1 minute read

Ny temaudstilling: Et hav af plastik

Plastik i verdenshavene har store konsekvenser for havets liv. Derfor har vi lavet udstillingen ”Et hav af plastik”, som sætter fokus på den stigende trussel fra den globale plastikforurening.

“For at iscenesætte problemet udvalgte vi et akvarium, hvor vi udskiftede fisk med plastik. Plastikakvariet står i stor kontrast til resten af akvarierne, som er fyldt med liv og farver. En ani- meret film fortæller om problemets omfang og giver gode råd til, hvordan gæsterne kan begrænse deres forbrug af plastik. Ved at udstille plastikken, tvinges man til at tage stilling – og vi kan se, det virker! Gæsterne stopper op og bruger plastikakvariet som udgangspunkt for en samtale om forurening. Når en udstilling inspirerer og måske ændrer gæsters indstilling og dermed bidrager til naturbevarelse, er jeg som udstillingsansvarlig mere end tilfreds.”

Advertisement

Rasmus Jakobsen, udstillingsansvarlig

Temaudstillingen “Et hav af plastik” sætter fokus på den globale plastikforurening.

Oceanet LIVE: Vi bryder glasset med et nyt formidlingsgreb

I Den Blå Planets største akvarium, Oceantanken, fodrer og træner vi hajer og rokker dagligt, og vi fortæller historier om det forunderlige liv i de store oceaner. Sommeren 2019 bød på en hel ny måde at bryde glasset i Oceanet, og gæsterne kom- mer nu endnu tættere på dyrene. Et stort lærred viser et live billede af, hvad der sker back stage og har også et lydsystem indbygget, hvor både fortællere og dyrepassere kan beskrive, hvad der sker i akvariet.

”Under Oceanet LIVE kan gæsterne stille spørgsmål til træningen og fordringen. Det giver en god veksling mellem dyrepasserne, der står en armslængde fra dyrene – til fortællernes historier om de fantastiske arter, der svømmer lige forbi gæsterne. Oceanet LIVE bryder det traditionelle speak med dialog, og gæsterne deltager aktivt,” fortæller Sara Ernst Kalkerup, teamleder Formidling og Udvikling.

Plask! Leopardpiskerokke bryder overfladen og hilser på dyrepasser Mia Rasmussen.

This article is from: