Issuu on Google+

JUNI Juni 2010 2008

3

www.dhf-net.dk www.danskhandicapforbund.dk

Handicap·nyt Tips til udflugten Hvad er et værdigt liv?

Årets hjælpemiddelmesse


Ogilvy

Bliv godt kørende

Du kan skræddersy din nye Ford Transit, så den passer til dig. Den er behagelig at køre og kan indrettes til at opfylde lige netop dine behov. For eksempel kan den leveres både med og uden specialindretning til kørestolsbrugere. Fjernbetjent centrallås, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer er naturligvis standardudstyr. Så uanset hvad dine behov er, garanterer vi, at Ford Transit passer perfekt. Læs mere på www.ford.dk/transit eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference

www.ford.dk

Transit fra 334.976 kr.* inkl. moms og afgifter, ekskl. levering og special opbygning. CO2 189-300 g/km. Brændstoføkonomi 8,8-13,9 km/l. Levering 3.680 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. * Denne pris er beregnet på baggrund af afgiften for personbiler – hvis der foreligger en bevilling fra kommune/amt, vil bilen dog være fritaget for moms og afgifter. Energiklasse

-


HANDICAP • nyt · nummer 3 · JUNI 2010

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n .

6 F o t o : R I B E T U R I ST

Indhold

En tur ud i det blå

En tur ud i det blå . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tilgængelige udflugtssteder i sommerlandet.

Dansk Handicap Forbund var en god læreplads . . . . . . . . 8 Interview med Leif Bjørvik, der tidligere var aktiv i Dansk Handicap Forbunds forældrekreds.

Hjulspind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Derouten i Aftenshowet . . . . . . . . . . . . . . .

14

3

38 På Health & Rehab blev der vist smagsprøver på forskellige sports- og aktivitetsmuligheder - her kørestolsdans.

Mennesker med handicap kommer ikke til syne i medierne. Heller ikke Aftenshowet havde plads.

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Læserne skriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Midt i bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Hvad er et værdigt liv? . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Abortlovgivningen understøtter intolerance over for mennesker med handicap.

Plads til forbedringer . . . . . . . . . . . . . . . .

33

Tilgængeligheden til hospitaler i Region Hovedstaden er ikke noget at prale af.

En fatal afgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Stadig usikkerhed om el-scooteren er hjælpemiddel eller forbrugsgode.

Når samfundets repræsentanter vil skåne nogen for et uværdigt liv, går hensynet så måske mere på samfundsøkonomien?”

30

Hjælp os at stoppe et socialpolitisk mareridt . . . . . . . . 36 Danske Handicaporganisationer efterlyser beretninger fra borgere, der har problemer med deres BPA.

Tema: Årets hjælpemiddelmesse Robotterne nærmer sig . . . . . . . . . . . . . . . . 38 På Health & Rehab blev der vist såvel nye teknologiske vidundere som mere traditionelle hjælpemidler .

Hjælpemidler på Rehab . . . . . . . . . . . . . . .

39

Læs om nogle af de nye hjælpemidler.

Kunst på Rehab . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 En række udøvende kunstnere med handicap deltog på arbejdende stande.

14 Derouten i Aftenshowet

www.danskhandicapforbund.dk


Her er feriehuset hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 4 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 6 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. • Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse. • Plads til 6-12 personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. • Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 sovepladser. af endt Godk andicap kH Dans bund For

• Priser fra kr. 3.900/ug e

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22


Leder

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

5

Du skal ikke tro du er noget! Du skal ikke tro, du er noget – du skal ikke tro, du er lige så meget som os – du skal ikke tro, at du dur til noget – du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig … Det er nogle af buddene i Janteloven – et begreb, der stammer fra Aksel Sandemoses roman ’En flygtning krydser sit spor’ fra 1933. Janteloven er fiktiv, men beskriver vores samfunds tendens til at holde hinanden nede og undgå, at nogle ’kommer for godt i gang’. I Danmark har vi gennem mange år arbejdet for lige muligheder for mennesker med handicap. Vi skal kunne bidrage aktivt til samfundet – ud fra den filosofi, at vi alle er lige, og alle har noget at byde på. Da Danmark vedtog FN’s handicapkonvention var det et symbol på, at man i Danmark ønsker at anerkende dette ligeværd. Da jeg forleden kom til at se nærmere på Janteloven, følte jeg mig virkelig ramt! For hvad er det, der sker i dette forår? Forhandlinger om næste års budget imellem stat og kommuner har på grund af besparelsesplaner medført en meget skinger debat og sædvanligt slagsmål mellem parterne. Men i år er det anderledes, for midt i slagsmålet har man fremhævet visse grupper som særligt dyre og belastende, i denne omgang blandt andet vores medlemmer. Man taler om, at ’de specialiserede socialområder’ – herunder voksne med handicap – belaster økonomien ganske betragteligt. Jeg bliver simpelthen så vred, når man på den måde trækker syndebukke frem i lyset. Sandheden er, at utroligt meget koster dyrt i vores samfund. Og uanset hvad, så er det et spørgsmål om prioritering. Når man trækker vores medlemmer frem i lyset på denne måde, rammer Jantelovens hårdtslående bud os – vi skal ikke tro, vi er noget – og vi skal ikke tro, at vi kan bidrage med noget. Alle ved, at der skal spares, men min opfordring til politikerne skal lyde: Besparelser må ske på solidariske og anstændige vilkår, og uden at man hænger bestemte grupper ud i medierne. Ikke kun fordi, det er ubehageligt for de mennesker, det drejer sig om, men mere fordi den slags ubevist påvirker samfundets syn på mennesker med handicap meget negativt - det kan vi som samfund simpelt hen ikke være bekendt!

”Besparelser må ske på solidariske og anstændige vilkår, og uden at man hænger bestemte grupper ud i medierne”

Susanne Olsen Landsformand

Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2007 - 30. juni 2008: 9.366

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk. Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S. Oplag: 8.400. Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 84. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 6. september. Deadline: 5. august.


blå

Udflugtstips

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

6

En tur ud i det Når sommeren er over os, er det tid at komme ud og se nye steder. Vi har samlet nogle tilgængelige udflugtssteder

Der er ofte særudstillinger. I en af tilbygningerne finder man cafeen, som følger museets åbningstider, og hvor der er udendørsservering. Der findes handicaptoilet på museet. Læs mere på www.nivaagaard.dk eller ring på tlf. 49 14 10 57 for flere oplysninger.

Pressefoto.

Nivaagaard er et kunstmuseum i Nordsjælland. Museet har til huse i nyere udstillingsbygninger i forlængelse af den gamle herregård Nivaagaard, hvis park også er et besøg værd. Museets permanente samling består af værker fra renæssancen, barokken og den danske guldalder. Renæssancen er fx repræsenteret ved værker af Lucas Cranach den ældre og Pieter Breughel den yngre. Museet har også en fin samling landskabsmalerier fra den nederlandske barok. En anden velrepræsenteret genre er portrætkunsten, der tæller et portræt af Rembrandt. Det blev i1999 stjålet, men heldigvis blev billedet fundet igen og kan atter ses. Samlingen af dansk guldalderkunst består bl.a. af en række værker af fx Christen Købke og J. Th. Lundbye.

Mandø med traktor

Oplev de skandinaviske dyr

Mandø ligger midt i Vadehavet mellem Fanø og Rømø, man kan køre der over via en dæmning, men man kan også køre med en traktorbus over havbunden. En af busserne, der benyttes, har en lift, så kørestolsbrugere også kan komme med. Tidevandet bestemmer, hvornår øen kan besøges. Læs mere på www.mandoebussen.dk eller tlf. 75 44 51 07.

Skandinavisk Dyrepark er en naturpark på Djursland, hvor man kan opleve de dyr, der lever i Skandinavien. Rundturen i parken er 3 - 4 kilometer. Der er grusstier, hvor det kan lade sig gøre at køre med en kørestol, elkørestol eller crosser, men man må ikke medbringe hunde. Det er også muligt at reservere og låne en kørestol gratis. Entreen er 145 kr. Ledsager kommer gratis med ved forevisning af ledsagerkort. I Skandinavisk Dyrepark lever 300 dyr fordelt på 21 forskellige arter. Selve parken dækker et areal på 450.000 m2 (45 hektar). Parkens rovdyr, som tæller fx isbjørne, brune bjørne og ulve har meget store anlæg. Nogle dyr må også fodres af børn og barnlige sjæle, man kan købe specialfoder ved entreen til rensdyr, dådyr og geder. Læs mere www.skandinaviskdyrepark.dk eller ring på tlf. 86 39 13 33 for flere oplysninger. 

F o t o : Rib e t u r i s t .

Af B e n t e R ø d s g a a r d

Kunst på Nivaagaard


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

7

Foto: Pressefoto.

Da den kolde krig rasede, sad militæret og holdt øje med fjendtlig aktivitet fra østblokken dybt ned under jorden på Stevns parat til at forsvare sig. Nu er det nye tider, og fortet har mistet sin oprindelige betydning. I 2008 blev fortet til museum, hvor man kan komme ned i dybet og få en rundvisning – og kørestolsbrugere kan også deltage. Museet har investeret en del i ramper og elevatorer for at gøre stedet tilgængeligt. Evt. grupper med mange kørestolsbrugere kan få deres egen tur til gruppepris. Turen i undergrunden varer 1½-2 timer og er ca. 3 km lang. Temperaturen er 10,5 grader - så husk en trøje. Klapvogne og barnevogne kan ikke komme i undergrunden. Ifølge Ilse Sørensen, administrationsleder på Østsjællands Museum, har der i de sidste par år været en del besøg af kørestolsbrugere – også i grupper, og alt har fungeret fint. Du kan læse mere på www.stevnsfortet. dk eller kontakte Østsjællands Museum, tlf.56 50 28 06.

Kom ned i dybderne på rundvisning på Stevnsfortet. Husk en varm trøje.

Pressefoto.

Stevnsfortet

Et gammelt pakhus i København er blevet til et kulturhus for Nordatlantens lande og øer. Kørestolsbrugere kan også komme rundt.

Nordatlantens Brygge Nordatlantens Brygge er et kulturhus, som præsenterer nordatlantisk kunst og kultur. Her er fx særudstillinger, café, foredrag og musikarrangementer. Kulturhuset befinder sig i et historisk og nænsomt renoveret pakhus fra 1766. Indtil 4. juli kan man se udstillingen ”Nordlys – Nordens ekspeditionsmalere” med billeder og tegninger fra de store videnskabelige ekspeditioner til Island, Finland og Grønland, som kunstnerne Harald Moltke, Aage Bertelsen, Achton Friis og Andreas Kornerup deltog i som dokumentationsmalere for godt 100 år siden. Indtil 5. september kan man se grafik af den færøske kunstner Elinborg Lützen, som er kendt for eventyrbilleder og naturskildringer. Huset ligger på Den Grønlandske Handels Plads, hvor mange grønlændere, islændinge, færinger og danskere i gennem tiden er kommet sejlende til og fra, og hvor tørfisk, saltede sild, hvaltran og skind m.m. blev solgt videre til det europæiske marked. Læs mere www.nordatlantensbrygge.dk eller ring på tlf. 32 83 37 00 for flere oplysninger.

Andre tips til udflugter Naturture egnede for kørestolsbrugere med guide kan du finde på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Skriv: Turforslag for handicappede, i søgefeltet, så er der meget at vælge i mellem. www.skovognatur.dk. RYK, som er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, har en tilgængelighedsbase, hvor over 3000 lokaliteter i Danmark er registrerede, både restauranter, seværdigheder, hoteller, biografer og meget mere. Et godt sted

at planlægge før en udflugt. www.tbasen.dk. Hjemmesiden www.godadgang.dk har også mange tips. På hjemmesiden Sjov for børn giver forældre til børn med handicap hinanden tips til udflugter. Du kan læse tips på www.sjovforborn.dk/artikler/Børn-medhandicap.asp.


Hvor blev de af?

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

8

T e k s t o g f o t o a f S o lv e i g Sk o v g a a r d And e r s e n

Dansk Handicap Forbund var en god læreplads

Leif Bjørvik Petersen var i 1972 med til at starte Forældrekredsen i Dansk Handicap Forbund.

Leif Bjørvik Petersen blev aktiv i Dansk Handicap Forbund, da han i 1972 var med til at stifte Forældrekredsen for forældre til børn med handicap. Han har været aktivt medlem lige siden Nogle af Dansk Handicap Forbunds (DHF) tillidsfolk har været meget aktive i forskellige sammenhænge, men forlader så skuden og overlader den til andre. Hvad gør de så? Det spørgsmål stiller vi i Handicap-nyt til nogle af dem, der var aktive for 5-10 år siden. I nr. 1/2010 talte vi med Nina Poulsen, Helsingør. Nu er turen kommet til Leif Bjørvik Petersen, Årup.

Leif Bjørvik har gennem årene haft mange tillidsposter. En af dem har han endnu, for han er medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole i Bjerringbro – oprindelig en højskole for erhvervshæmmede – udpeget af Dansk Handicap Forbund. Den post er han glad for, for som han siger: ”Det er altid en fornøjelse at komme derop og følge med. Og det går godt for højskolen.”

Oprettelse af Forældrekredsen Ellers er det mest i arbejdet i Forældrekredsen (FK), han har lagt sine kræfter. I 1972 indkaldte daværende landsformand Frederik Knudsen til et møde på Ryslinge Højskole for forældre til børn med handicap. DHF havde erfaret, at der stadig


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

at også børnene skulle inddrages. Foruden de handicappede børn skulle også deres søskende være med, således at hele familien kunne inddrages i større arrangementer som fx den årlige generalforsamling. Mens forældrene deltog i mødeaktiviteter, blev børnene beskæftiget med spil og leg iværksat af unge frivillige. På den måde fik Steen kendskab til, at han ikke var den eneste handicappede i denne verden, og forældrene fik mulighed for at udveksle fælles erfaringer, samtidig med at kursusvirksomheden gav værdifulde oplysninger, der kunne bruges i det daglige.” Forældrene så FK som en platform til at få ordnet problemer for deres egne børn. ”Vi kunne snakke lige ud af posen, for alle vidste, hvad vi talte om, så FK fik stor betydning for os,” fortæller Leif Bjørvik.

