Spektrum nr 36 2023

MARTS 2023 ÅRGANG 10

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

En formand takker af Ingolf Christensen blev formand ved et uheld - og har siddet i 25 år.

Men nu er det slut.

Side 16

TEMA: DOF 50 ÅR DOF's historie, en ny DOF-sang, den første medlemsskole og indbydelse til at fejre med.

Side 06 MINDEORD FOR ROBIN KRISTIANSEN En af både folkeoplysningens og DOF's kæmper er gået bort.

Side 24

N-º36

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Forsidefoto: Ingolf Christnsen har været formand for DOF i halvdelen af forbundets levetid. Foto: Martin Hansen.

JUBILÆUM

Dansk Oplysnings Forbund 50-års jubilæum I 1973 TRÅDTE EN NY AKTØR ud på den folkeoplysende scene.

DOF var på plads som et landsdækkende oplysningsforbund på lige fod med de eksisterende oplysningsforbund med baggrund i fire politiske partier.

I tiden til etablering og godkendelse – og også i nogle år efter – blev vi betragtet lidt som gøgeungen, der var kommet ned i den forkerte rede. Vi var jo slet ikke et oplysningsforbund, men snarere et sammenrend eller en paraplyorganisation uden den store berettigelse.

Stikpillerne blev vel efterhånden mere til drillerier, og efterhånden som vi fik flere medlemmer, blev vores position anerkendt, og fik vi plads i Dansk Folkeoplysnings Samråd og var ikke længere ’den lille dreng i klassen’.

NU skriver vi 2023, og nu skal der være fest. Jubilæet skal markeres over hele Danmark ved arrangementer i alle vores fem regioner. Og landsmødet i maj vil helt sikkert også blive et sted, hvor vi i fællesskab vil feste og fejre og juble, både fordi DOF bliver 50 år, men bestemt også fordi DOF fremstår stærkere og mere solid end nogensinde.

At færdes i DOF er i alle sammenhænge en fantastisk oplevelse, fordi der hele tiden arbejdes på at skabe konsensus og dermed skabe fuldstændig enighed om, hvad der skal ske, og om hvilke værdier, organisationen lever op til.

Arbejdet i DOF bliver hele tiden udført med skyldigt hensyn til den enkelte, og det betyder, at organisationen både indadtil og udadtil fremstår som et afklaret og stærkt oplysningsforbund.

Et smil koster ingenting, men kan betyde en kæmpeforskel i et forløb, hvor økonomi eller markante politiske ændringer skal diskuteres.

At opnå positiv opbakning til ’frihed og fællesskab’ og enighed om, hvad ’demokrati og dialog’ betyder for at komme frem til at være en ’konsensusorganisation’, er selvfølgelig noget, der kræver tid, men det har været alt sliddet værd, når vi ser, hvor DOF står i dag.

Vi vil have frie og uafhængige medlemsskoler, og det betyder ikke, at den enkelte skole kan gøre, som den vil. ’Åbenhed og samarbejde’ betyder både masser af frihed, men også en forpligtelse til at indgå i et arbejde eller en proces, hvor vi er parate til at indgå i et samarbejde med de forskellige grupper eller niveauer: Det kunne være sekretariatet og konsulenterne, eller fagudvalgene, eller måske skolenetværk.

Er vi ligeglade med slutproduktet? Nej, det er jo netop her, vi bliver vurderet – både af os selv og andre. ’Kvalitet og handlekraft’ er på mange måder karakteristiske nøgleord for DOF´s virksomhed både ude i den enkelte skole og i vores organisation. Der skal masser af hårdt arbejde og masser af opfindsomhed og initiativ til, men når vi står med den ægte kvalitet, er hverken skoleleder, bestyrelse eller deltagere i tvivl om, at vi også i år ramte de rigtige tangenter. Vi skal hele tiden turde tænke ud af boksen, fordi vi ved, at vi kan, og fordi vi tør levere initiativ til både nytænkning, kvalitet og fællesskab til glæde for DOF. Nu er der jubilæum, en fantastisk milepæl i DOF´s historie. Vi kan slet ikke lade være med at smile. Vær med til at fejre! Vi glæder os til at se jer alle.

Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

MARTS 2023 ÅRGANG 10

INDHOLD

04 Et digitalt magasin

Fremover bliver Spektrum et rent digitalt medlemsblad.

05 Ny kulturminister

Jakob Engel-Schmidt er blevet minister for blandt andet aftenskoler.

06 Tema DOF 50 år

06 En ny DOF-sang 08 DOF's historie 12 Deltag i jubilæet 13 DOF's første medlemsskole

04

16 Formand ved et uheld

Efter 25 år som landsformand træder Ingolf Christensen tilbage.

18 Plads til grin

Aftenskole for alle-serien besøger Aftenskole for Senhjerneskadede i Holbæk .

20 Et dejligt skulderklap

Vi har undersøgt medlemsskolernes tilfredshed med DOF.

18

16

21 Landsmøde 2023

Har du sat kryds i kalenderen?

22 Hvem gør hvad?

Få hjælp til at udvikle arbejdet i skolens bestyrelsen.

24 Mindeord

Robin Kristiansen er gået bort.

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

27 Kalender

Kommende kurser og møder.

06

28 Det inkluderende forbund

Klummen: Er DOF et oplysningsforbund eller en paraplyorganisation?

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 3

 Spektrum 2.0

Et digitalt magasin Dette eksemplar af Spektrum, du nu sidder med i hånden, bliver det sidste, der bliver trykt fysisk på papir. Fremover vil Spektrum blive et rent elektronisk medie, der udnytter de digitale muligheder og giver nye oplevelser.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

S

pektrum 2.0 har været vores arbejdstitel på afløseren for det trykte Spektrum. Titlen afspejler både, at der er tale om en helt ny version – og samtidig at vi går over til et elektronisk magasin.

Jeg skal som den gamle redaktør være ærlig og indrømme, at min første reaktion på, at det trykte Spektrum skal spares væk, var ærgrelse. Selv om de fleste lignende organisationer for længst har skåret deres trykte medlemsblad væk, har vi i DOF fastholdt det. I en tid, hvor rigtig meget af vores liv bevæger sig fra noget, vi kan have fysisk i hånden, til en skærm, har vi forsøgt at holde fast i gamle dyder.

Fordele og ulemper Men tiden er på mange måder løbet fra et trykt medlemsblad. Selve trykket er bekosteligt. Distributionen er blevet meget dyr. Og så er der alle de klimamæssige udfordringer i at sende en masse papir ud i verden. Og produktionstiden betyder, at et trykt magasin

4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

ikke kan være 100 procent aktuelt.

På den anden side indeholder de elektroniske medier en lang række muligheder, der sagtens kan føre en masse fordele med sig.

Vi kan udgive artikler løbende og blive meget mere aktuelle. Vi kan inkludere små film, lydfiler og links til hjemmesider. Vi kan nemt udbrede artikler flere steder – for eksempel via sociale medier. Og meget andet; måske noget vi end ikke har tænkt på endnu.

Så efter at have vendt skråen et par gange, så jeg til sidst langt flere spændende muligheder end begrænsninger i et nyt, elektronisk Spektrum, og det har været spændende at udvikle. Det er håbet, at du som læser også oplever, at det nye, kommende Spektrum bliver en god oplevelse. Vi vil forsøge at bibeholde alt det, vi har oplevet, I har nydt at læse i det ’gamle’ Spektrum. Og samtidig udvikle det med nye tiltag.

Egen hjemmeside Det nye Spektrum får sin egen hjemmeside – spektrum.danskoplysning.dk. Den bliver naturligvis lavet i VuptiWeb og de mange fleksible muligheder for at sætte sider op med forskellige paneler, så der kan veksles mellem tekst, billeder, film og så videre. Dermed kan det også tjene til inspiration til medlemsskolernes egne hjemmesider.

Dertil kommer et nyt nyhedsbrev, der udelukkende bringer nyt fra Spektrum. Dette

opfordrer vi alle medlemsskolernes ledere, bestyrelser, ansatte og undervisere at tilmelde sig. Vi vil selv tilmelde alle hidtidige modtagere af Spektrum til dette nyhedsbrev – forudsat vi har deres mailadresse. Hvis du vil være helt sikker, kan du selv tilmelde dig Spektrums nyhedsbrev på ovenstående hjemmeside.

Da vi ikke længere er afhængige af at skulle samle indhold sammen til fire årlige udgivelser, vil vi lade indhold udkomme løbende.

Det vil afpasses, så indholdet passer sammen med årshjulet i både medlemsskolerne, DOF og vores omkringliggende verden.

Samme og nyt I arbejdet med et nyt Spektrum har vi snakket med en del medlemsskoler for at høre, hvad de ønsker af et medlemsmagasin.

Både hvad de har foretrukket at læse i det eksisterende – og hvad de har savnet.

Det har ført til en række ønsker for, hvad et fremtidigt magasin skal indeholde: Inspiration til udviklingen af aftenskolen.

Både foreningen og dens aktiviteter.

Ny viden om alle de områder, der berører aftenskolen og folkeoplysningen.

Indhold, der styrker fællesskabet i DOF. Det er blandt andet portrætter af skoler og andet, der viser DOF’s mangfoldige fællesskab.

Hyggelig OG faglig læsning. Der skal både være længere, grundige artikler, der graver ned i et givent emne, og korte fortællinger, der kan læses i en kaffepause.

Vi håber, du vil tage godt imod det nye Spektrum, og opfordrer til, at du giver os besked, hvis du har ris, ros eller gode ideer! 

 Ny kulturminister

Begejstret mand i spidsen for folkeoplysningen Aftenskolernes nye minister, Jakob Engel-Schmidt, er umiddelbart et kulturpolitisk ubeskrevet blad. Men han udviser lydhørhed og interesse, og det tegner lovende.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

D

en 15. december 2022 fik vi i Danmark en ny regering og dermed også en ny kulturminister. Navnet Jakob Engel-Schmidt var måske på forhånd knap så kendt, selvom Moderaternes nyvalgte medlem af Folketinget tidligere har haft sæde på Tinge for Venstre. Engel-Schmidt var nok ej heller den, de fleste kommentatorer havde spået en fremtid som kulturminister. Ikke desto mindre blev Jakob Engel-Schmidt betroet ansvaret for blandt andet folkeoplysningen og aftenskolerne, hvilket var en post, han efterfølgende har udtryk særdeles stor begejstring for, hvilket jeg synes, vi skal være glade for. En minister med begejstring og engagement for sit felt er positivt og gør, at vi tør hæve forventningerne til en udvikling inden for kulturpolitikken generelt og for lovgivningen på aftenskoleområdet specifikt.

Mellem linjerne Træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen, og kulturministeren har da ej heller meldt særlige politiske fokusområder ud med specifik adresse til aftenskolerne, men regeringsgrundlaget har flere gode takter for Foreningsdanmark og civilsamfundet, som også vil have væsentlig indflydelse på aftenskolernes hverdag. Regeringen vil således igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv, ligesom den vil reformere forældet lovgivning. Det er dagsordner, som vi helt klart skal hilse velkommen, og som jeg vurderer kan forbedre de rammer og vilkår, som aftenskolerne arbejder under. Jeg har da også noteret mig,

at kulturministeren og andre politikere har et stærkt fokus på, at det skal være nemmere at være forening i dagens Danmark, herunder ikke mindst når det kommer til foreningernes samspil med bankerne.

Ny lov?

