Page 1

K

Ø

B

E

N

H

A

V

N

S

K

nr. 4. 2015

DBU København

Budget 2016 Ny Dommerstrategi tager sin spæde start Side 12-13

STREETFODBOLD

Rollemodeller skaber fællesskaber på gadeplan Side 30-31

Nye kunstgræsbaner i København Side 6-7


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Side 8-10 Side 14-15 Side 16-19

Side 12-13

Side 20-21

Side 30-31

Leder

Omklædningsrummet

Dommerstrategi

Formanden glæder sig over nye kunstgræs-

Kom med ind i det allerhelligste – omklæd-

DBU København er klar med en ny Dom-

baner og ser frem mod implementeringen af

ningsrummet. For B1908s Old Boys spillere

merstrategi, der skal implementeres fra

en ny Dommerstrategi i København.

er omklædningsrummet det perfekte

2016. Dommerne skal tættere på klub-

frirum i en travl og hektisk hverdag. Her

berne og så skal kamplederuddannelsen

skal man ikke tænke på så meget andet,

udbydes til klubbernes ungdomsspillere.

Budget 2016

men blot være til.



Københavns Kommune har afsat 20,8 mil-





side 5

Side 6-7

Side 28-29

side 12-13

side 8-10

Skolereform

lioner til nye kunstgræsbaner og faciliteter i København. En ny boldfælled i Ørestad er

Klubudvikling

Vi skal kitte skole og foreningslivet tættere

også planlagt til gavn for bydelens beboere.

Hvis foreningslivet skal modstå konkur-

sammen mener Bettina Falk fra Kultur- og



rencen fra private aktører er det vigtigt

Fritidsforvaltningen i København. Hør om

at tænke mere kommercielt og hylde det

de mange muligheder i den nye skole­

sociale liv og fællesskabet.

reform, og om hvorfor et tæt samarbejde

side 6-7



side 11

mellem skoler og foreninger er fremtiden. 

side 14-15

Praktiske oplysninger – adresser og åbningstider Udgiver: DBU København, Ved Sporsløjfen 10, 2 th, 2100 København Ø. Telefon: 3927 7144 – Fax. 3927 7244 Email: Info@dbukoebenhavn.dk www.dbukoebenhavn.dk

2  DBU København

Kontorets åbningstider: Mandag til torsdag 09.00 – 16.00 Fredag 09.00 – 15.00. Telefontid: Mandag til fredag 10.00 – 15.00.

Dommervagt: Telefon 2425 2778 i turnerings-perioden: Lørdag 09.00 – 11.00. Dommerhjælpen: kontakt: dommer@dommerhjaelp.dk

Redaktion: Dan Pedersen (redaktør), Henrik Kailow og Jan Kristensen. Salg og annoncer: Lise Skaaning Andersen. Journalister: Nikolaj Ulstrup, Espen Bidstrup, Kasper Kølleskov og Lars Hjorth Bærentzen. (ansvarshavende: Henrik Ravnild) Udgivelsesterminer: Marts, juni, september, og december.


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Side 22

Udviklingspuljen

Digitalisering

Streetfodbold

Københavnsk Fodbold gør status på en

I BK Skjold omfavner man de digitale

Syv københavnske bydele har glæde af

række spændende klubinitiativer, der kan

muligheder, som kan være med til at skabe

ugentlige træninger på gadeplan i Køben-

være en inspirationskilde for andre klubber.

en mere demokratisk og dynamisk klub.

havn. Ny coaching uddannelse af lokale





rollemodeler og fokus på Futsal er fremtiden

side 16-19

side 24-25

for streetfodbolden.

En Del af Noget Større

Pigefodbold

Hvad betyder det for dig? Vi har spurgt HIKs

Det er helt naturligt for piger atgå til fodbold.

formand, hvad hun forstår ved DBU´s nye

Laila Ottesen fra Institut for Idræt ved

Formandsklubben

grundfortælling.

Københavns Universitet glæder sig over at

Frivillighed var på dagsordenen, da DBU

de fleste barrierer er brudt ned for kvinde-

Københavns Formandsklub var på tur til

fodbolden.

Manchester, på årets sidste modul.



side 20-21

Grand Veteran Masters





side 28-29

side 30-31



side 32-33

Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af den livslange fodboldtræning. 

Oplag: 3.000 stk. Layout og tryk: Kailow Forside foto: Anders Kjærbye

side 22

Deadline til næste nummer: Den 3. februar 2016. Indlæg kan fremsendes på danp@dbukoebenhavn.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Københavnsk Fodbold behøver nødvendigvis ikke, at være sammenfaldende med DBU Københavns opfattelse og holdning.

ABONNEMENT: Klubabonnement: Gratis Holdabonnement: kr. 50,- pr. år Privatabonnement: Kr. 100,- + moms Abonnementsperioden gælder 4 fortløbende blade Tilmelding via info@dbukoebenhavn.dk

DBU København   3


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

4  DBU København


Af Henrik Ravnild

Når disse linjer læses er det afgjort, om landsholdet skal med til EM i Frankrig. Det har naturligvis stor indvirkning på hele fodboldforståelsen i Danmark, og det får altid en positiv afsmitning til gavn for vores klubber, når

Henrik Ravnild DBU Københavns formand

holdet er kvalificeret til slutrunder. DBU´s samlede økonomi bliver også påvirket positivt, hvis vi kvalificerer os, og såfremt den hidtidige økonomiforvaltning fortsætter i 2016 kan det forventes, at DBU afsætter millioner på budgettet til investering i nye og flere kunstgræsbaner. Her vil DBU Københavns bestyrelse selvfølgelig kæmpe for de københavnske klubber, hvor behovet for flere kunstgræsbane er særlig stort, som en konsekvens af befolkningstilvæksten i hovedstaden. I bestyrelsen noterer vi med tilfredshed, at der er afsat midler til at løfte fodboldfaciliteterne i flere af vores kommuner. Vi kan glæde os til en ny kunstgræsbane på Bavnehøj, endnu en kunstgræsbane i Valby Idrætspark, hvor Valby BK også får nyt klubhus i forbindelse med flytningen fra Værkstedsvej, en ny boldfælled på de fredede arealer ved Ørestad Syd, kunstgræsbane på Genforeningspladsen i forbindelse med anlæggelse af en permanent skøjtebane, flere omlægninger af naturgræsbaner til kunst på Frederiksberg samt etableringen af Gentofte Idrætspark og mindst én ny bane i Hvidovre Kommune. Det er positivt at politikerne har fået øjnene op for fodbolden og anerkender, at der er behov for nye faciliteter, hvis vi skal honorere interessen for fodbold og jagte det potentiale, der er for endnu flere aktive medlemmer. (Læs mere på side 28-29). På seneste bestyrelsesmøde blev det besluttet at sige ja til en ny dommerstrategi. Det skal være en naturlig del af ens spilleruddannelse at stifte bekendtskab med dommergerningen i et eller andet omfang. Det langsigtede mål er at få klubbernes medlemmer til at se dommergerningen som en integreret del af fodboldfamilien og gøre det til en naturligt valg at blive dommer. Personlig udvikling og værdifulde ledelseskompetencer er nogle gode grunde til at blive dommer og bære Fair Play idealet videre til de kommende generationer.

Det langsigtede mål er at få klubbernes medlemmer til at se dommergerningen som en integreret del af fodboldfamilien Henrik Ravnild

Som en del af den nye strategi sætter vi også ekstra fokus på Kamplederuddannelsen, hvor klubbernes ungdomsspillere bliver uddannet til at varetage klubbens behov for kampledere. Ved at hjælpe klubberne med at få uddannet ungdomsårgange til kampledere håber vi på, at flere ungdomsspillere får øjnene op for dommergerningen. Nye og andre rekrutteringsplatforme blandt de 20 til 35 årige på videregående uddannelser skal også skabe mere bevågenhed om uddannelsen, og så har vi vedtaget en afdragsfriordning på finansiering af dommeruddannelsen. Alt sammen tiltag, der forhåbentligt kan give flere dommere, og sammen med nye sociale og faglige tiltag giver et løft til den samlede dommerstand i København. (Læs mere på side 12-13). Inden vi går på vinterferie er det også glædeligt at konstatere, at Vinterbold og Futsal ser ud til at blive en endnu større succes end sidste år. De mange nye kunstgræsbaner har for alvor gjort fodbolden til en helårssport, og i forhold til Futsal kan vi med stor glæde konstatere, at vi har fundet en ny fodboldaktivitet, der hele tiden bliver mere og mere forankret i vores fodboldklubber. Rigtig god jul og godt nytår 2016 på vegne af DBU Københavns bestyrelse.

DBU København   5


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

NYE KUNSTGRÆSBANER PÅ BUDGETTET Af: Dan Pedersen

[

Det er ingen hemmelighed, at der er stor mangel på fodboldfaciliteter i hovedstadsområdet. I det nye budget fra Københavns Kommune afsættes der nu 20,8 millioner til etablering af nye baner.

]

Lange ventelister og nedslidte faciliteter er

Gammel Køge Landevej. Der er i den forbin-

med næste års budget, men står også fast

virkeligheden i flere dele af hovedstaden,

delse blevet afsat 5 millioner til et nyt klubhus

på, at der stadigvæk er et stort behov for

men med nye investeringer får fodbolden et

til Valby BK i Valbyparken, og hermed slipper

moderne idrætsfaciliteter, der kan benyttes af

fint løft i Københavns Kommune. Vesterbro

man for at klæde om på Grøntorvet, hvor Valby

DBU Københavns medlemsklubber. Samtidig

og BK Vestia har igennem mange år oplevet

BK har rådet over to-omklædningsrum i en

må vi også kigge på hvordan vi sammen sikrer

en eksplosiv vækst, som betyder at man har

gammel sanitetsbygning, som i dagtimerne

den bedste udnyttelse af de bestående baner,

rundet 700 medlemmer, der hidtil har delt

benyttes af den trængende del af folket på

siger DBU Københavns formand.

to 11-mandsbaner med fodboldklubben SSB

det store Grøntorv. Den løsning har længe

på anlægget ved Bavnehøj. I Københavns

været uholdbar for Valby-klubben, der med

Boldfælled i Ørestad

Kommunes budget for 2016 tildeles BK Vestia

mere end 100 børnespillere og en velfunge-

Udover de nye kunstgræsbaner kan de

nu en ny kunstgræsbane, der skal afhjælpe

rende seniorafdeling nu får de rette rammer at

københavnske borgere se frem til en ny bold-

situationen på Vesterbro og give den lokale

udvikle klubben i. DBU Københavns formand

fælled i Ørestad, som skal tilgodese eksiste-

fodboldklub nogle tidssvarende faciliteter,

Henrik Ravnild anerkender prioriteringerne på

rende medlemmer i Ørestad IF og tiltrække

som skaber plads til både nye og eksisterende

det nye budget:

nye fodboldspillere til den lokale idrætsforening

medlemmer.

-Idrætsfaciliteter har igennem mange år

i Ørestad. Den nye boldfælled placeres mellem

været et underprioriteret område i Køben-

Kanonvej og Ørestad Syd på et område, der er

Nyt klubhus til Valby BK

havn. Heldigvis er politikerne ved at vågne

ejet af Naturstyrelsen:

I Valbyparken kommer der ligeledes en ny

op og anerkende behovet for bedre faciliteter

-Det er et stort skridt for den københavnske

kunstgræsbane i forbindelse med, at Valby

- herunder kunstgræsbaner, der kan bruges

fodbold, at vi får boldbaner i området. Der er

Boldklub flytter fra baner og klubhuset ved

hele året og øge kapaciteten. Vi er tilfredse

et enormt potentiale for flere fodboldspillere i

Foto: Frank Thomsen

Den nye boldfælled i Ørestad kommer ikke til at genere de græssende køer på Amager Fælled. Banerne placeres på græsarealerne ved Kanonvej og de må ikke drænes eller gødes, men det vil være tilladt at lave hvide streger, der markerer banen, og placere mobile mål.

6  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Martin Ladegaard

København har et kæmpe efterslæb på facilitetsområdet. I 2016 afsætter Københavns Kommune 20,8 millioner til nye baner og faciliteter.

Ørestaden, hvor den lokale forening – Ørestad

havn, og derfor går det ikke, at vi har færre

baner i de kommende år udover de to, vi

IF – længe har haft behov for flere baner til

bold­baner pr. indbyggere end andre danske

har sikret i næste års budgetaftale, siger Carl

klubbens medlemmer, siger Henrik Ravnild.

storbyer. Så jeg er glad for, at der nu kommer

Christian Ebbesen

bedre muligheder for, at børn, unge og voksne

Flere kunstgræsbaner på ve

kan dyrke deres foretrukne fritidsaktivitet.

Nye baner på Frederiksberg

Foruden budgettet for 2016 er der også udsigt

-Vi har den udfordring i København, at der

I Frederiksberg Kommune er faciliteter

til nye baneanlæggelser i BK FIX og BK Hekla,

mangler plads til nye fodboldbaner, fordi der

også på dagsordenen i de kommende år. På

hvor der for begge klubbers vedkommende er sat penge af fra Københavns Kommune til anlæggelse af nye kunstgræsbaner. I Husum BK har man i år fået anlagt kunstgræsbane i Husum Parken, mens B93, KFUM og Valby

Heldigvis er politikerne ved at vågne op og anerkende behovet for bedre faciliteter. Henrik Ravnild, DBU København

Idrætspark kan se frem til at få anlagt nye minibaner. Samlet set er det et vigtigt løft at banefaciliteterne i København lyder det fra borgmester for Kultur- og Fritid, Carl Christian

ikke er så mange ubrugte arealer at tage af.

kunstgræsbane 1, 2 og 3 ved Peter Bangs vej

Ebbesen:

Det skal vi løse ved at omlægge en del af

udskiftes belægningen i 2016 og i 2017/18

-Jeg er godt tilfreds med, at vi fik en budget­

byens naturgræsbaner til kunstgræs, som

omlægges tre af de nuværende græsbaner til

aftale med et løft til fodbolden. Vi har afsat

kan bruges døgnet og året rundt. Det er en

kunst. Samlet set et stort løft, der skal afhjælpe

over 20 mio. kr. til to nye kunstgræsbaner og

smart måde at øge kapaciteten på, så flere

den nuværende pladsmangel som betyder

en boldfælled, som skal stå klar i 2017. Der er

kan komme til at spille fodbold. Derfor vil jeg

ventelister i flere Frederiksberg-klubber.

jo rigtig mange fodboldentusiaster i Køben-

arbejde for, at der kommer flere kunstgræsDBU København   7


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Af Morten Bruun

OMKLÆDNINGSRUMMET [

]

Kom med ind i klublivets helligste område: Omklædningsrummet. Her er der plads til røverhistorier, fællesskab og fortrolighed. Måske er det netop værdierne, der florerer i omklædningsrummet, som det danske idræts- og foreningsliv for alvor skal sælge sig selv på i de kommende år.

Jimbo, Witt og Daller er de første, der dukker

her på Amager. Det er også første kamp i

sammen i mere end 25 år. Og som de sidder

op. Så følger Kim N – eller ’Maleren’, som de

efter­årssæsonen, og drengene fra B1908

der i det trange omklædningsrum og taper de

kalder ham. Han er stadig iført arbejdstøj. De

glæder sig til igen at få kunstgræs under

gamle, skrøbelige glasankler ind, leder efter

fire får hurtigt selskab af blandt andre Hanni,

knopperne. De griber deres fodboldtasker og

benskinner og binder snørebånd, er de i deres

Futte, Fahed og Dybdahl. Alle giver hånd til

lunter langsomt over mod omklædningsrum-

helt egen verden.

hinanden, og da Rune drejer om hjørnet med et

met, hvor holdlederen Ronnie Søholm-Eggert-

Så er de fire lærere, de to elektrikere, den

”Hej alle sammen, har I haft en god sommer,”

sen, der normalt spiller med, men for tiden er

tatoverede food-controller, tømrermesteren,

er det lige før, flokken er fuldtallig.

langtidsskadet, har hængt kampdragten op på

maleren, investeringsrådgiveren, logistikkoor-

Men kun lige før. ’Mølle’ har bebudet, at der går

knagerækken.

dinatoren, sælgeren, teamlederen og elevator­

en halv time, før han er fremme. Om tirsdagen

montøren og den arbejdsløse midtbanege-

går hans kæreste nemlig til klatring, og så skal

I samme båd

neral i samme båd. Så er de ganske enkelt

han give børnene mad, før han kan cykle over

Drengene kender hinanden godt. Den ældste

B1908s sammentømrede oldboyshold.

i Sundby Idrætspark og slutte sig til B 1908s

er 47 år, den yngste er 33. Mange af dem har

Og de har god tid. Der er tre kvarter til kick

oldboyshold og dysten mod Tårnby.

en fælles fortid på førsteholdet, og enkelte

off, og snakken går. De snakker om Balotellis

Det er ikke bare et klassisk arvefjendeopgør

er fra samme årgang og har spillet fodbold

mulige transfer til Milan, de snakker om ferien i

8  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Ulrik Jantzen

Kroatien, de snakker om hvaler, de snakker om

fodboldhold tilbringer ofte utrolig meget tid

Skifter fra individ til hold

den sokkel, der skal repareres, og de snakker

sammen – for eksempel når vi er på trænings-

Arno Victor Nielsen er filosof og har ikke den

om deres børn. Men så snakker de selvfølgelig

lejr og er væk hjemmefra i 12-14 dage,” siger

store personlige erfaring med livet i omklæd-

også om dagens kamp: ”Hvad er taktikken?”.

målmanden Stephan Andersen.

ningsrummet. Men han husker da, at han

”Vind eller forsvind…” ”Tabte vi ikke til dem

Han kender også omklædningsrummets

for flere årtier siden spillede på et hold, som

sidst?” ”Nej, vi spillede vist 1-1”.

væsen fra sin karriere i Hvidovre, AB, Charl­

en boghandler i Huset i Magstræde havde

ton, Brøndby, Evian, Betis, Go Ahead Eagles

tilmeldt til turneringen under Dansk Arbejder

Fis og ballade Og så griner de. Meget og højt. Og Sander når at inhalere to cigaretter, inden de griber deres fodboldtasker og boldnettet og går over mod banerne. ”Det er jo bare hyggebold. Det sociale liv og samværet betyder mest,” siger Daller. ”Ja, vi spiller selvfølgelig for at vinde, men det

Det er fedt, det her. Jeg har arbejde, kone og to små børn, så det er et affbræk i hverdagen. Et frirum, hvor man ikke skal tænke på så meget andet, end bare være til. Witt, B1908’s oldboys-hold

vigtigste er nok mandehørmen. I omklædningsrummet er der plads til fis og ballade. Her kan vi joke. Og her kan vi svine konen til. Det

og landsholdet. Og det er hans oplevelse, at

Idrætsforbund. Her spillede han blandt andet

tør vi ikke derhjemme”, griner Ronnie.

det sociale liv betyder mere i Danmark end i

på hold med kunstneren Per Kirkeby og

Som holdleder oplever han, at det af og til

udlandet.

forfatteren Hans-Jørgen Nielsen, der skrev

er svært at mønstre fuldtalligt mandskab.

”I Danmark er vi generelt gode til at have det

Fodboldenglen.

Truppen er på 25 mand, men det er de fær-

godt sammen. Vi lægger vægt på et godt

”Det var sjovt, men vi var jo bare en flok

reste, der er med hver gang. Skader, arbejde

kammeratskab, og vi behøver ikke nødven-

akademikere, der var på besøg. Vi legede

og forpligtelser i familien betyder, at de ikke

digvis skynde os hjem. I udlandet er det meget

omklædningsrum, og gjorde os umage med at

kan bruge lige så meget tid på fodbolden som

mere konkurrencepræget. Her er der ikke den

drikke øl fra flaske, sparke støvlerne af på den

dengang, de trænede tre gange om ugen og

samme form for kammeratskab. Dér slås man

rigtige måde og sidde lidt kækt på bænken,”

spillede kamp hver søndag:

nok mere for føden,” siger FCK- og landshold-

mindes Arno Victor Nielsen.

”Det betyder faktisk, at det er endnu vigtigere

skeeperen, før han rejser sig for at afslutte

Men selv om det bare var akademisk leg,

at være med her. Jeg savner det, hvis jeg er

dagens intensive målmandstræning med en

havde boghandlerholdet altså, sammenlignet

væk to uger,” siger Ronnie.

omgang yoga.

med B1908s oldboyshold og FCK’s super­ Foto: Thomas Sjørup

Hvad er det, du savner? ”Drengerøvssnakken. Afbrækket i hverdagen. Og vi mødes ikke kun til kamp. Vi kan godt spise her i klubhuset og så se en kamp i Champions League sammen.”

Socialt liv vigtigt i Danmark På Jens Jessensvej på Frederiksberg – knap 12 kilometer fra B1908s klubhus – træner FCK’s førstehold. Superliga-truppen tæller spillere fra tre kontinenter, og selv om de har fodbolden som deres arbejde og ikke er vokset op sammen, spiller livet i omklædningsrummet også en rolle her. ”Det er nok lidt af en machoverden med sin helt egen jargon. Det er her, vi fortæller røverhistorier. Samtidig er vi sikkert også mere tætte og fortrolige med hinanden end på mange andre arbejdspladser. Et professionelt

Der er højt til loftet når Jimbo, Witt, Daller og de andre fra B1908s Old Boys hold mødes til kamp i Sundby.

DBU København   9


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

ligaspillere, fornemmet, hvad det handlede om.

Burde være med hver gang

trods alt handler om, gå i gang. Og da domme-

Og når Arno Victor Nielsen tager de filosofiske

I Sundby Idrætspark er Mølle dukket op efter

ren halvanden time senere fløjter kampen af,

briller på, priser han den rolle, omklædnings-

at have sendt kæresten til klatring og givet

er 1908-drengene glade. Et kvarter før tid var

rummet har:

børnene mad. Han klæder om på bænken ved

de nede med 1-0, men et hattrick af Witt og et

”Det er et forvandlingssted. Det er her, vi

kunstgræsbanen. Nørlev er også mødt frem.

kludemål af Jørgensen vender kampen.

blotter os og skifter identitet fra individ til hold.

Hans højre fod er tatoveret med B1908s logo,

Våde, en smule trætte og noget smertepla-

Det er også et beskyttet rum, og hvis vi for

hans venstre fod er bundet ind efter en

gede – især Rune, der slås med resterne af en diskusprolaps – sætter de kursen mod omklædningsrummet. Her bliver der knappet

I Danmark er vi generelt gode til at have det godt sammen. Stephan Andersen, målmand, FCK

øl op, og de svedige trøjer og sure sokker krænges af, mens Ronnie kaster sig over bogholderiet og statistikkerne og spørger, hvem der egentlig stod for assisten til Witts første mål.

eksempel tager udgangspunkt i holdet fra

”Andreas Cornelius-tackling”, som han kalder

Matchvinderen selv mener, det var Futte,

Amager, er det godt, deres omklædnings-

det. Men Nørlev vil altså ikke undvære kam-

men det kan Futte ikke lige huske. Andre tror,

rum ikke er blandet op med kvinder. I deres

pen. Og holdkammeraterne er glade for, at han

det var Prüser – tømrermester og holdets

tilfælde er og bliver omklædningsrummet et

er dukket op. De har hørt, at de i et helt døgn

tøjsponsor – men ham var det heller ikke. Den

herreværelse med sit eget frisprog. Hvis der er

kan låne den Porsche, han bruger som rekla-

flyvende bomber Witt, der har været medlem

kvinder til stede, kan mændene ikke sige det,

mebil i sit leasingfirma, og flere vil vide, hvornår

af B1908 i 27 år og til daglig arbejder som logi-

de har lyst til – og omvendt,” siger Arno Victor

det kan blive deres tur.

stikkoordinator i lufthavnen, sidder på bænken

Nielsen og fortsætter:

Samtidig er der opstået lidt forvirring. Det

og smiler:

”De værdier, vi finder i omklædningsrummet,

viser sig, at fire hold står klar til at spille på

”Det er jo fedt, det her. Jeg har arbejde og kone

finder vi ikke andre steder. Vi beskytter hinan-

kunstgræsset, så de gamle drenge fra B1908

og to små børn, så det er et dejligt affbræk i

den, når vi klæder om og er nøgne og går i bad

og Tårnby forvises til en gammeldags græs-

hverdagen. Et frirum, hvor man ikke skal tæn-

sammen. Det man siger, bliver ikke brugt mod

bane. Og derefter må dommeren udsætte

ke på så meget andet, men bare være til. Jeg

hinanden, for omklædningsrummet har sin

kampen nogle minutter, fordi en gigantisk

spiller cirka hver anden kamp, men jeg burde jo

helt egen fortrolighed.”

syndflod rammer solskinsøen Amager. Men

være med hver gang. Sådan har jeg det i hvert

endelig kan de 2x35 minutter, som det hele

fald lige nu.” Artiklen er udlånt fra DIF´s magasin – Idrætsliv. Foto: Thomas Sjørup

10  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

FORENINGER BØR TÆNKE MERE KOMMERCIELT [

Af: Morten Bruun

Det sociale liv og fællesskabet adskiller idrætsforeningerne fra eksempelvis fitnessbranchens mere individuelle verden. Det bør foreningerne udnytte bedre, når der skal hverves nye medlemmer.

]

De danske idrætsforeninger skal blive meget

”For mange foreninger er det en by i Rusland

lige efter sommerferien, fordi det er praktisk,

bedre til at sælge sig selv. De skal i højere grad

at markedsføre sig selv. De har ikke midlerne,

at det falder sammen med sæsonstarten.

fremhæve begreber som ’sammenhold og

de har ikke ressourcerne, og så er der tale om

Måske det ville være bedre, hvis de bød sig til i

fællesskab’. Og de skal – kort og godt – tænke

frivillig arbejdskraft. Og mens en fitnesskæde

for eksempel januar, når folk har brug for – og

mere kommercielt. I hvert fald hvis de vil stå sig

nemt kan lave en landsdækkende kampagne,

lyst til – at dyrke motion. Den slags er fitness-

bedre i kampen mod fitnesskulturen og den

kan vi ikke regne med, at alle vores 10.000 uaf-

kæderne gode til at fange.”

konkurrence, de møder fra fitnessverdenen. Budskabet kommer fra Reinholdt Schultz, der er administrerende direktør i kommunikations­ firmaet Mannov og blandt andet arbejder med branding og sport. Den tanke kan Morten Nølholm Hansen, direktør i Danmarks Idrætsforbund, sagtens se fornuften i:

De børn, der klarer sig bedst i livet, er dem, der er bedst til at skabe sociale relationer. Det lærer de i idrætten. Det er et argument, de skal bruge over for forældrene. Reinholdt Schultz

”I DIF arbejder vi faktisk på, hvordan vi kan hjælpe foreninger til at blive bedre til at markedsføre sig,” siger Morten Mølholm Hansen.

hængige idrætsforeninger er gearet til at være

Derudover peger DIF-direktøren på en anden

med i et fælles fremstød,” siger DIF-direktøren.

barriere, der ikke handler om omklædnings-

Det sociale liv

”I mine øjne er der et uddannelsesperspektiv

rummet som symbol på idrættens værdier,

Reinholdt Schultz’ indspark udspringer af

i, at DIF tilbyder kurser som ”sælg din klub” og

men om de konktete faciliteter i klubberne.

Idrætslivs tema om ’omklædningsrummet’,

lærer foreningerne helt almindeligt købmands-

”De senere år har vi desværre set, at stadigt

der symboliserer de værdier, som foreninger-

skab,” siger Reinholdt Schultz.

flere omklædningsrum er meget nedslidte.

ne ifølge hans opfattelse kan sælge. Det er

Her har vi en selvstændig udfordring,” siger

Fællesskab og fleksibilitet

sociale liv i en klub. Og det er det sociale liv

Det er ikke afgjort, om det præcis er den ide,

og fællesskabet, der adskiller klubberne fra

DIF dribler videre med. Men Morten Mølholm

fitness-sportens mere individuelle verden:

Hansen er som nævnt indstillet på, at DIF skal

”Vi ved, at de børn, der klarer sig bedst i livet,

finde en vej til at hjælpe klubberne:

er de børn, der er bedst til at skabe sociale

”Meget karikeret står tvisten mellem for-

relationer. Det lærer de i idrætten. Så klubber-

eningsidrættens sociale fællesskaber og fit-

nes point of sale er ”Kom hos os”. Det et det

nessverdenens individuelle og fleksible tilbud.

argument, de skal bruge over for forældrene,”

Men i stedet for at se på modsætningerne, skal

siger Reinholdt Schultz.

vi måske se på, hvor vi kan inspirere noget af

Både han og Morten Mølholm Hansen frem-

hinanden. Kan vi eksempelvis lære noget af

hæver, at det kan være en stor udfordring for

den fleksibilitet i idrættens verden,” spørger

foreningerne. De er ikke er vant til at tænke

Morten Mølholm Hansen og fortsætter:

kommercielt. Til gengæld har de – groft sagt –

”Vi kan også fundere over, om det er fornuftigt,

været vant til at tænke ”det går nok”:

når mange idrætsforeninger laver fremstød

Morten Mølholm Hansen. Artiklen er udlånt fra DIF´s magasin – Idrætsliv. Foto: Anders Kjærbye

omklædningsrummet, der er rammen om det

DBU København   11


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

NY DOMMERSTRATEGI TAGER SIN SPÆDE START

Af Kristian Koefoed

[

Fra starten af 2016 igangsættes en ny overordnet dommerstrategi i DBU København. Målet er at få dommerne tættere på klubberne, så der bliver skabt et langtidsvarende bidrag, der kan styrke frivillighedskulturen.

Kæmpe vækst i DBU København

ne omkring, hvilke rækker der skal dommer-

har allerede afholdt kamplederkursus for

DBU København er vokset markant i de sidste

påsættes i forhold til tidligere. Det er kun med

klubbens U15 og U16spillere, som ifølge daglig

10 år. Hele 66 % flere fodboldspillere er der

nød og næppe muligt i øjeblikket, hvor vi –

leder i B1903s administration, Mads Harder er

kommet i de københavnske foreninger siden

i forhold til tidligere – har færre dommere til

til gavn for spillerens udvikling:

2006, så vi nu er tæt på de 40.000 aktive

rådighed. De dommere vi har, dømmer så til

- Det er et godt supplement til den samlede

spillere. Og med befolkningstilvæksten til Stor-

gengæld flere kampe i gennemsnit.

fodbolduddannelse, at se spillet fra domme-

københavn i de kommende år er der potentiale

rens perspektiv. Derudover er det personlig

Kamplederkurser styrker både spiller og klub

udvikling, fordi det er tydeligt at se, at ung-

Derfor giver det god mening at få implementeret en samlet dommerstrategi, så vi kan

Strategien har forskellige målsætninger

styre en kamp, ligesom børnene ser op til dem.

få afviklet de langt over 12.000 kampe pr.

indenfor de respektive målgrupper, hvor det

Det er forhåbningen, at flere klubber slutter

halvsæson med så kompetente dommere og

først og fremmest skal være en mere naturlig

sig til pilotordningen, hvor DBU København

kampledere som muligt. I DBU København op-

del af den almindelige spillerudvikling, at blive

godtgør udgifterne i forbindelse med kursus

lever vi langt større efterspørgsel fra klubber-

bekendt med dommergerningen. B1903

og dommertøj. Klubben for også muligheden

for mere.

domsspillerne vokser i selvtillid ved at kunne

for at forfine setuppet omkring børnekampene i klubben:

KLUBBENS FORDELE VED UDDANNEDE KAMPLEDERE

-Vi får en stående ”reserve” af kampledere,

• Ekstra mulighed for at fastholde ungdomsspillere i foreningerne.

som vi kan trække på, og dermed også en

• Kontaktflade mellem vores medlemmer ved at børnespillere og trænere lærer de ældre

bedre afvikling og kvalitet af vores børnekampe

spillere at kende. • Det er et godt element af den samlede fodbolduddannelse at se spillet fra dommerens perspektiv. • En stående ”reserve” af dommere, der sikrer bedre afvikling af børnekampe og klubbens stævner.

og klubbens egne stævner ved, at det er en mere neutral dommer iført rigtig dommertøj i stedet for en forældre. Og så er det en bonus, at forældrene nu kan koncentrere sig om at være forældre og støtte børnene, når de spiller fodbold, siger Mads Harder.

FORDELE VED FLERE UDDANNEDE FODBOLDDOMMERE I DBU KØBENHAVN:

Ved at give de yngste spillere nogle forbilleder

• Muligt at afvikle flere kampe i weekenden – træningstid er træningstid.

set generere mere sammenhængskraft og

• Påsætte dommere og linjedommere i flere rækker

brande dommergerningen positivt internt i

• Løfte kvaliteten generelt i dommerstanden

klubben. I forvejen har mange dommere et

blandt ungdomsspillerne kan det potentielt

klubtilhørsforhold. Det er ambitionen at disse Interesserede klubber og aspirerende dommere kan kontakte DBU København på mail:

dommere, når de har tid, har deres daglige

krik@dbukoebenhavn.dk

gang i klubben, hvor de bedrager aktivt til klubkultur og faglighed til gavn for hele fodboldfamilien.

12  DBU København

]


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Per Kjærbye

Der er mangel på fodbolddommere i København. Derfor har vin taget initiativ til en ny dommerstrategi, som skal implementeres med hjælp fra klubberne.

Dommergerningen giver personlig udvikling og konkrete kompetencer

og ny Facebook side skal synliggøre de mange

og dommerklubberne, skal involvere sig. Fra

fordele og perspektiver i dommergerningen

starten af næste år begynder DBU København

Ved at give klubberne et reelt tilbud til sine

ved at tage udgangspunkt i de unge domme-

at implementere de forskellige tiltag og rekrut-

medlemmer om at fungere som dommer kan

res egen hverdag.

teringsstrategier, og alle inviteres til at deltage,

det forhåbentligt også medvirke til at flere

Det skal i det hele taget være nemmere at

så foreningskulturen fortsat kan udvikle sig til

bliver i foreningen gennem ungdomsårene.

blive dommer, og udover lettere tilgængelig

gavn for den voksende skare af fodboldspillere

Derfor er det vigtigt at få formidlet, hvilke

viden om dommergerningen, så er et tredje

i Københavnsområdet.

kompetencer inden for ledelse, kommunika-

tiltag at gøre det afdragsfrit for klubmed-

tion og konflikthåndtering, man oparbejder

lemmer at tilmelde sig og gennemføre et

som frivillig dommer, og som man kan bruge

dommergrundkursus.

fremadrettet i sit professionelle arbejdsliv. unge mellem 20-35 år til at tage dommerger-

Dommerrekruttering er et fælles ansvar

ningen op. Det skal ske ved, at DBU København

Men det mest centrale for strategiens succes

skal arbejde markant og målrettet med de

er, at der bliver løftet i flok. Hele fodboldfami-

sociale medier, hvor nye rekrutteringsvideoer

lien, herunder DBU København, foreningerne

Derfor er et andet tiltag i strategien at få flere

DBU København   13


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

SKOLEREFORMEN:

Af: Dan Pedersen

FREMTIDEN ER LIG MED SAMARBEJDE [

Den nye skolereform skal bygge bro mellem foreningslivet og skolerne. Men hvad skal motivere fodboldklubberne? Hvordan kommer man i gang? Og hvor kan man få hjælp?

