Spektrum nr 35 2022

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON:

Udgiver

Dansk Oplysnings Forbund

Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

Ansvarshavende

Henrik Christensen

Redaktør

Martin Hansen

Layout Kathrine Egemar

Tegninger Bob Katzenelson

Grafisk design

Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen

Oplag 2.000 eksemplarer

Tryk

Jørn Thomsen Elbo A/S

Spektrum

Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommun er, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 7. februar 2023.

Forsidefoto:

Byhøjskolen i Aarhus består ud over en kunstskole af en musik-, en foto- og en aftenskole. Foto: Martin Hansen.

SAMARBEJDE, UDVIKLING, VÆRDIER OG JUBILÆUM

Alvor og fejring

”ER I KLAR OVER, hvor vigtigt det er, at I holder fast i jeres identitet og de værdier, som den bygger på?”

Således indledte foredragsholder, Gitte Hornshøj sit indlæg om takt og tone i Regionerne Midtjylland og Syddanmarks fælles medlemsmøde sidst i oktober. Et indlæg, der i høj grad også kom til at handle om samarbejde, værdier og udviklingsmuligheder i en kontekst, hvor ordentlighed og takt og tone på en god og humoristisk måde kom til at være en øjenåbner for, hvordan man kan holde vigtige områder som tillid, troværdighed og respekt intakt, samtidig med at man udvikler en arbejdsplads og en organisation til at blive både mere rummelig og nytænkende.

Gennem længere tid har vi i DOF arbejdet med at sætte fokus på den demokratiske organisering med det overordnede mål at inddrage flere i beslutningsprocesserne på et tidligere tidspunkt. I starten af oktober holdt vi et todages møde for alle medlemmer af landsstyrelsen, regionskredsbestyrel serne og suppleanter for at komme videre i forløbet. Mødet var på alle måder både positivt og konstruktivt, og på den måde gav det således et godt afsæt til det videre arbejde.

Er det så det, der fylder ude i skolerne? Både ja og nej. Dagligdagen med en række nye udfordringer for skolerne skal i hvert fald først og fremmest håndteres. Hvordan påvirker prisstigningerne eller den markante inflation kommunerne? Eller deltagerne? Eller skolerne? Ja, flere steder reagerer kommunerne ved at skære i rammen til folkeoplysningen, og det får naturligvis direkte indflydelse på den enkelte skoles deltagergebyr. For den deltager, der gerne vil være med på et af vores hold, er beslutningen også blevet svær. Sti gende priser strammer økonomien, og hvis aftenskolen nu også har sat prisen op, bliver der så plads i sparegrisen til at kunne være med på ønskeholdet?

Det er er helt sikkert en kæmpestyrke også i denne sammenhæng, at der er et glimrende samarbejde mellem sekretariatet og vores medlemsskoler. God rådgivning kan være et vigtigt skridt på vejen mod overlevelse og nytænkning, men inflationen og priserne er et vilkår, som vi ikke må overse, og som vi ikke kan påvirke i ret høj grad.

Kunne det så være det kommende jubilæum i Dansk Oplysnings Forbund, der fik smilet frem og lys i lampen? Forhåbentlig er I mange, der rundt omkring i skolerne glæder jer til at være med til at markere, at det i 2023 er 50 år siden, at DOF blev sat i søen. Som en lille ælling, der i hvert fald ikke var lige velset af alle de andre svaner, men som med tiden alligevel lykkedes med at vokse sig stor og flot – og respekteret både for sin størrelse og for sin måde at håndtere folkeoplysningen på.

Der er god grund til, at vi for et kort øjeblik engang i 2023 glemmer alt om krig og inflation for at fejre DOF´s 50-års jubilæum. I hører nærmere!

Ingolf Christensen

Landsformand

Fest og markedsføring af DOF

Fester, film, konkurrence og messedeltagelse er blandt planerne for DOF’s 50-års jubilæum i 2023. Planen er, at fejringen strækker sig ud over det meste af året – og du skal være med!

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

Il973 – helt præcis den 27. oktober – blev DOF efter et langt tilløb stiftet. Med tiden er det vokset til at være et af Danmarks største oplysningsforbund – ja, faktisk det største, hvis vi tæller antallet af medlemsskoler. Det betyder, at vi til næste år skal fejre DOF’s første 50 år. Der er gennem længere tid lagt planer, og vi håber, du vil deltage – både dig selv og din skole. Planerne kan opdeles i fem hovedområder:

• Fejring på landsmødet i maj

• Fejring på selve dagen 27. oktober

• Animationsfilm

• Regioner på messe eller lignende

• Kåring af DOF-profet

Fejring på landsmødet 13.-14. maj

Landsmødet, hvor medlemsskolerne samles fra hele landet, er naturligt omdrejningspunkt for markering af jubilæet – især ved festmiddagen lørdag aften. Her er blandt andet planlagt et under holdende indslag lidt ud over det sædvanlige.

Fødselsdagen 27. oktober 27. oktober, der er den egentlige stiftelsesdato, er en fredag. Da gen markeres om eftermiddagen ved en blanding af samlet fejring og arrangementer ude i DOF’s fem regioner. Den fælles fejring bliver en online begivenhed, hvor regionerne deltager via regiona le medlemsmøder, der har deres egne programmer.

Dagen byder på sang, taler, underholdende indslag, godt sel skab og lidt godt at spise.

Animationsfilm

Vi er ved at få produceret nogle finurlige animationsfilm, der med et glimt i øjet forklarer om DOF og aftenskoler. Den første udsen

des 1. januar og resten løbende i løbet af 2023. De egner sig til de ling på sociale medier – og er derfor oplagte for skolerne at bruge som lokal branding af DOF og sig selv.

Regioner på messe eller lignende Hver region og dens medlemsskoler deltager i løbet af 2023 på en messe eller lignende, der afholdes i pågældende region. Det er en mulighed for både at markedsføre den enkelte skole og DOF regio nalt. DOF og regionerne stiller rammerne til rådighed, og skolerne deltager med deres tid.

Kåring af DOF-profet Hvad sker der i løbet af de 9 måneder fra 23. januar til 23. oktober 2023? Arbejdsudvalget har formuleret 13 spørgsmål. Bud på svar afleveres senest 22. januar, og vinderen findes den 27. oktober. Præmien er kroner 2.023,-.

RAMMERNE FOR JUBILÆET

Landsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe bestående af Mogens Petersen, Roskilde Studiekors Aftenskole Rune Riismøller, aftenskolerne.dk Pernille Marstrand og Martin Hansen fra landssekretariatet.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at forberede fejringen af jubilæet – og det skal ske med både interne markeringer og udadvendte aktiviteter, der kan markedsføre DOF. Der er afsat 200.000 kroner til jubilæet.

Er du DOF-profeten?

Ved et jubilæum ser vi både tilbage – og frem. Hvad sker der i året 2023 fra den 23. januar til den 23. oktober? Hvis du kan gætte rigtigt på 15 spørgsmål, er du måske DOF-profeten. Og så kan du være vinderen af 2.023 kroner.

Svarene på de 15 spørgsmål skal være DOF-sekretariatet i hænde senest den 22. januar 2023. Vinderen afsløres den 27. oktober 2023 ved den fælles online jubilæumsfejring. Profetbestyreren træffer enevældigt den endegyldige afgørelse ved eventuelle tvivls spørgsmål og tolkningsmuligheder omkring svarene.

Du kan sende dine svar med mail til post@danskoplysning.dk, med post til DOF – Ny Østergade 7, 1. sal – 4000 Roskilde eller elektronisk via www.danskoplysning.dk. Du er velkommen til at bruge denne side og klippe ud, fotografere eller andet, og du må også gerne blot skrive svarene (nummereret i forhold til spørgsmålene).

1. Hvilket land vinder VM i fodbold for kvinder, der afvikles i Australien-New Zealand i juli-august?

2. Hvem er formand for DOF den 23. oktober?

3. Har DOF over 280 medlemsforeninger (antallet pr 24. november 2022) den 23. oktober?

4. Modtager forfatteren Hanne-Vibeke Holst en hæderspris for romanen ’Kriger uden maske’?

5. Er Frederik X regent i Danmark den 23. oktober?

6. Hvad er navnet på ministeren, der har folkeoplysningen som ansvarsområde, den 23. oktober?

7. Hvad hedder statsministeren den 23. oktober?

8. Bliver mindst et folketingsmedlem erklæret uværdig i perioden 23. januar – 23. oktober?

9. Er der en eller flere danskere nomineret til en Oscar i løbet af 2023?

10. Vinder Jonas Vingegaard Tour de France i 2023?

11. Hvor stor en andel af DOF’s regionskredses formænd og næstformænd er kvinder den 23. oktober?

12. Har USA en kvinde som præsident den 23. oktober?

13. Har Italien en kvinde som premierminister den 23. oktober?

14. Spiller Hvidovre IF’s og Brøndby IF’s bedste herrehold i samme liga i fodbold den 23. oktober?

15. Har DOF en medlemsskole i Faxe Kommune den 23. oktober?

Den risikable muldvarpemetode

Synlighed er vigtig for alle, der vil sælge noget – også for aftenskoler. Alligevel er der mange aftenskoler, der opfører sig som muldvarpe og kun stikker hovedet kortvarigt op af jorden, før de er væk igen.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

Behovet DOF’s skoler laver de mest fantastiske aktiviteter! Og har dygtige undervisere, der skaber de bedste rammer for undervisnin gen! Og lokalerne er helt i top! Men alt dette er desværre ligegyldigt, hvis ingen ved det. Nuvel, din medlemsskole kan godt finde ud af at reklamere for jeres kurser, men hånden på hjertet: Udnytter I alle muligheder? Er I så synlige i jeres by, som I kunne være? Syn lighed er nemlig kodeordet. Uden synlighed bliver jeres skønne aktiviteter ikke opdaget. De gode, gamle dage hvor aftenskolerne en eller to gange om året lagde et kur suskatalog i alle lokalområdets postkasser er ved at være endegyldigt ovre. Dengang havde vi en vis garanti for, at deltagerne fandt frem til skolens kurser – og deltagerne forventede endda at blive indbudt via en stribe kataloger. Det var effektivt, og det gav synlighed – selvom det også var utroligt dyrt og ressourcekrævende.

Ram muldvarpen!

I dag må vi tænke mere kreativt og bruge forskellige metoder til at nå ud til deltag erne. Og heldigvis er der en række oplagte veje til at skaffe deltagere. De digitale medier er blevet en helt central del af en moderne aftenskoles markedsføring – men desværre benytter mange skoler sig af muldvarpemetoden. Muldvarpemetoden har navn efter den spillemaskine i tivolier, hvor man skal nå at slå muldvarpe i hovedet, når de stikker hovedet op af et hul. Det kræver koncentration og hurtige reflekser, for man ved aldrig, hvornår og hvilket hul den dukker op af næste gang.

På samme måde forventer mange aften skoler, at deres potentielle deltagere står klar og kan gætte, hvor og hvornår et kursus dukker op. For kurser er jo blot tilmelding sklare en forholdsvis kort periode, og hvis ikke deltagerne opdager det – og slår til – er kurset væk igen hurtigt efter. Det er en risik abel metode, for det kræver en del af vores

deltagere.

Men hvordan skal vi så gøre, spørger du måske. Og svaret er ’opdragelse’, men for at forklare dette, skal vi lige tilbage til tiden med kataloger:

En god opdragelse

I de gode, gamle dage med kursuskatalo gerne havde vi opdraget deltagerne til, at de skulle holde øje med postkassen, når som merferien gik på hæld. Det betød, at deltag erne nogenlunde vidste, hvornår de skulle være klar til at slå til – og at der dukkede en masse muldvarpe (kursusmuligheder) op på samme tid, så der var ikke nødvendigvis en tidsfaktor.

Vi kan lidt firkantet sige, at vi med kata logerne havde opdraget deltagerne på tre områder:

• Parathed

• Genkendelse

• Tid

Parathed er det, at deltagerne på forhånd 



mere eller mindre FORVENTEDE, at der kom kursustilbud fra aftenskolerne i sen sommeren. Det var et naturligt tidspunkt at overveje, hvad man skulle gå til den kom mende sæson. De var med andre ord parate til at reagere.

Genkendelse betyder, at deltagerne vidste, HVAD de skulle reagere på. Formatet – et kursuskatalog – er nemt at afkode og genkende. Og når de så et kursuskatalog, vidste de oftest straks, at det er et sted med kurser, som de kan tilmelde sig.

Med tid mener jeg, at de havde et TIDS RUM til at reagere. De vidste godt, at de nok burde tilmelde sig hurtigt, hvis de ville være sikre på en plads – men de havde som oftest lige tid til at bladre kataloget igennem i ro og mag – og eventuelt spørge en god ven, om de skulle tilmelde sig sammen.

Kræver genopdragelse

Denne gode opdragelse kan vi desværre ikke længere drage nytte af, når vi ikke sender kataloger ud – og spørgsmålet er, om tiden ikke også er løbet fra den slags massekommunikation. Vi får jo knap noget i postkasserne mere, og vi er nu begyndt at finde vores informationer andre steder. Ikke mindst Internettet er blevet den helt store informationskilde, men her er kanalerne utallige, og derfor skal vi forsøge at genop drage vores deltagere. Vi skal vænne dem til at kigge de rigtige steder.

Her kan vi igen kigge på de tre opdrag elsesområder: parathed, genkendelse og tid. Vi skal hjælpe deltagerne til at være pa rate til at modtage vores tilbud, de skal nemt genkende vores tilbud og de skal have tid til at reagere. Det er nok ikke muligt at opdrage lige så effektivt som i katalogdagene, men vi kan forsøge at trække dem i den rigtige retning.

Det er her synlighed bliver vigtigt. Hvis vi som aftenskole er meget synlige blandt vores målgrupper, er vi nået et stort skridt med opdragelsen. For hvis målgruppen har kendskab til os (genkendelse), er de langt mere tilbøjelige til at lytte til vores budska ber, få lyst til at tilmelde sig – og rent faktisk prioritere at bruge tid og ressourcer til at gennemføre en tilmelding.

Coca-Cola er trygt

Behovet for synlighed er grunden til, at virk somheder som Coca-Cola bruger enorme ressourcer på at plante deres logo en masse steder. Mange undersøgelser viser,

at Coca-Cola ikke smager bedre end mange andre sodavandsmærker. Alligevel har de en kæmpe markedsandel. Det er synligheden, der gør forskellen. Vi mennesker søger tryghed – og den finder vi, når vi genkender ting.

I Coca-Colas tilfælde handler det om noget ikke-krævende – at drikke en læskedrik. Og det virker! Forestil dig så, hvor vigtigt tryghed er, når du skal bruge væsentligt flere penge på bestille noget på en hjem meside; at bevæge dig hen til et sted, du måske ikke har været før og mødes med en masse mennesker, du ikke kender. Ret meget ligesom, når man tilmelder sig på et aftenskolehold. Her er det ekstra vigtigt, at vi gør vores aftenskole til et trygt valg.

Men hvordan gør man sin aftenskole til et trygt valg? Det kunne du måske sidde og spørge dig selv – og svaret er simpelt, men kræver hårdt arbejde: Det kræver synlighed og genkendelse.

Byg et fundament

Vi kan ikke gøre som Coca-Cola og plastre verden til med vores logo. Og hele verden behøver trods alt heller ikke kende din aften skole. Men det vil være rigtig godt, hvis din aftenskole blev almindelig kendt i skolens lokalområde og hos dens primære målgrup per. Derfor anbefaler jeg, at du opbygger et fundament af synlighed.

Fysisk synlighed

Først og fremmest skal I være fysisk synlige, hvor skolen og dens aktiviteter befinder sig. Har I et kontor eller undervisningslokaler i byen, så sørg for at skolens logo er synligt –både udenfor og indenfor. Og hvis I afholder kurser, hvor mange mennesker kommer (aktivitetshuse, svømmehaller og lignende), så stil skilte eller roll-ups op, så andre kan se, at skolen har aktiviteter der. Det gør det også nemmere for nye deltagere at se, de er gået rigtigt. Måske kan jeres undervisere få en t-shirt med skolens logo på? Læg post kort eller små foldere ud. Tænk kreativt. Lokale medier

Brug lokale medier. Lokalaviser bringer gerne gode historier – især hvis man skriver dem for journalisterne, der ofte har ret travlt. Men tænk i, hvad læserne synes er spændende. Og det er det nok ikke med en ny sæson af pileflet for 25. år i træk. Tænk i stedet i helt nye, overraskende fag; en ny, spændende underviser; et nyt anderledes sted til undervisningen eller noget andet. I

kan også lave en begivenhed, der kan væk ke interesse. Eller inviter journalisten til at prøve at deltage på et hold. I det hele taget er det en god ide at få et godt forhold til de relevante journalister og kend deres dead lines. Det giver også mulighed for at høre vedkommende om en historie er relevant.

Torvedage

Flere aftenskoler deltager ikke i lokale torvedage, byfester eller markeder, fordi det kun giver meget få tilmeldinger. Det er ikke sikkert, at den slags begivenheder giver tilmeldinger, men det skaber synlighed og gør det nemmere at tilmelde sig på et senere tidspunkt. Og det viser engagement i lokalområdet, hvilket naturligvis er positivt.

Samarbejder

En anden oplagt mulighed er at prioritere samarbejder med forskellige relevante foreninger og virksomheder. Udover, at DOF altid anbefaler, at I samarbejder med kommunens andre aftenskoler, er der ofte andre netværk, der kan være interessante. Som kursusarrangør kan en aftenskole blive en værdifuld samarbejdspartner – og skolen kan få direkte adgang til nye målgrupper. Det kan være en lokal patientforenings med lemmer, en garnbutiks kunder, de besøgen de i sundhedscenteret eller noget helt andet.

Alt i alt handler det om at tænke i syn lighed som et langt sejt træk – og ikke kun, når I har et eller flere hold, I vil sælge.

Den røde tråd

Lige meget hvilke af ovenstående ting, I kaster jer over, så hjælp jeres målgrupper med at genkende jer. Det gør det meget lettere at sælge et budskab, hvis du hurtig afkoder, hvem afsenderen er. Derfor skal I have en rød tråd i jeres kommunikation. I skal have et ensartet visuelt udtryk – altid logoet placeret nogenlunde samme sted, samme farver og skrifttyper, samme typer billeder og beskæringer, sprogbrug og så videre. Alt dette skal være ensartet og genkendeligt, uanset hvilket medie I bruger. Dette kan I få hjælp til i DOF.

Udover at det skaber genkendelse, skaber et ensartet design også tryghed. For at have styr på kommunikationen signalerer trovær dighed og kvalitet.

Gengangerne

Nu har vi beskæftiget os meget med at få fat i mennesker, der ikke kender jeres aften

skole, men glem ikke dem, der allerede har gået på et af din skoles kurser!

Undersøgelser viser, at de fleste aftenskol er er begunstiget med, at mindst 80 procent – og ofte flere – af deres deltagere er gen gangere fra tidligere kurser. Det vidner om et godt produkt, når kunderne er så trofaste! Det er meget få brancher, der kan prale af et så højt antal gengangere. Men det kunne faktisk blive meget bedre. Det er eksempel vis ikke alle aftenskoler, der sender nyheds breve ud til deres tidligere deltagere – og dermed udnytter denne trofasthed. Måske kan I også bruge tidligere deltag

ere som ambassadører? Opfordr dem til at hjælpe med at skaffe de sidste to deltagere på et hold. Eller at dele gode historier – for eksempel på Facebook. Eller lægge billeder af seneste kreationer på kurset op på sko lens Instagramside.

Ansvaret er dit

Lad være med at stikke hovedet i busken, men fortæl om jeres skole ofte og mange steder! Vær ikke som muldvarpen. Og husk, at det ALTID afsenderens ansvar, hvis der går noget galt i kommu nikationen! Så har du ikke gjort dig nok

umage med at fortælle det godt nok til de rigtige på et tidspunkt, hvor de var klar til at modtage. Det kan være svært, men det er ikke umuligt. Og husk, du kan altid få hjælp i DOF. 

Reklamer med succes

Med digitale medier kan du nå forskellige målgrupper. Læs mere om, hvad en række DOF-skoler gør for at få fat i dem, der ikke ved, de er interesseret i aftenskole; dem der aktivt søger et kursus og dem, der tidligere har gået hos jer.

Af Cecilie Lunding Korsgaard, Digital markedsføringskonsulent

Med digital markedsføring af din aftenskole og dens aktiviteter kan du ramme kunder på alle stadier af købsrejsen. Både de der skal inspireres og gøres bekendt med aftenskole og de der allerede søger et kursus.

Kommunikation til de kendte deltagere, der kommer igen og igen, er ligeledes oplagt på de digitale kanaler.

I denne artikel har vi samlet eksempler på, hvordan DOF’s medlemsskoler udnytter de digitale muligheder!

Vær synlig

Kunder på første stadie af købsrejsen kan ’fanges’ og inspireres med opsøgende

markedsføring på sociale medier.

De sociale medier er i markedsføring skontekst gode, fordi man kan målrette sine aktiviteter mod relevante personer – altså målgruppen for det kursus, man vil sælge. Omvendt er analoge opslag på for eksempel opslagstavler og i aviser, som vises for alle, gode til at skabe bred synlighed.

Derfor kan generelle synligheds- og bran dopbyggende aktiviteter, som ikke fokuserer på ét enkelt kursus og derfor ikke snævert afgrænset målgruppe, virke mindre oplagte til sociale medier. Men ved at bruge fæll estræk for alle eller grupperinger af aftenskolens tilbud, giver det alligevel mange gode muligheder.

En anden af sociale mediers store fordele

er det sociale netværksaspekt. Det er ikke bare envejskommunikation. Med sociale medier kan man nemlig aktivere modtager en – både til at udbrede budskabet yderlig ere (dele opslag), men også til at blive fast modtager (følge sider). På den måde bliver genkendelsen stærkere, når der reklameres for enkelte kurser/arrangementer (muldvarper).

Aktiver modtageren

Deltagerfællestræk på tværs af kurser

Hos Aftenskolen Magnum Opus fortæller en generel annonce om fordelene ved svømning, og hos Aftenskolen Pas På Hovedet beskriver opslaget, hvordan alle deres kurser er tilrettelagt for deltagere med hjernerystelse.

FACEBOOK GRUPPER

Grupper som ’Det sker i Grindsted’ findes for stort set alle danske byer/områder. Både offentlige, åbne grupper og grupper, man skal være medlem af. I nogle grupper kan man lave opslag, hvor aftenskolens Facebookside er afsender, mens andre grupper kun er for opslag, hvor en person er afsender. Nogle er styret professionelt, mens andre er opstået og administreres på frivilligt initiativ.

Der findes også grupper hvor specielle interesser er omdrejningspunktet – for eksempel strik, astrologi, spiselige svampe og så videre. Hvis aftenskolen har tilbud, hvor deltagere gerne kommer langvejs fra, vil det være oplagt at fortælle om skolens tilbud i sådanne relevante grupper.]

