Med mange frivillige hjælpere fra klubben, havde vi mulighed for at koncentrere os om smågrupper. Hermed fik gæsterne mulighed for at kunne prøve alle spillets facetter. Under kyndig vejledning, på en sjov og uhøjtidelig måde.
En trænet golfspiller Det nærmer sig nærmest
Fra venstre sekretariatschef
Emil Nutzhorn, formand Gitte
Borgermann,ogydersttilhøjre næstformand Ulla Larsen
Skribent og fotograf: Palle Christiansen
Foto: Svendborg Golfklub
Ollerup:
Jurist - nej tak, landmand - ja tak
93 årige Mogens
Viuff har aldrig fortrudt, at han valgte livet som landmand med naturen og dyrelivet som nærmeste naboer.
Barndommen i landsbyen Ødis
Mogens voksede op på en gård i den lille landsby Ødis, der ligger 13 kilometer sydvest for Kolding. Om sin barndom fortæller han: ”Jeg var den sidste i en søskendeflok på seks, min ældste storebror var 14 år ældre end mig. Faktisk blev jeg døbt samme dag, som han blev konfirmeret.
Jeg gik i den lokale folkeskole
indtil 5. klasse, hvorefter jeg kom i realskole i Vamdrup, der lå 9 kilometer fra mit hjem. Min mor syntes, jeg skulle være sagfører, for de tjente penge. Vi var jo midt i 30erne, som var økonomisk dårlige, især for landbruget. Jeg cyklede i skole hver dag, og det gav et godt helbred.”
Mistede sin far som 12årig
Mogens fortsætter: ”Min far døde, da jeg var 12 år, det var en hård tid, men min mor drev gården videre med hjælp fra en kone, som passede køerne. Hun malkede de 20 køer med hånden to gange om dagen. Jeg har selv prøvet, og jeg fik meget ondt i håndleddene. En af mine
brødre passede markerne sammen med en medhjælper og de fire heste, vi havde på gården.
Efter realeksamen hjalp jeg til på gården, og jeg blev mere og mere overbevist om, at det var landmand, jeg ville være ikke sagfører. Men at være landmand kræver jo også uddannelse. Jeg startede med fem måneder på Ryslinge Højskole, det var en vidunderlig tid.”
Landbrugselev på herregårde
Efter højskoleopholdet blev
Mogens Viuff elev på herregården Straarup ved Kolding, det var den første november 1944. ”Vi var 4 elever og fem gif-
te folk, de boede i huse, der tilhørte godset. Vi elever blev kaldt ved efternavn og skulle gå med slips, der var skam stil over hverdagen. Der var også en kusk ansat, han skulle køre ”herskabet” i stadsvognene, når de skulle ud. Der var godt nok biler på godset, men de stod stille, var ”klodset” op, under besættelsen.”
Løftede tyve 100
kilo sække i timen
”Jeg var på herregården Straarup i to år. Det andet år arbejdede jeg en del med 100 kilo tunge sække om vinteren, når vi tærskede korn på tærskeværket. Det var min opgave at tage sækkene fra, når de var fyldt
med korn, og der kom cirka 20 i timen. Først skulle de løftes op på vægten, og dernæst placeres et andet sted ved hjælp af sækkevogne. På Straarup var der 200 tønderland med korn, 20 sække pr. tøndeland, det bliver til 4000 sække i alt. Jeg tænkte ikke over, at det var tungt arbejde, sådan var det dengang. Jeg tror, at mine mange og lange cykelture gav mig kræfter til det hårde arbejde.
Pløjede mosejord fra klokken 19 til 24
De næste år fortsatte Mogens sin landbrugsuddannelse på forskellige godser og gårde blandt andet på Rosenholm Slot i Hornslet, hvor han blev underforvalter. Mogens kør-
te traktor med jernhjul, og forvalteren må have tænkt, at Mogens var gjort af noget helt særligt, for en dag bad han ham om at pløje et stykke mosejord, og det skulle ikke være i den almindelige arbejdstid, men om aftenen og om natten. Mogens fortæller: ”Jeg sagde, ja, til det ekstra job med at pløje mosen fra klokken 19 til midnat. Da jeg var færdig med natarbejdet, bad jeg forvalteren om at give mig en ekstra fridag, men, nej, det kunne der ikke være tale om. Jeg klagede til godsejeren, og der gik ikke lang tid før forvalteren måtte bide i det sure æble og give mig en fridag.”