]

I Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns

har fyldt mindre, da skolerne måske har følt at

i børnenes skoleundervisning eller er der

Kommune er man optaget af den nye skole­

de er godt rustet til selv at undervise i fodbold

et stort ønske om at få flere medlemmer i

reform og samarbejdet mellem foreninger

og lave fodboldevents.. Det er svære for skolen

foreningen? En dagsorden kan også være at

og skoler. Tidligere bestyrelsesmedlem i DBU

at lave et forløb omkring rollespil, taekwondo,

udbrede kendskabet til foreningsaktiviteten

København Bettina Falk er i dag ansat i Kultur-

fægtning eller lignende.

og skabe mere synlighed i lokalområdet, eller

og Fritidsforvaltningen, hvor hun blandt andet

bruge skolesamarbejdet til at rekruttere nye

Hvorfor skal man samarbejde med den lokale skole?

frivillige trænere og ledere? Der er mange mu-

de folkeoplysende foreninger i København. Københavnsk Fodbold mødte Bettina Falk til

-Det skal man fordi der er mange muligheder

afklaret om hvorfor man sætter skibet i søen.

en snak om, hvordan man som forening kan

og fordi foreningen selv kan definere indholdet

komme i gang med et skolesamarbejde, og om

i et samarbejde. Det kan være at man laver en

de muligheder man har for at søge hjælp og

foreningsdag i klubben med sjove fodboldakti-

Hvad gør en fodboldklub, hvis den vil samarbejde med en lokal skole?

støtte til nye tværgående projekter.

viteter for elever og /eller lærere på de skoler,

-Foreningen skal som udgangspunkt selv

klubben ønsker at samarbejde mere med. En

tage fat i den skole, den vil samarbejde med.

anden mulighed er at lave et skolebesøg, hvor

Samarbejdet skal skabes og drives af et fælles

klubben får mulighed for at præsentere sig

engagement hos både skole og forening. Som

sidder med samarbejdet mellem skoler og

Hvad er status på skole- og foreningssamarbejdet i København?

ligheder, men som altid er det vigtigt, at man er

-Der er kommet godt gang i samarbejdet mellem foreninger og folkeskoler. Via midler fra en Samarbejdspulje har vi indtil nu støttet 130 samarbejdsforløb i 2015. Dertil kommer alle de projekter, der lever lokalt uden økonomisk støtte fra centralt hold. Blandt de støttede

En åben dialog om indhold og rammer kan gøre det lettere at skabe en ligeværdig og anerkendende samarbejdsrelation Bettina Falk, Kultur og Fritidsforvaltningen

forløb er der også fodboldklubber. Men det er ikke så mange, når man tænker på, hvor meget fodbolden fylder på idrætsområdet i Køben-

overfor lærer og elever, og på den måde til-

forvaltning vil vi ikke presse en dagsorden ned

havn. Fra forvaltningens side prioriterer vi ikke

trække nye medlemmer og frivillige. En anden

over de enkelte samarbejdsprojekter. Vi hjæl-

mellem idrætsgrene. Samarbejdsprojekterne

model er de mere langvarige forløb, hvor en

per dog gerne til med råd og vejledning. Som

opstår på baggrund af behov og interesse fra

fodboldtræner bliver tilknyttet en klasse eller

forening skal man være opmærksom på, at

skoler kombineret med interesse og ressour-

årgang, og laver et længerevarende undervis-

skolerne har meget om ørene for tiden. Det er

cer til samarbejdet fra foreningernes side.

ningsforløb – f.eks. over 6-8 lektioner.

derfor en god idé, at være ret konkret om, hvad

-Når vi taler med skolerne har de et ønske om,

-Det er op til den pågældende forening at finde

klubben gerne vil samarbejde med skolen om,

at kultur- og fritidslivet kan byde ind med noget

ud af hvad den vil, og hvad den skal have ud af

samt gøre det let for skolen at sætte aktivi-

nyt og bidrage med en specialviden som de

et samarbejde. Brænder foreningen eksem-

teten ind i en skoledagsorden med læringsmål

måske ikke selv har. Her tror jeg, at fodbolden

pelvis for at styrke kvaliteten og alsidigheden

og skemaplanlægning.

14  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Hanne Kokkegaard

CPH Youth FC er en af de klubber, som er gået ”all in” på skolesamarbejdet. Nordvest-klubben er koblet op på de to lokale skoler, Tagensbo skole og Lundehusskolen.

Hvilke puljer i Københavns Kommune kan klubberne søge, og hvor kan de få hjælp og vejledning?

desuden udpeget Åben Skole ambassadører,

for foreningen. Som forening skal man ofte

som skal være foreninger og andre eksternes

skubbe døren ind for, at skolen får et blik for

parters indgang til skolen.

samarbejdsmulighederne. Vær konkret i hen-

-I Københavns Kommune har vi en samar-

-Der kommer også en foreningsportal, som

vendelsen til skolen men også åben for at lade

bejdspulje på to millioner kr. årligt i 2015 og

gør det lettere for skoler/fritidsinstitutioner

læreren præge samarbejdet. En åben dialog

2016. Midlerne er øremærket folkeoplysende

og forening at finde hinanden. Foreninger med

om indhold og rammer kan gøre det lettere at

foreninger, der indgår samarbejde med en

ønske om samarbejde kan her skrive hvad og

skabe en ligeværdig og anerkendende samar-

folkeskole. Hvis man har en god idé og finder

hvor de byde ind med aktiviteter. Det skal gøre

bejdsrelation. Et godt råd er også at være ude

sammen med en skole om den, kan der laves

det lettere for skoler og fritidsinstitutioner at

i god tid. Skolerne arbejder langsigtet i forhold

en fælles ansøgning til puljen. Der gives 500 kr.

tage initiativ til samarbejde med foreninger.

til skemaplanlægning – det skal man som

pr. dobbeltlektion og 1000 kr. i støtte til

-Derudover er der hjælp at hente på kommu-

forening være opmærksom på.

koordinering af forløbet. Hvordan man for-

nens hjemmeside, hvor der blandt andet ligger

valter puljemidlerne er helt op til den enkelte

information om støttemuligheder, en samar-

forening. Der uddeles midler så længe der er

bejdsguide samt inspiration til samarbejds-

Hvordan ser skole- og forenings­ samarbejdet ud om fem år?

penge i puljen, og man kan godt søge flere

projekter. DBU´s nye skolesite er nok også et

-Jeg håber at endnu flere fodboldklubber har

gange til forskellige projekter.

oplagt sted at finde inspiration og vejledning.

gjort sig erfaringer med skolesamarbejde

-I forhold til hjælp og vejledning har vi også

og har prøvet nogle ting af. Forhåbentlig ser

Har du et godt råd til de klubber som overvejer et skolesamarbejde?

vi også at skolernes ”mindset” har ændret

Vi understøtter bl.a. foreninger med ønske om skolesamarbejde med fremskudte medarbej-

-Foreninger skal ikke føle sig forpligtet til at

værdsat og naturlig del af undervisningen. Jeg

dere fra Kultur- og Fritidsforvaltningen place-

indgå skolesamarbejde. Samarbejdet skal kun

håber også vi vil se, at idræt tænkes ind i andre

ret på udvalgte skoler på Amager og Nordvest.

startes, hvis der er engagement og ressourcer

fag. Så ja, jeg tror og håber på, at vi de næste år

De agerer brobyggere ved at hjælpe med at

til det i foreningen. Omvendt tror jeg der kan

kommer til se en masse gode initiativer, som

skabe kontakt og forme samarbejdsprojekter

være store gevinster i en skolesamarbejde.

kitter skole- og foreningslivet tættere sam-

mellem forening og skole. På alle skoler er der

Først og fremmest for børnene men også

men til gavn for de mange københavnske børn.

flere tiltag, som foreningerne kan gøre brug af.

sig, så samarbejde med omverdenen er en

DBU København   15


Tema: DBU Københavns Udviklingspulje Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

NYE MEDLEMMER KRAVLER IND I 8’ERNE

Af: Rasmus Dalland

[

I B1908 har man med hjælp fra DBU Københavns udviklingspulje taget initiativ til fodbold for de mindste. Baby fodbold hitter hos 8érne.

]

Siden marts 2015 har B1908’s anlæg været

møde andre forældre, kulturer og religioner og

i Danmark, der fik øjnene op for babyfodbold,

fyldt med kravlende småbørn og deres foræl-

skabe netværk. Sådan kan forældrene bygge

eller på en eller anden måde var med til at

dre om lørdagen. Med støtte fra DBU Køben-

bro tidligere og få et fælles afsæt, inden deres

fremme fodbolden i de yngre årgange. Det vil

havns udviklingspulje har klubben nemlig

børn lærer hinanden at kende. Vi har gjort

vi gerne have DBU’s opbakning til.

startet projekterne Baby 1908 og B1908 KIDS,

det til et fællesskab. Og så er det rent faktisk

der tilbyder fodbold for børn allerede fra et års

forældrene, der skal være med til at skabe det.

alderen. Idémageren bag projektet er Jan Am-

Jeg tror, det er godt, at folk skal tage et aktivt

Hvordan forankres projektet i klubben?

trup. Han ser det som en mulighed for at skabe

valg frem for at blive presset ud i det.

-Det gør vi ved at skabe et fællesskab, hvor

fællesskab og tidlig medlemsrekruttering.

alle er interesserede i det – pigeafdelingen, drengeafdelingen og voksne, der kommer og

Hvordan er projektet forløbet?

Hvad kan andre klubber lære af jeres erfaringer?

-Vi kunne allerede for en måned siden kon-

-Vi kan f.eks. fortælle en klub i Nyborg: I kunne

et U4 og et U5 hold nu, der kun er med om

statere, at vi har fået 65 nye medlemmer, så

sagtens få mange flere medlemmer, og I kunne

lørdagen, og der er tanken selvfølgelig, at vi

det går rigtig godt. Vi får en ualmindelig stor

få en bedre rekrutteringsmetodik ved at åbne

skal have dem med i nogle turneringer. Og så

opbakning fra forældre, bedsteforældre og

op for 0-5 år. Og så kan vi vise dem, hvordan

er der måske nogle af dem, der gerne vil træne

andre i klubben. Et af projektets fokusområder

man gør det. Jeg har valgt at sætte nogle pen-

lidt mere med, og så kan de komme torsdag

er at skabe nye trænere og ledere i klubben,

ge af til IT-midler. Om nogle få uger kommer

til almindelig træning i klubben og fortsætte

og der er mange i klubben, der hjælper til, både

der en hjemmeside, der hedder babyfodbold.

med at komme om lørdagen. Og så må vi køre

pige- og drengeafdelingen.

dk, hvor man kan se vores manualer og

videre den vej.

-Når vi er færdige hver lørdag, går alle ind i

træningsvideoer. Jeg kunne godt tænke mig

klubhuset i 30-60 minutter. Her kan man

at der lige pludselig var 200 eller 300 klubber

OM DBU KØBENHAVNS UDVIKLINGSPULJE Udviklingspuljen blev etableret i 2015 og har til formål, at understøtte klubudviklingen i de københavnske medlemsklubber. Puljen var i 2015 på kr. 200.000, som blev fordelt mellem syv klubber. I dette tema kan du læse om de fire klubber der fik størtte til projekter. Ansøgningsrunden for 2016 åbnes primo 2016 såfremt udviklingspuljen bliver vedtaget på repræsentantskabsmødet i januar 2016. Du kan se kriterierne for ansøgning på www.dbukoebenhavn.dk

16  DBU København

hjælper lidt til. Og ved at det er sjovt. Vi har


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: BK Vestia

UNGTRÆNERE SUPPLERER DE STIVBENEDE I BK VESTIA [

De unge spillere er rollemodeller, der skal varetage træneropgaver og hjælpe til i BK Vestia.

]

Af: Rasmus Dalland

Foto: Jan Amtrup

I Vestia anser man foreningens unge spillere

Og så kan de få den visuelle instruktion til at

kommunikation, men også den her visuelle

som en ressource, der kan være et vigtigt sup-

se mere overbevisende ud end en gammel

instruktion. Jeg synes også, vi kan se, at de

plement til klubbens trænerteams. Med midler

stivbenet en som mig. Det er vigtigt i forhold

unge mennesker virkelig vokser med opgaven

fra DBU Københavns udviklingspulje har klub-

til børnespillere, der ofte forstår meget bedre,

og tager ansvar. Det er helt forrygende, hvis vi

ben det sidste halve år arbejdet med projektet

hvis man instruerer visuelt.

kan få dem ind i foreningerne på længere sigt.

Ungtrænere, hvor man rekrutterer egnede

I første omgang er det et mål, at vi i løbet af det

ungdomsmedlemmer i klubben til træner­

første år skal have 8-10 ungtrænere uddan-

arbejde. Formand Søren Vesterbæk oplever,

net og fungerende i årgangene. Så vidt jeg er

Hvordan forankres projektet i klubben?

hvordan ungtrænerne opkvalificerer trænin-

orienteret, er der allerede er 3-4 ungtrænere

-Vi kommer til at evaluere og justere på pro-

gen, og han håber, at man på længere sigt kan

i gang.

jektet og forhåbentligt gøre det endnu bedre.

fastholde de unge som frivillige i klubben.

Men hvis jeg har noget som helst at skulle

Hvad kan andre klubber lære af jeres erfaringer?

have sagt, så er det kommet for at blive. Vi skal

Hvordan er projektet forløbet? -Vi har virkelig fået et kvalitetsløft med de

-Jeg synes, det er væsentligt at se de unge

lægning med de unge. Så vi laver halvårlige

unge trænere. Vi kalder dem med vilje ikke

trænere som en ressource, man kan gøre

kontrakter, og så skal der være en opfølgning

assistenter, for det er ikke meningen. De unge

brug af. Man skal selvfølgelig ikke se dem

på, hvordan det går. Vi har oven i købet bygget

får et ansvar. Det er ikke sikkert, de skal lede

som en voksen ressource, men en ny form

på, så enkelte af dem har tilstrækkelig meget

og have overblikket som voksne trænere, men

for ressource og supplement, som man kan få

selvtillid til at være kampledere. Så jeg synes

de kommer med nogle kvaliteter, som vi andre

meget ud af, hvis man gør det rigtigt. For de

allerede nu, at vi er nået rigtig langt.

ikke har. De skal simpelthen være et supple-

kan komme med noget andet end voksne og

ment. De unge er mere åbenlyse rollemodeller.

lidt stivbenede trænere. Både med hensyn til

passe på, vi ikke laver for meget langtidsplan-

DBU København   17


Tema: DBU Københavns Udviklingspulje Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

SUPERVISION SKAL SKABE DEN RØDE TRÅD Af: Rasmus Dalland

[

Udviklingspuljen har givet FB mulighed for at ansætte en supervisor, der hjælper de frivillige trænere og sikre en rød tråd i ungdomstræningen

]

I FB har man i mange år savnet en en rød tråd

Wetten­dorff startede i januar måned, og han

de kunne få den her sparring. Godtgørelsen

i tilgangen til træningen af ungdomsmedlem-

har været gennem næsten alle vores ungdom-

betyder ikke så meget for dem, som mulig-

merne. Derfor har man ansat Max Wettendor-

strænere nu. De tilbagemeldinger vi får, er

heden for at udvikle sig selv som personer og

ff, 1. damesenior træner og pigeafdelingsleder,

enormt positive. Meningen er, at de kan bruge

trænere.

i en supervisionsrolle finansieret gennem

ham som sparringspartner, og ikke som en

tilskudsmidler fra DBU Københavns udvik-

eller anden chef for det hele, der tordner dem

Hvordan forankrer i det i klubben

lingspulje. Det betyder obligatorisk supervision

ned, hvis de ikke gør det godt nok. Og allerede

-Umiddelbart er det allerede forankret. Jeg

på trænere fra U11 til U19, som tilbydes rådgiv-

nu har vores trænere på de niveauinddelte hold

tror, Max Wettendorff har været igennem

ning og sparring om alt fra træningsøvelser til

forstået, at de til enhver tid kan kontakte

omkring 70 ud af de potentielt 85 trænere,

forældrehåndtering. Daglig leder i FB, Martin

Max, hvis de står med en sportslig udfordring.

som vi talte op for kalenderåret.

Busk, glæder sig over projektets succes.

Men der skal også være en opfølgning på det. En ting er, at man gør det et år, men hvis der

Hvordan er projektet forløbet?

Hvad kan andre klubber lære af jeres erfaringer

-Vi har haft et ønske om at ensarte vores

-Man skal ikke være i tvivl om, at når du

sætte sig ned med de selvsamme trænere og

trænere, så de er i stand til at fralære de fod-

udfører et stykke frivilligt arbejde, så vil du

spørge, om de rent faktisk er blevet klogere på

boldmæssige kompetencer på en måde, der

gerne anerkendes. Den værdi, det skaber for

nogle områder siden sidste år, så falder det lidt

er forståelig for alle. Det er lige fra trænerens

en træner, at der er en person, som mere eller

til jorden. Så det er også planen, tilskud eller ej,

kropssprog og måde at tale på, til hvilke øvelser

mindre stiller sig til rådighed, og som man kan

at Max fortsætter næste år i samme rolle. Så

han foretager sig. Det er det første kalende­

spille bold op ad, er uvurderlig. Vi har decideret

forankringen sker også via os selv til næste år.

år vi kører det, og det går rigtig godt. Max

tre trænere, som primært er kommet til, fordi

Det er simpelthen et must.

18  DBU København

så ikke er nogen opfølgning, hvor man kan


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Sundby BK

PIGERNE PÅ BANEN I SUNDBY BK [

Af: Dan Pedersen

En lokal skoleturnering for piger og nye sociale tiltag skal fastholde og rekruttere nye piger til Sundby BK.

]

Foto: Per Kjærbye og BLJ-FOTO

Sundby BK har med hjælp fra DBU Køben-

lede fodbold for første gang. Som klub var det

til at passe ind i deres årsplanlægning. Men gør

havns udviklingspulje iværksat en række

også en fin måde at skabe synlighed på og her

man det rigtigt er der virkelig potentiale for at

sociale aktiviteter, som rækker ud over den

har vi haft særlig gavn af samarbejdet med

få vist sin klub frem for mange børn og skabe

daglige fodboldtræning samt en lokal skoletur-

Amager Bladet, der har dækket turneringen og

en sjov og hyggelig dag for pigerne. I Sundby

nering for piger i 4-6 klasse. Skoleturneringen

skrevet en række artikler om turneringen.

BK valgte vi, at det udelukkende skulle være

der blev afholdt i samarbejde med Skolen

-En anden ambition med ansøgningen var

for pigerne og det tror jeg faktisk er en rigtig

ved Sundet og Amager Bladet var en kæmpe

at skabe flere sociale aktiviteter for vores

god idé. Der er mange af de her piger som

succes og pigetræner og projektleder Michael

medlemmer. Her har vi lavet diskoteksfest for

aldrig har prøvet at spille fodbold før, og som

Kirkensgaard mener at mange klubber kan få

pigerne i U12 og U13 årgangene og arrangeret

dukker op i et par gummisko – for dem er det

succes med at kopiere konceptet og lave fod-

en social dag, hvor pigerne skal køre gokart og

fantastisk at de bare kan spille med på deres

boldturneringer i samarbejde med de lokaler

prøve sumobrydning. Vi ved fra undersøgelser

niveau og ikke oplever at nogle drenge står og

skole.

at sociale aktiviteter kan være med til at

råber på sidelinjen.

fastholde pigerne, så nu forsøger vi at sætte

Hvordan er projektet forløbet?

handling bag ordene.

-Vi søgte ud fra en stringent dagsorden, men

Hvordan forankrer i det i klubben? -Vores bestyrelse var meget glade for

Hvad kan andre klubber lære af jeres erfaringer?

skoleturneringen og jeg tror på, at vi kan

den. Vi har dels brugt penge på at lave en stor skoleturnering for 35 pigehold i klassetrin fra 4.

-Jeg vil sige at skoleturneringen er et oplagt

vi fortsætte med at have fokus på de sociale

til 6. klasse. Vi fik en helt masse piger på banen

sted at starte. Det er relativt billigt at sætte

aktiviteter for pigerne. Vi kan se at det gør en

som normalt ikke spiller fodbold på banen så

i gang og skolerne er meget interesserede i

forskel, og jeg tror på det er en af grundene til,

det var en stor succes. Skolerne var meget be-

at være med. Det vigtigste råd jeg kan give til

at vi har relativ stor succes med at tiltrække

gejstret for initiativet og det var en fornøjelse

andre klubber er at man er ude i god tid, fordi

og fastholde pigespillere i Sundby BK.

at se piger som løb rundt i gummisko og spil-

skolerne arbejder langsigtet og skal have det

nogle ting har vi måtte tilpasse til virkelighe-

afholde den igen til næste år. Derudover vil

DBU København   19


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

EN DEL AF NOGET STØRRE

– HVAD BETYDER DET FOR DIG? [

Af: Dan Pedersen

Københavnsk Fodbold har spurgt HIKs formand Lone Falsig om hvad hun forbinder med DBUs nye grundfortælling

]

De danske landsspillere spiller med ”En Del af

fodboldklub bliver man en del af et større fæl-

vi kan have. Holdsporten giver lejlighed til at

Noget Større” på landsholdstrøjen. Fortællin-

lesskab, hvad enten man er spiller, fan, frivillig

lære børn og unge noget om at tage hensyn,

gen som er et led i DBU bestyrelsens formule-

eller træner (som er det de er).

være rummelige, tage ansvar, hvis vi gør det

ring af en ny vision for DBU, skal skabe retning

-Min egen forståelse er også i første omgang

rigtige. Vi skal huske på, at det helt unikke ved

og mål for det fremtidige arbejde. Køben-

fællesskabet og dernæst de muligheder, det

vores idræt, som er mere fremtrædende end

havnsk Fodbold har spurgt en lokal formand,

giver forstået således, at vi på den ene side

i mange andre idrætter er legen! Det giver

Lone Falsig, fra HIK om hvilke associationer

kan rumme rigtigt meget (forskellige menne-

mange muligheder.

hun får når man taler om fodbolden som

sker, forskellige baggrunde og forudsætninger,

-Det, at vi er en del af noget større, kan også

”En Del af Noget Større”.

forskellige niveauer…..) og på den anden side

opfattes – og det gør jeg – som det at være

løfte rigtigt meget, fordi vi er mange og kan

en del af en verdensomspændende familie af

Hvad forstår du ved, at DBU og fodbolden er

gøre ting i fællesskab. Det kan bl.a. være sam-

fodboldelskere.

en del af noget større?

fundsmæssige opgaver inden for sundhed,

-Vi definerer selvfølgelig overvejende os selv

-Jeg stillede spørgsmålet til mine sønner på

inklusion, integration m.m.

i forhold til den organiserede idræt, når vi taler

14 og 15 år. Deres svar var, at som aktiv i en

-Jeg tænker også på den ”opdragende” effekt,

om DBU som en del af noget større, men det uformelle eller mere marginale – som f.eks.

Foto: Birgitte Harder

hjemløselandsholdet kan også få nogle følelser i gang hos mig. Hvor vigtigt er det, at DBU anerkender sin rolle som en del af noget større? -Som landets største idrætsforbund er det vel kun naturligt at vi vedkender os vores rolle og ansvar i samfundet. Der følger jo så nogle forpligtelser med det, for der bliver en dagsorden, vi så skal levere på. -Men samtidig åbner det nogle muligheder, —både på centralt DBU-plan, men måske allermest på klubplan. Det støtter f.eks. op om, at klubberne kan gå i dialog og samarbejde med kommunerne om at løfte sundheds- eller skoleopgaver. Det er kun naturligt at vi som Danmarks største idrætsforbund vedkender os vores rolle og ansvar i samfundet, mener HIKs formand, Lone Falsig.

20  DBU København

-Vi skal af med vores image som arrogante – og her spiller sloganet, de værdier, der ligger


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Per Kjærbye

En Del af Noget Større står der trykt på landholdsspillernes trøjer. HIKs formand anerkender at landsholdet er med til at definere os danskere.

i det og ikke mindst udlevelsen af det, en vigtig

træning og kamp. Det er utroligt livsbekræf-

organisationer som f.eks. Ældresagen, Hjerte-

rolle.

tende. Og i den forbindelse møder jeg nogle

foreningen og Dansk Flygtningehjælp.

forældre, der udtrykker en glæde, et håb og en

-Samtidig skal vi huske på, hvor vi kommer fra

Hvornår i dit fodboldliv føler du dig en del af

taknemmelighed. Det er det allerbedste, jeg

og ikke sælge (for meget) ud af det funda-

noget større?

oplever ved fodbolden!

ment, vi står på – altså fodbolden som leg/

-Det gør jeg ofte. Et par eksempler: -Når jeg ser landsholdet; der føler jeg mig som en del af familien Danmark, der samles om vores hold. Det er med til at definere det at være dansker. -Jeg har også i forbindelse med mit engage-

Holdsporten giver lejlighed til at lære børn og unge noget om at tage hensyn, være rummelige, tage ansvar, hvis vi gør det rigtige.

ment omkring pige-kvindefodbolden samt det

Lone Falsig, HIK

at være kvindelig formand følt mig som en del af noget større, nemlig mit køns ret til at finde

Hvordan ser du fodbolden udvikle sig som en

udvikling i en forening/klub. Sagt på en anden

sin plads i en stadig mandsdomineret idræt.

del af noget større?

måde – vi skal sikre os mod at blive (halv-

-Som træner har jeg haft den glæde at se

-Vi skal formå at gribe de muligheder, der

professionelle) projektmagere, der bare løber

nogle børn, som har haft det svært socialt,

byder sig i udvikling af samarbejder med

efter de næste penge.

få succesoplevelser ved at være en del af

offentlige myndigheder, men også gerne med DBU København   21


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Af: Dan Pedersen

LIVSLANGT ENGAGEMENT [

Nyt forskningsprojekt skal se på sammenhængen mellem livslang fodboldtræning og aldringsprocessen

]

DBU Københavns Grand Veteran Masters

man glemmer at det gør ondt det ene eller det

Københavns Universitet har taget initiativ til et

turnering er Europas eneste officielle liga for

andet sted, når det går løs på banen, og man

nyt forskningsprojekt. De mange intensive løb

spillere over 70 år. Og selvom alderen måske

gerne vil vinde over ærkefjenden:

i højt tempo gør nemlig fodboldtræning til en

trykker en anelse og tempoet er faldet med

-Vi spiller for at have det sjovt og for at holde

meget effektiv og gavnlig træningsform, der

tiden var der ikke noget, som tydede på fal-

os i gang. Men når vi er på banen så kommer vi

styrker kondital samt muskel- og knogle­

dende engagement, da DBU København havde

hurtigt til at opføre som drenge igen, fortæller

styrke.

inviteret Grand Veteran Masters klubberne

en af de 80 deltagere til miniturneringen, der

Hos de fremmødte spillere var der store inte-

til et ministævne. Anledningen var professor

blev fulgt af DR, som lavede prøveoptagelse til

resse for at høre mere om projektet og få mere

Peter Krustrups og Center for Holdspil og

et måske kommende tv-program om de ældre

at vide om sundhedseffekterne af fodbold for

Sundhed ved Københavns Universitet nye

spillere.

ældre mænd. Formålet med miniturneringen

forskningsprojekt om effekterne af livslang

Og lige præcis det – at man glemmer hvor

var – udover det lille stævne og hyggeligt

fodboldtræning.

hårdt det er når man spiller fodbold - kom

samvær – at sikre projektet et antal egnede

Deltagernes store engagement i fodboldspillet

professor Peter Krustrup ind på, da han efter

forsøgspersoner, der nu kan se frem til at

stod lysende klart fra første fløjt. Der blev gået

frokosten præsenterede baggrunden for,

deltage i en række undersøgelser.

til den og skudt, driblet, råbt og skældt ud. For

hvorfor Institut for Idræt- og Ernæring på

Foto: Dan Pedersen

Engagementet skal man ikke tage fejl af. Der blev fulgt med fra sidelinjen da DBU var vært for et ministævne for Grand Veteran Masters spillere i forbindelse med nyt forskningsprojekt.

22  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

DBU København   23


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

DEMOKRATI I DEN DIGITALE FORENING [

Foreningskulturen er båret af fællesskab og demokrati, men vejen dertil går ad andre veje end i ”de gode gamle dage”. Det er BK Skjold et fint bevis på.

Af: Kasper Kølleskov

]

De fleste kan nok blive enige om, at nutiden

hvordan det er at drive en forening i år 2015.

mange opslag ofte understøttes af billeder og

er præget af en øget individualisering og

Jan Sørensen har mange års erfaring med

video, hvor klubbens røde og hvide farver med

digitalisering. Dette stiller nye og anderledes

fra foreningslivet og han er altid åben for at

stolthed vises frem. Senest har nogle forældre,

krav til de mange foreninger, der primært

udfordre de traditionelle rammer. ”Jeg kan kun

som en udløber af Facebook-gruppen etable-

bæres frem af frivillig arbejdskraft. Den danske

tale ud fra mine oplevelser i BK Skjold, men der

ret en anden gruppe, hvor brugt fodboldudstyr

foreningskultur og de mange positive effekter

er selvfølgelig nogle fællestræk på tværs af

simpelt kan sælges og overdrages på tværs af

heraf fremhæves ofte som en afgørende

foreninger og klubber. Aspekter som størrel-

årgange. Det er helt i overensstemmelse med

byggesten i velfærdssamfundet, men hvordan

se, demografi og placering er dog afgørende

tidsånden netop nu. ”På den måde kan man

skal vi udvikle foreningen og tilpasse den til en

for den enkelte forening”, forklarer han som

sige, at vores klubhus på en måde er blevet

moderne tidsånd?

optakt til en samtale om øget digitalisering og

interaktivt og digitalt - nogle vil vel sige, at det

Københavnsk Fodbold har mødt Jan Sørensen,

de nye muligheder som dette giver.

er gået viralt”, fortæller Jan Sørensen med et

der er formand i BK Skjold til en samtale om,

smil.

Det interaktive klubhus

Jan Sørensen forsøger, at tegne BK Skjold som et landskab på årets tur med DBU Københavns formandsklub.

24  DBU København

En præmis, som ifølge Jan Sørensen har æn-

Den digitale forening

dret sig i foreningskulturen er, at ”den enkeltes

”Internettet giver desuden mulighed for en

identitet i mindre grad ligger i foreningen”. Når

anderledes dynamik og udvikling af forenin-

medlemmer ikke så naturligt som tidligere

gen i hverdagen”, forklarer Jan Sørensen. Han

kommer i foreningerne, må foreningerne rykke

peger på at rigtig mange er online hele tiden

ud til medlemmerne. Klub- og medlemsblade

og dermed indenfor klubbens rækkevidde. ”Du

samt opslagstavler i klubhuset er i høj grad

kan være med til at udvikle klubben, selvom du

kommet på internettet i BK Skjold, hvor man

ikke fysisk er på klubbens adresse”, påpeger

agerer online på flere fronter. ”Vi har i BK Skjold

han. På den måde giver brugen af internettet i

valgt at have en Facebook-gruppe og ikke en

hverdagen mulighed for en forening i konstant

Facebook-side. Klubbens medlemmer skal

udvikling. ”Indimellem kan det godt blive lidt for

ikke bare kunne ”like” klubben, men i mangfol-

lystbetonet og anarkistisk, hvad der foregår”,

dighedens tjeneste kunne leve med i klublivet

påpeger han, men det er en af præmisserne

i hverdagen”. I BK Skjold er mange spillere,

ved at være en forening, der agerer digitalt. De

forældre, trænere og andre frivil­lige gode til

faldgrupper, der kunne være spiller en mindre

at lave opslag i gruppen. Opslag som tidligere

rolle, for Jan Sørensen har kun få gange fundet

havde placering i klubblade og opslagstavler.

det nødvendigt at agere administrator for

”Små reklamer for kommende kampe eller

Facebook-gruppen som følge af upassende

stævner, fortællinger om gode oplevelse eller

indlæg. At BK Skjold er populær på Facebook

spørgsmål til andre medlemmer”, er blandt

understreges af, at Facebook-gruppen har

de ting, som kan findes i Facebook-gruppen.

rundet 800 medlemmer - alle med mulighed

En af styrkerne er det visuelle udtryk, fordi de

for at sætte deres eget individuelle præg på


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Mette Bom

BK Skjolds formand Jan Sørensen er optaget af at skabe en demokratisk forening, der hylder kreativitet og virkelyst blandt medlemmerne.

klubben og kommenterer på udviklingen til

den nye side vil klubbens medlemmer få et

nye medlemsside vil være på dagsorden til en

fællesskabets bedste.

individuelt medlemslogin, ligesom der arbejdes

kommende ekstraordinær generalforsamling,

på en løsning så medlemmerne kan logge

og klubben har netop fået forslag til vedtægts-

ind via Facebook og varsles via SMS. ”Idéen

ændringer godkendt hos klubbens advokat.

Foreningsdemokrati 2.0 Udover Facebook og en klassisk hjemmeside vil BK Skjold i fremtiden arbejde på en øget medlemsinvolvering og digitalisering, som også åbner op for en anderledes generalforsamling. En ny digital medlemsside skal gøre det muligt at gennemføre generalforsam-

Vores klubhus er på en måde blevet interaktivt og digitalt Jan Sørensen, BK Skjold

linger på en ny måde. ”Hvis det gøres online,

Visioner frem for planer En bærende søjle i den digitale strategi er kreativitet og virkelyst. ”Derfor arbejder vi mere med visioner frem for planer”, siger Jan Sørensen. Han mener, at planer i højere grad udstikker rammer og faste retninger

vil opstillede kandidater i fremtiden få større

er med succes afprøvet i forskellige boligfor-

for foreningens udvikling, hvilket ifølge ham

mulighed for at komme ud til medlemmerne

eninger. Fordelen er at vi kommer helt tæt på

kan lægge krævende og snærende bånd på

med konkrete ideer og budskaber. Jeg tror det

vores medlemmer, der hele tiden har deres

foreningens demokratiske udvikling. ”Med

kan være med til at løfte medlemsinformation

medlemskab og tilhørsforhold i lommen”,

udgangspunkt i visioner bliver udviklingen

og skabe en aktiv og dynamisk debat”. På

forklarer Jan Sørensen. Introduktionen af den

mere dynamisk, organisk og demokratisk”. DBU København   25


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

DOMMERUDVEKSLING MED OSLO-FOTBALLKRETS

Af: Tanju Saglam (dommer)

[

DBU Københavns dommerudveksling med Oslo-fotballkrets førte til endnu en spændende og lærerig udvekslingstur for fire københavnske dommere

]

Fire engagerede fodbolddommere og udviklere

Christian. Ken, Kasper og Katrine fik fornøjel-

En styrkelse af samarbejdet

fra DBU København var i september på et nyt

sen af at observere kampen. Kampens udvik-

De venlige værter havde arrangeret en tur til

fodboldeventyr i forbindelse med en dommer-

ler var Steinar Myhr. Dagens kamp var både

Holmenkollen ski hopbakke. Vi fik mulighed

udvekslingstur til Oslo. Her blev vi modtaget af

spændende og intens. Mange mål, højt niveau

for at opleve den fantastiske udsigt over Oslo,

de norske værter, der bød os velkommen og

og positive spillere gjorde til en god oplevelse

og hermed så vi den fantastiske konstruktion,

stod klar med et ambitiøst program for de to

for både fodbolddommerne og spillerne.

som var designet af den danske arkitekt.

dages ophold.

Dagens dommertrio kunne rolig køre hjem

Efter en sjov oplevelse i ski-simulator, var

efter en god præstation. Efter en times afslap-

vi alle sammen klar til dagens kamp. Lørda-

Klar til første kamp i Lommedalen

ning på hotellet kunne vi nyde resten af dagen

gens første opgør var mellem Grei og Hasle

Efter et lækkert måltid, forsvandt vores træt-

med et lækkert måltid samt lærerig udvikling.