Geografisk fællestræk

GOK Vest tilbyder bevægelseskurser i flere vest jyske byer. Her deles opslag i Facebook-grupper for byer, for eksempel i ’Det sker i Grindsted’. GOK Vest får også hjælp af undervisningsstedet (her Vejen Idrætscenter) til at udbrede kendskabet til aftenskolen. På den både kan samarbejdspart nere få glæde af hinandens netværk på de sociale medier.

 TEMA: Digital markedsføring

Bliv fundet og fortæl

For kunder på købsrejsens søgende stadie er det vigtigt, at din hjemmeside er optimeret, informativ og let at finde.

En sigende beskrivelse af det, man forsøger at sælge, er alfa og omega. De praktiske informationer om tid, sted, underviser og pris er selvfølgelig minimumskravet, men dertil kommer beskrivelsen af undervisningen og den læring, man kan forvente. Og glem så ikke at få fortalt det unikke ved din aftenskole, fællesskabet og den stemning, der gør, at din skoles tilbud skal vælges frem for et andet.

Men husk også at være markedsføringsmæssigt strategisk i dine beskrivelse. Beskrivelser på holdsider er kun synlige i tilmeldingsperioden for det enkelte hold. Hvis kunden besøger skolens hjemmeside uden for denne periode, eller hvis de måske ikke får klikket sig helt ind på holdsiden, er den gode beskrivelse der værdiløs.

Sørg derfor i stedet for, at skolens hjemmeside har gode kategoribeskrivelser og/eller informationssider.

Hos Nordisk Yoga Aftenskole har hver holdtype sin egen side med beskrivelse af, hvad faget er, hvem det er for, præsentation af underviser og lokale, samt en video der viser øvelser.

Hjemmesiden er basen for al markedsføringsaktivitet. Lige meget, om modtagerne flygtigt har opsnappet dele af skolens navn på en opslagstavle, et undervisningsst ed eller fagtype på et Facebookopslag; tidligere har klikket på en annonce og kortvarrigt har besøgt hjem mesiden eller bare undersøger fritidstilbudene i byen, er det vigtigt, at netop din hjemmeside dukker op, når de søger på Google.

Det kræver, at hjemmesiden har masser af tekst med relevante søgeord, som Google kan søge i og indeksere efter.

SØGEORD OG SEO

Søgeord er de ord, der sandsynligvis vil blive anvendt ved søgning på Google for at finde hjemmesider, der indeholder, det man ønsker at finde. Læg for eksempel mærke til kategoribeskrivelse hos apa, hvor ordet ’efterfødelsestræning/kursus’ bruges flere gange.

At bruge bynavn eller område er altid en god idé i forhold til søgemaskineoptimering (SEO), da det typisk indgår i søgning efter tilbud som aftenskolernes.

Husk gengangerne

Markedsføring rettet mod kunder, der allerede har været igennem købsrejsen, er let. Let i den forstand, at du allerede har en sikker kommunikationskanal til dem og ved, hvad de interesserer sig for. Nyhedsbreve er den oplagte arvtager for dele af det, de trykte programmer i postkassen før bidrog med i markedsføringen.

For eksempel sender DOF Paarup Aftenskole nyhedsbrev til tidligere deltagere (som naturligvis har givet tilsagn) – enten til alle eller et segment (for eksempel kunstskole). Det sker både ved sæsonstart, ved nye kurser og som vist herunder; ved foredrag og debatarrangementer, der er klar til tilmelding.

Nyhedsbreve og opslag til faste følgere på sociale medier er specielt godt til foredrag, workshops eller andre typer kurser, der ikke blot fortsætter sæson efter sæson. Fortsætter-kurser sikrer typisk deltagere med forhåndstilmeldinger, mens deltagergruppen til arrangementer og nye initiativer skal opbyg ges forfra. Ved at række ud til personer, der før har deltaget i lignende, er genkendelse og trygheden forhåbentlig allerede etableret.

Vendsyssel – fritid for alle er gode til at række ud til deres faste følgere på Facebook (dem der synes godt om siden). Blandt andet ved at oprette kurser og arrangementer som Facebook-begivenheder og dele billeder fra afholdte kurser.

FACEBOOK-BEGIVENHEDER

Facebook-begivenheder er et godt værktøj, fordi de har en anden status i algoritmen end almindelige opslag. Hvis du lokker mulige deltagere til at trykke ’Deltager’/’Interesseret’, forsvinder begivenheden ikke i mængden, og du kan kommunike til de interesserede og påminde igennem opslag i begivenheden. Samtidig indgår begivenheder også i Face books deling og forslag til venner, så du kan ramme flere end de faste følgere. Husk dog altid at gøre opmærksom på, at deltagelse også kræver reel tilmelding og betaling, hvis det er tilfældet.

Lad muldvarpen komme frit frem

I denne artikel er der hidtil fokuseret mest på gratis brug af digitale markedsføringsmulighed er (bortset fra arbejdstiden). For at ramme nye deltagere bruger flere medlemsskoler også – med godt udbytte – betalt annoncering. Både på de sociale mediers platforme og med Google Ads.

Betalt annoncering er anvendeligt til den kontinuerlige synlighed, men endnu bedre til når du har en ’muldvarp’. Har du læst den forrige artikel om synlighed, vil du forstå, at en ’muldvarp’ er et kursus klar til tilmelding. Det kan være et helt nyoprettet kursus eller et, hvor du lige mangler de sidste tilmeldinger – et specifikt tilbud på en dato og til en pris, hvor kunden kan slå til med det samme. Med betalt annoncering kan man udvælge en afgrænset målgruppe både ud fra køn, alder, bopæl, inter

esser, tidligere interaktioner med dine platform med mere.

Se eksempler fra GOK Vest, der annoncerer med få ledige pladser, og fra DOF Paarup Aftenskole, der fortæller om dagskurser med juletema, som kan være svære at få tilmelding er til ved sæsonstart i sensommeren, eller som måske først planlægges i efteråret.

Anvendelsen af værktøjerne til betalt annon cering er mere avancerede end den ’alminde lige’ brug af sociale medier og kræver derfor for de flestes vedkommende undervisning for at kunne bruge dem. DOF udbyder løbende kurs er i annoncering på Facebook og Instagram, i nyhedsbreve, søgemaskineoptimering (SEO) og andre emner inden for digital markedsføring og kommunikation generelt.

Vores konsulenter er altid klar til support, rådgivning og sparring.

(Foto:Martin Hansen)

Et hjem uden for hjemmet

I Mejlgade i Aarhus ligger en DOF-skole, der næsten er et hjem for dens unge elever. Og samtidig et centrum for ungdommelige fællesskaber, kreativitet og aktiviteter.

Af Martin Hansen,

Kommunikationskonsulent

Alle aarhusianere kender Mejlgade. Den ligger centralt i lati nerkvarteret og har i mange år været centrum for liv døgnet rundt med cafeer, barer og restauranter – men også med uddannelsessteder, der er med til at give gaden et ung dommeligt præg. Det er ikke det borgerlige, pæne og renskurede Aarhus, men det hippe og levende. Gaden var tilbage før 1900-tallet præget af handel og produktion, og de gamle købmandsgårde og produktionsbygninger præger stadig gadebilledet – og især de talri ge baggårde. De gamle, industrielle baghuse indeholder i dag en lang række spændende projekter – og var eksempelvis i en lang år række tilholdssted for Kaospiloterne. Her finder vi også Byhøjskolen, som i høj grad bidrager til den særlige Mejlgade-stem ning. Det lysegule hovedhus ud mod gaden kunne måske godt trænge til en kærlig over haling – og fjernelse af lidt graffiti. Men det hele passer godt ind i gadebilledet og i den kreative og energiske stemning, der møder mig, da jeg træder indenfor – efter at have manøvreret mig uden om alle cyklerne i porten. Her er det tydeligt, at rammerne blot er … rammer. Og at det er fællesskabet og aktivi teterne, der er i fokus.

Vi forstyrrer

Skoleleder Stine Villumsen byder velkommen og undskylder for ro det på hendes kontor. Der står papkasser stablet op rundt omkring med forskellige leverancer og varer, der ikke er blevet fordelt rundt på skolen endnu – og under vores snak bliver vi flere gange afbrudt af elever og undervisere, der lige kommer forbi og skal hente ting. Det sker helt naturligt – og efterlader en stemning af, at det snarere er os

på besøg, der forstyrrer skolens rytme, end omvendt. ”Jeg er altså ind imellem nødt til at lukke døren og sætte et ’Vil ikke forstyrres’-skilt på,” smiler Stine dog. ”Det sker for eksempel, når jeg er nødt til at koncentrere mig om regnskab eller fondsansøgninger.” Byhøjskolen dækker over daghøjskolelinjerne Fotografisk Skole, Mu sikskolen Frontsession og Aarhus Kunstskole samt en aftenskole. Det er daghøjskolens cirka 70 deltagere på 17 til 25 år, der fylder lokalerne i Mejlgade med liv. Aftenskolens undervisning foregår pri mært i andre lokaler rundt om i byen.

Relationer og fællesskab

Stine har været skoleleder i fem år – og ken der alle elever på daghøjskolen. Det under streges af, at en tidligere elev, der lige kigger inden for på kontoret, får et kram og en snak. Relationerne er tydeligvis vigtige. Før dette job var Stine Villumsen leder af KUU (den Ko ordinerede Ungdomsuddannelse) i Aarhus, og hun kendte derigennem Byhøjskolen ret godt. Derfor tøvede hun ikke, da lederstillin gen blev ledig.

”Det er en spændende målgruppe at arbejde med,” forklarer Stine. ”De er voksne – og så alligevel ikke helt. De går igennem nogle ret vigtige udviklinger, der former dem fremover.”

Mange af daghøjskoleeleverne går efterfølgende videre på Musisk Grundkursus (MGK) eller på kunstakademiet, så det er ambitiøse elever. Udover høj faglighed har fællesskab høj prioritet på Byhøj skolen:

”Vi fokuserer for eksempel meget på samspil på musiklinjerne. Vo res ansvar er et fællesskabsansvar, og det er gennemgående for alle fag,” slår Stine fast.

Vi oplever, at selv de mere stille elever har mere tjubang og mod over sig, når de går herfra.”



Portræt af Byhøjskolen i Aarhus

Hun forklarer, at de unge årgange, der går på skolen lige nu er en jaget gruppe. Mange af dem passer ikke ind i det mere gængse uddannelsessystem, og flere er på kontant hjælp. Og så har der lige været Corona-ned lukninger, der har presset dem yderligere i nogle vigtige år i deres liv.

”Derfor er det vigtigt for os, at de føler, de har plads til at være hos os,” siger Stine, og udviklingen er tydelig: ”Vi oplever, at selv de mere stille elever har mere tjubang og mod over sig, når de går herfra.”

God start på dagen

Hver morgen tilbyder Byhøjskolen fælles morgenmad til eleverne. Det har flere fordele. De unge elever har sjældent særligt mange penge, så de deltager gerne. Og man lærer bedst, når man ikke er sulten. Dertil kommer, at fælles madlavning skaber relationer. Det sker i den lille kantine, hvor eleverne på skift møder tidligere ind og bager boller til de an dre.

I det hele taget bliver skolens lokaler til mere end blot et undervisningssted for ele verne i det halve år, et hold tager at gennem føre. Selv på tidspunkter med hjemmeøvning møder de ind og arbejder sammen med hin anden – eller nyder at være en del af fælles

skabet. Og skolen emmer af aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. Rammerne er ret løse og frie, og det er ok at flytte rundt på møbler ne. Men der er naturligvis også regler og en stram struktur på dagen.

”Jeg må nogle gange være skrap,” siger Stine med et skævt grin og rynkede bryn, ”men det bliver heldigvis respekteret. Vores rammer indbyder til vildskab, hvilket er sundt for den kreative proces, men det kan gå lidt for vidt. Og så er det dejligt at opleve, at de trods alt er taknemmelige for at være her –og lytter, når der sættes grænser.”

