Issuu on Google+

September Juni 2008

4

www.dhf-net.dk

Handicap·nyt Jeg vil og jeg kan Anders Haustrup, kørestolsbruger og godsarving, tog utraditionelle metoder i brug for at få job i landbruget

Retssag sikrer adgang til bank i Uganda

Alle kan komme en tur i bølgerne på Amager Nye hjælpeordninger på vej


Sonja Richter Olaf Johannesen Jens Jacob Tychsen Camilla Bendix Ole Westh-Madsen Christiane Gjellerup Koch Frank Thiel Elsebeth Steentoft Kurt Ravn Inst.: Katrine Wiedemann Scen.: Maja Ravn

ÅRE TS FORESTILLING 2008

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ .-*"

"""""" %'/*" 1(&" """"" %#/0', +'1/-3./'00

""""" ). """"" 2/%$,

13. sept. –25. okt. ma –fre kl . 20, lø kl . 17

Tlf. 33211490 ma– fre kl.14–18, lø kl.14–16

BETTY NANSEN TEATRET www.bettynansen.dk


Indhold

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · sePtember 2008

3

FoTo: LARS BAHL

har sat fokus på

s. 42

tilgængelighed.

FoTo: HEnRIK BJERg

Amager Strandpark

Landmand og godsarving Anders Haustrup.

Jeg vil, og jeg kan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Anders Haustrup er kørestolsbruger og ville være landmand, men det var svært at finde job.

s.6

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

”Vi tror på, at man

Jul på Skt. Knudsborg . . . . . . . . . . . . . . . . 13

har brug for mindre

Dansk Handicap Forbunds juleophold på Skt. Knudsborg på Fyn.

hjælp, hvis man får

Hjulspind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

mulighed for at leve et liv - præget af

Nye hjælpeordninger på vej . . . . . . . . . . . . . . 16

selvbestemmelse

1. januar kommer der nye muligheder for hjælpeordninger.

og frihed.”

Læserne skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Midt i bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Retssag sikrer adgang til bank i Uganda . . . . . . . . . 30

Nye hjælpeordninger

Med loven i hånd lykkedes det at få en rampe til den lokale bank.

på trapperne

Hjælp til flypassagerer med handicap . . . . . . . . . . 34

s.16

Københavns Lufthavn og Falck sørger for assistance til passagerer med handicap.

Med opslagsværk under trommepedalen . . . . . . . . . 38 Kasper er trommeslager, har muskelsvind og tog på højskole med hjælpeordning.

Pia Gjellerup efterfølger Palle Simonsen på formandsposten i Vanførefonden.

Alle kan komme en tur i bølgerne . . . . . . . . . . . . 42 Ved Amager Strandpark kan kørestolsbrugere både komme rundt i området og i vandet.

P R E S S E F oTo : FA LC K

Vagtskifte i Vanførefonden . . . . . . . . . . . . . . 41

Flypassagerer med handicap kan få

s.34

assistance i lufthavnen.

www.dhf-net.dk


Autohuset Vestergaard A/S Handicap buscenter Stor ekspertise til at løse specialopgaver ved indretning af handicap biler store som små. Vi tilbyder gratis afprøvning.

Anders Larsen

Mobil. 29 26 11 93 E-mail: anders.larsen@autohuset-vestergaard.dk

Carsten Jensen

Mobil. 24 43 37 38 E-mail: c.jensen@autohuset-vestergaard.dk

Kim Søndergaard

Mobil. 40 16 07 01 E-mail: kim.soendergaard@autohuset-vestergaard.dk

www.autohuset-vestergaard.dk/handicap Fyn og Sjælland Jylland

Tlf. 66 14 01 01 Tlf. 24 43 37 38


Leder

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

5

Det er nu, det gælder! Den 12. juni vedtog Folketinget loven om borgerstyret personlig assistance. Dette er intet mindre en revolution af de hjælpeordninger, vi i dag har i Danmark. Inde i bladet kan du læse mere detaljeret om de nye ordninger. Min mission i denne leder er imidlertid at sende en vigtig besked til alle potentielle brugere af den nye lov. Der er afsat midler til etablering af såkaldte borgerstyrede foreninger, som kan varetage arbejdsgiveransvaret for såvel dem, som allerede har en hjælpeordning og for nye brugere, hvis man ønsker at være fri for det. I Dansk Handicap Forbund mener vi, det er afgørende, at arbejdsgiveransvaret varetages af en forening, som først og fremmest varetager vores medlemmers behov. Det er også vigtigt, at dette tilbud er en mulighed – uanset hvor i landet man befinder sig. Derfor mener vi, at der skal etableres en demokratisk forening, som er styret af borgerne selv, som også har mennesker med funktionsnedsættelse ansat, og som ikke skal tjene penge på at varetage arbejdsgiveransvaret. Samtidig mener vi, at Danmark er så lille et land, at foreningen bør være landsdækkende – så den kan sikre et ensartet tilbud til borgere over hele landet. Vi må i fællesskab arbejde for etablering af en stærk landsdækkende, demokratisk nonprofit forening. Ellers risikerer vi, at private aktører, som skal tjene penge, vil udhule markedet og være skyld i, at færre får mulighed for at få en borgerstyret personlig assistance. Hvis kommunerne alternativt overtager ansvaret, frygter vi, at borgerne umyndiggøres og mister indflydelse på egen tilværelse. netop nu arbejdes der på græsrodsniveau for at få stablet grundlaget for en borgerstyret forening på benene. Tidmæssigt er det meget presset, men vi opfordrer hermed alle til at tage del i arbejdet med at få skabt en stærk forening, og vi opfordrer alle til at tage del i den politiske proces, som vil tage fart henover efteråret. Du kan høre mere om arbejdet med at etablere den nye forening, hvis du henvender dig til din handicaporganisation. Lad os løfte i flok, så er der en god chance for, at vi kan få skabt et mere retfærdigt og solidt fundament for de nye hjælpeordninger!

”Vi må i fællesskab arbejde for etablering af en stærk landsdækkende, demokratisk non-profit forening. Ellers risikerer vi, at private aktører, som skal tjene penge, vil udhule markedet og være skyld i, at færre får mulighed for at få en borgerstyret personlig assistance.”

Susanne Olsen Landsformand Kontroleret oplag i perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007: 9.687

Handicap-nyt’s

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk.

produktion er

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: KLS Grafisk Hus. Oplag: 9.300.

godkendt til Svanemærket efter Nordisk Ministerråds miljøregler

Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 81. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 11. oktober 2008. Deadline: 9. september 2008.


Medlemsportræt

w w w. D H f - N e t. D k

6

Anders Haustrup foran Ørnfeldt Gods, hvor han er født og opvokset.

Jeg vil – og jeg kan! AF BEnnY LAURIDSEn FoTo: HEnRIK BJERg

Selv om han har “runde ben”, som han siger, så er han i fuld gang med at lære alt om landbrug – fra administration til markarbejde – for en dag skal han overtage driften af 265 hektar fynsk landbrugsjord og 63 hektar skov ”Jeg har en stærk viljestyrke. Jeg vil ikke være een, der ridser alt det op, som vedkommende ikke kan. Så bliver man til ingenting. Kort efter, jeg var begyndt at arbejde inden for landbruget, fik jeg brev fra kommunen. Jeg skulle bare slå et kryds på et stykke papir og returnere det, så kunne jeg få livslang pension. Jeg rev brevet i stykker – for så længe jeg passer lidt på mig selv, har jeg mange gode arbejdsår tilbage.” Sådan siger 27-årige Anders Haustrup, der blev født

med rygmarvsbrok og måtte igennem flere operationer inden for sine første tre levemåneder, før lægerne havde fået lukket hullet i ryggen. Rygmarvsbrok er en medfødt misdannelse af ryghvirvler og rygmarv, der medfører en udposning – brok - af rygmarven. Det betyder, at nervefunktionerne fra udposningen og nedefter er beskadiget og giver lammelser. For Anders Haustrup betyder det, at han er lam fra midt på skinnebenene og nedefter og altid har siddet i kørestol.

Fysisk hæmmet – ikke handicappet ”Det får mig nu ikke til at se mig selv som handicappet. Jeg er fysisk hæmmet, fordi mine ben dikterer nogle begrænsninger for mig. Men hovedet og hænderne


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

virker fint og kan sagtens bruges til at løse de praktiske problemer, jeg kommer ud for, fordi jeg sidder i kørestol,” forklarer den vordende godsejer, der bor alene i et et-plans-hus i odense og altid har færdedes mellem ’normalt-gående’. ”Der er ikke blevet taget særskilte hensyn til, at jeg sidder i kørestol. Hverken i folkeskolen, handelsskolen eller på landbrugsskolen. Det har været positivt – for folk har ikke set min kørestol som hindring for at omgås mig. Selvfølgelig har der ved udflugter og den slags været praktisk besvær, men det har aldrig fået folk til at hive sig i håret i frustration over mig og min stol. De har naturligt givet mig en hånd eller to, hvis der fx skulle forceres trapper på en udflugt,” fortæller Anders Haustrup.