Vi kan naturligvis godt diskutere, om Folkeoplysningsloven går ind under kategorien ’forældet lovgivning’, men en række justeringer kunne nok være på sin plads. Mens en revision af Folkeoplysningsloven var en dagsorden for tidligere kulturminister Joy Mogensen, så var det ikke tilfældet for efterfølgeren Ane Halsboe-Jørgensen, og det er mit bud, at der med Jakob Engel-Schmidt nu er en bedre mulighed for at få kigget Folkeoplysningsloven efter i sømmene og få lavet nogle ændringer.

Dog er jeg ikke overbevist om, at det er en dagsorden, han vil sætte af sig selv, men det hjælper vi ham gerne med!

Vores nye kulturminister har allerede vist sig som en handlingens mand. Slots- og Kulturstyrelsen havde således besluttet at spare hejsningen af Dannebrog på Kronborg væk, men den symbolik, historie og kultur, som flaghejsningen på Kronborg stod for, skulle bevares, når det stod til kulturens minister – og så blev der fundet en løsning.

Det sender et signal om, at delegation og armslængdeprincip er fint, men at kulturministeren også er villig til at bruge ’magten’, når formålet er den danske kultur.

Positive signaler Jakob Engel-Schmidt har ikke et helt naturligt afsæt inden for kulturpolitikken, og det har da også været svært at finde

Jakob Engel-Schmidt var et overraskende valg til kulturministerposten. (Foto: Steen Brogaard) kulturpolitiske udmeldinger fra ham forud for hans udnævnelse til minister. Det har han også selv givet udtryk for i flere interviews.

Jeg har noteret mig, at kulturministeren har ønske om og bruger tid på at komme tættere ind på sit ressort. I januar havde han således inviteret en række af de store landsorganisationer og paraplyorganisationer til møder, hvor vi var repræsenteret gennem Dansk Folkeoplysnings Samråd. Et møde var primært et ’vi skal lære hinanden at kende’- møde, mens et andet møde havde særligt fokus på inflationens konsekvenser for foreningslivet. Jeg synes, det sender positive signaler om interesse og lydhørhed fra vores nye minister, og det håber jeg vil vare ved!

Jeg ser frem til samarbejdet med Jakob Engel-Schmidt og håber, at kulturministeren og alle gode aktører på det folkeoplysende felt sammen kan styrke og udvikle rammerne for den brede folkelige oplysning og aftenskolerne, så endnu flere borgere får mulighed for at deltage i folkeoplysende aktiviteter og meningsfulde fællesskaber.  DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 5

 TEMA: DOF 50 år

Fejring med sang Folkeoplysning og sang er to forbundne størrelser – og det ikke mindst i DOF. Derfor er det oplagt, at vi får en sang til vores jubilæum og er så heldige, at Rune Riismøller kunne og ville skrive en. Læs om tankerne bag sangen.

Af Rune Riismøller, sangskriver og konsulent i Aftenskolerne.dk

N

år man skal skrive en sang, og ikke lige har en kvalificeret komponist ved hånden, er den allerførste beslutning, man skal træffe: Hvilken eksisterende melodi skal sangen synges på? Der er for det første en rent formel begrænsning i forhold til ophavsret, nemlig at en melodi først er fri til offentlig anvendelse 60 år efter komponistens død.

Da jeg begyndte at se på melodier til DOF’s jubilæumssang, opdagede jeg, at danske komponister er nogle usædvanligt sejlivede bæster. Mange af de melodier, jeg havde i tankerne, viste sig ikke at være mulige, fordi

komponister med kreative højdepunkter i 1930’erne havde en vane med at leve til langt op i 1960’erne eller 70’erne.

Højtidelig og folkelig Når mit valg faldt på ”Det haver så nyeligen regnet”, er det ikke kun fordi melodien er både velkendt og sangbar – den har også en balance mellem det højtidelige og folkelige, der passer til formålet. Og så er min personlige holdning, som jeg er klar over kan være kontroversiel for nogle, at den eksisterende tekst til melodien er så bundet til sin tid, at en ny tekst til samme melodi ikke konkurrerer med en tekst, der stadig har et levende budskab til nutiden.

Fra første til tredje vers er der et stigende abstraktionsniveau. I første vers sættes rammen – organisationen, dens eksistensbetingelser og historie. I vers to flytter vi os op til vores værdier og de handlemønstre, der udspringer af disse værdier, og i vers tre kulminerer det med vores visioner og hvordan dette gør os til en del af noget større.

Bevidst flertydig

DOF Jubilæumssang

6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

En grundtanke med teksten har været at dyrke det flertydige. Faktisk var ”Vi skal samles, så vi kan blive hele” de allerførste linjer, der udkrystalliserede sig klart. Den dobbelte betydning af samles, som ’monteres’ og ’forsamles’ er måske nok et temmelig banalt ordspil, men rammer dog efter min ubeskedne mening en væsentlig pointe i forhold til folkeoplysningen.

Tilsvarende overvejelser har gjort sig gældende med for eksempel brugen af ordet forbi, der både kan opfattes som ’overstået’ og ’ved siden af skiven’. Og linjen ”hvor den

døve dog aldrig lades stum” kan både opfattes bogstaveligt med tanke på de DOF-skoler, der har aktiviteter for denne målgruppe, men også som et metaforisk udtryk for at vi helt overordnet skaber et rum for udfoldelse og udtryk for dem, der af forskellige årsager ikke på egen kan indtage det rum.

Nyt og gammelt Ud over flertydigheden på det enkelte ords niveau har jeg også forsøgt at favne stilistisk bredt fra de lidt bedagede, poetiske udtryk til det helt nutidige og prosaiske, så hvis nogen synes, at sproget stritter i forskellige retninger, og at det skurrer i ørerne at høre aftenskoleloven, bundlinje og puslespil nævnt i samme åndedrag som ”fornuftens stramme bånd”, så er det et helt bevidst valg fra min side. Nogle gange er skurren i ørerne den mest effektive måde at skærpe opmærksomheden på.

Endelig vil jeg knytte en bemærkning til den afsluttende linje: ”Sejl ud fra det kendtes trygge havn.” Hensigten med denne formulering er at fange den dobbelthed, der ligger i at turde bevæge sig ud på ukendt farvand, samtidig med at man bærer sit udgangspunkt med sig. For mig personligt er det en kerneværdi i al folkeoplysning.

Det er mit håb, at sangen ikke blot kan fungere som fællessang i de øjeblikke, den bliver sunget, men også så nogle frø til den meget væsentlige debat om DOF’s identitet og værdier. 

Vi skal samles, så vi kan blive hele Skrevet til DOF’s 50-års jubilæum Melodi: Det haver så nyligen regnet (dansk folkevise) Tekst: Rune Riismøller

DOF dumped’ ikke ned fra oven Vi er vokset nedefra og op Trods alt bøvlet med aftenskoleloven vil vi styrke vor tanke, sind og krop Vores sjette årti Gør os stolte fordi: Godt begyndt er dog aldrig helt forbi Det bli’r sagt, vi må handle på beregning Og at bundlinje overtrumfer ånd Vil du føje lidt farve til den tegning?

Tør du løsne fornuftens stramme bånd?

Vi vil skabe et rum Friskt som bølger med skum Hvor den døve dog ikke lades stum Vi skal samles, så vi kan blive hele Vi må mødes, så vi kan se os selv Puslespillet består af mange dele Åen fødes af mange kildevæld I mangfoldigheds navn Grib en ven i din favn Og sejl ud fra det kendtes trygge havn

 TEMA: DOF 50 år

Et forbund på trods DOF’s historie rummer modstand, konflikter og vanskeligheder. Men også engagement, vedholdenhed og kreativitet. Og selvom DOF er det yngste oplysningsforbund i Danmark, er det blevet et af de største.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

D

ansk Oplysnings Forbund blev formelt stiftet den 27. oktober 1973 på et møde i Kalundborg. Forud var gået en del år med mange overvejelser, forberedelser og tilløb.

Behovet var dog klart, hvilket en række aftenskoleledere med Benjamin Blomgren i spidsen var drevet af.

Modvillige nedlukninger Blomgren var tilbage i begyndelsen af 1960’erne leder af den kommunale aftenskole i Lyngby-Tårbæk Kommune. Kommunen besluttede imidlertid i 1962 at lukke skolen med begrundelse i besparelser. Det konservative flertal i kommunen var efter sigende bakket op af FOF, der måske så en mulighed for at overtage den betydelige mængde aktiviteter.

Benjamin Blomgren ville dog ikke affinde sig med lukningen af en veldrevet aftenskole. Så han oprettede den kort efter som privat aften- Benjamin Blomgren skole, hvor blot det kommunale var slettet fra navnet. Lyngby-Tårbæk Aftenskole videreførte den kommunale skoles virke med samme skoleleder, stort set de samme undervisere og de fleste af deltagerne.

Da tendensen med at lukke velfungerende, kommunale aftenskoler bredte sig ud over landet, bidrog Benjamin Blomgrens eksempel som en model for at oprette disse skoler som private aftenskoler.

Undervejs i dette arbejde opstod ideen om et forbund, der kunne hjælpe disse nye skoler.

Der var flere eksempler på, at de politiske forbund hellere end gerne overtog aktiviteterne, men private aftenskoler havde jo fungeret som partiuafhængige skoler, da de var kommunale, og de ville gerne fortsat være uafhængige. Dette blev ikke mindst understreget af, at Benjamin Blomgren og flere andre bag dannelsen af DOF var ret kontante i deres mening om partipolitiske aftenskoler:

”Jeg synes, det er usmageligt at sammenblande partipolitik og undervisning,” udtalte Blomgren til Dagbladet i april 1970.

Modstand fra politiske forbund Tanken om et uafhængigt forbund mødte modstand – ikke mindst fra de politiske forbund. De havde hidtil haft mere eller mindre monopol som landsorganisationer og gennem deres politiske baglande både nationalt og lokalt været med til forme rammerne for sig selv. De politiske forbund havde således en række fordele, som de uorganiserede aftenskoler ikke havde. Det gjaldt blandt andet økonomisk støtte, der gav mulighed for ansættelse af centrale konsulenter og udbydelse af efteruddannelse til ledere og undervisere. DOF skulle ikke oprettes som en modsætning eller en konkurrent til de eksisterende forbund. Man ville blot have adgang til samme vilkår: ”Det er ikke hensigten med oprettelsen af et nyt oplysningsforbund at konkurrere med de eksisterende forbund for konkurrencens skyld. Vi ønsker et fornuftigt samarbejde, men vi vil ikke forskelsbehandles!” skrev Benjamin Blomgren i en henvendelse til private og kommunale aftenskoler i 1970.

Med et landsforbund ville de uafhængige aftenskoler også have mulighed for at blive hørt, når der skulle vedtages nye love og regler for området.

Jeg synes, det er  usmageligt at sammenblande partipolitik og undervisning.”

8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

Flere forsøg På et første, orienterende møde i februar 1970 dukkede blot seks interesserede op. Da man nogle få måneder senere indkaldte til stiftende møde, var man stadig for få til at stifte en forening, men arbejdet fortsatte. Og gruppen omkring begyndte at betragte DOF som så reel en størrelse, at den begyndte at udtale sig på DOF’s

vegne. Arbejdet gik dog lidt langsommere i nogle år. Blandt andet fordi Benjamin Blomgren, der var central i fremdriften, fik ansættelse i undervisningsministeriet som konsulent for blandt andet aftenskoleområdet. Det betød, at han måtte indtage en mere tilbagetrukket rolle omkring DOF. I 1972 kom der imidlertid røre om aftenskolerne. Ritt Bjerregaard var blevet undervisningsminister og dermed dengang ansvarlig for aftenskolerne. Hun fremsatte forslag om, at de organiserede aftenskoler skulle have deres tilskud gennem deres oplysningsforbund – og så kunne de uorganiserede skoler få det gennem amterne. Det førte til en del debat. De politiske oplysningsforbund støttede ideen, mens de uafhængige aftenskoler var nervøse for, hvad det kunne medføre på et område, der i forvejen forfordelte dem.