Gaveskab

Det er ikke kun eleverne, der er taknemme lige. Stine har et lille gaveskab på kontoret med gaver fra glade forældre og elever. Ga verne, der ofte kan indtages ved festlige lej ligheder, deles med underviserne, der i høj grad er årsagen til glæden.

Der er så stor søgning til daghøjskolens tre fagretninger, at skolen ikke har plads til flere. Musikken fylder mest med fire hold, mens kunst og fotografi kører med to hold hver.

Skolen markedsfører sig blandt andet via Facebook, Instagram og postkort, men de fleste kommer efter opfordring fra en ven.

Flere musikgenrer

Musikholdene er delt op i genrer, og der er en del elever, der fortsætter på en ny genre efter deres første forløb, således at de går på skolen i et helt år eller mere.

Musikskolen Frontsession har ambitioner med undervisningen og oplever, at søgnin gen er højere end der er pladser. Da hvert hold er sammensat som orkester (med for eksempel en trommeslager, en til tre gui tarister, en bassist, blæsere med mere), er der til hvert optag elever, der ikke kan findes plads til trods et ønske om at byde alle vel kommen. Det betyder, at der ofte er elever, der bliver bedt om at tilmelde sig semesteret efter eller eventuelt at spille på et andet in strument, hvis de kan spille flere.

Meget tidligt i forløbet afholder holdene koncerter for hinanden, og det fortsætter med at optræde gennem hele forløbet. Kon certerne holdes rundt omkring på spilleste der og hos andre samarbejdspartnere, og forløbet afsluttes med en uges turne i Tysk land.

Fingrene ned i processerne

Fotoholdene har deres egne værksteder med både moderne udstyr til fotooptagelse og efterbehandling, men også til helt traditio

På Kunstskolen arbejdes med de mest almindelige retninger, tegning, maling og skulptur. (Foto:Martin Hansen)

Villumsen i attalieret, der emmer af kreativitet og aktiv udøvesle.

nel, analog fotografering. Der er et professio nelt mørkekammer – og vi kan se, at elever ne netop har gennemført et projekt med helt primitive, hjemmelavede hulkameraer.

”Det er vigtigt, at eleverne får fingrene helt ned i processerne for at forstå fotografering,” forklarer Jakob Thomsen, der har undervist på skolen siden 1999.

For begyndere og øvede

Kunstskolen består af Grundskolen og Værk stedsskolen. Grundskolen er for alle, og her introduceres eleverne for de mest alminde lige retninger, tegning, maling og skulptur. Værkstedsskolen forudsætter, at man enten har taget Grundskolen eller har tilsvarende erfaringer. Her er underviserne i højere grad sparringspartnere for elevernes egne ideer. Kunstskolen holder til i store, lyse attalier, der emmer af kreativitet og aktiv udøvelse.

Spreder armene ud

Byhøjskolen spreder sig ind i både første og anden baggård. Her ligger øvelokaler og værksteder side om side med Mellemfolke ligt Samvirkes cafe og et frivilligdrevet spil lested, Super. Det er helt i stedets ånd, at alle samarbejder om forskellige projekter og aktiviteter. Fx optræder skolens musikhold ind imellem på cafeen. Og alle deles om de hyggelige uderum i baggårdene.

Desuden samarbejder daghøjskolen med efterskoler, FGU (Forberedende Grundud dannelse) og højskoler, hvor der arrangeres

besøg begge veje, koncerter og spil sam men.

Støtte til udvikling

Byhøjskolen har stort fokus på udvikling og efteruddannelse af underviserne. Det har blandt andet ført til, at Stine Villumsen har ansøgt og er blevet godkendt til en Eras mus-akkreditering. Erasmus er et EU-støt teprogram, der dækker deltagelse i efterud dannelse rundt om i Europa. Byhøjskolen har flere gange haft undervisere på kursus i forskellige anerkendte skoler fra Sverige til Spanien. Akkrediteringen gælder i øvrigt alle daghøjskoler i Danmark.

Byhøjskolen har også tidligere søgt støtte – fra blandt andet DOF – til at to undervise re kunne skrive hver sin undervisningsbog i henholdsvis rytmearbejde og sangskrivning. Begge bøger bruges i dag.

Det er dog ikke kun udviklingen, der kræ ver støtte udefra. Det er også nødvendigt til den daglige drift i skolen – ikke mindst til forskellige fællesskabsdannende initiati ver. Derfor søger Stine løbende hos fonde og puljer. Et iøjnefaldende eksempel er en stabel papkasser på kontoret, der indeholder redskaber til udendørs spil, som eleverne kan låne til aktiviteter på nogle af pladserne i området.

Aftenskolen

Aftenskolen fylder ikke umiddelbart så me get under vores besøg. Det skyldes det helt

oplagte faktum, at vi kommer i dagtimerne, hvor daghøjskolen fylder skolen med liv. Men faktisk afholder aftenskolen også primært kurser rundt omkring på andre adresser i Aarhus. Daghøjskolens elever bruger loka lerne i Mejlgade i stort set døgndrift, og der for må skolen låne lokaler andetsteds.

Der afvikles omkring 8-9 hold om året og de er næsten selvsupplerende med deltage re. Fagene læner sig op ad daghøjskolens med croquistegning, kor og instrumentalun dervisning, men der er også yoga på pro grammet.

Vigtigt vækstlag

Stine oplever god opbakning fra kommunen – ikke mindst under Coronaen. Men hun me ner også, at Byhøjskolen udgør et væsentligt bidrag til kulturen i byen:

”Det er selvfølgelig ikke nemt helt at afgøre, hvor fremtidens kunstnere udklækkes. Vi er mange medspillere, der understøtter vækst laget, men det er helt klart min oplevelse, at vi er en vigtig del af vækstlaget. Der er man ge, unge musikere, som har været igennem vores musikskole, og kunstnere, der har væ ret igennem kunstskolen. De har blandt an det fået glæde, faglighed og fællesskab med herfra!” 

Stine

(Foto:Martin Hansen)

Netværk til alle

Trivsel og arbejdsglæde kommer sjældent af at sidde alene med udfordringer og overvejelser, men det er ofte virkeligheden for skoleledere. Som leder har man ikke har så mange kolleger at vende dagligdagen med, og derfor styrker DOF nu indsatsen for at skabe mangfoldige fællesskaber gennem netværk for ledere.

Af Kirsten S. Knudsen, foreningskonsulent

" DOF er et mangfoldigt fællesskab om aftenskolen.” Sådan lyder en af visionerne i DOF’s virksom hedsstrategi 2022-24. Til den vision hører flere indsatsområder og mål, blandt andet at skabe tættere bånd mellem skolerne. Det gør vi nu ved, blandt andet, at tilbyde netværk for ledere. Det er ikke noget nyt i DOF at lave net værk og digitale mødesteder. Vi har i en årrække haft forskellige netværk, blandet an det Ledernetværket i Region Midt, Netværk for fuldtidsledere og flere små netværks grupper (som lederne selv har skabt og selv passer). Fuldtidsnetværket mødes fysisk to gange om året, en model, som en gruppe ledere i de større skoler er rigtig glade for. Den model er dog ikke helt så attraktiv for ledere i mindre DOF-skoler, som hurtigt vil få brugt deres sparsomme løntimer på at rejse gennem landet for at mødes. Det ses blandt andet ved, at Ledernetværket i Region Midt er svært at samle. Derfor har vi valgt at udforske alternativer til de fysiske netværksmøder.

Fra fysisk til digitalt netværk Man kan sige meget kedeligt om nedluk ningerne under Covid-19, men de gav os værdifulde erfaringer med de digitale mødesteder. Sekretariatet inviterede til en lang række møder med forskellige temaer, og vi oplevede stor tilslutning og tilfredshed med den måde at mødes på, når der var et konkret emne.

Nu afprøver vi så, hvordan netværksmøder fungerer via digitale platforme som Zoom eller Teams. Den store forskel mellem et temamøde og et netværksmøde er, at der

skal være god tid til ’det løse’ på et net værk, hvor et temamøde har en fastlagt dagsorden. Med et netværksmøde skaber vi rammerne for det mangfoldige fælless kab mellem ledere, så de får kolleger og sparringspartnere, og det er netværksdelt agerne, der sætter dagsordenen med deres ønsker for indhold og behov for sparring.

Fra plan til virkelighed

Selv om du måske ikke har hørt noget endnu, så er vi faktisk så småt gået i gang.

I løbet af august gik der invitationer ud til en række skoleledere til online netværksmøder, som løb af stablen i slutningen af septem ber. Det var ikke alle, der ville eller kunne, men der var mange nok til at sætte i gang, og blandt de deltagende var der stor enighed om, at det var en god ide og at online-muligheden er fantastisk, når der er stor geografisk afstand.

Fra sekretariatets side går vi ind i op gaven med faciliteringshatten på. Vi inviterer og modtager tilmeldinger, vi deltager på møderne, så længe der er interesse for det, og vi hjælper til med at få dagsordener skruet sammen og fyldt indhold og oplæg på, hvor der er behov for det.

Netværk til alle

Målet er, at der med tiden er et netværk stilbud til alle ledere i DOF, og med cirka 280 medlemsskoler er der en rigtig mange af dem. For at vi kan opretholde kvalitet og konsistens i netværkene, sætter vi dem i gang løbende. Vi ved dog ikke helt nok om, hvor behovene er størst, så vi vil gerne opfordre alle jer skoleledere til at kontakte os, hvis I gerne vil have et tilbud med det

samme. Så kommer I med i næste runde. Og vi vil meget gerne høre fra jer besty relser, som er i gang med eller overvejer at ansætte en ny leder. Vi er nemlig overbeviste om, at det er vigtigt at få et netværk med det samme, så man kommer med i et fællesskab og får leder-kolleger. Fælless kab gør livet lidt sjovere, også som aften skoleleder.

Hvis I har spørgsmål eller gerne vil med i et netværk, så kontakt Kirsten S. Knudsen på ksk@danskoplysning.dk eller telefon 25 58 12 25. 

FULDTIDSLEDERNETVÆRK

Målgruppen for fuldtidsledernetvær ket er de ca. 30 skoleledere i DOF, som har ledelsesansvar for både un dervisere og administrativt personale og for hvem jobbet er deres primære erhverv. Der er normalt 8-12 deltag ere på hvert af de to årlige møder, og en hel del er gengangere.

På netværksmøderne drøftes emner, som er aktuelle i netop de største aftenskoler, ligesom der altid er en inspirationsworkshop på program met. Det er altid internatmøder, hvorfor der er en høj brugerbetaling. Netværket kører på 7. sæson.

Hvis I vil vide mere om Fuldtid sledernetværket, så kontakt Martin Hansen på mh@danskoplysning. dk eller Anne Refsgaard på ar@ danskoplysning.dk.

Aftenskolens medlemmer

– så er vi i gang!

Flere medlemmer, nye medlemmer, andre medlemmer – eller bare mere aktivitet for og med medlemmer i foreningen. Buffeten er åben i DOF-skolernes medlemsprojekter, der skal styrke aftenskolernes foreningsstatus og udvikling i lokalmiljøet.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Springbrættet til projektet Aftenskolens medlemmer var Inspirationsdagen i foråret 2022, hvor vi havde besøg af både foreningsudvikler Torben Sten strup og Lasse F. Pedersen fra Ingerfair, som begge satte reflekterende ord og konkrete eksempler på, hvad en attraktiv forening er og kan, og hvordan man udvikle medlemsen gagementet.

