Page 1

NVAH

F O D B O L D M A G A S I N E T

KOBEN

FORÆLDRETRÆNER: HVAD GØR JEG NU?

SIDE

4

KAMPLEDERUDDANNELSE: EN INVESTERING I FREMTIDEN

SIDE

8

FOLKEOPLYSNINGSVALG: JERES STEMME ER VIGTIG

SIDE

16

N O V E M B E R 2 0 17 / N O. 4


LEDER

NÅR DISSE LINJER LÆSES, er kommunevalget overstået, og konstitueringen på plads i alle de kommuner, hvor DBU København har fodboldklubber, spillere og idrætsanlæg. Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet, da vi tror på, at en tæt forbindelse til såvel politikere som embedsmænd er vigtig for vores foreninger. Idrætsforum København, DGI og DBU København afholdt i oktober måned det traditionsrige vælgermøde med alle de københavnske idræts­ordførere. Det er opmuntrende at høre, hvor fælles grundholdningerne er partierne imellem. På mødet fik vi stor ros for det frivillige arbejde vores klubber udfører, og DBU’s nye samfundsregnskab (se side 20) viser tydeligt, at kommunerne slet ikke kan undvære den frivillige indsats. Heldigvis så vi i 2018 budgettet for Københavns Kommune, at der var vilje til klare forbedringer på idrætsområdet. Foreningslivet fik også stor kredit for det arbejde, der udføres på det sociale og sundhedsfaglige område. Jeg tror, at fordelingen imellem de enkelte forvaltninger i fremtiden kan medføre endnu større bevågenhed for idrætsområdet. Social- og sundheds­området 'sparer' en masse penge, når fodbolden gør borgerne raske! Den besparelse bør overføres til fritids­ området. Det er et fromt idrætspolitisk ønske til politikerne.

velvillighed med flytning af kampe fra våde, lukkede græsbaner til de dejlige kunstgræsbaner. Kun ved klubbernes hjælp lykkedes det at få afviklet årets turnering på rimelig vis. Vi må bare erkende, at klimaet i år viste sig fra sin vådeste side, og så er det da glædeligt, at vi har mulighed for at hjælpe hinanden og flytte rundt på kampene.

P

I alle kommuner skal der i januar måned vælges repræsentanter til kommunernes folkeoplysnings­ udvalg. Få datoerne ind i jeres kalendere og sørg for at møde op til valghandlingerne, så fodbolden bliver godt repræsenteret. (Se side 16) Dette efterårs regnskyl viser med al tydelighed behovet for flere kunstgræsbaner i DBU Københavns område. Tak til alle vores klubber for stor

å det idrætspolitiske plan drøftes ændringer i sammensætningen af DBU´s bestyrelse. Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres skal der findes nye modeller for valg af såvel elitens som breddens repræsentanter. Derfor er vi også i gang med en fremtidsdrøftelse af breddens organisering. Skal der fortsat være et DBU København, som vi kender det i dag eller skal vi have en ny struktur? Det er et vanskeligt spørgsmål, som får direkte eller indirekte betydning for DBU Københavns klubber. På det kommende repræsentantskabsmøde indledes den formelle drøftelse med fremlæggelse af en fælles principerklæring for samtlige lokalunioner. Det bliver en spændende tid for alle, der interesserer sig for fodboldpolitik. Afslutningsvis vil jeg ønske alle vores klubber, ledere, spillere og læsere en rigtig god jul og et godt nytår 2018. Henrik Ravnild Formand i DBU København

side 2


INDHOLD

04

HVAD GØR JEG NU? Mange trænere står alene med sociale og pædagogiske udfordringer. Nyt kursus fra DBU København skal hjælpe forældretrænere.

08

INVESTERING I FREMTIDEN I GVI uddanner man ungdomspillerne til kampledere. Det betyder, at alle 7- og 8-mandskampe i børnefodbolden har officielle kampledere.

12

FODBOLDPROJEKT GAV MOHAMMADS LIV FARVER Hvis man som klub vil inkludere udsatte unge, bliver man nødt til at anerkende, hvad det kræver.

16

VALG: DERFOR ER JERES STEMME VIGTIG FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FORDELER HVERT ÅR MANGE MILLIONER KRONER, SOM HAR BETYDNING FOR FORENINGSLIVET I KØBENHAVN. 20

22

FODBOLDENS SAMFUNDSVÆRDI Hvor meget er frivillig arbejdskraft, forebyggende sundhedstilbud og lokalt sammenhold værd for det danske samfund?

24

KULTURMØDE I BEOGRAD DBU Københavns formandsklub kom tæt på en passioneret fodboldkultur, som lider under strukturelle udfordringer og fattigdom.

FAKTA OM DET FRIVILLIGE DANMARK 2017 Hvad laver de frivillige, hvordan fordeler de sig i landet og er der flest kvinder eller mænd?

28

RYTMIK OG BOLD I FC Damsø har man stor succes med at lave leg og boldøvelser for småbørn i alderen 2 til 4 år.

32

DEN NYE C-TRÆNERUDDANNELSE Uddannelsen vil bestå af færre og mere intense kurser, der bliver målrettet udvikling og fastholdelse af børneog ungdomsspillere.

34

INDKAST KOLOFON OM: DBU København repræsenterer 150 klubber og mere end 40.000 fodboldspillere. Fodboldmagasinet København er talerør for DBU København, klubber, frivillige, politikere og andre af fodboldens interessenter. Magasinet udgives fire gange årligt og sætter fokus på emner som B&U fodbold, frivillighed, faciliteter og klubliv. FORSIDE FOTO: Klaus Sletting Jensen

UDGIVER: DBU København Ved Sporsløjfen 10, 2 2100 København Ø telefon: 3927 7144 Email: info@dbukoebenhavn.dk REDAKTION: Dan Pedersen (redaktør), Henrik Kailow og Henrik Ravnild (ansvarshavende) SKRIBENTER: Dan Pedersen, Kasper Kølleskov og Hanne Kokkegaard

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 3

DESIGN OG MEDIEPRODUKTION: Trykkeri Kailow OPLAG: 3.400 DEADLINE til næste nummer: 9. februar ABONNEMENT: Klubabonnement: 50 kr. pr. træner/leder Privatabonnement: 200 kr. pr. år. Tilmelding via info@dbukoebenhavn.dk


Af Hanne Kokkegaard ¡ Foto Hanne Kokkegaard

side 4


HVAD GØR JEG NU? I DAG STÅR MANGE FORÆLDRETRÆNERE ALENE MED SOCIALE OG PÆDAGOGISKE UDFORDRINGER – FREMOVER TILBYDER DBU KØBENHAVN ET NYT KURSUS, SOM SKAL HJÆLPE DEM

I FA2000 og BK Vestia har forældretrænerne Liv og

ER VOKSET MED OPGAVEN

ledelsen af et fodboldhold og alt det rundt om selve

været nødt til at finde sin egen stil, og hun leder blandt

Bo lagt deres egen stil. Men de hilser mere viden om fodboldtræningen velkommen.

Mandag og onsdag aften kan der sagtens være 30

U9- og U10-piger til fodboldtræning på Liv Gishs hold i FA2000 på Frederiksberg. Hun har fløjten med, så hun og hjælpetrænerne kan lede pigerne rundt mellem

Dengang blev Liv Gish ikke sendt på kursus, så hun har andet ved hjælp af fløjten, og har lært hvordan hun

holder tempoet så højt, at ingen spillere står og keder

sig og finder på ’unoder’. Og så vender hun ting med de andre trænere og klubbens kvindeformand, hvis hun er i tvivl.

stationerne.

- Der har fx ikke været decideret mobning. Men når vi

Liv Gish er uddannet produktionsingeniør, og har været

meget mere synligt, hvordan de sociale relationer er.

træner i to år, og hun har helt styr på det fodboldfaglige i kraft af mange år som aktiv fodboldspiller. Men hun er blevet overrasket over omfanget af de sociale og pædagogiske aspekter i trænergerningen.

har været afsted på ture med overnatning, bliver det

Og dér har jeg oplevet, at nogle skulle hjælpes mere ind i det end andre. Og der skulle sættes flere grænser for

nogle end andre. Så også dér er jeg vokset med opgaven i løbet af de to år, siger Liv Gish.

- Da jeg startede som træner, havde jeg nogle tanker

- Men generelt er det en rigtig god pigegruppe, vi har,

hurtigt ud af, at det måske kun udgør halvdelen af

har været lidt småfnidder. Og min fornemmelse er, at

om, hvad jeg ville gøre fodboldmæssigt, men fandt opgaven, siger Liv Gish.

KONFLIKTER, MISTRIVSEL OG FORTROLIGE OPLYSNINGER Det fodboldfaglige kan trænerne finde masser af fodboldvideoer om på YouTube eller i DBU’s materiale.

