Issuu on Google+

December 2007

6

www.dhf-net.dk

Handicap·nyt Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om

TEMA: Nye hjælpeordninger ?

Væk med trinet i Allerød

Servicebussen duer ikke til elkørestole

Kreta uden ben


Nyd julen med en god lydbog Lydbogsklubben har Danmarks største udvalg af lydbøger - du kan bl.a. vælge mellem krimier, romaner, faglitteratur, biografier, eventyr m.v. Lyt en bog – det giver frihed

flere og flere mennesker nyder at lytte til en spændende lydbog, fordi det giver frihed, når hænder eller øjne er optaget med noget andet.

t-

s Velkom tilbud

99,9,-

g eksp. 3

bøger d y l 2 r o f + porto o

Meld dig ind i Lydbogsklubben - det er nemt

Som medlem modtager du 6 gange om året vores medlemsblad, hvor vi bl.a. informerer om nye lydbøger samt tilbyder månedens lydbog som typisk er en bestseller til ekstra fordelagtig pris. Lydbøger er også en fremragende julegave til både børn og voksne og findes i alle prisklasser. Du kan melde dig ind på vores hjemmeside eller ved at bestille vores informationsmateriale og gratis demo-cd hverdage mellem kl.13:00 og 15:00

Klubpris:

178,-

Klubpris:

168,-

Klubpris:

Klubpris:

168,-

278,-

LYDBOGSKLUBBEN

Meld dig ind på: www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55


Indhold

HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

3

Servicebussen duer ikke til elkørestole.

Foto: Sonja Iskov.

s. 18

Sarah Glerup kiggede nærmere på lifte ved nybyggeri i København.

s.6

Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om . . . . . . . . . 6 Lifte er ikke godt for tilgængeligheden. Alligevel ser man dem stadig ved nybyggeri.

Kreta uden ben . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Feriecentret Eria Resort gør det nemt for mennesker med handicap at holde ferie.

Hjulspind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Systemfejl? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Høring om etik og handicappolitik.

Servicebussen duer ikke til elkørestol . . . . . . . . . .

18

I København har servicebussen ikke plads til store kørestole.

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Midt i bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Køb næste års kalender hos Dansk Handicap Forbund Bestil Handicap-Jul . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

”Hjælpeordningen er en helt unik ordning, der giver mennesker med handicap mulighed for et selvstændigt liv med plads til den spontanitet, alle mennesker vil have.”

Glæd dig selv og venner med Dansk Handicap Forbunds julehæfte. Tema om hjælpeordningen.

s.32

Julekort fra Dansk Handicap Forbund . . . . . . . . . . . 31 Tema: Nye hjælpeordninger? En hjælpeordning skaber muligheder . . . . . . . . . .

32

Hanne Wasniovski ville ikke undvære hjælpeordningen, der giver hende frihed til at leve et selvstændigt liv.

2008

Kommunerne presser hjælpeordningen . . . . . . . . . . 36 Specialkonsulent Bodil Hammershaimb gør opmærksom på faresignaler i kommunernes praksis.

Ny fleksibel hjælp på vej . . . . . . . . . . . . . . . 40 Et udspil fra socialministeren om en ny model for hjælpeordninger er på vej.

Et kig over sundet . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 I Sverige hedder hjælpen Brugerstyret Personlig Assistance og kan gives til alle, der har et behov.

Køb kalenderen for 2008 hos Dansk Handicap Forbund.

www.dhf-net.dk

s.30


Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 15 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Kontakt os og få en uformel rejsesnak, eller oplev vores flotte diasshow af rejsefotos, og hør om vores oplevelser fra vores mange destinationer. Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til: • Andalusien, Spanien • Barcelona, Spanien • Cypern • London, England • Kreta, Grækenland • Loutraki, Grækenland • Prag, Tjekkiet • San Felice Circeo, Italien • Tenerife, Spanien

• Athen, Grækenland • Bretagne, Frankrig • Danmarks sommerland • Holland • Krydstogtrejser • Norge • Rom, Italien • Sydafrika • Tyrkiet

Kontakt os på tlf. 7022 7252 eller info@handitours.dk Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev. HANDITOURS APS

|

RØDTJØRNEVEJ 20

|

D K - 2 7 2 0 VA N L Ø S E

|

DENMARK

T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : + 4 5 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K


Leder

HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

5

Lys for enden af

tunnelen? I september måned var kursus- og feriecentret Sct. Knudsborg præget af ivrige diskussioner blandt Dansk Handicap Forbunds (DHF) politisk engagerede tillidsfolk. Rammen for diskussionen var Handicappolitisk Seminar, som i år havde temaet personlig og praktisk hjælp. Ikke mindst det nye system af hjælpeordninger ’Brugerstyret Personlig Assistance’, som er inspireret af forholdene i Norge og Sverige, blev diskuteret. Resultatet blev et væld af input, som vi kan bruge i det videre politiske arbejde. Regeringen har planlagt at vedtage dette system til januar. Derfor var det vigtigt for DHF at diskutere systemet med vores tillidsfolk inden høringsprocessen. I dag findes der forskellige former for personlig og praktisk hjælp. Hjemmepleje er det mest udbredte system, som desværre mange steder er præget af skiftende medarbejdere, urimeligt lave kvalitetsstandarder og minuttyrrani. Området er udbygget med en række fritvalgsordninger og såkaldt fleksibel hjemmehjælp, hvor man fx kan ’veksle’ en rengøring til en gåtur. Det er dog et mindretal, som benytter disse tilbud. Næste niveau er den ’lille hjælpeordning’, som retter sig imod personer, som kan få mere end 20 timers hjælp om ugen. Disse personer kan ansætte hjælpere – men kun til hjælp i hjemmet. Fælles for brugere af hjemmeplejen og den lille hjælpeordning er, at man her – via ledsageordningen – kun kan få ledsagehjælp 15 timer om måneden. Vi ved fra en undersøgelse, som vi gennemførte i foråret, at brugere af denne ordning føler sig stærkt begrænsede i deres muligheder for dels at tage del i samfundslivet dels at opnå frihed og spontanitet. Så er det, jeg spørger: Kan man blive inkluderet i samfundet via15 timers ledsaget udgang? Øverst i kransekagen findes hjælpeordningen, som reelt er begrænset til ganske få personer. Det er meget svært at komme gennem nåleøjet til denne ordning, som til gengæld giver mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Resultatet er, at der er stor forskel på den kompensation, vores medlemmer oplever i hverdagen. Det er mit håb, at de nye hjælpeordninger vil komme en langt større gruppe til gavn. Vi skal sætte alt ind på at støtte udviklingen af et velfungerende og fleksibelt hjælpesystem. Samtidig skal vi selvfølgelig bevare de gode muligheder, der findes for dem, som allerede har den store hjælpeordning. I dette nummer kan du læse mere om problemer og udfordringer med de eksisterende ordninger samt møde en bruger af det svenske system.

Susanne Olsen Landsformand

"Det er mit håb, at de nye hjælpeordninger vil komme en langt større gruppe til gavn"

Kontroleret oplag i perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007: 9.687

Handicap-nyt’s

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk.

produktion er

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: KLS Grafisk Hus. Oplag: 10.250.

godkendt til Svanemærket efter Nordisk Ministerråds miljøregler

Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 81. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.00, Fredag kl. 9.00 – 14.15. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 16. februar 2008. Deadline: 15. januar 2008.


Tilgængelighed

w w w. dh f - n e t. d k

6

Foto: Sonja Iskov.

LIFTENE kommer, fordi ingen tænker sig om Husene er præget af store vinduer og altaner. Gårdanlægget, som endnu ikke er færdigt, bliver et stort grønt område, som man kan se på fra lejlighederne.