Siden da har vi i DOF langsomt bevæget os frem mod et egentligt projekt. Vi har in viteret til erfaringsudveksling og projektud vikling på onlinemøder med interesserede skoler to gange, og vi har udviklet et par små og meget enkle redskabsskemaer til at støtte beskrivelsen af udfordringer og ideer.

Disse små og enkle skemaer er velegnede til at sætte tankerne i gang i bestyrelsen, uanset om man har været med på nogle af møderne. Skemaerne er tilgængelige på hjemmesiden under Kurser og Inspiration, hvor man også kan læse mere om projektet. Hvis I gerne vil have en konsulent på besøg til et møde om projektet, så kommer vi gerne ud til jeres bestyrelse.

Derudover har vi beskrevet ideerne om udvikling af arbejdet med aftenskolens med lemmer som et projekt, vi har søgt eksterne midler til.

Ord, der fører til handling

Det har vist sig allerede, at det lidt misbrugte ord ’italesætte’, nu endelig kommer til ære og værdighed. Da vi begyndte at tale om tingene og sortere lidt i tankerne, begyndte han

dlingerne også så småt at dukke op. For selv om der endnu ikke er lavet store forkromede projektbeskrivelser ude i aftenskolerne, så har flere skoler faktisk allerede skubbet en lille smule til aktiviteterne i foreningen.

Nogle skoler har fået synliggjort tilbuddet om at blive medlem; nogle laver forsøg med medlemsaktiviteter, der skaber mere socialt sammenhold, og nogle skoler fusioner er og bliver dermed en ny forening med ’medlemsoverskud’, fordi der kun skal sidde én i en bestyrelse med fem-seks medlem mer.

Fokus på foreningen skaber nye mulighed er, uanset om det beskrives som et projekt eller ej. Hvis I er i gang med noget, så vil vi meget gerne høre om det. Vi indsamler alle de erfaringer, vi overhovedet kan, fordi det er til stor inspiration for andre.

Nu også med Puljemidler

Som nævnt ovenfor, har vi søgt puljemidler til at udvikle, indhente erfaringer og udbre de indsatser, der kan styrke foreningerne ude i aftenskole land.

Til vores store glæde kom vi igennem nåleøjet i Dansk Folkeoplysnings Samråd, som forvalter Kulturministeri ets pulje til udvikling af lokal folkeoplysning. Vi har fået til delt midler til at gennemføre en række fælles aktiviteter;

for eksempel fysiske fællesseminarer, som både kan rumme ny viden, erfaringsdeling og udvikling. Der er også søgt midler til, at de skoler, der deltager i projektet, kan få adgang til individuel projektsparring, så projekterne bliver spændende, overskuelige og indivi duelt tilpasset den enkelte medlemsskoles behov. Derudover er det selvfølgelig også en del af opgaven at udbrede de gode erfaringer og metoder, som vi forventer bliver afdækket undervejs. Alt det glæder vi os meget til at ar bejde videre med sammen med skolerne og få arrangeret og gennemført i løbet af 2023.

Vi inviterer til møde igen i januar, så fortvivl ikke, hvis I ikke er med på vognen endnu.

Vil I høre mere om projektet inden da, er I meget velkomne til at kontakte sekretariatet. 

Mere end bare en skole

Allerede i hall’en kan man fornemme aktivitet. En dør går op, en anden står åben, og længere inde høres summen af liv. Og så får man et par antydninger af, at der er noget oppe under tagskægget, der er værd at klatre op efter. Her finder vi nemlig Lille Skole for Voksne.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Psykiatriens hus i Randers rummer en række tilbud for psykisk sårbare unge og voksne, og er man i tvivl, om man er kommet det rigtige sted hen, så er vejviseren i hall’en et ganske godt redskab. Er man til mere moderne teknologi, så findes der også både en informationsskærm og en stor roll up, så her er der information for enhver smag.

Den gode modtagelse

Selv om indgangen er majestætisk, som folkeskolerne nu var i sin tid, er der på ingen måde prangende oppe under taget, hvor skolesekretær Maibrit Fuhlendorff Andersen tager imod. Det er ydmyge lokaler, men til gengæld mødes man af hjertevarme smil –og tid.

Maibrit har været forkontorets ansigt i mere end 15 år, og hun elsker sit job.

”Jeg skal smides ud”, påstår hun, og fortæller om dengang hun kom til skolen i en arbejdsprøvning og med det samme vidste,

at her ville hun gerne arbejde.

Maibrit sætter en ære i, at der altid er tid til en snak, og at man mødes uden berøring sangst over for det svære.

”Jeg tør godt at spørge, hvis en kursist ser nedtrykt ud”, siger hun, ”og der er altid tid til en snak, hvis man ikke lige kan overskue at skulle til undervisning. Der er også nogen, der bare gerne vil være her i kontoret lidt, så sidder vi her bare uden at snakke, og jeg arbejder videre.”

Her er der plads til at være, og som me darbejder bliver man vist en utrolig stor tillid, fordi man ikke behandler deltageren som pa tient eller som psykisk syg; her er man bare menneske. Og her har alle noget bagage med sig, for der er en grund til, at deltagerne går på Lille Skole for Voksne og ikke på en aftenskole med almen undervisning med mange på holdet.

Et skridt længere inde i finder man under visningen, i dag er det engelsk, og inde ved siden af er der et filmhold i gang. Der er god

plads i det højloftede lokale, for her på sko len er der kun små hold. Men trods det store lokale mærker man også her en tryghed og intimitet. Stemningen er venlig og hyggelig.

Lille hold – stor tryghed

Holdets underviser er Nanny Hansen, der har undervist i engelsk på skolen i en del år. Under normale omstændigheder er der fem deltagere på holdet, men i dag er der et par stykker, der er forhindrede. Det forhindrer dog ikke dagens program, der kører efter en fast skabelon: engelsk grammatik i 1. lektion og derefter romanlæsning.

Holddeltagerne er særdeles velbefarne i sproget. Her kan man ikke følge med som nybegynder, for de har alle gået til engelsk i flere år. Men er man ny og kan noget en gelsk, er der stadig plads. Alle synes nemlig, det er vigtigt at byde velkommen og få nye ind i ’flokken’. Sådan er deltagerne selv ble vet modtaget, og sådan vil de gerne have, det skal være.

PSYKIATRIENS HUS

Lille Skole for Voksne i Randers er fysisk placeret i Psykiatriens Hus. Bygningerne rummede tidligere en folkeskole, men nu finder man en bred vifte af tilbud til psykisk sårbare voksne. Husets tilbud varierer mel lem kommunale behandlingstilbud, foreninger, samværstilbud, cafe og motion.

Et af tilbuddene er Recovery-sko len, som Lille Skole for Voksne samarbejder med om fyraftensmøder. Foreningen Sind har også til huse i bygningerne, og dem samarbejder Lille Skole for Voksne med om Sindets Dag den 10. oktober

Søjlen viser vej – og fortæller om alsidigheden i skolen. (Foto: Kirsten S. Knudsen)

LILLE SKOLE FOR VOKSNE

Lille skole for voksne er en skolebe tegnelse, som opstod i 1980’erne, hvor den første skole så dagens lys i Aarhus. Undervisningen blev i starten afholdt i Landsforeningen for Sindslidendes Vels’ klub, og den nære kontakt med LSV-klub ben var med til at navngive skolen som LSfV (Lille Skole for Voksne). Alle Lille Skole for Voksne er aftenskoler med undervisning for deltagere med psykisk sårbarhed i trygge rammer, som deltag erne har indflydelse på.

AFTENSKOLE FOR ALLE

DOF-skoler for deltagere med psykisk sårbarhed I DOF findes en række skoler, som er specialister i undervisning af deltagere med psykisk sårbarhed. De hedder ikke længere nødvendigvis Lille Skole for Voksne, men de er stort set alle udsprunget af samme tid og sag.

Lille Skole for Voksne København (Vanløse) • Lille Skole for Voksne Odense • Lille Skole for Voksne Nordjylland (Aalborg) • Dalgas Skolen – Lille Skole for Voksne (Aarhus) • Gallo Skolen (Aarhus) • Den Grønne Dag- og Aftenskole (København)

• Aftenskolen i Fountain House (København, Østerbro)

• Minihøjskolen – Herning

Fælles for skolerne er, at de værner om et inkluderende miljø og har til huse i egne lokaler. Der undervises på små hold med supplerende grundtilskud, men der er stor variation i fagene som i andre aftenskoler.



For Britta, som er deltager gennem flere år, er det væsentligt at få udfordret og vedligeholdt ”de faglige muskler”, som hun kalder det. Men det er mindst lige så vigtigt, at det foregår på et lille hold.

”Det er nemmere at sige noget foran andre i undervisningen, når man ikke skal forholde sig til helt så mange mennesker,” siger Britta, og de øvrige på holdet er enige med hende.

Skoleleder Peter Nyeng Kristensen ser også trygheden og de faste rammer som et meget væsentligt element i en aftenskole som Lille Skole for Voksne.

”Deltagerne ved, at der højst kan være otte på holdet. De kender underviseren fra foregående år, og de kender også mig,” fortæller Peter, som blandt andet hentyder til tilskudsreglerne i Randers Kommune for hold med deltagere, der har et handicap. Peter gør sig også umage med at sørge for selv at være på skolen på forskellige tidspunkter, så deltagerne møder ham, og de kan snakke sammen over en kop kaffe. Det er også her, han kan hente lidt inspira tion til for eksempel skolens debatskabende aktiviteter.

Shakespeare og samvær

Samværet med andre er vigtigt, og for både undervisere og deltagere er det væsentligt, at man også snakker med de andre på skolen. Når engelsk-holdet møder ind om onsdagen, er der samtidig filmkundskab, og de to hold og deres undervisere har en fast aftale om at mødes inden undervisnin gen starter og i pauserne. Faktisk er det så vigtigt, at det var et krav fra Nanny, da der skulle ansættes en ny underviser, at ved kommende var med på den ordning.

Alle på holdet er glade for den aftale. Der er god snak, og der er nogen gode ’nørder’ med masser af viden i alle mulige retninger, som kan udfordre hinanden. Der er også flere af dem, som fortæller, at de har fået venner på skolen, som de laver noget sam men med privat også.

Der er nu også fælles traditioner med de andre hold i huset, for skolen inviterer både til juleafslutning og sommerafslutning for alle deltagere hvert år.

Den lille skole i det store hus Generelt er der mange, der ikke aner, hvad Lille Skole for Voksne er, og byens borgere bliver måske lidt forvirrede af, at der også findes en Lilleskole for børn i byen. For

Nanny var det også tilfældet, inden hun blev hentet hertil af en tidligere kollega.

Skolen levede indtil for nogle år siden også en lidt mere skjult tilværelse et andet sted, men alle øver sig i at udnytte de muligheder, der er ved at have til huse sammen med socialpsykiatriske tilbud og foreninger. Kirsten kommer både i cafeen i huset, hvor man kan spise, og på værest edet, og for Britta giver det inspiration, at skolen ligger et sted, hvor der også foregår andre ting, man kan deltage i.

Selv om der altid er rigeligt at se til, har skoleleder Peter Nyeng et vågent øje på at udbrede det gode budskab om spændende fritidsaktiviteter i aftenskolen. Han gør i øje blikket en ekstra indsats for at få kommun ens bostøttecentre og beboere på bosteder informeret om mulighederne, og det foregår ved at deltage i personalemøder og bebo ermøder. Skolen er nemlig meget villig til at starte hold op ude på bostederne, hvis der er flere beboere, der gerne vil gå til et bestemt fag. Kan man på den måde etablere en tryg relation, er håbet, at deltagerne senere har lyst til at komme ind i skolens

AFTENSKOLE FOR ALLE

I DOF arbejder vi for at gøre aften skolen relevant og tilgængelig for alle – uanset interesse, formåen, geografi med videre. Derfor bringer vi løbende forskellige artikler, der beskriver mangfoldigheden blandt DOF’s medlemsskoler til inspiration for arbejdet med nye målgrup per, fag med mere. Vi er altid interesserede i at høre nye ideer, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du finder på noget eller hører om noget.

lokaler og deltage der, så skolen kan blive en tryg og god base for endnu flere. 