På Korinth Landbrugsskole mødte Mogens sin Ruth
For Mogens Viuff var det vigtigt at lære mere om den teoretiske del af landbruget. I 1949 tog han på et ni måneders kursus på den velbesøgte Korinth Landbrugsskole med Thomas Rosenstand som forstander, og det var især for at lære mere om fodring og pasning af dyr. Udover det praktiske arbejde og den teoretiske undervisning, var der en helt særlig tradition på skolen, nemlig den årlige fastelavnsfest. ” På landbrugsskolen blev der holdt fastelavnsfest den 18. februar 1950, og vi skulle helst have en dame med.
MogenspåsinvejtilHadstenfraØdis(130km)
Mogensoghanselskede hesteLethogThor
En elev fra Tåsinge spurgte mig, om jeg havde en pige at tage med, det måtte jeg sige nej til. Det kunne han hjælpe mig med, for den pige, han skulle have med, ville helst have en veninde med. Sådan traf jeg min kone, Ruth, og nu har vi været sammen i
på Tåsinge 3. maj 1951
69 år, hvor heldig kan man være, det har jeg i hvert fald været.”
Efter landbrugsskolen tog
Mogens arbejde som forvalter på Lyngbygård ved Århus. Den forvalter de havde, var for nervøs til at klare opsynet med arbejdet, så
forpagteren turde ikke tage hjemmefra, så det skulle gå hurtigt med ansættelse af en ny forvalter.
”Jeg besigtigede pladsen søndag den 1. juli og skulle tiltræde den 20. juli, derfor fik jeg travlt med at komme til Tåsinge og give Ruth besked. Alt gik efter planen, men Ruth og jeg ville gerne være sammen, og vi var så heldige, at Ruths mor tilbød os at forpagte Ruths fødegård i tre år, mens hendes bror var soldat. Vi blev gift den 3. maj 1951. Der var telt på gårdspladsen og masser af bryllupsgæster.”
50 år på gården i Egense
I 1954 købte Ruth og Mogens en gård i Egense. Der var fire heste på gården, som blev byttet ud med en lille grå Ferguson. Mogens havde jo lagt mærke til, hvor meget man kunne overkomme med bare én traktor. Selvom heste altid har haft en helt særlig plads i Mogens’ liv, var det nødvendigt at følge med udviklingen.
”Vi boede i Egense i 50 år, der var selvfølgelig op- og nedture, men alt i alt en dejlig tilværelse. Vores ældste barn blev født kort tid, inden vi flyttede til Egense, her fik vi fire børn, de to sidste var tvillinger. Desværre er den ældste og yngste her ikke mere. Den næstældste, Torben, bor i Canada, Birthe i Svendborg og Annette i Rantzausminde.
Før butiksdøden og kommunesammenlægningen
Om en svunden tid fortæller Mogens:
”I Egense var der både købmand og brugsforening, der var foderstof, tømrerforretning, to smede og selvfølgelig et forsamlingshus, der blev brugt flittigt til møder og fester. Egense var dengang et selvstændigt sogn, lille, men økonomisk velstående. Skovsbo, Lehnskov og Hvidkilde hørte med til sognet, og
sidstnævnte har i tidernes morgen bygget både Egense og Øster Skerninge kirker. Der var selvfølgelig et sogneråd, inden vi kom ind under Svendborg i 1970. Det betød, at vi kom til at betale 9% i skat, vi var vant til 4%. Jeg var i i sognerådet i 2 perioder og 23 år i menighedsrådet. Dengang havde vi en del hjælp på gården. I 1960erne havde vi hver sommer en elev fra Ollerup Gymnastikhøjskole. De ville gerne blive i nærheden af skolen, hvor de deltog i gymnastik om aftenen. Det var gode folk, der ville bruge musklerne. Vi havde køer på gården, og vores mælk blev leveret til Kirkeby Mejeri, som leverede fetaost til Iran og derfor kunne betale mere for mælken end andre mejerier.”