- Derimod var jeg uforberedt på, hvordan man får skabt

fordi vi har lært at gribe ind med det samme, når der

nye piger hurtigt finder sig til rette, fordi vi giver dem

en struktureret ramme at træne i. Og så starter vi altid træningen med at hilse på hinanden i en cirkel og

afslutter på samme måde i en cirkel, hvor vi råber vores kampråb. Men det har taget lidt tid at finde min stil og de gode ritualer, siger hun.

et godt fodboldmiljø, hvor pigerne er søde ved hinan-

TRÆKKER PÅ LEDELSESERFARING

mistanker om misbrug i familien, eller når forældrene

med sine spillere mandag og onsdag i samme tidsrum,

den. Og hvordan håndterer man konflikter, mistrivsel, giver fortrolige oplysninger om familien? Men også hvor meget man kan kræve af de piger, der virker

I BK Vestia på Vesterbro dirigerer Bo Kousgaard rundt som Livs piger er i aktion nogle kilometer derfra.

relativt ukoncentrerede. Og hvem kan man som træner

Han er uddannet journalist og har gennem snart 10 år

udstiller nogen? siger Liv Gish.

fra U10 til U19, og han har også fundet sin egen stil i

dele tanker og viden med i klubben, uden at man

- De fleste frivillige er jo ikke (social)pædagoger, men fx

ingeniører ligesom mig, og bare shanghajet, fordi deres børn spiller i klubben, siger hun.

fulgt med det samme drengehold op gennem rækkerne trænergeringen:

- Jeg tog på et tidspunkt en lederuddannelse i forbindelse med mit arbejde, og det har hjulpet mig til at

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 5


Der er stor forskel på at lede 8-10-årige piger og unge mænd, og hvor Liv Gish taler med forældrene, taler Bo Kousgaard hovedsageligt med den enkelte spiller selv i forbindelse med træningen eller over Messenger. Men de sociale aspekter minder om hinanden trods aldersforskellen.

forstå gruppedynamik og samtidig have fo-

- Jeg har i min tilgang set på alle drengene

Det har hjulpet mig meget.

potentiale - i stedet for at fokusere på deres

kus på at få den enkelte spiller til at fungere.

- Det er jo en formel egenskab, som jeg har

taget med mig ind i fodbolden udefra, men ledelse er bestemt også noget, man lærer

som personer med nogle kvaliteter og et

- Hos os går man til fodbold for at være

mæssige i gruppesammenhæng.

af dem. Og jeg udnævner ikke ’kampens

og som nogle gange kan være uhensigts-

- Da drengene var mindre, havde vi meget

tiggøre sig i ledelse i sin reneste form, siger

tone og kultur ved at handle konsekvent på

Bo Kousgaard.

OMGANGSTONE OG KULTUR

Bo Kousgaard kombinerer ledelseserfaringen med egne værdier, hvor nogle er vigtigere for ham end andre:

træningen.

fejl og de mangler, som alle mennesker har,

indefra i funktionen som fodboldtræner.

Fodboldtræning er en mulighed for at dyg-

Han laver heller ikke niveauopdeling under

opmærksomhed på at skabe en omgangs-

sammen med alle sine venner, ikke kun nogle bedste spiller’; fodbold er et holdspil, hvor vi vinder sammen og taber sammen, siger Bo Kousgaard.

dårlig opførelse og grimt sprog. Hvis spiller-

KURSUS SKAL RUSTE BØRNETRÆNERNE

standerne eller til hinanden - skiftede vi dem

hver deres måde at håndtere sociale aspek-

ne talte negativt inde på banen – til mod-

ud. Det var der ikke nogen, der ønskede, for

ingen havde lyst til at være skyld i, at holdet ikke lykkedes, siger han.

Bo Kousgaard og Liv Gish har altså fundet ter på, baseret på deres egen ballast.

Men alle fodboldtrænere er forskellige, og

BLÅ BOG – BO KOUSGAARD Bo Kousgaard, kommunikationsmedarbejder på Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet. Kom til BK Vestia i 2009. Ungdomsformand og medlem af bestyrelsen. Har været træner i otte år for sin søns hold U19 Drenge. Har en datter, der spiller på klubbens U14 Piger og en søn på U6 Drenge.

side 6


FAKTA OM ’DEN SOCIALT RUMMELIGE TRÆNER’ 1. ’Den Socialt Rummelige Træner’ er udviklet af Søren Østergaard i samarbejde med DBU København. Det var DBU’s børnetema i Danmark i 2016, og har høstet stor ros. 2. Fra primo 2018 udbydes ’Den Socialt Rummelige Træner’ som både klubkursus og åbent kursus af tre timers varighed. 3. DBU København stiller skarpt på ledelsen af et fodboldhold og alt det rundt om selve fodboldtræningen i et nyt kursus for børnetrænere. 4. Hvad optager børnene? Hvordan ser deres fritidsliv ud? Hvilke egenskaber hos de voksne efterspørger de, og hvordan trives de i fodboldklubben?

selv om klubberne har grundværdier, trænerne skal lede ud fra, er der

- Vi skal huske, at fodboldtræneren ofte har en meget tæt relation til

ning også er forskellig og kan kræve særlige hensyn.

at lede en gruppe børn flere gange om ugen. Og det vil vi gerne sætte

forskel på måden at gribe det an på – ligesom holdenes sammensæt-

Men nu er der et trænerkursus på vej, der skal gøre fodboldledelse lettere for nye trænere.

'Den Socialt Rummelige Træner' har tidligere kørt som et pilotprojekt, men fra 2018 udbyder DBU København det som et klub- eller åbent

børnene. Det kræver en masse menneskelige og sociale kompetencer fokus på med dette kursus, som skal give trænerne mere indsigt og nogle konkrete værktøjer, som de kan bruge i hverdagen, siger han.

Det er et vigtigt, nødvendigt og længe ventet tilbud, lyder det fra Liv Gish og Bo Kousgaard.

kursus, så børnetrænerne bliver klædt bedre på til at håndtere pæda-

- I en klub som BK Vestia fylder de sociale forhold lige så meget som

Kristensen:

der tager imod alle, og skal kunne håndtere alle. Vi ligger i et områ-

gogiske aspekter, fortæller DBU Københavns administrationschef Jan

- Først og fremmest er 'Den Socialt Rummelige Træner' et kursus, der

har været efterspurgt af vores klubber og trænere, fordi mange oplever, at alt det omkring holdet fylder meget i hverdagen.

de fodboldfaglige forhold, fordi vi ser os selv som en rummelig klub, de, hvor børnene kommer fra mange forskellige socioøkonomiske

baggrunde og mange forskellige ressourcemæssige baggrunde. Så

vores trænere vil have stor gavn af sådan et kursus. Men det tror jeg egentlig gælder langt de fleste klubber, siger Bo Kousgaard.

BLÅ BOG - LIV GISH Liv Gish, produktionsingeniør og underviser på DTU Diplom i innovation Kom til FA2000 i 2015. Træner for U9 og U10 piger i FA2000. Hendes egen datter spiller på holdet. Dommer for ungdomshold (drenge og piger) og dame senior i serie 1 og serie 2. Været med til at starte søndagstræning for 4-6-årige piger i august 2017 og skadesforbyggende træning op for pigeholdene fra U11 og U18. Startede som 10-årig med at spille i Vanløse IF. Holder selv pause som spiller.

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 7


Af Dan Pedersen · Foto Klaus Sletting Jensen

Mikkel Juhl Foghsgaard er en af 12 spillere fra årgang 2002, som agerer hjælpetræner og kampleder, ved siden af sin fodboldtræning i GVI.

INVESTERING I FREMTIDEN FORÆLDRENE KAN ROLIGT KOMME TIL FODBOLD I NYMOSEN, FOR HER DØMMER UNGDOMSSPILLERE ALLE DE KAMPE, SOM IKKE ER DOMMERPÅSAT.

I GVI er det slut med forældre og holdledere,

Den strategi har en række fordele, for ved at

bolden. DBU´s kamplederuddannelse er blevet

forældrene tør de nu at komme til kampene,

som dømmer 7- og 8-mandskampe i børnefodintegreret i ungdomsafdelingen og spillere fra U14 og U15 dømmer nu alle børnekampe og

11-mandskampe, som ikke er dommerpåsat af DBU København.

lade de unge dømme kampene i stedet for

uden frygt for at blive prikket på skulderen,

fortæller klubbens administrator, Poul Bonde, med et smil.

side 8


- Jeg tror, både børn og forældre er glade for

- Hvis man har dømt forkert og lavet en fejl, så

lederne som rigtige dommere, når de står i

man lige hanke lidt op i sig selv og holde fast i,

den her løsning. Mange af dem opfatter kampdet sorte tøj og har en naturlig autoritet og

erfaring med at dømme, fortæller Poul Bonde. ARBEJDER MED KLUB-DNA

”VI FORSØGER HELE TIDEN AT PRÆGE DE UNGE MED VORES KLUB-DNA, OG DET HER INITIATIV ER EN VIGTIG DEL AF DEN STRATEGI.

kan det være svært at komme videre. Der skal

at man dømmer ud fra det, man har set, lyder det reflekterende fra Mikkel Juhl Foghsgaard, der er holdkammerat med Noah.

I GVI oplever man, at de unge er meget

RESSOURCER ER GIVET GODT UD

opbygger en god rutine fra de mange kampe.

logistikken omkring kamplederne, fordi det

optaget af at dømme retfærdigt, ligesom de Men det allervigtigste er relationen til de

andre hold og trænere, som er med til at skabe en stærkere klubkultur og få de unge til at

deltage i klublivet. Det handler om at vise dem forskellige sider af fodbolden, så de måske får mod på at bidrage til det frivillige arbejde i

Poul Bonde og GVI bruger en del tid på

hele skal koordineres med deres egne kam-

pe og fritid. Den tid er dog givet godt ud, for serviceniveauet over for spillere, trænere og

modstanderholdene er blevet løftet markant for et relativ beskedent beløb.

fremtiden.

- Vi ser det som en investering og ikke som

- Vi forsøger hele tiden at præge de unge med

fundet kampledere til over 200 B&U-kampe i

vores klub-dna, og det her initiativ er en vigtig del af den strategi. Vi har 12 spillere fra vores

en udgift, forklarer Poul Bonde, som i 2017 har GVI.

