Nr. 1 - Marts 2024 - 21. årgang
20 år med Danske Sømandsog Udlandskirker
Tronskiftet i januar blev markeret stort med fællesskab og fest i de danske kirker i udlandet.
Det er tradition, at monarkens officielle billede hænger i kirkerne på en fremtrædende plads, og det smukke billede af H.M. Dronning Margrete vil nu blive erstattet eller få følgeskab af det nye kongepar. Det understreger både, at de danske i udlandet har varme følelser for Danmark, men også at de altid har oplevet stor interesse og opbakning fra det danske kongehus, både ved hyppige besøg og ved H.M. Dronningens mangeårige protektion af Danske Sømands-og
NYT udgives i marts, juni og november 2024 af:
Danske Sømandsog Udlandskirker
Oplag | 7.200 eksemplarer ISSN 1603-6689
Danske Sømandsog Udlandskirker
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828
E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk
Redaktion
Udlandskirker. Det er et anker, vi alle er dybt taknemmelige for.
2024 bliver året, hvor vi kan fejre 20 år med Danske Sømands-og Udlandskirker, der blev dannet i 2004 ved sammenslutning af to organisationer med hver deres lange historie og klare identitet. Ældst var Sømandskirken med en historie helt tilbage fra 1867, mens Dansk Kirke i Udlandet, som støtteforening til udsendelse af danske præster til danskere og dansksindede i udlandet, opstod i 1919.
Udviklingen i søfarten med færre danske søfolk på langfart og med menigheder, der opstod omkring sømandskirkerne, har betydet, at de to forskellige slags kirker gradvis er smeltet sammen, selvom udgangspunktet var forskelligt: Sømandskirkerne opstod og blev nedlagt igen, efter hvor skibene sejlede. De Danske Kirker i Udlandet skabtes dér, hvor danskere og dansksindede var mange, og hvor de formede en menighed med stort frivilligt engagement. Så det er helt naturligt, at
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør Tlf | +45 7026 1828
E-mail | nyt@dsuk.dk
Layout Pernille Picherit www.pernillepicherit.fr
Tryk
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
Annoncer Eva Brøsted | eb@dsuk.dk
Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard
de to typer kirker, trods det forskellige udgangspunkt – Sømandskirken centralt styret fra Danmark, og de andre kirker lokalt forankret - i dag er smeltet sammen.
Jubilæet vil blive fejret behørigt bl.a. ved en rejse (invitation på s. 14) og ved igangsætning af projekter med fokus på dansk kultur. Kirkerne er både samlingspunkt omkring billedkunst, arkitektur, litteratur og musik og udstillingsvindue for dansk kunst og kultur. Den 20-årige er særdeles levedygtig og i stadig udvikling.
Kirkerne ude er rammen for forkyndelsen, for fællesskaber og for varetagelse af sociale opgaver i samspil med de danske myndigheder. Over årene er samarbejdet med udenrigstjenesten blevet mere formaliseret i en erkendelse af, at kirkerne kan bidrage med hjælp og støtte, som en moderne udenrigstjeneste ikke er gearet til. Senest er der kommet stærkere fokus på præsternes rolle i beredskab ved ulykker og naturkatastrofer. Et eksempel på, at de danske kirker i udlandet både er tradition og fornyelse.
Forsidefoto
Paris i kriseberedskab
Foto l Frederik Dalum
lnformation
Danske Bank
Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MobilePay 11980
Næste NYT
Fortællinger relateret til DSUK kan sendes til redaktør Anne Meldgaard på nyt@dsuk.dk.
Deadline FORÅR: 10. april Udgivelse 3.-7. juni
Deadline EFTERÅR: 1. oktober Udgivelse 18.-22. november
INDHOLD
DANSK KVINDE FÆNGSLET I HONG KONG 6-7
Maria blev offer for kriminelle, da hun uvidende smuglede stoffer ind i Hong Kong. Sømandspræst Rebecca Holm og sømandskirken hjalp hende igennem fængsling og efterspil.
ER DU INTERESSERET I DANSK KUNST? 14-15
Rejs med og mød kunstmaler Jesper Christiansen i Paris, hvor han fortæller om sit værk: ”Skyggeflor –Getsemane Have”, som udgør altertavlen i Frederikskirken. Turen går også til vores kirke i Bruxelles, som billedkunstner Peter Brandes har udsmykket.
INVITATION TIL LANDS- OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE 30. AUGUST 17
Vi fejrer 20-året for sammenlægningen af Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne bl.a. med en festmiddag. Mød de mennesker, der til daglig arbejder for en folkekirkelig tilstedeværelse i udlandet, og hør foredraget med globetrotteren Thor, som har besøgt alle verdens lande.
TRONSKIFTET BLEV
FEJRET I UDLANDET 28-29
Se de glade fejringer i sømands- og udlandskirkerne, hvor kongehuset har enormt stor betydning. Margrethekirken, Frederikskirken, Christianskirken og Benediktekirken og alle de andre har festligholdt den afgående dronning såvel som den tiltrædende konge.
Små og store katastrofer
Af Selma Ravn, udlandsprovst. Foto: Sille Arendt
Min tid som præst i Paris var fuld af små og store katastrofer. Derfor ved jeg helt ind i knoglerne, hvad det betyder, at der er danske kirker og danske præster i verden. Heldigvis bruger præsterne langt det meste af deres tid på skønt almindeligt præstearbejde, de prædiker, døber, konfirmerer, gifter og begraver, de sørger for sjælene, bærer med på kulturen og traditionerne, de skaber rum for fællesskaberne. Det er godt og nødvendigt.
Og så indimellem vælter hverdagen, der bliver kaldt fra et udsat og smertefuldt sted, og der er behov for det særlige, præsten kan: den svære samtale, den rolige hånd, det uundværlige følgeskab.
Jeg har været der, i terroren, i flystyrtet, i det voldsomme dødsfald, i den uhyggelige sygdom, i gadeuroen, i fængslet. Og nu, hvor jeg sidder hjemme på Frederiksberg og sender præsterne ud, er jeg både stolt og opløftet over, at vores kirker er befolkede med dygtige engagerede medarbejdere, der vedkender sig og forstår, at de er del af det beredskab, der træder til ved små og store katastrofer.
Danskerne derude ved det, ambassaderne ved det, søfarten ved det, familierne hjemme i Danmark ved det. Og de skønner på det, for det er ikke ligegyldigt, om man bliver grebet, når fundamentet ryster, og det kan have stor betydning, hvem det er, der griber én. Præsten taler sproget og har det sprog, der skal til, og
sammen med menighederne er de de hænder, der holder én fast, så man ikke glider ud af sammenhængen.
Der er mange gode grunde til at have danske kirker udenfor fædrelandets grænser, og det svar, der gives på det udsatte og smertefulde kald, er en af de bedste grunde. I kirken rummes det hele liv, det frydefulde, det overrumplende, det ødelæggende. Det er et privilegie,
som vi skal sætte pris på og leve op til. Vi er taknemmelige for enhver hjælp til at nå i mål med den uundværlige opgave. Og kald endelig løs, vi er klar.
Forsidefoto: Billedet er taget udenfor Frederikskirken i Paris efter en ”gule veste” demonstration.
Bjørnejagt og bønnemagt
Af Carl Bjarkam, sømandspræst i Singapore. Foto: Kåre Gade
Præsten var taget på bjørnejagt. Han vandrede rundt i skoven, men der var ingen bjørn at se. Til sidst blev han træt, lagde geværet fra sig og tog et hvil under trækronens skygge. Alt var idyl. Fuglekvidder over bækkens rislen. En sval brise og insekters lystige summen. Men pludselig raslede det voldsomt i en busk nærved. Præsten åbnede øjnene og så til sin skræk en stor bjørn komme farende ud af krattet med kurs mod ham. Geværet lå for langt væk. Præsten lagde sig på knæ, foldede hænderne og bad indtrængende til Gud om at frelse ham og gøre bjørnen til en god kristen.
Med et stoppede bjørnen. Den rejste sig på sine bagben, løftede forpoterne mod himlen, kiggede op og sagde: “Kære Gud, tak for det måltid, du er ved at give mig!”
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Det er ikke altid, vi får det, vi beder om. Vi finder ikke altid, det vi søger efter, og vi ved heller ikke altid, hvad der lukkes op for. Det måtte præsten også sande. Han havde dog nok håbet på et andet udfald end at ende som middagsmad for en sulten om end nyomvendt kristen bjørn.
Det ville ellers være fantastisk, hvis vi kunne folde hænderne, og så blev alle vores ønsker serveret på et sølvfad. Men sådan er det ikke. Herrens veje er uransagelige, og Guds vilje er for os et mysterium. Dog må vi tro på, at der et eller andet sted er en mening i selv det for os mest meningsløse. Måske indser vi det ikke i øjeblikket. Måske først senere. Måske først efter det endegyldige tæppefald.