Forslaget blev forkastet, men det førte til fornyet interesse for DOF. Efter nogle forberedende møder indkaldtes til et stiftende møde i Kalundborg den 27. oktober, og da lykkedes det. 16 medlemmer var med fra denne dag. Flere af dem dog personlige medlemmer.

Overrasket formand Ligesom Benjamin Blomgren var flere af de andre medstiftere mennesker, der havde stillinger eller på anden måde ikke følte sig egnede til at bestride de tunge poster i det nye oplysningsforbund. Derfor blev det Ane Schmidtsdorff, der på det tidspunkt var medarbejder i den nystartede Roskilde Aftenskole, der til egen overraskelse blev opstillet og valgt til formand: ”Jeg var et ubeskrevet blad,” fortæller Ane Schmidtsdorff i dag og nedtoner sin rolle. Selv om Ane stoppede som formand efter et år, fortsatte hun sit engagement i DOF og i sin egen aftenskole mange år efter.

Med kun 16 medlemmer blev der i de første år brugt en del ressourcer på at rekruttere nye medlemsskoler. Allerede fem dage efter stiftelsen var man oppe 27 medlemmer, men så gik det noget langsommere og efter et år var man 31 medlemmer. Ved udgangen af 1976 var DOF oppe på 58 medlemmer, men det var primært personlige medlemmer, der udgjorde stigningen. Spørgsmålet om personligt medlemskab var gennem en del år kilde til uoverensstemmelser.

Herunder ikke mindst stemmeret. Problemet var, at nogle skoleledere meldte sig personligt ind blandt andet for at spare det noget dyrere skolekontingent.

Store konflikter Medlemskab var ikke eneste kilde til konflikter i DOF’s levetid. Gennem tiden har økonomi, kontingentbetalinger og personlige modsætninger kostet en del energi.

I få tilfælde har det endog ført til korporligheder. Poul Erik Kandrup fra Helsingør Aftenskole og tidligere medlem af landsstyrelsen fortæller i DOF’s anden jubilæumsbog, at han på et landsmøde fysisk måtte lægge sig imellem DOF’s direktør, Laue Traberg Schmidt, og en skolerepræsentant. Og andre kilder beretter om episoder – med andre kombattanter, hvor der ikke nåede at komme nogen imellem.

Bølgerne er ind imellem gået højt.

Ane Schmidtsdorff fortæller i dag, at hun i 1990’erne sammen med et par andre endte med at trække sig fra DOF efter kontroverser – i øvrigt også med direktør Laue Traberg Schmidt og andre fra den daværende landsstyrelse.

Og selv om det de sidste mange år heldigvis ikke er kommet til

Benjamin Blomgren (tv) var en af de primære drivkræfter bag stiftelsen af DOF. Her står han til et landsmøde i 1990'erne sammen med Niels Aundal, der var formand i flere omgange. (Foto: DOF's arkiv)

yderligheder, er der stadig et tydeligt engagement blandt DOF’s ildsjæle. Trods andre forbunds antydninger om det modsatte, har der ikke manglet holdninger i DOF.

Store udfordringer De første år bød på en del udfordringer. Det krævede sit at få en levedygtig landsorganisation på benene.

I 1974 begyndte DOF at modtage tilskud til uddannelse af undervisere og ledere – hele 17.000 kroner. Og året efter blev det til en bevilling til en halvtidskonsulent. Det førte til ansættelse af DOF’s første lønnede medarbejder, Bente Larsen.

Under skiftende formænd førte den følgende periode til fremgang og flere nye medlemmer, men desværre udviklede økonomien sige ikke helt så positivt. I 1982 stod det så slemt til med underskuddet, at der skulle gøres noget drastisk.

Niels Aundal, der kort forinden havde brudt med FOF og dannet en af landets største aftenskoler, HOF (Hovedstadens Oplysningsforbund), meldte sig ind i DOF og blev overtalt til at være formand.

Samtidig overtog han (og HOF) en del af sekretariatsfunktionerne.

De nu to halvtidskonsulenter blev afskediget, men der var behov for at ansætte en sekretariatsleder. Valget faldt på Herdis Mortensen, og sammen med Aundal og de efterfølgende formænd, Anne Kryger og Steffen Hartje, fik Herdis vendt skuden frem mod 1991, hvor DOF omsider blev godkendt på linje med de partipolitiske forbund og modtog tilskud i en størrelsesorden, som DOF’s størrelse berettigede.  DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 9

 TEMA: DOF 50 år

Forbund eller paraply?

De partipolitiske forbunds uvilje mod DOF var tydelig helt oppe i slutningen af 80’erne.

Steffen Hartje, der i 1988 blev formand, fortæller i DOF’s første jubilæumsbog, at de andre oplysningsforbund hævdede, at DOF ikke var et rigtigt oplysningsforbund, men en paraplyorganisation. Det var tydeligt, at betegnelsen paraplyorganisation ikke var ment som en påskønnelse, men at DOF var en holdningsløs størrelse, der derfor ikke fortjente at få samme rammer som de partipolitiske forbund.

Det var måske årsagen til, at DOF, der på det tidspunkt var vokset til at være landets tredjestørste forbund, kun fik en brøkdel af de statstilskud, som de politiske forbund modtog.

Denne kritik synes heldigvis i dag at være forstummet. DOF har gennem årene da også markeret sig som et oplysningsforbund, der har udviklet folkeoplysningen på en lang række områder, herunder IT, sundhed og specialundervisning. Og DOF har i dag et rigtig godt samarbejde med de partipolitiske forbund, hvor vi blandt andet sammen har lavet en række kampagner for aftenskolerne.

Men så sent som i 1998 kunne AOF’s daværende chef, Leif Max Hansen, ikke dy sig for stadig at beskrive DOF som en paraplyorganisation – endda i DOF’s egen jubilæumsbog! I samme åndedrag blev Dansk Husflidsselskab også betegnet paraplyorganisation, og da dette altid – og meget tydeligt har kæmpet husflidens sag – må ræsonnementet jo have været, at det åbenbart skul-

Ane Schmidtsdorff blev til sin egen overraskelse opstillet og valgt som DOF’s første formand. (Foto: Martin Hansen)

le være en partipolitisk holdning, der bar et ’rigtigt’ oplysningsforbund. Ikke blot en sag.

Den tankegang synes dog heldigvis at være forsvundet i dag.

Deltagerne er ligeglade Måske var det partipolitiske grundlag heller ikke altid så stærkt ude i de enkelte aftenskoler. For selv om DOF aldrig har forsøgt at rekruttere allerede organiserede aftenskoler, så har der været en del, der gennem tiden

på eget initiativ har skiftet tilhørsforhold fra et af de partipolitiske til DOF. Ret beset er det heller ikke længere så vigtigt for den enkelte deltager, om de går hos AOF, FOF eller DOF. Erfaringerne viser, at deltagerne ofte end ikke er klar over, hvilket forbund ’deres’ aftenskole tilhører. Det er i stedet faget, lokaliteten, undervisningen, tidspunktet eller de andre deltagere, der afgør deltagernes valg af hold.

På den måde synes DOF’s tilgang til uaf-

DE POLITISKE OPLYSNINGSFORBUND Før DOF kom til, var der fire oplysningsforbund i Danmark. Disse var alle udsprunget af politiske partier – og flere af dem har stadig en fast tilknytning til deres stiftende partier.

AOF – Arbejdernes Oplysnings Forbund blev stiftet af Socialdemokratiet og fagbevægelsen i 1924.

LOF – Liberalt Oplysnings Forbund blev stiftet af Venstre i 1945.

FOF – Folkeligt Oplysnings Forbund blev stiftet af Det konservative Folkeparti i 1947.

FO – Frit Oplysningsforbund blev stiftet af en kreds omkring Det radikale Venstre i 1952. FO er siden fusioneret med Dansk Husflidsselskab og hedder nu Fora – og har en væsentligt løsere tilknytning til Det Radikale Venstre.

10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023



hængig folkeoplysning at være mere i tråd med tidsånden. Men vi skal dog kun 20-30 år tilbage i tiden, hvor eksempelvis min gamle farmor kun gik til knipling i FOF – og aldrig kunne drømme om at sætte sine ben i AOF!

Ben under eget bord Som tidligere nævnt, fik DOF først i 1991 et tilskud, der svarede til vores størrelse. Nu var der også kommet 231 medlemsskoler i 211 kommuner (1990-tal). Det var vedtagelsen om, at dele af overskuddet fra Tips- og Lottomidlerne (i dag Udlodningsmidlerne) skulle tilføres oplysningsforbundene. Og dermed kom der økonomi til et fysisk sekretariat og til egentlige medlemsydelser. Indtil da havde DOF haft til huse på private adresser eller hos medlemsskoler.

Herdis Mortensen valgte dog at stoppe som sekretariatsleder, så det blev den nyansatte Knud Knudsen, der med titel af direktør skulle samle et sekretariat. Med udgangspunkt i lokaler i Odense ansatte Knudsen den følgende tid en række driftssikre medarbejdere.

To af dem, Lars Refsing og Jytte Andersen, er i dag stadig en del af staben! Knud Knudsen røg efter få år ud i uenigheder omkring kompetencer og valgte at stoppe.

I 1994 ansatte man derfor førnævnte Laue Traberg Schmidt, der havde en fortid som både folketingsmedlem og direktør for Håndværksrådet med i bagagen. Det kræver ikke mange søgninger på internettet for at konstatere, at Laue Traberg Schmidt sidenhen blev en kontroversiel person. Og selv om jubilæumsbøgerne omtaler hans fire år i direktørsædet overvejende positivt, så skal man ikke tale med mange personer fra den tid i DOF for at høre mindre flatterende historier. Faktum er, at Laue Traberg Schmidt blandt andet fik sat gang i en masse gode it-initiativer, men at han også formåede at bruge en ellers betragtelig pengereserve.

Dobbeltudskiftning igen Da Laue Traberg Schmidt stoppede i DOF, faldt det sammen med, at formand Niels Aundal pludseligt blev syg og måtte fratræde. Altså stod man stort set uden formand og direktør på samme tid. Heldigvis var organisationen trods tom bankbog godt rustet til at klare den udfordring. Det tydeliggøres ikke mindst af, at næstformand, Ingolf Christensen, stod klar til at overtage formandsposten.

En post Ingolf har siddet på lige siden. Og tilmed formåede Ingolf sammen med forretningsudvalget at overtale den tidligere undervisningsminister (og dermed minister for

aftenskolen), Ole Vig Jensen, til at overtage stillingen som direktør.

Ole Vig var som direktør med til at starte udviklingen af administrationssystemet DOFPro, der blev skabt i et samarbejde mellem DOF og FO og derfor først hed DOFO. Systemet er først netop blevet afløst af ASA. Ole Vig sad ved roret i otte år til 2006. Og dermed var det blandt andet også ham, der forsøgte at råbe sine tidligere politikerkolleger op, da Anders Fogh-regeringen i 2002 med et slag halverede det kommunale tilskud til aftenskoler. Desværre uden held, og det førte til en del konkurser hos endog meget store aftenskoler. Blandt andet måtte Niels Aundals HOF dreje nøglen om. Det ramte alle landets aftenskoler og oplysningsforbund hårdt.