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

A f B ente R ødsgaard

Der er igen dukket lifte op i et nyt byggeri. Denne gang i Københavns nordvestkvarter, og kommunen har givet lov Langs husfacaden ser man sorte æsker med metalfarvede bunde, så langt øjet rækker. Æskerne indeholder lifte, som fører til opgangsdøre. Ejendommen hedder Emaljehaven og ligger i Københavns nordvestkvarter. Fra gårdsiden er der niveaufri adgang til et stort gårdanlæg, men hovedtrappedørene er til gadesiden. De ligger på en hævet plint for at komme i samme højde som gårdanlægget. Små dramaer udspiller sig dagligt. En kvinde med et barn i klapvogn ringer på en mobiltelefon til den beboer, som hun skal besøge. Beboeren kommer ned med sit lille barn på armen, som hun nødtvunget sætter fra sig inde i opgangen for at hjælpe sin gæst med at løfte klapvogn med barn op ad trapperne og hen til opgangsdøren, hvor der er elevator. ”Det er ikke særligt smart”, siger beboeren. Lidt efter kommer Mahanaz ud ad en anden opgangsdør. En ung mor med en lille barnevogn, som hun skiller ad. Først bærer hun barnet i barnevognsindsatsen og sætter den fra sig på fortovet, så henter hun vognstativet og samler vognen på gaden. ”Det er tungt hver dag at skulle gøre sådan”, fortæller hun. Hele dette cirkus skyldes, at beboerne endnu ikke har nøgle til liftene, og at samtaleanlægget er anbragt oppe ved opgangsdøren. (Beboerne har dog siden reportagebesøget fået nøgler, som løser en del af problemet.)

Et hyggeligt sted En rampe fører til gårdanlægget på modsatte side. Sarah Glerup er el-kørestolsbruger og forcerer rampen problemfrit. ”Den er for stejl, men jeg kan sagtens klare endnu stejlere ramper med min Roltec kørestol. Stejlhed er kun interessant for folk i manuelle kørestole. Rent personligt synes jeg, at kravet om en stigning på max. 1: 20 er er en dum regel og meget svær i praksis. Inde i gården kører Sarah Glerup rundt på græsset. De sidste krukker med blomster på altaner og stueterrasser

7

giver den kølige efterårsdag liv og farver. ”Her kunne man da godt bo! Her skal nok blive rigtigt pænt, når huset er helt færdigt, og der bliver plantet noget mere. Det er nogle meget lækre altaner i en god størrelse, der kan bruges til noget. Det er ikke ligegyldigt, når man sidder i en kørestol – det er også skægt, at man kan se ind i lejlighederne”, siger Sarah Glerup.

Arkitekter må få rådgivning Men begejstringen falder prompte på gadesiden.” Det dårligste er, at der ikke er noget samtaleanlæg ved liftene. Ramper er uproblematiske, og elevatorer kræver kun to tryk, men lifte er svære, fordi de kræver nøgler, og at man holder en knap inde - det kræver enten hjælp eller god motorik.

Ramper og lifte er en vanesag Mange mennesker synes lifte er grimme, men ikke Sarah Glerup: ”Alt med æstetik er kulturelt bestemt. Cykler og cykelstativer er grimme, men dem har vi vænnet os til og tænker ikke mere på dem. Vi tænker heller ikke på om trapper er pæne eller grimme, de er der bare. Sådan kan vi også lære at tænke og se på både lifte og ramper”, siger hun. Umiddelbart forstår hun dog ikke arkitekternes valg. ”Problemet er, at man ikke tænker universelt. Tilgængelighed er nemlig godt for alle. De arkitekter, der har tegnet huset, har ikke konsulteret folk i kørestole, for når jeg sidder her, kan jeg se flere løsninger. Fx nogle lidt stejle ramper op til opgangene, det ville der være plads til, hvis man droppede cykelstativerne, eller at elevatoren kørte helt ned i gadeplan”.