På fuld tid i landbruget Han er født og opvokset på ørnfeldt gods, der også omfatter slottet Ulriksholm. når hans mor engang ikke længere vil stå for driften af de 265 hektar landbrugsjord og 63 hektar skov på Kertemindeegnen, er planen, at Anders Haustrup skal overtage driften. Det har da – ud over lysten – også været medvirkende til, at han i dag er uddannet driftsbestyrer og siden januar 2007 har været fuldtidsansat på Hveringe gods på Fyn. Her har han en stilling, der halvtids handler om det administrative arbejde forbundet med at drive et landbrug – noget han kommer til at beskæftige sig meget med, når han overtager sin mors arbejde. Den resterende halvdel af stillingen fokuserer på markarbejde. ”Min chef ved, jeg skal hjem og overtage min mors gård engang med tiden. Så han har stykket denne stilling sammen til mig, så jeg lærer noget om det, jeg i fremtiden vil komme til at arbejde med,” forklarer Anders Haustrup og fortsætter:

Min chef udfordrer mig ”Arbejdet i marken er blevet bygget op skridt for skridt. Jeg startede med at slå rabatter, fræse kanter og den slags. Der kunne jeg bruge den for mig nødvendige tid, uden at en anden stod og ventede på, at jeg blev færdig, så han kunne komme i gang. nu her ved så-arbejdet har jeg harvet og tromlet – og har vi skullet være foran, så såningen kunne komme i gang lige efter - det er gået fint. Hvad næste trin kommer til at bestå af, ved jeg endnu ikke, for det bestemmer chefen. Han stiller mig løbende i nogle arbejdsmæssige dilemmaer, som udfordrer mig og tvinger mig til at tage ansvar for løsning af de forskellige arbejdsopgaver, der er forbundet med at drive et landbrug. Selvfølgelig er der ting, der har krævet tilretning på grund af mine

ben, som kommunen har hjulpet med at løse. Der er fx lavet ramper hist og pist, og på traktoren er der lavet et håndtag, så jeg kan bremse med hånden. Det skal jeg have, for det er indført i mit kørekort. Men ud over de ting fungerer jeg på lige fod med mine syv kolleger.” Selv om Anders Haustrup har nogle klare mål for sin nuværende indsats og også følger med i driften omkring barndomshjemmet, så er han ikke dybere involveret i arvegodset end det.

Vil arbejde i udlandet ”Jeg har en 37 timers arbejdsuge og nogle gange overarbejde.Jeg har også et liv ved siden af med venner, tennis og jagt, så det er begrænset hvor meget energi, der er til overs.Men den energi, jeg har, bruger jeg på at forberede mig på at overtage mors arbejde.Jeg har tænkt mig at blive i min nuværende stilling så længe som muligt, selvom jeg også er i gang med at undersøge, om jeg kan komme til fx England eller Tyskland for at arbejde med landbrug. Jeg skal have fundet ud af, hvilke muligheder jeg har,”fortæller Anders Haustrup. Som et led i den plan er han ved at ændre på den hjemmeside, han tidligere brugte i forbindelse med jobansøgningerne.Han vil have den oversat til tysk og engelsk og tilføjet fotos og videosekvenser, der viser ham i gang med de forskellige arbejdsprocesser i landbruget. ”Så kan mulige arbejdsgivere jo direkte se, at jeg kan, hvad jeg siger, jeg kan,” uddyber Anders Haustrup.

Der er gode jagtmuligheder på de mange hektar mark og skov, der hører til godset. Anders Haustrup klarer jagten fra sit terrængående køretøj.

7


Medlemsportræt

w w w. D H f - N e t. D k

Ansøgninger med hjemmeside og video Dermed er han godt i gang med at videreudvikle den alternative jobsøgningsteknik, han endte med at bruge, da han efter landbrugsskolen søgte arbejde. Dengang blev det til 75 ansøgninger med tilhørende afslag – uanset om han skrev, mailede eller ringede ansøgningerne ind til de, der søgte. Det hjalp heller ikke at møde personligt op med ansøgningerne – for kørestolen stod ham i vejen. ”Det var da nedslående. Så jeg gik i gang med at lave en folder, en hjemmeside og en videosekvens på en cd om mig selv. Det ville jeg så sende til de 300 største gårde i Danmark,” fortæller Anders Haustrup, der dog aldrig nåede igennem de mange gårde inden, der var bid. Han fik arbejde hos en gårdmand, der kunne lide hans alternative markedsføring og de kvalifikationer og den viljestyrke, ingen kunne være i tvivl om, at Anders Haustrup havde og fortsat har.

Fremtid med kone, børn og gods Anders Haustrup drømmer om en fremtid med kone og børn, mens han driver ørnfeldt gods og Ulriksholm

8

Slot som moderne, fuldtids landmand. Men Anders Haustrup véd godt, at een ting er viljestyrke i forhold til sig selv og de mål, man vælger – noget andet er viljestyrke i forhold til det såkaldt svage køn. ”Kammeraterne har taget imod mig med åbne arme. Så vidt jeg ved, har jeg ikke mødt nogle fyre, der har sorteret mig fra på grund af kørestolen. Men jeg har tit oplevet fordomme hos det såkaldt svage køn, der virker bange for at komme i kontakt med mig. Måske fordi mange tror, at når jeg har røven placeret i en kørestol, så må der være noget galt med mit hoved. Måske de også frygter, at hvis de bliver kæreste med mig, så bliver de i højere grad hjælper end partner. Det er, som bliver jeg dømt på kørestolen, før jeg kan vise, at jeg faktisk er en flink, ung mand, der ikke kan gøre en flue fortræd. Jeg dømmes, før jeg kan sige, at jeg lever mit liv fuldt ud og at jeg både vil og kan selv,”fortæller Anders Haustrup, der dog ikke har tænkt sig at lade sig slå ud af den slags, for som han siger om hele livet: ”Du skal følge dit hjerte – ikke hvad de andre siger. og man skal da slet ikke lade sig slå ud af, at ens ben er runde og sidder på en kørestol.”■

På Hveringe Gods, hvor Anders Haustrup i dag har job delLisbeth Haustrup, Anders’ mor, leder Ørnfeldt Gods, tager han på lige fod med andre medarbejdere med de nød-

Anders Haustrup er vedholdende og viljestærk,

men på et tidspunkt skal Anders afløse hende.

vendige specialindretninger, der skal til – fx ramper og

og efter afslag på 75 jobansøgninger tog han

håndbremse på traktoren.

utraditionelle metoder i brug.


Foto: Lars Svankjær

Her er OL-atleten Marianne Maibøll. Marianne er i gang med at betale sit medlemskontingent til Dansk Handicap Forbund. Gør som handicap-OL-atleten Marianne og betal dit medlemskontingent med Betalingsservice. Det er det nemmeste i verden. Og så behøver du ikke spekulere på, om det bliver betalt. Tilmeld til Betalingsservice på www.dhf-net.dk, i dit pengeinstitut eller i din netbank. Du kan også ringe på 3929 3555, så tilmelder vi dig.


Kort nyt

Århus Å ramt af terror Tilgængelighedsterrorister slog til i juni måned og lavede et terrorangreb på en ny platform ved Århus Å. Platformen er ikke tilgængelig, men pludselig havde den både en rampe og siddepladser. De tre terrorister er alle fra Dansk Handicap Forbund, og med aktionen ville de vise, at det kan lade sig gøre at lave en løsning - som naturligvis ikke skal være en hjemmeflikket, men en smuk og velfungerende. Forinden havde den ene aktivist Claus Bjarne Christensen luftet sin vrede i diverse avisindlæg i både Jyllandsposten og Århus Stiftstidende over, at en hel ny platform ikke er tilgængelig for kørestole. Resultatet bliver heldigvis, at kommunen finder en løsning på problemerne med tilgængelighed på Azobéplat-

w w w. D H f - N e t. D k

10

formen ved Mølleparken. Det blev besluttet på et møde mellem rådmanden for Teknik og Miljø, Peter Thyssen, og byrådsmedlem og formand for Handicaprådet Tatiana Sørensen. Løsningen bliver enten en lift eller en rampe. Kommunen vil hente ekstern bistand fra en ekspert i tilgængelighed. Arbejdet på en løsning kan påbegyndes snarest efter sommerferien. ”Jeg håber og tror på, at denne sag har været en øjenåbner og glæder mig over rådmandens tilkendegivelser om fornyet fokus på fysisk tilgængelighed. Derudover ser jeg frem til, at vi får ansat en tilgængelighedskonsulent i Århus Kommune, som forhåbentligt kan sikre os mod lignende sager i fremtiden,” udtaler Tatiana Sørensen i en pressemeddelelse.

A F B E n T E R ø D S g A A R D , J E P P E K E R C K H o F F S o g S o LV E I g A n D E R S E n

F oTo : P R I VAT E J E

Tre borgere har taget sagen i egen hånd og vist, at det er muligt at gøre platformen ved Århus Å tilgængelig. Fra venstre ses Mikkel Bundgaard, formand for RYK – rygmarvsskadede i Danmark, Claus Bjarne Christensen, formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund og Niels Sehested fra RYK.

Husk Dansk Handicap Forbunds korps af rådgivere og bisiddere Endnu engang henleder vi opmærksomheden på rådgiverne, som tilbyder medlemmerne støtte og sparring i deres sag og i nogle tilfælde støtte til ankesager. Samtidig har vi uddannet bisiddere, som kan være en støtte, når man skal til møde med kommunen. Både rådgivningsteamet og vores bisiddertjeneste er kommet godt i gang med arbejdet. Læs mere om muligheden for rådgivere og bisiddere under hjemmesidens punkt ’rådgivning’, som du kan finde på forsiden af www.dhf-net.dk. Rådgivningsteamet har fremstillet et informationskort, som beskriver muligheder for rådgivning og bisidderhjælp i Dansk Handicap Forbund. Har du brug for kort kan du få dem ved at henvende dig til Jeppe Kerckhoffs, som er tovholder for rådgivningsteamet på tlf. 39 29 35 55 eller på e-mail social@dhf-net.dk.


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

Mange af Dansk Handicap Forbunds medlemmer på førtidspension har kun ringe mulighed for at lægge penge til side til alderdommen. For mange betyder det, at de må nøjes med folkepensionens grundbeløb, hvilket er en meget lav ydelse. For at afhjælpe den situation indførte man i 2003 Supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP), som er en frivillig pensionsordning for førtidspensionister. ordningen er bedre end ingenting. En førtidspensionist betaler 130 kr. om måneden, og kommunen lægger 260 kr. oven i. Det kan lyde som små beløb, men forskellen mellem en førtidspensionist, der har betalt, og en der ikke har, er faktisk til at tage at føle på. Uden frivillig indbetaling til SUPP, vil man som folkepensionist have en indtægt på 82.000 kr. Med frivillig indbetaling til SUPP, vil man som folkepensionist have en indtægt på 98.000 kr. Dansk Handicap Forbund opfordrer helt klart til at indbetale til ordningen! Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov vil gøre ordningen tvunget. Tal fra 2005 viser nemlig, at det kun er halvdelen af førtidspensionisterne, som indbetaler til ordningen. En rapport fra Socialforskningsinstituttet fortæller om de uheldige konsekvenser ved ikke at spare op til pensionen. Rapporten kan læses på nedenstående link: www.sfi.dk/sw58135.asp.

Klippedag på Stranden blev en succes og mange fik ordnet hår.

Medhold i ankesag om hjælpeordning Dansk Handicap Forbund har fået medhold i en sag, hvor et af vores medlemmer var blevet dårligere, som følge af sin funktionsnedsættelse. Kræfterne var ikke, hvad de tidligere var, og medlemmet havde derfor trukket sig fra en enkelt af sine tillidsposter i forbundet. Kommunen benyttede dette som argument for at sige, at aktivitetsniveauet nu ikke længere levede op til kravene i § 96, og at hjælpeordningen derfor ville blive stoppet. I Dansk Handicap Forbund finder vi dette principielt. Selvom der p.t. i lovgivningen er krav om et højt aktivitetsniveau, forekommer det absurd, at man fratager en borger sin hjælp - når tilstanden er blevet forværret, og behovet dermed er større end tidligere. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelsen, og medlemmets hjælpeordning kan nu fortsætte uændret.

Kort nyt

Spar op til pensionen

Kort nyt

FoTo: HEnRY HAnSEn

ofte er det et problem at finde en frisør, som har plads til, at kørestole kan komme ind i salonen, og kommer man ind, kan det være svært at få vasket hår og komme til vasken. For at afhjælpe den situation har en gruppe frisører startet virksomheden De mobile frisører, som kommer hjem til kunderne, når der er brug for en klipning eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund og De mobile frisører indgik i foråret en aftale, der indebærer rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Man ringer til frisøren og aftaler tid - dag, aften eller weekend. Medlemmer får samtidigt 15% rabat på al slags frisørarbejde. Frisørerne er erfarne og udfører al slags frisørarbejde. Det er den samme frisør, der kommer hver gang. Endnu er virksomheden ikke fuldstændig landsdækkende, men de opererer både i Storkøbenhavn og i Århus. Læs mere på www.demobile.dk eller ring på tlf. 70 10 00 01. I juni måned arrangerede Dansk Handicap Forbunds ”Stranden” ved Charlottenlund og De mobile frisører en klippedag, som blev noget af et tilløbsstykke.

Kort nyt

Få besøg af frisøren hjemme

11


Balancetræning – rideterapi JOBA - Core Trainer fra Panasonic En ridesimulator med den nyeste 3D-teknologi, som træner overkroppens holdning, forbedrer balancen og styrker muskelkorsettet. JOBA gør det nemt at mobilisere nedre dele af ryggen, på personer med meget lavt funktionsniveau. JOBA - effektiv til træning af: apopleksi, sclerose, hovedtraumer, lammelse efter polyradiculitis, etc. Se vore referencer til fysioterapeuter, neuroklinikker, specialinstitutioner, sygehuse og private som træner med JOBA. Prøv en JOBA i 14 dage

AMASSA

Vardevej 97 · Lyne · 6880 Tarm · Tel.: 61 37 33 97 www.amassa.dk · info@amassa.dk


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

Jul på Sct. Knudsborg 22. december – 2. januar Traditionen tro arrangerer Dansk Handicap Forbund juleophold for enlige på feriecentret Sct. Knudsborg på Fyn fra mandag den 22. december til fredag den 2. januar 2009. Enlige der skal være alene i julen, kan få tilmeldingsblanket hos Lea Dernov på forbundets hovedkontor, telefon 39 29 35 55. Prisen for opholdet er kr. 6.500 alt inkl. + kr. 750 for transport fra Hans Knudsens Plads.

13


w w w. D H f - N e t. D k

14

Legetøj med handicap Stine Malte er journalist og arbejder på Handicapportalen. dk, men hun har også sit eget firma med legetøj til børn med handicap. ”Det undrede mig, at der ikke var noget legetøj, der viste hjælpemidler. Jeg surfede en del på nettet efter den slags, men det gav ikke så meget. Hvis jeg endelig fandt noget, så var det på amerikanske hjemmesider, og firmaerne solgte ikke til privatpersoner. Herefter gik jeg til danske dukkefirmaer, men de var ikke interesserede. Det hele endte med, at jeg her 1. august startede mit eget firma, som er en web-shop, hvor private kan købe varerne”. Sortimentet dækker bredt både kørestole, krykstokke og dukker med benproteser. Der er også dukker til børn, som har været i kemobehandling, og som derfor ikke har noget hår på hovedet. ”Børn skal lege med det, de kender, og som de genkender fra deres hverdag. Legetøjet kan hjælpe dem til at bringe hverdagens oplevelser over i legens univers.”, siger Stine Malte. Du kan både se og købe produkter på www.legetojmedhandicap.dk.

F oto : S o lv e i g A n d e r S e n

AF BEnTE RøDSgAARD

Hjulspind

Stine Malte importerer og videresælger "legetøj med handicap", fx hjælpemidler, dukker og små hospitaler.

PRESSEFoTo

Hjemmerollator Et svensk firma har lanceret en rollator til hjemmebrug. Den hedder ”Let’s go” og er let at manøvrere. Den er meget smal, kan komme igennem de fleste døre og bruges i trange rum som fx toilet/badeværelse. Der er to forskellige greb på rollatoren, så brugeren kan variere, hvordan han/hun holder fast. Bremsen kan betjenes med én hånd. Rollatoren har en aftagelig bakke, som kan anvendes til at transportere fx en tallerken. Bakken kan transportere noget, der vejer op til fem kg, og kan bruges af en person, som vejer op til max.100 kg. Som ekstratilbehør kan man købe en kurv. I Danmark forhandles den af firmaet ”Handicare”. Prisen er 725 kr. plus moms. Du kan læse mere om den på www.handicare.dk.

Lille og smal rollator til hjemmebrug med en lille bakke, der kan bære op til fem kg.

Se på sæler i Esbjerg Blot en kilometer nordvest for fiskerihavnen i Esbjerg ligger Fiskeri- og Søfartsmuseet tæt på skov, strand og vadehav og giver mulighed for oplevelser både i og uden for huset. Museet har åbent året rundt. Her kan man se et saltvandsakvarium og en udstilling, som oplyser om fisk og havdyr. I et lavt bassin er det tilladt at røre ved fisk og krabber. I oceanariet kan du opleve sømrokker, helleflyndere, rødhajer, havål og torsk svømme rundt. Sælerne har deres eget bassin med tilknyttet udstilling, og de fodres dagligt kl. 11.00 og 14.30.

Museet har også en permanent fiskeriudstilling, som oplyser om fiskeriet historie fra middelalderen til i dag, og som viser modeller, fartøjer, redskaber og skibsproviant. Søfartsudstillingen ”Vadehav og Verdenshav” fortæller om søfarten i det danske Vadehav fra vikingetiden til i dag. Uden for huset er der en frilandsudstilling, som viser hvordan kystfiskerlejer, småhavne og træskibsværfter så ud i årene omkring 2. Verdenskrig. Museet har også to butikker og en café og er tilgængeligt for kørestolsbrugere. Læs mere på www.fimus.dk eller kontakt museet på tlf. 76 12 20 00.


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

F oT o : J n C o n S U LT

Slut med fodpedaler En helt ny skraldespand med automatisk låg er let at bruge for bevægelseshæmmede. Låget åbner automatisk, når man fører hånden 10-15 cm hen over låget - og lukker automatisk efter 10-15 sekunder igen. Låget kører på lavenergiforbrug med 4D batterier med en holdbarhed på cirka et år i en almindelig husholdning. ønsker du låget åbnet i længere tid, trykkes på en knap. Skraldespandene kan bruges på toiletter og badeværelser i køkkenet og alle andre steder, hvor du har brug for en spand med låg. Produktet har i årevis været solgt i USA, Canada og flere lande i Europa og er nu også kommet til Danmark. Se en lille film på www.jnconsult.dk. Priserne starter ved 600 kr.

Vidste du, at... En ny hjemmeside om postpolio har set dagens lys - et forum for udveksling af oplysninger, erfaringer og ny viden om postpolio.Se mere på www.postpolio.dk. Sahvafonden har uddelt to mio.kr i det første halvår af 2008 til gavn for mennesker med bevægelseshandicap.Dansk Handicap Forbund har modtaget en rammebevilling på 825.000 kr.til brug for aktiviteter for forbundets medlemmer. Lydbøger nu kan høres på mobiltelefon.De første fem minutter er gratis, dernæst koster et afsnit 35 kr.En lydbog er typisk på fem afsnit.Læs mere på www.storytel.dk.

En spand, der åbner automatisk, er god at have i hjemmet for både børn og voksne.

Nye og nemmere veje Det skal være nemmere at leve med et handicap! Det er pointen i filmen ’nye og nemmere veje’. Filmen sætter fokus på mennesker med handicap og deres møde med den offentlige service. I filmen møder vi mennesker med forskellige handicap, som hver især fortæller om deres erfaringer om mødet med ’det offentlige’. Deres personlige oplevelser viser, hvor afgørende det er for den enkeltes dagligdag, at den offentlige service fungerer tilfredsstillende. Filmen, der er produceret i 2008, er velegnet som inspiration og som oplæg til en diskussion af vilkårene for mennesker med handicap og tilrettelæggelse af den offentlige hjælp. Filmen er blevet til på baggrund af en række konkrete initiativer, som har givet viden og ideer til at omsætte principper som fx ligebehandling og kompensation i praksis. Disse initiativer præsenteres i folderen ”nye og nemmere veje.” Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/wm147215, hvor både film og folder kan downloades. Sa

FoTo: PRESSEFoTo

Kom i tæt kontakt med fisk og andre havdyr i Esbjerg.

15

odense Hawks - et kørestolsbaskethold med base i Fjordager BK, odense - optager nye spillere mellem 13 og 70 år.Der trænes tirsdag og fredag aften.Flere oplysninger hos Flemming Stephansen, tlf.40 40 55 25. Dansk Handicap Forbunds samarbejdspartner Uganda national Action on Physical Disability UnAPD i Uganda udgiver et nyhedsbrev på engelsk, som kan læses på www.unapd.ug. Rejsebureauet Chris Travel arrangerer efterårsrejser til Barcelona i Spanien, som er berømt for at være en tilgængelig by. Læs mere på www.christravel.dk. Fns handicapkonvention er oversat til dansk, så den kan nærlæses af alle interesserede.Læs den foreløbige oversættelse på Velfærdsministeriets hjemmeside.http://www.social.dk. Hvis du har svært ved at holde en bog i hænderne, kan du låne lyd eller e-bøger.Kontakt dit lokale bibliotek og hør nærmere om mulighederne, eller gå ind på www.e17.dk. Hvis en stor ulykke rammer landet, skal det være nemmere at få et overblik over, hvad der sker, og hvad man selv kan gøre.Det er målet med en ny hjemmeside som en lang række myndigheder står bag.Læs mere på www.kriseinfo.dk.


Hjælpeordninger

w w w. D H f - N e t. D k

16

Nye hjælpeordnin 1. januar 2009 indføres et nyt sæt hjælpeordninger, som kaldes ‘borgerstyret personlig assistance’. De nye regler er potentielt et fantastisk fremskridt. Mange flere vil kunne komme i betragtning til en hjælpeordning, og kommunerne får adgang til at sammensætte langt mere fleksibel hjælp til borgerne

AF JEPPE KERCKHoFFS I L L U S T R AT I o n : n I E L S P o U L S E n

De nye regler for hjælpeordninger - borgerstyret personlig assistance, i daglig tale kaldet BPA – betyder at de eksisterende hjælpeordninger udvides. De vigtigste ændringer er, at kravene, dels om et meget højt aktivitetsniveau dels om at skulle kunne fungere som arbejdsgiver, bortfalder. I stedet skal man have et stort behov. Arbejdsgiveransvaret kan fremover gives til andre, fx pårørende, en organisation, kommunen eller en privat aktør, medens borgeren i det daglige vil fungere som arbejdsleder for sine ansatte. Herudover vil kommunen få mulighed for at bevilge en hjælpeordning til borgere, som ikke hører til den gruppe som i dag kan få hjælpeordning, hvis det skønnes, at det kan give den bedste helhedsløsning for borgeren.

Slut med det snævre nåleøje I dag er hjælp efter servicelovens § 96 den mest fleksible form for handicapkompenserende ydelse. De borgere, som har et ringe funktionsniveau - kombineret med et meget højt aktivitetsniveau og evne til at fungere som arbejdsgiver, har adgang til at ansætte personlige hjælpere. Dermed kan de leve et liv, som i høj grad er præget af spontanitet og frihed.

Desværre er det meget svært at komme i betragtning til en hjælpeordning, fordi kombinationen af en indgribende funktionsnedsættelse og et højt aktivitetsniveau sjældent er til stede. Derfor har kun cirka 1200 mennesker i dag en hjælpeordning, og de, som ikke kan komme i betragtning, lever en tilværelse, hvor spontanitet og frihed er en by i Rusland, og hvor aktivitet udenfor hjemmets fire vægge er begrænset til ledsageordningens 15 timer om måneden.


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

ger på vej Dansk Handicap Forbund har gennem en årrække ønsket en mere fleksibel indretning af hjælpeordningerne. Det ønske ser nu ud til at gå i opfyldelse!

Fordele Det er en kæmpe fordel, at arbejdsgiveransvaret kan overdrages til andre. Mange mister deres hjælpeordning eller får afslag på en ordning, fordi de ikke kan løse denne opgave. Samtidig glæder vi os over, at kravet om det høje aktivitetsniveau bortfalder. Vi har nemlig i mange tilfælde set, at medlemmer, som er blevet for dårlige til at opretholde deres aktivitets-

niveau, får frataget deres ordning, selvom behovet for hjælp er blevet større. Endelig håber vi, at mange kommuner vil benytte muligheden for at strikke gode helhedsløsninger sammen til de borgere, som ikke umiddelbart er en del af målgruppen. Det er en oplagt chance for at erstatte eksisterende kludetæppeløsninger - stykket sammen af mange forskellige paragraffer - med enkel og fleksibel hjælp, som borgeren selv er herre over.

Bedre løn- og ansættelsesvilkår En vigtig problemstilling ved hjælpeordninger er, at det generelt er blevet rigtig svært at rekruttere hjælpe-

re. Det skyldes blandt andet manglen på arbejdskraft og ikke mindst, at arbejdsforholdene for hjælperne ikke kan konkurrere med forholdene for andre faggrupper. Handicaphjælpere har ingen overenskomst, og de modtager ikke pension eller anciennitets- og kvalifikationsløn. Vi tvivler på, at de nye ordninger kan overleve, hvis ikke hjælpernes arbejdsforhold bringes i orden. Heldigvis er der nu kommet lovning på, at hjælpernes arbejdsforhold forbedres inden for det næste år. Det er en af de vigtigste forudsætninger for at få de nye ordninger til at fungere. Vi ser frem til en løsning på det problem.

Hvem bliver omfattet? I første omgang udvides målgruppen til at omfatte mennesker med fysiske funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel være personer, som har mistet deres hjælpeordning på grund af et faldende aktivitetsniveau, fordi deres funktionsnedsættelse forværres. Flere, som af den ene eller anden grund tildligere vurderes uegnede til at varetage arbejdsgiveransvaret på grund af mindre kognitive problemer eller blot mangel på viden om, hvordan man administrerer løn og kontrakter m.m. for sine hjælpere, burde også kunne komme med. Endelig bliver det spændende at se, om en større del af dem, vi kalder ‘mellemgruppen’, kan komme i betragtning. Der er tale om personer, som er afhængig af hjemmepleje eller selvansatte hjælpere, og som kun kan færdes ude i samfundet i de 15 timer om måneden, som ledsageordningen giver mulighed for. Der bliver gode muligheder for de kommuner, som vil skabe fleksible løsninger, som måske er dyre i udgangspunktet, men en besparelse på den lange bane, fordi borgerne simpelthen får et bedre og mere selvstændigt liv. Vi tror på, at man bliver mindre syg og har brug for mindre hjælp, hvis man får mulighed for at leve et liv - præget af selvbestemmelse og frihed.

17


Hjælpeordninger

Problemstillinger Det bliver dog ikke uden problemer at implementere de nye hjælpeordninger – borgerstyret personlig assistance (BPA). For det første er rygtet om de nye regler endnu ikke nået ud til handicapenhederne rundt omkring i landet. De medarbejdere, som administrerer hjælpeordningerne, skal til at lære det nye system at kende. Det sker næppe før, der er udarbejdet en bekendtgørelse om de nye regler, og før der er skabt en praksis for tildeling af ordningerne i de enkelte kommuner. økonomifolkene i kommunerne vil formentlig frygte en eksplosion i antallet af ordninger. Det bliver da også en af udfordringerne at afgrænse personkredsen mere præcist, for det bliver fremover mere flydende, hvem der kan få en ordning. Det betyder ganske sikkert, at der vil være stor forskel på, i hvor høj grad de forskellige kommuner vil bruge bestemmelserne og skabe gode fleksible helhedsløsninger. Det er helt nyt, at kommunerne nu først og fremmest skal lytte til borgernes behov. En anden udfordring er, at mange sikkert vil søge om en hjælpeordning fra den 1. januar, noget som formentlig vil danne en pukkel af sager, som skal afgøres på et tidspunkt, hvor der er tvivl om, hvad praksis for bevilling af BPA skal være. Et tredje problem er, at der ikke kan etableres en arbejdsklar borgerstyret organisation, der kan påtage sig arbejdsgiveransvaret inden 1. januar. Det er absolut i vores medlemmers interesse, at der etableres en demokratisk non-profit organisation, som er styret af borgerne selv, og som kan holde priserne nede på et fornuftigt leje. netop nu arbejdes der på græsrodsniveau for at etablere en sådan landsdækkende organisation, og vi opfordrer vores medlemmer til at bakke op om denne proces, så markedet ikke overtages af dyre private aktører. Man kan søge flere informationer om dette arbejde på Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, tlf. 39 29 35 55. At få det nye BPA system til at fungere bliver en udfordring, som ikke er løst den 1. januar, men vi vil trække i arbejdstøjet og gøre vores til, at de nye hjælpeordninger kommer til at fungere. Indførelse af BPA er nemlig en af de største og vigtigste forbedringer, som er sket for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark i mange år. ■

w w w. D H f - N e t. D k

18

Fakta: Loven som vedtaget den 12. Juni 2008: »§ 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale om at overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationsforpligtelserne til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.« Bekendtgørelsen af loven er endnu ikke udarbejdet, men man kan læse mere om det nye system på Videnscenter for Bevægelseshandicaps hjemmeside: www.vfb.dk. Der er afsat satspuljemidler til etablering af borgerstyrede kooperativer og til en rådgivningsfunktion.


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

Læserne

skriver... Handicapbiler Århus er som bekendt den anden største by i Danmark, men har i lang tid kun haft to steder, hvor man kunne få indrettet biler til handicappede. Tidligere på året åbnede HandicapBusser Center Vest med Poul Erik Illeman ved roret, og byen fik endnu et værksted, som individuelt kan tilpasse bilen til den enkelte bruger. Det gør de rigtig godt. At de samtidig ligger tæt på Århus midtby er endnu et gode, for er der noget, der ikke fungerer, er der ikke langt til hjælpen. Da jeg skulle have en ny bil, havde jeg brug for at kunne sidde i min kørestol ved siden af føreren, hvilket firmaet arrangerede uden de større indgreb med en mindre rampe, som blev placeret, hvor højre forsæde normalt er, og jeg kunne uden besvær blive siddende i min elkørestol ved siden af føreren. Jeg kan således dels tale med og være sammen med føreren dels have det fulde udsyn fra min plads. Mange biler er indrettet, så en kørestolsbruger ikke kan se ud af forruden. De er simpelthen ikke høje nok! Men i de biler, som HandicapBusser Center Vest anbefaler, har kørestolsbrugeren mulighed for at have det fulde udsyn gennem bilens forrude. Jeg kan derfor kun anbefale HandicapBusser Center

RESPEKT …

Udvikler hele mennesker!

