Dsgnyhedsbrev32 marts2014

Page 1

De Splittergale Nyhedsbrev nr. 32

Marts 2014

Foto Jacob Hogrebe

Mette og Karsten, KorshĂŚrens Varmestue


Side 2

Foreningen De Splittergale


Formandens ord Af Søren Andersen

Kulturby 2017 – Rethink ”Den gode Galskab” er overskriften på det projekt, Århus kommune, University College VIA og De Splittergale har fået godtaget som rammen for kulturelle aktiviteter frem mod 2017. Aktiviteter der skal bredes ud over hele Region Midt. Det er ikke nogen hemmelighed, at den sene etablering af sekretariatet bag Kulturby 2017 har givet frustrationer på grund af manglende afklaring omkring bevillinger og økonomien for 2014. Kulturby 2017 har nu meldt ud, at der er afsat 22 mio. kr. til aktiviteter i 2014. Af de 22 mio. kr. er 10 mio. kr. reserveret til private virksomheder. For at rethinke aktiviteterne i 2014 afholdt vi et udviklingsseminar sammen med Århus kommune og VIA. Århus kommune (socialforvaltningen) stillede velvilligt en række konsulenter til rådighed, så vi blev styret godt gennem dagen. Det blev en energifyldt og udbytterig dag med mange input til ansøgningen for vore aktiviteter i 2014. I ansøgningen skriver vi blandt andet: ”Målet er at øge inklusionen af de udsatte grupper, og samtidig åbne op for nye måder at tænke recovery og inddragelse på. Projektet skal synliggøre, at kunst giver livskraft, livsglæde, livskvalitet og selvværd – også for udsatte borgere. Projektet udfordrer og gentænker normalitetsbegrebet og skal være med til at udvide vores opfattelse af menneskelige ressourcer og værdier. Når vi sætter fokus på ressourcer hos mennesker 'på kanten', og anerkender deres værdi, oplever vi, at denne gruppe mennesker kan give samfundet en masse som “Normal-Danmark” er ude af stand til at skabe.” Åh de penge er til bekymring for … Det er ingen hemmelighed, at De Splittergale har en skrøbelig økonomi. Vi budgetterer i 2014 med et underskud der er større end egenkapitalen (godt nok ikke meget), men det går ikke i længden. Vi arbejder derfor på at få såvel Århus kommune som Region Midt til at yde et økonomisk tilskud der først og fremmest kan sikre lønnen til orkesterlederen.

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 3


Lykkes vi med det, vil det frigøre en masse energi der kan bruges på at skabe et bedre orkester og bedre rammer for orkestrets medlemmer. Som enkeltmedlem eller forenings medlem kan du også hjælpe os. Dels ved at fortælle om De Splittergale og opfordre venner og familie til at melde sig ind dels ved at give os særlige støttebeløb. I løbet af året vil vi, på hjemmesiden og gennem Nyhedsbrevet, forsøge os med crowd funding til konkrete begivenheder. Vi prøvede det første gang i 2013 og er tilfredse med resultatet. 25 års jubilæum I 2015 har De Splittergale eksisteret i 25 år og det skal fejres. De første forberedelser er så småt i gang, idet vi har fået tilsagn om at kunne låne festsalen på Psykiatrisk Hospital. Vi ved, at der blandt vore venner og medlemmer er stor kreativitet, den iderigdom vil vi gerne inddrage i festlighederne. Derfor en opfordring til at kontakte orkesterleder Jacob Hogrebe eller formand Søren Andersen, hvis du har en god idé til en jubilæumsaktivitet.

Modtaget støtte siden sidst Aarhus Kommune (drift tilskud)

188.073 kr.

Togpenge (Takkefest for de frivillige)

3.000 kr.

Folkemusikhusringen (Splittergal Sigøjnerfestival)

4.000 kr.

PUF - midlerne (til løn) Interkulturelt Center (Underskudsgaranti vedr. bogudgivelse)

40.000 kr.

5.000 kr.