Nutid og fremtid Efter Ole Vig stoppede i 2006, blev han afløst af Bodil Mørkøv Ullerup, der blot blev på posten i to år. Hun blev efterfulgt af Jacob Funder, der også kun var ansat i en kort periode. I 2010 blev Henrik Christensen ansat – nu med titel som sekretariatsleder. Henrik, der blandt andet tidligere var borgmester i Haslev Kommune og kom fra en stilling som leder af Dansk Folkeoplysnings Samråd, er stadig sekretariatsleder, og således har han sammen med Ingolf Christensen siddet i spidsen for den længste og måske mest stabile periode i DOF’s historie. I den tid har indtil flere både politikere og ansatte i DOF kunnet fejre både 20, 25 og 30-års jubilæer.

DOF har gennem årene flyttet sekretariat en del gange. I begyndelsen flyttede det lidt rundt i og omkring Odense – med satellitkon-

DOF’s logo var i en periode tegnet af Piet Hein, men da det kostede en årlig afgift at benytte, måtte det af sparehensyn skiftes ud.

torer i blandt andet Silkeborg og København.

Bodil Mørkøv Ullerup samlede dog hele sekretariatet i København, inden det i 2014 flyttede til Roskilde. Medarbejderne er dog spredt ud i landet, og derfor arbejder flere af dem ofte fra deres hjem. Dette er ikke blevet mindre udtalt efter Corona-nedlukningerne – og nu går overvejelserne derfor på, om der skal flyttes til lidt mindre lokaler.

Trods opture og nedgange har DOF gennem 50 år vist sit værd og sin berettigelse.

Og som ansat oplever jeg en stor fornøjelse ved at opleve glæden og energien ved at være en del af livet i DOF. Om det er i omgangen med kolleger eller medlemsskolerne.

På møder eller kurser. Det er bestemt ikke et holdningsløst fællesskab. Tværtimod. DOF vil noget med folkeoplysningen. Vi vil måske ikke alle præcis det samme, men det er måske vores største styrke? 

VIL DU VIDE MERE? Ovenstående gennemgang af DOF’s historie er i bedste fald overfladisk grundet pladsmangel. Jeg har måttet udelade omtale af mange, interessante begivenheder og ikke mindst personer, der har været helt afgørende for udviklingen af DOF. Derfor anbefaler jeg at læse mere om DOF’s historie i de to jubilæumsbøger, der er udgivet i henholdsvis 1998 (25 år) og 2013 (40 år). De kan begge rekvireres hos DOF, og den nyeste kan også hentes i onlineversion på DOF’s hjemmeside.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 11

 TEMA: DOF 50 år

Du skal være med!

INFO OM JUBILÆET Du kan læse alt om jubilæet på DOF’s hjemmeside: www. danskoplysning.dk Her samler vi alt relevant information, ligesom du kan finde relevant jubilæumsmateriale, som du kan bruge i din egen skole. Herunder logo, film og sang.

Jubilæumsfesten er begyndt. De første film er udkommet, og der er lukket for svar til profetquizzen. Men der er meget mere på vej!

Af Martin Hansen, kommunikationskonsulent

H

vad har mobiltelefoner, Sidney Opera House og fri abort med DOF at gøre? Jeg kan afsløre, at de alle har året 1973 til fælles – og det kan du høre mere om i den lille tegnefilm, som DOF har udgivet i anledning af vores 50-års jubilæum. Filmen skal informere om DOF og skabe lidt munter opmærksomhed og er derfor oplagt at dele på medlemsskolernes hjemmesider og Facebooksider.

Der kommer tre film mere i løbet af 2023.

Marker jubilæet Din skole kan være med til at markere 50 år med frie og uafhængige aftenskoler. I kan dele de ovennævnte film, og I kan bruge det særlige jubilæumslogo, som kan hentes på hjemmesiden.

Desuden vil der i flere regioner være deltagelse på en lokal messe eller lignende, hvor I sammen kan markedsføre jeres skole og DOF. Det kommer der mere information om, men du kan også høre din egen regionskreds’ bestyrelse.

12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

Vi skal samles …

Dertil kommer, at vi netop har udgivet en helt ny DOF-sang, der er blevet digtet i forbindelse med jubilæet. Den er skabt til fællessang og således oplagt at synge til forskellige arrangementer. Sangen hedder ’Vi skal samles, så vi kan blive hele’ og passer både på DOF som landsforbund og de mange medlemsskoler. Du kan læse mere om sangen i den følgende artikel.

ge en festlig og hyggelig eftermiddag/aften.

Undervejs vil alle via storskærm deltage i et fælles, online arrangement. Det bliver en dag med underholdning, tilbageblik, taler, sang og hygge.

Med andre ord er der rig mulighed for, at du og din aftenskole kan deltage i fejringen. Og samtidig være med til at sprede budskabet om glæden og nytten i frie og uafhængige aftenskoler! 

Lokale fejringer Den første store fysiske fejring af jubilæet sker på dette års landsmøde den 13. og 14. maj. Her er der blandt andet planlagt lidt ekstra underholdning i forbindelse med festmiddagen, men jubilæet vil også blive et gennemgående tema for weekenden.

Herudover vil du blive inviteret til at fejre selve fødselsdagen fredag den 27. oktober ved et arrangement tæt på dig. DOF’s fem regioner er lige nu i færd med at planlæg-

RAMMER FOR JUBILÆET Landsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Mogens Petersen, Roskilde Studiekors Aftenskole Rune Riismøller, Kulturmix med flere Martin Hansen, landssekretariatet.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at forberede fejringen af jubilæet – og det skal ske med både interne markeringer og udadvendte aktiviteter, der kan markedsføre DOF. Der er afsat 200.000 kroner til jubilæet.

 TEMA: DOF 50 år

DOF’s første medlemsskole Roskilde Aftenskole var med, da DOF blev dannet, og er med medlemsnummer fire en af forbundets første aftenskoler.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

I

et nummer af Spektrum, hvor vi skriver om DOF’s historie og jubilæum, er det oplagt at kigge nærmere på de første skoler, der blev medlem af DOF. De stiftende medlemsskoler. Dem kan vi nemt finde, da alle medlemmer får et fortløbende nummer.

Skolen med nummer et eksisterer desværre ikke længere. Det var Lyngby-Tårbæk Aftenskole, der er omtalt i artiklen om DOF’s historie.

Faktisk eksisterer en stor del af de første, stiftende skoler ikke mere.

Enten fordi, de simpelthen, som det ind imellem sker for aftenskoler, tabte pusten og lukkede ned, eller fordi de er fusioneret med andre skoler. Det sidste har været en naturlig udvikling blandt andet som følge af flere omgange af kommunesammenlægninger.

kilde Kommune sig for at lukke den kommunale aftenskole. Dette var en tendens i mange af landets kommuner, der tidligere havde haft tradition for kommunalt drevne aftenskoler.

Ane Schmidtsdorff fortæller i bogen for DOF’s 40-års jubilæum, at skolens undervisere fik at vide, at de ”bare kunne gå over i AOF”. Det syntes størstedelen var for groft, og derfor stiftede de – med rådgivning fra Benjamin Blomgren (der er omtalt i artiklen om DOF’s historie) Roskilde Aftenskole i februar 1973. Det var Ane Schmidtsdorff, der sammen blandt andet Jørgen Jermind stod bag den nye skole.

Vi fik at vide, at  budgettet på 7 milli-

Den fjerde skole

Langtidsholdbar

Med basis i den tidligere, kommunale aftenskole fik Roskilde Aftenskole hurtigt et bredt fagudvalg. Det var jo de fleste af den kommunale skoles undervisere, der blot fortsatte i en ’privat’ skole. Således havde skolen både kreative, boglige og bevægelsesfag. Nogle af fagene har stort set overlevet til i dag.

Anne Lauridsen overtog i 1981 holdet i glasog porcelænsmaling. Det underviser hun stadig i hver mandag formiddag. Lise Pedersen har ikke helt samme erfaring. Hun kom først til fem år senere og underviser fortsat i engelsk og tysk. Der er flere hold, der har kørt i mere end 20 år, og selv om de oplever, at der kommer færre på holdene, vidner det om en stor stabilitet.

Stabiliteten understreges ikke blot af vedholdende deltagere og undervisere. På lederposten har der blot siddet seks forskellige mennesker i skolens 50 år. Efter Jørgen Jermind tog Ane Schmidtsdorff over i midt 80’erne og til 1998. Herefter skiftedes lederne lidt hurtigere ud, 

oner kroner begrænsede mulighederne.

Men samtidig byggede kommunen Idrættens Hus til 55 millioner kroner lige ved siden af”

Roskilde Aftenskole, der hidtil har haft medlemsnummer fire, er et eksempel på en skole, der er fusioneret. Men den eksisterer stadig med eget navn og logo – og udsender fortsat eget katalog og har sin egen hjemmeside.

Roskilde Aftenskole har fra begyndelsen været nært knyttet til DOF. Aftenskolen kan ligesom DOF fejre sit 50-års jubilæum i år. Og tilmed var Ane Schmidtsdorff, der var med til at starte Roskilde Aftenskole, en vigtig del af DOF’s historie, ikke mindst som DOF’s første landsformand. Det kan du læse mere om i ’Et forbund på trods’ i dette nummer af Spektrum.

Fra kommunal til privat Roskilde Aftenskole deler skabelsesberetning med en stor del af de aftenskoler, der kom med i DOF i de første år. I 1972 besluttede Ros-

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 13

 TEMA: DOF 50 år

inden posten i 2019 blev overtaget af Brian Hornuff.

Underafdeling Roskilde Aftenskole er efter en fusion i dag en afdeling af Roskilde Oplysningsforbund (ROF). Men den fungerer stadig med egne kurser og egen hjemmeside. ”Vi synes, det er meget vigtigt at bevare Roskilde Aftenskole som navn og egen afdeling, da der historiemæssigt er mange gode oplevelser forbundet med skolen,” forklarer skoleleder Brian Hornuff. ”Vi er byens aftenskole,” tilføjer Anne Lauridsen, og hentyder til, at de ikke er underlagt et politisk parti – men er til for alle Roskildes borgere.

Således fungerer Roskilde Aftenskole indadtil som en underafdeling af ROF, mens det udadtil er to forskellige aftenskoler. Roskilde Aftenskole er den brede aftenskole med en bred vifte af fag, mens ROF primært har musiske fag på programmet.

Det sku’ være så godt …

Roskilde Aftenskole har som byens andre aftenskoler tidligere undervist rundt på byens skoler. Særligt på Gråbrødre Skole, der i en periode primært blev brugt til folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Men for en række år tilbage valgte kommunen at samle al folkeoplysning på det gamle kaserneområde, der i dag hedder Kildegården. Her blev der lovet plads til både administration og undervisning

Brian Hornuff nyder de nye administrationslokaler på den gamle kaserne – selvom der kan blive meget varmt på øverste etage, når sommersolen bager på ovenlysvinduerne. (Foto: Martin Hansen) – og der blev også bygget nyt. Blandt andet et Kunstens Hus til kreative aktiviteter, hvor brugerne blev inddraget i planlægningen.

Men kommunen lovede lidt mere end den kunne holde. ”Vores ønsker blev stort set alle ignoreret,” fortæller Anne Lauridsen, der var med på kommunens workshops om huset.

Kunstens Hus er blevet et fint byggeri, og stedet summer af aktivitet. Men det er samtidig et af problemerne. For huset er ét stort lokale, hvor adskillige hold kan køre samtidigt.

