
3 minute read
Her er modtagerne af årets idræts-, kultur-, og spejderpriser
Over 400 deltagere var fredag d. 20. januar samlet til PRISFESTEN 2022 for at hylde nominerede og prismodtagere af årets ni priser.
En regn af guldkonfetti. Intet mindre kunne gøre det, da Svendborg Kommunes ni idræts-, kultur-, og spejderpriser blev uddelt ved et brag af en fest i ”Koncerten” på Ollerup Efterskole. I den fyldte sal sad borgere side om side med politikere, foreninger og kulturaktører, som alle var mødt talstærkt op for sammen at hylde kommunens spirende talenter, ildsjæle, ekstraordinære indsatser og stærke samarbejder.
Prisvinderne blev afsløret én efter én under det to timer lange show, hvor bl.a. Ollerup Efterskoles Fælleskor, Tom Bjerg Band, Kasper Raunholst, Det Fynske Slagtøjsakademi og husorkesteret Svend Band stod for underholdningen. Til at uddele priserne var indbudt samarbejdspartnere og politikere, som på hver deres måde fik udløst spændingen og overrakt priserne til de glade prismodtagere.
Mere end bare en prisfest Til at styre slagets gang var to meget oplagte værter, parret Christine Astid og Mikkel Schrøder fra Svendborg Sommerrevy Rottefælden. Deres opgave var blandt andet at begrunde overfor de 27 nominerede, hvorfor de var indstillet til de fornemme priser. Prisfesten handler ikke om at udpege vindere eller tabere, men det handler om at blive anerkendt, mener formand for Kultur- og fritidsudvalget, Hanne Ringgaard Møller, som blandt andet havde fornøjelsen af at uddele Årets Kulturpris:
- Prisfesten er en hyldest til fællesskabet og alle de frivillige, der hver dag året rundt er med til at skabe spændende aktiviteter, udviklende fællesskaber og unikke oplevelser for borgere. De mange ildsjæles engagement, kreativitet og energi er afgørende for Svendborg kommunes sprudlende idræts-, kultur- og spejderliv, derfor er der blevet lagt mange kræfter i at gøre denne aften unik – som tak for indsatsen, siger Hanne Ringgaard Møller.
Prismodtagerne - PRISFESTEN 2022
ÅRETS KULTURFÆLLESSKAB: Krydstoldjagten VIKINGs Bådelaug
ÅRETS KULTURPRIS: Fin Thygesen, Kulturadministrator
ÅRETS KULTURTALENT: Victor Jonas Mølle, Skateboarding
ÅRETS IDRÆTSLEDER: Thomas Skovgaard Pedersen, Skårup Idrætsforening
ÅRETS IDRÆTSFORENING: GOG Håndbold
ÅRETS IDRÆTSTALENT: Oskar Juhl Hansen, Thurø Sejlklub
ÅRETS LEDER – BUS SPEJDERNES SAMRÅD: Bjørn Bøtker, Niels Juel Søgruppe
ÅRETS KNOKLER – BUS SPEJDERNES SAMRÅD: Bagmandsgruppen - KFUM Spejderne
ÅRETS FOLKEOPLYSENDE FRIVILLIGPRIS – FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET: Det Grå Guld - Thurø Boldklub
Fakta:
PRISFESTEN 2022 blev afholdt fredag den 20. januar kl. 19.00 til 21.30 i ”Koncerten”, Ollerup Efterskole.
Fagjuryen 2022 bestod af repræsentanter fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS), Spejdernes Samråd (BUS), Folkeoplysningsudvalget, Svendborg Musikskole, Svendborg Bibliotek, Svendborg Ungdomsskole, Ungepanelet, BaggårdTeatret, Svendborg Museum, BU Teatret og Kultur- og Fritidsudvalget.
Årets Idrætstalent og Årets Kulturtalent modtog hver et rejselegat på 3000 kroner, som støtte til deres fortsatte udvikling. De resterende prisvindere modtog en bronzeskulptur lavet af den lokale skulptør Sven Peder Hansen fra Skulpturium.
Egebjerg
Foredrag
Mandag, den 20. februar kl. 14.30 i Ollerup Menighedshus, Svendborgvej 102, Ollerup. Kom og bliv klogere på den offentlige transport i dit/jeres nærområde. Foredraget vil omhandle typer af ruter, billetter og billetprodukter, rejsekort og flextrafik.
Efter foredraget tilbydes hjælp til oprettelse af rejsekort. Medbring da MitID og betalingskort eller kørekort/pas.
Arrangementet er gratis, og Ældre Sagen er vært ved en kop kaffe.
Tilmelding senest 19.2. til Ingeborg Alslev, tlf. 30 27 12 83, eller Karen Strandhave, tlf. 29 47 96 10.
Læs mere på www.aeldresagen.dk/egebjerg
Egebjerg
Velkommen til SØNDAGSCAFÉ
den 5. marts kl. 12.30 i Ollerup Menighedshus, Svendborgvej 102, Ollerup Der vil være fællesspisning, kaffe, sang og underholdning. Pris 100 kr. alt inklusive. Bindende tilmelding til: Ingeborg Alslev, tlf. 30 27 12 83 eller Karen Strandhave, tlf. 29 47 96 10 senest den 26. februar. Samkørsel kan arrangeres.
Læs mere på www.aeldresagen.dk/egebjerg
Egebjerg
Rsm De
afholdes 14. marts kl. 19.00 i Kirkeby Menighedshus, Åparken, Kirkeby Dagsorden ifølge vedtægterne. Husk medlemskort.
Efter årsmødet kaffe og underholdning. Kl. 18.00: Spisning. Tilmelding til spisning til Ingeborg Alslev, tlf. 30 27 12 83, eller Karen Strandhave, tlf. 29 47 96 10, senest 7. marts.
Læs mere på www.aeldresagen.dk/egebjerg
Egebjerg Lokalhistoriske Forening og Arkiv Frantz Krûger og hans
Det begyndte alt sammen i starten af 1900-tallet med en almindelig trædecykel, i noget der kunne sammenlignes med en stor vaskebalje. Dødsdromen var lavet af træ. Senere blev en dødsdrom en vandtårns-lignende rund cylinder på høje stolper. På et marked i Skive i 1905 løb en mand i grøntrikot med en masse medaljer på brystet hen over markedspladsen med en trædecykel. Han havde et flot opsat cykelstyr skæg. Hans navn var Jacob Waldorff og han var kendt som kunstrytter over hele Danmark. Han havde det lidet flatterende øgenavn ’vaskebaljerytteren’.
Inden folk gik op i dødsdromen, stod Jacob Waldorff med sin cykel i strakte arme og fortalte om sine mange verdensrekorder, livsfarlig fald og enestående præstationer. Han har også optrådt på Vorbasse i omkring år 1900.
Broderen, Christian Waldorff, optrådte også på Vorbasse Marked og var en såkaldt rekommandør, manden der