Otium i Ollerup I juli 2004 flyttede Mogens
og Ruth til Højskolevej i Ollerup, hvor de boede i 12 år. Det var en dejlig tid med gode venskaber til de øvrige beboere på vejen. I de sidste tre år har Ruth og Mogens boet i en ældrebolig på Ollerup Plejecenter. Et dejligt sted, hvor den gode middagsmad bliver bragt til lejligheden og sat på bordet hver eneste dag, de øvrige måltider klarer de selv. Slutteligt siger Mogens: ”Vi er to her i boligerne, Gurli og jeg, som ser de kartofler efter for ”prikker”, som køkkenet bruger, det går der cirka en time med, det er rart at kunne hjælpe lidt til. Det er også dejligt, at de mange frivillige laver gode arrangementer og bager kager til kaffen, det giver hygge og samvær.”
Skribenter:
Karen Rasmussen og
Birthe Fahnøe Lund
SommerholdetpåKorinthLandbrugsskole1950
Bryllup
Mogenspåtraktorenmedjernhjul1947
ArbejdeimarkenpåMogens’fødegård
- meget tættere på vores lokalområde!
- meget tættere på vores lokalområde!
Din ven er en, der ved alt om dig og alligevel holder af dig. - Elbert Hubbard
Dette pletskud kan blive dit i næste uge
Kontakt os på Tlf. 40 89 55 11
Golf til diabetikere og deres pårørende i Svendborg Golf Klub
For mere information: svendborggolfklub.dk/ facebook.com/Svendborggolf/ Tlf.: 62 22 40 77 / info@svendborg-golf.dk
Her kan din annonce med dine pletskuds tilbud være i næste uge Kontakt os
Generalforsamling
Tirsdag d. 21. maj kl. 19.00
i det store mødelokale over centeret.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
4. Orientering om budget
5. Behandling af forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, 2 revisorer samt revisorsuppleant
7. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal fremsendes pr mail b.serup@ollerupmail.dk
Senest 8 dage før (14 maj)
Barnedåb · Kon rmation Bryllup · Fødselsdag Jubilæum mm.
Læs lokal info på www.denlilleavis.dk
Den Rullende Fodpleje
Jeg ordner dine fødder hjemme hos dig - så ring 5091 2694 v. fodplejer Jette Weber
Med ”visionsaftenen” i sognehuset, onsdag den 20. marts, fik alle mulighed for at bidrage med gode forslag og ideer og d e l t a g e i f æ l l e s d e b a t o m visionerne om det fremtidige kirkeliv her i vores tre sogne. Det blev en både hyggelig, s p æ n d e n d e o g u d b y t t e r i g aften med et helt festfyrværkeri af ideer og visioner, som temamæssigt kom til at spænde vidt – lige fra åbning af den g a m l e k v i n d e d ø r o g b e d r e adgangsveje til mange forsk e l l i g e f o r s l a g o m s t e d e r, former og indhold for gudstjenester, koncerter og arrangementer
Inden mødet kunne man sende mig en mail eller ringe til mig med forslag til nye gudstjenesteformer, nye aktiviteter eller andet, og her modtog jeg e n d e l s p æ n d e n d e b i d r a g
Disse blev alle præsenteret til visionsaftenen Her ud over fremkom der mange spændende overvejelser og visioner under kaffen, hvor ordet var frit. Herefter blev alle deltagere fordelt i otte grupper, som hver udarbejdede en prioriteret liste over 4-5 for dem særlig vigtige visioner, ønsker, forslag eller ændringer til vores fremtidige gudstjenester, aktiviteter, kirkeliv m.v Her er en forkortet oversigt over alle visionerne:
Gudstjenester: Stille-, fyraft
doms-, skrift-, frilufts-, aften-
med dåb, flere kendte salmer til gudstjenester, lavere salmetoneleje, stående afsyngning af salmer nytårsgudstjeneste kl 24 00, ”børnekirke” med s a n g , m u s i k o g l e g , g u d st j e n e s t e r f o r n y b e g y n d e r e / g e n b e g y n d e r e , s ø n d a g sgudstjenesten kl. 13.00.
Koncerter: Koncerter i det fri, koncerter for unge, koncerter m e d k e n d t e / p o p u l æ r e s a ngere og musikere.