Maibrit sidder klar til at modtage nye deltagere og gamle kendinge. (Foto: Kirsten S. Knudsen)

Huskeliste til generalforsamling

Snart er det snart forår igen og tid til aftenskolens ordinære generalforsamling.

Vi har samlet en liste med vigtige emner, man skal huske for at få en god gene ralforsamling. Nogle af punkterne skal du måske allerede tænke på nu?

Af Anne Refsgaard, foreningskonsulent

HVORDAN FÅR VI FOLK I BESTYRELSEN?

Rekruttering foregår hele året rundt, så hold altid øje med eventuelle ressourcepersoner. Læs også ar tiklen om generationsskifte i dette nummer.

HVORNÅR OG HVORDAN SKAL DER INDKALDES?

Frister for indkaldelse og dagsorden samt indsendelse af forslag vil fremgå af vedtægten og skal overhol des.

HVEM SKAL INDKALDES?

Det er medlemmerne af foreningen, som skal inviteres til generalforsamling. Derfor er det nødvendigt at have styr på sin medlemsliste. Indkaldelsen skal normalt være med dagsorden og eventuelle bilag.

HVEM SKAL LEDE GENERALFORSAMLINGEN?

Der skal vælges en dirigent på generalforsamlingen, som ikke samtidig er medlem af bestyrelsen. Di rigentkandidaten skal til sin forberedelse have tilsendt vedtægter og dateret indkaldelse med dagsorden. Se vejledning for dirigenter på DOF’s hjemmeside.

HVILKEN FORBEREDELSE ER DER TIL EN GENERALFORSAMLING?

Det er god stil, at bestyrelsen sørger for, at der er kandidater til dirigentposten og bestyrelsesposter. Der skal også foreligge et revideret regnskab til godkendelse. Læs eventuelt artiklen om revision af regnska ber i dette nummer.

Hav altid stemmesedler med i tasken, for det tilfælde at der skal være skriftlig afstemning.

HVORDAN FORLØBER GENERALFORSAMLINGEN?

Så snart dirigenten er valgt, styrer og beslutter vedkommende hele mødets forløb og regler. Dirigenten skal sørge for, at alle punkter behandles, og at alle nødvendige beslutninger tages på bedst mulige måde. Se vejledning for dirigenter på DOF’s hjemmeside.

HVILKEN ROLLE HAR BESTYRELSEN UNDER GENERALFORSAMLINGEN?

Formelt er bestyrelsen almindelige medlemmer af foreningen under selve generalforsamlingen, men man har selvfølgelig forskellige opgaver med at fremstille de enkelte punkter.

HVAD SKAL DER SKE EFTER GENERALFORSAMLINGEN?

Når dagsordenen er udtømt, overlader dirigenten igen ledelsen til bestyrelsen, som herefter har mandat til at lede foreningen indtil næste generalforsamling. Dirigenten underskriver altid referatet fra general forsamlingen. Desuden kan dirigenten underskrive det vedtagne regnskab og eventuelle vedtagne bilag, som en garanti for at dette er behandlet og vedtaget på generalforsamlingen.

Hvem er arvtager?

Det kan være svært at tale om hvem, der skal overtage efter dig. Men tro mig! Det er endnu sværere, hvis bestyrelsen eller skolelederen pludselig stopper, og I ikke har forholdt jer til det. Generationsskifte og rekrutte ringsstrategi skal med andre ord på dagsordenen.

Af Anne Refsgaard, foreningskonsulent

Livsforløbet for en aftenskole kan være både lineært og cirkulært. Et lineært livsforløb vil typisk starte og slutte med de samme mennesker som et egentligt livsværk. Et cirkulært livsforløb får nye kræfter tilført løbende, så der hele tiden er bevægelse og udvikling. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i det ene eller andet livs forløb, men det er et vilkår, at hvis aftensko lens udvikling kun er lineær, så vil den lukke og slukke på et tidspunkt sammen med de mennesker, som har brændt for sagen.

Inviter det nye ind

Er det et ønske, at aftenskolen skal vedblive med at eksistere, er det nødvendigt, at der løbende inviteres nye mennesker ind i arbejdet. Med nye mennesker følger nye idéer, og derfor må der også være en accept af, at ting kan dreje i nye retninger. Selvom det måske lyder både logisk og let, så skal man ikke underkende, at det kan være svært for os alle sammen at give slip på noget, som vi har været en del af i mange år og måske endda grundlagt.

Mange aftenskoler i DOF er startet af ildsjæle, som gennem mange år har lagt et stort og meget personligt engagement i arbejdet og nogle gange er blevet syno nym med aftenskolen. Disse ildsjæle anses måske for helt vitale og uundværlige, og det kan give bekymringer i forbindelse med et generationsskifte: Følger værdierne med? Er der overhovedet nogen, som vil lægge de samme kræfter i det som mig? Bliver jeg nu ’målt og vejet’ op imod det nye? Og så videre. Oftest er bekymringerne ubegrund ede og findes mest i vores egne tanker, så hvis det bremser dig, så prøv at frigøre dig fra det.

Det kan anbefales at have en strategi for rekruttering og generationsskifte, så det bliver legalt at tale om. På den måde bliver det naturligt med udskiftning og tilførsel af nye energi til bestyrelsen, og man kan undgå, at det kommer som en overraskelse, hvis en mangeårig skoleleder ønsker at gå på pension.

Den næste skoleleder

Skolelederen er ansat af bestyrelsen i et almindeligt lønnet job. Ok! Måske vil mange sige, at det ikke er et helt almindeligt job, men rammerne er en ansættelse, hvor man kan blive hyret og fyret, og hvor man bliver lønnet for at drive aftenskolen. Hvis skolelederen i sit mangeårige virker er blevet til den, der ’er’ aftenskolen, kan det være svært at se, at der kan komme en ny på posten – men det er ikke umuligt.

I forbindelse med et skolelederskifte kan det være en fordel at have en periode med overlap, så en ny skoleleder kan gå i mesterlære. En sådan periode skal være lige tilpas så lang, at den ny skoleleder får mest mulig viden med, og lige tilpas så kort, at der bliver rum og frihed til at finde sin egen plads i jobbet.

En af de største fejl, man kan begå, er, hvis man forventer, at en ny skoleleder er en klon af den tidligere skoleleder. Udnyt, at der kan komme nye øjne og kompetencer i spil, og husk at vi alle har været nye i jobbet.

Rekruttering til bestyrelsen

Nogle bestyrelser er præget af, at det er de samme mennesker, som har siddet på pos terne i adskillige år. Det skaber en stabil drift og et godt kendskab og fællesskab, men det har også en del ulemper. Man risikerer, at

alle forlader posterne på næsten samme tid. Det kan også være næsten umuligt for nye at komme ind i arbejdet, fordi det er præget af en masse indforståede rutiner og normer. Løbende rekruttering kan skabe både stabilitet og udvikling, og så er man samtidig nødt til at forholde sig til arbejdsmetoder og normer i bestyrelsen.

Det anbefales at have fokus på relevante bestyrelseskandidater. Rekruttering sker på flere planer og hele året. Sørg for også at have øje på hvem, der på et tidspunkt kan blive aktuel, så der bliver skabt en ’fødekæde’.

Husk at spørge! De fleste melder sig ikke selv på banen, men vil gerne spørges. Og det er en god idé at spørge bredt, da der måske er brug for nye typer og flere kompe tencer i bestyrelsen.

Hvis man synes, det er svært at rekruttere, kan man godt have en tendens til at præsen tere noget som svært og op-ad-bakke. Husk også de gode stunder i bestyrelsens arbejde og fremhæv gerne det. Fortæl konkret og ærligt om opgaven uden at tale det ned, og lad folk selv vurdere, om de synes opgaven er spændende eller kedelig. Menneskers lyst, evner og motiver er forskellige.

Tag godt imod nye og vær opmærksom på, at de ikke kender omgangsformer, forkortel ser, rutiner, navne og alt muligt andet. Sæt den gode modtagelse i system.

Brug for hjælp?

DOF’s konsulenter tager gerne på besøg hos skoler, som ønsker at sætte fokus på generationsskifte og rekruttering. Vi hjælp er gerne med processen og med at tage snakken, om hvor aftenskolen skal hen i fremtiden med nye folk ved roret. 

Revision af skolens regnskab

Det er snart tid til regnskaber og generalforsamlinger. DOF’s revisor giver her sin anbefalinger til, hvordan man som generalforsamlingsvalgt revisor kan løse sin opgave med at gennemgå regnskabet.

Af Claus Guldborg Nyvold, registreret revisor (for blandt andet DOF)

Et nyt år truer, og dermed også en ny regnskabssæson. For aften skolernes vedkommende betyder det typisk, at der skal udarbejdes og indsendes et tilskudsregnskab til den kommune, hvor foreningen får tilskud til undervisningen fra.

De overordnede krav til regnskab og revision fremgår af folkeoplysningsbek endtgørelsens §§18 og 19. Det er alene de overordnede krav, der beskrives her, da det er den kommunen, der præciserer de lokale krav og retningslinjer, herunder blandt andet frist for indsendelse og krav til revision.

For mange kommuner er fristen for

indsendelse ret tidlig, typisk den 1. april. Det skyldes, at kommunen skal bruge de indberettede oplysninger til at fordele næste års tilskud.

Krav til revisionen

Da det er kommunen, der fastsætter de nærmere betingelser omkring revision, er det også her, man kan søge information om, hvordan tilskudsregnskabet for aftenskolen skal revideres.

Der kan være store lokale forskelle på, hvilke krav til ’grad af sikkerhed’ på tilskuds regnskabet (se faktaboks) der gælder, og hvem der kan revidere skolernes tilskuds regnskaber. I ledermappen for aftenskoler i Aarhus Kommune fremgår det for eksem pel, at tilskud over 450.000 skal revideres af en godkendt revisor, det vil sige registreret eller statsautoriseret revisor.

Modsat kan tilskudsregnskaber for aftenskoler i Aarhus, der får tilskud under 450.000, blive revideret af en generalfor samlingsvalgt revisor, der ikke behøver at være godkendt revisor.

Uafhængighed

Uafhængighed er for godkendte revisorer ultimativt. Hvornår en godkendt revisor er uafhængig, styres af bestemmelser i revisorloven, og overtrædelser sanktioneres med bøder, der som oftest begynder med 100.000 kroner.

Uafhængigheden for andre generalforsam lingsvalgte revisorer er også vigtigt, men modsat godkendte revisorers uafhængighed

er det ikke defineret i en lov. Nogle kom muner har krav til revisors uafhængighed, typisk med krav om, at man ikke må være en del af bestyrelsen og ikke have fami liemæssig tilknytning til bestyrelsesmed lemmerne. Jeg mener, at der ligeledes må gælde krav om, at man ikke er i familie med skoleleder eller bogholder, og ikke har delt aget i udarbejdelsen af regnskabet. Det vil sige, at man kan ikke både være bogholder for aftenskolen og samtidig være valgt som revisor af generalforsamlingen.

Udførsel af revisionen

På www.danskoplysning.dk (i Aftenskole håndbogen under ’Tilskudsregnskab’) ligger der en glimrende tjekliste til, hvad en revi sion af et tilskudsregnskab bør indeholde, når den udføres af en generalforsamlings valgt revisor.

