4 minute read

Sådan så akvarier ud for 150 år siden

De første offentlige akvarier i verden var meget anderledes end nutidens. Akvarierne var mindre, og dyrene levede ikke længe. Tag med på en rejse tilbage i tiden, der begynder med skæggede damer, gæster bevæbnet med paraplyer og en spektakulær hvidhval.

Går man 150 år tilbage i tiden, så verden – ikke overraskende – anderledes ud end i dag. For at forstå, hvorfor de første akvarier så ud som de gjorde, må man forstå datidens tidsånd. 1800-tallet var en tid, hvor skæggede damer og siamesiske tvillinger turnerede verden rundt i freakshows, og hvor man på Coney Island kunne se for tidligt fødte børn i kuvøse. Der var mere fokus på underholdning end på at beskytte de sårbare skæbner, som blev udstillet. Samme tilgang gjorde sig gældende i zoologiske anlæg og akvarier – man vidste desværre ikke bedre. Det havde sin pris. Dyrene i de første akvarier levede på begrænset plads med dårlig ilttilførsel.

Advertisement

Og de blev ikke gamle Underholdnings- og ikke mindst akvariebranchen er anderledes i dag. Akvarier verden over har ikke længere kun fokus på ren underholdning, men derimod på naturbevarelse, forskning og formidling. Akvarier inspirerer og fascinerer ved at introducere gæsterne til vandets forunderlige liv i håb om at skabe en lyst hos gæsterne til at bevare og beskytte livet under overfladen og dermed gøre hver gæst til en aktiv naturambassadør.

Et hus til fisk Verdens første offentlige akvarium åbnede i London den 21. maj 1853 som en del af Londons zoologiske have. Akvariet blev kaldt ”The Fish House” og udstillede søanemoner, søpindsvin, søstjerner, krebsdyr og forskellige fisk. Akvariet var en stor publikumssucces og var åbent i 20 år på trods af manglende vandcirkulation. Kort efter åbningen i London kom amerikanerne på banen, da de i 1859 åbnede et, for sin tid, imponerende stort akvarium i Boston. Gæsterne kunne se hele 40 akvarier med ca. 4.000 liter vand, mens et orkester spillede fra en dertil indrettet balkon. Til sammenligning har Den Blå Planet 53 akvarier og 7.000.000 liter vand. Efter 18 måneder flyttede Boston-akvariet i større rammer, og den største seværdighed var en fire meter lang hvidhval. Hvalen blev holdt i et 7,5 meter stort akvarium og overlevede et år på den trange plads. Stakkel. Det samme akvarium husede også en rokke, en bars, en stør, tre torskefisk, ål og en havskildpadde. Caribiske tropefisk blev sejlet ind, men de døde af kulde, da vinteren kom. I februar 1863 måtte akvariet i Boston lukke og slukke efter fire kaotiske år.

Danmarks første akvarium Akvarier kom og gik over hele verden op gennem 1800-tallet. I Frankrig blev et af de hidtil største akvarier bygget i 1867 i forbindelse med verdensudstillingen i Paris. 600.000 liter vand var fordelt på 22 akvarier indrettet som en grotte. Det største akvarium var 15 meter langt og 3 meter højt. Imponerende i størrelsen, men dog så utæt, at gæsterne måtte bruge paraplyer.

Danmark fik sit første akvarium den 6. juli 1872 under navnet ”Kjøpenhavns Aquarium og Terrarium”. Det lå på Vesterbrogade 33, tæt på Hovedbanegården. I dag huser bygningen en restaurant, men tidligere boede der dyr i stueplan, og på 1. sal blev der drevet et konditori. Akvariet var kun små fire meter bredt fra væg til væg, og når der var trængsel, steg temperaturen til skade for både publikum og fisk. Efter fire år var det slut. Sandsynligvis på grund af for mange fisk på for lidt plads og for dårlig filtrering af vandet. 63 år senere, i 1939, åbnede Danmarks Akvarium i Charlottenlund.

Kilde: Wolff, Torben: ”De offentlige akvarier i historisk perspektiv” i ”Naturens Verden” nr. 11/12 årgang 90, 2007.

Akvariet i Paris under verdensudstillingen i 1867.

En verden til forskel

Vand

Total mængde vand: Danmarks Akvarium: 1 million liter Den Blå Planet: 7 millioner liter

“Vi mener saaledes at turde hævde, at Danmarks Akvarium ikke alene er det største på det europæiske Kontinent, men ogsaa – hvad der maaske er mere værdifuldt – det bedst indrettede og det smukkeste.”

Knud Højgaard ved indvielsen den 21. april 1939

1 7

Danmarks Akvarium Den Blå Planet

Arkitektur Logo

Det gamle logo viser søhesten, der var et af de mest populære dyr. Vores nuværende logo blev gentænkt i 2018. Med et øget fokus på vores rolle som hele Danmarks nationale akvarium ønskede vi at få historikken integreret i logoet.

Total antal kvadratmeter: Danmarks Akvarium: cirka 2500 m 2 Den Blå Planet: cirka 10.000 m 2

“Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Vi tror på, at de unikke fortællinger og den personlige formidling får vores gæster til at gå herfra som aktive naturambassadører. Det er vores fornemmeste opgave.”

Jon Diderichsen, direktør Den Blå Planet (2019-)

Dyrearter 80 ÅRS JUBILÆUM

150

Danmarks Akvarium

Royalt besøg Globus

H. M. Dronning Margrethe og Prins Henrik ved indvielsen af henholdsvis udvidelsen af Danmarks Akvarium i 1974 og åbningen af Den Blå Planet i 2013. Globusstatuen blev opstillet foran akvariet i Charlottenlund i 1954 som symbol på havets mangfoldighed. Statuen flyttede med til Den Blå Planet.

450

Den Blå Planet

Antal forskellige dyr: Danmarks Akvarium: 150 arter Den Blå Planet: 450 arter

80-års jubilæum: ”En drøm, der gik i opfyldelse” Steen Lomholt, tidligere undervisningsansvarlig i Skoletjenesten på Danmarks Akvarium har udviklet cirka 25 forskellige undervisningsforløb i de 44 år, han har arbejdet på akvariet og personligt undervist 75.000 børn og lærerstuderende.

This article is from: