
1 minute read
Skildpadde af plastik flytter ind på Den Blå Planet
from Årsberetning2019
Den ægte vare og plastikversionen af havskildpadde møder hinanden på Den Blå Planet i håbet om øget fokus på naturbevarelse.
Kunstneren Thomas Dambo har i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Den Blå Planet lavet en havskildpadde ud af genbrugsplast.
Advertisement
Kunstværket med det aktuelle budskab var en aktiv del af et fem dages samarbejde med WWF/Pandaklub, hvor 474 voksne og 346 børn fra Pandaklub var på besøg og blandt andet tog på skattejagt som ægte skildpaddehelte. Plastikskildpadden på Den Blå Planet minder alle vores gæster om at passe på naturen.
Langt mere end et akvarium
Vi samarbejder også med virksomheder, organisationer og brands, der kan bruge vores unikke rammer og smukke arkitektur til fx produktlanceringer, filmoptagelser, events mm. I 2019 lagde vi blandt andet hus til en scene i den nyeste Klovn-film. Og Red Bull og VisitDenmark kom forbi og optog sekvenser fra toppen af vores tag og i Ocean-tunnelen. Resultatet blev en video, der efter tre måneder havde knap 500.000 visninger.

Red Bull og VisitDenmarks optagelser til brandfilm om Danmark som turistdestination fandt bl.a. sted på vores tag.