Og der kan være kort vej mellem inspirerende summen og forstyrrende larm. Og uden vindfang suser det på blæsende dage ind, hver gang en af dørene åbnes. Dertil kommer, at der ikke er tænkt i depotrum, men i stedet i en række mindre skabe, hvor det er svært at få plads til materialer og værktøj. ”Det var faktisk bedre i de gamle lokaler på Gråbrødre Skole,” konstaterer Anne Lauridsen, der undrer sig over, at der blev fokuseret så meget på flot arkitektur – heriblandt en meget dyr kobberbeklædning – og ikke så meget på de indre funktioner.

Skæv prioritering Brian Hornuff er heller ikke så begejstret for kommunens prioriteter: ”Vi fik at vide, at budgettet på 7 millioner kroner begrænsede mulighederne. Men samtidig byggede kommunen Idrættens Hus til 55 millioner kroner lige ved siden af.”

Og selv om Roskilde som kommune ligger højt i forhold til støtte til folkeoplysning, sender forskellen i beløb et signal om, hvad kommunen finder vigtigst. Især når man medregner, at Roskilde Kommune i samme 14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

periode renoverede det centrale svømmebad for 220 millioner kroner.

I øvrigt har det også vist sig, at Kildegården alligevel ikke kunne rumme alle aftenskolernes aktiviteter, så blandt andet afspænding og yoga foregår i lejede lokaler andre steder i byen. ”Vi er også stadig repræsenteret i Viby med både yoga, Gotved-gymnastik og madlavning. Det er en vigtig ting at bevare de lokale aktiviteter uden for selve Roskilde by,” forklarer Brian Hornuff.

Gode administrationslokaler Til gengæld har det fungeret fint, at alle aftenskolers administration er samlet i en af Kildegårdens gamle kasernebygninger. For Roskilde Aftenskole betød det dog en flytning til en anelse nyere lokaler, da skolens administration hidtil havde holdt til i Roskilde adelige Jomfruklosters klosterforvalterbolig. Der flyttede den faktisk ind kort efter, skolen blev oprettet for 50 år siden.

Men de nye lokaler giver bedre og mere tidssvarende plads – og nemmere sparring med andre aftenskoler.

Alt i alt tegner fremtiden lys for aftenskolen.

Roskilde Aftenskole synes at være kommet fornuftigt igennem de seneste års nedlukninger og timetallet holder sig på et fint niveau, hvis det ikke ligefrem er stigende. Hvilket ikke synes at være tilfældet for alle byens andre aftenskoler. Så det ser ud til, at Roskilde Aftenskole er godt rustet til at tage fat på de næste 50 år. 



SKOLEINFO ROSKILDE AFTENSKOLE Leder: Brian Hornuff 30 64 96 42 roskildeaftenskole@gmail.com www.roskildeaftenskole.dk

NØGLETAL FOR 2021

I parentes 2019-tal – før Corona og dermed mere retvisende.

414 deltagere (2019: 1.080) 1.556 undervisningstimer (2019: 3.119)

Anne Lauridsen i det nye Kunstens Hus, med sit hold i porcelænsmaling, som hun har undervist på siden 1981. (Foto:Martin Hansen)

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 15

 Formanden stopper

Formand i 25 år – ved et uheld Efter 25 år på posten har Ingolf Christensen valgt at stoppe som landsformand for DOF på det kommende landsmøde til maj. Spektrum tog en snak med Ingolf om hans beslutning – og om hans arbejde i DOF i et kvart århundrede.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

I

ngolf Christensen blev ramt af ”næstformandens kæp i nakken”, som han selv formulerer det, da han i sin tid blev formand. Han var slet ikke interesseret i være formand tilbage i 1998. Han havde egentlig planlagt helt at stoppe i DOF’s politiske arbejde, fordi hans egen skole, Herning Aftenskole, efterhånden krævede mere tid. Men Ingolf skulle som næstformand i DOF naturligvis overtage formandsposten, da den daværende formand, Niels Aundal, pludselig blev alvorligt syg. Og så valgte Ingolf at give DOF lidt mere af sin tid.

Ingolfs vej ind i det politiske arbejde i DOF var også lidt atypisk. Især for midt- og vestjyder. Det var nemlig på et årsmøde i Ringkøbing Amtskreds – forløberen for DOF’s regionskredse – at Ingolf helt uopfordret meldte sig selv som kandidat. Ingolf var forholdsvis ny som skoleleder i Herning og kendte kun få at de andre DOF’ere. Men det politiske arbejde interesserede ham, og han blev valgt til landsstyrelsen.

Næstformandsposten kom nogle år efter – ved et uheld. Der var lidt utilfredshed med daværende næstformand, og flere havde snakket lidt ”i krogene”. Blandt andet havde Ingolf talt med Lone Lindequist fra Aarhus om, at der var behov for nyt menneske på posten. Men de var dog ikke afklarede om, hvem det skulle være. Lidt forvirring betød, at Lone Lindequist foreslog Ingolf, da der blev efterspurgt kandidater. Ingolf, der egentlig troede, at Lone ville have stillet op, kunne godt se, at de ville svært ved at gennemføre et skifte, hvis han begyndte at argumentere imod, så han accepterede. Og blev valgt.

atsleder, var økonomisk presset og havde tidligere været præget af indimellem voldsomme personkonflikter. Den tidligere direktør, Laue Traberg Schmidt, havde haft et overforbrug, der gjorde, at DOF måtte have en kassekredit til at betale lønninger til sekretariatets medarbejdere.

Den demokratiske struktur med direkte valg til hovedstyrelsen på landsmødet havde ført til valgforløb, hvor det mere handlede om at miskreditere modkandidater end at fortælle om egne ideer. Den kultur havde den forholdsvist nye struktur med valg i amtskredsene dog gjort op med. Blandt andet havde der været en tendens til, at hovedstyrelsen i højere grad traf beslutninger ved afstemning end ved at søge konsensus.

Der var nok at tage fat på, og det er tydeligt, at det er et helt andet DOF, Ingolf efterlader i dag. Økonomien er solid, og stemningen i de politiske organer er helt anderledes positiv.

Der er heldigvis stadig forskellige meninger og holdninger, fordi forskelle, der behandles fornuftigt, ofte kan være det helt rigtige afsæt til udvikling og forbedring og nytænkning, men nu løses de som regel ved gode processer, hvor der til sidst opnås enighed, så der ikke behøver at være afstemninger med dertilhørende vindere og tabere.

Det er ikke løgn,  når jeg siger, at jeg

elsker alle de skønne mennesker, der kommer til vores store møder i Dansk Oplysnings Forbund – det er dem, der er grobund for, hvor vi er. ”

Før og nu Det DOF, som Ingolf i 1998 overtog den politiske ledelse af, var noget anderledes end det, han nu efterlader. DOF manglede en sekretari16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

Fantastisk udvikling ”Den udvikling, DOF har været igennem de sidste 25 år, har været helt fantastisk,” synes Ingolf. Og han hentyder til, at DOF er blevet større med flere skoler og aktiviteter. Men også til, at DOF er blevet førende på vigtige områder som sundhed og bevægelse samt mennesker med særlige behov. ”Det er jo ikke min skyld og ikke mig, der har sørget for alt det. Men jeg har siddet med rorpinden,” forklarer Ingolf og fortsætter: ” Det kan jeg godt være stolt af, men ikke på det personlige plan. Jeg er stolt

på organisationens vegne.”

Ingolf fremhæver, at den positive udvikling er båret af rigtig mange mennesker: ”Det er båret af skoleledere, som for eksempel er stærke inden for et bestemt felt.

Det er båret af nogle konsulenter, som er rigtig gode til at bakke op om skolerne. Og som har været gode til at hente informationer ind, så vi har været på forkant og klar. Derfor er der rigtig mange, der skal være stolte.”

Direktører og sekretariatsledere Ingolf har arbejdet sammen med fire forskellige direktører – eller sekretariatsledere, som de siden blev betegnet. Han var selv med til at ansætte Ole Vig Jensen i 1998. Ole Vig Jensen kom fra Folketinget, hvor han blandt andet som undervisningsminister havde været ansvarlig for aftenskolerne, der lå under det ministerium dengang. Dermed var han et stærkt navn, som Ingolf kunne sætte i spidsen for sekretariatet. ”Med Ole Vig vidste vi ikke helt, hvad vi gik ind til,” fortæller Ingolf: ”Kunne en tidligere minister arbejde med selv at skulle være underlagt politikere i DOF? Men det var han hamrende god til!”

Det blev til otte års samarbejde, hvor Ingolf og Ole Vig Jensen i samarbejde underbyggede den status, DOF havde fået som et af landets førende oplysningsforbund. I den tid var DOF med til at udvikle det første administrationsprogram målrettet aftenskoler, DOFO – senere DOFPro. Da Ole Vig Jensen valgte at gå på pension, ansatte Ingolf og landsstyrelsen Bodil Mørkøv Ullerup, der havde været Ole Vigs ministersekretær. Hun blev dog kun på posten to år, hvorefter Jacob Funder, der ligeledes drog videre efter kort tid. I 2010 blev nuværende sekretariatsleder, Henrik Christensen, ansat. Om det var de gode erfaringer med tidligere politikere, der gjorde udslaget, er usagt. Men samarbejdet med den tidligere borgmester i Haslev Kommune har forløbet godt: ”Jeg har arbejdet sammen med to sekretariatsledere, der har været der i mange år. Og det er i de perioder, vi har fået de flotteste frugter ind fra DOF’s plantage. Den ene er Ole Vig. Og den anden, tør jeg godt sige nu, er vores nuværende sekretariatsleder, Henrik Christensen. Han har i den grad været god til at balancere imellem ansatte, skoler og landsstyrelsen.”

Og så roser Ingolf både Ole Vig og Henrik for at turde at tage vigtige emner op til debat.

Ingolf Christensen har altid gået efter konsensus i modsætning til tidligere tiders flertalsbeslutninger. (Foto: Martin Hansen)

Årsag til stop Det er blandt andet hensynet til familien, der gør, at Ingolf stopper som formand nu. Der er andre ting, han gerne vil have tid til. Men han synes også, det passer godt med udviklingen i DOF: ”Vi er rigtig langt med arbejdet omkring DOF’s demokratiske organisering,” forklarer Ingolf og hentyder til en proces, der er foregået i både landsstyrelse og regionskredse i et par år. Denne proces forløses efter planen til landsmødet i maj, hvor en række vedtægtsændringer kan ændre på DOF’s struktur. Hvis de vedtages, vil regionskredsene blive knyttet tættere til det politiske arbejde i DOF. ”Vi får en model, der inddrager flere mennesker,” siger Ingolf, der samtidig fortæller om en udvikling, der har været i gang i nogle år, hvor forretningsudvalget for nogle år tilbage kom til at bestå af regionernes formænd: ”Vi har aldrig før haft et forretningsudvalg, hvor samtlige regioner er repræsenteret.”

Det har skabt en tættere kontakt til regionerne, der får meget bedre indblik i de

forskellige problematikker, der behandles i landsstyrelse og forretningsudvalg.

Gensidig påvirkning Årene i DOF har også præget Ingolf: ”Alle de ting, der sker, er med til at skabe den person, man er, og jeg håber, jeg har været i stand til at tage de fornuftige ting med, så jeg er blevet en endnu bedre formand, end jeg var, da jeg blev kastet ud i det,” siger Ingolf og hentyder til sin fortid, der byder på så forskellige oplevelser som alvorligt færdselsuheld på motorcykel og grim fodboldskade i sin ungdom og senere et virke som både topdommer og landstræner i volleyball.