Aktiviteter: Filmaftener o a a r r a n g e m e n t e r f o r u n g e , kunstudstillinger med lokale k u n s t n e r e s v æ r k e r, b i b e lkreds, studiekreds, givende foredrag - gerne med kendte personer, sogne- og kirkevandringer, aktiviteter i det fri, historiske fortællinger i kirkerne. F y s i s k e f o r n y e l s e r : G o d e transport- og adgangsforhold for alle, lokal kunst på kirkegårdene, farve- og interiørmæssig enkelthed og renhed i kirkerummene, åbning af kvin-
dedør, lysglober i kirkerne, nye altertavler i Vester Skerninge og Ulbølle Kirker, søge fondsmidler for at bevare kapellet på Vester Skerninge kirkegård.
Som aftenens sidste programp u n k t , b l e v d e r n e d s a t e t visionsudvalg, som vil arbejde v i d e r e m e d d e i n d k o m n e visionsforslag. Ud over sognepræsten består udvalget af b å d e m e n i g h e d s r å d s m e dlemmer, en ansat ved kirkerne samt tre ”menige” indbyggere fra sognene. Arbejdet i udvalget vil bestå i at indstille til menighedsrådet, hvilke af de indkomne visionsforslag, der til visio
behov for, og hvilke af samtlige visionsforslag der vil kunne realiseres inden for en acceptabel tidsramme. I dette arbejde skal der naturligvis tages hensyn til sognenes økonomi, og at der ikke opstår en urimel i g
såvel kirkernes ansatte som menighedsrådet. Dog må vi ikke glemme, at der i vore tre sogne er rigtig mange, som gerne yder en frivillig indsats, og det er virkelig prisværdigt. A l e n e d e t v i l k u n n e g ø r e mange nye spændende ideer o g v i s i o n e r t i l v i r k e l i g h e d Hold øje med kirkernes hjemmeside og facebookside, hvor du løbende vil kunne læse med omkring visionsudvalgets arbejde. Allerede nu kan du l æ s e e l l e r d o w n l o a d e e n større artikel, hvor de mange indkomne visionsforslag bliver gennemgået og beskrevet i detaljer
Niels Overgaard
1/5 14.30 SOGNEHUSET Sogneeftermiddag
5/5 10.30 Ulbølle Højmesse
8/5 17.00 Vester Skerninge GUD & pasta
Tag dit elskede krammedyr med til bamsegudstjeneste!
Alle inkl bamser og krammedyr er velkommen til Gud & pasta den 8. maj kl. 17.00 i Vester Skerninge. Før vi nyder aftensmaden (spaghetti med kødsovs) sammen i sognehuset vil der være en kort og hyggelig gudstjeneste i kirken. Temaet vil være vores bamser og krammedyr, som i hvert fald i b e g y n d e l s e n a f v o r e s l i v betyder meget for os. Der er ikke grænser for, hvad de kan lægge ører til - og de kan hjælpe til med at holde de d å r l i g e d
GUD & pasta samler vi alle k
dem.
Tilmelding til spisning sker til Anne Clausen tlf. 60255438
inden fredag d. 3. maj kl.16
Pris: 50 kr børn 0-11 år 25 kr Drikkevarer kan købes Bamsegudstjeneste for hele familien
FILIPPAKORET
Lille forårskoncert i Hundstrup kirke torsdag 9. maj kl. 19.00
Vi er en broget flok sangglade kvinder. Vi vil synge sange med forår og kærlighed som tema. En hjertevarm og uhøjtidelig oplevelse
9/5 19.00 Hundstrup FILIPPAKORET koncert
12/5 10.00 Ulbølle Konfirmation
17/5 10.00 Hundstrup Konfirmation
19/5 9.00 Vester Skerninge Konfirmation 11.00 Vester Skerninge Konfirmation
23/5 19.00 SOGNEHUSET Menighedsrådsmøde
26/5 11.30 Hundstrup Torben Poulsen
30/5 10.30 Vester Skerninge Kristi himmelfarts dag Højmesse
2/6 10.30 Hundstrup Højmesse
Se, hvem der skal konfirmeres på : vesterskerningekirke.dk
SOGNEEFTERMIDDAG
1. maj holder vi sogneeftermiddag. Lisbeth Svensmark Hulgaard kommer og fortæller om Christen Kold og hans
den til begrebet "De Grundtvig-Koldske skoler" Glæd jer til at
Mads Hansensvej 10 B. 5762 V. Skerninge
Lukket fredag