årgang 2002, som agerer hjælpetrænere og

En af de ting, som bare skal fungere er udbe-

ning, forklarer Poul Bonde

Hidtil har klubben kun haft én udeblivelse,

kampledere ved siden af deres fodboldtræ-

GODE LOMMEPENGE

For de unge i GVI er kamplederrollen en sjov

og lærerig udfordring, der giver bedre forståelse for spillet, konkret erfaring med at ”stå

op” over for forældre og trænere samt gode

taling af honorar og overholdelse af aftaler.

hvor en kampleder udeblev og fra klubbens

side er man også meget bevidste om at sende

en påmindelse dagen før kampene og generelt sørge for, at alt er optimeret, så det bliver en effektiv og god oplevelse for alle.

lommepenge.

- Jeg sørger altid for, at spillerne får pengene

- Vi har valgt at give dem 100 kr. pr. gang og på

MobilePay. De skal kunne mærke, at der er en

den måde er det et fint alternativ til at gå med aviser eller have et andet fritidsjob, mener Poul Bonde.

Kampledere medgiver, at det været en anderledes oplevelse at komme over på den anden side og forvalte fodboldloven. De skal både

tackle kommentarer fra forældre, trænere og finde deres egen linje i kampene.

- Hvis der kommer kommentarer til mig inde på banen, så siger jeg til dem, at de skal lade være med at brokke sig og spille fodbold.

en halv time efter de har dømt kampen via

belønning med det samme. Det er vigtigt, at de ikke skal ned i klubhuset og spørge efter

pengene, for det kan være grænseoverskridende for dem, forklarer Poul Bonde, som mener at et lille honorar er afgørende, hvis man vil kopiere modellen i andre klubber.

I GVI håber man, at de mange kampledere

på sigt kan få så meget smag på kamplederrollen, at de får lyst til at tage en DBU Dom-

meruddannelse. Et håb man også deler i DBU København.

Det går som regel nemt, men man kan godt

- I Bestyrelsen er dommerrekruttering et

steholdene, fortæller Noah Rosenkilde Jönsson,

for flere dommere i København og det er vores

mærke, at det er lidt anderledes omkring førsom spiller på GVI´s U15-hold.

Personlig udvikling er en anden sidegevinst

ved rollen som kampleder. De unge får konkret erfaring med at stå ved beslutninger og valg,

vigtigt strategisk indsatsområde. Vi har brug håb, at gratis kamplederkurser kan få nogle unge til at overveje dommerfaget, forklarer bestyrelsesmedlem og formand for dom­ mmerudvalget, Kasper Darfelt.

når de skal håndtere lederrollen og udvise autoritet i et trygt miljø.

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 9


SIDEN 2016 HAR DBU KØBENHAVN TILBUDT GRATIS KAMPLEDERKURSER TIL UNGDOMSHOLD UNDER DBU KØBENHAVN. HVIS DIN KLUB ØNSKER ET 3-TIMERS KAMPLEDERKURSUS BEDES I KONTAKTE DBU KØBENHAVN VED KENNETH EGEBERG, KEGE@DBUKOEBENHAVN.DK

side 10


Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 11


Af Hanne Kokkegaard · Foto Hanne Kokkegaard

Mohammad Ammar er overrasket og glad over sin egen udvikling. Hans menneskesyn og fremtidsdrømme er blevet forvandlet gennem fodboldprojektet.

FODBOLDPROJEKT GAV MOHAMMADS LIV FARVER KOMBINATIONEN AF COACHINGSAMTALER OG FODBOLD HAR ÅBNET MULIGHEDERNE FOR EN NØRREBRODRENG MED IRAKISKE RØDDER. I DAG ER NØRREBRO UNITED MOHAMMADS ANDET HJEM. PROJEKTET VISER STYRKEN I AT TÆNKE LOKALSAMFUND OG SKOLER SAMMEN, MENER BÅDE IDRÆTSFORSKER OG FODBOLDKLUB.

Når Mohammad Ammar og hans

-Jeg var på et stadie, hvor jeg var

Men en dag blev Mohammed og hans

området ved Mjølnerparken, lavede

jeg kun havde mine forældre til at

nyt toårigt skole- og fritidsprojekt,

kammerater kedede sig efter skole i de lidt drengestreger. Det kunne

hurtigt have udviklet sig til mere hvis ikke det var for Nørrebro United.

halvt inde og halvt ude, og hvor holde mig ude. Så det var svært for mig, forklarer Mohammad Ammar.

side 12

skolekammerater præsenteret for et

hvor de både skulle tale om fremtidsdrømme med fremmede voksne og spille fodbold i Nørrebro United.


- Jeg så fodboldprojektet som en mulighed for at komme

coachingsamtaler om værdier og fremtidsdrømme med

ville. Men man blev næsten presset til det, fordi de andre

på deres folkeskole, Rådmandsgade Skole.

væk fra drengestregerne, for det var ikke noget, som jeg var med, fortæller han.

Derfra gik det slag i slag – og i dag er Nørrebro United 17-årige Mohammads andet hjem. Projektet viser, at

klubber kan være nødt til at gentænke deres formål,

mener forsker, der stod i spidsen for projektet. Og i dag bruger fodboldklubben erfaringerne til at skabe hele mennesker.

fodboldtræning for alle 12-16-årige drenge i udskolingen

Alle 80 drenge deltog i coaching, og 45 var med i fodbold. Fra begyndelsen var nogle af drengene skeptiske over for

Nørrebro United, fordi de havde ambitioner om at spille i andre klubber.

- Men da de stille og roligt fandt ud af, hvad det her var

for noget, bød de i højere grad ind med noget og følte, at

der var et fællesskab, de havde lyst til. Også fordi vi arran-

LIVET ER IKKE BARE SORT/HVIDT

gerede ture, så de oplevede andre ting end kun fodbold

Han går i 2. g på Hvidovre Gymnasium tæt på famili-

ens nye bopæl, og drømmer om at blive erhvervsjurist.

sammen med deres eget hold, siger Knud Eske Ryom.

Meget af fritiden bruger han i klubben som træner for et

Drengene blev samtidig opfordret til at hjælpe til i

en hånd med til arrangementer og styrer næsten selv

man at inddrage drengene i lokalområdet med tanke på

hold 2005-drenge eller som dommer, ligesom han giver klubbens merchandisesalg.

klubben som træner eller dommer. På den måde forsøgte udvikling af ’medborgerskab’.

-Projektet har udviklet mig som person og hjulpet mig

BEHOV FOR AT GENTÆNKE KLUBBENS MISSION

hel masse farver, fortæller Mohammad smilende denne

samfund bør bruge hinandens ressourcer:

til at se, at verden ikke bare er sort og hvid, men har en

eftermiddag. Han møder DBU København på kunstgræsbanen i Mimersparken, hvor han kort forinden er blevet modtaget med glade tilråb fra et hold, der træner.

Han forklarer, at han før projektet tænkte verden meget stereotypt: Kvinder var husmødre, der passede børn,

lavede mad og gjorde rent, mens faren tjente penge.

Sådan var dagligdagen for hans egne forældre, der kom

til Danmark som flygtninge fra Irak, og i kammeraternes familier.

Projektet viser ifølge Knud Eske Ryom, at skole og lokal-

- Vi så, at det gav en stærk effekt, at vi havde en fod-

boldtræner, der kom hver dag på skolen og var en del

af skolemiljøet, talte med drengene og oplevede deres hverdagsmiljø og talte med integrationsvejlederen og lærerne og hele tiden var der.

Han tror derfor, at klubber i udsatte boligområder kan være nødt til at gentænke deres formål:

- Nørrebro United er en klub, der har nogle helt specielle

- Men mine holdninger ændrede sig. Blandt andet på

målsætninger, præmisser og visioner, mens forenings­

grund af en kvindelig træner og pædagog i projektet.

Personligt var jeg meget skeptisk over for hende, fordi

hun var kvinde, og for mig var kvinder jo husmødre. Så

livet i min optik i dag ofte er båret af tab og vind-koden, hvor man spiller fodbold for fodboldens skyld.

det var underligt at se en kvinde, der både kunne spille

- Det er helt fair at sige, at vi er her for at spille fodbold.

have et socialt liv med andre mennesker. Så projektet

man nødt til at anerkende, hvad det kræver og skabe

fodbold og være træner for en masse unge drenge og

har åbnet for, at jeg kan se ting på andre måder, forklarer Mohammad.

en filosofi og vision for, hvordan man vil arbejde. Det

betyder også, at ensidigt fokus på førsteholdet som det vigtigste, mens man sorterer andre spillere fra, måske

TÆT SAMMENSPIL I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

ikke er den mest holdbare løsning, hvis man vil nå denne

Mohammad er et stjerneeksempel på, hvordan inte-

gration kan lykkes, når skole og fodboldklub spiller tæt sammen i udsatte boligområder.

Det mener Knud Eske Ryom, der som idrætsforsker på Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Uni-

Men hvis man som klub vil inkludere de her unge, bliver

versitet stod i spidsen for projektet, hvor man forenede

gruppe. Der bliver man nødt til at have en hel anden agenda, mener Knud Eske Ryom.

Pointerne fra fodboldprojektet kan komme i spil i forbindelse med en ny aftale mellem Københavns Kommunes ’Idrætsprojektet’, Idrætsforum København (herunder DBU København) og DGI Storkøbenhavn.