Men Ingolf insisterer på at runde af med at sætte fællesskabet højst: ”Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg elsker alle de skønne mennesker, der kommer til vores store møder i Dansk Oplysnings Forbund – det er dem, der er grobund for, hvor vi er. Det er medlemmerne, der er vores styrke.

Det er her, vi skal udvikle os. Det er ikke noget, vi sætter én person til, det er noget vi gør sammen!”  DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 17

 Aftenskole for alle

Det svære, det gode og plads til grin ”Vi skal rumme det svære og have fokus på det gode, så bliver der plads til grin og meningsfuldhed”. Det er mantraet i Aftenskole for Senhjerneskadede i Holbæk – det nyeste skud på stammen af medlemsskoler i DOF. Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

C

itatet i manchetten kommer fra Søren Toftebo Jørgensen, bestyrelsesformand og underviser i Aftenskole for Senhjerneskadede, som med sin syngende bornholmske dialekt næsten får snakket solen frem om et lidt tungt emne, på en ellers meget grå og regntung eftermiddag.

Ud over at være seneste skud på stammen i Dansk Oplysnings Forbund, repræsenterer aftenskolen et område, der er stigende fokus på, både i DOF og samfundet mere generelt.

Ny begyndelse på kedelig baggrund Aftenskole for Senhjerneskadede blev medlem af DOF i november 2022, men havde allerede godt fem år på bagen inden da. Egentlig var det på en lidt trist baggrund, aftenskolen blev oprettet. Der var nemlig udsigt til nedlæggelse af den specialundervisning for voksne, der foregik på Det Neuropædagogiske Undervisningstilbud (DNU) i Holbæk. For at sikre, at der trods alt blev ved med at være en eller anden form for tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade, gik en gruppe fagpersoner fra DNU sammen om at stifte aftenskolen. Det endte dog ikke helt så ulykkeligt, for DNU overlevede (desværre med en reducering i aktiviteterne), men aftenskolen kom også i gang og viste sig at kunne noget, som DNU ikke kunne.

Behandling, rehabilitering, fællesskab En lang række aftenskoler i DOF vil kunne nikke genkendende til billedet af, at aften18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

skoler kan noget særligt for deltagere, som er i gang med at komme sig efter en skade eller skal leve med konsekvenser og følger af sygdom. ”At komme sig oven på en erhvervet hjerneskade giver en periode, hvor man er i rehabiliteringsforløb. Man bliver positioneret som behandlingskrævende, og det er den identitet, man bliver tilbudt. Når man er færdig med rehabiliteringen, er der behov for et andet slags tilbud, hvor man kan være et helt menneske,” fortæller Søren. Og det er tydeligt, at her står man over for et menneske med stor faglig viden og indsigt, men også med stor respekt for det enkelte menneske, som har mistet nogle af sine tidligere kompetencer ved en erhvervet hjerneskade. ”Aftenskole for Senhjerneskadede samler en stor gruppe mennesker, som ellers nok ville blive genindlagt, og er med til at give dem et indhold med læring og fællesskab. Det er en betydningsfuld del i at gøre livet meningsfuldt,” forklarer Søren.

Men alle har nogle følger af hjerneskaden, som aftenskolen kan forholde sig til. Det væsentlige ved aftenskolen er derfor ifølge Søren, at den kan invitere deltagerne ind og give plads til det, der er meningsfyldt for den enkelte: ”Vi sætter en ramme med godt humør, og så fylder de den ud. Og får dem og deres livssituationer bragt i spil.”

I Holbæk kommer deltagerne fra de omkringliggende kommuner, som ikke har lignende aktiviteter. Nogle bruger både den kompenserende undervisning og aftenskolen; andre får øje på aftenskolen, når de slipper den kompenserende undervisning; og atter andre finder aftenskolen gennem deres netværk.

I specialundervisningen, eller den kom-

Deltagere fra nær og fjern Når man kommer i aftenskolen, er man ’rask’ i den forstand, at man ikke kommer der som patient, men som et menneske, der opsøger fritidsinteresser.

Søren Toftebo Jørgensen er formand for DOF's nyeste medlemsskole. (Foto: Iben Stenild)

Søren Toftebo Jørgensen – med guitaren – er både underviser og formand. (Foto: Iben Stenild)

penserende undervisning som den også kaldes, skal man visiteres og får tildelt en vis portion undervisning. Der adskiller aftenskolen sig, for her går man på eget initiativ og ud fra egne interesser lige så længe, man vil. Man betaler også selv som i alle andre aftenskoler.

Det svære skal nok  komme af sig selv.

Det er sværere at finde det gode i livet!”

Fag og faglighed Søren har været med fra starten som underviser på holdet ’Syng for livet’ og fra at være en aftenskole med to sanghold, har den løbende udvidet sit tilbud, så der nu også er madhold og flere billedkunsthold.

Som det nyeste byder denne sæson på et hold for deltagere med sproglige vanskeligheder. De sproglige udfordringer kan fylde meget, men for Søren er det væsentligt at slå fast, at sangskolen ikke blot handler om sprog og sprogudvikling, men også om tekstforståelse, så oplevelserne ved teksterne giver motivation til at fortælle og dermed tale.

I Aftenskolen for Senhjerneskadede er alle undervisere uddannet eller har erfaring inden for det neuropædagogiske område.

Det er væsentligt, at underviserne har

forstand på området. De skal vide noget om specialpædagogik og erhvervet hjerneskade. Udover Søren, som er cand.pæd i psykologi, er der for øjeblikket en blanding af lærere, speciallærere, audiologopæder og en enkelt grafiker, men alle har erhvervet sig særlig viden, hvis det ikke ligger i deres grunduddannelse.

Søren ser aftenskolen som noget andet end det frivillige arbejde i interesseorganisationerne, fordi man favner mennesker, som de frivillige kan have svært ved at hjælpe.

Men mest af alt ser han aftenskolen som et sted med god energi: ”Folk vil det gerne, og det er drivkraften, at det også skal være lidt sjovt. Det er den bedste motivation for at få hjernen til at arbejde.”

Tips og gode råd Som tidligere skrevet foregår der meget på hele det fagområde, der involverer hjernen.

Det gælder både erhvervet hjerneskade, eftervirkninger af hjernerystelse og demensproblematikker, som alle er væsentlige vidensområder for aftenskolerne.

Når Søren bliver bedt om et godt råd til kolleger i branchen, der gerne vil arbejde med dette område, nævner han som det første, at neurofaglige kurser er en god ide.

Så man lærer at gennemskue nogle situationer og adfærd som udtrætning, pausebehov og stimuleringsbehov.

Og så afslutter han: ”Kom og snak med os om vores tilgang og viden om, hvad der er vigtigt” – og den kollegiale tilgang kender vi heldigvis fra mange andre DOF-skoler, som stiller deres viden og erfaring til rådighed for andre aftenskoler.

Det håber vi, at der er DOF-skoler derude, som tager imod, og vi byder hjertelig velkommen i DOF og ser frem til et spændende og givtigt samarbejde. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 19

 Tilfredshedsundersøgelse

Et dejligt skulderklap I oktober 2022 var det igen tid til at måle tilfredsheden blandt medlemsskolerne, og vi må fortsat med glæde konstatere, at der er stor og udbredt tilfredshed med DOF! Når det så er sagt, så er der selvfølgelig altid plads til forbedringer.

Af Lis Schlotfeldt, Kursusmedarbejder

H

vert andet år udsender DOF et spørgeskema til medlemsskolerne for at undersøge skolernes tilfredshed med DOF og DOF’s serviceydelser. Besvarelserne er et vigtigt input i udviklingen af DOF’s tilbud. Vi bringer her et indblik i svarene fra den nys gennemførte undersøgelse.

Medlemskabet har betydning ”Hvor vigtigt er medlemskabet af DOF for din skole?”

Det var undersøgelsens sidste spørgsmål, men ikke desto mindre af stor betydning og retningsgivende for DOF’s fortsatte arbejde.

96,55 procent svarer, at medlemskabet er meget vigtigt/vigtigt, hvilket giver en god og glædelig indikation af, at DOF’s tilbud og services spiller en væsentlig og ikke mindst brugbar rolle i langt de flestes dagligdag.

God behandling og god kvalitet At 96,5 procent er henholdsvis meget enige og enige i, at de føler sig godt behandlet i DOF, er godt at læse – og endda en lille forbedring i forhold til de foregående år.

87,4 procent synes, at DOF’s medlemstilbud er af god kvalitet, og med en stigning på lige knap 7 procent i forhold til til 2020 oplever 85,05 procent, at DOF’s medlemstilbud passer godt til skolens behov.

En kontinuerlig opgave ligger samtidig i at kommunikere disse tilbud og services ud til alle, da det er tydeligt, at der fortsat er medlemsydelser, som nogle ikke kender til eller har glemt. Man kan se, at tilfredshedsundersøgelsen i sig selv således fungerer godt som en lille reminder om, på hvilke måder DOF kan hjælpe og understøtte – og giver sekretariatet en god indikation af, hvor kommunikationen skal styrkes.

20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

Indflydelsen halter?

Et dog iøjnefaldende fald ser vi, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det er ’nemt at få indflydelse på DOF’s aktiviteter, tilbud og services’. Kun 49,4 procent svarer meget enig/enig, hvilket er et fald på 6 procent i forhold til 2020. At 31 procent svarer ”ved ikke” kan ikke være andet end tankevækkende og ikke tilfredsstillende. Årsagerne kan være mange, men det er tydeligt, at der her ligger en opgave i at kommunikere bedre om de eksisterende tilbud og i samme åndedrag gøre opmærksom på, at sekretariatet altid gerne vil hjælpe og er åbne for forslag. Samtidig ligger der også en opgave i at gøre opmærksom på de forskellige politiske organer og udvalg, som der er mulighed for at kontakte, såvel som blive en del af.

Ros på trods At udrulningen og implementeringen af ASA ikke har været en dans på roser for medlemsskolerne er ingen hemmelighed.

Det var og er ikke ’bare lige sådan’ at skulle starte forfra med at lære et nyt administrationssystem og nye arbejdsgange at kende. At det ville blive et relativt langt sejt træk – der også blev uheldigt forlænget af Covid19 – var alle og ikke mindst sekretariatet klar over. Desto mere glædeligt har det været at kigge på tilfredshedsundersøgelsen, der viser, at udfordringen er løst endog meget tilfredsstillende og uden at måtte give afkald på serviceniveauet: 94,83 procent giver udtryk for at være meget tilfredse/tilfredse med ASA-support, 85,71 procent er meget tilfredse/tilfredse med administrationssystemet som sådan, og det samme er gældende for VuptiWeb,

hvor 94.74 procent er meget tilfredse/tilfredse med supporten og 96,55 procent med systemet som sådan.

Det er et dejligt klap på skulderen efter flere års hårdt arbejde med såvel udvikling, test og justering af systemerne, data-flyt, hjemmeside-flyt, kurser, workshops og ekstra behov for support. Der arbejdes fortsat ihærdigt for at flere bliver helt trygge ved brugen af ASA, og vi har en klar fornemmelse af, at det går støt fremad! 

FAKTA OM ASA ASA har været en stor arbejdsopgave for både medlemsskoler og DOF’s sekretariat. Tal pr. 6. februar 2023: • 125 skoler bruger ASA aktivt. 158 skoler er oprettet i ASA. • Fordelt på i alt 280 timer er der afholdt samlet 50 ’ASA for begyndere’-kurser, ASA-webinarer og ASA-workshops med i alt 290 deltagere.* •Der har i gennemsnit været 3 timers transporttid per kursus/workshop og 1-2 timers forberedelse per kursus.

• Der er brugt omkring 300 timer på at flytte data fra DOFPro over til ASA. * 43 ”ASA for begyndere”-kurser med i alt 247 deltagere og et samlet timeforbrug på 258 timer.

3 webinarer med i alt 20 deltagere og et timeforbrug på 6 timer.

4 workshops med i alt 23 deltagere og et timeforbrug på 16 timer.

Kom til

Landsmøde 2023 13. og 14. maj på Munkebjerg Hotel, Vejle

Landsmødet 2023 bliver et på mange møder et historisk landsmøde.

Dels skal vi fejre, at DOF runder de første 50 år. Hertil kommer, at vi skal vælge en ny formand for første gang i 25 år. Og tage stilling til en ny demokratisk struktur. Og så skal vi have spændende oplæg og debatter med afsæt i historien og fremtiden.

Programmet er stadig under udarbejdelse, men følgende er lagt fast: • DOF’s 2-årlige generalforsamling • Museer – fra støv til interaktiv oplevelse, ved museumsdirektør på kvindemuseet KØN (og pr. 1. april Museum Jorn) Julie Rokkjær Birch • Festmiddag (med underholdningsoverraskelse) • Morgensang Med Ord v/Jakob Bonderup • Workshops Vel mødt til landsmøde 2023!

Indbydelse med program udsendes sidst i marts.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 21

 Aftenskolens organisation og opgaver

Hvem gør hvad?

Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan bestyrelsens arbejde fylder. Men det er ikke desto mindre en grundsten i aftenskolens eksistens, at der er en velfungerende organisation i form af en forening og en bestyrelse. I DOF hjælper vi gerne med at udvikle din aftenskoles organisation og dens opgaver.

Af Anne Refsgaard, foreningskonsulent

S

om foreningskonsulent i DOF har jeg besøgt en hel del skolebestyrelser. Formålene med møderne har være meget forskellige fra kriser til udviklingstrang. Jeg har dog bemærket noget, som tit er dukket op uden egentligt at være på dagsordenen; at en eller flere bestyrelsesmedlemmer faktisk er usikre på, hvad der forventes af dem, og hvad de kan og skal blande sig i. Dette er altid en god anledning til at tage en snak om ansvars- og arbejdsfordeling og om hele foreningens struktur.

To yderligheder DOF-skoler repræsenterer en stor mangfoldighed, og dette kommer også til udtryk i forenings- og bestyrelsesarbejdet. Yderpunkterne er på den ene side, at bestyrelsen næsten ikke eksisterer, men kun bliver indkaldt til at underskrive regnskabet – og på den anden side, at det er bestyrelsen, som selv driver aftenskolen. De fleste skoler befinder sig et sted midt imellem de to yderpunkter, hvilket også er at foretrække for de fleste.

Nogle gange møder jeg bestyrelser, som har svært ved at definere, hvem der faktisk er medlemmer af foreningen ud over bestyrelsen selv, eller foreninger hvor det er lærerne, som mere eller mindre frivilligt udgør medlemmerne. Begge dele er udtryk for en svag eller manglende demokratisk organisation.

Har skolen en svag demokratisk organisation eller en inaktiv bestyrelse, er der god grund til at reagere. Det kan nemlig få konsekvenser for aftenskolen og for de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Medlemmer I Folkeoplysningsloven er det angivet, at grundlaget for en aftenskoles eksistens er en folkeoplysende og demokratisk forening.

Derfor skal foreningen have medlemmer og/eller medlemsorganisationer. Medlemmerne vælger bestyrelsen til at varetage ansvaret 22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

for foreningens arbejde. For mange aftenskoler er det svært at få medlemmer, og det har muligvis heller ikke været prioriteret særlig højt.

I DOF vil vi gerne sætte fokus på, at demokrati og medlemmer ikke kun er et lovkrav, men også kan udvikle sig til at være et godt og betydningsfuldt aktiv for aftenskolen. Derfor har vi igangsat et medlemsprojekt, som de enkelte skoler kan koble sig på og i eget tempo få hjælp og sparring til at udvikle på medlemsområdet i egen skole. Altså en god anledning til at få taget hul på noget af det, som er svært for mange. Læs mere om medlemsprojektet på danskoplysning.dk eller kontakt foreningskonsulent Kirsten S. Knudsen.

UDDRAG AF FOLKEOPLYSNINGSLOVEN § 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. § 3. Den frie folkeoplysende virksomhed skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt, jf. §§ 4 og 5, for at være tilskudsberettigende eller kunne få anvist lokaler, jf. dog § 6, stk. 1, nr. 3, og § 21, stk. 6.)

Ny bestyrelsesfolder DOF har netop udgivet en ny forenklet bestyrelsesfolder, som i korte træk beskriver aftenskolens organisation og bestyrelsens arbejde. Formålet er at give et overblik over hvad det vil sige at være i en aftenskolebestyrelse. Folderen kan rekvireres i DOF’s sekretariat, og vi har den også med når vi tager på skolebesøg.

Skolebesøg Måske det lyder lidt mærkeligt, men man kan godt få besøg af en DOF-konsulent, uden at der er en særlig grund til det. Et statusmøde i ny og næ kan måske afværge kommende kriser, åbne nye udviklingsveje eller bare føre til småjusteringer, der kan lette hverdagen. I de kommende år tilbyder vi – lidt mere aktivt end vi plejer – at komme på besøg i alle medlemsskoler og tale med både bestyrelse og ledelse. Til møderne

udarbejder vi sammen en ’tilstandsrapport’, som skolen kan arbejde videre med selv eller med hjælp fra os i DOF. Skolebesøg er et stående tilbud i DOF, og du behøver ikke vente til vi kontakter dig. Læs mere om skolebesøg på danskoplysning.dk.

Generalforsamling

vejledning for dirigenter.

Hvis jeres generalforsamling reelt er et udvidet bestyrelsesmøde, fordi medlemmerne ikke møder op, så overvej at blive en del af medlemsprojektet. Her har vi nemlig også fokus på at gøre generalforsamlingen vedkommende, relevant og til en fest for medlemmerne. 

Den højeste myndighed i en aftenskole er generalforsamlingen. Her indkaldes medlemmerne til at tage beslutninger og ansvar for foreningen. Det vil typisk være opgaver som at godkende regnskaber, vælge bestyrelsesmedlemmer og revisorer samt grundlæggende at tage beslutninger om de store linjer i aftenskolen.

Generalforsamlingen er en væsentlig del af det at være en demokratisk organisation.

Den bør planlægges godt og ledes af en god dirigent. På DOF’s hjemmeside findes gode råd til generalforsamlingen og en

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 23

 Dødsfald

Mindeord for Robin Kristiansen

N

år et menneske dør bliver vore følelser ofte ramt, for pludselig er der ting, som vi i mange år har taget for givet, som vi aldrig mere kommer til at skulle forholde os til.

Robin Kristiansen har i mange år været en skattet medarbejder i Dansk Oplysnings Forbund og både blandt Robins kolleger i sekretariatet og ude i rigtig mange af DOF´s medlemsskoler bliver der helt sikkert både fældet en tåre, men der bliver lige så sikkert også trukket på smilebåndet, fordi Robin Kristiansen var eminent til at kombinere løsningen af vigtige problemer eller opgaver i skolernes dagligdag med sit fantastiske glimt i øjet og med sin evne til at kunne se og påpege den morsomme vinkel i sammenhængen.

Robin Kristiansen var med sin baggrund i folkeoplysningen som blandt andet skoleleder på den københavnske vestegn godt klædt på til at snakke med skolerne og til at forstå de problematikker, som skolerne havde brug for hjælp til. Det engagement og den indsigt, som Robin besad, vil aldrig kunne erstattes af én person, men som Robin selv ville have sagt: ”Så må der vel ansættes en tre fire stykker til at lappe hullet”.

Vi er helt sikkert mange, der har været spændte og måske også lidt usikre på, hvordan billedet til den næste artikel eller omtalen af landsmødet med tilhørende fotos ville blive præsenteret, for Robin lod altid en bemærkning falde om de fantastiske muligheder som tusindvis af billeder gav med øjne og ører og hår og fotomanipulation, og man var aldrig helt sikker, før Robin naturligvis landede et fotografisk mesterværk, der løftede både artikel og landsmøde.

Med tårer i øjenkrogen, men samtidig med masser af gode og heriblandt mange sjove minder om Robin Kristiansen vil vi mindes et helt unikt menneske, som vi var så heldige at møde og at være sammen med.



Det solide arbejde, den sjove bemærkning, det gode grin, glimtet i øjet, det varme menneske og meget mere.

24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

Efter en periode med sygdom tog Robin natten til den 28. januar 2023 afsked med livet. På en værdig og afklaret måde sagde Robin farvel og tak til livet og til sine nærmeste. Med glimtet i øjet intakt sagde han farvel til livet; han skyldte ikke noget og havde ikke noget til gode.

Nu lukker vi skatkisten over Robins liv: ”Det solide arbejde, den sjove bemærkning, det gode grin, glimtet i øjet, det varme menneske og meget mere.”

Men indimellem letter vi på låget for at genopleve – eller høre – eller smile. Æret være Robin Kristiansens minde.

Ingolf Christensen Landsformand for DOF

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

BANKDOKUMENTATION Vores bank afkræver en masse dokumentation i forbindelse med vores aftenskolekonto.

Det hele er meget besværligt. Men hvad kan de egentligt kræve, og hvordan gør vi det lettest?

Det letteste er at få banken til at fortælle præcist, hvad de forlanger og så følge deres plan. Det kan være bøvlet, og det vil omfatte, at bestyrelsen identificerer sig, da det er bestyrelsen, som er juridisk ansvarlig for foreningen og dermed også for foreningens bankkonto. Normalt vil identifikation kunne ske ved et login med MitID. Vær altid opmærksom på følgende: • En aftenskoleforening er altid en lavrisiko-forening.

• Nogle banker råder desværre aftenskoler til at ændre i vedtægterne omkring tegningsret, som forveksles med fuldmagt. Det skal I ikke gøre! Tegningsretten bør være hos to eller flere bestyrelsesmedlemmer, og disse kan efterfølgende meddele prokura, så skolelederen for eksempel kan få fuldmagt til skolens bankkonto. Spørg din DOF-konsulent, hvis du er i tvivl.

Den nye regering har lagt op til at lempe lovgivningen på området, så foreninger med lav risiko ikke skal leve op til helt så stramme krav, som det er tilfældet i dag. Dette arbejde følges tæt af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) på vegne af blandt andre os i DOF. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

SYGEDAGPENGE

MITID ERHVERV

Hvornår skal aftenskolen udbetale sygedagpenge til en underviser?

Hvornår skal aftenskolen over på MitID erhverv?

 En underviser i aftenskolen kan i nogle

 Der kommer brev til aftenskolen, når I skal

tilfælde være berettiget til sygedagpenge fra aftenskolen, nemlig når man opfylder det såkaldte ’beskæftigelseskrav’.

Beskæftigelseskravet indebærer, at man inden for de seneste otte uger skal have været ansat minimum 74 arbejdstimer, svarende til 46,25 undervisningslektioner (da en undervisningslektion tæller for 1,6 arbejdstime).

Der må højst medregnes 37 arbejdstimer pr. uge, så der kan kun betales sygedagpenge for op til 23,13 lektioner pr. uge.