Arbejdet i Forældrekredsen

mange steder rundt i landet var børn med handicap, der blev gemt væk under usle forhold og ønskede at være med til at give dem og deres forældre bedre vilkår. Leif er far til tre sønner heriblandt Steen, der har et handicap. Steen var blandt andet lang tid om at lære at gå, og ingen kunne finde ud af, hvad der var galt. ”Vi blev holdt hen med snak,” siger Leif ”og tiden gik.” I 1972 var Steen 7 år, og da Leifs daværende kone, Ellen, hørte om mødet, syntes hun, de skulle deltage. ”Jeg var skeptisk, men heldigvis blev jeg overtalt til at tage med. Det var en helt ny verden og meget glædeligt at begynde at se mere foreningsmæssigt på tingene.” I et privat notat har Leif Bjørvik skrevet om starten: ”Ret hurtigt fik vi gang i sagerne og blev enige om,

Bortset fra det første møde på Ryslinge Højskole blev møderne holdt på Sct. Knudsborg, og gennem årene har Leif Bjørvik været rundt på alle poster, både kasserer, sekretær, formand og bestyrelsesmedlem. ”Vi valgte også kredsrepræsentanter, men det kneb i starten med at finde på noget, de kunne lave. Men da vi fik lavet nogle foldere om Forældrekredsen, blev det deres opgave at dele brochurer ud i deres lokalområde. Stort set alle børnene havde et fysisk handicap, nogle havde flere handicap, og at det var svært at få familien til at hænge sammen blev understreget af, at skilsmissefrekvensen var stor. ”Alle os, der startede på Ryslinge, blev efterhånden skilt. Hele familien bliver handicappet, når man har et barn med handicap, bare alle de forskellige hensyn, der skal tages, hospitalsindlæggelser og meget mere,” siger Leif Bjørvik. ”Det var en forvirret og hård tid med arbejde, små børn og Sten med sit handicap. Senere, da han blev selvhjulpen gik det nemmere.” En af Forældrekredsens tidlige succeser var et fælles nordisk møde arrangeret i samarbejde med Pindstrup Centret . ”Det var alle tiders. Det startede faktisk med, at jeg fik en ide om et europæisk møde inden for EF, men det mente DHF-ledelsen alligevel var lige stort nok, så det blev til et nordisk møde i stedet,” fortæller Leif Bjørvik. Ferie var altid et problem for forældre til børn med handicap. Der var ikke mange egnede steder, men Forældrekredsen var heldige at få forbindelse til Lions klub i Odsherred, der skaffede mulighed for at købe et handicapegnet sommerhus – Løvehuset. ”Det var rigtig godt, og Lions i Odsherred hjalp os senere ved at sende et opråb ud til alle deres klubber om at gøre noget tilsvarende. Det resulterede i, at vi også fik et hus i Aabenraa. Jeg var med til at leje husene ud i flere år.” Efter en årrække med mange aktiviteter forlod Leif

9


w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Bjørvik bestyrelsen. ”På det tidspunkt var jeg formand og havde simpelt hen ikke tid til det mere.”

Uddannelse i demokrati Leif Bjørviks hovedaktiviteter fandt sted, mens familien boede i Bjerringbro, hvor han var erhvervschef. ”Da jeg søgte jobbet, talte vi om mit arbejde i Vanføreforeningen, som DHF hed dengang. ’Vi kender jo Frederik Knudsen, sagde de’. Og jeg tænkte ’tak skæbne, så får jeg ikke

"

10

overordnet plan. Det handlede fx om undervisning, boliger og politik. ”Der var meget sjov, og meget – nok også for meget - drikkeri, men det var også seriøse møder, hvor vi blev uddannede i demokrati. Vi lærte at stå frem, at tale, referere og alle de andre spilleregler. Det var en god læreplads.”

Pensionist og cand.mag I dag bor Leif Bjørvik i Aarup på Fyn sammen med Steen. ”Jeg flyttede hertil, da jeg blev skilt, fordi jeg vidste, at forholdene for Steen var gode her.” Steen er på et beskyttet værksted og deltager i fritidsaktiviteter som banko og fællesspisning osv. på et aktivitetscenter. ”Vi har været heldige. Steen er blevet godt modtaget mange steder, også her i Aarup. Han cykler rundt på en 3-hjulet cykel og er kendt i hele byen. Han har en computer, som han er glad for og benytter til fx at skrive e-mails. Leif Bjørvik har altid været interesseret i edb og i at lære folk at læse og skrive - bl.a. derfor gjorde han meget for at få sat Steen i gang med at læse og skrive. Men han har også selv studeret først på Jysk Åbent Universitet, og senere, da han gik på efterløn, begyndte han på Odense Universitet, hvorfra han blev cand. mag. i nordiske sprog 1999. Om sommeren rejser de. Sidste år gik turen til Santorini, andre år har det fx været Samos, Rom og Firenze.

For mig har det været en stor glæde at være med i arbejdet, og jeg er stadig glad for at være medlem.” jobbet’. Men de havde et meget godt samarbejde med ham omkring Nørgaards Højskole, så det var klart en positiv ting. Jeg fik i hvert fald jobbet, og kommunen var også indforstået med, at jeg var nødt til at have fri engang imellem til mit DHFarbejde”. Udover arbejdet i bestyrelsen for FK var Leif Bjørvik medlem af hovedstyrelsen, deltog i kongresser og var i en periode også afdelingsformand i Middelfart. ”Det ene tager det andet”, som han siger. I hovedstyrelsen var arbejdet på et mere

Fremtiden for DHF I og med at samfundet har udviklet sig, daler interessen for DHF, tror Leif Bjørvik, der dog også ser tegn på, at det er ved at vende. ”Nu bliver mennesker med handicap hængt ud, fx med at de er for dyre, og nogle taler om, at forældre selv skal passe deres barn med handicap. Og der dukker hele tiden urimeligheder op. Jeg bliver så sur, når jeg hører om sager som den med Tokanten (bosted for udviklingshæmmede i København, hvor der har været sager om tyveri fra beboerne. red) Så der er bestemt stadig brug for både Forældrekredsen og Dansk Handicap Forbund. For mig har det været en stor glæde at være med i arbejdet, og jeg er stadig glad for at være medlem.” n


SPECIALOPBYGNING AF

Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere. Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600.

Vi opbygger og leverer alle bilmærker Christian Rosendahl

Opbygning af Taxa og institutionsbusser.

Per Zoëga

Villy Veirup as . Industrivej 1 . 6760 Ribe . 7542 0600 . www.auto-mobil.nu

Det skal ikke være noget hanDicap at få ny bil specialist i indretning af alle typer handicapbiler altid mere end 80 nye Minibusser på lager. leveringstid 2-4 uger.

København · Odense - århus · Tlf 6315 2000 - www.motorbyen.dk 110064_Motorbyen_183x127_ann.indd 1

22/03/10 11.57


Hjulspind

Sahva er på Facebook Januartal fra Facebook viser, at 2.215.780 danskere er tilknyttet Facebook. Mange organisationer og virksomheder er på Facebook – her i blandt Dansk Handicap Forbund, og nu er hjælpemiddelfirmaet Sahva også kommet med.

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

12

På siden fortæller Sahva om sin virksomhed og arrangementer, og håbet er, at siden kan føre til større dialog med både kunder, fagligt interesserede og mennesker med en lille George Gearløs i maven. Du finder siden på da-dk.facebook.com/pages/ Sahva/297749357139.

Kribler det i hænderne efter at komme i gang i haven med højbede eller andet? Så har du måske brug for nogle specielle haveredskaber? På hjælpemiddelinstituttets hjemmeside kan du se små skovle og andet på hjælpemiddelbasen på www.hmi-basen.dk - du skal bare søge på have, så er der meget at vælge imellem. Det er ikke umuligt at lave havearbejde fra en kørestol, hvis man blot har et højbed. Firmaet Landhøjbede i Jylland sælger forskellige højbede. Enkelte typer har hjul, som gør det lettere at skubbe dem rundt. De kan bruges både indendørs og udendørs. Priser fra ca. kr. 600. Du kan se de mange forskellige typer højbede samt priser på www.landhojbede.dk eller kontakte firmaet tlf. 40 29 59 99.

P r e s s e f o t o : L a n g h ø jb e d e .

Højbede gør det muligt at passe en have fra en kørestol.

Ny medarbejder Jan Jespersen er 45 år og er ansat som konsulent i 24 timer på hovedkontoret. Han har tidligere beskæftiget sig med køb og salg i diverse virksomheder, men han har også rejst en del fx som artist med sit eget hundeshow og optrådt mange steder. Hans arbejdsopgave i forbundet er at skaffe midler til forbundets mange projekter fx indenfor det voksende CSR – område (Corporate Social Responsibility). Et begreb, der bruges om virksomheders arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. Ideen med at samarbejde med virksomheder er at øge kendskabet til Dansk Handicap Forbunds mange aktiviteter i tæt samarbejde med en virksomhed. Jan Jespersen har været kørestolsbruger i 10 år og har lige så længe været aktiv i Dansk Handicap Forbund (DHF), hvor han har mange tillidsposter, fx er han næstformand i Frederiksberg afdeling. Fritiden går med handicaporganisatorisk arbejde i DHF og i Danske Handicaporganisationer, men der bliver heldigvis også tid til kæresten, to hunde, hus og have. Han kan lide at rejse, og for nylig oplevede

han det fantastiske i at køre på ski i det høje nord, noget han meget gerne vil gøre igen. Velkommen til, red

F o t o : S o l v e i g And e r s e n

Af B e n t e R ø d s g a a r d

Haveredskaber og højbede


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

13

Vidste du, at Sarah Glerup som studerer medievidenskab på Københavns Universitet har oprettet en hjemmeside om medier og handicap, hvor hun analyserer diverse film og tv indslag – især om hvordan mennesker med handicap fremstilles - fx i filmen Avatar. Læs mere på www.handifikation.dk. På Trygfondens hjemmeside kan du se, hvor der er en hjertestarter i nærheden af din bopæl eller job. Du kan også se videoer om, hvordan du redder liv. Læs mere på www.hjertestarter.dk.

Kørestol til aktive børn

Ny norsk kørestol til små børn har fået flere priser for sit design.

P r e s s e f oto. K r a b at.

Sahva museum En Sahvakunde har doneret 13 brugte fodproteser, som klart viser den udvikling, der er sket inden for proteser i de seneste år. Sahva er meget glade for gaven, da firmaet er i færd med at etablere et ”Sahvamuseum”, og der er allerede kommet mange spændende ting ind fx træben. Sahva vil meget gerne have flere ting, så hvis nogen ligger inde med gamle proteser, breve, stativer og læderbandager så modtages de både med smil og tak på Borgervænget. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår museet åbner.

P r e s s e f o t o : S a h v a .

En norsk kørestol har fået priser for sit design fx af Norsk Designråd. Stolen hedder ”Krabat Sheriff” og er en indendørs stol til børn 1,5 – 5 år. Barnet sidder med benene adskilt med rygstøtte, og det gør siddestillingen stabil. Designet sætter barnet i fokus og ikke stolen. Den er let at køre på, vejer kun 4,5 kg. Prisen er ca. 20.000 norske kroner. ”Vi har endnu ikke nogen aftale med en distributør i Danmark og evt. interesserede er velkomne til at kontakte os”, siger markedschef ” Fredrik Brodtkorb. Norsk Designråd synes godt om, at barnet sidder som en jockey i stolen, og at den mere ligner en cykel end en kørestol. ” Det sporty og fartprægede formsprog er attraktivt for alle børn - handicap eller ej. Dermed har produktet også en positiv social side, fordi Krabat Sheriff bidrager til at afstigmatisere brug af kørestol”, skriver Norsk Designråd i sin begrundelse for prisen. En af firmaets grundlæggere er far til et barn med handicap, og han ville gerne have nogle funktionelle og smarte hjælpemidler til sit barn. Da de ikke fandtes, måtte han selv gå i gang. Du kan læse mere om stolen og firmaet på www.krabat.no

Fodproteser og andre ting efterlyses til et Sahva museum.

Brugen af mobiltelefoner er stigende blandt folk over 65 år. Men selv om 71 pct. af seniorerne i dag har en mobiltelefon, er 42 pct. af de ældre stadig skræmte af – og tøvende over for – ny teknologi, viser en undersøgelse af ældres mobilvaner foretaget af mobiltelefonproducenten Doro. Kilde: Pressemeddelelse fra Doro. Ca. hver tredje patient har liggesår, viser en undersøgelse fra seks danske hospitaler. Det er primært ældre, svage, overvægtige og tynde patienter, som får sårene oftest på hælen, bagdelen, hofter, albuer og ryg. Det kan tage op til et år for et sår at hele, og patienten kan dø, hvis der går infektion i såret. Forskning har vist, at ni ud af ti liggesår kan forebygges ved aflastningsmadrasser og siddepuder, og ved at patienten vendes og drejes mere. I gennemsnit koster et liggesår samfundet mellem 50.000 og 100.000 kr. Kilde: Kristeligt Dagblad 16.2.2010. Mange englændere, som har nået pensionsalderen, sidder på grund af lange fængselsstraffe i fængsler. Fra 1996 til 2006 steg antallet af indsatte over 60 år dobbelt så hurtigt som antallet under 60 år. Peter Scott var fx aktiv klartetyv langt op i 70erne. Og George Chartham brød ind i huse til han var et godt stykke oppe i 80erne. Den tidligere røver Patsy Feel erklærede for et par år siden, at han trivedes langt bedre i fængslet end på plejehjemmet, hvor han bor nu: Maden var bedre, selskabet mere underholdende, og fangevogterne behandlede en med større respekt end plejepersonalet. Kilde: Information 12.4.2010.


F o t o c o l l a g e : J a c o b Y o o n N o s s e l l

Medier og handicap

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

14

Derouten i Aftenshowet

Af J a c o b Y o o n E g e s k o v N o s s e l l .

Mennesker med handicap kommer ikke til syne i tv ”DR gider kun vise personer med handicap på én bestemt måde. Jeg opgiver at kæmpe med det her,” sukker tv-værten Ditte Guldbrand Christensen ind i telefonrøret. Efter en kort pause uddyber hun, at medierne kun bruger personer med handicap, som et underholdende element: ”Personer med handicap bliver sjælden portrætteret, som en del af samfundet på lige fod med alle andre,” siger hun. Aftenshowet på DR1 har netop takket nej til en alternativ åbning af aftenens udsendelse med Ditte Guldbrand Christensen som vært. Dagens redaktør mener ikke, der er nok action over mennesker med handicap til et primetime tv-program som Aftenshowet. Dagen,

hvor Aftenshowet takker nej, er FN’s internationale handicapdag, den 3. december 2009. Denne dag appellerer FN til alle verdens lande om at sætte fokus på personer med handicap og deres vilkår og rettigheder. Men i aften skal seerne underholdes uden brug af mennesker med handicap. Der nævnes ikke et ord om personer med handicap i Aftenshowet den dag. Scenen var ellers godt og grundigt sat. Et halvt år i forvejen foreslog jeg Aftenshowet at markere den internationale handicapdag i det populære aftenprogram. Ideen var at lade en person med handicap være vært den dag, sådan at værten indgik som en naturlig del af programmet uden særligt fokus på handicappet.