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 13

”HVIS MAN SOM KLUB VIL INKLUDERE DE HER UNGE, BLIVER MAN NØDT TIL AT ANERKENDE, HVAD DET KRÆVER OG SKABE EN FILOSOFI OG VISION FOR, HVORDAN MAN VIL ARBEJDE


Gennem samarbejdet vil man give børn og unge i udsatte

- De her drenge var udfordret ved at tabe hele deres liv, og når

eninger. Og Knud Eske Ryom har kontaktet partnerskabet

Men de skal også lære at tabe, for vi møder alle sammen

boligområder mulighed for at tage del i de lokale idrætsforfor at dele sine erfaringer.

NØRREBRO UNITED: SKAB DYGTIGE MENNESKER

de tabte en fodboldkamp, havde de svært ved at honorere det. modgang i vores liv. Og så bliver det rigtig svært at begå dig, hvis du tilhører en gruppe, der i forvejen er presset.

Nørrebro United bruger selv erfaringerne i sit videre arbejde

- Så på den måde er det en succes, hvis de også kan lære at tabe

man havde tænkt i de samme baner omkring inklusion,

at give det et forsøg til. Det er en vigtig pointe. For det handler

med skolerne i bydelen. Og klubben gik med i projektet, fordi forklarer Thomas Løven Berg, der er daglig leder i Nørrebro United, og var tilknyttet projektet som én af fire trænere:

og synes, at det er fedt at komme tilbage i næste uge og prøve ikke kun om at vinde og rykke op i 1. division og superligaen.

Det, ved vi jo, er ret få forundt. Dermed ikke sagt, at du ikke også

HOLDSPIL OG MEDBORGERSKAB Knud Eske Ryom forsvarede sin ph.d.-afhandling ’Unge, holdspil og medborgerskab. Det dårlige selskab? Et lokalt aktionsforskningsprojekt på Ydre Nørrebro’ fredag den 1. september 2017. Gennem spørgeskemaer og interviews kan man se, at drengene undervejs fik større selvtillid og tro på egne evner. De fik et stærkere fællesskab sammen gennem både fodbold og coaching, hvor de mødtes og talte med hinanden om ting, de ellers ikke delte med hinanden i hverdagen. De blev bedre i skolen og bedre til at samarbejde i undervisningen. De forbedrede sig fysiologisk. Målsætningen med medborgerskab lykkedes for mange af drengene, der ved siden af træning fik tilbudt træner- og dommerkurser og i dag fortsat spiller fodbold og har fritidsjob som fodbolddommer. Nørrebro United bruger erfaringerne fra projektet til at bygge videre på klubbens struktur. Knud Eske Ryoms netop afsluttede ph.d.-projekt om medborgerskab viser, hvordan fodbold kan være et socialt middel til at skabe noget andet for børn, unge og lokalmiljøet i udsatte boligområder.

- Vi har hele tiden haft ideen om at tænke lokalt og socialt. Vi

kan skabe nogle gode fodboldspillere og holdspillere, der kan

funderede mennesker og give de her drenge en chance. Det

barren, siger Thomas Løven Berg.

bruger fodbold som et middel til at udvikle nogle lidt bredere handler ikke om at skabe dygtige fodboldspillere, men om at skabe dygtige mennesker, der kan modstå modgang, og som stadig synes, at det er fedt at ramme en bold.

Thomas Løven Berg forklarer, at den sociale dimension er

vigtig, fordi det handler om dannelse – at give drengene nogle mennesker at spejle sig i, for det skaber, de ikke selv i bag­ gårdene:

opnå noget sportsligt. Spørgsmålet er bare, hvad du sætter som

Mohammad er ikke i tvivl om sine sportslige ambitioner. - Projektet har betydet, at jeg ikke tænker så meget på mig selv

længere – men også på andre mennesker. Lige nu har jeg travlt med skolen, men når jeg får mere tid, vil jeg hjælpe mere og måske starte nye projekter, siger Mohammad.

side 14


0-3 Husk at udfylde holdkortet inden kampstart Fra foråret 2018 medfører et ikke udfyldt holdkort inden kampstart, at holdet bliver taberdømt. Reglen gælder i alle DBU Københavns rækker.

DBU KØBENHAVN WWW.DBUKOEBENHAVN.DK/ VINTERBOLD

EN DEL AF NOGET STØRRE


side 16


Af: Dan Pedersen · Foto: Klaus Sletting Jensen

VALG: DERFOR ER JERES STEMME VIGTIG I 2017 har folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune fordelt over 33,5 millioner alene til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Hvis de københavnske fodboldklubber vil have indflydelse på fordelingen skal de møde op på valgdagen.

Tag ikke fejl. Det har stor betydning for for-

på de syv repræsentanter, hvor af idrætten har

Københavns Kommune sætter sig til bordet for

bred forstand frem til og med 2021.

eningslivet, når folkeoplysningsudvalget i

at diskutere og prioritere midler til folkeoply-

sende formål i Hovedstaden. Aktivitetstilskud,

De sidste fire år har idrætten bl.a. været

når udvalgets 21 medlemmer mødes.

DBU København, som er opstillet for BK Union.

puljer og sociale indsatser er på dagsordenen,

I København er udvalgsmedlemmerne fordelt med syv medlemmer fra borgerrepræsenta-

tionen, syv medlemmer fra aftenskolerne og

repræsenteret ved Søren Hemmingshøj fra

Ifølge sidstnævnte er det afgørende, at idræt-

ten er solidt repræsenteret, for at sikre nærhed og viden.

syv medlemmer fra foreningslivet. De skal i

- Det er vigtigt, at idrætten som helhed har et

folkeoplysende aktiviteter og fordelingen af

valtningen. Derved får vi langt større mulighed

fællesskab blive enige om retningen for de

midler ud fra et fælles mål om at tilgodese alle

og sætte sig ud over egne interesser. Den øvelse kan være vanskelig, men er en præmis for alle udvalgsmedlemmer.

- Det er forventet, at man kan sætte sig ud over egne interesser og se tingene ud fra fælles-

skabets interesser. Men når det så er sagt, skal

man selvfølgelig ikke være blind for lobbyisme, for alle har deres områder som de forsøger at

bringe i spil overfor politikerne, forklarer Rikke Lauritzen (Ø), som er formand for folkeoplysningsudvalget i København.

I 2017 har Kultur- og Fritidsforvaltningen alene administreret tilskud for ca. 350 millioner kr., < I Budget 2018 er der afsat 2,2 mio. kr. årligt i årene 20182021 til Sociale partnerskaber. Med midlerne udvælges 10 foreninger, der årligt modtager 200.000 kr. til ansættelse af en ressourceperson i foreningen. BK Union er en af de klubber, som måske får glæde af de ekstra midler.

fire pladser, der skal varetage foreningslivet i

som gives til forskellige formål. Tilskuddene er

typisk driftstilskud, men en betydelig andel går

til det folkeoplysende arbejde i foreninger og til voksenundervisning. Der er derfor god grund til at møde op på rådhuset, når der er valg til

tæt forhold til borgerrepræsentation og for-

for at få de rette oplysninger og bruge disse til at præge debatten, siger Søren Hemmingshøj, som genopstiller til valget.

- Jeg har stort mod på at genopstille og håber de københavnske fodboldklubber vil vise mig

tillid. Det vigtigste er dog, at alle klubber kommer ind og deltager ved valget, så idrætten

som helhed har en stærk stemme i de næste fire år, forklarer Søren Hemmingshøj. UNIK DANSK LOV

Den nuværende folkeoplysningslov fra 1991

sikrer, at alle har mulighed for at deltage aktivt i samfundet og dyrke deres fritidsinteresse i fællesskab. For Rikke Lauritzen er folkeoplys-

ningsloven først og fremmest med til at sikre et mangfoldigt og rigt fritidsliv, som vi skal

værne om og styrke i fremtiden. Som eksempel nævner hun indsatsen i forhold til integration.

folkeoplysningsudvalget onsdag den 17. januar

- I København gør foreningslivet en kæmpe

komme ind og opstille kandidater eller stemme

ger i foreningslivet er virkelig givet godt ud.

2018. Her kan alle københavnske fodboldklubber

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 17

indsats for integrationen, og de penge vi læg-


Københavns Rådhus er ramme om valget til folkeoplysningsudvalget, der afholdes den 17. januar 2018.

Vi får enormt meget for værdi for pengene, forklarer Rikke Lauritzen.

Hun roser de folkeoplysende foreninger for

at være gode til at få børn og unge ind i for-

eningslivet og give nye medlemmer en plads i fællesskabet. Særligt i udsatte områder,

hvor folkeoplysende aktiviteter kan gøre en stor forskel.

- Det er den bedste form for integration, vi

har i Danmark. Det er bare noget helt andet, når en frivillig viser oprigtig interesse og

man mødes i en fodboldklub for at dyrke sin interesse. Det kan ikke sammenlignes med

de kommunale tiltag, hvor drivkraften er en anden, siger Rikke Lauritzen.

I budgettet for 2018 er der afsat 30,7 mio. kr.,

i 2018-2021 til indsatser, der skal introducere og fastholde udsatte børn og unge i fritidslivet. En af de aktiviteter, som har været en succes for idrætten i København, og som

har flyttet flere penge ud i foreningerne er

ler til de folkeoplysende foreninger, hvis man

flere midler (2,2 millioner kr. hvert år i peri-

skud pr. borger. Derfor kalder Rikke Lauritzen

de sociale partnerskaber. De er blevet tilført oden 2018-21) i det seneste budget og er et

eksempel på, at idrætten har fået indflydelse på fordelingen.