Foreningen har 217 personlige medlemmer hvoraf 6 betaler et fast beløb pr. md. Desuden har foreningen 12 forenings/ firma-medlems skaber.

Side 4

Foreningen De Splittergale


Nyt fra De Splittergale Af Jacob Hogrebe

I oktober måned sidste år deltog vi i et tre uger langt Samskabelsesprojekt med Peter Sabroe Seminariet. 6 Splittergale lavede sammen med 36 elever fra Seminariet en fælles teater- og musikforestilling der blev vist for skolens elever og et udvalgt publikum fra bl.a. Kulturbyens sekretariat og Socialforvaltningen den 10. oktober på Sindets dag. Den tog udgangspunkt i medlemmerne af De Splittergale, hvor en hverdag præget af isolation og anbringelse i sygdomsdiagnosernes spændetrøje havde været en del af livet. Men den viste også, hvordan psykisk sårbare kan få et godt liv og vigtigheden af at nedbryde skellet mellem syg og rask. Forestillingen modtog stående applaus og blev efterfulgt af en levende debat med publikum. Også skolens elever og De Splittergale har haft stor glæde af samarbejdet Jon var ansat til at lede projektet fra De Splittergale. Mathilde, Spille Ole og jeg var indkaldt som gæstelærere til at fortælle og undervise eleverne i sang, dans og musik. De Splittergale har nu fået et nyt aktivt medlem fra Peter Sabroe Seminariet. Desuden har De Splittergale og Romano Suno lavet deres fælles forestilling til en fredagsbar på skolen. Fra den 30. oktober til den 2. november havde De Splittergale arrangeret Splittergal Sigøjnerfestival med støtte fra Aarhus Kulturby 2017 og socialforvaltningens frivillighedsmidler. Selvom de økonomiske midler var sparsom blev det en fin lille festival. Fra Ungarn deltog 8 medlemmer af Romano Suno, som lavede musik- og danseworkshops på Gøglerskolen, Kultur- og kontaktsted Kragelund og for elever på lingvistisk institut på Aarhus universitet. Workshoppen på Kragelund var åben for stedets brugere og udefrakommende med interesse for sigøjnernes kultur. De Splittergale og Romano Suno lavede desuden fælles forestillinger på Voerladegård Skole og Peter Sabroe Seminariet. Lørdag den 2. november blev showet igen vist til Splittergal Sigøjnerfestival på Kragelund. 133 publikummer havde fundet vej til arrangementet. Orkesterleder Tibor Lakatos fra Romano Suno holdt sammen med Peter Bakker fra lingvistik studiet efterfølgende et oplæg om romaernes historie og sprog.