Jeg vil særligt henlede opmærksomheden på punktet omkring den udbetalte lærer- og lederløn. Det kan være noget af en ’show stopper’ for kommunens godkendelse af tilskudsregnskabet, hvis ikke den udbetalte lærerløn stemmer med de gennemførte undervisningstimer. Man skal altså sikre sig, at formlen ’Gennemførte undervisningstimer gange et gennemsnit af den fastsatte timesats er lig med den samlede udbetalte lærerløn’. Da den godkendte timesats kan ændre sig i løbet af året, går formlen typisk aldrig helt op. Men hvis differencen ligger inden for 1-2 kroner pr. undervisningstime, er det ikke helt galt.

Jeg vil nedenfor komme med forslag til

øvrige handlinger, man som generalfor samlingsvalgt revisor kan gennemføre i forbindelse med revision af et tilskudsregn skab, og dermed sikre sig, at regnskabet er retvisende.

Generelt

Et af de helt grundlæggende regnskabsprin cipper er kontinuitet. Det vil sige, at et nyt regnskabsår begynder der, hvor det gamle sluttede. Det sikrer man sig ved at kontrol lere, at egenkapitalen pr. 31. december året før det man reviderer, også er den egen kapital, man begynder med i det aktuelle regnskabsår. En hver god revision begynder med denne kontrol, og man bør ikke gå videre, før end det er afstemt.

Herudover bør man, inden revisionen går rigtigt i gang, sikre sig, at den underlæggen de bogføring stemmer med det resultat og den egenkapital, der er anført i det op stillede tilskudsregnskab. Altså helt lavprak tisk at afstemme, om tallene i for eksempel Navision er de samme som er medtaget i regnskabsskemaet.

Når ovenstående handlinger er på plads, kan man gå i gang med den egentlige revision.

Resultatopgørelsen

De stærkeste revisionsbeviser er dem, man kan finde i eksternt materiale; det vil sige oplysninger, der er udarbejdet af andre end skolen selv. Det kan man ved for eksempel at afstemme det modtagne tilskud med tilskudstilsagnet fra kommunen for at sikre sig, at denne post stemmer med beløbet, der er lovet i tilskudsbrevet.

Løn er som regel den største udgiftspost i en aftenskoles regnskab. Det er derfor også en god handling, ud over den oven for anførte afstemning af lærerlønnen, at afstemme, om den samlede bogførte løn til både lærere, leder og eventuelt øvrige ansatte stemmer med det, der er indberettet til SKAT. Til det formål kan man bede om at få kopi af den samlede indberettede løn via skolens lønsystem eller få udskrevet over sigt af det indberettede til SKATs lønsystem, eIndkomst. I den forbindelse er det vigtigt at indskyde, at revisor altid har krav på at få alle oplysninger fra bestyrelsen og på at få relevant materiale udleveret. Hvis det ikke udleveres, må revisor gøre generalforsam lingen opmærksom herpå.

Herudover kan man alt efter skolens størrelse vælge at kontrollere øvrige poster i resultatopgørelen ved stikprøvevis kontrol af

bilag. Det gøres for at sikre sig, at de med tagne udgifter er relevante for skolens drift.

Balancen

Balancen består af skolens værdier (aktiver) samt skolens egenkapital og gæld (pas siver). Mange aftenskoler har i perioder væsentlige indestående på bankkontiene. Det kan for eksempel skyldes forudbetalin ger af tilskud eller deltagerbetalinger. En af de vigtigste revisionshandlinger er derfor at sikre sig, at den saldo der er medtaget i regnskabet kan afstemmes med det beløb, der faktisk står på skolens bankkonti. Som ovenfor nævnt er det vigtigt at anvende eksternt materiale til sin revision i det omfang, det kan lade sig gøre. For at afstemme bankkonti kan man derfor enten bede om at få tilsendt en engagementsover sigt direkte fra banken, men det koster typisk et gebyr på cirka 1.000 kroner. Som alternativ kan man i stedet overvære, at den fra skolen, der har adgang til banken, logger på skolens netbank og udskriver oversigt over bankkonti pr. statusdagen, typisk den 31. december. Det er jo ikke fordi, os revisor er pr. automatik tror, at alle vil snyde, men det giver en god sikkerhed for alle parter, at der er styr på tingene – ikke mindst for eksempelvis skolelederen, der har ansvaret for den daglige drift af skolen.

Dokumentation

Modsat godkendte revisorer er der for foren ingsvalgte revisorer ikke krav til, hvordan man dokumenterer sine revisionshandlinger. Jeg vil dog anbefale, at man i det mindste gemmer regnskabsmaterialet, man har været igennem sammen med de vigtigste afstemninger, der er foretaget. Det er den eneste måde man kan dokumentere, at man har udført sit arbejde, hvis der på et senere tidspunkt skulle opstå en sag, for eksempel om besvigelser.

Afslutning

Dette er jo på ingen måde en lærebog i revi sion, og der kan være en lang række øvrige handlinger, som kan være relevante for den enkelte skole. Jeg vil dog håbe, at artiklen kan give lidt inspiration til, hvordan man tackler opgaven som foreningsvalgt revisor, så resultatet bliver retvisende tilskudsregn skaber, der kan godkendes af den tilskuds givende kommune. God arbejdslyst. 

GRAD AF SIKKERHED

Godkendte revisorer har monopol på at afgive erklæringer på fx årsregnskaber for selskaber, og som nævnt i artiklen stiller nogle kommuner også krav om assistance fra godkendt revisor, hvis aftenskolens tilskud overstiger en af kommunen fastsat grænse. Der er dog også forskel på hvilken type erklæring som kommune ønsker på tilskuds regnskabet, og dermed med hvilken grad af sikkerhed revisor skal udtale sig om regnskabet. Revisor har som udgangspunkt fire typer af erklæringer i værktøjskassen (de angivne %-satser er ikke absolutte, men alene angivet for at beskrive forskellen på erklæringstyperne):

ASSISTANCE – 0% SIKKERHED

Ved en assistanceerklæring udtaler revisor sig ikke om at tallene er retvisende, men alene at de er opstillet korrekt (denne type erklæring har jeg ikke set anvendt i forbindelse med et tilskudsregnskab)

REVIEW – 65% SIKKERHED

Review giver begrænset sikkerhed for, at oplysningerne er retvisende. Et review er primært baseret på revisors analytiske handlinger og forespørgsler til ledelsen. Revisor skal foretageyder ligere kontroller, hvis analyserne og forespørgslerne giver anledning til det.

UDVIDET GENNEMGANG – 65 –80% SIKKERHED

Udvidet gennemgang giver begrænset grad af sikkerhed for, at oplysningerne er retvisende, men sikkerheden er højere end ved et review. Udover ana lytiske handlinger og forespørgsler til ledelsen, som ved et review, foretager revisor nogle faste kontroller kaldet ’specifikke supplerende handlinger’. (denne type erklæring anvendes typisk ikke til selve tilskudsregnskabet, men kan anvendes til foreningens årsregn skab)

REVISION – 95% SIKKERHED

Revision er den mest anvendte form for erklæring på tilskudsregnskabet, da det giver kommunen høj grad af sikkerhed for, at oplysningerne i regnskabet er retvisende. I et revideret tilskuds- og årsregnskab foretager revisor ana lytiske handlinger, spørger ind til og udfører eksempelvis kontroller, eftertællinger og får eksterne bekræf telser for at informationerne i tilskuds regnskabet er retvisende.

Nedskæring på sekretariatet

På grund af besparelser blev DOF’s sekretariatet desværre en medarbejder færre ved udgangen af oktober.

Af Martin Hansen, kommunikationskonsulent

IDansk Oplysnings Forbund arbejder vi til stadighed med at have den ønskede økonomiske balance, så medlemsskol erne kan rådgives, støttes og serviceres bedst muligt. Aktuelt og i de kommende år er der desværre behov for justeringer og tiltag, hvis vi skal sikre, at DOF fortsat har en sund og balanceret økonomi. Udgifterne til blandt andet udvikling på IT-siden og li censer til primært ASA vil presse økonomien de kommende år, og det er nødvendigt at udvise rettidig omhu. Grundet en solid egen kapital er DOF ikke i en krisesituation, men uden tilpasning af udgifter og indtægter, vil kassen løbe tør i løbet af en kort årrække. Som et af de første tiltag, har det desværre været nødvendigt at reducere i sekretaria tets medarbejderstab, hvilket har den konse kvens, at DOF’s musik- og kulturkonsulent, Pernille Marstrand, stoppede med udgangen af oktober.

Sekretariatsleder Henrik Christensen siger:

”Pernille Marstrand har arbejdet og ydet en stor indsats for DOF’s medlemsskoler gen nem næsten 16 år, og Pernille vil i den grad blive savnet både som medarbejder, kollega og konsulent. Vi ønsker alle Pernille god vind fremover og er sikre på, at det danske kulturliv vil få glæde af hendes idérigdom og brændende engagement.”

Pernille Marstrand: Drøm, tænk, leg og byg!

Da jeg mandag 31. oktober slukkede for min PC og for sidste gang skubbede stolen ind under skrivebordet på 1. sal i Ny Østergade 7, var det med stolthed og en følelse af, at det har givet mening.

Gennem knap 16 år i DOF’s sekretariat har jeg nydt at være en del af service-baglandet for en spændende, engageret og farverig medlemsskare, og det har været både lærerigt og en stor fornøjelse at arbejde for og med ’aftenskolens ildsjæle’!

Jeg har rigtig ofte talt varmt om aftensko lens berettigelse i vores samfund – naturlig vis når jeg har været på job i netværk og andre steder ude i den virkelige verden – men meget ofte også i mit private liv har DOF fyldt: Mange gange har jeg ved fester og sammenkomster lige givet ’elevatortalen’ (nå ja – ok, også mere end lige den korte udgave …) om både DOF’s landsorganisa tion, men i det hele taget om aftenskolens kvaliteter. Det har jeg gjort, fordi jeg ikke har kunnet lade være. Sådan er det nemlig, når arbejdslivet giver mening.

Derfor er det selvfølgelig ikke kun med stolthed men også med vemod, jeg nu har sagt farvel og tak: Tak for gode samtaler, vigtige spørgsmål, spændende samarbejder og oplevelser af at hjælpe, støtte og gøre en forskel for de aftenskoler, der har valgt at være med i DOF. Mange af DOF’s medlem

mer er kommet til, siden vinteren 2007, hvor jeg mødte mine skønne kolleger i sekretari atet første gang – og det har været sjovt og berigende at være med i en sammenhæng, som er blevet stadig mere positivt bemærket og værdsat af flere og flere i det danske folkeoplysningslandskab.

Her på falderebet vil jeg til alle, der vil høre på det, bare sige: Hold ud, hold fast – og husk at fortælle hinanden og omverdenen om, hvad I vil med jeres aftenskole. Fortæl, hvad I har gang i, og hvor I vil være med og skabe nye, meningsfulde mødesteder for Danmarks befolkning. Og giv den gas, for der er alt at vinde: Vov at tænke nyt, sjovt, skævt og anderledes – turde at drømme vildt og find ’legekammerater’, der også tør tænke ud af boksen (og ind i programmet). Og måske det vigtigste: Gå altid efter det, der giver glød i stemmen og varme i kin derne, når du taler om det – det er dér, en ergien er, og arbejdet flyder friest. Udvikling er at finde nye måder at sætte legoklodser sammen på og se, hvilke skæve huse der kan komme ud af det: Nogle af dem bliver så skæve, at de dejser om – og det er ok, for andre bliver så spændende, at man ikke kan lade være med at gå derind. Drøm, tænk, leg og byg!