Kommunen har sovet i timen Den 24. april 2005 slog Erhvervs – og Byggestyrelsen (EBST) i et brev til Dansk Handicap Forbund fast, at lifte ikke er niveaufri adgang. Københavns kommune gav dog tilladelse til liftene allerede den 9. juni 2004. Dengang hed Teknik– og Miljøborgmesteren Søren Pind, og han havde tidligere givet tilladelse til lifte fx til et boligbyggeri på Dampfærgevej. »

Trappelifte er en absolut nødløsning

BTPU er imod trappelifte, fordi:

Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), der arbejder med tilgængelighed i Dansk Handicap Forbund, har adskillige argumenter mod trappelifte. BTPU mener, at lifte er en absolut nødløsning i eksisterende bygninger. Alle muligheder for ramper og dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte. Lifte må aldrig etableres i nybyggeri. Offentliggørelsen blev udsat på grund af folketingsvalget. Du kan downloade argumenterne på www.dhf-net.dk under ”Byg for alle”

• • • • • •

de er langsomme og udstillende på en uværdig måde de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræver personalebetjening, som man oftest ikke selv kan få fat i de ofte er ude af drift de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person mange er bange for at bruge dem


Tilgængelighed

w w w. dh f - n e t. d k

8

Trappelifte er ikke niveaufri adgang! Dansk Handicap Forbund har Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) ord for at trappelifte ikke er niveaufri adgang. ” Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til bygningers indgangsdøre”. Senere i brevet står der, at man ved revidering af bygningsreglementet vil præcisere, at niveaufri adgangsforhold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og trappelifte. Det nye bygningsreglement kommer i starten af 2008.

Liftene på Rentemestervej er åbne og udsat for vind og vejr. Da Sara Glerup var forbi, havde beboerne ikke fået nøgler, så den kunne ikke afprøves.

Nu er Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester. Han oplyser, at bebyggelsen hører ind under en lokalplan, som er vedtaget på baggrund af et skitseprojekt, og at forvaltningen ikke i planlægningsfasen har været opmærksom på problemet med den niveaufri adgang til opgangsdøren. ”Der er i forhold til tidligere endnu større fokus på tilgængelighed, også når forvaltningen er involveret i planlægningen af nybyggeri. Jeg lægger stor vægt på, at vi sikrer gode adgangsforhold for bevægelseshæmmede i byen. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med udtalelsen fra Erhvervs og Byggestyrelsen fra 24. april 2005 klart har fastslået, at lifte og løfteplatforme efter styrelsens opfattelse ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang,” siger Klaus Bondam.

det har vi ikke slet ikke tænkt over, når vi overholder bygningsreglementet. Vi var færdige med projektet inden 2005. Men hvis lifte er blevet ulovlige på grund af brevet fra Erhvervs– og Byggestyrelsen fra 2005, så vil vi overholde det. Vi skal snart i gang med et stort byggeri på Carlsberggrunden, og der vil vi meget gerne kontakte jer for at få rådgivning”, siger Christian Cold.

En kikser Gert Johannesen fra Creo Arkitekter kan ikke huske, hvorfor der ikke er et samtaleanlæg ved liftene. ”Det er flere år siden, vi projekterede huset og den arkitekt, der var på huset er ikke længere ansat hos os. Jeg beklager dybt, fordi tilgængelighed ligger os meget på sinde, men vi troede dengang, vi havde overholdt alle regler, og vi havde en byggetilladelse”, siger han.

Arkitektfirmaet ønsker at samarbejde Christian Cold er arkitekt i firmaet Entasis, som har tegnet huset. ”Liftene er et arkitektonisk valg for at skabe nogle terrasser til stuelejlighederne ud til gadesiden. At der ikke er samtaleanlæg ved liftene, har vi ikke noget at gøre med. Det er det projekterende firma, for så langt nede i detaljerne, har vi ikke været. Det er korrekt, at vi ikke har søgt rådgivning hos en handicaporganisation, for

Emaljehaven Bebyggelsen ligger på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter. Ejendommen er tegnet af arkitektfirmaet Entasis. Bygherre er Søtoftegaard, og projekteringen har Creo arkitekter stået bag. Der er både leje-, andels– og ejerboliger.