Mysteriet indkapsles også i Fader Vor: Ske din vilje! De tre små ord, der udtrykker en erkendelse af, at når vi først lægger vores liv i Guds hænder og tror på, at Han fører os sikkert i havn, så sættes vi fri til at leve ubekymret.
Det er bare ikke nemt. Hvis du nogensinde har stået på en 10 meters vippe og kigget ned, så ved du også, at det kræver en gevaldig selvovervindelse at tage skridtet ud i det fri. På samme måde kræver det også selvovervindelse at lægge sit liv i Guds hænder. Du må slippe jordforbindelsen. Du må give slip på alt det, der holder dig fast, og lade dig falde ud i det fri i troen på, at du ikke kun ender i Guds hænder, men at du er i Guds hænder. Både når det går ned – og når det går op – i livet som i døden.
I Singapore og mange andre steder i verden er der ikke den samme bornerthed overfor kristendom, som vi ofte finder det i Danmark. Her har stormagasiner ved juletid ingen problemer med at lave store skilte med bibelcitater, så du mindes om, at din julegave ene og alene skyldes barnet i krybben. Juledekorationer med kristne motiver stilles frem i lyset, så du bogstavelig talt kan snuble over dem. Her er der ikke et misforstået hensyn til andre religioner. Her kipper man gerne med sit eget religiøse flag, og ingen har noget imod at bede offentligt. Gud er til stede i det daglige sprog og som sådan i dagligdagen. Tilgangen og respekten for religion og tro er væsentligt anderledes herude, end hvad vi generelt oplever i Danmark.
Jeg er ret overbevist om, at denne respekt blandt religionerne i Singapore udspringer af, at de selv har en tro. 80 % betegner sig som religiøse (2020). Flertallet er buddhister. En femtedel af befolkningen er kristne, og når de går i kirke, er der ofte rift om pladserne.
Min pointe er, at hvis du selv tror, hvis du selv føler, at dit liv er i Guds hænder, så kan du også bedre forholde hold dig til andres tro og dermed få et multietnisk og religiøst land til at hænge sammen.
Jeg vil opfordre til at lade bønnen være en del af dit liv. Vær ikke bornert, men bed hvor som helst, når som helst, om hvad som helst, i tillid til at Gud hører dig. Både bøn om frelse fra sultne bjørne og for maden på dit bord.
Amen
Maria blev fængslet i lufthavnen
Af Rebecca Holm, sømandspræst i Hong Kong. Foto: Sømandskirken
Jeg havde været på skibsbesøg, og klokken var blevet mange. Da jeg kom hjem og åbnede mine beskeder, havde jeg modtaget en artikel: Dansk kvinde fængslet i Hong Kong. Spørgsmålene vældede frem i mig: Hvem var hun? Hvor var hun? Kunne jeg besøge hende? Hvad var der sket?
De fleste ferierejser ender heldigvis uden problemer, men det gjorde det ikke for Maria, da hun skulle på ferie i Hong Kong sidste år. Hun rejste med fly til Hong Kong og nåede ikke engang ud af lufthavnen, før politiet havde givet hende håndjern på. Maria var blevet lokket i en fælde af en, hun skulle mødes med, for i hendes helt nye håndtaske, som hun havde fået i gave og glad havde taget med på ferien, var der syet en hemmelig lomme, hvor der lå ulovlige stoffer.
Tilfældigvis havde jeg, to uger forinden, mødt en katolsk præst ved navn Father John Wotherspoon. Father John har arbejdet i Hong Kong i over 30 år og laver en masse socialt arbejde blandt byens fattigste. Og så er han også fængselspræst! Jeg ringede derfor til Father John og bad om råd, hvilket har resulteret i et fortsat tæt samarbejde og venskab.
FORSTOD IKKE, HVAD DER VAR SKET
Maria sad i fængsel, og jeg fik lov at besøge hende. Fængslet lå langt væk, og besøg krævede tålmodighed. Da jeg ankom, var der ventetid, formularer der skulle udfyldes, kø, sikkerhedstjek, scan af tasker osv. Herefter var besøgstiden på kun 15 minutter og foregik gennem en glasrude. Vi kunne tale gennem en
gammel stationær telefon i et rum, hvor alle andre besøgende også talte med indsatte. Det var svært at høre, hvad Maria sagde.
Maria havde det selvfølgelig ikke godt. Hun var alene og forstod ikke, hvad der var sket. Hun havde smerter, forstod ikke fængselsbetjentene, da de talte kantonesisk til hende. Ovenikøbet var hun blevet fængslet på sin fødselsdag. På vej hjem tænkte jeg på min egen ferie nogle år tilbage, hvor min kollega i Bangkok havde fortalt mig om det arbejde, hun gjorde for nødstedte danskere i Thailand. Nu havde jeg selv en beredskabsopgave med en fængslet dansker. Jeg besøgte Maria flere gange i fængslet og skrev breve med hende.
Den danske ambassade i Beijing og generalkonsulatet i Guangzhou yder og har ydet konsulær bistand til Maria under hele forløbet.
Efter nogle måneder lykkedes det Father John at få Maria ud af fængslet, mod at han kautionerede for hende. Father John og jeg ventede på Maria foran højesteret, da hendes ansøgning om kaution var blevet godkendt. Bag en stor tung dør, der var omgivet af overvågningskameraer og adgang forbudt-skilte, tog vi imod hende.
Maria mødte os med det største smil, og vi fik et stort og hjerteligt kram. På vej mod Marias nye midlertidige hjem, et af Father Johns herberger for kvinder i samme situation, spurgte jeg, om hun kunne lave mad. Maria svarede tøvende ”Ja, men altså kun dansk mad”.
KÆMPE RESSOURCE I KIRKEN
I dag er Maria en helt uundværlig hjælp i vores danske kirke. Hun laver mad til vores arrangementer, og det er de gode traditionelle danske retter – som det skal være i en dansk sømandskirke. Juleaften lavede hun andesteg, flæskesteg, brunede kartofler, rødkål, brun sovs og meget mere til alle, der holdt juleaften i sømandskirken. Til julebasaren bagte hun over 300 æbleskiver og sørgede for, at alle fik sprødt flæskesvær i deres flæskestegssandwich.
Maria har i dag en kæmpe funktion i kirken, har fået mange venner og giver også danskundervisning til en fra menigheden. Jeg ved slet ikke, hvad vi skal gøre uden hende, for hun er her kun på lånt tid.
Når hendes sag engang bliver afgjort, håber vi, at hun kan rejse hjem. Det kan tage op til to år, måske kortere, måske længere. Som præst hverken kan eller skal jeg være dommer over medmennesker, men jeg har i
den grad mødt et enestående hjælpsomt og venligt menneske i Maria.
Maria skriver selv ”Med mit ophold her i Hong Kong har jeg haft stor støtte af Rebecca og kirken. Jeg kommer der, så meget jeg kan, og havde jeg ikke haft kirken, var jeg ikke kommet igennem tiden her.”
IKKE DEN ENESTE
Desværre er Maria ikke den eneste i den ulykkelige situation her i Hong
Kong. Hvad der skulle have været en dejlig ferie, ender nogle gange helt anderledes end forventet.
Vores danske sømands- og udlandskirker er her også for at hjælpe nødstedte danskere, men uanset hvor stærkt et dansk pas måtte være, kan vi ikke lave om på den lovgivning, der er i landet. Vi opfordrer derfor alle danskere til at rejse med forsigtighed og være opmærksomme, når de bevæger sig ud i verden.
Den anden side af ferieparadiset
Af Christa Lund Herum, dansk præst i Thailand. Foto: Sille Arendt
Thailand er et smukt land og beskrives i danske turistbrochurer som et paradis. Her flokkes tusindvis af danske turister til hvert år for, i nogle uger eller måneder, at nyde sol, strand, eksotiske markeder og thaimad. Alt sammen til billige priser sammenlignet med Danmark.
De fleste af disse turister oplever heldigvis ikke den anden side af Thailand, som ikke er så paradisisk. Det er i dette parallelle feriehelvede, at jeg, som dansk præst, arbejder med beredskab eller diakoniarbejde, som vi også kalder det.
Diakoniarbejdet, som består i at hjælpe nødstedte danskere i Thailand, er en til stadighed aktuel og altid vigtig opgave i mit daglige arbejde.
Mange danskere havner simpelthen i uoverskuelige problemer i Thailand, oftest fordi de opholder sig her uden en rejseforsikring og uden et gyldigt visum.
Thailands immigrationspoliti har i dag godt styr på registreringen af alle indrejsende ved øjenscan og fingeraftryk. Det vil sige, at hvis man bliver udvist af Thailand og forbydes indrejse igen, som det sker ved ”overstay” (red: ophold udover det, visum tillader), så kan man ikke længere rejse ind på et andet pasnummer, som mange gjorde før i tiden.