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 5


Foto Poul Nyholm

Romano suno og De Splittergale optræder til Splittergal Sigøjnerfestival

Foto Poul Nyhom

Musik Driektør Rasmussens Balorkester spiller op til dans

Side 6

Foreningen De Splittergale


Om aftenen leverede roma orkestret Rizi Familien og den københavnske gruppe Baxtalo forrygende dansemusik, som fik publikum på gulvet. Den danske kultur blev bl.a. repræsenteret af Musikdirektør Rasmussens balorkester. Gøgl, gårdsang og musikteater var desuden på programmet og der var fed jam-stemning i cafeen. Den 16. november blev der afholdt en Gårdsangeraften i Haveforeningen Søvang med det formål at skaffe penge til De Splittergale. Udover os var bl.a. Gade Jørgen og de unge Baggårdsmusikanter på banen. En ældre beboer havde taget initiativ til arrangementet, der gav 1.100 kr. i overskud til støtteforeningen. Den 23. november havde vi årets sidste job til en privat fest i Egå Forsamlingshus. Vi havde stor succes med vores forestilling efter at have klædt om i kirken. I december måned var vi på banegården for at modtage 3.000 kr. fra DSB´s modelbane tog. Pengene blev overrakt af Borgmester Jacob Bundsgaard og vi kvitterede med en kædedans med publikum. Fra den 1. december til den 1. marts i år har De Splittergale holdt de ugentlige øve gange uden lønnede undervisere. Dette skyldes, at foreningen ikke har haft råd til at lønne Jon Skjerning og jeg. Således har jeg været nødt til at gå på dagpenge i 3 måneder. Marie Lindhardt og Jesper Kriegbaum har på frivillig basis været ansvarlige for at holde sammen på orkestret. Det har været en spændende udfordring for dem at få den ugentlige øve gang til at fungere i samarbejde med gruppes øvrige medlemmer. Samtidig har forskellige venner af De Splittergale doneret en øve gang som undervisere og har tilført De Splittergale fornyet inspiration. (se side 15) Det er fantastisk, at så mange støtter op om De Splittergale i en kritisk situation. Ligeså er det en fin udfordring for gruppen at tage initiativer i en rolig periode uden mange jobs. Jeg må dog understrege, at det er helt uholdbart at drive orkestret på frivillig basis i forbindelse med de jobs og turneer der venter os. Dertil kommer, at der de kommende år forventes et kraftigt stigende aktivitets niveau i forbindelse med De Splittergales projekt om Den gode galskab i forbindelse med Aarhus som kulturby. I februar måned lavede jeg sammen med nogle af De Splittergale en workshop på et visionsseminar som afholdes i forbindelse med projekt Den gode galskab i samarbejde med socialforvaltningen og VIA.

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 7


Formålet med seminaret var at fremelske og konkretisere flere ideer som skulle indgå i den endelige ansøgning til Kulturby Aarhus. En international Sigøjnerfestival, et Samskabelsesprojekt og et Tosse tivoli blev sammen med dokumentations- og vidensformidling udvalgt til at skulle løbe af staben i år. I maj måned vil vi afholde et weekendkursus i sigøjnerdans, gøgl og gårdsang for De Splittergales medlemmer. I forbindelse med Gårdsangeraften i Aarhus Festuge vil vi lave en mindre kursus aften, hvor hovedvægten vil være lagt på gårdsange og fortællinger om de gamle gårdmusikanter. Ved dette arrangement satses der specielt på, at få De Splittergales unge medlemmer til at deltage. Fra den 12. maj skal seks medlemmer af De Splittergale deltage i et nyt Samskabelsesprojekt med VIA. Deltagerne vil være elever fra pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver uddannelserne. Jon skal være ansvarlig for projektet sammen med et par af lærerne fra Peter Sabroe Seminariet. Der vil blive taget udgangspunkt i de positive erfaringer vi fik omkring vores samarbejde med skolen sidste år. Dagene afsluttes med teaterforestillinger for elever, lærere og et udvalgt publikum. Projektet har ingen forbindelse med K – Aarhus, og finansieres udelukkende for VIAs egne midler. I juli måned skal vi traditionen tro igen undervise på Uldum Højskoles sommerkursus i Folkelig Musik med et hold Halvgale og Gadeband. Desuden skal vi medvirke ved Uldum Gademusik Festival, hvor vores optræden altid samler et stort publikum. Den tyske organisation Lebens Hilfe har også sendt bud efter os til at optræde til en musik og teater festival som foregår i Kaiserslautern i Sydtyskland. Her skal vi bl.a. vise vores fælles forestilling med sigøjnertruppen Romano Suno fra Ungarn. Op til Aarhus Festuge vil vi fra den 27. til den 30. august afholde en Splittergal Sigøjnerfestival med kulturproduktionsstedet Godsbanen og Institut for X (arealerne bag Godsbanen) som centrum. Festivalen er en del af Den gode galskabs festival i forbindelse med K 17 og har som formål at sætte fokus på de stærke resurser, der ligger gemt i romaernes musik, dans og kunst. Gennem koncerter, workshops, jamsessions og socialt samvær vil vi skabe inspiration til den århusianske undergrunds kultur, hvor et samarbejde på tværs af kulturelle skel kan opstå med De Splittergale og Romano Sunos forestillinger som et konkret eksempel på, at det kan lade sig gøre.