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk Eller på: Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Telefon 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Vest, som giver en god personlig og professionel rådgivning fra erfarne og professionelle folk, der ved, hvad det drejer sig om. Firmaet opfordrer brugeren til at komme forbi og få en prøvetur, således at alle krav kan blive opfyldt. Du kan se mere på www.handicapbusser. dk. (Forkortet af red.) venligst Poul Schacksen

Diskrimination når man skal have pasbillede Jeg er som kørestolsbruger nødt til at gå til en børnefotograf, da de har et lærred, som kan trækkes helt ned. Kan dette virkelig være rigtigt? Jeg troede, at det var en menneskeret for alle at blive fotograferet, men det er det åbenbart ikke. Ikke for os handicappede, som kun kan sidde i stolen, mens billedet bliver taget. Jeg kan ikke få taget et billede hos Merlin og andre forretninger. I hvert fald ikke her i Ishøj, Hundige eller Tåstrup. Jeg synes, at det er en problemstilling, man bør tage op – også for andre handicappedes skyld. Der kræves jo specielle billeder både til kørekort, id-kort, pas m.m. Jeg håber, at det er noget, I vil tage jer af i Dansk Handicap Forbund. lajla Skølstrup

19


• Busser • Personbiler

Komfort + VW - den perfekte løsning... I VW busserne er der tænkt på alt, som gør såvel kørslen som opholdet i bilen attraktiv. Optimale pladsforhold, fleksibilitet og righoldigt udstyr gør køreturen til en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles i højde og længde, integreret joystickgearstang gør den nem at nå og letter gearskiftet. Sådan kunne vi blive ved....

Allerede når du sætter dig ind i den nye VW fornemmer du, at det er din bil. Den personlige indretning, de ergonomiske hensyn og rummeligheden gør det nemt og bekvemt at bevæge sig rundt. Her er taget hensyn til det hele.

Vi leverer overalt i Danmark

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner.

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov. Christian Rosendahl

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Per Zoëga

Villy Veirup as

®

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600 www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk

Lydbøger for alle...

www.lytteratur.dk

Fra september kan du købe Lytteratur® direkte på lytteratur.dk

7,-

p til 43

Spar o

stm lko Ve ilbud t

,9 9 +

to por

for

CD 278,- og mp3 199,-

r øge b d 2 ly ,-

. 45 ksp

og e

Få tid til mere!

CD 298,- og mp3 199,-

CD 388,- og mp3 199,-

Hør en lydbog samtidig med du kører bil, stryger, laver mad, strikker eller bare slapper af.

Få en gratis cd -ta Skriv HN ske. v indmeld ed else

LYDBOGSKLUBBEN

www.lydbogsklubben.dk · tlf. 65 96 05 55


Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse på store nabogrunde i Trend ved Limfjorden. 2 huse i Sælvig på Samsø. 5 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. • Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse. • Plads til 6-8 personer, heraf 4 kørestolsbrugere. • Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 sovepladser. af endt Godk andicap kH Dans bund For

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22


Retssikkerhed i Uganda

w w w. D H f - N e t. D k

30

Retssag sikrer adga

Med loven i hånden gik Okello Nyeko(th) og Santos Dokwa(tv) til retten for at forbedre adgangsforholdene

TEKST og FoTo AF TRoELS HoVgAARD

til den lokale bank. Her ses de foran et skilt, der viser hen til organisationens skomagerværksted.

Med Fn’s standardregler og den ugandiske lovgivning i hånden, lykkedes det at vinde en retssag om adgangsforhold. Resultatet blev en nybygget rampe til den lokale bank

group. I dag har gruppen et fælles skrædder- og skomagerværksted som omdrejningspunkt for deres aktiviteter. Lokalet summer af aktivitet, da vi ud på eftermiddagen efter seks støvede og varme timer på landevejen når frem.

I gulu i det nordlige Uganda har den lokale afdeling af Centenary Bank noget, mange andre afdelinger ikke har. De har en rampe, som fører op til hovedindgangen, og som gør det muligt for ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte bankens servicetilbud. Det, som burde være en naturlig ting, er imidlertid kun kommet i stand efter to personers ihærdige indsats og en retsag, der er den første af sin art i Uganda. De to nøglepersoner er Santos Dokwa og okello nyeko, begge polioramte og veteraner i den ugandiske handicapbevæglese. De er ledende personer i en lokal handicaporganisation kaldet gulu Disabled Cooperation

Tvunget til at bruge bank okello forklarer, at etableringen af værkstedet er den indirekte årsag til, at Centenary Bank i dag har en rampe. ”I 2004 ansøgte og fik vi midler fra en statslig udviklingsfond til at bygge vores værksted”, siger okello, da vi lidt efter sidder i et minimalt administrationslokale inde i værkstedet. ”En betingelse for at modtage midlerne var, at vi åbnede en konto i Centenary Bank, og midlerne skulle så administreres derfra. Santo og jeg blev begge underskriftshavere for kontoen, og hver gang, der skulle bruges nye penge til byggeriet, måtte vi begge ned i banken og


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

ng til bank i Uganda

Den nybyggede rampe til banken.

betale ham de 400.000 shillings (ca. 1.100 kr.), vi havde på vores konto for at få ham i gang”.

Retssag tog et år Okello Nyeko(th) og Santos Dokwa(tv) i handicaporganisationens skomagerværksted. Kravet om, at værkstedet skulle have en bankkonto, satte gang i arbejdet med at skaffe en rampe til banken.

skrive under. og hver gang havde vi problemer med trappen. Der er ikke noget gelænder, og vores benstøtter har ikke nogen bøjemekanisme, så vi måtte kravle op”. En gang var okello nyeko lige ved at falde og så gik de til bankledelsen, der sådan set var forstående nok, men sagde, at de var nødt til at ansøge hovedkontoret om midler til at lave en rampe. Tiden gik og til sidst fik de at vide, at hovedkontoret desværre ikke havde midler til at sætte en rampe op. okello gnækker og hiver et par støvede hæfter ned af en hylde. ”Se, vi er jo ikke så dumme, som vi ser ud til. Vi kender faktisk vores rettigheder og også de love, der beskytter dem, så vi tog kontakt til en advokat og gav ham dem her”. okello vifter i luften med Fn’s standardregler og Ugandas egen lov om handicappede fra 2006. ”Advokaten mente, det var en enkel sag, og at vi hurtigt kunne vinde den. Vi kunne derfor nøjes med at

Retsagen tog et år i alt fordelt over tre retsmøder.Efter det andet retsmøde gik banken af egen drift i gang med at bygge en rampe, som derfor stod klar, da det tredje retsmøde blev afholdt i maj i år. ”På et tidspunkt i forløbet spurgte dommeren, om vi ikke kunne afgøre sagen i mindelighed uden for retssalen, men vi mente, det var en principsag og ønskede at fortsætte. Vi opgav et krav for svie og smerte på 50.000.000 shillings (145.000 kr.),”siger okello med et listigt grin. ”Det fik vi naturligvis ikke, men det blev slået fast, at vi vandt sagen.Banken blev dømt til at bygge en rampe – og det havde de gjort – men de skal også betale sagsomkostningerne.Vi er lige nu ved at gøre op, hvor meget vi kan forsvare at kræve i tabt arbejdsfortjeneste, transport osv.”.

Politiet i gulu bliver de næste Handicapbevægelsen i Uganda har indtil videre ikke mange erfaringer med at bruge de ellers mange udmærkede lovgivninger i forbindelse med retssager. Det er ofte dyrt at indlede en retssag, også selv om man i princippet er sikker på at vinde. Men okello og Santos fra gulu har fået blod på tanden. »

31


Retssikkerhed i Uganda ”Vi har overvejet at lægge sag an mod retten i gulu, for deres retssal er ikke tilgængelig, men vi har nu indgået et kompromis med dem om, at de benytter et andet og mere tilgængeligt lokale, når der er mennesker med handicap med”. Til gengæld kan politiet i gulu forvente snart at skulle møde okello og Santos. ”Vi vil gerne se, at politiet gør deres bygninger tilgængelige. Det gælder også arresten og ikke mindst toiletterne, der er umulige for mennesker med handicap at benytte,” slutter okello.

gulu var den sidste bank På Centenary Banks hovedkontor i Kampala forklarer informationschef Percy Lubega, at alle andre Centenary Banks afdelinger i Uganda er tilgængelige. ”Vi har 30 afdelinger rundt i landet, og vi har en manual for, hvordan de skal indrettes, så de er tilgængelige for mennesker med handicap. Afdelingen i gulu var den sidste og eneste, der ikke var blevet rettet til. Det var også derfor, vi satte rampen op allerede mens retssagen stod på,” forsikrer informationschefen. Den ugandiske handicaporganisation,UnAPD (se boks) beskriver sagen i deres nyhedsbrev og vil naturligvis opfordre medlemmer rundt i landet til at rapportere, hvis Centenary Banks egne standarder ikke bliver fulgt. ■

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende firma, som yder service til såvel handicappede som landets kommuner og regioner. Vi tilbyder bl.a.: - Gratis rekruttering af hjælpere - Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger - Administration af ledsageordninger - Lønservice - Vikarservice Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående, kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S: Ellebjergvej 52. 1. 2450 København SV Tlf. 3634 7900

Klamsagervej 35. st. 8230 Åbyhøj Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

w w w. D H f - N e t. D k

32

Dansk Handicap Forbund i Uganda Dansk Handicap Forbund(DHF) gennemfører sammen med Uganda National Action on Disability (UNAPD) et projekt, der har tilgængelighed som omdrejningspunkt. Projektet startede for et år siden og har som et af sine formål at sikre mennesker med handicap bedre adgang til offentlige bygninger i Uganda. For at opnå målsætningen arbejdes der med: • Fremstilling af en tilgængelighedsmanual til brug for bygherrer og offentlige myndigheder. • Gennemgang af lovgivningen om tilgængelighed. • Tilgængelighedsinspektioner af offentlige bygninger. • Kampagne og lobbyaktiviteter såvel i hovedstaden Kampala som i otte projektdistrikter. Sideløbende med aktiviteterne omkring tilgængelighed arbejder projektet med at styrke den organisatoriske kapacitet i lokalafdelingerne og på hovedkontoret. Projektet kører indtil april 2010 og er finansieret af Minipuljen/Projektrådgivningen med ca. 1,7 mio. kr. Dansk Handicap Forbund har yderligere et projekt finansieret af Danske Handicaporganisationer i Uganda. Dette projektet har til formål at styrke dannelsen af specialkredse i UNAPD og løber fra januar 2008 til januar 2010. Troels Hovgaard er udviklingsarbejder i UNAPD, udsendt af Dansk Handicap Forbund.