“Det sker ikke for mig! Jeg er sund og rask, og hvis mit visum udløber, så betaler jeg bare det lokale turistpoliti nogle håndører, og så er det på
plads”. Eller “Jeg er kommet til Thailand igennem de sidste 20-30 år, og jeg har aldrig haft et problem, selv om jeg ikke har en rejseforsikring.”
Det er typisk sådanne indvendinger, jeg hører fra danskere, der er kommet til Thailand igennem mange år og aldrig har oplevet andet end den gode side af ferieparadiset.
Jeg ser desværre en helt anden side i mit arbejde som præst: Det kan være en dansk turist, som er involveret i en ulykke på motorcykel eller får et hjertestop under ferien. Han eller hun bliver indlagt på det nærmeste hospital, og det er så her, problemerne begynder. Hospitalet indleder ikke den nødvendige behandling, før de har fået en garanti
Christa Lund Herum oplever mange tunge beredskabssager i Thailand.
for betalingen, og det kan være svært at skaffe, hvis vedkommende ingen forsikring har.
Jeg kontakter derfor ofte familie og venner i Danmark for at høre, om de kan hjælpe. Desværre er det tit store regninger, der er tale om, som vokser for hver dag, vedkommende er indlagt, og mange familier kan derfor ikke hjælpe i det omfang, det er nødvendigt. De har ganske enkelt ikke råd.
Imens forværres den indlagtes situation dag for dag, og jeg har flere gange oplevet, at en person til sidst er så svækket og syg, at vedkommende ikke længere kan erklæres fit-for-flight (red: i stand til at flyve med rutefly) og derfor ikke kan rejse hjem til Danmark, selv om det skulle lykkes familien at skaffe pengene til både hospitalsregningen og en flybillet hjem.
Sagen kompliceres yderligere, hvis hospitalet ved indlæggelsen opdager, at vedkommendes turistvisum er udløbet. Hospitalet har pligt til at melde dette til immigrationspolitiet. Hermed har personen oveni hospitalsregningen nu også en bøde for over-stay og kan forvente en udvisning og deportering for egen regning – hvis han eller hun altså bliver rask nok til en udskrivning og til at måtte flyve. Sker det ikke, risikerer vedkommende at ende i arresten, indtil alle bøder er betalt. I arresten forværres folks helbredstilstand på grund af manglende ernæring og generelle umenneskelige forhold.
Under hele forløbet besøger jeg, så vidt muligt, den nødstedte dansker både på hospitalet og i arresten eller fængslet. Jeg forsøger at berolige den
traumatiserede og ofte forvirrede person, og jeg tilbyder at hjælpe med at få sendt besked til familie og venner i Danmark. Som indsat i thailandsk arrest eller fængsel har man hverken adgang til internet eller mobil generelt. Jeg har oplevet, at en person er død under et sådant forløb, inden der blev fundet en løsning.
Disse sager er svære at forholde sig til, fordi de virker så urimelige, og fordi konsekvensen af en dum beslutning kan være katastrofal. Vi danskere er vant til, at hvis vi dummer os, så kan vi aftale en afdragsordning, eller vi ved, at det offentlige i et eller andet omfang vil træde til med hjælp og sygdomsbehandling, uden at det sætter os i endeløs gæld.
I Thailand er det ikke muligt at få den slags hjælp, og det er ikke Thailands ansvar at sikre turister på denne måde.
Mange danskere tror fejlagtigt, at danske ambassader og danske kirker i udlandet betaler for hospitalsregninger, bøder og hjemsendelser. Det er ikke tilfældet. Når vi opholder os uden for rækkevidden af Danmarks velfærdssamfund, er det den enkeltes eget ansvar at sikre sig. Rejseforsikring og visum skal være i orden, inden man forlader Danmark, og imens man opholder sig i Thailand.
Som præst og menneske kræver diakoniarbejdet stor tålmodighed af mig. Jeg kan blive frustreret over at være vidne til, hvordan mangel på omtanke eller en dum beslutning kan ende med fængsling på ubestemt tid eller det, der er værre for et andet menneske.
De aktuelle sager ligner stort set hinanden, og det er ofte både svært og kompliceret at finde en menneskelig, holdbar løsning.
Her bliver jeg nødt til at minde mig selv om, at jeg ikke er sagsbehandler eller ansvarlig for at finde en konkret løsning. Jeg kan kun hjælpe til med, at en løsning findes, og det lykkes heldigvis nogle gange. Mit primære arbejde som præst er først og fremmest at være til stede, at lytte, trøste og at lade den pågældende dansker og mulige pårørende vide, at de ikke er glemt eller helt fortabt i et uoverskueligt system.
Beredskab er også bistand ved naturkatastrofer og akut nødhjælpsarbejde, som ved busulykken i Nordthailand i februar 2024.
Som dansk præst i Thailand er Christa Lund Herum en del af dette beredskab og skal være klar til at rykke ud, hvis en sådan katastrofe eller noget tilsvarende skulle ramme igen.
Christa Lund Herum arbejder på 7. år i Thailand. Hun rejser rundt i det meste af landet for at besøge danskere og deres familier og tilbyde kirkens tilstedeværelse både med gudstjenester og kirkelige handlinger samt sjælesorg og beredskab.
Et stærkt sammenhold i Sydfrankrig
Tekst og foto: Birgitte Grøn, dansk præst i Sydfrankrig.
En formiddag for nylig ringede vores kirkekomiteformand til mig. Lars fra menigheden var død om morgenen, 75 år gammel. Jeg tog straks hen til hans hustru, Vivi.
Vivi og Lars var de første, jeg mødte, da jeg skulle indsættes som præst for den danske menighed i Sydfrankrig. De stod i kirkedøren, da jeg kom. Da vi havde hilst, spurgte Lars, om jeg ville følge Vivi, som er synshandicappet, ind i kirken. Det gjorde jeg naturligvis, og Vivi fortalte, at de havde boet i Sydfrankrig store dele af året og hørt til menigheden hernede gennem mange år.
Nu kom jeg selv i lejligheden denne formiddag, hvor Lars var faldet om og døde umiddelbart efter. En nådig død, kan man kalde det. Jeg var hos Vivi hele dagen. Hun havde svært ved at fatte, at det var sket.
Vi bad fadervor, holdt i hånd og var stille sammen, og indimellem fortalte Vivi flere gange om, hvordan de sidste dage og morgenen var forløbet.
Et ægtepar fra menigheden, som boede lige i nærheden, var også ankommet. De var enestående hjælpsomme. Læge, ambulance, politi var kommet, og de kontaktede konsulatet, ambassaden og forsikringsselskabet. Der var mange opringninger og meget praktisk arbejde.
Lars skulle føres hjem til Bornholm, hvor de hørte til i Danmark, og bisættes herfra. Vi bestilte flybilletter, så jeg kunne følge Vivi hjem fra Nice til København dagen efter. Ud på eftermiddagen kom vores formand og hans hustru, og vi blev enige om, at de ville ”tage nattevagten” og være hos Vivi, så hun ikke skulle være alene.
Næste morgen blev Vivi kørt til lufthavnen i Nice af parret fra menigheden. Her mødtes jeg med dem for så at følge Vivi hjem til Danmark.
Søndagen før opringningen om Lars’ dødsfald havde jeg gudstjeneste i St. Georges kirke i Cannes, og i min prædiken over evangelieteksten om Jesu bortgang (Joh 16, 1622) var temaet afsked. I prædiken indgik fortællinger om søfolk, der ofte må tage afsked, og jeg brugte bl.a. Gustav Wincklers vise ”Skibet skal sejle i nat” i min prædiken.
Efter gudstjenesten kom Lars hen til mig og sagde, at han havde følt det, som om jeg talte direkte til ham. Det viste sig, at Lars havde sejlet som sømand i mange år. Han havde i sit liv på søen rigtig mange gange været forbi sømandskirkerne i f.eks. Rotterdam,
Vivi i lufthavnen på vej hjem til Danmark.
Antwerpen, Singapore, Gøteborg, og Hamborg, og vi fik en meget hyggelig udveksling af sømandskirkehistorier.
For år tilbage havde Lars og Vivi købt lejligheden i Sydfrankrig med udsigt til Middelhavet. ”En sømand kan bedst lide at have udsigt til havet”, som han sagde.
Lars Hyldgaard-Jensen blev bisat fra sin sognekirke på Bornholm, og hans aske spredt ud over havet. Og til Allehelgensgudstjenesten
i november mindedes vi Lars til gudstjenesten i Cannes.
At være nærværende ved dødsfald er en helt naturlig del af min præstegerning også i udlandet. Dertil kommer den fantastiske hjælpsomhed, nærhed og støtte fra menigheden i Sydfrankrig i skæbnesvangre timer.