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

Ideen positivt modtaget I første omgang bliver ideen modtaget positivt af DR og Aftenshowet. I en mail fra Aftenshowet står der: ”Vi har vendt ideen og synes, at det kunne være dejligt at se Ditte starte Aftenshowet den 3. december, og derefter kan vi så tage en snak med hende om at leve med et handicap.” Så langt, så godt. Derefter skriver jeg frem og tilbage med Aftenshowet. Vi aftaler at holde et møde om programmet, når december rykker tættere på. Derouten med Aftenshowet starter en uge før, Ditte skal være vært på programmet. Nu må Ditte ikke længere være vært på programmet som aftalt, fordi hendes værtsrolle er for svær at forstå for seerne. I stedet må hun medvirke i et indslag, der handler om hendes liv med handicap. Et såkaldt ”ugens glade krøbling” interview. DR foreslår i øvrigt, at der kommer noget ”kørestolsræs” efter interviewet. Da selve handicapdagen oprinder, takker Aftenshowet definitivt nej til personer med handicap.

for det må ikke være svært at forstå, hvad personen siger. Men hvis du sidder i kørestol og er verdens mest talentfulde studievært, så kan jeg ikke se noget problem i det,” uddyber hun.

Intet kvotesystem I slutningen af interviewet spørger jeg, om DR har et ansvar for at integrere personer med handicap i DR’s sendeflade, herunder i Aftenshowet. Ifølge den public service-kontrakt Kulturministeriet og DR har indgået, forpligter DR sig til at afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i landet. ”Vi skal ikke have en kvote for handicappede, for så skulle vi også have et særligt initiativ for alle grupper af danskere. Vi har en overordnet public serviceforpligtelse om at være mangfoldige. Handicappede

Foto: DR/pressefoto

Værten skulle tone frem på skærmen og lede et helt almindeligt program, og værtens handicap måtte ikke influere på præsentationen som vært. Her kom Ditte dumpende ind i billedet. Ditte er en dygtig, smuk og charmende tv-vært, der har haft sit eget børneprogram på TV2 i årene omkring årtusindskiftet (Ditte og Datte). Og jo, hun har selvfølgelig et handicap. Ditte har muskelsvind og sidder i kørestol, men dette er hamrende irrelevant. Hun kan nemlig være studievært, uden at hendes handicap kommer i vejen for præsentationen på skærmen.

15

Ulla Pors Nielsen, kanalchef på DR1.

Denne deroute sætter skub i en generel undren over manglende tilstedeværelse af personer med handicap på sendefladen på DRs medier. Jeg tager ud til DRByen for at spørge Ulla Pors Nielsen, kanalchef på DR1, hvad personer med handicap mangler for at komme i Aftenshowet. ”De handicappede kan komme i Aftenshowet og fortælle deres historier. Det er jo bare en dag, hvor de formentligt har haft noget andet, som de har prioriteret i stedet for. Jeg har ikke kigget i det, men der er ikke et ’ingen adgang-skilt’ på Aftenshowet eller andre programmer på DR,” siger Ulla Pors. Jeg påpeger, at det ikke ligefrem vrimler med personer med handicap i Aftenshowet. Kanalchefen er enig i min vurdering, men mener samtidig, at handicappede er i DR’s programmer, når historierne og talentet er der. Interviewet udvikler sig hurtigt til en snak om handicap og talent. Ulla Pors mener, at man skal se bort fra handicappet og se på talentet. ”Hvis du har et talehandicap, kan du ikke lave radio,

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

F o t o : H e n r ik F r ydkj æ r .

Når historierne og talentet er der


Sct. Knudsborg danskere er en del af den mangfoldighed,” slutter Ulla Pors Nielsen.

Nødvendigt med rollemodeller Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) er uenig i kanalchefens vurdering. Han mener, at den generelle tendens er, at DR ikke bruger personer med handicap i den almindelige sendetid. "Der er en stor uvidenhed om, hvad personer med handicap kan og vil. Det er nødvendigt med nogle stærke rollemodeller til at flytte holdninger. Det er en central del i det kulturelle budskab fra DR,” siger Stig Langvad og konkluderer: ”De tror, de gør os en tjeneste. De tror, de gør befolkningen en tjeneste. Men i realiteten gør de os alle sammen en bjørnetjeneste.”

Status quo Ulla Pors Nielsen har ret i, at man ikke kan indføre et kvotesystem for alle minoritetsgrupper. Problemet er bare, at personer med handicap ofte har sværere ved at udtale sig i medierne, end andre befolkningsgrupper. Derudover er det et faktum, at ”den gode historie” og ”talent” er relative begreber. Når DR ikke vil indføre et ”kvotesystem” eller sætte et egentligt initiativ i gang,

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

16

er det stadigvæk den enkelte redaktør på det enkelte program, der skal vurdere, hvad ”den gode historie” og ”talent” er. Disse to begreber bliver hurtigt mediernes værn mod personer med handicap. For man kan altid argumentere ved hjælp af den gode historie, talent og ikke mindst action. Det kan ingen rigtig definere. n Jacob Yoon Egeskov Nossell er journaliststuderende ved Roskilde Universitet.

DR og handicaprelateret stof Der findes ikke opgørelser over, hvor meget handicaprelateret stof DR sender. I mangel af bedre viser en svensk rapport fra Göteborgs Universitet fra 2007, at personer med handicap er underrepræsenteret i nyhedsdækning på SVT (den svenske udgave af DR). Rapporten konkluderer, at det handicaprelaterede stof kun optrådte i 0,7 promille af sendetiden. FN anslår, at 10 procent af en befolkning har et handicap.

Langhøj er blevet landsdækkende I september 2009 etablerede Langhøj 2 nye afdelinger i hhv. København og Aalborg. Vi har samlet en masse gode folk med erfaring fra handicapbilbranchen, og vi står klar til at ombygge din nye bil. HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning. Se mere på langhoej.dk eller ring: 87 41 10 40. Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning til kunden. Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler.


Den første danske bog om hjælpemidler

Bogen præsenterer centrale definitioner og referencerammer inden for hjælpemiddelområdet. Den omtaler de hyppigst brugte hjælpemidler samt deres egenskaber set i relation til forskellige brugergrupper.

SPAR

100 kr.

*

*

Vejl. pris 398,00 kr. Spar 100,00 kr. ved forudbestilling. Udkommer 12. august 2010. Bestil senest 12. juli 2010. Forsendelses- og ekspeditionsgebyr 32,00 kr. Send en mail til forlaget@munksgaarddanmark.dk, skriv ”Forudbestilling” i emnefeltet. Vi sender dig et girokort og efterfølgende bogen, når den udkommer.


Kort nyt

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

18

Et medlem henvendte sig til Dansk Handicap Forbunds rådgivning, fordi vedkommende havde fået frataget sin BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). Hun har haft hjælpeordning siden 1991, og ved den årlige revurdering, meddelte kommunen på et møde i hjemmet, at den ville erstatte hendes BPA med socialpædagogisk støtte. Afgørelsen blev overbragt mundtligt på mødet. En klart ulovlig fremgangsmåde. Der havde ikke været partshøring, og der blev ikke givet en skriftlig afgørelse. Dansk Handicap Forbund (DHF) klagede på hendes vegne direkte til kommunens borgmester over en sagsbehandling, der var under al kritik og en retstilstand, der truer borgernes retssikkerhed. Borgmesteren reagerede hurtigt og gav DHF ret i, at sagsbehandlingen ikke var i orden. Beslutningen var dermed ugyldig og skulle gøres om. En måned efter var der et nyt møde med sagsbehandleren, hvor borgeren fik sin BPA tilbage.

Historisk samarbejde mellem Ghanas handicaporganisationer I årevis har Ghanas største handicaporganisationer arbejdet hver for sig med mindre projekter. Nu er de gået sammen om et nyt udviklingsprojekt støttet af Dansk Handicap Forbund med midler fra Danida. Projektet, der har et samlet budget på mere end 20 millioner kr., skal forbedre vilkårene for mennesker med handicap i Ghana. Der vil især være fokus på aktiviteter i den nordlige del af landet, hvor behovet for hjælp er meget stort. Som noget helt centralt indgår støtte til det lokale arbejde i handicaporganisationerne - i høj grad som træning af nøglemedlemmer i interessepolitisk arbejde. Det skal sikre, at handicappedes behov bliver husket både i den lokale politik og i administration. Målet er, at myndighederne ved udgangen af 2013 tager det fulde ansvar for, at mennesker med handicap tilbydes lige muligheder for et rimeligt liv med adgang til uddannelse, lægehjælp, sociale ydelser og private tilbud som fx mikrolån. Som en del af projektet vil der også blive gennemført landsdækkende oplysningskampagner med fokus på de udfordringer, som møder mennesker med handicap hver eneste dag. Kampagnerne skal være med til at skærpe den offentlige opmærksomhed omkring rettigheder for mennesker med handicap. Det er håbet,

at det vil føre til, at Ghana anerkender FN's handicapkonvention. De i alt fire handicaporganisationer er handicapparaplyen, Ghana Federation of Disabled, organisationen af fysisk handicappede, Ghana Society of Physically Disabled, organisationen af døve, Ghana National Association of Deaf og organisationen af blinde, Ghana Blind Union. Fra dansk side støtter Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer og Danske Døves Landsforbund også samarbejdet. Lisbeth Rasmussen, koordinator.

F o t o : Li s b e t h R a s mu s s e n

Kort nyt Kort nyt Kort nyt

Af B e n t e R ø d s g a a r d , J e pp e K e r ckh o ff s o g S o lv e i g Sk o v g a a r d And e r s e n

Retssikkerhed truet

Den historiske aftale underskrives.

Ortopædiske sko Efter at Dansk Handicap Forbund, på vegne af et af vores medlemmer, ankede en afgørelse om afslag på bevilling af tilskud til FF-sko efter Servicelovens § 112, har en kommune efterfølgende ændret sin afgørelse. (FF-sko er specielle ortopædiske sko). Ved bevilling af tilskud til ortopædiske sko efter Servicelovens § 112, skal der som udgangspunkt være tale om svær foddeformitet. Dette var der ifølge kommunen ikke tale om i denne her sag. Der var tale om en forskel på medlemmets benlængder med 7 cm., hvilket efter Dansk Handicap Forbunds vurdering var at sidestille med svær foddeformitet.


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

Nyhedsbrev på DHF’s hjemmeside Hver dag er der en lille nyhed på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside - sommetider flere. Som noget nyt kan man nu tilmelde sig et nyhedsbrev, der udsendes en gang om ugen, hvor man får ugens nyheder på en gang. Her er der rig mulighed for at få mange informationer, som man ikke kan få i dagspressen og heller ikke i Handicap-nyt, som kun udkommer seks gange om året. Du skal bare opgive din email adresse, så er du tilmeldt. Du kan tilmelde dig på forsiden af hjemmesiden. www.danskhandicapforbund.dk.

Tilbud om ulandsforedrag i jeres lokalafdeling Ulla Trøjmer, der er med i Dansk Handicap Forbunds ulandsudvalg, besøgte i november forbundets samarbejdspartnere i Nicaragua og Honduras, som hører til blandt verdens fattigste lande. Overalt arbejdes der for at ændre vilkårene, og frivilligt arbejde spiller en stor rolle. Ullas oplevelse er, at de lokale organisationer i Nicaragua og Honduras er blevet meget stærkere og mere selvstændige i løbet af de 15 år, DHF har haft projekter her. (Se artikel om besøget i Handicap-nyt nr. 1. 2010, red) Ulla tager gerne rundt til lokale DHF-afdelinger og fortæller om sine oplevelser og om det arbejde, der bliver gjort i Nicaragua og Honduras. Foredraget er gratis og tager ca. 45-60 min. Kontakt Ulla på u.troejmer@kabelmail.dk eller tlf. 30 48 12 01 for at lave en aftale.

Merudgifter efter § 100 Dansk Handicap Forbund har fået en kommune til at ændre en afgørelse om, at et af vores medlemmer ikke længere var omfattet af personkredsen i Servicelovens § 100. Dette betød, at medlemmet ikke længere fik dækket sin merudgifter.

DHF ankede på vegne af medlemmet kommunes afgørelse og kommunen ændrede efterfølgende afgørelsen.

Mogens Lykketoft på Stranden den 1. maj

givet skattelettelser til de rigeste, og de der har mest brug for hjælp er blevet trykket ned. Mange arbejdsplader er forsvundet, og kommunerne skal til at skære dybt i budgetterne. Finanskrisen skal bruges til at sætte den offentlige sektor på smalkost på grund af den borgerlige vrangforestilling om, at det er den offentlige sektor, der skal holde for. Det er min opfattelse, at det offentlige og erhvervslivet ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger”, sagde han. En del af årsagen er regeringens behandlingsgarantier, der har tvunget regionerne til at ansætte flere for at opfylde dem, uden der fulgte penge med. Nu skal mange af de ansatte fyres. ”Der en ond cirkel, og det er ikke mit Danmark, at man fyrer hospitalspersonale, pædagoger og lærere,” sagde han, der håber på, at Socialdemokraterne og oppositionen ved næste valg kan gøre op med den måde at tænke på. ”Oppositionen har i dag ifølge en meningsmåling 93 mandater og blå blok har 83 mandater. Det er den gode nyhed, den dårlige er, at så bliver der nok ikke valg foreløbigt ”, sagde han. Mogens Lykketoft gav sig også tid til debat og en autograf til en autografsamler.

Mogens Lykketoft, fhv. finansminister og medlem af Socialdemokraterne holdt 1. maj tale på ”Stranden” i Charlottenlund, som ejes af Dansk Handicap Forbund. En fyldt cafeteriasal hyggede sig med brunch og ”Kim - den levende jukeboks” underholdt. Bag arrangementet stod København afdeling og Gladsaxe/ Gentofte/Lyngby afdeling. Mogens Lykketoft uddelte drøje hug til VKO regeringen for at have nedbrudt den måde, vi har opbygget velfærdsamfundet på, hvor det ikke er pengepungen, der bestemmer, hvem der skal have hospitalspleje, skoleuddannelse osv. ”Velfærdssamfundet gjorde vores samfund rigt, men nu er solidariteten på vej væk. Ved to valg har VKO regeringen F o t o : L e if P e t e r s e n .