Hvis underviseren opfylder beskæftigelseskravet, skal aftenskolen betale sygedagpenge for de skemalagte timer i 30 kalenderdage fra første dags sygefravær.

Forpligtelsen ophører, hvis ansættelsesforholdet ophører i arbejdsgiverperioden, for eksempel når kontrakten ophører ved kursusafslutning.

Hvis underviseren ikke opfylder beskæftigelseskravet, skal aftenskolen indberette sygeperioden på virk.dk, hvor eventuelle øvrige arbejdsgivere også indberetter.

Medarbejderen kan derved eventuelt være berettiget til sygedagpenge fra sin hjemkommune.

Hvis underviseren får sygedagpenge fra aftenskolen, og der indhentes vikar til undervisningen, kan både løn og sygedagpenge medtages i det endelige tilskudsregnskab.

i gang med processen med at komme på MitID erhverv. Det sker inden sommeren 2023. Følg eventuelt vejledningen på denne hjemmeside: mitid-erhverv.dk.

Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

NY REVISOR Vores revisor har forfald, så vi skal finde en ny til at revidere regnskabet. Hvordan gør vi, og hvad er reglerne?

 I skal altid følge vedtægterne i forhold til valg af revisor. Det vil typisk være generalforsamlingen, som vælger foreningens revisor.

• Er der valgt en revisorsuppleant, vil denne skulle træde til og revidere regnskabet.

• Er der valgt et revisionsfirma, vil regnskabet kunne revideres af en anden medarbejder i firmaet.

Hvis der ikke er en revisorsuppleant, eller revisionsfirmaet ikke kan stille med en anden medarbejder, skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der vælges en ny revisor.

Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

Kirsten Knudsen (ksk@danskoplysning.dk) DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 25

SKOLENYT

KORTNYT

NY SKOLE I DOF  GOK Vestjylland er en fusion af GOK Ringkøbing og GOK Skjern-Tarm – og dermed to eksisterende medlemsskoler, der bliver til én.  Den Kreative Aftenskole og DOF Middelfart Musikaftenskole er fusioneret og hedder nu Musikaftenskolen Lillebælt. Kim Dupont er skoleleder.

ROSA MODTAGER HANDICAPPRIS

LEDERSKIFTE

i Roskilde Kommune at uddele handicappriser for første gang siden corona-nedlukningerne.

Her modtog Rosa Dag- og Aftenskole 10.000 kroner til at gennemføre en større sansefestival til sommer for borgere med udviklingshandicap.

som skoleleder i Favrskov Aftenskole efter 13 år på posten. Det bliver samtidig et farvel til Ib i både Regionskredsbestyrelse, landsstyrelse og Teknologi- og Kommunikationsudvalget, hvor Ib også har siddet i en række år. Kirsten Bundgaard står klar til at overtage lederposten.

 Inden udgangen af 2022 nåede Handicaprådet

 Fredag den 31. marts stopper Ib Østergaard

 Visdomsskolen Livets Træ, der holder til i Nykøbing Falster, er også blevet godkendt som aftenskole i Lolland Kommune, og dermed bliver DOF repræsenteret i en ny kommune – og kommer op på 84 i alt.

NY LEDER  Aase Høg er nu leder af Ballerup Kammer-

kor.

 Visdomsskolen Livets Træ har fået Pernille Kolath-Møbjerg som skoleleder.  I Patchwork Egedal i Nordsjælland er Jytte Holdgaard blevet ny skoleleder.

40-ÅRS JUBILÆUM

 Musikskolen for Voksne i Odder fejrede 1. januar 2023 40-års jubilæum.

De første 20 år med Lis Langberg Hansen som leder, og de seneste 20 år med Marianne Eriksen som leder.

 Kirsten Bundgaard er ny skoleleder i Favrskov Aftenskole.

15-ÅRS JUBILÆUM

Den 13. marts 2008 blev Jonna Ø. Bach konstitueret som formand og skoleleder i GOK Langå, senere GOK Randers. Hermed har Jonna i år 15-års Jubilæum hos GOK Randers, både som formand og skoleleder.

Jonna er en ildsjæl, som brænder for GOK Randers, og hun gør en stor indsats, for at få foreningen til at køre.

NYHEDSBREVE FRA DOF

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

Modtager du de nyhedsbreve, der er relevante for dig?

30-ÅRS JUBILÆUM

Den 14. januar fejrede Aftenskolen Fountain House i København 30-års jubilæum. Det skete med en begivenheds dag med en masse forskellige aktiviteter. Der var kunstsalg, udstillinger, poesi og workshops ved kursister og medarbejdere. Dertil var der mad, kagebord, musik og taler.

26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

DOF sender tre forskellige nyhedsbreve ud: MEDLEMSNYT IT-NYT UNDERVISERNYT

KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer P

BESTYRELSESMØDE – REGION NORD

13. marts  Aalborg P

BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

L

U Underviserkurser

M Medlemsmøder

P Politiske møder

ASA WORKSHOP

5. april  Roskilde

 På denne workshop vil der være mulighed for at få vist funktioner i, få svar på spørgsmål om og praktisk hjælp til ASA.

17. marts  København P

BESTYRELSESMØDE – REGION SJÆLLAND

L

20. marts  Online P

 Årets landsmøde holdes på Munkebjerg Hotel ved Vejle.

Vi glæder os til, at samle alle DOF-folk til en god og lærerig mødeweekend.

BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTYLLAND

20. marts  Brande P

BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK

22. marts  Kolding

L

LOV & ADMINISTRATION AF AFTENSKOLEN

LOV OG LEDELSE LIGHT FOR BESTYRELSER

29. marts  Rønde

 Kurset tager fat i de væsentligste dele af arbejdet i en aftenskolebestyrelse.

U

SUNDHED OG LIVSKVALITET I MENOPAUSEN

31. marts og 1. april  Aarhus

 2-dages intensivt kursus med grundlæggende viden, træning og hormonyoga

På dette intensive kursus vil der blive fokuseret på grundlæggende evidensbaseret viden, praktisk afprøvning og de udfordringer, man kan forbedre via fysisk aktivitet.

Sigtet er at give deltagerne en god faglig ballast - f.eks. til opbygning af holdtilbud.

U

12.-13. april  Middelfart

 Kurset tilrettelægges med henblik på at give deltagerne grundlæggende forudsætninger for at drive en aftenskole.

Kurset består af oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder foreningsstruktur og -vedtægter, regnskab og revisionsbestemmelser, lokaler, deltageradministration, anvendelse af tilskudstilsagn herunder 10 %- puljen. Desuden arbejdes der med løn- og ansættelsesvilkår.

L

DOF’S LANDSMØDE

13.-14. maj  Vejle

L

LOV OG LEDELSE LIGHT FOR BESTYRELSER

20. april  Ringsted

 Kurset tager fat i de væsentligste dele af arbejdet i en aftenskolebestyrelse.

L ASA WORKSHOP

26. april  Kolding

 På denne workshop vil der være mulighed for at få vist funktioner i, få svar på spørgsmål om og praktisk hjælp til ASA.

OSTEOPOROSE - DEN NYESTE VIDEN OG INSPIRATION TIL HOLDUNDERVISNING

3. juni  Frøstrup

 Dette kursus indeholder praktiske workshops med inspiration til bevægelse på både højt og lavt niveau. Der vil blive inddraget forskellige former for redskaber til inspiration.

U

DGI SMART TRAINING UDDANNELSE

25-27/8 + 16/9  Odense

 SMART training er træning af hjernen via fysiske øvelser.

Lær hvordan du udfordrer dine deltageres hukommelse og koncentration samtidig med at de træner koordination, balance og samsyn. Øvelserne stimulerer deltagerens motoriske, sensoriske og logiske formåen, ved samtidig at bringe disse i spil i udførelsen af øvelserne.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l MARTS 2023 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME: Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

Det inkluderende oplysningsforbund ER DOF ET EGENTLIGT oplysningsforbund? Eller er det ’bare’ en paraplyorganisation? Spørgsmålet dukkede flere gange op, da jeg gravede i DOF’s historie i forbindelse med vores 50-års jubilæum.

Et rigtigt oplysningsforbund udspringer øjensynligt af en ide og har holdninger, hvor paraplyorganisationen blot er en praktisk foranstaltning, der giver lidt bedre vilkår for dets medlemmer. Sådan synes kritikerne – især de politiske forbund – at have tænkt, da DOF blev dannet. Og de puttede DOF i den holdningsløse paraply-kategori.

Og ret skal da være ret: Adgangen til offentlige tilskud syntes bestemt at have været en af de primære årsager til, at en række uafhængige aftenskoler stiftede DOF. Men holdninger havde menneskene bag DOF også fra starten mange af. De mente, at folkeoplysningen skulle være fri. Ja, faktisk mente flere af dem, at partipolitik og undervisning overhovedet ikke hørte sammen!

så synes der at...være et behov

for at tilbyde undervisning og meningsfulde fællesskaber til alle borgere – uanset deres politiske ståsted.

Når jeg forsøger at tolke lidt på de første DOF’eres motiver for at arbejde med folkeoplysning og aftenskole, så synes der at være et behov for at tilbyde undervisning og meningsfulde fællesskaber til alle borgere – uanset deres politiske ståsted. Og i dag priser vi netop aftenskolen som et sted, hvor virksomhedslederen, fabriksarbejderen, studenten og den arbejdsløse kan mødes og arbejde med samme emne. Det peger i langt højere grad på en aftenskole, der ikke arbejder ud fra en specifik partipolitisk holdning, men vil favne bredt.

Nu kunne det lyde som om, jeg argumenterer imod de politiske aftenskoler, men jeg mener i høj grad, de også har deres berettigelse. Ligesom aftenskoler, der udspringer af Gigtforeningen, interesse for smykkefremstilling eller glæden ved korsang, har.

Jeg er overbevist om, at den bedste folkeoplysning

28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2023

sker, når ildsjæle får plads til at arbejde med lige præcis det udgangspunkt, der nærer deres ild. Og det kan lige så godt være en politisk holdning, som det kan være omsorg for mennesker med mentale udfordringer eller glæden ved yoga.

Selvfølgelig kan en enkelt aftenskole – også en politisk – indeholde alle de ovennævnte ildsjæle.

Men i nogle tilfælde trives ildsjæle bedst, når de selv skaber rammerne. Og heldigvis står der netop i folkeoplysningslovens første paragraf, at ”den frie folkeoplysende virksomhed” blandt andet skal bygge på ”de enkelte initiativtageres idegrundlag”. Det er med andre ord ret centralt, at alle med noget på hjerte skal have mulighed for at skabe folkeoplysning om dette.

Derfor er DOF’s eksistens utrolig vigtig for den samlede folkeoplysning i Danmark. DOF er med til at sikre, at alle de forskellige aftenskoler kan få den hjælp og det fællesskab, der sikrer, at de kan udbyde deres aktiviteter på lige fod med alle andre.

Sammen med de politiske oplysningsforbund – og med idrætten – og spejderne – og musikskolerne – og så videre – er vi med til at sikre, at der er så bredt et folkeoplysende tilbud til danskerne som muligt.

Så min konklusion på det indledende spørgsmål er vel egentlig, at det i bund og grund er mindre vigtigt, om vi er en paraply eller et oplysningsforbund – vi kan fint være begge dele. Det vigtige er, at vi er et fællesskab af en masse ildsjæle, der arbejder med det, vi brænder for. Vi har holdninger og ide med det, vi laver. Og vi lukker med glæde nye ind i flokken. Netop det er måske DOF’s største styrke! 