Lars sejlede gennem sit arbejdsliv som maskinchef og kendte sømandskirkerne godt. Prøv spørgsmålskortene om arv og testamente på www.detgodetestamente.dk
Åbent 365 dage om året
Af Connie Yilmaz Jantzen, forstander på Dansk KFUK i London. Foto: Elena Yilmaz Jantzen og K
Dansk KFUK i Londons allerfornemste og vigtigste opgave er at være en sikker havn for unge danskere i storbyen.
Siden omkring 1921 har KFUK haft mulighed for at tilbyde akut overnatning i situationer, hvor en ung dansker har stået i en vanskelig situation. Det kan være, at man er kommet på kant med sin au pair-familie og har brug for en pause. Eller som det var tilfældet for nylig, hvor to helt unge danske turister havde booket en overnatning, som var gået i vasken, og manglede et sted at sove her og nu. Eller at man med kort varsel må forlade sit lejede værelse pga. uoverensstemmelser med sine bofæller.
”Påenmadraspågulvet et par nætter, hvishuseterfyldt”
Sofie, som pludseligt måtte bryde med sin au pair-familie i London, fortæller:
”Min plan om at tage til London som au-pair tog en drejning, og fra den ene dag til den anden stod jeg uden tag over hovedet. Derfor skrev jeg til Dansk KFUK, og her stod døren åben for mig. Det blev til fire fantastiske måneder i London som beboer på K”.
Når der er tale om unge i en svær situation, siger vi aldrig nej. Også selv om det betyder, at de måske skal overnatte på en madras på gulvet et par nætter, hvis huset er fyldt. Vi tilbyder dem, udover overnatning, også rådgivning, hvor vi hjælper med
at få overblik over mulighederne, hvis der er behov for det.
I dag er flertallet af vores 65 værelser optaget af unge, som bor her i længere tid. Men situationer, som nævnt ovenfor, sker jævnligt. Det er en tilbagevendende del af vores dagligdag og helt inde i kernen af Dansk KFUK’s virke og formål. Selvom verden er blevet mindre, og man hurtigere kan komme hjem, er sikkerhed og tryghed omkring det sted, man bor, helt afgørende faktorer for, at man som ung kan trives i så stor en by som London. Vores hus har åbent 365 dage om året, og man kan nå os på telefon døgnet rundt.
”ViholderjævnligtSafe inLondon-arrangementer for vores beboere”
Vores opgave som beredskab gælder også, når der er tale som større nationale kriser, senest som vi så det under Covid 19. KFUK fortsatte med at være åben for de unge, som var tilbage i byen på et tidspunkt, hvor store dele af samfundet lukkede ned. I perioden tog vi os af omkring 30 unge, der var blevet syge og skulle isoleres.
Siden sidste år har vi som hus arbejdet med det, som i Storbritannien kaldes ”Safeguarding”. Det betyder, at vi har en særlig opgave overfor unge, som står i en sårbar situation. Vi har pligt til at reagere og agere, hvis de unge, som bor hos os, oplever, at de bliver udsat for overgreb, krænkelser, mobning eller lignende. Det kan være i si -
tuationer i vores hus eller udenfor huset. Det gælder også, selv om alle unge hos os er over 18 år.
Vores engagementskoordinator
Anne har til opgave at være til rådighed for unge, som har behov for støtte i en svær situation. Vi har som ansatte været igennem et særligt uddannelsesforløb og holder jævnligt arrangementer for vores beboere under overskriften ”Safe in London”, hvor de sammen formulerer gode råd og tips til at passe på sig selv og hinanden i storbyen.
Connie Yilmaz Jantzen
VIL DU MED PÅ EN UNIK REJSE?
BRUXELLES OG PARIS
Dejlige fælles måltider såvel som tid på egen hånd er indlagt i rejsen, der strækker sig over fem dage. TAG MED TIL
Vi skal besøge kirkerne i Bruxelles og Paris og opleve den smukke danske kunst, de er udsmykket med. Vi skal møde præster og frivillige fra menighederne, spise sammen og også nyde tid på egen hånd.
9.495,- /PR. PERSON I TillægDOBBELTVÆRELSE for enkeltværelse 1.700,-
Sammen med Unitas Rejser tilbyder Danske Sømands- og Udlandskirker en særligt tilrettelagt rejse til Bruxelles og Paris, hvor den nye danske kunst i de to danske kirker bliver omdrejningspunktet.
I Bruxelles er det fire værker af Peter Brandes og i Paris den næsten fem meter høje altertavle af Jesper Christiansen.
Du kommer til at opleve kunsten sammen med begge kunstneres egne ord om inspirationen til værkerne samt fortælling om det særlige ved at arbejde i en dansk kirke i udlandet.
Foruden kirkekunsten vil der i Bruxelles være en tur til Hortamuseum, hvor arkitekt & designer Victor Hortas hjem er et fantastisk studie i Art Nouveau.
I Paris tilbydes en spændende byvandring med dansk guide.
Læs mere på forsiden af www.dsuk.dk under REJSE 2024
I BRUXELLES
Peter Brandes har udsmykket hele kirkerummet. De fire spændende værker: altertavle, alterbord, døbefont og prædikestol blev indviet i november 2021.
I PARIS
Jesper Christiansen har skabt det fantastiske og tæt på fem meter høje alterbillede ”Skyggeflor – Getsemane Have”. Indvielsen fandt sted under kongelig bevågenhed i 2019.
Dag 1: ONSDAG
l Udrejse med direkte aftenfly fra hhv. Billund og København til Bruxelles.
l Egen bus fra lufthavn til hotel.
l Velkomstdrink og fælles introduktion ved DSUK’s formand Anne E. Jensen.
Dag 2: TORSDAG
l Videoforedrag i Den Danske Kirke om altertavle, alterbord, døbefont og prædikestol ved Peter Brandes.
l Frokost i kirken med dansk ambassadør.
l Besøg på Hortamuseum.
l Aften på egen hånd.
Dag 3: FREDAG
l Afgang med egen bus til Paris (ca. 4 timers kørsel).
l Indtjekning på hotel.
l Eftermiddag og aften på egen hånd.
Dag 4: LØRDAG
l Foredrag om altertavlen ”Skyggeflor – Getsemane Have” af kunstner Jesper Christiansen
i Den Danske Kirke
l Frokost i kirken med kunstner
l Eftermiddag og aften på egen hånd
Dag 5: SØNDAG
l Gudstjeneste i Den Danske Kirke
l Guidet byvandring formiddag eller eftermiddag
l Fælles frokost
l Egen bus til lufthavn og direkte fly til hhv. Billund og København
I VORES FÆLLESSKAB
Påskehygge
2 ark af 8 stk. 20 kr.
Køb dem i vores webshop på www.dsuk.dk
BLIV PRIVAT MEDLEM OG FÅ
l Bladet NYT direkte i din postkasse tre gange årligt
l 4 årlige nyhedsmails med historier om danskere i udlandet og på søen
l Mulighed for at deltage i foredrag m.m. i din lokale, frivillige
DSUK-stiftsbestyrelse
l Mulighed for deltagelse i DSUK-årsmøde i dit stift
Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
PRIVATE MEDLEMMER ER VIGTIGE FORDI
l Dit kontingent er med til at finansiere udsendelsen af danske præster og assistenter
l Dit medlemskab gør DSUK til en bred, folkelig organisation
l Vi berettiges til at søge om Tips- og Lottomidler
l Vi kan blive fritaget for en række skatter og afgifter
l DU STØTTER DANSKE BØRN, UNGE, VOKSNE, ÆLDRE & SØFARENDE
Meld dig ind på www.dsuk.dk.
Udfyld blot formularen under fanen STØT.
Find vores stiftsbestyrelser på www.dsuk.dk under fanen I DANMARK
BEREDSKAB
Når danskere havner i svære situationer under udlandsophold, hjælper vores udsendte præster dem bedst muligt. Du kan læse en række eksempler i dette blad.
UNGE
På alle steder har præster og assistenter en særlig indsats overfor unge danskere, der handler om tryghed, en hjælpende hånd og et fællesskab at træde ind i.
Danske Sømands- og Udlandskirker er en privat, medlemsbaseret forening, der gør en forskel for danskere uden for Danmarks grænser, på søen og for mindretallet i Sydslesvig.
Lidt af hvert
Af Anne Meldgaard, redaktør
TAK TIL KAREN OG ANNE
Af Palle Baggesgaard Pedersen, forstander 1991-2020 og Connie Yilmaz Jantzen, forstander 2020-
En epoke på Dansk KFUK i London (K) er desværre slut. Karen Maibom og Anne Raill har i mere end fire årtier været indbegrebet af K.
