Det er en stor dag da de forskellige deltagere skal vælge udklædningstøj, som de skal bære under lørdagens forestilling. Her kan man virkelig mærke, at deltagerne har åbnet sig. Efterhånden er de fleste trygge ved de mærkelige ting, som der pludselig spontant kan opstå. For indrømmet så byder ugen jo på daglige udfordringer fx under opvarmningen, der skal tilgodese både folk i kørestol og personer som er uhyre forsigtige og generte. Heldigvis er der også mange folk der ikke kræver speciel meget opmærksomhed, og alle kan finde glæde i f.eks. at skære ansigt og sende det videre til sidemanden, lave en farlig lyd, klappe i takt og synge med når Jonna laver ”ummaaa sagt das kleine froch.”Pludselig er vi smeltet sammen til en ny gruppe ”splittergale” med nye numre, nye sange og personligheder til stor glæde for den medvirkende familie og hjælpere og tilskuerne. Generalprøven er fredag aften og går over al forventning. Det bliver aftalt, at vi skal mødes igen lørdag, hvor vi skal optræde til en festival for indbyggerne i Kirchheimbolanden og omegn. Tilskuerne, ja de udebliver ikke. Der er masser af kunst, sjove dukketeatre og musik af mange sjove arter. Hen på aftenen skal vi på scenen med vore kursister og stor er vores fryd, da vi sammen lægger tilskuerne ned med et show som sidder lige som det skal. Da showet er færdig har vi en flok trætte og meget stolte elever og vi splittergale fra Danmark kan læne os tilbage og nyde resultatet af en uges slid. Det har givet mange nye venskaber, overraskelser og en plads på forsiden af den lokale avis. Søndag morgen går turen atter mod Danmark, men inden da skal vi omkring et tysk vinslot. Her laver vi vores sidste show. For det får vi dejlig mad og drikke og ikke mindst et besøg i vinkælderen. Det viser sig hurtigt at der er flere af De Splittergales venner på stedet. Endnu engang kan jeg se, hvordan De Splittergale er i stand til at få et selskab til at tabe både øjne og mund når vi folder os ud. Håber at du kære læser har fået lidt ud af at læse denne beretning om en gal tur til Tyskland, og at du vil sprede det budskabet ud i verden om, at her er der tale om en gruppe som både kan optræde, undervise og ikke mindst knytte venskaber og bryde grænser på kryds og tværs af alder, nationalitet og alverdens handicaps.
Nyhedsbrev nr. 27, Oktober 2011
Side 15