Lærer Lomholt og de 75.000 elever

Skoletjenestens indtog på Danmarks Akvarium var et nybrud set med datidens øjne. Undervisningen kunne med succes foregå på andre måder og andre steder end i skolernes egne klasselokaler. Opskriften var blandt andet et chok, en rødspættefilet og en bambuspind.

Et nej tak til at aftjene værnepligt blev et ja tak fra Steen Lomholt til en lang karriere på Danmarks Akvarium. Det lå ellers ikke i kortene, at han skulle spendere næsten fem årtier i fiskenes verden.

Som ung, nyuddannet lærer i 1971 nåede Steen kun at være få uger på en folkeskole i Nordsjælland, før han måtte erkende, at han var havnet på den forkerte hylde. Det var dog et gedigent held for Danmarks Akvarium, ikke mindst fordi Steens interesse for at formidle til børn var uforandret.

Steen Lomholt så tilfældigt et opslag, hvor akvariet søgte arbejdskraft med henblik på at ”gøre noget for skolerne.” Lige så løst opgaven var formuleret, lige så højt var ambitionsniveauet. Og siden da har Steen været uløseligt forbundet med Danmarks Akvarium og senere Den Blå Planet. Børn, skoleelever og lærere i tusindvis har de seneste 47 år haft glæde af undervisningsforløb i Skoletjenesten.

En modig direktør ”Akvariet skal i særlig grad være til gavn for undervisning:” Allerede da fundatsen for Danmarks Akvarium blev formuleret i 1937, var man opmærksom på institutionens gode muligheder for formidling. Men dengang indebar undervisningen i zoologiske haver og akvarier, at eleverne stod passivt og observerede anlæggene, og museerne påtog sig selv opgaven uden nødvendigvis de store pædagogiske evner. Derfor også med svingende held.

I datiden fremstod akvarier og zoologiske haver som en kuriositet, der fremviste en ”gysende” (undervands) verden. Senere hen blev selvsamme institutioner løftestang for gæsternes – og dermed også skoleelevernes – naturforståelse. Der måtte dog først røres kraftigt i den kreative gryde for at finde den rette metode. Det blev dyrene selv, de levende, som blev den store løsning på udfordringen. Og så også en helt anden organisation, da den tidligere Skoleinformation blev til Den Centrale Skoletjeneste i 1975, og Danmarks Akvarium var et af de syv pionermuseer. Forandringen var skudt i gang.

”Det var et nybrud i tilgangen til undervisningen uden for skolernes egne lokaler,” siger nu 71-årige Steen Lomholt, tidligere undervisningsansvarlig, med sikkerhed i stemmen, når han sætter ord på Skoletjenestens betydning og metodik.

“Det, der glæder mig mest, er, at grundprincipperne lever videre, og det anser jeg som det vigtigste resultat af min indsats i Skoletjenesten.”

Steen Lomholt, tidligere undervisningsansvarlig i Skoletjenesten, Den Blå Planet

Nybruddet tilskriver han akvariets daværende direktør Arne Schiøtz og hans mod til at gribe tingene an på en ny måde. Det er dog en beskeden udlægning, for Steen Lomholt har selv spillet en afgørende rolle. Han vendte formidlingen på hovedet og greb det – med datidens øjne – helt anderledes an. Tilgangen til undervisning har hængt ved lige siden.

Rødspætte og kødsaft I begyndelsen foregik undervisningen (stadig) foran akvarierne, men der gik ikke længe, før Steen Lomholt udviklede kreative undervisningsforløb, hvor det centrale element var at aktivere dyrene.

”Dermed kunne vi bruge udstillingens særlige kvalitet, nemlig levende dyr og ikke mindst overraskelsesmomenter: For hvad gør dyrene normalt? Hvordan reagerer de på en forstyrrelse i dag? Og hvad fortæller det os?”

På programmet var forløb og opgaver, hvor eleverne skulle i sving på akvariet og bruge alle sanser. Børnene skulle observere dyrene og reflektere over iagttagelserne. Og mindst lige så vigtigt: Eleverne måtte selv aktivt finde løsningerne. Denne tilgang blev meget populær.

Et eksempel er undervisningsforløbet med Amazonas store ferskvandsfisk, arowanaen. Munden på den cirka 1 meter lang fisk vender op, men mundvigene ned. Hvorfor ser den så sur ud? Ideen fik Steen ved et tilfælde. Han havde hørt om en dyrepasser, som oplevede følgende i et arowana-anlæg: Vandoverfladen blev brudt, og pludselig sprang dyret op af vandet og bed ham. Chokket blev omsat til en god ide. For denne særlige karakteristika måtte kunne bruges aktivt i undervisningen, tænkte Steen. Han

satte herefter en fiskefilet på en bambuspind og holdt den ud over vandet i arowana-anlægget i Charlottenlund. Reaktionen? Lige så dramatisk, som han havde håbet på. Et nyt undervisningsforløb var født.

Dyrene er assistenter ”Arowanaen er nærmest bygget til at deltage i undervisningen. I sit naturlige miljø springer den op af vandet og ind mellem træernes nederste grene efter sommerfugle, biller og endda kolibrier. Også på Danmarks Akvarium springer den elegant og lynhurtigt op af vandet med sådan et brag, at eleverne ofte har spurgt, om det er noget, vi har lært den. Men vi skal ikke give al viden til børnene, de skal selv erkende sammenhænge på baggrund af overraskelseselementet. Dyrene er i virkeligheden assistenter. Og så er det en ekstra bonus, at eleverne husker denne form for undervisning meget bedre.” Udviklingen af arowanaforløbet er også noget akvariets øvrige gæster har haft glæde af lige siden, hvor dyrets særlige evner til at fange sit bytte i overfladen – og dermed svaret på dens sure udtryk – har været en fast del af dagsprogrammet.

Også Steens ide om at hælde 4 milliliter kødsaft ned til piratfisk i 35.000 liter vand og se deres reaktion fik – og får stadig – elever og gæster til at gøre store øjne. Alle disse ahaoplevelser blev sat i system, og Steen udviklede opgaver, som understøttede elevernes observationer.

”Jeg havde en fantastisk kontakt med børnene. Det var stort at se dem gå på opdagelse – det ligger i barnets natur,” siger Steen Lomholt, som personligt har undervist 75.000 børnehavebørn, skoleelever, gymnasieelever og lærerstuderende.

En bordplade af vand I begyndelsen af 1970erne udgjorde Skoleinformationens faciliteter et beskedent træbord, en stol og et skilt på akvariets væg. I 1990 fik Skoletjenesten sit første egentlige lokale – ”Forundringsrummet” – i Danmarks Akvarium, men det var stadig iagttagelserne og aktivering af de levende dyr i udstillingen, der var det centrale. Udendørsmiljøer blev senere inddraget.

Udformningen og designet af vandbordene i Skoletjenestens tidligere lokale på Danmarks Akvarium og nuværende to på Den Blå Planet er ikke tilfældige. De er også Steens fortjeneste. Tanken var, at bordene skulle udformes som lave bassiner med brede kanter, så alle elever kunne se, notere og skifte mellem forskellige vandtyper. Her har et af Steens mest vellykkede undervisningsforløb også foregået, nemlig elevernes indretning af et akvarium, der passer til det pågældende dyr. Eleverne skal nemlig reflektere over, hvad dyret har brug for, fx vandtype, mad, gemmesteder mm. ved at observere dyret selv.

Mange årtier er gået siden da, og trods mange organisatoriske ændringer gennem årene har én central ting ikke ændret sig.

”Jeg er glad for, at Skoletjenesten stadig inddrager levende dyr. Dyrene skal altid være årsagen til undervisningen – ikke anledningen. Vi vil ikke belære, men give eleverne en miljøforståelse for og glæde ved dyrene og naturen, der udvider børnenes horisont. Dyrene er mine hjælpere i den mission,” siger Steen Lomholt som stadig efter over 44 års ansættelse har rundvisninger baseret på erfaringer i Skoletjenesten, fx en ”sanserundvisning” og tilkaldevagter i Den Blå Planets to rørebassiner.

Læring, oplevelse og faglighed går hånd i hånd

Skoletjenestens rødder går tilbage til 1970, hvor det første samarbejde blev etableret mellem Biologisk Samling, Københavns Kommunes skolevæsen og Zoologisk Museum. Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer arbejder for at udnytte den pædagogiske værdi i kulturinstitutionernes særlige læringsrum, så læring, oplevelse og faglighed kan gå hånd i hånd.

Skoletjenesten.dk

Efter 44 års ansættelse har Steen Lomholt stadig rundvisninger baseret på erfaringer i Skoletjenesten, fx en “sanserundvisning” samt vagter i Den Blå Planets to rørebassiner.

Brev til “Magister Højgaard” dateret 26. januar 1939.

80-års jubilæum: ”En drøm, der gik i opfyldelse” “Min alder siger, at jeg godt kunne gå på pension. At det faktisk er ved at være tid. Men jeg bliver ved, så længe det er sjovt.”