Adelsmærket for Anne og Karen har været, at de altid har haft fuld fokus på K’s helt specielle værdier, og de har ikke været bange for at udvikle K, så organisationen er fulgt med tiden og har levet op til unges behov. Deres engagement har været enestående, og ambitionsniveauet har været højt. De har begge været levende engageret i huset, trukket i arbejdstøjet og hjulpet til. Der har altid været tid, hjerterum, overskud og interesse for huset samt dets beboere og personale.
Tusind tak for en enestående frivillig indsats for Dansk KFUK i London og en indsats som er uden sidestykke i K’s 116 års historie. Begge ønskes et godt og velfortjent otium.
SØMANDSPRÆSTER I HOUSTON
Midt februar var vores sømandspræster samt assistenterne fra Algeciras og Pelepas afsted i samlet flok til kursus i Houston, Texas afholdt af North American Maritime Ministry Association (NAMMA) og International Christian Maritime Association (ICMA). Kurset handlede om at stille skarpt på, hvordan de bedst servicere de søfarende i praksis og i samarbejde.
NAMMA er en økumenisk, kristen sammenslutning af personer og organisationer, der giver en ramme for at støtte og bistå præster og andre i deres arbejde for søfolk og øvrige i den maritime verden. ICMA er en verdensomspændende sammenslutning af 27 kristne velgørenhedsorganisationer, der tjener søfarende, fiskere og deres familier.
PRAKTIKANTER OG SPECIALESTUDERENDE
Vi er så heldige, at flere studerende viser stor interesse for sømands- og udlandskirkerne.
I denne tid er teologistuderende, Elisa Lund Hviid (på billedet) i praktik i sømandskirken i Hamborg.
Desuden er Asbjørn Bonfils på vej rundt til flere Europa-kirker for at indsamle viden til sit speciale. Han skal undersøge, hvordan kirkerne er et bindeled mellem udlandsdanskere, Danmark og dansk kultur. Det er vi rigtig glade for, og vi vil få de studerende til at dele deres indsigter med os i videst muligt omfang.
Invitation til årsmøder i stifterne
ROSKILDE STIFT
Tirsdag 5. marts kl. 18.00
Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde
Kl. 18.00 Middag
Pris 90 kr. som går til Dansk kirke Thailand. Tilmelding til Jens Arendt på jens.arendt@live.dk
Kl. 18.45 Årsmøde iht. vedtægterne
kl. 19.30 Udlandspræstepotpourri over, hvordan det er at være udlandspræst. Indlæg af tidligere og nuværende udlandspræster: Christine Pihl Poulsen, præst i Sydslesvig, domprovst Anne-Sophie Olander, tidligere præst i Canada, Henrik Geert Olsen, tidligere præst i London. Videohilsener fra andre nuværende præster.
VIBORG STIFT
Søndag 10. marts kl. 10.00
Viborg Domkirke, Sct. Mogens Gade 4, 8800 Viborg
kl. 10.00 Gudstjeneste ved biskop Henrik Stubkjær
Herefter foredrag ved biskoppen: ”Udfordringer og muligheder for kirken lokalt i Viborg Stift og ud over hele verden, set med en biskops og præsidents øjne”.
Frokost, kaffe og årsmøde. Pris 100,00 kr.
Henrik Stubkjær holder foredrag ved årsmødet i Viborg Stift. @Henrik Helms
AALBORG STIFT
Fredag 15. marts kl. 17.00
Sulsted Kirke, Sulsted Kirkevej 44, 9381 Sulsted
Kl. 17.00 Gudstjeneste ved fhv. sydslesvigprovst Viggo Jacobsen
Kl. 17.30 Fortælling om kalkmalerier i Sulsted Kirke ved Axel Lottrup, næstformand i Sulsted Menighedsråd
Vi fortsætter i Sulsted Sognegård, Kuskgårdsvej 3, 9381 Sulsted
Kl. 18.00 Spisning
Kl. 19.00 Viggo Jacobsen fortæller om sit virke i Sydslesvig
Kl. 20.00 Aalborg Stiftsbestyrelses årsmøde iht. vedtægterne
Kl. 21.00 Afslutning ved Birgit Hjortlund, formand for Stiftsbestyrelsen
Udgiften til spisning inkl. drikkevarer og kaffe håber vi at få dækket gennem donation fra deltagerne.
Vejledende pris er kr. 150,- pr. deltager. Der kan udskrives kvittering på beløbet, og mangekirkekasser vil erfaringsmæssigt dække udgiften.
Tilmelding senest den 11. marts på e-mail: birgithjortlund@hotmail.com eller mobil: 2942 9652.
KØBENHAVNS STIFT
Søndag 17. marts kl. 10.30
Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København
Kl. 10.30 Højmesse ved orlogsprovst Peter Thyssen
Kl. 12.00 Frokost og foredrag ved udlandsprovst Selma Ravn ”Fra Paris til Smallegade”
Herefter årsmøde ifølge vedtægterne, herunder udpegning af repræsentanter til DSUK’s repræsentantskabsmøde i august.
Kl. 15.00 Tak for i dag
Tilmelding og eventuelle spørgsmål til Frank Bjørn Christensen, FBC@km.dk
FYENS STIFT
Søndag 17. marts kl. 15.00
Ringe Sognehus, Søvej 31, 5750 Ringe
Vi mødes til kaffe og kage.
Hovedtaler er biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen
Derefter årsmøde iht. vedtægterne.
RIBE STIFT
Tirsdag 19. marts kl. 19.30
Rindum Kirkehus, Rindumvej 2, 6950 Ringkøbing
PROGRAM:
Kort årsmøde med valg til stiftsbestyrelsen.
Dernæst foredrag ved udlandsprovst Selma Ravn
”Fra Paris til Smallegade”.
Selma fortæller ud fra sit arbejde og sine erfaringer om ”Kirken ude og hjemme”.
Alle er velkomne tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres kaffe m.m. for 50 kr. pr. person. Evt. spørgsmål kan stiles til Mogens Thams på moth@km.dk eller tlf. 2329 0639.
AARHUS STIFT
Søndag 14. april kl. 10.30
Sankt Johannes Kirke
Sankt Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C
Herefter let frokost i sognegården
Simon Kangas Larsen fortæller om sin tid som udlandspræst i Canada
Kaffe/te med lidt sødt
Generalforsamling med valg til bestyrelsen
Eventuelt
Arrangementet er gratis. Af hensyn til indkøb af forplejning vil vi bede jer tilmelde jer på mail: katehornbek@hotmail.com eller sms: 21 75 44 65.
LOLLAND-FALSTER
STIFT
Onsdag 16. april kl. 19.00
Sognets Hus, Kirkestræde 6, 4930 Maribo
Foredrag ved Jørgen og Kirsten Flensted-Jensen ”Præstefolk for danske udvandrere i Canada”
Fortælling og billeder fra livet blandt danske udvandrere, der forlod Danmark for 50 år siden, men stadig nærer stor kærlighed til deres gamle fædreland.
Efter kaffebord á 20 kr.
Herefter årsmøde iht. vedtægterne.
Alle er meget velkomne!
HELSINGØR STIFT Dato endnu ikke fastsat
Se www.dsuk.dk/årsmøder for opdateret information.
Find formularen i bunden af www.dsuk.dk
Selma Ravn og Mads Davidsen holder foredrag på flere årsmøder.
Gymnasieelever mødte danske emigranter i Toronto
”Vi holdt speeddating* med de ældre danskere ved kirken i Toronto. Alle elever syntes, det var megafedt at høre historierne om folk, der havde taget store chancer og rejst meget i verden eller levet hele deres voksne liv i Canada. Vi kunne have talt meget længere sammen.”
*red: korte samtaler med skiftende partnere
Cathrine og Mathias fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg var, sammen med deres skolekammerater, seks dage i New York og seks dage i Toronto. Turen var selvbetalt, og to lærere deltog som rejseledere for to klasser. Rejsen var en del af deres linje: International Business.
Besøget ved Den Danske Kirke i Toronto var ikke elevernes idé, og gudstjeneste-delen heller ikke deres favoritoplevelse den pågældende dag. Det, der gjorde et virkelig stort indtryk, var de personlige fortællinger fra medlemmer af den danske menighed.
Cathrine siger: ”Jeg synes, at det var meget modige folk, der havde efterladt alt og startet et nyt liv langt væk. Det virkede som om, at de – fordi de havde prøvet så meget – var mere åbne. Det gjorde stort indtryk på mig, da en herre fortalte, hvordan han havde mistet både sin kone og søn gennem årene i Canada.”
Og Mathias supplerer: ”Jeg talte med en tømrer og hans kone, der oprindeligt var fra Fyn. De havde først arbejdet i Afrika, senere i Schweiz og var siden endt i Canada.”
Det var deres lærer i afsætning, som foreslog Den Danske Kirke som et besøg værd, og det er eleverne enige i, efter at have være på stedet. ”Kirken er en god måde at holde fat i fællesskabet og kulturen på,” siger Cathrine. ”Hvis vi en dag rejser ud, vil vi helt sikkert opsøge de danske kirker.”
Turen indeholdt flere andre besøg. Blandt andet: De berømte vandfald Niagara Falls, et virksomhedsbesøg hos Torp Inc., som fremmer dansk design i Canada, Fort York, som er en mindepark over krigen, hvor USA forsøgte at erobre Toronto i 1812. Rejsens allerstørste indtryk var for Mathias: 911 Ground Zero Memorial i New York, hvor navnene på alle, der mistede livet i angrebet på World Trade Center, er at finde. Cathrine er enig.
”Rejsen har i den grad styrket vores sammenhold i klasserne. Vi har set hinanden på flere måder og været sammen hele tiden. Vi har boet på firemands værelser og holdt
Speeddating med menigheden.
hinanden ud, når vi var trætte osv. Heldigvis gik det alt sammen rigtig godt.”
Lærer Peter Tanggård Hansen, som deltog på rejsen, siger desuden: ”Årsagen til, at vi som gymnasium i flere tilfælde har besøgt danske kirker i udlandet på vores studierejser, er ret åbenlyse. Som historie- og samfundsfagslærer spiller mødet med de udvandrede danskere lige ind i hele formålet med vores uddannelse.
Vi møder mennesker med udsyn, drømme, ambitioner. Vi møder mennesker, der har oplevet kulturmødet, andre epoker, har overvundet besværligheder, og som har realiseret deres drømme. Både som et aspekt af almen dannelse, men også i ambitionen om at præsentere det gode liv, og hvad man kan eller skal gøre for at opnå det. At de unge bliver præsenteret for alt dette, anser jeg for at være essentielt.
Af Anne Meldgaard, redaktør.
Derudover er der jo også noget almenmenneskeligt i mødet mellem generationer og i at få fortalt den gode, personlige historie. Og så var det altså bare hyggeligt!
Vi er meget glade for, at kirkerne og kirkernes brugere og personale alle steder, vi har rakt ud, tager så godt imod os”.
Cathrine og Mathias har vidt forskellige tanker om fremtiden. Cathrine skal til Australien for at arbejde på en gård i forlængelse af gymnasiet. Senere forestiller hun sig at arbejde i politiet eller militæret. Mathias interesserer sig for økonomi og investering. Han har allerede en virksomhed med nogle kammerater og et job i Elgiganten.
”Man skal også huske at hygge sig,” griner han.
Om deres forhold til folkekirken herhjemme siger de begge, at de er døbt og konfirmeret. Cathrine og familie går i kirke juleaften, og Mathias ønsker, at hans børn en dag skal døbes og konfirmeres som han selv.
Danske menigheder i udlandet er altid glade for at få besøg. Gerda Andersen i Toronto, siger om de unges besøg: ”Vi har nu haft besøg af studerende fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg to gange, og jeg må sige at menigheden også nyder lejligheden til samtale med de unge mennesker. Det moderne Danmark har nok en helt anden holdning til udrejse og immigration, end da de fleste af os kom til Canada i 50’erne og 60’erne. Jeg har indtrykket af, at de unge mennesker kan have lidt svært ved at forholde sig til ideen om at have rejst ud for over 50 år siden, og stadig have så stærke bånd til Danmark.”
Beredskab af særlig karakter
Af sømandspræst
Sune Haubek, Hamborg, og Anne Meldgaard, redaktør
At være dansk kirke i udlandet efterlader menighed og præst med udfordringer af en helt særlig karakter. De skal selv sørge for vedligehold og renovering af eventuelle bygninger. Så hvad gør man, når der er fugt i fundamentet? Og kan man overhovedet fundraise til noget så træls som en våd væg i kælderen?
Svaret i dette tilfælde er JA, for hele syv danske fonde har hjulpet Benediktekirken i Hamborg med deres udfordring. Her fortæller sømandspræst Sune Haubek:
MILEPÆLE
Vi har rundet nogle vigtige milepæle den sidste tid!
Det er nu tre år siden, at jeg, Anne og familien, kom til Hamborg og Benediktekirken. Det har været tre meget forskellige år i Hamborg, hvor vi har nået meget og oplevet meget her i kirken og i byen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg med en vis gru så på kældertrappen og værkstedet den første gang. Værkstedet var fyldt helt op fra top til bund. De mørnede vægge og lugten i rummet indikerede, at der var et fugtproblem, vi hurtigst muligt skulle have gjort noget ved.
PROJEKT VÅD VÆG
Renoveringsprojektet blev i menighedsrådet hurtigt døbt ”våd væg”. Vi har haft punktet på dagsordenen rigtig mange gange i de sidste tre år. Så mange gange, at det til tider har virket, som om vi helt stod i stampe.
Projekt ”våd væg” anså jeg også for vores akilleshæl, for hvem ville mon finansiere sådan et uprætentiøst, ret ”kedeligt” projekt? Det var der heldigvis en del fonde, der ville, så mine bekymringer blev heldigvis gjort til skamme.
Efter mange timers forarbejde, masser af udvalgsarbejde og masser af samtaler med både entreprenøren, arkitekter, offentlige myndigheder og håndværkere kan vi nu fejre, at vi er færdige med projekt ”våd væg”.
Både kælderrum, trappe og parkeringsplads blev klar til julemarkedet 2023. Fantastisk!
TAKSIGELSER
Der skal lyde en stor tak til menighedsrådsformand Lars Rolner og Martin Wurgau Hansen i bygningsudvalget for masser af arbejde med projektet. Tak til resten af menighedsrådet for al tålmodighed. Tak til vores norske naboer for langmodighed. Tak til arkitekt Ingrid Algren for at have fulgt projektet, og tak til Kim Heise fra ISOTEC, som har udført opgaven. En stor tak skal lyde til Lars Skovhus i København, som har fundraiset alle pengene, som vi skulle bruge til projektet.
En ekstra stor tak skal særligt lyde til de fonde, som så vigtigheden i at realisere dette projekt, så vi sammen har kunnet sikre den gamle kirkebygning for fremtiden.
l AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND
l TØMMERHANDLER JOHANNES FOGS FOND
l SYDBANK FONDEN
l JYSKE BANKS ALMENNYTTIGE FOND
l KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK’S FOND
l JUBILÆUMSFONDEN
AF 12.8.1973
l FRIMODT-HEINEKE FONDEN
Sømandspræsten og en praktikant ordner kælder.
40 år som formand for K i London
SKIFTENDE TIDER
Forbindelsen med K i London har været en utrolig rejse gennem skiftende tider i Danmark såvel som i Storbritannien. Strømningerne i Danmark fik vi at føle gennem de unge, som ankom til London med nye og andre forventninger gennem årtierne.
På K har vi altid forsøgt at følge med tiden og tilrette vores tilbud til de unge og deres behov – i hvert fald på et praktisk plan. I de senere år fx med grønnere mad på menuen og tilbage i 90’erne med oprettelse af wi-fi i huset.
Mange ting har forandret sig, men målet var altid at bevare ånden, både i selve huset og som institution. Den åbne dør og en varm modtagelse var og er essensen af stedet. Med de udtalelser og
reaktioner, vi får fra gamle og nye beboere, synes jeg, at det fortsat lykkes. Og dét er en kæmpe tilfredsstillelse.
FORHISTORIEN
Jeg ankom ikke selv til London ”med min KFUK-spejdernål på reversen”. Men Annelise Schou, som var forstander fra 1967 til 1980, fik hurtigt øje på en ledig arbejdskraft. I begyndelsen arbejdede jeg lidt på kontoret, så arrangerede vi et par skønne ture til Irland for beboere og unge medlemmer, og siden blev det til basarforberedelser – i de næste maaaange år.
Som nyt medlem i K’s bestyrelse lærte jeg straks noget om ”dry rot” (red: hussvamp), og at vi ingen penge havde. Så fundraising var på dagsordenen lige fra begyndelsen. Økonomien blev ef -
terhånden bedre, og der var plus på årsregnskabet. Det var jo godt og affødte ambitioner om forbedringer i huset, ombygninger og udvidelser.
Fundraising har derfor altid været en naturlig del af arbejdet. Og det har været både spændende, om vi fik ”ja” til en ansøgning fra en dansk fond og underholdende, når K arrangerede koncerter i London med populære danske kunstnere og tiltrak 1.200-1.300 gæster til at høre Kim Larsen, Linie 3 eller Kirsten Lehfeldt og Søs Egelind. Det var store dage!
A HOME FROM HOME
K’s arbejde er enormt vigtigt for unge danskere, der kommer til byen og dermed også en vigtig del af Danske Sømands- og Udlandskirker, hvor K hører til organisatorisk. Det er godt at arbejde for en sag, der betyder noget og gør en forskel.