19


Kort Nyt

20

Jmøbler ubilæumsrabat på w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

Vi fejrer 10 års jub ilæum Vi giver ekstra 10 % i rabat = 20%

Dansk Handicap Forbunds samarbejdspartnere In-Bolig har 10 års jubilæum i år. I den anledning giver firmaet yderligere rabat til Dansk Handicap Forbunds medlemmer. 1% pr år, i alt 10 % ekstra. Lagt til den ordinære rabat kan man altså nu få hele 20 % rabat ved møbelindkøb hos In-Bolig. Møbelhuset ligger på Herlev Hovedgade 213 i nye store tilgængelige lokaler i et plan, men kunder i hele landet kan handle i netbutikken og også få en stolebus til at komme forbi og præsentere hvilestole. Se mere om In-Boligs store udvalg på www.in-bolig.dk eller kontakt bolighuset på tlf. 70 25 80 25 eller e-mail: butik@in-bolig.dk.

Læserne skriver... Handicapparkering Jeg sidder og læser Handicap-nyt april 2010 om misbrug af p-pladser. Det er ikke kun falske skilte, der er et problem, det er hele indstillingen. Vi har tit været udsat for, at folk sidder og venter i bilen, mens en rask er inde og handle - eller en ikke-handicappet går ind og handler, mens de holder på pladsen. Når de kommer ud igen, og man gør dem opmærksom på, at pladsen er reserveret handicappede, sker der enten det, at man får svaret: ”Jeg var kun væk i fem minutter” eller at folk bliver direkte ubehagelige. Der burde være en lov om, at det virkelig skal koste at holde ulovligt på en handicapparkering, som det er tilfældet i USA, hvor det gør rigtig ondt i pungen at snyde og ikke som her, hvor man højst får en almindelig parkeringsbøde. Ydermere sker det næsten aldrig, fordi der mangler mere kontrol. Ingelise Frederiksen


midt i bladet 3 Juni 2010 NYT FRA AFDELINGERNE

Indhold side 21–28

Assens Lørdag den 24. august kl. 18.00: Sommerfest. Fællesspisning, banko og kaffe. Pris kr. 80. Bindende tilmelding senest den18. 8. Tirsdag den 7. september kl. 19.00: Debataften, hvor alle kan få ordet. Debatten kan fx. være om hjælpemidler, hjemmepleje eller lignende. Der er mange emner at tage fat på. Kaffe og brød. Sommerhustur til Fanø. Vi prøver at få arrangeret en tur til Fanø, men da udvalget ikke i skrivende stund har fået færdigbehandlet turen, bliver det i sidste øjeblik, I skal tilmelde jer. Hvis du ved, at du vil med allerede nu, så sig det til en fra bestyrelsen. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne på Stadionvej 10 i Assens. Alle tilmeldinger til Lis, tlf. 64 79 15 19 eller 20 11 11 81. 

DHF på nettet Nyt fra afdelingerne Arrangementer Kurser Rejser Annoncer Medlemstilbud Viso DUKH

Bornholm

Regionskontor

Lørdag den 26. juni: Grillfest. Pris kr. 110. Kaffe, lotteri. Musik v/ Thomas Nyboe. Tilmelding ifølge sidste blad den 23.6. Lørdag den 18. september kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset i Rønne: Høstfest. Det kolde bord med lune retter. Pris kr. 110. Lotteri. Musik v/ Thomas Nyboe. Tilmelding senest den 15.9. Tilmeldinger til Rigmor Nyboe Pedersen, tlf. 56 95 36 55 og Inger Speht Hansen, tlf. 56 48 08 20 mellem kl. 10.00 og 13.00.

Videnscenter for Bevægelseshandicap Indmeldelseskupon

Frederiksberg

D H F på n e t t e t Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

Frederikssund/Halsnæs Lørdag den 7. august: Skovtur til Bakken, hvor der spises en dejlig middag. Pris for medlemmer kr.100. Afgangstid/sted oplyses ved tilmeldingen, som er bindende, senest fredag den 23. 7. Onsdag den 8. september: Bankospil, husk en lille gave til lotteriet. Tilmelding senest 2.9. Arrangementet foregår i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, i Frederiksværk. Tilmeldinger: Fr.værk/Hundested: Birgit Jakobsen, tlf. 47 94 00 28. Jægerspris/Fr.sund: Hanne Ulvedal, tlf. 47

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk Landsformand: susanne@dhf-net.dk Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

Søndag den 27. juni: Udflugt til Skuespilhuset samt spisning på Dragør Fort. Pris kr. 200 kr. Vi kører i fællesbus fra Betty Nansens Allé 55 kl. 10.00. Alle tilmeldinger til Connie Pedersen, tlf. 35 35 67 21 eller 60 14 04 51.

www.danskhandicapforbund.dk


22

Midt i bladet 72 34 38/24 83 37 77. Husk ved tilmelding at oplyse om du er diabetiker.

Helsingør Søndag den 4. juli kl. 10.00 –18.00: Sommerudflugt til Dyrehavsbakken. Spisning måske på ”Den hvide hest”. Pris kr. 200. Kørsel kr. 25. Vi kører fra Lundegade 15c præcis kl. 10.00. Bindende tilmelding senest den 24. 6. Søndag den 16. august kl. 10.00 – 15.00: Skovbingo. Vi mødes i HSOKs klubhus, Gl. Hellebækvej 63. Skovtur og lidt spiseligt i klubhuset, som foreningen giver. Tilmelding sendt den 5.8.

Herning Lørdag den 14. august: Tur til Sunds sø. Vi mødes kl. 15.00 i Sunds sejlklub, hvor foreningen er vært v/ kaffe med brød. Mulighed for en sejltur i mini 12 både. Kl. 17.00 tændes grillen, medbring selv det kød du/I vil grille. Foreningen sørger for salat og flutes. Torsdag den 16. september: Bowlingaften i Ikast. Reserver datoen. Mere i næste blad.

Kolding 30. august – 4. september: Tombola på hjørnet mellem Søndergade og Helligkorsgade i Kolding Midtby. Vi har dog ved bladets deadline ikke fået endelig tilladelse. Se derfor lokalbladet i august. Har du tid og lyst til at hjælpe med små opgaver? Kontakt John, tlf. 76 32 12 18 eller Ingelise, tlf. 22 93 31 78. Onsdag den 8. september kl. 19.00: Besøg hos firmaet Møller Sko, Vejlevej i Kolding, hvor vi skal høre nyt om produktionen af håndsyede ortopædiske sko samt om fremgangsmåden med at få bevilliget sko. Der vil blive serveret en lille forfriskning. Bindende tilmelding den 30. 8. til Ingelise, tlf. 22 93 31 78 eller til Gudrun, tlf. 29 78 12 76. Søndag den 12. september kl. 10.00: Fisketur v/ Hvilsted Lystfiskesø. Hvis du ikke har en fiskestang, så finder vi en løsning på det, oplys det til Ingelise ved tilmeldingen. Har du ikke lyst til at fiske, så kom alligevel og nyd det gode selskab. Vi sørger for kaffe, rundstykker samt frokost, øl og vand. Pris, der betales ved ankomsten: For medlemmer og hjælpere kr. 50 og for ikke- medlemmer kr. 75. Bindende tilmelding til Ingelise, tlf. 22 93 31 78 senest den 1. 9. I oktober/november arbejder vi på at få en debataften med lokale politikere samt en medlemsaften med vores lokale repræsentant i Det sociale nævn. Mere i næste blad.  

Korsør/Skælskør Onsdag den 23. juni kl. 15.00 – 22.30: Sankthansaften på Skipperkroen i Mullerup. Kalvesteg, dessert, kaffe og kringle. Pris medlemmer kr. 250. Ikke medlemmer kr. 350. Tilmelding er nødvendig til Kirsten Rønhoff Hansen, tlf. 58 19 60 79 eller Kirsten Andersen, tlf. 56 31 39 95 senest den 18.6. Lørdag den 21. august: Sommerudflugt til Bromølle Kro og Birkegårdens haver. Middag på Bromølle Kro, kaffe og lagkage. Pris og opsamlingssteder. Se det næste lokale blad. Mandag den 13. september kl. 18.00 – 21.30 i Teglværks-

parken i Korsør: Medlemsaften med spisning og underholdning. Pris og opsamlingssteder. Se næste lokalblad. Obs. stadig ledige pladser til sommerrejsen. Se side 23.

Møn Tirsdage den 6., 13., 20. og 27. juli: Bod på torvet i Stege. Fredag den 6. august kl. 14.30 - 20.00 på Rønnevænget 22 i Stege: Grill, kaffe/te og kage. Onsdag den 25. august kl. 19.00 -21.30 på Ulvsundcentret: Medlemsaften. Lørdag den 11. september: Bustur. Nærmere om alle arrangementerne i medlemsbladet, der udkommer i juli. Tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 81 05 16.

Næstved Onsdag den 23. juni kl. 16.30 –23.00: Sankthansaften i Tappernøje Forsamlingshus. To-retters menu, et glas vin eller øl/vand, kaffe, te. Musik og dans til kl. 22.30. Busafgang fra Marskvej 6-10. Pris 225 kr. Tilmelding. Fredag den 6. august kl. 10.00-20.30: Tur til Knuthenborg Safaripark. Busafgang fra Engvej 18. Vi spiser vores medbragte frokost. Foreningen byder på kaffe med hjemmebag. Kl. 17.30 spiser vi to retters menu i ”Landsbyen” i Våbensted. Pris kr. 300. Tilmelding senest den 2. 8. Onsdag den 22. september kl. 19.00 - 21.30, Engvej 18: En aften med Preben Pedersen. Den erfarne, lunefulde spøgefugl fra Næstved Revyen fortæller om sit liv og virke.   Tilmeldinger til Marianne Nielsen, tlf. 55 73 08 69.

Odder Se arrangementer på afdelingens hjemmeside på www.dhf-odder.dk.

Odense Lørdag den 19. juni kl. 13.00 – 18.00 på Tarup Gammel Præstegård: Grillfest. Tilmelding ifølge sidste blad var den 14.6. Tilmeldinger til Susanne, tlf. 61 31 35 75 eller Jørn, tlf. 30 13 85 95. Oplysninger kan også fås hos Annette, tlf. 30 25 22 71.

Silkeborg Søndag den 27. juni: Heldagsudflugt til Vesterhavet. Sidste tilmelding den 21. 6. Onsdag den 1. september kl. 18.00: Fællesspisning og hygge i motorbådsklubben i Indelukket. Pris: 75 kr. Sidste tilmelding den 26. 8. Tilmeldinger til Birtha, tlf. 86 82 38 53 eller 61 26 54 20.

Skagen Søndag den 27. juni: Sommerudflugt. Pris kr. 200. Ikkemedlemmer kr. 300. Tilmelding til arrangementer med spisning senest fem dage før på tlf. 98 44 45 54.


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

Slagelse/Sorø Mandag den 5. juli kl. 18.00 – 21.00 i Kongehavecentret, Svendsgade i Slagelse: Medlemsaften. Spisning, varm mad, øl og vand kan købes. Kinesisk lotteri. Pris kr. 30. Bindende tilmelding senest den 25.6. til Aase Rasmussen, tlf. 20 43 82 70. Mandag den 6. september. Hvis ferierejsen ikke bliver til noget på grund af for få tilmeldte, så afholder vi medlemsaften i stedet for. Mere i det lille lokalblad. Lørdag den 2.oktober kl. 13.00 – 21.00: Løvfaldstur. Vi spiser ål på Hotel Postgården i Reersø. Mere i næste blad.

Svendborg Lørdag den 19 juni: Udflugt til Zoologisk Have i Odense. Frokost i haven. Aftensmaden indtager vi på hjemvejen. Afgang fra SG-Hallen kl. 9.00 hjemkomst ca. kl. 20.30. Pris inkl. entre, frokost og aftensmad. Voksne kr. 250 kr. Børn kr. 200 kr. NB: Tilmelding var den 8.6. Ring og hør om ledige pladser. Lørdag den 1. august kl. 17.00: Tur til Nyborg Vold. Vi skal se stykket om Oliver. Vi starter med spisning på volden. Vi har reserveret 15 billetter, så det er først til mølle princip. Pris for billetter og mad 250 kr. NB: Bindende tilmelding var den 4. 6. Ring og hør om ledige pladser. Torsdag den. 5 august: Gl. Torvedag. Første torsdag i august vil vi være på torvet i Svendborg. Kom og besøg os. Fredag den 10. – 13. september: Forlænget weekendtur. Vi tager til Slettestrand i Nordjylland og besøger Skagen på en heldagsudflugt. Pris. kr. 2.300 inkl. 1/2 pension. Tillæg for eneværelse kr. 500. Ved stort hjælpebehov skal du selv have hjælper med, derudover stiller afdelingen også hjælpere til

RE J SER

Sæby/Nordjylland 4. – 8. august Korsør/Skælskør afdeling arrangerer liftbusrejse til Nordjylland. Der er sygeplejerske og hjælpere med. Begrænset antal kørestolsbrugere kan deltage. Vi skal bo på Hotel Viking i Sæby. Udflugter til Skagen, Børglum Kloster og Rebild Bakker. Heldagsudflugt til Læsø med guide. Pris kr. 3.980 inkl. alle udflugter, men minus entrebilletter og afbestillingsforsikring. Tillæg for enkeltværelse kr. 800. Stadig ledige pladser. Tilmelding så hurtigt som muligt til Kirsten Rønhoff Hansen, tlf. 58 19 60 79.

Harzen/ Tyskland 5. – 8. september Slagelse/ Sorø afdeling arrangerer ferierejse til Goslar i Harzen. Vi skal bo på Ramada Hotel Bären Goslar. Pris kr. 3.660. Tillæg for enkeltværelse kr. 460. Pris er inkl. liftbus, udflugter, morgenmad og aftensmad samt forsikringer. Evt. entreer er ikke inkl. Tilmelding til Susanne, tlf. 29 33 07 35. Såfremt der ikke bliver tilmeldt minimum. 20 deltagere, inkl. hjælpere, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse.

