
1 minute read
i Stenstruphallen
F-16-pigerne fra Stenstrup-Kirkeby er efterhånden blevet så anerkendte, at de har fået et finalestævne på hjemmebane ved DBU´s fynsmesterskab.
Der var fuld gang i den lokale idrætshal, da Dansk Boldspils Union afholdte 1. del af slutspillet om at bliver fynsmester i indefodbold for U15-piger. Der blev heppet og råbt – kæmpet, grædt og jublet i mange timer denne weekend i januar. Engagementet er meget højt, ambitionerne ligeså, så det var meget underholdende at se pigerne dyste mod hinanden.
Stenstrup og Kirkeby idrætsforeningers fælles projekt fra 2016, kaldet F16-pigerne, gav den gas på alle de 3 hold de stillede med. Modstanderne kom fra Stige, Dalum, Holluf Pile, Bogense, Fjordager og Ejby, som hver stillede med 1-4 hold – i alt 18 hold deltog.
Der spilles to finalestævner med alle hold og til sidst afgøres fynsmesterskabet mellem top-3-holdene fra begge finalestævner.

Træner Steffen ”post” Rasmussen fortæller, at F16-pigerne havde valgt at stille med 3 lige gode hold, og at 2 af holdene stadig spillede med om at komme i top 3.


F-16 pigerne trækker i øvrigt spillere til klubben fra hele det sydfynske område incl. 3 piger fra Langeland. Tak for underholdningen og fortsat held og lykke i turneringen.