Så mange gode ting kan ske i ”et hjem væk hjemmefra”, hvor der før Brexit var op til 22.000 overnatninger pr. år. Her har mange beboere og de fleste ansatte, efter sigende, fået deres bedste oplevelser i livet. Første gang hjemmefra, i London –på K. Det bliver ikke bedre!
Og der er ingen tvivl om, at de allerfleste kom hjem en erfaring rigere: om at ville noget i livet, at have klaret sig selv, at have oplevet en anden kultur og levevis og måske blevet lidt mere åben for andre forhold.
Køkkenleder Helle Vogt kom hjem til Danmark efter et par år på K
Forrest Anne Raill, Karen Maibom og Connie Yilmaz Jantzen med dele af bestyrelsen.
Af Karen Maibom, netop afgået formand for Dansk KFUK i London
og åbnede Tivolihallen – en af de bedste frokostrestauranter i København.
Rasmus Zwicki boede i en af Dronning Ingrids kollegieboliger, mens han studerede musik og komposition i London. Ved en jubilæumsfest på K mødte han H.K.H. Prinsesse Benedikte, som straks så en forbindelse til en af sine andre protektioner: Sankt Annæ Pigekor. Resultatet blev uropførelsen af Rasmus’ komposition ”Lysmørket” ved korets julekoncert i 2017. Senere skrev Rasmus musikken til tv-serien ”Vilde vidunderlige Danmark”.
KOLLEGIEBOLIGERNE
Personligt var det en enorm milepæl, at vi i 2003 lykkedes med oprettelsen af Dronning Ingrids kollegieboliger i London.
Tanken om en form for udvidelse af K opstod på en gåtur i Hampstead sammen med Lise Schouboe, forstander 1981-1991. Så der gik nok 15 år, inden ideen blev en realitet.
I den proces, og i hele perioden i samarbejdet med K, har mødet med en masse fantastiske mennesker været et af højdepunkterne for mig. Og der har været nok at tage af! Et år regnede vi ud, at 600 forskellige personer havde overnattet, og ca. 2.000 havde besøgt huset. Det giver mere end 100.000 mennesker på 40 år. Jeg har mødt mange dejlige medlemmer i bestyrelsen og andre, der har givet deres tid, fx i kollegieudvalget i København, bogudvalget og masser af basarhjælpere på travle, festlige dage i London.
PRINSESSE BENEDIKTE
Og lige så fantastisk har samarbejdet med K’s protektor været. H.K.H. Prinsesse Benedikte bruger megen tid og opmærksomhed på sine protektioner og er utrolig velinformeret såvel som en dygtig netværker. Som repræsentant for K har det været en ære og en stor fornøjelse at møde prinsessen ved store begivenheder.
2007 fejredes 100-års jubilæum med stort garden party, og senere markerede vi 10 år for oprettelsen af Dronning Ingrids kollegieboliger med gallamiddag. Ved begge lejligheder var vores flittige protektor æresgæst, og ambassadører og mange andre venner af huset i Maresfield Gardens deltog. Flotte arrangementer, masser af blomster, fin mad og en lidt nervøs formand, men altid festligt og godt.
GODE SAMARBEJDSPARTNERE
Anne Raill har været i bestyrelsen i de 40 år, jeg var formand, og Palle Baggesgaard Pedersen forstander i 30 år. Anne har bakket op om K’s sag med konstant interesse og et kritisk øje på unødige forandringer og omkostninger. Palle arbejdede utrætteligt for huset og dets beboere med opfindsomme ideer og gode løsninger. Et varmt samarbejde, der er gået gnidningsløst, vil jeg mene. Uden tvivl på grund af Palles diplomatiske evner!
Heldigvis fortsætter linjen og viljen med Connie Yilmaz Jantzen ved roret. Vi har nået tre år med et godt og tæt samarbejde, under udfordrende betingelser.
Jeg ønsker alt det bedste for K’s fremtid.
Unge på K, der tager imod husets protektor, H.K.H. Prinsesse Benedikte.
TAG MED TIL
LANDSMØDE - FESTMIDDAG &
FREDAG 30. AUGUST
Vi fejrer 20-året for Danske Sømandsog Udlandskirker, og du er inviteret! Kom med til en glædelig eftermiddag og aften, når ”hele verden” mødes i Nyborg.
SÆRLIGT TILBUD!
Deltagelse fredag og lørdag inkl. overnatning i dobbeltværelse: 1.200,-
Deltagelse fredag og lørdag inkl. overnatning i enkeltværelse: 1.375,-
Rabat for private medlemmer: 350,-
Det fulde program er endnu ikke færdigt, men vi kan afsløre, at vi fredag får besøg af Thor fra Once upon a Saga.
Thor er den eneste til dato, der har besøgt alle verdens lande i en sammenhængende rejse uden at flyve.
Undervejs var han forbi flere sømandskirker, og under pandemien var han ansat som assistent ved sømandskirken i Hong Kong. Thor fortæller med indlevelse og humor om sejlads med 40 containerskibe og transport med endnu flere busser, om mødet med befolkninger i verdens mindste afkroge og om en rejse, der varede næsten 10 år.
Deltagelse fredag uden overnatning: 500,-
Rabat for private medlemmer: 200,-
Deltagelse lørdag uden overnatning: 350,-
Priserne og rabatterne gælder for en person. Priserne gælder ikke bestyrelse, valgte repræsentanter og medarbejdere.
INDMELDELSE kan ske direkte på www.dsuk.dk under fanen STØT. TILMELDING til lands- og repræsentantskabsmøde kan ske til tilmelding@dsuk.dk.
I begge sammenhæng kan du selvfølgelig ringe til os på 7026 1828.
PROGRAM FREDAG
kl. 15.00
l Ankomst og registrering
l Kaffe og kage
l Foredrag med Thor l Øvrigt program
l Festmiddag
REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2024
LØRDAG 31. AUGUST
Du er også velkommen til repræsentantskabsmødet lørdag 31. august, og vi ser frem til at se kendte såvel som nye ansigter på Hotel Nyborg Strand. Sæt kryds i din kalender, hvis du har lyst at være med.
Dagen begynder med gudstjeneste i Nyborg Kirke. Gammel Torv 1, 5800 Nyborg.
PROGRAM LØRDAG
09.00
Gudstjeneste Nyborg Kirke
10.00
Ankomst og registrering på Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2, 5800 Nyborg
10.30
Repræsentantskabsmødet begynder
Dagsorden iht. vedtægterne
12.00
Frokost
12.45
Repræsentantskabsmødet starter igen
16.00
Tak for i dag
Det endelige program er endnu ikke lagt. Information følger i næste NYT, som udkommer i starten af juni.
Tronskifte 14. januar 2024
Med lige dele taknemmelighed overfor H.M. Dronning Margrethe og fejring af Danmarks nye monark, H.M. Frederik 10., samlede kirkerne i udlandet mange glade danskere til fest. Flere steder var der desuden besøg af de nationale tv-stationer.
Rotterdam
Bruxelles
Fotos: Torben Toft, Bjørn Hansen og sømandskirken i Rotterdam.
Er I hellige?
Af Jesper Mørch Idziak, kirkegænger i Margrethekirken i Mijas
Min mand og jeg arbejder begge to i folkekirken. Jeg vikarierer som kirkesanger og kirketjener i rigtig mange kirker lige fra Rødby til Frederikssund. Jeg har fået lov til at holde lægmandsgudstjenester og er menighedsrådsformand. Min mand er ledende kirketjener i Roskilde Domkirke. Kirken er en del af vores hverdag, og vi er en del af kirken.
Vores arbejde i kirken er ikke blot et arbejde, der skaber grundlag for vores eksistens, det er også den måde, vi lever vores liv på. Vi tror begge to på Gud, men når vi møder spørgsmålet, om vi er hellige, svarer vi alligevel: ”Nej – men vi tror på Gud, og vi tror på, at det ikke kan skade os at tro og hver dag forsøge at være et godt menneske.”
Faktisk tør vi slet ikke lade være med at tro, for så har vi jo forspildt Guds løfte om det evige liv. Og skulle kritikerne og ateisterne alligevel have ret, så har vi i hvert fald ikke forspildt vores liv her på jorden i forsøget på at være gode mennesker.
Derfor var det også helt naturligt for os at søge efter og opsøge den danske menighed på Solkysten.
Vi vidste, at der var en sømandskirke i Algeciras, og vi stødte også på en menighed øst for Málaga foruden Margrethekirken i Mijas. Da Mijas er nærmest på vores andet hjem i Benalmadena, blev det naturligvis Margrethekirken, vi opsøgte, og her blev vi budt velkommen og taget virkelig pænt imod af både præst og menighed.