PIA & PERNILLES HANDICAPSERVICE ApS Står du og skal bruge en hjælper, så ring til Pia og Pernilles Handicapservice ApS.

Vi kan hjælpe dig. Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere ud til handicappede. Vi dækker hele Danmark. Vi har en del års erfaring inden for denne branche og vil stå til disposition, når du har behov for det.

almindelige formidlinger serviceordninger ledsagere " lønadministration " konsulentordninger " Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje " " "


www.handicapbusser.dk

Vi har specialiseret os i opbygning og indretning af lift- og handicapbusser

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker. Og vi ved, hvad vi taler om. For bag firmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter. HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder, sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre. Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling. Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer - og det er bl.a. mærker som Citroën og VW. Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur - eller ring og vi kommer gerne forbi! % +- #

,5

-+1

5+(623140

-.* )+

&11+2"

5+-

Poul Erik Illemann

Jesper Skov

Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600 www.handicapbusser.dk · mail@handicapbusser.dk

+-

/$5

'1+


Flyrejse

w w w. D H f - N e t. D k

34

Hjælp til flypassagerer med handicap Et nyt EU direktiv sikrer alle EU’s borgere lige og ensartede muligheder for at rejse og giver lufthavnene ansvaret for, at de praktiske muligheder er til stede. Københavns Lufthavn har valgt at indgå aftale med Falck om at løse opgaven Fra 26. juli giver et EU-direktiv alle EU’s borgere lige muligheder for at rejse. Alle passagerer med reduceret mobilitet kan få assistance hele vejen gennem lufthavnen fra ankomststed - det vil sige fra metro, tog eller parkeringshus - til den rejsende sidder i flysædet eller omvendt. De, der vil bruge servicen, skal oplyse det til flyselskabet, når de bestiller billetten. Københavns Lufthavn har indledt samarbejde med Falck om den praktiske udførsel, og Falck har oprettet en station - et såkaldt assistancecenter - i lufthavnen, hvorfra 80 ansatte er parate til at assistere. Siden loven trådte i kraft har Falck hjulpet 400 personer i døgnet.

sprog. Falck hjælper også de, der befinder sig dårligt psykisk i en lufthavn og har svært ved at orientere sig. I små elektriske biler, kommer medarbejderne omkring med og uden passagerer. ”Folk er meget glade for vores service. Alle har været smilende og imødekommende over for os,” siger Pernille Hvolbøl, som er leder af assistancecenteret. ”Vi har forskellige uddannelser, nogle kan bære og løfte, andre kan sygepleje, men alle kan førstehjælp – og så er vi også uddannet til at kunne begå os på alle niveauer i lufthavnen – fx hvor vi må være, sikkerhedsregler - ja alt, så vi ikke forstyrrer flytrafikken”. ■

Der er opsat syv kaldestationer - såkaldte ”callpoints” til Falck på området - fem i lufthavnen, en ved togstationen og en ved Metroen. Herfra tager man bare telefonrøret og kommer så i kontakt med assistancecenteret, som kan se den, som ringer, på en skærm. Man fortæller, at man er ankommet og ønsker den aftalte hjælp, eller, hvis man har glemt at bestille assistance, hvad man vil have hjælp til. ”Det er vidt forskelligt, hvad vi hjælper med. nogle vil hentes ved parkeringen udenfor og have hjælp til at komme over i en lånekørestol på grund af de store afstande. Andre vil have hjælp til check in. nogle har brug for hjælp til bagage, andre til hjælp helt ud til flyvemaskinen”, fortæller Søren Madsen fra Falck.

Mangeartet hjælp Alle Falck-medarbejderne har håndholdte computere, hvor de i god tid af flypersonalet får besked om, hvornår et fly lander, og hvilke passagerer, der skal have assistance. Man kan oftest få hjælp på sit eget sprog – for medarbejderne behersker tilsammen 21 forskellige

P R E S S E F oTo : FA LC K

AF BEnTE RøDSgAARD

Let at få fat i Falck


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

35

Tjek af tilgængeligheden til Falcks assistancecenter Falcks assistancecenter, der tilbyder praktisk hjælp til passagerer med handicap, ligger efter check-in og nogenlunde midt i lufthavnen. Det blev indviet officielt den 12. august, selv om det har fungeret siden juli. Lena nielsen og Sven A. Knudsen fra Dansk Handicap Forbund sidder begge i elkørestole og var med til indvielsen for at kigge tilgængeligheden efter i sømmene. De kører let ind i centeret ad den niveaufrie indgang. Lige indenfor er der et rum med lænestole, sofaer og borde, hvor man kan hvile, inden man skal rejse. Der kan også skaffes kørestole, man kan sidde i.

Alt skal ombygges Værre ser det ud med handicaptoilettet. Det overholder ikke standarderne fx er vasken langt fra toilettet. At der snart kommer elektrisk skydedør og erstatter døren vækker ingen glæde, for når den går op, og en evt. hjælper skal ud, vil alle på gangen og en pæn del af lufthavnen kunne se personen på toilettet.

Men Per Jacobsen, Falck, der viser rundt, ved godt, at det er et problematisk handicaptoilet. ”Der er sat tilgængelighedseksperter og arkitekter på opgaven, som vil komme med ændringsforslag, for det skal bare fungere godt”, siger han. Lena og Sven synes, at det er ærgerligt, at handicaptoiletter altid skal bygges om – i stedet for at være rigtig lavet fra starten.

Hvilerum Assistancecentret rummer også et hvilerum, som er blevet til bl.a. på foranledning af handicaporganisationerne. Rummet er tiltænkt rejsende, som skal have rettet på deres korsetter, eller bandager efter en lang flyvetur, hvor de har siddet dårligt, eller som bare skal hvile sig inden de rejser videre. Lige nu er rummet bart, men der kommer både loftslift, lille bord, en briks og stikkontakter. Sven A. Knudsen og Lena nielsen er på trods af det lidt ufærdige præg begejstrede for centeret, og synes det er en stor forbedring, at rejsende kan få hjælp gennem lufthavnen og spår, at servicen og centret vil blive flittigt brugt af alle rejselystne med handicap. ■

Hvordan får man hjælp i Københavns Lufthaven Man oplyser til flyselskabet, når man bestiller billet, at man vil have assistance. I lufthavnen kan du bruge et ”callpoint” til at komme i kontakt med Falck. Du kan også kontakte Falck direkte på 32 31 41 20 og høre om dine muligheder. Personalet hjælper også udenlandske turister, og der beherskes i alt 21 sprog. Hvis man alligevel ikke skal bruge assistance, så husk at melde afbud til Falck. Læs mere om bestilling af serviceordning, afhentningssted, transportmuligheder og Security-regler i Københavns Lufthavn på www.cph.dk.

AF BEnTE RøDSgAARD

P R E S S E F oTo : FA LC K

Assistancecentret i Københavns Lufthavn er ufærdigt, og handicaptoilettet skal bygges om, men alt er på vej


Wolturnus bygger skræddersyede kørestole, der passer nøjagtigt til dig

W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset .

Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away)

Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg.

W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg.

Fås også med justerbar bagaksel og folderyg.

Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg.

W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader,

Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter,

justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg.

justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn.

De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm.

W

wolturnus Wolturnus A/S • Halkærvej 24B • 9240 Nibe • Tel: 96 71 71 70 • info@wolturnus.dk • www.wolturnus.dk


DANMARKS STØRSTE MINIBUS CENTER! Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med specialindrettede Minibusser overalt i Danmark. Altid d mere end 80 nye Minibusser på lager. Leveringstid 2-4 uger.

- Også gode brugte busser på lager!

H VI D KÆRVEJ 3 9 · 5 2 5 0 O D E N S E SV S V · T L F .: 6315 6 315 2000 RUN R UN EVEJ 4 · 8 2 1 0 Å RH R HUS US V · TL F .: 862 4 8423

WWW.MOTORBYEN.DK


TEKST og FoTo: JoHAnnES K. nEERgAARD

På højskole

w w w. D H f - N e t. D k

38

Med opslagsværk trommepedalen når man har muskelsvind og, som Kasper Houmøller Mortensen fra Søborg, er afhængig af hjælp døgnet rundt, driver man en mindre virksomhed med op til 8 – 10 ansatte. Hvordan tackler man sådan en situation, når man nu for eksempel gerne vil spille trommer på en højskole?

Kasper trykker den af på sit elektroniske trommesæt.

”Det var da meget cool, at jeg ville på højskole.” Sådan beskriver Kasper Houmøller Mortensen reaktionen hos sine hjælpere, da han meddelte sine planer for 2007 – 08. Kasper har muskelsvind og hjælpeordning 24 timer i døgnet. ”nogle af hjælperne havde det måske lidt hårdt med at skulle køre til Jylland og arbejde, men der er jo trods alt også gode oplevelser i det for dem,” fortæller Kasper med et skævt smil. En smule udskiftning i flokken af hjælpere skulle organiseres. Efter råd fra højskolen skulle nogle af hjælperne være elever på lige fod med Kasper. Den side af sagen blev klaret, og Kasper fik sammensat et hold af hjælpere, der bestod af tre hjælpere hjemme fra Søborg og to nye, der tog med på højskole.