- De sociale partnerskaber er anderledes, for-

di ansættelserne er forankret i foreningerne. Det er en anderledes tilgang, som forhå-

bentligt kan skabe stabilitet og kontinuitet i

forhold til foreningernes sociale indsats, for-

klarer Søren Hemmingshøj, som har kæmpet

vil opretholde det nuværende aktivitetstilpå politisk velvilje til at støtte folkeoplys-

ningsområdet yderligere i de kommende år - Hvis vi skal opretholde det nuværende

tilskud pr. borger skal der følge flere penge

med. Folkeoplysningsområdet er populært

hos mange partier, men det er afgørende, at der er handling bag ordene i de kommende år, siger Rikke Lauritzen.

for ordningen.

En af de sager, som har fyldt meget i den

TILFLYTNINGEN TIL KØBENHAVN

sag, hvor fodboldklubber uden børnefodbold

En udfordring for folkeoplysningsudvalget er, at midlerne ikke er fulgt med befolkningstil-

væksten i København, hvilket gør foreninger-

nes indsats endnu mere imponerende. Ifølge Økonomiforvaltningens befolkningsprogno-

se vil der være ca. 90.000 flere københavnere

i 2027. Den prognose kræver endnu flere mid-

seneste valgperiode var den såkaldte gebyrhavde udsigt til et gebyr pr. medlem for

brugen af de københavnske fodboldbaner.

Forslaget døde, men det viser nødvendigheden af at støtte op om valget, fordi udfaldet kan have direkte betydning for den enkelte fodboldklub.

FAKTA OM FOLKEOPLYSNINGSVALGET Valget til folkeoplysningsudvalget i København afholdes den 17. januar 2018 fra kl. 17.00. Alle foreninger, der modtager tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven, inviteres til valget, som vil foregå på Rådhuset. Der er ingen begrænsning på antallet af deltagere fra den enkelte forening, men der uddeles kun et sæt stemmesedler (til valg af medlemmer og suppleanter) pr. forening. Der skal vælges 7 repræsentanter for den folkeoplysende voksenundervisning og 7 repræsentanter for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (4 for idrætten, 2 for kultur og 1 for spejder/idébestemte foreninger). Der skal desuden vælges et tilsvarende antal personlige suppleanter. Der er ingen regler for antal af kandidater - altså helt fri opstilling. En forening kan opstille en person, der ikke er til stede. Der skal dog foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra personer, der ønsker at stille op, men ikke er til stede.

side 18


GÅ ET NYT ÅR GODT I MØDE

– FÅ HVER 10. MØDEDELTAGER TIL 0 KR. Skal du booke møde i starten af det nye år? Lige nu kan du få hver 10. mødedeltager til 0 kr. i januar, februar og marts 2018 på alle vores hoteller i Danmark, når du booker mødepakker. Så kan du prøve vores helt nye mødekoncept med et stærkt team af Meeting Advisors. De er særligt uddannet i at skabe en positiv og effektiv mødekultur og kan guide dit møde fra start til slut.

Tilbuddet gælder når du booker mødepakker, og forudsat at der er ledige mødefaciliteter. Du kan kombinere tilbuddet med firmaaftaler, men ikke med andre kampagner og tilbud. Ring på tlf. 33 48 04 04 eller skriv til meeting.dk@scandichotels.com Du kan også kontakte dit foretrukne hotel direkte. Book senest 31. marts 2018 med bookingkoden: STARTGODT.

FOR BETTER MEETINGS

scandichotels.dk/meeting


Af: Julie Damsgaard · Foto: Hanne Kokkegaard

KRONER OG ØRER PÅ FODBOLDENS VÆRDI HVOR MEGET ER FRIVILLIG ARBEJDSKRAFT, FOREBYGGENDE SUNDHEDSTILBUD, INTEGRATIONS- OG BESKÆFTIGELSESPROJEKTER OG LOKALT SAMMENHOLD VÆRD FOR DET DANSKE SAMFUND? DET ER DER NU SAT TAL PÅ.

For første gang nogensinde er der blevet

Det giver et godt udgangspunkt for at

samfund.

Fodboldens samfundsregnskab giver kom-

sat tal på fodboldens værdi for det danske

styrke indsatsen i forhold til kommunerne. munerne helt konkret syn for sagen i forhold

Det er analysebureauet Damvad Analytics,

til, hvilken forskel det gør i kroner og ører på

der har sat kroner og ører på fodbolds sam-

kommunens budget, når de har nogle aktive

fundsværdi indenfor områder som frivillig-

fodboldklubber i deres område, siger Bent

hed, sundhed, socialt ansvar og jobskabelse.

Clausen.

Og som et af de første resultater viser det

De frivillige er guld værd for det danske samfund.

Desuden bliver resultaterne af det sam-

svarer til 9000 fuldtidsstillinger hvert år. Det

for det danske samfund, der er mere end fire

gjort tilgængelig for alle de danske fodbold-

sig, at fodboldens frivillige knokler i hvad, der svarer til, at de frivillige skaber en værdi

milliarder værd.

Et tal som ikke overrasker professor og for-

DANSKE FODBOLDFRIVILLIGE • De frivillige arbejder et sted mellem 0.5 og 6 timer pr. uge i fodboldklubben til gavn for lokalsamfundet • Samlet svarer det til 17,5 mio. timer årligt for alle frivillige i fodbolden • Arbejdsindsatsen svarer til 9.165 fuldtidsstillinger, hvilket er det samme antal fuldtidsstillinger som Aarhus Universitetshospital

sker i frivillighed ved Roskilde Universitets-

fundsøkonomiske regnskab for fodbolden klubber. I løbet af nogle måneder vil alle

fodboldklubber kunne regne på deres eget samfundsbidrag i KlubOffice.

center, Thomas P. Boje.

Her vil det være muligt at se, hvor stor sam-

- Det vil jeg endda kalde et konservativt skøn.

deres arbejdsindsats. Det vil være muligt at

Der kører ca. 120 milliarder igennem den

frivillige sektor i Danmark. Det er alt lige fra religionsfællesskaber til lokalsamfund. Så

jeg vil bestemt sige, at man ikke overdriver,

når man siger, at fodbolden står for 4 milliarder af dette.

ØJENÅBNER FOR KOMMUNERNE

Formand for DBU’s breddeaktiviteter, Bent

Clausen, glæder sig over, at samfundsregn-

• Hvis denne arbejdsindsats var lønnet, vil indsatsen koste 4.145 mio. kr.

skabet sætter nogle konkrete fakta og tal på

• Alene i den voksne befolkning, det tæller personer over 16 år, er fodboldens aktiviteter med til at spare et sted mellem 50.000 og 145.000 sygedage om året.

knokle ude i klubberne:

det, som længe har været en mavefornem-

melse for dem, der hver dag ser de frivil­lige

- Fodbold skaber et unikt bidrag til det danske samfund. Nu kan vi måle og veje, hvor-

dan landets fodboldklubber skaber værdi for meget andet end fodboldentusiasterne.

side 20

fundsværdi klubbens frivillige skaber med

se, hvad klubben bidrager til i forhold til borgernes sundhed i kommunen. Og desuden,

hvor meget klubben genererer i indtægter og konkrete job på grund af de mange spilleres forbrug af tøj, sko og udstyr til sporten. Alt dette kan klubberne bruge som et

konkret redskab i dialogen med de lokale

politikere for netop at illustrere, hvor vigtigt det er, at fodboldklubben har ressourcer og muligheder for at udføre deres arbejde.

Tallene slår nemlig fast, at fodboldklubberne generer mange gange deres investeringer igen i både gratis arbejdskraft, sundhed, lokalt sammenhold og indtægter til det

lokale handelsliv. Alt sammen ting som ofte

står højt på ønskelisten hos kommunalpolitikerne.


77 %

AF DE 15-24 ÅRIGE DRENGE FORTÆLLER VENNERNE OM VÆDDEMÅL, DE VINDER. FÆRRE FORTÆLLER VENNERNE, NÅR DE TABER.

SP O RT S PÆ N D I N G & S P I L

TALER DU ÅBENT OM DINE SPILLEVANER MED DINE VENNER? FOR NOGLE TAGER DET OVERHÅND. DERFOR ER DET VIGTIGT AT MAN TALER ÅBENT OM SINE SPILLEVANER, OGSÅ NÅR MAN TABER. TJEK DIT EGET FORHOLD TIL SPORT, SPÆNDING OG SPIL PÅ

S port S pænding S pil . dk

18+

Spil om penge er for voksne, ikke for børn og unge. Det er ulovligt at spille om penge online, hvis du er under 18 år

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 21


Af: DBU Sjælland

FAKTA OM DET FRIVILLIGE DANMARK 2017 Antal frivillige i DBU Lokalunionernes medlemsklubber:

126.112 frivillige

er der på landsplan i DBU 18.590 Administration & ledelse 39.320 Sport & træning 4.480 Dommere 5.993 Øvrige opgaver 57.729 Ikke faste opgaver. ***

ALDER OG FRIVILLIGHED

Meget af det, der motiverer de frivillige, er

imidlertid relativt store forskelle på, hvor

arbejde. De fleste frivillige i undersøgelsen

De frivillige er i gennemsnit 49 år. Der er

mange der er frivillige inden for de forskellige aldersgrupper, som strækker sig fra 16 til

94 år. Teenagere og seniorer over 70 år tegner sig for den største andel af de frivillige med hhv. 42 og 44 pct. Den laveste frivilligandel finder vi blandt de 25-29-årige samt de 30-39-årige

Kilde: Tal om det frivillige Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018

Kilde: Antal frivillige og lønnede positioner i

MOTIVATION OG FRIVILLIGHED

estimat udarbejdet af Karsten Elmose-Øster-

har vist, er det at gøre en forskel gennem sit

foreninger under DIF, DGI og firmaidrætten, lund og Bjarne Ibsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.