Det har betydet rigtig mange gode venskaber og relationer, og har gjort, at vi altid besøger Margrethekirken, når vi er i Spanien. Igennem de ca. 10 år, vi er kommet i kirken, har vi lært rigtig mange lokale danskere at kende og fået stor tilknytning til området omkring kirken. Derfor var det helt naturligt at sige ja, da den tidligere menighedsrådsformand spurgte mig, om jeg ville lave en ny alterdug til kirken. Den gamle var ved at være slidt og mør.
Men projektet gled ud i sandet, da corona drev hen over hele verden. Og først på en ferie for nylig blev tanken
vakt til live igen, da præsten spurgte, om der ikke var noget med, at jeg var interesseret i at lave en ny alterdug.
Jeg fik udfærdiget en prøve, og den blev godkendt af præsten. Så gik jeg ellers i gang med at hækle den 3,5 meter lange bort, som nu pryder alteret i Margrethekirken. Borten er ganske enkel og delt op i kvadrater, som på skift indeholder symbolerne tro, håb og kærlighed.
Dugen blev lagt på og indviet 1. søndag i advent i 2023 og skal forhåbentlig ligge der i rigtig mange år til glæde for alle kirkens gæster og kirkegængere.
De fleste ser måske nok alterdugen, når de er i kirke, men spekulerer sikkert sjældent over, hvilke tanker og hvilket arbejde der ligger bag. Og det passer mig rigtig godt, for på den måde bliver den helt anonymt min egen lille hyldest til Margrethekirken og til min oldemor. Hun var den, der lærte mig at hækle, da jeg var barn, og som dengang selv hæklede en lignende alterdug, som lå på alteret i kirken, hvor jeg blev konfirmeret.
Den smukke bort på alterbordet i Margrethekirken i Mijas er hæklet af Jesper Idziak.
En trist afslutning
Af Charlotte Berg, dansk præst i Calgary. Foto: Kåre Gade
En dag i det sene forår for nogle år side fik jeg en opringning fra Vancouver.
En gruppe unge fra en dansk højskole havde som afslutning på deres højskoleophold været på vandring i bjergene nord for Vancouver. En vandring, der endte fatalt for en af deltagerne.
Da sneen i bjergene var begyndt og tø og pludselig gav efter, faldt vedkommende desværre mange meter ned og blev slået ihjel. Vandringen var det sidste på deres tur, og der-
efter skulle de fleste flyve tilbage til Danmark fra Calgary.
Derfor var ønsket at komme i en samlet gruppe til Calgary og hér finde et sted, hvor eleverne kunne bo og være samlet. Hvor de kunne lave mad og andre forskellige daglige gøremål, så dagligdagen blev så genkendelig så muligt – så hotelophold var udelukket.
I løbet af en dag fik vi i kirken organiseret, så der var et varmt måltid mad til dem, når de ankom og mad
til næste dags morgenmad i køleskabet. Herefter kunne de bo i kirkens kælder, hvor der er et stort køkken og toiletforhold, de kunne bruge, og ikke langt herfra en lokal svømmehal, hvor de kunne få et bad.
De følgende dage blev akut psykologhjælp fløjet ind fra Danmark, og et lokale i den gamle præstegård blev omdannet til samtalerum. Efter yderligere et par dage fik vi arrangeret en højtidelighed, hvor de unge, mens de alle var i samlet, kunne mindes deres veninde.
Kirkerummet var lige netop på det tidspunkt lukket og fyldt med stilladser, fordi kirken skulle males indvendig, men vejret var fint, og udenfor er der en stor græsplæne.
Vores organist kom med sit keyboard, der blev sluttet til en højttaler. Det samme blev en af de unges mobiltelefoner, så de også kunne afspille musik, som de vidste, deres veninde havde holdt af.
Fra de senere tilbagemeldinger kan vi forstå, at midt i det kaotiske gav det dem alle en ro at kunne være i kirken og samlet få sagt farvel. For os andre, præst og dansk menighed, gav det pludselig en anden og større mening at være dansk kirke i Calgary.
Projekt SøfartsNetværket
Af Anne Meldgaard, redaktør
I projektet ”SøfartsNetværket” er fokus på søfartselevers trivsel, da det har vist sig, at ganske få kender til os og den service vi leverer som sømandskirke.
Som led i projektet besøger projektleder Pia Hansen vores sømandskirker og sømandsklubber, samt havne og kommer ombord på skibe.
Her interviewer hun præster, assistenter og påmønstrede kadetter. Pia er netop vendt hjem fra Singapore og Pelepas i Malaysia – en af de havne, hvor der anløber mange danskflagede skibe. Besøgene er vigtige, da de giver et indblik i søfarendes hverdag ombord, for som Pia skrev hjem halvvejs i besøget:
”Her er billeder fra besøg på Mærsk Nakskov i Pelepas, Malaysia, hvor kadet Alexander Wadsager viste rundt og fortalte om sine oplevelser som ung kadet.
Han er elev på SIMAC* og havde, da jeg mødte ham, været ude i et halvt år af sin første sejlperiode. Det er en lærerig og indsigtsfuld oplevelse, og de søfarende tager imod os, selv om de har travlt.
Jeg er meget taknemmelig for, at de deler deres oplevelser med os, så vi bliver en endnu bedre sømandskirke, der også taler til og med unge.”
*SIMAC tilbyder udbyder tre uddannelsesretninger på professionsbachelorniveau: Maskinmester, skibsfører og skibsofficer.
Projektleder Pia Hansen, assistent i Pelepas Jørgen Hugo Jensen og kadet Alexander Wadsager.
Tank med OK's app og giv dobbelt støtte til Danske Sømands- og Udlandskirker
Tank med OK-appen, så fordobler vi støtten Nu kan du støtte Danske Sømands- og Udlandskirker med hele 10 øre pr. liter, når du tanker med OK’s app.
2024.
Dobbelt støtte gælder helt frem til 31. maj
Til- og fratrædelser
Hjertelig velkommen i Danske Sømands- og Udlandskirker og held og lykke i jeres gerning.
GØTEBORG
Ruth Wegeberg, tidl. præst i Granly, Canada, er vikarpræst ved sømandskirken i Gøteborg til den 30. april 2024.
MIJAS
Ulønnet hjælpepræst Hans Krab Koed er tiltrådt som vikar i Margrethekirken i Mijas den 1. januar til den 31. marts 2024.
ROTTERDAM
Ulønnet hjælpepræst Berit Weigand Berg er tiltrådt ved Sømandskirken i Rotterdam den 1. januar.
PARIS
Frederikke Møller er tiltrådt som juniorassistent ved Frederikskirken i Paris pr. 1. januar 2024.
ROTTERDAM
Mikkel Nielsen Skov er tiltrådt som juniorassistent ved Sømandskirken i Rotterdam pr. 1. februar 2024.
SYDSLESVIG
Pia Abery Jakobsen er tiltrådt som præst for De Danske Menigheder i Kappel, Arnæs og Gulde-Gelting pr. 1. januar 2024.
STØT VORES BEREDSKAB
MOBILEPAY 11 980
NETBANK 4400 4525 2100 49
VI ER KIRKENS
EUROPA
Belgien
BRUXELLES
Tlf +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
England
HULL
www.danchurchhull.co.uk
LONDON
Tlf +44 207 935 7584 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
Tlf +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
Frankrig
NICE
Tlf +33 6 60 81 64 48 www.eglisedanoise.org
PARIS
Tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk
Holland
ROTTERDAM
Tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl
Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu
Schweiz
GENÈVE
Tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS
ZÜRICH
Spanien
ALGECIRAS
Tlf +34 696822 751
MALAGA ØST
Tlf + 34 609 825 899
MIJAS
Tlf +34 952 587 481
www.dsuk-spanien.dk
Sverige
GØTEBORG
www.folkekirken.se
STOCKHOLM
Tlf +46 72 037 2811
SKÅNE
Tlf. +45 31 47 69 47
SMÅLAND
Tlf +45 3113 2216
Tyskland
BERLIN
Tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
Tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
Tlf +49 461 529 25
www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
Israel
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
Hong Kong + Kina
HONG KONG
Tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
Malaysia
PELEPAS
Tlf +60 0193 700 645 www.churchsg.dk
Singapore
SINGAPORE
Tlf +65 6274 6344 www.churchsg.dk
Thailand
BANGKOK
PATTAYA
Tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
Australien
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
Tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
Argentina
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
Tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org
Canada
CALGARY
Tlf +1 403 277 5804
www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
Tlf +1 780 422 8777
www.ansgar.ca
TORONTO
Tlf +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
Tlf +1 604 298 6112
www.danishchurch.vancouver.
bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
*Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos DSUK.
**Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
KIRKERNE I BRUXELLES OG PARIS
ER UDSMYKKET MED SPÆNDENDE VÆRKER
Vi er kulturbærere også i forhold til dansk kunst
REJS MED 18.-22. SEPTEMBER 2024
Pris kr. 9.495,- inkl. fly tur/retur
Læs mere på side 14-15