Trommer og USA To ting trak i Kasper: Muligheden for at få en musikrejse til USA med i et højskoleophold og tid til at fokusere 100 % på musikken. Sammenspilsundervisningen skulle med andre ord være musikalsk ambitiøs, og faciliteterne i orden. Efter lidt research fandt Kasper ud af hvilke højskoler, der kunne indfri disse ønsker, og besluttede at rive et helt år ud af kalenderen. På den måde blev der tid til ikke mindre end to højskoleophold. Kasper bestilte et kursus i Støvring i efteråret 2007, og et i Silkeborg i foråret 2008. Sidstnævnte med en tur til Memphis, Tennessee inkluderet i programmet.

Det faglige og det sociale Denne dobbelt-højskoleoplevelse har nu gjort Kasper til en velbevandret højskolekunde, som kan udtale sig med en vis vægt om den særlige ’højskoleånd’ og de sociale og faglige sider af et højskoleophold. ”Man bliver venner på en anden måde på en højskole – på gymnasiet er du sammen i seks timer om dagen, og så går du hjem. Her er det lidt mere ukontrolleret, ikke? Du er sammen hele tiden. Det er anderledes. Du kommer tættere på de andre.” forklarer Kasper. At Kasper med sit handicap skiller sig ud fra mæng-


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

39

under den er ikke noget, han har skænket en eneste tanke det forløbne år. og med en tilfreds mine konstaterer han, at højskoleopholdet har givet ham masser af nye venner.

Elektroniske trommer Kasper har siddet i kørestol siden treårs-alderen, men det var ikke en hindring for at kaste sig over storebroderens trommer allerede som 5-årig. Interessen fortsatte, og som 10-årig begyndte Kasper på egentlig trommeundervisning. Trommesættet, som Kasper spiller på nu, er elektronisk. Det fungerer som et almindeligt sæt trommer, men skal selvfølgelig lige sluttes til et højttaleranlæg. Alle Kaspers hjælpere ved efterhånden, hvordan det fungerer, og står klar med ’The Ultimate Hitchhikers guide to the galaxy’, ’855 praktiske råd til nye forældre’ og ’oxford Advanced Learner’s Dictionary’ til at understøtte pedaler til stortromme og high-hat. I løbet af ti minutter er trommerne sat til og Kasper klar med en old-school trommelyd med kantslag til nummeret ”Walking in Memphis” eller en mere elektronisk techno-præget til ”Supermassive Black Hole”. Masser af koncerter er det blevet til. Kasper har optrådt med holdet fra Silkeborg så forskellige steder som en musikskole i Memphis, spillestedet ’Rampelys’ i Silkeborg, Kongeådalens Efterskole i Sønderjylland og Trige Kirke ved Århus.

Ingen bekymringer om fremtiden ”Jeg er endnu ikke nået til at tænke karriere,” siger Kasper i sin pause fra musikundervisningen. Kaspers drøm på længere sigt er at komme på Drummers Collective i new York, som er en trommeskole for elever på alle niveauer. Men det ligger længere ud i fremtiden. ”Det, der betyder noget for mig lige nu, er at være med i noget musik, der rykker, få nogle gode oplevelser og nye venner og på den måde forhåbentlig også stå bedre rustet til fremtiden.” Man forstår, hvad han mener, når han få øjeblikke efter igen sidder ved trommerne og trykker den af med et smil på læberne og en stabel bøger under fødderne. ■

Det sociale fungerer godt på en højskole – man kommer tættere på hinanden, mener Kasper.

Det er blevet til masser af koncerter med holdet fra Silkeborg Højskole.

Fakta • Godt 30 af landets 79 højskoler angiver specifikt, at de er handicapegnet indrettet. • Mange højskoler opfordrer mennesker med handicap til at henvende sig om de nærmere forhold. Selvom skolen ikke har deciderede handicapværelser, kan der som regel findes løsninger på udfordringerne. • På Silkeborg Højskole er der fire værelser med handicaptoilet og bad. Der er også elevator og teleslynge. • Højskolerne har forskellige regler mht. handicaphjælpere og deres eventuelle deltagelse. Mange steder lægges der dog vægt på, at de deltager i både undervisning og det sociale liv. • På musikrejsen til Memphis, USA, havde Kasper to hjælpere med. Med hjælperne og en lejet bil, lykkedes det Kasper at være med i samtlige programpunkter på den 10 dage lange tur, der bl.a. bragte ham til Elvis’ Graceland, Dolly Partons Studio B i Nashville og en bomuldsplantage i Mississippis bluesdelta.


NICOLINE SIFF MØLLER

MARIA LUCIA HEIBERG ROSENBERG

CASPAR PHILLIPSON

CHRISTIAN LUND

A N D R E W L I PPA´S

RESTAURANT I SALEN!

ET ORGIE GIE AF VANVID, BEDRAG BED OG SEX for fuld udblæsning. Fantastiske dansenumre og tempofyldt SWING SWINGM MUSI USIK, K, blandet med moderne SOU SOUL L og POP

Teatersalen bygges om til en C T CABARET RET med restaurant, servering, musik samt optrædende artister før forestillingen Bestilling af menu på tlf. 39 67 16 40

P R I S B E L Ø N N E T, T , H Ø J E N E R G I S K B R OA O A DW DWAY M U S I C A L Danmarkspremiere 14. September 2008. Spilleperiode 16.09.08 – 15.11.08 Manuskript, musik og sangtekster af

A NDR EW LIPPA Baseret på digtet ”The Wild Party” arty” (1928) af

JOSEPH MONCU R E M A RCH IInstruktion nstruktion & Koreografi Tim im Zimmermann (US ((US) US))

BILLETnet:: 70 15 65 65 W W W.BILLET NET.DK

BILL BILLETKONTOR: LLET 39 67 60 10 W W W.GLA DSA X EN Y TEATER .DK


Vanførefondens årsmøde

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

41

Vagtskifte i Vanførefonden Ved Vanførefondens årsmøde i nationalmuseets festsal var der vagtskifte på formandsposten. Palle Simonsen ønskede efter 17 år at gå af. Som ny formand valgtes fhv. finansminister Pia gjellerup.

Afsked og tilbageblik Palle Simonsen gav udtryk for at have haft 17 særdeles spændende og udfordrende år og forudså, at der også langt ud i fremtiden vil være et stort behov for Vanførefonden. ”Jeg håber, at den nye Fn-konvention, som Folketinget formentlig tilslutter sig i løbet af dette år kombineret med de nye kommunale handicapråd, vil sætte skub i gennemførelsen af forbedret tilgængelighed og egentlig ligebehandling. Der er lang vej endnu”.

ny formand for Vanførefonden

Støtte fra Vanførefonden Vanførefonden har i 2007 givet tilskud til 33 projekter og uddelt 5.377.000 kr. Støtten er fx gået til studierejser for Egmont Højskolens elever og til Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) deltagelse i De Paralympiske Lege i Beijing. Dansk Handicap Forbund har modtaget to millioner kr. til sommer- og juleophold på Skt. Knudsborg, og som noget helt nyt er der givet støtte til to ph.d. projekter. Et om psykiske reaktioner på senfølger efter polio, rygmarvsskade og cerebral parese som Mette Nyrup, cand. psych. og spastiker har skrevet. Det andet hører hjemme på Arkitektskolen Aarhus og har arbejdstitlen ”Tilgængelighed i det offentlige rum”. Fonden har også givet støtte til handicaptoiletter og elevatorer i fx forsamlingshuse, og 137 personer har modtaget personlegater til ferier, computere, vaskemaskiner eller blot som opmuntring i hverdagen.

Pia gjellerup fhv. finansminister blev enstemmigt valgt og i sin takketale så hun frem til at gøre hverdagen og fritiden lidt lettere for mennesker med et fysisk handicap. ”Palle Simonsen har taget tørnen i 17 år med værdighed, følsomhed, engagement og venlighed. At følge efter ham bliver som at løfte en stor arv, han er meget inspirerende, og jeg ønsker ham al lykke til”, sagde den nye formand.

AF BEnTE RøDSgAARD

Vanførefondens mangeårige formand, Palle Simonsen, takkede af og gav stafetten videre til Pia gjellerup

Den nye formand for Vanførefonden, Pia Gjellerup sammen med den afgående, Palle Simonsen.

Priser Ved årsmødet blev der tillige uddelt priser til en ildsjæl og til en forsker.Vanførefondens opmuntringspris på 25.000 kr. gik til Lena nielsen fra Dansk Handicap Forbund (DHF). Lena nielsen har været aktiv i handicapbevægelsen i 44 år og har mange tillidsposter i DHF. Hun er bl.a. medlem af hovedbestyrelsen, næstformand i forbundets Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg og medlem af ulandsudvalget. Hun fik prisen for sig utrættelige arbejde for, at mennesker med handicap skal have rettigheder, der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i samfundet, uanset om det gælder nedsænkede kantsten, værdig hjælp, job, naturoplevelser eller rejser. Forskerprisen på 100.000 kr. gik til seniorforsker, ergoterapeut, ph.d.Tove Borg ansat ved Forskningsenheden på Hammel neurocenter, som gennem sin forskning har sat fokus på rehabilitering, og det vigtige i at brugeren inddrages aktivt i hele forløbet. ■

FoToS: JESPER LUDVIgSEn

Gunnar Schiøler, der uddelte forskningsprisen, og Palle Simonsen, sammen med prismodtagerne Tove Borg og Lena Nielsen.


Tilgængelig strandpark

w w w. D H f - N e t. D k

42

Alle kan komme en tur i bølgerne Amager Strandpark har klitter, laguner, udsigtspunkter, badebroer og meget mere. Tilgængeligheden for mennesker i kørestol er tænkt med i projektet, og meget er lykkedes

En god sti fører ud til den tilgængelige badebro.