DANSKERNES FRIVILLIGE ARBEJDE

40 pct. af den danske befolkning har i marts 2017 deltaget i frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Som talrige undersøgelser igennem tiden

frivillige engagement motiverende for langt de fleste frivillige. For næsten alle frivillige (85 pct.) har det en stor eller meget stor

betydning. At det frivillige arbejde også skal være sjovt og inden for fællesskabets ram-

mer, er endvidere meget betydningsfuldt for

knap tre ud af hver fjerde af de frivillige (hhv. 73 og 70 pct.).

Kilde: Tal om det frivillige Danmark: Analyse

Blandt alle frivillige er CV’et dét, der har

Frivilligrapport 2016-2018

være frivillig – angivet af knap hver femte (17

af befolkningens frivillige engagement (1:3).

Personer, der har udført frivilligt arbejde det seneste år fordelt på køn. Procent.

en forskel, som den primære anledning deres frivillige engagement (47 pct.). Den gængse

måde at blive frivillig på – ved at blive spurgt – har været aktuel for cirka hver tredje (34

pct.), mens næsten lige så mange engagerer

sig frivilligt af interesse (32 pct.), eller fordi de

gerne vil være en del af et fællesskab (32 pct.). Kilde: Tal om det frivillige Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018

80,8% af de frivillige

mener, at det er vigtigere med ’tak’ og skulderklap end tildeling af materielle og økonomiske goder som for eksempel sportstøj og vingaver. **** GEOGRAFI OG FRIVILLIGHED

pct.). Alder spiller imidlertid kraftigt ind her:

i Danmark, er der lidt forskelle mellem de

Blandt de unge 16 – 29-årige og særligt de unge mellem 20 og 24 år er CV’et meget de ældre frivillige er CV’et ikke aktuelt.

KVINDER 49%

angiver ønsket om at hjælpe andre og gøre

mindst betydning for motivationen for at

betydningsfuldt for omkring fire ud af 10. For

MÆND 51%

også det, der bringer dem ind i det frivillige

Figur 1: Personer, der har udført frivilligt arbejde, det seneste år fordelt på køn

side 22

Når man betragter frivillighedens fordeling forskellige regioner. Region Nordjylland er således topscorer med en andel på 45 pct.

frivillige, mens Region Sjælland ligger lavest med 37 pct. Landsgennemsnittet er som omtalt 40 pct. Kilde: Tal om det frivillige

Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018


45%

41% 40%

38% 37%

* ** *** ****

 al om det frivillige Danmark, Center for frivilligt socialt arbejde, 2016 T Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten, Idrættens Analyseinstitut, 2012 Indspark, DBU, 2016: https://www.dbu.dk/indspark/tal-og-fakta/dbusnoegletal Notat – frivillige og anerkendelse, DIF, 2013

Figur 2: Personer, der har udført frivilligt arbejde, det seneste år fordelt på region.

Personer, der har udført frivilligt arbejde det seneste år fordelt efter region.

Det frivillige arbejdes timer, form og opgaver Frivillige bruger i gennemsnit 15 timer om måneden på deres frivillige engagement.

Aldersmæssigt er de 20-24-årige og 70+ årige

der aldrig har været frivillige, finder vi oftere

Trods de mange grunde til ikke at udføre

personer, der modtager alderspension eller er

af de mennesker, som ikke har udført frivilligt

mennesker uden for beskæftigelse end fx i beskæftigelse.

66% af de frivillige i

frivilligt arbejde er der en relativt stor andel

arbejde de seneste 12 måneder, der gerne vil

være frivillige, hvis de bliver opfordret til det. På dette spørgsmål ses en tydelig sammen-

hæng mellem alder og interessen for at være

under hver femte af de frivillige (19 pct.) at

idrætsforeningerne er mænd. Det er flere end frivilligt arbejde i bredere forstand (ikke kun idrætsforeninger), hvor fordelingen er næsten lige mellem kønnene. 51 % af alle frivillige i Danmark er mænd. **

tidligere. Godt hver fjerde frivillig (27 pct.)

De ikke-frivilliges grunde til ikke at engagere

knap halvdelen (47 pct.) mener, de har brugt

har for travlt privat eller på arbejdet. Men

Kilde: Tal om det frivillige Danmark: Analyse

fordi der ikke er en sag, de brænder nok for.

Frivilligrapport 2016-2018

tilsyneladende mest flittige med hhv. 18,5

og 20 timers frivilligt arbejde om måneden. Teenagerne bruger færrest timer (cirka 8 timer den seneste måned).

Antallet af timer, den enkelte bruger på

frivilligt arbejde, ser ud til at være faldet en smule over tid, når der sammenlignes med tidligere år.

Trods det faktuelle fald i antal timer oplever have brugt færre timer det seneste år end

vurderer, at de har brugt flere timer, mens

samme antal timer det seneste år som tidligere år.

Kilde: Tal om det frivillige Danmark: Analyse af befolkningens frivillige engagement (1:3). Frivilligrapport 2016-2018

LIDT OM DE IKKE-FRIVILLIGE

Cirka to tredjedele af den voksne danske

befolkning, har ikke udført frivilligt arbejde

de seneste 12 måneder. Ret præcist drejer det sig om 60 pct. af de 16-94-årige. Tæt på 36

pct. af danskerne har aldrig udført frivilligt arbejde, mens knap 25 pct. ikke har udført

frivilligt arbejde det seneste år. Blandt dem,

sig i frivilligt arbejde handler især om, at de mange angiver også, at de ikke er frivillige, Seks pct. af de ikke-frivillige angiver, at det

er reglerne for at modtage offentlige ydelser, der afholder dem fra at være frivillige. Der er

desuden syv pct., der påpeger, at frivillige udfører opgaver, som burde løses af ansatte. Ud

over de mere personlige eller holdningsmæssige grunde til ikke at engagere sig frivilligt,

angiver hver tiende, at de ikke længere har en anledning til være frivillig. Fx fordi børnene stopper med en (fritids)aktivitet, som ofte er årsagen til, at forældre engagerer sig frivilligt.

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 23

frivillig, hvis man bliver spurgt direkte.

Knap halvdelen (46 pct.) af de unge mellem 16-29-årige svarer således ’ja’, mens knap

hver femte (18 pct.) af de ældre over 70 år

svarer ’ja’. Det ser altså ud til, at motivatio-

nen for at engagere sig frivilligt falder med alderen.

Selvom 60 pct. af danskerne ikke har udført

frivilligt arbejde det seneste år, peger under-

søgelsen på, at der for foreninger og frivillige initiativer er et rekrutteringspotentiale særligt i den yngre halvdel af befolkningen.

af befolkningens frivillige engagement (1:3).

40 år er den typiske

alder på de frivillige i idrætsforeningerne. Det er anderledes end frivilligt arbejde i bredere forstand (ikke kun i idrætsforeninger), hvor det er særligt teenagere og seniorer over 70, der er frivillige. **


Af Dan Pedersen · Foto Dan Pedersen

Serbisk fodbold har store problemer med højreradikalisering og fanatisme, som kommer til udtryk på og uden for fodboldbanen.

KULTURMØDE I BEOGRAD PÅ EN WEEKENDTUR TIL BEOGRAD KOM DBU KØBENHAVNS FORMANDSKLUB HELT TÆT PÅ EN PASSIONERET FODBOLDKULTUR, SOM LIDER UNDER STRUKTURELLE UDFORDRINGER OG FATTIGDOM.

Et skilt siger rygning forbudt, men Predrag Vujovic,

rundvisningen tager Predrag Vujovic sine solbriller af,

Beograd, fortæller at vi ikke skal tage os af skiltningen. I

hans side. Sammen har de til opgave at finde de mest

som er marketingdirektør i fodboldklubben Partizan

Serbien må man ryge alle steder. Vi går bag murene på

Partizan Beograds hjemmebane i den sydlige del af Beograd, hvor fodboldtrøjer, pokaler og souvenirs hænger side om side med religiøse symboler, holdbilleder og

portrætbilleder af klubbens cheftrænere siden grundlæggelsen i 1948.

De københavnske klubformænd tager plads ved det

lange bord i presserummet og for første gang under

mens han præsenterer de to kollegaer, der sidder ved

talentfulde børnespillere fra syv-års alderen og udvikle de næste stjerner som Partizan Beograd kan sende videre til Europa.

Spillerhandler er altafgørende for den traditionsrige

klub, som har taget navn efter general Tito´s kommu-

nistiske modstandsbevægelse. Her er virkeligheden en

anden end før kommunismens fald og den efterfølgende krig på Balkan. Skruppelløse agenter, elendig øko-

side 24


28 deltagere var med på årets rejse i formandsklubben. I Beograd kom formandsklubben helt tæt på den serbiske fodboldkultur – bl.a. via klubbesøg i Partizan Beograd og FK Vozdovac.

nomi, hooliganisme og det mindre

gennem indsigt i andre kulturer, som

fra DBU Københavns bestyrelse rede-

af de udfordringer som Partizan

slags afføder samtaler og refleksion

god debat, som hang fint sammen

rekrutteringsgrundlag er blot nogle Beograd og serbisk fodbold slås med anno 2017.

- Det er altid interessant at få et

de oplever gennem fodbolden. Den

over dansk fodbold på tværs af klub-

skel, og det var i høj grad styrken ved årets rejse til Beograd.

gjorde for processen, som førte til en med eftermiddagens næste emne, hvor scenen blev sat til en diskus-

sion om fordele og ulemper ved at

være fodboldklub i en millionby som

indblik i en meget anderledes fod-

- For mit vedkommende er det pri-

elitekultur i sin reneste form. Det var

fælles oplevelser og muligheden for

Herefter kom den serbiske journalist

dage. Det er indholdet som er det

nen. Han dækker bl.a. dansk fodbold

boldkultur. Det vi så i Partizan var jo

skræmmende, og jeg håber aldrig vi

kommer til at opleve det i Danmark, fortæller Søren Vesterbæk fra BK

Vestia, som var en af 28 deltagere på årets tur.

mære formål med turen at få nogle at debattere og netværke over flere

bærende og de fælles oplevelser, som skaber relationer, fortæller Søren Vesterbæk.

Man kan med rette spørge, hvor det

DEBAT OM NY FLU-STRUKTUR

klub? Hvorfor besøge en fodbold-

en debat om langt mere lokale

så stiller DBU Københavns formandsnation, som på mange måder er

underlagt metoder og økonomiske udfordringer, som gør dem ude af

stand til at være en inspirationskilde

for dansk fodbold? Det simple svar er, at netværket mellem de københavnske fodboldformænd også styrkes

Turen til Beograd blev indledt med forhold. Udsigten til en ny struk-

tur for foreningen af lokalunioner (ny FLU-struktur) fylder meget for

medlemmerne af DBU Københavns formandsklub, og det var også det

første punkt agendaen på ankomst-

dagen. Jesper Gradert og Tobias Ilum

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 25

København.

og blogger Vladimir Novakovic på bapå hele Balkan og indledte sit oplæg om serbisk fodbold på dansk, foran et måbende publikum. Oplægget,

som tog udgangspunkt i den aktuelle situation i serbisk bredde- og

elitefodbold, var på mange måder

en øjenåbner for de københavnske formænd. De kunne konstatere, at

de hjemlige udfordringer ikke tåler sammenligning med serbiske for-

hold, hvor konsekvensen af nedslidte faciliteter og en manglende nationale strategi for breddefodbolden

er medvirkende til, at der kun er ca.


Der var fuldt hus til kampen mellem Ma

c og Partizan Beograd. Kampen endte med en 3-1 sejr til udeholdet.

40.000 registrerede fodboldspillere i et land med syv millioner indbyggere. UDEKAMP I

gengæld høj sol og flot opbakning fra tilskuerne, som

også klappede fra altaner og vinduer i de omkringliggende boligblokke.

- Det var generelt kummerlige forhold i Serbien og det

er tydeligt, at landet er i en slags limbo efter krigen, men stod over for deres største kamp i 65

år mod Partizan Beograd. Ved ankomsten blev DBU

Københavns bus mødt af et massivt politiopbud og

personligt synes jeg, at det er interessant at opleve en

fodboldkultur, som er anderledes end den man møder i de store fodboldnationer, forklarer Søren Vesterbæk.

nogle tusinde fans fra Partizan Beograd, som stod klar

Turen til Beograd var afslutningen på et spændende år i

formandsklubben måtte lede forgæves efter. Der var til

deltaget på et eller flere moduler.

på det simple stadion, hvor toiletter og mad var noget

DBU Københavns formandsklub, hvor 27 klubber i alt har

OM DBU KØBENHAVNS FORMANDSKLUB Skal du være med i DBU Københavns formandsklub? Kom med i et lokalt netværk under DBU København, hvor alle københavnske fodboldformænd kan deltage. Hvert år afholdes der tre moduler i København med fokus på klubudvikling, best practice og ledelse. I Formandsklubben får du mulighed for at netværke og samarbejde med andre klubformænd. Det sker blandt andet på den årlige udlandsrejse, hvor medlemmerne får mulighed for at diskutere og netværke i en hel weekend. Derudover giver rejsen indblik i en ny fodboldkultur med besøg i lokale fodboldklubber og forbund. Vil du vide mere om DBU Københavns formandsklub er du velkommen til at skrive til Dan Pedersen, danp@dbukoebenhavn.dk eller se mere på DBU Københavns hjemmeside.

side 26


P.B. Auto

er altid klar med gode priser og service til fodboldfolket

Åbningstider: Mandag-torsdag Fredag

kl. 7.30 - 16.00 kl. 7.30 - 14.00

PB Auto

Vi har også bedre brugte biler til fornuftige priser.

Ring til os på 3675 0800 Femagervej 33-35, 2650 Hvidovre • Tlf. 3675 0800

v/ Peter Bærntsen

• SERVICE AF ALLE BILMÆRKER • RUDESKIFT • PLADEARBEJDE • MALERARBEJDE • FORSIKRINGSSAGER •

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 27


RYTMIK MED BOLD I FC DAMSØ HAR MAN SIDEN SENSOMMEREN HAFT SUCCES MED AT TILBYDE BOLD & BEVÆGELSE FOR DE ALLERYNGSTE. INITIATIVET HAR STORT POTENTIALE OG KAN BIDRAGE TIL FLERE MEDLEMMER I DANSK FODBOLD.

Af Kasper Kølleskov · Foto Kasper Kølleskov

side 28


JEG TROR, AT MANGE FORÆLDRE ER GLADE FOR AT KOMME UD OG NYDE DEN FRISKE LUFT SAMMEN MED DERES BØRN

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 29


D

et er en kold og våd søndag formiddag i oktober,

da jeg møder idékvinderne bag Bold & Bevægelse i FC Damsø, for at blive klogere på initiativet fra

klubben ved Damhusengen. De to trænere, Mela-

nie og Mathilde, er selv aktive spillere i klubben, og efter

selv at have fået børn syntes de, der var brug for et tilbud

”MAN SER AT NOGLE AF BØRNENE BEGYNDER AT LEGE MED HINANDEN OG IKKE BARE VED SIDEN AF HINANDEN

får børnerytmikken bare tilføjet fodbold som en ekstra ingrediens.

- Det er nok mest præcist at kalde det rytmik med bold, siger Melanie.

for de yngste.

Indholdet i træningen består af eksempelvis fangelege,

- Jeg elsker selv fodbold, og efter at være blevet mor tænk-

sparkes og kastes. Der er også grundlæggende motoriske

te jeg, at det var en god mulighed for, at min datter og jeg kunne have det sjovt sammen og få noget frisk luft, for-

klarer Mathilde, der oprindeligt fik idéen og efterfølgende lokkede Melanie med på initiativet.

Denne søndag er syvende gang, der bydes indenfor til

Bold & Bevægelse, og de omkring 15 fremmødte børn er

en smule overgået i antal af forældre og bedsteforældre. Melanie og Mathilde har begge deres respektive døtre

med til træningen og skal altså både fungere som trænere

og mødre i den lille time som træningen varer. Fremmødet er som forventet og stemmer fuldstændig overens med de tilkendegivelser, der forinden har været på klubbens Facebookside, som er platform for kommunikationen mellem klub og forældre.

sanglege og forskellige boldlege, hvor bolden både skal

øvelser indlagt, og denne søndag formiddag er der vanen tro forhindringsbane på træningsplanen, hvor mange af

de samme redskaber, som man ellers møder i en fodboldtræning for ældre spillere, indgår. Forhindringsbanen er

en udfordring for børnene, men forældrene er hele tiden ved siden af og klar med en hjælpende hånd.

- Alle øvelser, vi laver undervejs i træningen, involverer både børn og forældre, fastslår Melanie.

Netop involveringen af forældrene er en nødvendig del af træningen og et klart og fast princip fra trænernes side. - Vi har et princip om, at der skal være en forælder per barn, og mange har også to forældre med, forklarer Mathilde.

STORT FREMMØDE

Træningen for de yngste har været i gang siden august,

Øvelserne, der inddrages i træningen, er simple og ukom-

i gang med ’Babybold’, som de kalder det i FC Damsø,

være med. Det vigtigste for de to trænere er, at alle børn

men faktisk ville Melanie og Mathilde gerne have været endnu tidligere.

- Vi ville have gået i gang i foråret, men vi kunne ikke få

banetid, så derfor startede vi ud i august og har arrangeret søndagstræning hver anden uge, fortæller Melanie.

Initiativet har været en stor succes og interessen omkring træningen er stor fra både børn og forældre.

- Der har været helt vildt stor interesse fra starten, og folk

plicerede, og træningen er tilrettelagt, så alle børn kan

som forældre i løbet af den time, som træningen varer får bevæget sig og har det sjovt med bolden. SOCIAL LÆRING

Udover den fysiske udvikling som børnene gennemgår, er

et centralt aspekt ved træningen, at børnene også udvikler deres sociale kompetencer. Som holdsport står det sociale

aspekt centralt i fodbold, og netop børnenes opmærksomhed på hinanden oplever trænerne ofte i træningen.

kommer med mange idéer og input til os. Første gang

- Man kan se, at de ældre børn passer godt på de yngste.

børn. Vi har også været 35 børn, men generelt er frem­

træningen. Nogle af børnene begynder at lege med hinan-

var der 15 børn og anden gang var Mathilde alene med 50 mødet på omkring 15-20 børn, siger Mathilde.

Det er også en social læreproces for børnene at være med i den og ikke bare ved siden af hinanden, fortæller Melanie.

I alt er det blevet til syv gange træning i løbet af sensom-

Børnenes positive oplevelser med bolden og med hinan-

fortsætter i løbet af vinteren.

forsættet med at spille fodbold, håber trænerne.

meren og efteråret, og træningen med bold og bevægelse

- Faktisk er det sidste gang vi træner udendørs i dag. Fra næste uge vil træningen foregå indendørs, og vi håber

på, at træningen kan blive mere regelmæssig. Måske hver

den kan være med til at fastholde nogle af børnene i at

- Vi håber jo, at børnene efterfølgende kunne have lyst til at blive i klubben og fortsat spille fodbold.

søndag formiddag, forklarer Melanie.