Løren IL. Dagens trio var Katrine, Christian

hed og da solen skinnede over Oslo, kunne vi

Dagens udvikler Steinar Myhr var tilfreds med

og mig. På trods af den slidte og udfordrende

lige så godt lade op til kampen med en rolig og

niveauet og var god til at give konstruktive

kunstbane, var humøret og engagementet i

hyggelig gågadetur. Efter en kort tur ankom vi

eksempler fra kampen. Imran deltog også

top. Selvom hjemmeholdet kom hurtigt foran

tilbage til hotellet. Taskerne blev pakket ud og

til dagens udvikling og kom med gode fif til

2-0 efter tyve minutters spil, gav udeholdet

alt blev tjekket før den store kamp i Lomme­

linjedommerne. Alt i alt tilfreds udvikler, men

ikke op. Kampen endte med en fortjent sejr til

dalen. Dagens første kamp var mellem Lom-

der er stadig plads til forbedringer og udvikling.

udeholdet, og sjældent har jeg været vidner

medalen og Vestfossen. Kampens dommer

Resten af dagen bød på afslapning, så vi kunne

til en så spændende og intens kamp. Efter

var Enrique, mens LD1 var mig selv og LD2

være klar til kampen i lørdag.

kampen kørte vi tilbage til hotellet, hvor Svein gav sin udvikling under overværelse af Ken,

Foto: DBU København

Kasper og Enrique, som supplerede med gode og interessante inputs. Efter to intense kampe gjorde vi os klar til middag på Aker Brygge, med beliggenhed i centrum af Oslo. Som tak for to yderst velorganiseret dage udvekslede vi gaver med værterne. En flot og tung pokal og Fair Play fløjte blev givet af gavmilde og gæstfrie norske værter. Søndag var det tid til at vende snuden mod København efter mange gode oplevelser og en masse læring som er forbundet med dommerudvekslingen. Jeg vil takke DBU København og værterne Norge for en rigtig god tur. Det var en stor oplevelse at få lov at dømme i udlandet. Jeg håber inderligt, at det stærke samarbejde og forhold mellem Norge og Danmark vil fortChristian Iversen, Katrine Wulff Stensholm og Tanju Saglam repræsenterede DBU København på udvekslingsturen til Oslo.

26  DBU København

sætte i fremtiden.


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Spillersættet er klubbens profil… Celtic spillersæt fra JAKO*

Pris pr. sæt ved køb af min. 10 kun kr. 315,-

Pro Sesto spillersæt fra MAX*

Pris pr. sæt ved køb af min. 10 kun kr. 195,Ønsker du mere information, eller at bestille disse tilbud så ring på telefon 23481523. *Ønsker du træningsdragter eller andet sportsudstyr så er Enjoy Sport leveringsdygtige i det meste.

ER SKORPEN SPRØD OG KRUMMEN BLØD - ET TEGN PÅ BOSSES BRØD

Østerbrogade 132 Tlf: 3538 8112 www.bagerbosse.dk

DBU København   27


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

HELT NATURLIGT

FOR PIGER AT GÅ TIL FODBOLD [

Af: Bob Gisselmann og Dan Pedersen

Siden årtusindeskiftet er der kommet markant flere pige- og kvindefodboldspillere ind i fodboldklubberne, hvilket er til gavn for hele fodboldfamilien.

]

Piger og kvinder spiller da ikke fodbold

bold for godt 40 år siden. Der er derfor gået

ikke noget ”almindelige piger” gjorde. Det hørte

Sådan var devisen i det danske samfund

en hel generation, før det nu er blevet mere

sig ikke til. Det var en drengesport. Pigerne

tilbage i det sidste årtusind. Men siden 2008

accepteret, at piger spiller fodbold. Der har

skulle holde sig til mere feminine sportsgrene

har fodbold været den største sportsgren

været nogle barrierer, som skulle overvindes.

som gymnastik, ridning og badminton:

blandt piger i landet. Som følge deraf er det i

Men nu ser det ud som om, at de barrierer er

-Fodbold er med til, at kvinderne og pigerne

dag en selvfølge at både piger og drenge spiller

blevet overvundet af forældrene og drengene

får lov til ikke kun at være super feminine, men

fodbold.

– men også af pigerne selv. Det er generelt

de får lov til at sparke, bruge deres aggressio-

Fodbold har traditionelt set været en meget

blevet mere acceptabelt, siger hun.

ner, have det sjovt og blive beskidte. Her kan man få lov til at bruge mange sider af sig selv,

mandsdomineret verden, og siden kvinderne fik organiseret fodbold i 1972, har det været en

Piger kan det hele

og samtidig er der ingen modsætning i, at man

lang kamp om at få nedbrudt flere barrierer.

Spektret for, hvad man som pige i dag kan, er

så bagefter tager højhælede sko og fin kjole

Det mener Laila Ottesen, der er lektor på Insti-

blevet meget udvidet, og det taler til fodbol-

på, hvis man skal til fest. For pigerne er det et

tut for Idræt ved Københavns Universitet:

dens fordel. Tidligere talte man om, at det kun

billede af, at det, der er kvindeligt, er blevet

- Klubberne startede typiske med kvindefod-

var drenge-piger, der spillede fodbold. Det var

meget bredere end tidligere. Og det har helt klart forandret sig til pigernes og fodboldens

Foto: Per Kjærbye

fordel, siger Laila Ottesen, som står bag flere af de danske studier, der er om piger og kvinder i fodbold.

Flere kvindelige trænere Pigerne og kvinderne har som nævnt været en del af den organisatoriske fodbold i Danmark i over 40 år, men alligevel er de kvinde­ lige trænere og ledere svært underrepræsenterede i fodboldklubberne. Det kan være en udfordring, da kvinder har andre kompetencer end mænd. Kompetencer, som er vigtige i forhold til at tilbyde gode forhold for de kvinde­ lige fodboldspillere, så de kan udvikles bedst muligt. Forhenværende Energi- og Klimaminister Lykke Friis, som er kendt for sin store passion for fodbold og Bayern München, var med til DBU´s workshop ”Pigernes Stemme”.

28  DBU København

-Jeg tror helt klart, at der vil komme flere kvinder til i træner- og lederstillingerne. Men det vil


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

tage tid. At nå det nuværende antal aktive har

muligheder for pige og kvindefodbolden, netop

Hvis du har forslag og ideer til pigeaktiviteter

taget 30-40 år, så jeg tror også, det vil tage tid

igangsat et landsdækkende projekt, kaldet

i 2016 bedes du kontakte Kristian Koefoed på

for, at kvinderne vil engagere sig som trænere

”Pigernes Stemme”. Her har man samlet 100

krik@dbukoebenhavn.dk

og ledere. Det kræver et stort stykke arbejde

pigefodboldspillere til en workshop, og bedt

for klubberne og forbundene at få kvinderne

dem om at komme med deres syn på en

med. For kvinder er ofte nervøse for, om de

optimal fodboldklub – både på og udenfor

kan det, der skal til. Og kvinder har nogle rigtig

banen.

store og efterspurgte kompetencer, som klubberne og holdene kan have gavn af. Fx pædagogisk sans og empati. Det er vigtige egenskaber over for moderne piger, siger Laila Ottesen afsluttende.

”PIGERNES STEMME” På workshoppen blev nedenstående emner debatteret

For moderne danske piger og kvinder er det

Samtale salon:

altså helt naturligt at gå til fodbold – og heldig-

Pigernes fodboldbaggrund.

vis for det.

Opture og udfordringer ved at være fodboldpige.

Udviklingen i København København er ikke anderledes end resten af Danmark, hvis man ser på de generelle tal. Pigefodbold har været stødt stigende op gen-

De mange valg: Videohilsen med temaet; Udbredelse af fodbold til piger i andre dele af verden. ’Mads og monopolet’ med dilemma håndtering omkring skole, fritid og familie kontra fodbold.

nem 00’erne, men der er desværre en tendens

Skader:

til, at der de senere år har været en mindre

Hvad betyder en skade for pigerne?

tilbagegang efter at have ramt toppen i 2013.

Hvordan tackler træner og klub de skadede spillere?

Den negative udvikling skal vendes og derfor har DBU København også ekstra fokus på pigefodbolden i 2016, hvor administrator, Kristian Koefoed er udnævnt til ansvarlig for de koordinerende pigeaktiviteter. Det er ambiti-

Fremtidsvisioner: Pigerne agerede formand for en dag. Hvad ville de ændre/forbedre i deres klub, hvis de bestemte. Dagbog om ønsker og drømme om deres klub og fodbold liv.

onen, at DBU København vil afholde en række

Fodboldkampagne:

lokale arrangementer og trænersamlinger i

Pigerne kommed deres bud på en reklame for fodbold.

samarbejde med de mange velfungerende

Hvad tillægger de fodbold af værdi, som kan tiltrække flere piger

pigeklubber. Ydermere har DBU, med støtte fra Trygfonden, som led i en analyse af udviklings-

PIGE- OG KVINDEFODBOLD I KØBENHAVN – UDVIKLING I TAL Aldersgrupper

0-12 år

13-18 år

19-24 år

25-59 år

60+

Total

2010

1323

1263

613

757

4

3960

2011

1689

1209

658

911

11

4478

2012

2209

1368

726

1050

23

5376

2013

2641

1539

859

1231

72

6342

2014

2031

1047

705

1102

46

4931

2015

1946

1213

881

1224

40

5304

DBU København   29


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Futsal er den sportsgren, der kan integrere vores målgruppe på sigt. Den læner sig op af gadefodbolden, og har meget fokus på det tekniske. Der er plads til at udfolde sig og vise sin tekniske kunnen, hvilket passer perfekt til vores målgruppe. Daniel Mlka

30  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto: Mikael Pedersen

ROLLEMODELLER SKABER FÆLLESSKABER PÅ GADEPLAN

Af: Dan Pedersen

[

DBU København har styrket indsatsen med streetfodbold. Syv københavnske bydele har haft glæde af ugentlige træninger på gadeplan i 2015

]

DBU Street CPH har siden 2012 arbejdet med

områdefornyelser og SSP-rådgivere har alle

- De unge mødes ofte i faste sociale grupper

streetfodbold i formaliserede rammer. Og

været en del af den koordinerede kriminalpræ-

og via sociale medier. Med streetfodbolden

i 2015 er den vigtige indsats i udsatte kø-

ventive indsats som DBU Street CPH er sat i

får de mulighed for at være aktive og mødes

benhavnske lokalområder blevet forankret

verden for. Og med underskrivelsen af en ny

til et sjovt arrangement med fodbolden som

yderligere via fondsmidler fra Trygfonden samt

formaliseret aftale med Ungdomsskolen kan

drivkraft, siger Abdelali Sadouk fra Det Gode

driftsmidler fra Københavns Kommune. De

DBU Street CPH tage næste skridt og forankre

Naboskab på Nørrebro, som er en af DBU

tilførte midler har gjort, at gadefodbolden nu

indsatsen yderligere, fortæller Streetkonsu-

Street CPH´s samarbejdspartnere.

er synlig på gadeplan i hele København med

lent Richard Andersen:

ugentlige lokale træninger, der forestås af DBU

-Vores samarbejdsaftale med Ungdomssko-

Futsal er fremtiden

Street CPH´s konsulenter, kontaktpersoner og

len er helt uvurderlig. Ungdomsskolen går ind

Introduktionen af Futsal har gjort gadefodbol-

rollemodeller. De lokale træninger er funda-

og støtter kontaktpersonerne og rollemo-

den til en helårsindsats, som sikre at de unge

mentet for den sociale og kriminalpræventive

dellerne, der står for de ugentlige træning,

også kan spille i vinterhalvåret. Generelt er

indsats, og med etableringen af en ny skræd-

stævner m.m. i de Københavnske bydele. Med

interessen for Futsal stigende på alle niveauer

dersyet coachuddannelse får rollemodellerne

samarbejdet, er vi sammen med til at sikre,

og med tilmeldingen til Futsal i vinterhalvåret

nu de rette pædagogiske og ledelsesmæssige

at der bliver fuldt op på de unge mennesker

2015/16 har Futsal interessen nået nye højder

kompetencer. Den nye uddannelse som består

hele tiden – både på og udenfor banen, siger

i København. Streetkonsulent Daniel Mlka

af 5 moduler er allerede godt i gang. På det

Richard Andersen.

taler begejstret om spillet, der er mere teknisk

første modul fik de unge ressourcepersoner

og hurtigt, og dermed attraktivt for mange

en kamplederuddannelse og på kommende

Bydele mødes omkring fodbold

af de spillere, som er målgruppen for DBU

moduler er konflikthåndtering og det pæ-

Et højdepunkt i sæsonkalenderen er det årlige

Københavns arbejde – teknisk dygtige spillere

dagogiske arbejde med udsatte unge blandt

København Mesterskab (KM), der i år blev

med anden etnisk baggrund. Daniel Mlka, der

temaerne.

afholdt på Israels Plads. Forud for finaleda-

har til opgave at koordinere de ugentlige træ-

gen var der ti kvalifikationsstævner i alle syv

ninger ser et stort potentiale i at samle Futsal

Samarbejde med Ungdomsskolen

lokalområder med tæt ved 100 hold i alderen

og streetfodbold under DBU Street CPH, så

Målgruppen for DBU Street CPH er fortsat

fra 10 til 19 år. De mange kvalifikationskampe

den sociale indsats bliver helårlig:

børn og unge, som ikke er en fast del af det

kulminerede med finalen i maj måned, hvor

– DBU Street CPH er faktisk allerede godt

etablerede foreningsliv. Gadefodbolden har til

fra vinderholdene gik videre til DBU´s DM i

i gang med etableringen af Futsal som en

formål at rumme alle de unge, der ikke trives i

streetfodbold. En af målsætningerne for KM er

aktivitet i lokalområderne. Sidste vinter gen-

det traditionelle foreningsliv og aktivere dem i

at skabe netværk og venskaber på tværs af

nemgik 15 rollemodeller en Futsal instruktør

et mere fleksibelt fællesskab med bolden som

bydelene ved hjælp af gadefodbolden:

uddannelse, der blev afholdt i tæt samarbejde

omdrejningspunkt. De ugentlige træninger er

-Det er lige hvad der er brug for i København.

med København Futsal. Det betyder at DBU

aftalt i tæt samarbejde med de lokale sam-

Det at man kan mødes på tværs af bydele og

Street CPH er klar til den nye vintersæson,

arbejdspartnere og aktører som DBU Street

få nye venskaber er rigtig vigtigt. Fodbold er

hvor der vil være Futsal på programmet i en

CPH har arbejdet tæt sammen med gennem

altid et godt samlingspunkt, fordi alle kan være

række lokale bydele, fortæller Daniel Mlka.

årene. Lokale boligselskaber, helhedsplaner,

med og kender reglerne.

DBU København   31


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

NETVÆRK DISKUTERER STRATEGI FOR FRIVILLIGHED Af: Birgitte Harder

[

]

Formandsklubben i København er rammen om et fagligt og personligt netværk. I november blev årets sidste møde holdt i Manchester, hvor der stod frivillighed og fodbold på programmet.

Rekruttering af fremtidens leder, fundraising

Frivillighed på programmet

op, tænke lidt over tingene og give et solidt

og frivillighed er blandt de emner medlem-

Årets sidste møde var traditionen tro lagt

rygstød til det fortsatte arbejde med at

merne af DBU Københavns Formandsklub er

udenlands for at få tid til fordybelse og

udvikle klubben. Formandsklubben er et

blevet lidt klogere på i årets løb. Netværket

refleksion - denne gang omkring emnet fri-

super netværk, hvor vi udveksler idéer og

inviteres til en uformel sammenkomst fire

villighed, hvor målet var at tage deltagerne

får inspiration til løsninger på nogle af de

gange årligt og her bliver der sparret og

med på en rejse ind i kernevirksomhedens

problemer, vi som klub arbejder på at løse.

netværket på kryds og tværs af klub- og

hjertekule og bidrage til at få skabt en klar

Og som mange af de andre klubber arbejder

kommunegrænser.

vision og strategi for foreningernes frivillig-

med. Vi kan spejle os i hinanden.

Og netop fællesskabet og sammenholdet er

hedsstrategier.

Udover det planlagte faglige program er

en vigtig del af Formandsklubben:

Under klubrådgiver Hans Vixøs kyndige

der også tradition for at komme ud at se

-I Fomandsklubben får vi fyldt ny viden på, vi

supervision blev der arbejdet seriøst med

på hvordan tingene gribes an andre steder.

reflekterer over hvad vi gør eller bør gøre, vi

emnet, og deltagerne blev udfordret på flere

Tidligere har der været besøg i mindre por-

sparrer fagligt med ligesindede og vi har på

planer – også det kreative, hvor formænde-

tugisiske klubber og i det tyrkiske fodbund.

tværs af alle forskelle et fantastisk fælles-

ne eksempelvis blev bedt om at tegne deres

Denne gang, hvor turen gik til Manchester,

skab og sammenhold. Det er rart at være

klub, hvis det var et landskab.

havde styregrup­pen valgt at kigge nærmere

sammen med nogen, der forstår, Og så giver

Og som Bo Hammer, formand i Sundby,

på engelsk fodbold, og inviteret kommen-

Formandsklubben en tættere kontakt til DBU

fortæller, så kan det være godt en gang i

tator Peter Piil til at kigge forbi. Han skulle

København, som vi drager nytte af i andre

mellem at se tingene fra en anden vinkel:

alligevel til Old Trafford og kommentere

sammenhænge, siger Lone Falsig fra HIK.

-Møderne er et velegnet forum til at stoppe

kampen mellem Manchester United og West

VÆRDIER FOR FORMANDSKLUBBEN

MEDLEMMER AF FORMANDSKLUBBEN

• Samarbejde

B1903, BK Hellas, BK Skjold, BK Union,

• Netværk

Brønshøj BK, Dragør BK, FB,

• Indflydelse

FC Sydhavnen, FC Udfordringen, Frem,

• Engagement

Fremad Amager, Fremad Valby, GVI,

• Udvikling

HIK, Hvidovre IF, Husum Boldklub, Kastrup BK, KB, KFUM, Nørrebro United, Sundby BK, Skovshoved IF, Valby BK, BK Vestia. Søren Vesterbæk viser sin kreative side, da han skal tegne klubben som et landskab.

32  DBU København

Kom hold


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Foto:Birgitte Harder

Som altid var der højt humør og god stemning, da DBU Københavns formandsklub skulle poserer til årets fællesbillede i Manchester.

Bromwich, og med afsæt i Oldboysholdet i

der dog ikke meget ved, men der var udsolgt

24 små og store, nye og gamle klubber. Der er

Fremad Valby kom vi hele vejen til Old Traf-

og hjemmeholdet vandt med 2-0.

plads til flere i fællesskabet, og har du fået lyst

ford, og blev undervejs endnu mere forelske-

til at høre mere, så kontakt Søren Hemmingshøj,

de i den engelske fodboldkultur end vi var i

Vil du være en del af noget større?

forvejen. Selve Premier League-kampen var

Lige nu består fællesskabet af formændene i

mentator Peter Piil var blandt oplægs­ erne i Manchester.

DBU København, shem@dbukoebenhavn.dk

Frivillighed var årets tema, da DBU Københavns Formandsklub var på tur til Manchester. På billedet er formand for Frederiksberg BK (FB), Henrik Amdi Madsen, i gang med at forklare om tilgangen til frivillighed i Frederiksberg-klubben.

DBU København   33


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

Adidas Tabela 14 - kr. 2.750,- (9+1) / 3.750,- (13+1) ekskl. moms

Adidas Stribed - kr. 3.100,- / 4.350,- ekskl. moms

Adidas Entrada - kr. 2.750,- / 3.750,- ekskl. moms

Adidas Squadra - kr. 3.100,- / 4.350,- ekskl. moms

Adidas Estro - kr. 2.750,- / 3.750,- ekskl. moms

Alle priser (excl. moms) er for spillesæt 9+1 /13+1 og med shorts samt Milano strømper. Prisen er inkl. tryk af tal 1-10/14 på ryggen, en taske og et anførerbind. 34  DBU København


Københavnsk Fodbold nr. 4. 2015

INDKAST • D er er indgået aftale med Københavns Kommune om for-projektering af et muligt nyt ”fællesklubhus” i Valby idrætspark. 7 klubber er med i projektet heraf er de 6 fodboldklubber.

• K FB har rundet de 25 år. Klubben kom til verden via en fusion i 1990

mellem de gamle hæderkronede klubber, Standard Kammeraterne og Boldklubben Sylvia. Senere i 1994 blev også Boldklubben Lejerbo ind-

• BK Skjold er med i en ny forsøgsordning, hvor man omdanner

tennisbaner til fodboldbaner i vinterhalvåret. En af tennisbanerne ved P.H. Lings Allé er blevet belagt med et kunstgræstæppe fra DBU´s banepartner, UNO.

• B enny Olsen fra B1903 er formand for en ny kommission, der skal se på strukturen i dansk fodbold. Den nye kommission skal se på

lemmet i KFB. Klubbens første formand var Ole Nygaard, som fortsat

sammensætningen af Repræsentantskabet, DBU’s bestyrelse og

er et væsentligt aktiv for klubben.

forretningsudvalg samt øvrige faggrupper og udvalg.

• D et er nu endeligt besluttet at indføre brugerbetaling på de køben-

havnske idrætsanlæg og haller for alle voksenforeninger. Kommunen mangler fortsat at melde de præcise retningslinjer ud.

• F B modtager årets Faxe Kondi pris i DBU Københavns område. Det

synlige bevis i form af en check på kr. 10.000,- overrækkes i klubben lørdag den 21. november.

• T KC og HP International er udelukket for videre deltagelse i DBU Københavns turneringer på baggrund af dårlig økonomi.

• D en fælles vinterturnering med DBU Sjælland slår nye rekorder - hele 2100 hold er med denne vinter.

• D BU Københavns repræsentantskabsmøde afholdes den 28. januar på Hotel Scandic i Sydhavnen.

•  Frivillighedsturen 2015 går til Hannover og Bremen. Der er afgang lørdag den 28. november, hvor de frivillige ledere og trænere fra de

københavnske fodboldklubber skal se Hannover 96 mod Ingolstadt FC. Søndag går turen til Werder Bremen inden hjemrejse søndag eftermiddag.

• DBU Københavns bestyrelse var den 31. oktober værter for et

strategiseminar på Hotel Cabinn. På mødet diskuterede klubberne følgende seks emner: Partnerskaber, den socialt rummelige klub, pigefodbold, produktudvikling, frivillighed, flere og bedre klubber.

• U ngdomsformandsklubben tager til Malmø lørdag den 21. november

• F utsal trender over hele landet. De danske haller kan se frem til at blive oversvømmet til vinter. På fire år er antallet af hold steget med mere

end 400 procent, og kurven tegner ikke til at knække til den kommende sæson.

• D BU København har den 1. november ansat Kristian Koefoed i administrationen.

• H IK og DBU København har indgået en aftale om at afholde et nyt

C-Licens forløb med opstart i 2014. 27 trænere er tilmeldt hele uddannelsen, der består af 60 timers undervisning.

• DBU´s Store Trænerdag udgår som en del af C-licensen fra 2016 og

erstattes af to nye tre-timers moduler med fokus på børn- og ungdomsfodbold.

• D en tidligere landsholdsspiler og aktive Grand Veteran Masters spiller for B93, Palle ”Banks” Jørgensen, blev 70 år den 19. oktober 2015.

• KB´s Old Boys hold vandt DM-guld efter sejr over AC Odense. KB vandt efter straffesparkskonkurrence.

• Østerbro IF har taget initiativ til opstart af en Futsal afdeling for alle klubbens herresenior medlemmer.

• Tip en historie. DBU har oprettet en ny postkasse, der venter på gode klubhistorier fra jer. Hvis du har en god historie som du ønsker at DBU eller DBU København skal skrive om, så skriv til tip@dbu.dk

for at besøge FC Rosengården for at få inspiration og viden om klubbens arbejde med integration og inklusion.

DBU København   35


THE NEW 2015 BRILLANT SUPER

Nyt, kraftfuldt og iøjnefaldende design. Ændret konstruktion med specialudviklet TEIJIN mikrofiber-overflade. Forbedret, livligt opspring. Lettere touch mellem bold og fod. Kontrol og stabilitet bevaret.

Suveræn pasform efter håndens anatomi. Nyudviklet NOVA Grip Latex. Ultimativt greb i al slags vejr. Blød inderside for komfort. Minimalt optag af vand.

www.select.dk

bolde hos ndsker og fod ndler. Køb dine ha t forha rec Di t or Sp din lokale

Københavnsk Fodbold  

Nr 4. 2015. DBU Københavns fodboldmagasin.

Københavnsk Fodbold  

Nr 4. 2015. DBU Københavns fodboldmagasin.