HANDICAP • Nyt · Nummer 4 ·sePtember 2008

Et stort strandareal med både sand og græs, diverse små is – og spisesteder samt servicebygninger med toiletter og udsigtspunkter. overalt er det let at køre rundt i kørestol – dog ikke i klitterne, men der arbejdes på at løse det problem - og fra en enkelt bro kan man komme helt ned i vandet i en specialkørestol, man kan låne. Læg dertil fine parkeringsmuligheder og let adgang fra Metroen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er sandt. Sådan er Amager Strandpark. En pavestolt René Stampe fra Dansk Handicap Forbund viser rundt i Amager Strandpark sammen med Jesper Schrøder, strandparkens drifts- og udviklingschef. Rene Stampe har deltaget i projektet fra de første byggemøder til nu, hvor anlægget går ind i sit tredje år.

43

René demonstrer en sjov detalje , hvordan det er muligt at komme lige fra kørestolen op på græsset, hvor man kan lægge sig og nyde det gode vejr. Sådan er det lavet med vilje, siger han stolt.

omklædningsrum Mennesker med handicap kan klæde om i omklædningsrum i to af strandstationerne. Her står også en badestol til udlån, som kan tåle saltvand, og der er træbriks og bruser, så man kan bade fra badestolen. nøglen til omklædningsrummet får man hos livredderne, som Jesper Schrøder netop har indgået kontrakt med. ”Jeg er enorm glad for de her omklædningsrum, og det vil også være muligt at sætte en skinne i loftet til en lift”, siger René Stampe. Men lige nu er der altså ikke flere penge, oplyser Jesper Schrøder.

René Stampe har sagt god for dette handicaptoilet, selvom der mangler en armstøtte og en sæbedispenser. Det sidste arbejdes der på at få sat op.

Handicaptoilet

Enestående i norden Den slags ombygninger er meget normale. ”Der vil altid være løbende justeringer med så stor et anlæg, der har heller ikke rigtigt været nogen fortilfælde”, siger Jesper Schrøder.

Omklædningsrum med bruser og badestol til udlån.

”og dog”, indskyder René. ”I Malmø i Sverige er der også et stort anlæg, men kun et sted hvor handicappede kan færdes. Vi ville undgå at skabe en ”handicapghetto” , men alligevel endte det med at kun to af de fire stationer fik handicaptoiletter og omklædningsrum. og kun én bro har rampe”. Det med ramperne på broerne skyldes dog, at stormen tog dem, og lige nu har kun en bro rampe. Den skal gøres mindre stejl, end den er nu. ”Helst 1:20”, siger René Stampe, men det tvivler Jesper Schrøder på, at den kan blive. ”Det er ikke noget problem at køre nedad for mig, selvom jeg er svært handicappet, men jeg ville være utryg ved at køre op og bange for at falde bagover i badestolen”. Badestolen til udlån har i øvrigt den finesse, at den kan sættes fast med en strop på broen, så den ikke fly-

AF BEnTE RøDSgAARD FoToS: LARS BAHL

Handicaptoilettet befinder sig bag en skydedør, en løsning René Stampe havde frarådet på byggemøderne, men den kom alligevel. ”Ellers er her ikke noget at komme efter”, siger han. Det vil alle nok ikke være enige i, da der mangler en armstøtte, men René mener, man kan holde i bordpladen. Der er heller ingen sæbe, for man ikke kan nå sæbedispenseren på væggen. ”Men jeg blev lovet, at der ville komme en flaske håndsæbe”, fortæller han. ”Den løsning duer ikke”, siger Jesper Schrøder, ”det er sagt af folk, der ikke kender til en driftsmæssig hverdag. En flaske sæbe bliver fjernet på under en halv dag, en dispenser er at foretrække, og så må den sættes op et andet sted, hvor man kan nå den”, siger Jesper Schrøder, som gerne vil finde en løsning. og fordi skydedørene udsættes for hærværk er indadgående døre også på vej.


Tilgængelig strandpark der væk, mens man svømmer lidt. René Stampe er ikke tilfreds med badetrappen, som har smalle trin og et dårligt gelænder. Men belægningen på broen og vejen gennem sandet er meget god at køre på.

Hærværk Jesper Schrøder har været driftschef i 2,5 år og råder over otte mio. kr. om året til hele anlægget. 5, 5 mio. kr. går til renholdelse af både toiletter og arealer, fx også rensning af sten i sandet. ”Der har været mange justeringer, siden vi tog anlægget i brug i 2005. I starten var toiletterne med elektrisk skyl, der hele tiden gik i stykker, så toiletterne stoppede. På en god dag er her 30.000 – 40.000 mennesker, så der er et stort pres på toiletterne. Det system fik vi ændret. Her har også været træer, men de blev revet op og brændt af på bålpladser, så dem har vi måttet sløjfe . Hærværk et stort problem, der bliver smidt flasker i toiletterne, og en kiosk er brændt af adskillige gange. Du drømmer ikke om, hvad hærværksfolk kan finde på”, siger han.

Problemer med liften René Stampe vil gerne en tur med liften op og nyde udsigten fra strandstation 5. ”Hold op liften kører faktisk”, udbryder han forundret, ”Det har jeg ikke oplevet siden indvielsesdagen”, siger han – og sætter sig glad ind for at komme op til udsigtspunktet, som lige i dag er en blæsende fornøjelse. Men ak, han går i stå næ-

w w w. D H f - N e t. D k

44

sten halvvejs og kører ned igen. ”Jeg har dog ikke brug for krisehjælp”, siger han med et smil. Hvis man sidder helt fast, er der altid hjælp at få via alarmknappen, men hvor længe der går, før nogen kommer, er et spørgsmål om, hvor langt væk liftpersonalet er. ”Det er et stort problem, at det er en lift og ikke en elevator. Den er udsat for meget hærværk. Der er allerede nu brugt over 125.000 kr. til reparationer af liften, det er penge ud af vinduet, jeg kunne lige så godt smide pengene i havnen”, fortæller Jesper Schrøder. Udsigtspunktet ved station 2 har en rampe, men den er noget stejl.

glad og tilfreds ”nu kan det godt lyde som om, at jeg er meget skuffet og kritisk, fordi jeg har påpeget nogle problemer, men du må endelig huske at skrive, at dette her er verdens bedste og tilgængelige badestrand, og jeg er pavestolt af alt det, som er lykkedes, selvom udgangspunktet var meget mere ambitiøst”, siger René Stampe. Arbejdet med strandparken foregår i et dialogforum i Amager Strandpark I/S, og der noterer man de mange ønsker, der er, fejl der skal rettes samt løsninger på problemer, som opstår ved brug - det er en løbende proces. Toiletterne er i øvrigt som noget nyt også åbne i vintersæsonen, så læg trygt din vej forbi Amager Strandpark. Husk lunt tøj sidst på sæsonen, det blæser ofte på den flade ø. ■

Amager Strand er Københavns nye strand mod Øresund. Her er strand, en lagune, en ø og parkerne 10-øren og 5-øren. Øen er to kilometer lang, og lagunen er 400 meter på det bredeste sted – der er 4,6 kilometer badekyst og plads til masser af aktiviteter. På centrale steder på øen ligger strandstationerne 1,2,3 og 5. Station fire er aldrig blevet bygget. Stationerne er små betonbygninger med faciliteter som toilet, bruser, handicapfaciliteter og kiosk. Taget på strandstationerne kan også bruges til udkigssted. To tage er tilgængelige for kørestole enten via lift eller rampe. Der er handicapparkeringspladser tæt ved strandstationerne, og flere metrostationer betjener området. Læs mere på www.amager-strand.dk.

Liften til udsigtspunket er ikke optimal. Den udsættes alt for ofte for hærværk, her sidder René Stampe, mens liften er gået i stå på vej mod udsigtspunktet.


-#+,&''&)%$* & #& " ( " ),$)

F=? *,& B>FB79D

06AE>9 5F6FE@=A=EFD9 # = 7?68F9;A9D A9E E6F=D=E>9 EFD9; 4C?9H 9A CB?=F=E> 86A@6D>E<=EFBD=9 ;9AA9@ E6F=D=E>9 F9;A=A;9D B; >6D=>6FGD9D :D6 89 E9A9EF9 ),' +D F=? *'& E9CF9@79D

56??J 36AA # 2BFB;D6.9D 1F >BAFDBH9DE=9?F 7=??98GA=H9DE B@ A%;9A GE>J?8" 8%8 B; :BD;$A;9?=;<98

(7A=A;EF=89D 36A86; # :D986; )'#)/" ?%D86; )'#)39D9 =A:BD@6F=BA B@ G8EF=??=A;9D A9 C+ III&>7&8>


Nu kan man styre computeren – kun ved hjælp af øjnene

Teknologien giver nye muligheder for selvstændighed - med denne computer kan mennesker med svære funktionsnedsættelser fortsat arbejde på computeren og skrive mails, sms-beskeder, breve, surfe på internettet, chatte, spille og lave alle de andre ting man kan på en computer.

Øjenstyring af computer foregår kun ved hjælp af øjnene, man behøver ikke at kunne bevæge kropsdele og det virker selvom man bruger briller eller linser. Ved hjælp af indbyggede infrarøde kameraer, er computeren i stand til at registrere hvor man kigger på skærmen og bevæge musen derefter. Man klikker ved enten at kigge på det samme sted i kort tid eller ved at blinke med øjnene.

ASK forhandler hjælpemidler til betjening af computer og hjælpemidler tilkommunikation for talehandicappede. Besøg vores hjemmeside: www.ask-ikt.dk Besøg vores web-shop: www.ask-shop.dk Vi forhandler også mus og tastaturer i alle udformninger og individuelt tilpasset.

Silkeborggade 4 - 2100 København Ø - tlf. 20 945 945


11.09.08 - 18.10.08

TROLD TÆMMES EROT ISK KOMEDIE AF WILL I AM SHAKESPEARE LI VEMUSIK MED BAAL

W W W . F O L K E T E A T R E T. D K B I L L E T T E R 3 3 1 2 1 8 4 5 W W W . B I L L E T N E T. D K


Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Magasinpost UMM ID nr. 42111

Transit fra 164.900 kr. ekskl. moms. Levering 4.180 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer.

Ogilvy & Mather

Det perfekte match

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference


2008.4 - September