23

rådighed. Mulighed for hjælpemidler på stedet. Vi kører fra Svendborg kl. 9.00 fredag. Opsamlingstider efter tilmeldingen, hjemkomst mandag eftermiddag. NB: Tilmelding var den 1. 6. Ring og hør om ledige pladser. Torsdag den 26. august kl. 17.00: Minigolf i Christiansminde. Efter at have spillet minigolf spiser vi et let måltid. Pris kr. 75 kr. Bindende tilmelding senest den 21.7. Tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend Erik, tlf. 62 22 65 51.

Vestegnen Lørdag den 3. juli kl. 14.00: Bål- og grillfest, konkurrencer, god mad og hygge. Lørdag den 21. august: Skovtur. Vi kører ud i landet og besøger et meget spændende sted, hvor vi spiser frokost. Torsdag den 2. – 5. september. Enkelte pladser ledige til vores løvfaldstur til Ballum og Rømø med liftbus. Lørdag den 2. oktober kl. 17.30 på Korsagergård i Vallensbæk: Høstfest. Middag, underholdning og dans. Ved alle arrangementer tilmelding til Axel tlf. 23 84 01 49 mellem kl. 19.00 - 20.00.  

Vordingborg God sommer. Ny sæsonplan udsendes til alle omkring 1. august. Bankospil starter til september. Mandage den 6. og 13. september kl. 18.45: Banko i Hollænderhaven.

B l i v s æ lg e r a f H a ndic a p - J u l Der er lang tid til jul, men Handicap-Jul 2010 er allerede under forberedelse. og indeholder som sædvanligt en blanding af gode historier, opgaver og artikler for både børn og voksne. Bladet udkommer ca. 20. oktober, og til den tid skal et sælgerkorps være på plads. Mange lokalafdelinger støtter op og sælger hæftet, og mange medlemmer sælger godt som privatsælgere. Men vi har brug for flere sælgere, så Handicap-Jul kan komme ud til endnu flere. Har du lyst til at være med til både at støtte Dansk Handicap Forbund og Handicap-Jul og samtidig selv tjene penge, så meld dig som sælger. Handicap-Jul er en vigtig indtægtskilde for Dansk Handicap Forbund, og overskuddet går til forbundets arbejde for medlemmerne, fx til ferieophold og rådgivning. Kontakt Jeevan Sharma på js@dhf-net.dk <mailto:js@dhfnet.dk> eller på tlf. 39 29 35 55 for at høre nærmere.


24

Midt i bladet Ann o nc e r

Ann o nc e r

Veninde søges Jeg søger en rigtig god veninde, ærlig med godt humør, et mindre handicap er ingen hindring. Jeg er en dreng (årgang 46), frisk og alm. af bygning, glad af sind og er lettere handicappet. Jeg elsker gå- og cykelture. Jeg holder af god mad og hjemlig hygge, evt. vin og er romantisk, hvilket er svært som enlig. Jeg bor til leje i et handicapvenligt rækkehus i Kolding Nord, men savner dig til at dele mine oplevelser med. Din alder mellem 62 og 66 år. Det vil være fint, hvis du bor i nærheden af Kolding, men alle får svar. Billet.mrk. 301/10

arrangement Familiearrangement i RYK Lørdag den 11. september afholder RYK et arrangement for rygmarvsskadede forældre og deres (børne-)børn. Vi tager i Marselisborgskoven ved Århus, hvor vi vil lave en masse sjove aktiviteter, således at alle uanset alder og handicap får en god og hyggelig dag med tid til erfaringsudveksling og afslappet samvær med andre familier i samme båd. Læs mere på www.ryk.dk eller kontakt Lotte på tlf. 86 29 40 70. Vi ses i skoven! Bente Rey og Lotte Tobiasen, arrangører.

Sommerhus i Nordjylland udlejes Dejligt handicapvenligt sommerhus beliggende i Nordjylland, Mou, 9280 Storvorde. På dejlig naturgrund i gåafstand til vandet ligger dette skønne bjælkesommerhus fra 2005 bygget til kørestolebrugere. Huset fremtræder praktisk og velindrettet med en stor lys stue samt dejlig spiseafdeling. Huset indeholder: Et soverum med dobbelt elevationsseng. Et soverum med 1 stk. specialseng for handicappede samt en enkeltmandsseng. Et soverum med køjesenge. Køkken med opvaskemaskine, køleskab med frys samt brugervenlige kogeplader for kørestolsbrugere. Stort baderum med toilet, brus, spa og vaskemaskine. Alm. baderum med toilet og brus. Opholdsstue med tv. Pris fra kr. 1.950 til kr. 5.900 (plus forbrug) afhængig af sæsonen. Henvendelse: Bibi Byrnel, tlf. 45 89 23 93.

F ly t t e r du , e l l e r e r du f ly t t e t Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra Post Danmark. Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk.

ANNONCE Kreta

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået tillægsnavnet FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer

Egypten

din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på 70227252 eller send en e-mail på info@handitours.dk HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DANMARK T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K


Specialpædagogisk Aftale Specialpædagogisk Aftale indeholder programmer til støtte, læring og kommunikation Vælg programmer efter behov Specialpædagogisk Aftale er en lejeaftale, der giver adgang til en række kvalitetsprogrammer og -værktøjer til støtte, læring og kommunikation. Med aftalekonceptet får institutioner en fleksibel mulighed for at sammensætte den programpakke, der passer til de individuelle behov.

De gode kendte og flere nye Her ser du listen over de programmer, der kan vælges til din Specialpædagogiske Aftale:

• Kommuniker: Gennem Valg • Kommuniker: Symbolskrivning • Kommuniker: På Tryk 2 • The Grid 2 • Carsten • CD-ORD 7 • Hukommelsesleg • Hukommelsesspil

Altid de nyeste udgaver til rådighed Pædagogisk og støttende software er under stadig udvikling og forbedring. Med en lejeaftale er der altid adgang til de nyeste og bedste versioner af de valgte programmer. Når der udkommer en ny version af et program på Specialpædagogisk Aftale, sender vi automatisk et eksemplar af programmet til brug på institutionen.

For yderl igere informati on kontakt Mikro Væ rkstedet på 6591 8022 Se også www.m ikrov.dk

Sådan gør du Du sammensætter selv din Specialpædagogiske Aftale ved at vælge præcis de programmer, den skal rumme, og det antal licenser til hvert program, der passer til behovet. Der vælges mellem 5, 10, 20 eller flere licenser af hvert program. Du kan således sagtens vælge 5 licenser af et program og 10 af et andet, såfremt det passer bedst til det aktuelle behov.

Mikro Værkstedet


Midt i bladet

26

M E D LE M ST I L B U D Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp. Desuden har vi indgået forskellige samarbejdsaftaler om rabatter.

Rådgivning: Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp eller lignende står et team af kompetente medarbejdere - frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig. Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam på telefon 39 29 35 55 eller på mail social@dhf-net.dk.

Rabatordninger: De mobile frisører Få din frisør til at komme hjem, når der er brug for en klipning eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale, der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på www.demobile.dk. Møbelhuset In-Bolig In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler, hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder ikke i forvejen nedsatte priser. NB! In-bolig har 10 års jubilæum i år og tilbyder i den anledning 20% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund. Møbelhuset In-Bolig ligger i Herlev ved København, men har både egen webshop, så man kan købe sine møbler på nettet, og en stolebus, som kommer ud i hjemmet og fremviser. Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer, når du betaler. Man kan betale med dankort, via bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere på www.inbolig.dk og bliv inspireret eller ring på telefon 70 25 12 34. Medlemsklub i Mangebaekke.dk I webbutikken mangebaekke.dk kan man købe brugskunst og gaveartikler fra kendte mærkevarerfirmaer som fx Royal Copenhagen, Menu, Stelton, Holmegaard, Rosendahl Mangebaekke støtter Dansk Handicap Forbund med 20% hver gang du køber. Mangebaekke.dk har tillige en medlemsklub, og som medlem får du helt særlige tilbud - lækre produkter, der kan kø-

bes med store besparelser, produkter der eksklusivt tilbydes medlemmer af klubben, konkurrencer og meget mere. Og 20 % af prisen går stadig til Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis at tilmelde sig Medlemmernes Klub. Du skal blot udfylde tilmeldingsformularen på siden Læs mere på www.mangebaekke.dk. Talegenkendelsesprogrammet Dictus Virksomheden Prolog Development Center A/S giver alle medlemmer 15% rabat ved køb af talegenkendelsesprogrammet Dictus - Dictus Privat eller Dictus Erhverv - i hele 2010. Dictus giver dig mulighed for at skrive breve og andre tekster bare ved at tale til din computer. Det er tillige muligt at styre sin computer ved brug af talekommandoer. Læs mere og se video om brug af Dictus på www.dictus.dk. Programmet kan bestilles fra www.dictus.dk. Man skal benytte kampagnekoden ”DHF”, så bliver rabatten trukket fra. Normalpris for Dictus Privat er 995 kr. Medlemsrabat på behandling Body Self Development's System (forkortet Body-sds) er et dansk helhedsbaseret behandlingssystem, der har klinikker i henholdsvis Karlslunde syd for København og Pilestræde i København. Medlemmer af Dansk Handicap Forbund kan få 15% rabat på behandling, træning og køb af dvd. Medlemskortet skal blot vises. Body-sds henvender sig til tre typer kunder: Kunder med kropslige skavanker, fx smerter, kunder, der ønsker at forebygge skavanker og kunder der ønsker at udvikle sin krop og få mere energi, overskud, styrke, smidighed m.m. Centret i Karlslunde er handicapegnet og har gratis parkering. Der kan bestilles tid på hjemmesiden www.bodysds.dk, hvor man også kan finde mange flere oplysninger, eller på tlf. 33 32 30 90. Rabat på el-stimulator BENSMITH er et specialfirma for el-stimulatorer til neuromuskulær genoptræning (EMS) og til smertebehandling (TENS). BENSMITH leverer til de fleste danske sygehuse og smerteklinikker såvel som til private. BENSMITH giver 10% rabat til medlemmer af Dansk Handicap Forbund EMS stimulerer og træner musklerne med elektriske impulser, og er gavnligt for muskler, der bruges lidt. TENS er en behandling af smerter i muskler og led og desuden velegnet til nervesmerter. Se mere på www.bensmith.dk eller ring til 24 40 91 05 for personlig information.


Hjælp forældreløse børn!

Giv forældreløse børn et hjem, en familie og en tryg barndom. SOS-Børnebyerne er verdens største private humanitære børneorganisation, og har gennem de seneste 60 år givet et trygt hjem og skolegang til forladte og forældreløse børn. SOS-Børnebyerne har i dag omkring 500 børnebyer verden over.

Bliv os h r e d d a f e n r e y b e n r S0S-Bø u på Ring n 40 0 3 1 1 0 7

I en børneby bor små grupper af børn sammen i en familie, og passes af en SOS-mor. Børnene vokser op sammen og knytter bånd til deres SOS-søskende. SOS-Børnebyerne driver også lokale børnehaver, skoler, lægeklinikker og socialcentre. Med over 1800 projekter i 132 lande får cirka en million mennesker hjælp gennem SOS-Børnebyernes arbejde. SOS-Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser, og arbejder ud fra FN’s Børnekonvention dér, hvor behovet er størst.

www.sos-borneby.dk


28

Midt i bladet

B r u g V I SO

D e n U v i l di g e K o n s u l e n to r dnin g på H a ndic a p o m r åd e t ( D U K H )

Har du brug for rådgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning, kan du henvende dig til VISO – Videns- og specialrådgivningsorganisationen, som rådgiver borgere, kommuner, og institutioner - når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk. Kontakt VISO på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

Vid e n s c e n t e r f o r B e v æ g e l s e s h a ndic a p

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndig­heder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, på­rørende og handicaporganisationer.

Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale.

R e g i o n s k o n to r Dansk Handicap Forbunds regionskontor tilbyder information og vejledning.

Kontakt: Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. P.P. Ørumsgade 11 8000 Århus C Telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk

INDMELDINGSKORT

Kontingent 2010 Enlige Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ Samboende Dansk Handicap Forbund. Jeg er: handicappet ikke-handicappet

272 kr. 408 kr.

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede)  Amputationskredsen (underskrift af det nye medlem)

Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø

Regionskontor Fyn Østre Stationsvej 27, 2. 5000 Odense Tlf. 66 19 34 55 – fax 66 13 19 61 E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

Dansk Handicap Forbund + + + 11744 + + + 0893 Sjælland USF B


Løsninger med noget på hjerte Livsglæden har de bedste betingelser, når indretningen tager hensyn til både bruger og pårørende. Pressalit Care tilbyder et komplet system af fleksible produk ter, som kan ændres og udbygges efter behov. Det er herved let at indrette et smukt og velfungerende badeværelse, hvor brugeren opnår større selvhjulpethed i dagligdagen.

www.pressalitcare.dk Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalitcare.com

Advokatfirmaet Sanne Møller Handicappet? Pårørende? At få sin ret er ikke altid ligetil. Reglerne er svære og kommunerne følger dem ikke altid. I Advokatfirmaet Sanne Møller er vi eksperter i handicappedes rettigheder. Vi rådgiver blandt andet om: - Boligændringer - Hjælpemidler - Borgerstyret personlig assistance - Bosteder - Tabt arbejdsfortjeneste Ring til os og få en vurdering af din situation. T: 33 91 19 20 M: advokat@advsmoller.dk W: AdvokatSanneMoller.dk

Advokatfirmaet Sanne Møller Frederiksberg Allé 42A, st. 1820 Frederiksberg C


Debat

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

30

Hvad er et værdigt liv Det er problematisk, at dansk abortlovgivning lader risiko for alvorlig sygdom berettige til provokeret abort ud over 12. graviditetsuge. Denne lovgivning understøtter en samfundsmæssig intolerance med en løgn om, at livet ikke kan være værdigt,

Af Li s b e t h Rii s a g e r H e n r ik s e n I l l u s t r at i o n e r : D o r t e H o l s t in g

hvis man er syg eller handicappet

Værdighed er et ord, der dukker op igen og igen i mange debatter, når man vil forsvare et eller andet synspunkt. Trækker man værdighedens trumfkort, har man næsten altid et velegnet argument på hånden. Tilsvarende bliver uværdighed et dårligt kort. Dansk abortlovgivning lader risiko for alvorlig fysisk eller sjælelig lidelse berettige til provokeret abort ud over 12. graviditetsuge og understøtter som sådan en udbredt aborttolerance og -praksis. Som jeg læser det, indebærer denne lovgivning en argumentation, hvor det er en underforstået præmis, at alvorlig lidelse forbindes med et uværdigt liv. Ingen definerer dog klart, hvor snittet for det alvorlige ligger, og hvad et værdigt og et uværdigt liv egentlig er. Jeg vil gerne problematisere denne lovgivning og praksis ud fra den opfattelse, at sygdom ikke nødvendigvis giver et uværdigt liv, og at alt liv, værdigt eller ej, er helligt. Samtidig spørger jeg, hvad et værdigt liv er.