Side 8

Foreningen De Splittergale


Kulturgrupper fra Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Kosovo og Danmark skal deltage. Publikum vil bl.a. komme fra det eksisterende miljø omkring Godsbanen, psykisk sårbare fra byens væresteder, hjemløse, studerende fra VIAs uddannelsesinstitutioner, pensionister og Balkan freaks. Vi vil tage udgangspunkt i vores positive erfaringer med at blande syge og raske, unge og gamle med romaernes dans og musik som fælles drivkraft. Vi vil igen i år arrangere Gårdsangeraften i Cirkus Krones telt i forbindelse med Aarhus Festuge. Ligeså vil vi afholde Kulturfest på Kragelund den 1. november, hvor der i år indbydes til et samarbejde med nogle af de andre kulturgrupper der har hjemme på Kragelund. Vi har et ønske om at gennemføre forestillinger med efterfølgende debat på VIAs uddannelsessteder i Region Midt og København. Nogle af arrangementerne skal være i forbindelse med foredrag af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som nu er formand for Det Sociale Netværk. Det høje aktivitetsniveau vil kræve, at der er økonomisk basis for, at jeg kan være fastansat 23 timer om ugen i De Splittergale til at varetage de mange arrangementer og turneer samt at holde sammen på gruppen, undervise og optræde med dem. Ligeså vil det være påkrævet, at der skabes økonomisk mulighed for at aflønne en gøgler 10 timer om ugen til at hjælpe mig. Endelig vil det være nødvendigt, at foreningen har mulighed for at aflønne assisterende gæstelærere og hjælpere. Dertil kommer en udvidelse af den skare af frivillige der allerede står bag De Splittergale, når vi afholder vores arrangementer. Alt dette er vigtigt for at sikre De Splittergales fremtid i vores samarbejde med socialforvaltningen og VIA i forbindelse med Aarhus som Kulturby 2017.

Gal med gøjnere Ny bog af Karl Bille Pris: 70 kr. + porto Kan købes på udgivelsesdagen eller bestilles på: splittergale@gmail.com

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 9


Arrangements kalender Tirsdag den 18. marts kl. 15.00 til 17.00 Reception for udgivelse af bogen: Gal med gøjnere Kultur- og kontaktsted Kragelund Torsdag den 27. marts kl. 19.00 Aktivitets- og Udviklingscentret, Grenaa Tirsdag den 1. april kl. 15.00 Lokalcenter Carl Blochs gade, Aarhus C Birgits 70 års fødselsdag Lørdag den 3. maj og søndag den 4. maj Kursus i sigøjnerdans, gårdsang og gøgl Kultur- og kontaktsted Kragelund Mandag den 12. maj til onsdag den 28. maj Samskabelsesprojekt med VIA Lørdag den 24. maj kl. 10.30 Sommerfest i boligforeningen Højvang, Skanderborg Søndag den 29. juni til lørdag den 5. juli Workshop på Uldum Højskoles folkelige Musikkursus

Side 10

Foreningen De Splittergale


Arrangementer forsat...

Lørdag den 5. juli Uldum Gademusik Festival Fredag den 18. juli til søndag den 20. juli Fælles forestilling med Romano Suno Kaiserslautern/Tyskland Fredag den 8. august Workshop afsluttende med forestilling Ferie camp, Landsforeningen af væresteder, Fredericia Onsdag den 27. august til lørdag den 30. august Sigøjnerfestival Godsbanen og Institut for X – Aarhus C Onsdag den 3. september Gårdsangertræf Kultur- og kontaktsted Kragelund Torsdag den 4. september kl. 19.30 Gårdsangeraften i Cirkus Krones telt Aarhus Festuge Lørdag den 1. november kl. 14.00 til 22.00 Kulturfest Kultur- og kontaktsted Kragelund

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 11


Vi h책ber at se dig til bogudgivelsen Side 12

Foreningen De Splittergale


Gal med Gøjnere Sidste år var De Splittergale en uge i Ungarn, hvor de lavede fælles forestillinger med den ungarske sigøjnertrup Romano Suno på skoler og uddannelsessteder. Karl Bille var med på turen for at dokumentere den. Det er blevet til en lille lækker bog spækket med skønne billeder og udsagn fra Udkants Europa. Den giver et indblik i, hvad der sker, når de to grupper gør fælles front, nedbryder fordomme og løfter loftet for, hvad man kan, og hvem man må lege med. Gennem 16 år har Romano Suno og De Splittergale således formået at samarbejde på tværes af kulturelle forskelle og sprogbarrierer. Bogen kan købes på udgivelsesdagen til støtte for De Splittergale og deres samarbejde med Romano Suno.

Foto Jacob Hogrebe

Forfatter og -

Foto Karl Bille

layouter på arbejde

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 13


70 års fødselsdag Den 1. april har Birgit Gammelgaard ”SamLeben stor rund fødselsdag. Hun er De Splittergales aktive aldersveteran og har været med i gruppen i 23 år, hvor hun har givet den gas med kaffekande og sang. Samtidig har hun været vores faste takke taler i forbindelse med de måltider vi ofte er blevet budt på af gæstfrie mennesker på vores turneer. Stort tillykke til Birgit. Birgit foræller om at være med i De Splittergale: - Min veninde og jeg havde set en brochure om at gå til folkedans. Så tog vi ud på Gallo Skolen. Her mødte vi musik fra baljebas, rumsterstang, skeer og tommestok og alt det der. De sagde, ”Det er os”. Så kom vi til at være sammen på den måde, og jeg har været sammen med dem lige siden. Jeg får meget ud af det. F.eks. hvis man er lidt trist til mode når man er derhjemme, så skal man se at komme af sted. Så er det meget bedre, når man kommer hjem igen. Det er én stor familie. Vi hjælper hinanden. Det har været af meget stor betydning for mig. Jeg mistede min mand for 19 år siden, men så havde jeg De Splittergale. Det var jeg meget glad for… Man siger at sjælen er glad for musik. Så længe jeg kan tygge smør, så længe fortsætter jeg!

Postkort Til salg De er ganske billige: 5 kr. pr. stk.

Side 14

Foreningen De Splittergale


De Splittergale står på egne ben Af Jesper Kriegbaum Da støtteforeningens pengekasse var tom og Jacob og Jon blev tvunget til at tage orlov, fik Marie og jeg til opgave at stå for den ugentlige øvning og organisering af denne, samt holde kontakt til orkestrets medlemmer. Vi var enige om, at vi skulle have nogle gæstelærere til at komme, så vi ikke skulle stå med det hele selv. På den måde kunne vi samtidig få lært noget nyt. Vi aftalte, at vi skulle lære en ny sang, Rosalil, som blev valgt af De Splittergale i forbindelse med en øve gang. Vi aftalte også, at vi skulle lære nogle af sangene i gruppens repertoire ordentligt. Marie fik Dorte Seier, Marie Netterstrøm, Ole Spillemand og Stefan Groot til at komme på skift og donere en undervisningsgang til gruppen. Vi har derudover indført en runde, hvor medlemmerne kan fortælle om, hvordan de går og har det, og hvad der er sket i den seneste uge. Dette har selvfølgelig medført, at der ikke er så meget tid til selve øvningen. Det har til gengæld gjort, at vi alle har fået rigtig meget med hjem og har kunnet bruge vores samvær til at lade batterierne op. Det er noget vi har trængt til i en kold tid. Vi har hjulpet vores kontordame Mette med opvask og andre praktiske opgaver, så hun har fået mulighed for at være med til øvning. På et tidspunkt besluttede vi os for at finde et sted, hvor vi kunne prøve vores show af. Den 25. januar optrådte vi på Kirkens Korshærs Varmestue i Nørre alle 25. Vi var 15 glade deltagere og startede med at komme ind på scenen for at gøre os klar, tage instrumenter på og placere os i en halvbue. De hjemløse ventede spændt. Traditionen tro lagde vi ud med Gøglersangen, hvor Karsten og Mette sang solo. Karsen var konferencier og var super god til at præsentere, selvom han ikke havde øvet noget, men bare improviserede det hele. Vi havde arbejdet med tempoet og med at føle os som en gruppe, og det lykkedes rigtig godt. Vi havde placeret bassen i midten og Sonni og jeg stod ved siden af, hvilket gav en god rytme gennem hele showet. Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 15


Smukke Marie sagde noget klogt til os, da hun var forbi til en undervisningsgang. ”Det med at være Gal betyder ikke, at der skal være fuld knald på hele tiden, men at man også kan tage den med ro ind imellem, så der kommer flere nuancer i showet”. Derfor prøvede vi på at nuancere showet i intensitet og styrke. Jacob og hans datter Nina var kommet for at se forestillingen, hvilket vi var glade for. Showet gik rigtig godt og en publikummer der havde set os før synes, at det var det bedste show hun nogensinde havde set netop fordi gruppen var i centrum og fungerede som en helhed. Vi sluttede af med at synge Nu flyver jeg i acapella version med Mette som solist, som oplevedes som et magisk øjeblik for publikum. Fremmødet i gruppen har været fint, over 10 i snit, hvilket er godt i denne kolde tid, og folk er glade for den anderledes struktur vi har afprøvet. Det er dog problematisk, at øvningen kun har kunnet lade sig gøre på grund af ildsjæle som Marie og jeg. Jeg synes det, er dybt problematisk, at der ikke er penge til en fuldtidsstilling i De Splittergale, som kan deles mellem en orkesterleder og en gøgler. Det har dog været en lærerig proces for De Splittergale at skulle gøre tingene på en anden måde. Jeg er glad for at have fået chancen for at præge gruppen i den retning Marie og jeg har gjort, og er sikker på, at vi kan tage rigtig meget af det med i orkestrets videre færden.

Foto Jaocb Hogrebe

De Splittergale giver den gas på Kirkens Korshærs Varmestue

Side 16

Foreningen De Splittergale


Tilmeld dig vores FAN-side på Facebook: De Splittergale

Næste udgave af nyhedsbrevet udkommer i oktober 2014

CD med medlemmer fra den ungarske sigøjnertrup Romano Suno og kredsen omkring De Splittergale Sigøjnersange, sange fra de danske gårdsangere og rejsende. En sjov og anderledes CD. Pris 100 kr. + porto

DVD-Film Splittergal i sigøjnerland En 50 min. dokumentarfilm, der skildrer De Splittergales tur til Rumænien og Ungarn i 2007 Pris 100 kr. + porto

Kan købes ved henvendelse på: splittergale@gmail.com Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Side 17


Tanker efter et besøg hos De Splittergale Af Stefan Groot Da jeg ankom mødte jeg en umiddelbar imødekommenhed, det var rart. Som jeg forstod det, er det åbenbart vanskeligt at lave en bare nogenlunde præcis aftale om et mødetidspunkt. Det er jo nok sådan, at det skyldes deltagernes ustabile psykiske tilstand. Så vil jeg hellere fokusere på det fantastiske i, at folk overhovedet er i stand til at møde op. Men nøgternt set er det nødvendigt at forholde sig til det faktum, at den usikre start indskrænker mulighederne for i fælleskab at lave den bedst mulige arbejdsdag. Der blev startet med kaffe og uforpligtende snak, derefter en runde, hvor de der har lyst fortæller om, hvordan de har det og om noget betydningsfuldt er sket siden sidst. Runden rørte mig, fordi det virkede som om den virkelig betød noget vigtigt for folk. Man talte åbent og ærligt, lyttede interesseret til hinanden, gav plads og bakkede op. Herefter gik gruppen i gang med arbejdet, hvor der skulle øves til et arrangement uden Jacob. Jeg oplevede deltagerne som et samlet hold i langt højere grad end jeg tidligere har gjort. Hele tiden på, ikke kun når man selv har en central rolle. Eller måske netop en erkendelse af, at man er det hele tiden. Tidligere har jeg set, at energien dalede for nogle af dem der ikke oplevede sig i fokus, og så faldt jeg som publikum hen i kedsomhed. Hver gang måtte Jacob bruge blæsebælgen til at få folk til at vågne op, men nu var han der ikke. Så var det den enkeltes ansvar. Det virker meget professionelt når alle hele tiden er 100 % med og ingen ”fejl” eller afvigelser fra aftaler sætter sig spor i form af tab af energi, måske snarere tværtimod. Det gør i hvert fald mig glad, og jeg tænker, at de mange års hårdt arbejde fra Jacob med Crew har båret frugt. Marie giver sig fuldt ud, både med tilstedeværelse og refleksion, for at få tingene til at fungere bedst muligt. Og Jesper ligeledes på hans måde. Hos dem begge oplever jeg stor kærlighed og vilje.

