
2 minute read
Stenstrup Dilettanterne på vej med
Flot Forestilling
Efter to år med corona, er Stenstrupdilettanterne i fuld gang med at øve replikkerne og samspillet til stykket Den Lille Model Dilettant siden 1988.
Stenstrups ”Grand Old Lady,” Kirsten Rasmussen, har været med fra begyndelsen. Hun fortæller at man dengang var ”underlagt” Stenstrup Gymnastik Forening. Det blev så senere ændret, så Stenstrup Dilettanterne blev en selvstændig forening, vidst i forbindelse med, at gymnastikforeningen blev sammenlagt med boldklubben i 2008 til det vi kender i dag som Stenstrup Idrætsforening. Og Kirsten har altså haft roller i alle de år man har spillet!
Mange stjerner
Af gode grunde kan jeg ikke berette ret meget om handlingen i dette års forestilling, andet end at det handler om ”Forudindtagethed,” og hvad det kan bringe med sig. Så lad mig præsentere nogle af skuespillerne…
Kamilla Due Abrahamsen har rødder i Stenstrup, dvs. hendes mor har… Kamilla blev nemlig født i Esbjerg og flyttede som 6-årig til Svendborg med sin mor, da forældrene blev skilt. Kamilla har altid haft en skuespiller i maven og har bl.a. gået til teater ved B&U-Svendborg (børne- og ungeteatret). Kamillas mor vidste godt, at der var noget der hed Stenstrup Dilettanterne, så da Kamilla er 14 år får hendes mor den idé, at Kamilla måske kan være med til at spille dilettant i Stenstrup.
Så da den 14 årige rødhårede Kamilla henvender sig den daværende instruktør, Anni Østbjerg om det kan lade sig gøre, så er der bare lige det problem, at der ikke er flere roller. Jeg gætter på at Kamilla har været ret appellerende, for det ender med, at instruktøren skriver en ekstra rolle ind i stykket, så den 14-årige Kamilla kan være med.
Kamilla fortæller, at hun elsker at spille teater – ”lige så stille og rolig som jeg er uden for scenen, lige så vild kan jeg være på scenen,” fortsætter hun. Lige præcis dette, kan man opleve i dette års dilettantstykke, tør jeg godt at røbe.
Kamilla fortæller også om Stenstrup Dilettanterne, at de hvert år starter op sidst i oktober, hvor de fordeler roller og planlægger i øvrigt. Herefter øver de sig over efteråret og vinteren indtil premieren omkring 1. marts året efter.
Om den nuværende instruk- tør, Allan Jensen, kan jeg fortælle, at han har været med til dilettant først 6 år i Frøup, derefter 10 år i Strib og i år er han med i Stenstrup Dilettanterne for 7. gang – vidst de sidste 5 år som instruktør.
Michael Drejfeldt Thomsen, der til dagligt arbejder i Kirkeby Børnehus, spiller med for første gang i Stenstrup Dilettanterne. Michael har dog tidligere været med til at spille dilettant i Kirkeby, hvorfra han kender en anden af skuespillerne, nemlig Stig Frederiksen – og det var Stig der fik Michael med til Stenstrup efter at der ikke længere spilles dilettant i Kirkeby.
Det bringer mig videre til netop Stig Frederiksen, der ligesom Kamilla Due Abrahamsen har haft sin dilettant-debut som 14-årig. Stig spiller årets hovedrolle og har hele 155 replikker som han snart skal kunne udenad. Stig er desuden (aner-) kendt for sit store mangeårige engagement i Kirkebyrevyen som løber af stablen hver sommer. Endelig er Stig formand for bestyrelsen for Stenstrup Dilettanterne.
Mange involverede
I alt er der 10 skuespillere ved dette års dilettant. Derudover instruktør, sufflør, scenebygger, lysmand, stylist og to, der står for kostumerne. Hvad der er lige så vigtigt, så er 7-8 frivillige kvinder involveret i køkkenet m.m. Og for at det ikke skal være løgn, så er der 46 sponsorer, der, så vidt jeg har forstået, har sponsoreret gaver til amerikansk lotteri i forbindelse med forestillingerne.
5 Forestillinger i Stenstrup Forsamlingshus. Lørdag den 25/2 kl. 15.00 –Forpremiere med kaffe/the/ lagkage
Søndag den 26/2 kl. 15.00 –
Premiere med kaffe/the/lagkage (og amerikansk lotteri)
Torsdag den 2/3 kl. 19.30 –Aftenforestilling med kaffe/ the/lagkage
Lørdag den 4/3 kl. 13.00 –Eftermiddagsforestilling med kaffe/the/lagkage (og amerikansk lotteri)
Lørdag den 4/3 kl. 18.00 – Festforestilling med 4x smørrebrød (skal reserveres)
Billetter købes for 80 kr. ved indgangen (børn ½ pris), undtagen festforestilling (kr. 225,- og skal forudbestilles hos Kirsten Rasmussen på telefon 51 29 74 08).