Intolerance overfor syge og handicappede Abortlovgivningen legaliserer og lægger op til provo-

keret abort ved den mindste risiko for, at barnet bliver alvorligt sygt – også selvom barnet ikke nødvendigvis bliver det. Ord som racehygiejne, designerbørn og voksende intolerance overfor syge og svage mennesker dukker igen og igen op, idet denne lovgivning forbinder sig med en forståelse af værdighed som noget, man kun kan opnå ved at have gode fysiske og psykiske betingelser i livet. Ole Hartling, som er overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, har sammenlignet dette menneskesyn med nazitidens intolerance overfor bl.a. handicappede, som man af racehygiejniske grunde og ud fra begrebet livsuværdigt liv lod dræbe. Når mennesker i dag vælger abort med en begrundelse om, at fostret kun har udsigt til et uværdigt liv, kan jeg godt blive i tvivl om, hvis værdighed man egentlig ønsker at tilgodese. Tænker man måske nok så meget på det aborterede barns forældre som på fostret selv? Og når samfundets repræsentanter vil ”skåne” nogen for et uværdigt liv med svær sygdom, går hensynet så måske i virkeligheden mere på samfundsøkonomien? Naturligvis er det ikke uproblematisk at leve med alvorlige kroniske sygdomme. Min egen astmatiske


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

stændighed, en særlig måde at behandle sig selv og andre på?

Syge og handicappede kan sagtens have et værdigt liv

bronchitis er fx belastende nok at have fået i fødselsdagsgave. Men jeg synes ikke, at et liv med handicap nødvendigvis er uværdigt, og jeg mener slet ikke, at det er rigtigt at ty til abort. Man må kunne forstå det groteske i at ville udrydde sygdom ved at udrydde fostre med risiko for sygdomme eller handicap. Mange sygdomme og handicap – også dem, der kommer til senere i livet – er jo på et eller andet niveau alvorlige. Men vi slår jo heller ikke mennesker, der er kommet til verden, ihjel af den grund, med mindre man altså bekender sig til filosofien bag aktiv dødshjælp.

Værdighed som fortjeneste eller gave? Værdighed er et meget elastisk ord. Det rører ved en lang række fundamentale etisk-eksistentielle og religiøse emner, ligesom det bringer stærke følelser og tanker om livets mening i spil. Derfor bruger vi det også meget forskelligt. I Den Store Danske kan man læse, at det fra renæssancen ”har været brugt om et menneskes personlige værd”, dét, vi også kalder selvværd. Men hvad er så det? For nogle er dette knyttet op på magt, kontrol, succes, respekt, anseelse – noget, man skal gøre sig fortjent til. For andre vil det tage udgangspunkt i det naturgivne faktum, at man overhovedet er til. Man har værdi allerede som udgangspunkt. Så hvad er da et værdigt liv? Handler det om fx gode fysiske forhold, funktionsværdi, sygdomsfritagelse, succes i livet? Eller måske snarere om selvrespekt, an-

Jeg mener som kristen, at ethvert foster og individ allerede som udgangspunktet og uanset eventuelle sygdomme har unik værdi i sig selv. Det forpligter mig også til at behandle mig selv og andre som sådan. Et værdigt liv er dermed først og fremmest et liv, der bliver værdiget og værdsat af en selv og andre. Derfor er der også basis for, at det liv, der rummer svær, alvorlig og lidelsesfuld sygdom eller handicap, til tider kan blive værdifuldt; kan leves med taknemmelighed, selvrespekt og værdighed. Og derfor kan det virke helt meningsløst at abortere små liv ud fra en ide om, at risiko for ”alvorlig” sygdom betyder et liv uden værdighed. Som syg eller handicappet kan man sagtens have et værdigt liv. Det er bare ikke nødvendigvis det samme som et let liv. n Lisbeth Riisager Henriksen er cand.mag. og skribent. Artiklen er en redigeret udgave af en debatartikel af samme navn på Kristendom.dk den 3. april 2010.

31


Bo på Scandic fra kr.

345,-

*

vores bedste børnemenu nogensinde! Vi synes at små smagsløg behøver en masse spændende oplevelser. Jamies enkle, men lækre retter gør det sjovt for børnene at spise på Scandic. Kom og prøv det sammen med dine børn.

* Prisen gælder pr. voksen og nat i delt dobbeltværelse, stor morgenbuffet – børn op til 13 år bor altid uden ekstra omkostninger, i perioden mellem den 24. juni og den 15. august. Book nu på scandichotels.dk


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

33

Plads til forbedringer Tilgængeligheden på Region Hovedstadens hospitaler er undersøgt. Der var ikke noget at prale af

Hvad viste serviceeftersynet? Eftersynet afslørede flere problemer. Kun 10 % af handicapparkeringspladserne lever op til mindstekravet, hvilket selvsagt begrænser patienters og pårørendes muligheder. Kantsten forhindrer mange steder kørestolsbrugere i at nå frem til indgangen. Det problem skal løses hurtigst muligt ved kantstensramper. Er bilen først parkeret (og lad os håbe en eller anden sportsstjerne ikke har stjålet pladsen med et falskt handicapskilt), ja så er 20 % af indgangene utilgængelige på grund af trapper. På 10 % af regionens virksomheder er der ikke elevatorer mellem etagerne, og 1/3 af de elevatorer, der findes, kan ikke rumme en kørestol. Dertil kommer, at i mange elevatorer sidder panelet så højt, at man ikke kan trykke på knapperne fra en kørestol.

toiletter er store nok, så kørestolsbrugere kan vende kørestolen og lukke døren bag sig.

Folketingets ombudsmand følger sagen Det er med stor tilfredshed, jeg noterer mig, at folketingets ombudsmand er gået ind i sagen. Det er en opgave for os som politikere fortsat at have fokus på området, og i regionerne må vi nu presse på for at regering og folketing lever op til deres ansvar. Folketinget har ratificeret FNs handicapkonvention. Det forpligter regeringen til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til nyt hospitalsbyggeri, så mennesker med handicap kan nå frem til behandling uden besværlige forhindringer. Jeg opfordrer Dansk Handicap Forbund til fortsat at lægge pres på regering og folketing og også opfordre kommunerne til at foretage serviceeftersyn og udbedre manglerne. n

Af K i r s t e n L e e

Tilgængeligheden for personer med fysisk handicap til Region Hovedstadens hospitaler er langt fra tilfredsstillende. Det viser et serviceeftersyn vedrørende tilgængelighed på regionens forskellige virksomheder. Serviceeftersynet blev foretaget på baggrund af krav fra den radikale gruppe på mistanke om, at forholdene ikke var i orden. Desværre blev mistanken bekræftet. Resultatet af eftersynet kan vi som politikere ikke være stolte af, og vi har nu sat fokus på området. Der skal udarbejdes en handleplan, så manglerne kan udbedres i takt med de økonomiske muligheder. Mange forbedringer kan gennemføres for beskedne beløb, og det er utilfredsstillende, at der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed omkring disse ting.

I de kommende år skal der gennemføres omfattende ny- og ombygninger i hospitalssektoren. Vi skal sikre ordentlige forhold for mennesker med fysiske handicap, så det vil være en god ide at inddrage mennesker med fysisk handicap i planlægningsfasen. En af mine bekymringer er, at midlerne til nyt hospitalsbyggeri er utilstrækkelige, men vi må sikre, at fx

Pressefoto.

Er der penge til forbedringer?

Kirsten Lee er radikal gruppeformand i Region Hovedstaden.


Nyt om el-scootere

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

En fatal afgørelse I Handicap-nyt nr. 5, 2009 kunne man læse om situationen med de trehjulede el-scootere, som efter en principaf- gørelse hos Ankestyrelsen var blevet svære at få bevilget. Siden da er der udsendt nye principafgørelser,

Af J e pp e K e r ckh o ff s

som ændrer en smule på billedet

Problemet starter, da Ankestyrelse i efteråret 2008 træffer en fatal principafgørelse med navnet C-42-08. Ankestyrelsen er den højeste ankeinstans, som personsager kan nå, og når Ankestyrelsen har talt, ja så afgør beslutningen, hvordan retspraksis fremover skal være. I dette tilfælde fik en ældre person afslag på bevilling af en el-scooter som et fuldt finansieret hjælpemiddel, fordi scooteren nu blev betragtet som et forbrugsgode, som den brede del af befolkningen køber, og ikke et hjælpemiddel. Et forbrugsgode får man kun betalt 50 % af, man skal selv betale for reparationer, og endelig er det sådan, at man kun kan få en sådan bevilling een gang. For rigtig mange medlemmer betød det, at de ikke længere ville kunne få en el-scooter, fordi de simpelthen ikke har råd til at betale 50 %. Og når man ikke kan få en scooter, betyder det for rigtig mange medlemmer, at de bindes til deres hjem.

Stadig muligheder Dansk Handicap Forbunds holdning til denne sag er klar: En el-scooter er et hjælpemiddel – uanset hvordan man vender og drejer sagen. Vores medlemmer anskaffer den ikke, fordi de synes, den er smart – nej de søger om den, fordi den er deres eneste mulighed for at være mobil

i lokalområdet og fungere selvstændigt i hverdagen. Forbundet har derfor fra starten meldt klart ud, at dette var et alvorligt problem. Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam har da også haft rigtig mange henvendelser fra personer, som ikke længere har mulighed for at få en el-scooter, og vi har støttet medlemmerne i deres sager. Socialministeren slog hurtigt fast, at el-scooterne fortsat kunne bevilges som hjælpemidler efter SEL § 113 stk. 5, hvis de reelt blev anvendt som hjælpemidler. Problemet var bare, at der fortsat væltede ind med afslag, fordi nogle kommuner kaldte det ’nye generelle regler’. Ministeren slog også fast, at dette ikke var lovligt. I hver enkelt sag skal der

34


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

foretages en konkret og individuel vurdering af, om det er et hjælpemiddel. I oktober 2009 så det ikke ud som om at ministersvarene havde den store effekt – medlemmerne fik fortsat afslag. Derfor var det vigtigt, at der blev ført en lang række prøvesager.

Nyt billede - gangdistance i fokus Prøvesagerne har i flere tilfælde været oppe og vende hos Ankestyrelsen, og der tegner sig et nyt billede af, hvem der kan forvente at få bevilget en elscooter som et fuldt finansieret hjælpemiddel: En person, som har en gangdistance på 50 meter har fået et ja. En person med en gangdistance på 400 meter har fået et nej. En 80årig med en gangdistance på 10-20 meter fik et ja. Så ældre personer kan altså også få en scooter som et hjælpemiddel, hvis gangdistancen er stærkt nedsat. En ansøgning om reparation eller om udskiftning af en del på scooteren

berettiger ikke kommunen til at kalde det en ny bevilling og dermed stille borgeren ringere ved nu at kalde det et forbrugsgode. En kommunal jobcentermedarbejder har oplyst os om, at el-scooteren efter hans opfattelse også kan bevilges som et arbejdsredskab. En person, hvis benstilling krævede en særlig type el-scooter fik medhold i det social nævn. Generelt kan man nu konstatere, at de, der kan få en el-scooter er personer med en stærkt nedsat gangdistance – eller personer, som har behov for en særlig type scooter. Det er jo fint for de personer, som absolut ingen gangdistance har, men for den meget store gruppe, som har en lille gangdistance på et par hundrede meter, er situationen fortsat kritisk. Dansk Handicap Forbunds erfaring er, at begrebet gangdistance er et meget relativt begreb afhængig af om oplysningen kommer fra en læge, en fysioterapeut, en ergoterapeut eller borgeren selv. Endelig er det vores erfaring, at der sjældent tages højde for ’gode og dårlige dage’. Hvis et hjælpemiddel skal kompensere en person, må det behov, der lægges til grund tage udgangspunkt i det niveau, som borgeren har på dårlige dage, hvor udtrætning og smerter måske reducerer en gangdistance på 400 meter til 0 meter. Situationen er nu, at vi er kommet nærmere en fastlæggelse af en personkreds, men der er fortsat mange medlemmer, som ligger i en gråzone, eller som har fået målt en urealistisk gangdistance. Derfor opfordrer vi fortsat medlemmer til at rette henvendelse til Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam, hvis man har fået et afslag eller står for at skulle søge om en ny crosser.