Tak for nu; pas godt på aftenskolen – og hinanden – og på gensyn ude i det danske musik- og kulturliv! 

FORSIKRINGER

Hvem er dækket af DOF’s kollektive er hvervsansvar- og arbejdsskadeforsikring?

 Alle, som har et arbejdsforhold til en medlemsskole i DOF, uanset om det er et lønnet eller ulønnet job, er dækket af DOF’s forsikringer. Frivillige i en aftenskole skal nemlig ifølge loven også dækkes. Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig og dækker de ansatte selv, hvis de pådrager sig skader i deres virke, mens erhvervsans varsforsikringen dækker, hvis de ansatte forvolder skader på andre eller andet.

Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)

SPØRG DOF

DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

IT-SUPPORT

Er det ok, jeg ringer til it-supporten med min dre spørgsmål, eller er det bedre, jeg samler flere spørgsmål sammen?

 Du er altid velkommen til at ringe med stort og småt. Vi foretrækker faktisk, at du ringer hver gang, du har et spørgsmål, frem for at samle en hel bunke sammen. Dels fordi det hjælper dig videre, lige når du har brug for det. Og dels fordi det skaber mindre kø for andre, der også har brug for hjælp. Husk, at du døgnet rundt kan finde vejled ninger og svar på en hel del spørgsmål på vores supporthjemmeside: www.support. danskoplysning.dk. Her kan du også tilmelde

dig vores it-nyhedsbrev, så du får nyheder og driftsinformationer om DOF’s it-systemer. Martin Michel (mm@danskoplysning.dk)

BASSINLUKNINGER

Jeg har hørt, at der er kommuner, der vil lukke varmtvandsbassiner rundt omkring. Hvad kan vi gøre, hvis de begynder på det i min kommune?

 Der er desværre kommuner, der tænker i de baner for at spare penge under den gældende energikrise. Men vi har heldigvis været med til at få bremset det de steder, vi har hørt om. Det har vi gjort ved at henvende os til kommunen med en række argumenter for, hvorfor det er et uheldigt sted at spare. Ifølge folkeoplysningsloven har kommunen pligt til at tilbyde egnede undervisning slokaler – og bevægelse i varmt vand kan kun foregå i varmtvandsbassiner.

En masse mennesker mister adgang til en aktivitet, der er meget vigtig for deres fysiske velbefindende. Og derfor kan en besparelse her føre til øgede udgifter en del andre sted er. Dertil kommer, at de samme mennesker vil opleve et stort fald i deres livskvalitet.

En del aftenskoler har aktiviteter i varmt vand som deres primære aktivitet. En nedlukning kan have store konsekvenser for deres fortsatte eksistens. Ikke mindst ovenpå Coro na-nedlukningerne, der stadig trækker spor. Det har hidtil vist sig, at det kan betale sig at

råbe op, når en kommune varsler lukninger. Især hvis flere aktører reagerer. I Skive Kom mune kom der henvendelser til kommunen fra både de lokale aftenskoler, Gigtforenin gen og DOF. Det skabte medieomtale og opmærksomhed.

Vi kan ikke love, at vi kan afværge alle forsøg på nedlukninger af bassiner – eller andre uheldige besparelser, men vi vil gøre, hvad vi kan. Så sig endelig til, hvis der er rygter om sådant i din kommune. Jo hurtigere, desto bedre.

Henrik Christensen (hc@danskoplysning.dk)

SKOLE NYT KORT NYT

Jubilæet fejres med en masse arrangementer og koncerter i efteråret 2022 og foråret 2023. Disse kan også findes på skolens hjemmeside ovenfor.

NY SKOLE I DOF

75 ÅR

 To af medlemmerne af DOF’s landsstyrelse har rundet 75 år. Mogens Petersen fra Roskilde Studiekors Aftenskole havde fødselsdag den 14. september, og Anne Grethe Nørgaard fra DOF Brædstrup Aftenskole havde fødselsdag den 16. september. Spektrum ønsker stort tillykke til dem begge

DOF’S TELEFONNUMMER

 Hvis du har kodet et af DOF’s telefonnumre i dine kontakter, så skal det muligvis rettes! DOF har de seneste år kun ét nummer: 70 20 60 20 og så trykker man 1 for administration og kurser, 2 for Lønkørsel og 3 for IT- support.

Du kan dog stadig ringe direkte til de fleste af medarbejderne. Se deres respektive numre un der Kontakt nederst på www.danskoplysning.dk.

90-ÅRS JUBILÆUM

 I efteråret 1931 blev Københavns Folke Mu sikskole oprettet af komponister med mere Finn Høffding og Jørgen Bentzon. Det var grundste nen til det, der i dag hedder Musikhøjskolen, som i år med lidt forsinkelse fejrer sin 90-års fødselsdag. Skolen havde fra begyndelsen store ambitioner for folkelig musik, og første hold blev først oprettet efter et grundigt pædagogisk forarbejde. Læs en fin gennemgang af skolens historie på www.musikhoejskolensaftenskole.dk.

MEDLEMSNYT

IT-NYT

UNDERVISERNYT



Aftenskole For Senhjerneskadede i Holbæk tilbyder undervisning i sang, mad og billedkunst. Søren Toftebo Jørgensen er skoleleder.

NY LEDER

 I henholdsvis ODA – Odsherred Dag- og Af tenskole og DOF Holbæk Kulturelt Oplysnings forbund har Soldis Sigurdardottir overtaget lederstolen.

 Aftenskolen Skanderborg-Ry har fået Jorge Londono som ny skoleleder.

 Hans Mortensen er ny leder af Gylling Fritidsskole.



I DOF Vendepunkt har Knud Thorbjørn Hansen overtaget lederposten.

 Musik for alle København har nu Finn Holst som skoleleder.

Ny leder i Musik for Alle København er Mille Steenstrup Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.



KALENDER

VUPTIWEB 8 WORKSHOP 14. december  Roskilde  Vi gennemgår hvad systemet kan og hvordan du bruger det. Du skal arbejde på kurset med din egen hjemmeside og kan få hjælp, sparring og stille spørgsmål.

INTRODUKTION TIL AKTIVITETS BUDGET I EXCEL

6. december  Zoom

BESTYRELSESMØDE –REGION NORD

LOV & ADMINISTRATION AF

AFTENSKOLEN

På dette kursus får du en generel introduk tion til standardskemaet og dets muligheder, og du får dermed et grundlag for selv at videreudvikle skemaet, så det passer til din egen skole.



12.-13. april  Fredericia

BESTYRELSESMØDE –REGION HOVEDSTADEN

ANNONCERING I FACEBOOKFOR ØVEDE (ONLINE)

8. december  Zoom

BESTYRELSESMØDE –REGION MIDTJYLLAND



På dette kursus vil du få mulighed for at få genopfrisket hvordan du opsætter de korrekte målgrupper og rammer dem, som du vil, opbygger annoncer, som får brugerne til at klikke videre.

BESTYRELSESMØDE –REGION SYDDANMARK

DOF’S INSPIRATIONSDAG

25. marts 

SÅRBARHED

13. december  Aalborg



Kurset er til dig, der underviser og møder psykisk sårbare mennesker i din under visning. Kurset vil indeholde gode, brugbare måder at forstå deltagerens adfærd i tale og handling i mødet med dig. Og greb til at kunne tænke det ind i din – og Jeres – praksis og håndtere konfliktudtryk og konfliktadfærd.

Styrk din aftenskole og udvid dit aftenskolenetværk! DOF inviterer til en indholdsrig dag, hvor du får mulighed for at deltage i en vifte af forskellige inspirationsmoduler udover fællesoplæg – og ikke mindst møde andre DOF´ere.

For skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere

Kurset tilrettelægges med henblik på at give deltagerne grundlæggende forudsætnin ger for at drive en aftenskole. Kurset består af oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder foreningsstruk tur og -vedtægter, regnskab og revisions bestemmelser, lokaler, deltageradministra tion, anvendelse af tilskudstilsagn herunder 10 %- puljen. Desuden arbejdes der med løn- og ansættelsesvilkår.



DOF’S LANDSMØDE

13.-14. maj  Vejle



Årets landsmøde holdes på Munkebjerg Hotel ved Vejle.

Vi glæder os til, at samle alle DOF-folk til en god og lærerig mødeweekend.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer Underviserkurser Medlemsmøder Politiske møder

KONFLIKTHÅNDTERING I

– I ARBEJDET MED DELTAGERE MED PSYKISK

KLUMME: Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

AftenskoleHorrorskopet v/ Persille Månestråle

Stjernetegn: KRAVLENISSEN

Periode: December+

Farve: Glögg

Karakter: Stamina (m. undtagelser)

Energi: Bimle-bamle

Mantra: Én småkage (til) gør ingen skade

Kravlenissens

Kravlenissens stjernetegn giver mindelser om De Gode Gamle Dage For Længe Siden – nærme re bestemt dengang, før Fogh & co. trak hårdt i tilskudstæppet; dengang cookies var noget, man fik krummer på tøjet af – dengang sælsomme bud på fremtiden i enkelte tilfælde blev læst i palmeblade og kaffegrums, så det gav anledning til ministeriel udskamning af aftenskolernes grund læggende berettigelse.

stjernetegn giver mindelser om De Gode Gamle Dage

For Længe Siden –nærmere bestemt dengang, før Fogh & co. trak hårdt i tilskudstæppet; dengang cookies var noget, man fik krummer på tøjet af ...

’Kravlenissen’ ligner til forveksling en blød og lun periode: Det er en tid med lige dele uld, ild og øl – og efter hånden som dine julegaver er købt, klunset eller upcyclet af to gamle nylonstrømper og 15 ispinde – kan du som aftenskolens frontkæmper let risi kere at henfalde til dét, der går under begrebet ’afslapning’ ([’au’slapninnng’] gl. dansk i betydn. ’udslip’ eller ’fjært’), en tilstand, som dog kun de færreste i aftenskolebranchen for alvor er bekendt med ...

Og heller ikke du, kære læser, kan tillade dig denne luksus her i Kravle nissens periode. Der er nemlig stadig Need To Do-opgaver på listen, inden du kan trække rensdyrsweateren over hovedet, sætte ild i kalenderlyset og skænke dig et glas Julebryg, nemlig ’Medarbejderpleje 1’ & ’Medarbejder pleje 2’: Medarbejderpleje 1 – også kaldet MP1 eller ’intern investering’ – er en venlig, aner kendende julehilsen og en lille rar gave til skolens medarbejder(e). MP1 er en stærkt anbefalet investe ring – og kan det ligefrem lykkes at overrække

denne personligt ved en lille sammenkomst, klapper både engle og kravlenisser i hænderne!

Den anden Need To Do-opgave, Medarbejderpleje 2 (’ekstern investering’), hører også til i gaveafdelin gen, kan man sige. Blot er opmærksomheden her rettet mod en af DOF’s landsorganisations absolutte kernefunktioner: Lars & Indberetningerne!

Da der nu er kortere tid til forårets indberetninger, end der var i sidste måned, er det ikke et øjeblik for tidligt at betænke DOF’s Lars Refsing, inden årets gang 2022 skal gøres op i knastørre tal fordelt i sir lige kolonner efter fag- og tilrettelæggelse. Husk at disse skal indsendes til samme Lars på skemaerne med de mange spændende farver!

Lars er i udgangspunktet overvejende en flink mand (’kravlenisse i hjertet’, siger hans genboer på vejen) og mild som dagen er kort – især hvis man indsender indberetningerne inden deadline og husker, at kontorfuldmægtig Refsing holder meget af rigelige mængder svensk surströmming på groft knækbrød. Lars’ private(!) postadresse oplyses ved henvendelse.

Rigtig glædelig jul! 