Side 18

Foreningen De Splittergale


I tider som disse Den har vi lært af Gårdsangerparret Uffe og Ellen C Åh, vi er så fattige F C og livet er så hårdt C Am det er længe siden, Dm G7 at far og mor gik bort C kom kære venner F C og hjælp os lidt på vej G7 F med et par luse øre C G7 C til lidt leverpostej C I tider som disse F C der ta´r man, hvad man får G7 F måske vi får lidt mere C G7 C i den næste gård

Nyhedsbrev nr. 32, Marts 2014

Det er bare kobber Vi får i denne tid men i en gård fik jeg øje på en hvid ak mej jeg blegned´ da jeg i den fik fat for det var ikke andet end en fugleklat I tider som disse osv. I nummer fjorten Jeg fik en pakke mad Åh det ka´ gøre En fattig sanger glad Fire tykke humpler Det var nu alt til mig Desværre var de alle sammen Med leverpostej I tider som disse

Side 19


Bestyrelsen

Suppleanter:

Søren Andersen, Formand Kastanievej 6 8260 Viby J Tlf. 53388657 mail: sorenandersen@stofanet.dk

Marie Netterstrøm St. Blichersgade 49 8230 Åbyhøj Tlf. 51509958 mail: marinet@goodmail.dk

Jane E Christensen, Næstformand Kaj Munks Vej 18, 4. th 8260 Viby J Tlf. 28158444 mail: janchr@aarhus.dk

Kjeld Peter Østerby Trøjborgvej 8C, 1th. 8200 Århus N Tlf. 27810946/86106020 mail: koesterby@jubii.dk

Jane H Speedtsberg, Kasserer Flintevej 8 8960 Randers SØ Tlf. 78458293 mail: janespee@rm.dk

Lars Bøjstrup Helgenæsgade 6A, 4. 8000 Aarhus C Tlf. 22163168/86140117 mail: larsboejstup@stofanet.dk

Gerda Andersen, Pårørende repræsentant Nordrevej 29 8471 Sabro Tlf. 26788747

Henrik Neumann Adelgade 99 A, 2. sal 8660 Skanderborg Tlf. 20650815/87930109 mail: tjenerjarl@jarlsverden.dk

Æsel, Orkester rep. suppleant Rasmus Troelsen Tlf. 26788747 mail: hedenstedkamelvaskeri@gmail.com Orkesterleder Jacob Hogrebe Kærvej 37 8230 Åbyhøj Tlf. 21670002 mail: ja.hogrebe@stofanet.dk

Jesper von Kriegbaum Nyvej 2 8340 Malling Tlf. 24645675 mail: JK-BYG@hotmail.com

Gøglerunderviser Jon Skjerning-Rasmussen Fasanvej 55 8230 Åbyhøj Tlf. 61773582

Foreningen De Splittergale Dybrovej 21, 8270 Højbjerg • Tlf. 71101325 Mail: splittergale@gmail.com • Web: www.desplittergale.dk Kontortid: tirsdag 12 - 15 samt onsdag og torsdag 11 - 14 Side 20

Foreningen De Splittergale

Mette Pedersen marts 2014

Marie Lindhardt , Orkester repræsentant Bispehavevej 45,3th. 8210 Århus V Tlf. 25372464/86258220 mail: talking-girl@hotmail.com


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.