35


Efterlysning fra Danske Handicaporganisationer

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

36

Hjælp os at stoppe et

socialpolitisk mareridt Fortæl din historie, hvis du har problemer med din BPA - borgerstyret personlig assistance Af S t i g L a n g va d , f o r m a nd f o r D a n s k e H a ndic a p o r g a ni s at i o n e r

Nu må der gøres noget. Danske Handicaporganisationer (DH) vil nu bruge de kommunale tilsyn til at få rettet op på kommunernes håndtering af lov om borgerstyret personlig assistance (BPA) - det, der tidligere hed en hjælperordning. DH efterspørger derfor eksempler fra borgere, der har oplevet urimelige vilkår. Problemerne tårner sig op for borgere med behov for borgerstyret personlig assistance. BPA skulle give forbedrede rammer for borgere med stort behov for assistance, men er endt som en socialpolitisk gyser. Mange kommuner er slet ikke kommet i gang med at føre loven ud i livet, selvom den har været gældende siden 1. januar 2009! Blandt de kommuner, der trods alt er kommet i gang, er der for mange, der bevilger alt for få penge til ordningen. Det betyder, at borgere med en BPA-bevilling ikke kan tilbyde overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår til handicaphjælperne. Endelig betaler kommunerne så små beløb til administration, at borgerne i mange tilfælde ikke har mulighed for frit at vælge, hvem der skal varetage arbejdsgiveransvaret for dem. Det var ellers den helt store pointe ved indførelsen af BPA. Det, der sker, er direkte mod lovens ånd og bogstav. Socialministeriet skrev derfor den 2. marts 2010 til samtlige kommuner og regioner for at gøre opmærksom på, hvordan reglerne skal forstås. Men lige meget hjælper det. Det ser ikke ud til, at socialministeren har de nødvendige ressourcer til at følge op på lovgivningen i forhold til kommunerne. Derfor efterlyser vi i Danske Handicaporganisationer nu navne på kommuner, som ikke har ført reglerne ud i livet. Vi vil meget gerne føre disse sager for det kommunale tilsyn (under statsforvaltningerne). Tilsynet må

vurdere, hvad der skal ske i dette land, når kommuner ikke overholder landets love. Senest er der opstået alvorlige problemer for de borgere, der både har borgerstyret personlig assistance og respirationshjælp. Det er nemlig regionerne, der bevilger respirationshjælp, mens kommunerne bevilger BPA. Og det sker efter to forskellige regelsæt for ansættelser.  Borgere med BPA kan frit vælge, om de selv vil være arbejdsgivere, eller om de vil overlade arbejdsgiveransvaret til en pårørende, en virksomhed eller en organisation. Dette frie valg gælder imidlertid ikke i forbindelse med respirationshjælpen. Den groteske konsekvens kan være, at der kommer to hold hjælpere til borgeren, måske på samme tid, ansat på forskellige vilkår og til forskellige opgaver. Det dur ikke. Det skaber usikkerhed og utryghed hos borgeren. Social- og sundhedsministerierne arbejder på en ny vejledning til parterne med en række anbefalinger. Men belært af erfaringen, må man nok tillade sig at tvivle på effekten. Jeg efterlyser derfor også konkrete eksempler på borgere med BPA og respirationshjælp, der aktuelt er kommet i klemme. Fortæl din historie til DH´s socialpolitiske konsulent Kirsten Plambech, e-mail: kp@handicap.dk. Så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at få forbedringer igennem politisk.         n    


Borgerstyret Personlig Assistance

VI GØR DET NEMT Er du visiteret til hjælp efter §§ 95 og 96, kan du bevare din frihed og samtidig slippe for en masse besvær. Med vores BPAssistent planlægger du selv din hverdag, men overlader de administrative byrder til os. Se hvordan BPAssistent virker på www.formidlingen.dk – eller ring til os på 36 34 79 00

3413_BPA_juleblad_183x127_02.indd 1

23/09/09 9:18:47

ALT UNDER ÉT TAG

HOS

handi-mobil.dk

Handi Mobil sælger nye handicapbiler og indretter dem efter dit individuelle behov. Vi køber også din brugte bil, så hele processen ordnes under ét tag – uanset hvilket bilmærke du foretrækker. Du er altid velkommen hos os. Vi har altid en række demo-biler klar som du kan afprøve – helt uforpligtende.

Der er aldrig langt til Handi Mobil – nu med afdelinger i frem byer. Her ser du vores nye afdeling i Herning. Handi Mobil Baggeskærvej 48 7400 Herning

Handi Mobil Fabriksparken 4–6 2600 Glostrup

Handi Mobil Vidalsvej 4 A 9230 Svenstrup

Handi Mobil Industrivej 22 6760 Ribe

Handi Mobil Fabriksvej 22 7000 Fredericia

97 12 96 22

43 20 57 00

96 96 15 22

76 88 18 00

75 93 17 00

Herning@handi-mobil.dk

Kobenhavn@handi-mobil.dk

Aalborg@handi-mobil.dk

Ribe@handi-mobil.dk

Fredericia@handi-mobil.dk


Hjælpemidler på Rehab

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

38

Robott nærmer sig Endnu en hjælpemiddelmesse, Health & Rehab i Bella Centret i København, er godt overstået. Omkring 8000 gæster nåede forbi på tre messedage. Og der er stadig nyheder at komme efter - robotterne bliver de nye hjælpere

Hjælpemidler, dans og hunde Ergoterapeuter, brugere og faguddannet personale har mulighed for at se på hjælpemidler i mange afskygninger. Kørestole, lifte, små hjælpemidler til husholdning, cykler og eldrevne køretøjer. Her findes også sanserum til børn med lys og lyde. Firmaer der tilbyder handicaphjælpere, og firmaer der indretter handicapbiler. Og

F o t o : K l a u s L a r v i l l - M o r t e n s e n

Af B e n t e R ø d s g a a r d o g S o lv e i g And e r s e n

Videbegærlige og spørgelystne mennesker var overalt i Bella Centret til årets Health & Rehabmesse for hjælpemidler. Mon der var nyheder? Og af hvilken art? Et hjørne af messen er helliget produkter med nyheds-

værdi, og blandt dem kårer en dommerkomite årets nyhed. Dansk Handicap Forbund er repræsenteret i komiteen ved Rikke Kastbjerg, som er formand for forbundets informationsudvalg. I år blev årets nyhed en svingbar vask fra Ropox, se omtale på side 39.

På Rehab kan man se et væld af hjælpemidler, men også få et kig på alle mulige aktiviteter – blandt andet opvisning af servicehunde.


HANDICAP • nyt · nummer 3 · JUNI 2010

terne messen har et stort publikum, ca. 8000 personer lagde vejen forbi. På scenen eller aktivitetsarealet, som det kaldes, er der alle dage opvisninger af skiftende art. Servicehunde viser, hvordan de hjælper ”deres mennesker”, kørestolsdans med unge talenter skaber smittende glæde (Se forsidefoto, red), rugbyholdet afgiver masser af fart og energi, mens kørestolsslalom for alle, der har lyst, med Jan Monrad som kommentator er et rent tilløbsstykke. En robot ved navn ”giraffen” kørte alene rundt på messen til folks store forbløffelse og nysgerrighed. Fagre nye verden er langsomt på vej, robotterne er der allerede også i hjælpemiddelbranchen.

Dansk Handicap Forbunds stand Dansk Handicap Forbund havde sin egen stand, og her var der mulighed for at få en kop kaffe, et glas kildevand eller at quizze om fine præmier blandt andre krus, t-shirts og polobluser sponsoreret af HewlettPackard og Ruko samt udvalgte varer fra DHFs butik. På bagvæggen kørte et nonstop powerpointshow om tilgængelighed. Mange medlemmer lagde vejen forbi bare for at høre nyt eller slappe af og fordøje de mange indtryk på messen. Til næste år flytter messen til Herning, hvor den i en lidt ændret form finder sted i dagene 5.-8. maj.

Ropox nye svingbare vask – blev årets Rehab vinder En ny type håndvask fra det danske firma Ropox kan måske revolutionere det handicapegnede badeværelse. Vasken er monteret på en svingarm og kan trækkes hen til den person, der skal bruge vasken. Man kan dreje den, så vandhanen kan åbnes med højre eller venstre hånd. Vasken er udført i purskum, er uden skarpe kanter og let at gøre ren. ”Tanken bag vasken er at forbedre hygiejnen,” fortæller udviklingsingeniør Anders Sørup Nielsen. ”Vasken gør det muligt at vaske hænder både før, under og efter toiletbesøget, for man kan få vasken helt hen til kroppen. Den kan monteres i små badeværelser og er derfor velegnet i mange hjem med beskeden plads”, siger han. Vasken er testet og på vej i produktion. Prisen bliver ca. 10.300 kr. Og den er blot første skridt. Ropox er i færd med at udvikle andre ting til badeværelset fx opklappelige støtter i nyt design.

”Vi har talt med mange brugere og optaget mange videoer, hvor folk fortæller om deres ønsker til badeværelsesindretning”, fortæller han. På messen blev vasken kåret som årets hjælpemiddel. Messens dommerkomite fandt, at vasken vil gøre mennesker med en funktionsnedsættelse mere selvhjulpne på toilettet og give bedre plads til en hjælper. Få flere oplysninger om vasken på www.ropox.dk eller på tlf. 75 55 05 00.

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n

39


Hjælpemidler på Rehab

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

40

Robotter

skabte opmærksomhed på messen En stand fra Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi vakte berettiget opmærksomhed. Robotteknologi er stadig noget nyt, som man forventer sig meget af i fremtiden.

Giraffen

den uanset, om man kæler med den eller slår den”, fortæller Daniel Jørgensen. En undersøgelse, sat i værk af Trygfonden, er netop startet og skal kortlægge, hvordan levende hunde virker på plejehjemsbeboere. Samtidigt undersøger Teknologisk Institut, hvordan robotsæler virker på samme målgruppe. Resultaterne foreligger endnu ikke. Læs mere om Paro på www.teknologisk.dk/specialister/24256 og se en video med girafrobotten på www.headthere.com.

Robotsæl gør demente rolige På samme stand var robotten Paro, som ligner en tøjdyrssæl. Det er en robot med pels, der efterligner et dyrs adfærd i beskedent omfang. ”Den er god til demente mennesker. Sælen gør dem rolige – nogle har ved forsøg prøvet at fodre den med mad og vand, hvilket er knapt så heldigt, men pelsen kan heldigvis vaskes. Nogle børn med handicap vil den også være god til, men ikke alle, da sælen reagerer på samme måde ved al slags berøring. Den løfter hovedet, den blinker, den siger veltilfredse lyde osv., men det gør

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n

Med på messen var ”giraffen” en robot, som er udstyret med et webcamera, en skærm og en IP telefon. Den kører på hjul og sender og modtager billeder og telefon. Giraffen er udviklet i USA af en opfinder, som nu er bosat i Sverige. ”Anvendelsesmulighederne er mange, fx til ældre borgere på landet, som er tilknyttet ældreplejen. I stedet for at hjemmeplejen kører 15 – 20 km ud til en beboer ved ethvert opkald, så kan man komme i direkte kontakt og tale med personen via en skærm. Det kan give øget tryghed for personen. Personalet kan lettere hjælpe mennesker, som er konfuse og har glemt, at de lige har ringet eller forlagt en ting, som de leder efter. Hvis fx ”fru Hansen” ikke vil overvåges hele tiden, kan hun bare slukke for robotten”, siger Daniel Jørgensen fra Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi. Robotten kan også bruges til meget andet fx til at vise rundt i showrooms, fabrikker – holde møder osv. ”Modellen på messen er en prototype. Den næste udgave får bedre hjul, så den kan klare flere forhindringer. Man vil også kunne koble en hjemmerobot til pårørendes computere, så fx et barnebarn i udlandet kan se sin bedstemors hjem, nye møbler, planter, eller hvad nu hun gerne vil vise frem. Den slags kræver en del sikkerhedsudvikling, så man ikke kan overtage robotten og få oplysninger om en persons hjem. Derfor venter mange test stadig forude”, siger Daniel Jørgensen.

Robotten "Giraffen" er udstyret med kamera, skærm og højtalere, så fx bruger og plejepersonale kan tale direkte med hinanden.


H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

Fjernbetjent toilet – og badestol En ny type bade- og toilet stol har elektrisk justerbar ryg, elektrisk kipfunktion og kan indstilles

i højden, så den passer den person, som skal bruge den. ”Bade - og toiletstolen M2 flexitip er udviklet sammen med Rigshospitalet, som ønskede en god stol med kipfunktion, som kunne bruges til hoftepatienter og andre med diagnoser, der gør, at de ikke kan eller må bevæge sig. Den er testet og kan bruges til brusebad. Private kan også købe den, prisen er ca. 19.000 kr. Flere har fået den bevilget, fortæller salgskonsulent og ergoterapeut Jakob Reinholdt. Firmaet bag stolen er HMN, som har eksisteret siden 1934. Du kan læse mere om stolen på www. hmn.dk eller få flere oplysninger på tlf. 43 96 24 00.

Kikkertgrossisten

En kørestol på kun 4,2 kg med hjul og 2,1 kg uden hjul og lige til at klappe sammen og lægge ind i bilen. Det var en nyhed på messen og ifølge salgskonsulent Jørn P. Christensen er det helt utroligt, at det er lykkedes at fremstille en stol med så lav en vægt. Stolen er fra Panthera, fremstillet af kulfiber og er både meget stærk og samtidig stabil. Bag udviklingen af stolen står Jalle Jungnell fra Sverige, forhenværende motorcykelracerkører, der som 22 årig i 1976 brækkede ryggen ved en motorcykelulykke. Siden den gang har han han ønsket sig meget en let stol, og efter mange års forsøg er det lykkedes at fremstille den. ”Det er et kvantespring, at stolen er så let, det har været en lang proces med både industrielle designere, brugerinddragelse osv. Karbon er et meget stærkt materiale, som man også kender fra cykler og biler, men den nye og hemmelige teknik har gjort det endnu stærkere. Stolen kan bære en person på 100 kg", fortæller Jørn P. Kristensen. Stolen er svensk og forhandles i Danmark af TA service. Du kan kontakte TA Service på tlf. 56 72 57 77 eller se mere på www. panthera-x. com.

En lille stand tiltrak sig stor opmærksomhed. Her var mange små hjælpemidler til personer, som ikke ser så godt mere. Små kikkerter som hverken fylder eller vejer meget i håndtasken. Med på standen var også en lille kikkert kun til det ene øje og til at bære om halsen. Et hjælpemiddel der kan være en god hjælp til at se bustider, gadenavne osv. Den er japansk og hedder Vixen Mono. Pris ca. 1100 kr. Her var også mange læselupper til både læsning og håndarbejde. Varerne sælges fra en hjemmeside. Se sortimentet på www.kikkertgrossisten.dk.

P r e s s e f o t o : TA S e r v ic e .

Pr

es

se

fo

to

: K ikk

er

tg

ro

ss

is

te

n

Letvægtskørestol på 4, 2 kg

Kedeltipper Hvis du ikke har mange håndkræfter, kan det være svært at håndtere en elkedel eller en tekande. En kedeltipper kan derfor være en god ide til at hjælpe med at få kanden tippet. Den findes i flere udgaver. Priser fra ca. 250 kr. Du kan læse mere på www.bjoern-nielsen.dk eller ringe på tlf. 86 92 79 55. Søg efter kedeltipper. P r e s s e f o t o , B j ø r n N i e l s e n

41


Hjælpemidler på Rehab

w w w. DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D. dk

42

Lænestol udviklet sammen med brugere En ny stol er resultatet af et tværfagligt innovationsprojekt, hvor forskellige brugere og eksperter indenfor rygforskning har deltaget i udviklingen. Brugerne drømte om at kunne købe en lænestol, som både var ergonomisk og smukt designet. Inputtet kommer fra seniorer og brugere med særlige behov – fx personer med rygproblemer, svage håndled, gigt osv. Det betyder, at stolen i-SIT passer til alle, uanset alder, højde, drøjde og fysik. Initiativet er taget af direktør i Design Concern, Lone Storgaard, som syntes, at der var mange smukke designstole på markedet, men ikke alle var gode at sidde i, når man kom op i årene. ”Den nye stol er en forbedring af otiumstolen, som man også sidder godt i, men den signalerer mere plejehjem end privat hjem”, siger Lone Storgaard. Hun regner med, at stolen kommer i produktion efter sommerferien og prisen bliver nok omkring 20.000 kr. Som noget nyt vil den også kunne leveres med drejefod. For flere oplysninger læs på www.i-sit.dk eller ring på 86 76 10 22.