Lige nu koster det ikke noget at deltage i træningen, da

INSPIRERET AF BØRNERYTMIK

træningen ser ud til at fortsætte på permanent basis,

man fra klubbens side ville prøve initiativet af, men da

Melanie og Mathilde er inspireret af børnerytmik, når

de skal planlægge træningen. Til ’Babybold’ i FC Damsø

side 30

arbejder bestyrelsen i klubben på at lave et medlemsskab for ’Babybold’.


BOLD & BEVÆGELSE DBU har udarbejdet et træningstilbud til konceptet ’Bold & Bevægelse’, der er målrettet 2-4-årige børn samt deres forældre. Formålet med træningstilbuddet er at give inspiration til nye og sjove måder at træne børn fra den yngste målgruppe. DBU har udviklet forskellige typer konkret materiale til konceptet, som gør det nemmere at starte op med ’Bold & Bevægelse’, og der findes der blandt andet en instruktionsmanual, hvor der er tips og vejledning til træneren. Du kan se mere under ’Børn og Unge’ på DBU Københavns hjemmeside.

FRISK LUFT OG RØDE KINDER

- Det er en udendørs aktivitet, som kræver den rette påklædning,

havn, men de to trænere ved godt, hvad der ifølge dem gør ’Babybold’

den friske luft sammen med deres børn.

Der er generelt mange aktivitetstilbud til de yngste børn i Købentil noget særligt.

- Det helt specielle i forhold til mange andre tilbud er, at det foregår udendørs, siger Mathilde.

At aktiviteten foregår udendørs giver muligheder for at nyde den fri-

ske luft, og det er ifølge trænerne med til at gøre træningen populær blandt børn og forældre.

men jeg tror, at mange forældre er glade for at komme ud og nyde

Trænerne har tidligere talt om at fortsætte udendørs hele sæsonen, men de har valgt at rykke træningen indendørs indtil de højere

temperaturer vender tilbage. Begge trænere regner dog med fortsat succes for initiativet, og derfor forsøger Melanie og Mathilde også

allerede nu at hverve endnu flere trænerkræfter internt i klubben, så FC Damsøs kan imødekomme efterspørgslen.


Af: DBU kommunikation · Foto: Martin Ladegaard-Mortensen

DEN NYE C-TRÆNERUDDANNELSE DEN 1. JANUAR 2018 TRÆDER DEN NYE DBU C-UDDANNELSE I KRAFT MÅLRETTET TRÆNERE AF BØRN U5-U12 OG TRÆNERE AF UNGDOMSSPILLERE U13-U19. UDDANNELSEN VIL BESTÅ AF FÆRRE OG MERE INTENSE KURSER, DER BLIVER MÅLRETTET UDVIKLING OG FASTHOLDELSE AF ALLE BØRNEOG UNGDOMSSPILLERE I HELE DANMARK.

side 32


Den nye C-uddannelse er en mere målrettet og intens

aldersgruppe, der er relevant for hans eller hendes

spor efter den aldersgruppe, som vedkommende træner.

det aldersrelaterede indhold.

tilgang til træneruddannelse, hvor træneren kan vælge

Først skal kursisten tage et basis børne- og ungdomskursus. Herefter vælger kursisten at arbejde med den

trænergerning. C-uddannelsen afsluttes med en test i

Vil man have en C-licens kræver det, at der tages en B1, og at man efterfølgende går til eksamen.

OVERGANGSORDNING FOR DBU’S C-TRÆNERUDDANNELSE Opnåede kursustimer på gammel

C-træneruddannelse

ordning pr 31. december 2017

pr 1. januar 2018

Den nye ordning træder i kraft pr. 01.01.2018.

For mere information om den nye DBU C-uddannelse

Hvis du ikke har nået at færdiggøre din C-uddannelse

biha@dbukoebenhavn.dk

eller gå til eksamen inden d. 31.12.17 – kan du benytte dig

kan du kontakte Birgitte Harder fra DBU København,

af overgangsordningen.

Det betyder, at du kan flytte dine nuværende timer over i den nye C-uddannelse.

Fodboldmagasinet København nr. 4. 2017 | side 33


IND

DBU København har ansat Thomas Jensen som ny Teamleder i turneringsafdelingen. Thomas

I forbindelse med UEFA grassroots week havde DBU København udbudt en konkurrence, hvor tre vindere

viklingskoordinator for piger i DBU, og har stor

havn modtog over 40 forslag til fortjente vindere, men

Jensen kommer fra en stilling som Talentud-

kunne deltage gratis i årets frivillighedstur. DBU Køben-

erfaring fra den københavnske fodbold, hvor han

da vi kun kunne udvælge tre gik turen til dem, som flest

bl.a. har været træner i BK Skjold. Thomas Jensen

havde indstillet: Erik Nielsen (FA2000), Louis Gjøe Larsen

er 43 år.

(CIK) og Jan Gottfredsen (BK Hellas).

I begyndelsen af 2017 udkom letlæsnings-serien ‘Læs med landsholdet,’ der skulle hjælpe børn med at lære og

TSAK

Den tidligere landsholdsspiller Morten Bruun var oplægsholder, da DBU København var værter

for et 'Bevæg dig for livet' arrangement i Fælled­

læse og samtidig bringe dem helt tæt på deres fodbold­

var med til seminaret, som havde fokus på moti-

har solgt så godt, at landsholdsspillerne, Forlaget Carlsen

klubhuset på Østerbro. Over 40 trænere og ledere

idoler både på herre -og kvindelandsholdet. Bogserien

ons- og teenagefodbold.

og DBU er gået sammen om at uddele ti puljer af 10.000 kroner til skoleprojekter, der har brugt fodbold på en kreativ eller begavet måde i undervisningen.

Med målet om at skabe bedre fodboldrammer for børn og unge i landets fodboldklubber udruller DBU Bredde i 2018 satsningen 'Træneren

er nøglen'. Satsningen fokuserer på uddannelse

I alt 23 klubber bliver sammen med DBU ansvarlige for oprettelsen af 29 TOP-centre med henblik på at optime-

spillere.

børn med særlige fodboldforudsætninger mulighed for

re U10-U12 spillerudviklingen i hele Danmark samt give

af trænere for at udvikle, fastholde og rekruttere

at kunne få flere bedre fodboldtimer. I DBU Københavns

Lørdag den 7. oktober var en særlig dag for kvinder, der er eller har været ramt af brystkræft.

område oprettes tre TOP-centre - Frederiksberg, Gentofte

på 'Støt brysterne'-kampagnen. Flere københavn-

Arbejdet med U10-U15 på drengesiden omstruktureres og optimeres med ansættelse af nye specialiserede talenttrænere. Den nuværende regionaltræner-ordning

og Amager.

Dagen kaldes Lyserød Lørdag, og den sætter fokus ske fodboldklubber kastede sig i år ind i kampen for brysterne, og et særligt hold for brystkræft­

slutter med udgangen af december 2017.

ramte kvinder var med som deltagere ved et af stævnerne.

Mandag den 26. februar 2018 afholder DBU København repræsentantskabsmøde på Hotel Scandic i Sydhavnen.

Årets frivillighedstur havde deltagelse af 43 frivillige trænere og ledere, som var med på

den årlige tur til Tyskland. Første stop på vejen var et udsolgt stadion i Kiel, hvor hjemmeholdet spil-

DBU København søger piger der tidligere har spillet fodbold i en Københavnsk klub, som har lyst til at

Herefter gik turen til Hamborg, hvor de køben-

skabe viden omkring piger, der stopper til fodbold i DBU

fortælle om deres oplevelser med fodbold. Dette for at

lede topkamp mod Ingolstadt FC i 2. Bundesliga.

Københavns område. Så er du pige, og har du spillet

havnske frivillige så HSV mod 1899 Hoffenheim

fodbold – uanset niveau og varighed – og er du mellem

på Volksparkstadion.

15-25 år vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan sende en direkte mail til projektleder Anja Lethin på; anko@dbukoebenhavn.dk

side 34


Unges spilvaner er i fokus i den nye forebyggels­ kampagne 'Sport, Spænding og Spil,' som DGI, Behandlingsstedet Frederiksberg Centeret, DIF, DBU, og Danske Spil står bag. Formålet med kampagnen er ikke at gøre spil til noget fordækt eller forkert, men at få

samtalen om spil i gang ude i sportsklubberne, hos familien og blandt de unge selv

De københavnske fodbolddommere Ken Foltmar, Rene Hochauer, Henrik Niclasen, Christian Iversen, Adis Crneta og Oliver Simbold var alle med, da DBU København var på udvekslingstur til Oslo. Her fik de mulighed

for at dømme kampe i den tredje og fjerde bedste række

i Norge. Turen er en del af det formaliserede samarbejde mellem DBU København og Oslo Fotballkrets.

Læs med landsholdet


Vil du tjene ekstra lommepenge og vÌre en del af fodboldens fÌllesskab? Tilmeld dig dommegrundkursus i DBU København

Dommergrundkursus afvikles over 2 weekender med afsluttende eksamen Kursusstart den 27. januar 2018 eller den 10. marts 2018 Dommeruddannelsen kan tages uden, at du skal have penge op af lommen. For mere info, kontakt Kennneth Egeberg kege@dbukoebenhavn.dk

Fodboldmagasinet København  

No.4 2017 DBU Københavns fodboldmagasin.