F o t o : Ann e t t e En g s t r ø m , L e mc o .

Combibike nu også til børn Har man lyst til at motionere og har et handicap, er træning med en Combi Bike en mulighed. Combi Bike er en såkaldt manuped, hvor man med hænderne drejer pedalerne rundt. Fødder og ben følger automatisk med og træner dermed også. Den kan benyttes fra både almindelig stol og kørestol. Combi Bike har været populær til voksne, og på Health & Rehab præsenterede Lemco en helt ny udgave til børn, så de også kan være med og træne. Den er så ny, at den ikke er endeligt prisfastsat, men prisen kommer til at ligge mellem 10-15.000 kr. For flere oplysninger se www.lemco.dk eller ring på tlf. 33 25 40 02. P r e s s e f o t o : D e s i g n C o nc e r n .


HANDICAP • nyt · nummer 3 · JUNI 2010

Foto: K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n

Race Runner På standen hos Jørn Iversen lyste en cykel i flot grøn metallak op. Det er en ny model af en Race Runner, der kan bruges, hvis man er aktiv sportsudøver. Men også gangbesværede, der gerne vil træne lidt eller kunne komme lidt hurtigere frem, end hvad en rollator kan klare, kan få glæde af den. Blandt kunderne har der bl.a. været en patient med Parkinson. Stolen er udviklet i samarbejde med Støtteforeningen for RaceRunning i Danmark. Der er flere nyheder ved cyklen: udformningen af stellet giver mere benplads, sadlen kan klappes ned, så man nemmere kan komme op på cyklen, og er meget nem at indstille i højden, lige hvor man vil have den. Endelig foregår indstillingen af sadlen bagfra, så det er blevet nemmere for hjælperen. Cyklen kan købes med mange forskellige typer sadler og maveplader. Den fås også i pink og koster ca. 10.000 kr. Få flere oplysninger på www.ji.dk eller på tlf. 74 66 92 42.

individuelt efter størrelse og træningsbehov. Opfinderen, Martin Hjort, er dels ingeniør, dels far til et barn med spastiske lammelser, og på den baggrund opstod ideen til Happy Rehab, der er første produkt i Martin Hjorts firma PM2G. Happy Rehab var blandt de nominerede til årets nyhed. Få flere oplysninger på www.pm2g.com eller på tlf. 86 78 99 33.

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n

En træningsmaskine, hvor barnet træner og udstrækker muskler samtidig med at spille computerspil, lyder noget sjovere end så megen anden træning. Det er realiteten, når hjælpemidlet Happy Rehab tages i brug. Det er et dansk designet, såkaldt intelligent hjælpemiddel, der er baseret på interaktion mellem bruger og hjælpemiddel. Når barnet træner, styrer det samtidig et computerspil ved hjælp af sensorer i fodpedaler og benstøtter og får oplevelsen af, at ”der sker noget, når jeg gør noget, og jeg kan træne og blive bedre”. Det er især beregnet til børn og unge med spastiske lammelser, men vil også kunne anvendes af andre fx til genoptræning. Den er let at indstille i højden, og benstøtter og fodpedaler kan indstilles

Kuglevest Sanserne stimuleres på en måde, der beroliger og giver bedre kropsfornemmelse, når man tager Protacs nye kuglevest på. Tunge plastikkugler syet ind i vesten giver ro til børn og voksne, der har svært ved at koncentrere sig, er urolige eller har svært ved at fornemme deres egen krop og dens grænser. Det samme koncept findes også i dyner, pude og en stol. Designet er dansk og ganske smart og på afstand ligner vesten nærmest en dynevest. Vesten har lynlås foran, og et enkelt snoresystem gør det nemt at tilpasse vesten til den enkelte. Det elastiske stof gør, at vesten sidder tæt til kroppen, så sanserne stimuleres maksimalt. Vesten findes til både børn og voksne. For flere oplysninger se www.protac.dk eller ring på 86 19 41 03.

P r e s s e f oto, P r otac .

Interaktiv træning til børn

43


44

Kunst på Rehab

Med hjul som pensler Af B e n t e R ø d s g a a r d

Alfred Holter har udviklet en ny måde at male og sætte spor på I Bella Centret arbejder Alfred Holter intenst i sin kørestol med at køre over plastic, hvorunder der er maling og et lærred monteret på gevaldige papstykker. Han arbejder målrettet og kigger på de spor, han sætter. Stedet er Health & Rehab – messen for hjælpemidler i Bella Centret. Han har ofte tilskuere. De farvestrålende billeder på standens vægge er skabt af ham og hjulene på kørestolen - som en symbiose af hjælpemiddel, handicap og menneske. Som tilskuer ser man en skabende proces - lige for næsen af en, og det virker dragende.

Alle sætter spor ”Vi sætter alle spor og efterlader spor på mange måder. Som kørestolsbruger efterlader man nogle gange hjulspor på gulve og tæpper. Jeg har altid syntes, at det var sjovt med

bevægelser. Det her er en meget fysisk måde at arbejde på. Jeg har altid drømt om at male spor med stolen, og jeg tror, at jeg er den eneste, der maler med min stol, jeg har ikke kunne finde andre heller ikke på YouTube,” fortæller han. Alfred Holter er cand. phil. i litteraturvidenskab, forfatter og autodidakt billedkunstner. Han har arbejdet med billedkunst i mange år, deltaget i mange akvarelkurser, har udstillet en del og også solgt. I mange år malede han med en pensel spændt fast til armen eller hånden. Men ved at tage stolen til hjælp kommer der mere dynamik og fart ind i processen, hvilket tiltaler hans temperament. Egentligt startede Alfred med at male allerede som barn, og det blev også en vigtig del af den genoptræning, han fik efter en badeulykke, der gjorde ham til tetraplegiker som 15årig. I dag er han 62 år.


45

H A N D I C A P • n y t · n u m m e r 3 · j u ni 2 0 1 0

Erfaring og styring ”Jeg bruger min erfaring i spormalerier. Jeg ved, hvordan man bygger et billede op, og laver dybde og perspektiv. Det billede, jeg er i færd med, skal blive noget med gule blomster og et æbletræ. Det er ikke spontant, det hele er tænkt igennem, inden jeg går i gang”, siger han. ”Jeg har fået mange kommentarer og samtaler med mennesker på messen. Mange synes, det er spændende, og nogen har også vist pædagogisk interesse og vil gerne male sådan med nogle børn og unge. Jeg vil meget gerne komme ud og lave workshops, Det er meget vigtigt, at man lærer noget om styring og ikke bare går i gang og mudrer alting til”, siger Alfred Holter. Muligvis har han også solgt et billede på messen til kr. 12.000. Et firma har vist seriøs interesse til at købe et til sit firmadomicil.

over for ham og hans kørestol og ved ikke rigtigt, hvordan de skal tale til ham osv. Men ikke på messen - her går folk direkte til ham. ”Jeg synes, jeg får bedre kontakt med mennesker, end jeg plejer at opleve”, siger han. Selvom han arbejder meget og seriøst med at male, så er det stadig en hobby. Han er førtidspensionist og kan ikke leve af sin kunst, men han har mod på at påtage sig større udsmykningsopgaver. Snart skal han udstille i Birkerød sammen med Nordisk Akvarelselskab og senere på sommeren i sin fødeby Brevik i Norge, hvor han i 2013 også skal have separatudstilling. Han har solgt flere store kørestolsmalede værker bl.a. til kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk og til Halsnæs Kommune. ”Det er dejligt at komme ud med sine ting og udstille osv., men det kræver meget logikstik, når man har et stort hjælperkorps”, siger han. n

En god oplevelse at være messemaler Når han udstiller, virker folk nogle gange lidt usikre

Du kan læse mere om Alfred Holter på www.alfredholter.dk. Du se ham male på www.picasaweb.google.dk/derflaretloh/MaleriUdfRtMedElKRestol.

Det nystartede netværk Livet med kunst og kreativitet har som ide at være mødested for kunstnere, billedmagere og andre kreative håndværkere, som har et aktivt liv med kunst. Gennem netværket kan de udveksle erfaringer og ideer, få inspiration, sparring og måske samarbejde om projekter. På Health & Rehab blev netværket præsenteret med udstilling og arbejdende værksteder. Kunstnerne kommer fra hele landet. Netværket har basis på Handicapidrættens Videnscenter i Roskilde, hvor jobkonsulent Inge Sørensen er tovholder. Inge har gennem sit arbejde som jobkonsulent mødt en masse mennesker, der ledte efter et job, men som også, viste det sig, arbejdede kunstnerisk og kreativt. Hun mente, at udøverne burde have mulighed for at udnytte og delagtiggøre flere i deres kreative evner og tog initiativ til netværket. Og

der var en stor interesse.” Meget større end jeg havde forventet,” siger hun. Handicapidrættens Videnscenter lægger tillige lokaler til skiftende udstillinger af kunstnerne af tre måneders varighed. ”Det har været en succes,” fortæller Inge Sørensen. ”To kunstnere har udstillet, den tredje udstiller nu, og vi har allerede venteliste,” Netværket kan kontaktes på tlf. 46 34 00 00 eller på mail hc@handivid.dk. Læs mere på www.handivid.dk.

Inge Sørensen i det arbejdende værksted.

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n

F o t o : K l a u s L a s v i l l - M o r t e n s e n

Livet med kunst og kreativitet


Handicap·nyt

verden

En fuld af

muligheder

En Verden fuld af

Muligheder

Vi gør det let at lykkes— også når livet skal leves anderledes At kunne kommunikere og strukturer er vigtigt for alle. Det handler om at formidle behov, bibeholde relationer, integritet og personlighed.

Handi Rolltalk Memotime Lightwriter Flexiboard GEWA

Til protesebrugere! Ny software til analyse af opstillingen af din protese. Den subjektive proces, hvor bandagisten indstiller din protese efter øjemål, erfaring og dine input, kan nu erstattes af en objektiv proces, hvor vores nye softwareprogram giver feedback til bandagisten om den korrekte opstilling. Det er små justeringer, der skal til for at få din protese til at skifte fra god til perfekt opstilling.

Information: www.abila.dk

Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

www.egmont-hs.dk

Hos os får du hjælp... BPA

Lad Focus People overtage arbejdsgiverrollen for dig. Vi står klar til at varetage alt indenfor BPA, bl.a: · Udfærdigelse af ansættelseskontrakter · Udbetaling af løn til dine medarbejdere · Indberetning til SKAT og andre lovpligtige instanser · Forsikring af dine medarbejdere mm.

Nye medarbejdere og vikarer Focus People kan også hjælpe dig med at finde nye medarbejdere. Endvidere råder vi over en stor stab af vikarer, der kan hjælpe ved sygdom og ferier hos dit faste personale. Ring straks 20 25 08 08 - Eller send: Ja BPA til 50 57 75 23 – For yderligere information. Vi står klar til at hjælpe dig alle årets dage mellem 6.00-24.00

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed


Handicap·nyt

Kanotur uanset handicap

www.handicapbusser.dk

Vi er uafhængige og opbygger i ønskemærket Du kan også!

Kontakt Handikano på 30295304 Eller se mere på www.handikano.dk

Lundens Bondegårdsferie - handicap ingen hindring! 1. april 2010 åbner Lundens Bondegårdsferie: 

  

HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder, sagsbehandlere i kommuner og regioner med videre. Og har stor viden når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling. Hos HandicapBusser lægger vi stor vægt på at sikkerheden er i top, så du og dine pårørende er sikret bedst muligt, hvis uheldet skulle være ude. Kom og se vores udstillingsbusser, alle klar til demonstration og afprøvning - eller ring og vi kommer gerne forbi!

8 ej 1

gv

jer

jlb Ve

Lystrupv

Handicapvenlige lejligheder med bl.a. loftslift og hæve/sænke senge. Sansehave og sanserum. Legeplads. Heste, geder, kaniner, hunde og katte. Åbent landbrug hos den økologiske nabogård. Ren sønderjysk natur så langt øjet rækker!

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af handicapbusser, der dækker alle behov og ønsker. Og vi ved hvad vi taler om. For bag firmaet står vores højt specialiseret værksted med erfaring for opbygning af over 2.000 handicapbusser.

ej

Vore kanoer er specialbyggede til at kunne kompensere for dit individuelle handicap. Vi sejler på Gudenåen og søerne omkring Ry. Din Hjælper skal ro med dig i kanoen, vi sørger for sikkerheden og det praktiske på turen. Vi overnatter på kanolejrplads ved åen i store tippier der er opvarmet af bål.

”Oplevelsesgaranti for alle - med eller uden handicap!”

15% rabat ved alle bookinger de første 3 åbningsmåneder eller ved booking allerede nu!

www.lundensbondegaardsferie.dk

Oliver Svanholm

Arresø ve

j

Jesper Skov

ej

nåv

Gre ej

nåv

Gre

Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600 www.handicapbusser.dk · info@handicapbusser.dk - specialist i indretning og opbygning af lift- og handicapbusser


Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Magasinpost UMM ID nr. 42111

Hjælp dig selv!

Ny lovgiv ning - frit va din mulig hed for at lg 2009 vælge os !

Få en hjælper Fra handihelp

Til dig som BRUGER

Til dig som HJÆLPER

• Rekruttering og administration inden for hjælpeordningen

• Find en bruger i vores omfattende database

• Erfarne medarbejdere med baggrund i sundhedssektoren • Supervision - så ordningen kører stabilt • Sikkerhedsrepræsentant - så arbejdspladsen er i orden

• Kurser - så du altid er velforberedt til dit arbejde hos en bruger • Overenskomstmæssig løn med alle gældende tillæg • Bliv en del af vores akutteam

• Akutteam - så du er dækket ind af hjælpere du kender

”De mennesker, som visiterer og koordinerer hos HandiHelp, er nogen, som jeg er i god dialog med. Jeg taler med dem jævnligt, og jeg møder en utrolig forståelse og engagement fra deres side. De laver et seriøst stykke arbejde, som jeg kan stå inde for. Jeg er meget tilfreds.” Kim Lundsgaard, bruger hos HandiHelp

Telefon: +45 3920 6464 kontakt@handihelp.dk www.handihelp.dk

HandiHelp Kolding Buen 6-8, Kontor 1, 2 og 3 6000 Kolding

HandiHelp København Omøgade 8, st.th. 2100 København Ø

HandiHelp Århus Åboulevarden 31 8000 Århus


Handicap-nyt nr. 3, 2010