LUXUS MANICURE/PEDICURE Pedilux Profi Super kvalitets manicure- og pedicuresæt der plejer dine hænder og fødder som en professionel ville gøre det. Pris kr. 1.695,00.

PIA & PERNILLES HANDICAPSERVICE ApS Står du og skal bruge en hjælper, så ring til Pia og Pernilles Handicapservice ApS.

Vi kan hjælpe dig.

Fåes også i en mindre rejse-model til kr. 895,00.

Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere ud til handicappede. Vi dækker hele Danmark. Vi har en del års erfaring inden for denne branche og vil stå til disposition, når du har behov for det.

Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop

klik ind på www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04

     

almindelige formidlinger serviceordninger ledsagere lønadministration konsulentordninger Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje

FOR DIG OG DIT VELVÆRE Uden navn 1 1

21-11-2007, 13:30

TiLite

Titanium letvægt design

• Revolutionerende flot kørestol i titanium • Håndlavet og specialtilpasset den enkelte bruger • Let stol med lækre køreegenskaber • Stødabsorberende og nem at drive frem • God balance mellem komfort og design Ring 36 39 80 00 og hør mere om TiLite - en af markedets absolut lækreste stole.

info@handicare.dk www.handicare.dk


Ferie

w w w. dh f - n e t. d k

10

Kreta uden ben De fleste måltider indtages på terrassen ved svømmebadet.

te k st o g f o t o A f Jan Kaare

Grækenlands eneste hotel designet for handicappede byder på god service og en behagelig og familiær stemning

Aksel Sørensen har to stumper, hvor de fleste andre har ben, og sådan har det været de sidste tre år. På trods af det har han ikke mistet rejselysten. Derfor besluttede han i det kolde forår, at en del af september skulle tilbringes på Kreta. Det skulle vise sig at være en god idé. De otte dage på den store græske ø blev en fin oplevelse, selvom Aksel Sørensen skal have fire hjul under sig det meste af tiden, og selvom han er 93 år. En væsentlig årsag til succesen, er hotellet Eria Resort 25 kilometer vest for Crania. I brochurerne står der, at det er specielt designet til gæster med handicap, og det holder stik i virkeligheden. ”Vi sætter en ære i at gennemtænke, hvad vores gæster kan have af behov, uanset hvordan deres fysiske eller psykiske muligheder er. Det er hele ideen med hotellet,” siger direktør Apostolaigi Diamanto.

Hun har stået i spidsen, siden hotellet stod færdigt i 2004, og fører dagligt tilsyn med, at alt forløber, som det skal. ”Jeg vil gerne kende hver enkelt gæst så godt, at vi præcist ved, hvordan han eller hun kan få det bedst mulige ophold. Det er forklaringen på, at vi kun har 13 værelser,” siger direktøren. Hoteldirektørers troværdighed er måske ikke den højeste, men andre giver hende ret. ”Eria Resort er et dejlig sted, og personalet er hele tiden rare og venlige. Jeg føler mig rigtig godt tilpas,” siger Aksel Sørensen.

Ikke den nemmeste gæst Trods sin beskedne natur, er han ikke den nemmeste gæst, et hotel kan have besøg af, fordi han har sin elkørestol med. Den fylder godt på gangene og på værelset, men bortset fra lidt problemer med at komme ind og ud af badeværelset, fungerer det hele, som det skal. Det gør det også for østrigeren Peter Singer, der opholder sig alene på hotellet. Han er er spastisk lam-


HANDICAP • nyt · nummer 6 · December 2007

Svømmebadet er indrettet til kørestolsbrugere. Her er Aksel Sørensen og datteren Margit Lunding på vej ud i bølgerne.

met og skal have hjælp til alle måltider. Servering af mad og drikke og betjening af kniv og gaffel står Eria Resorts receptionister for. ”Jeg har prøvet flere hoteller for mennesker med handicap blandt andet i Tunesien, men det her er det bedste. Jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste år,” siger han. En forklaring på hans anbefaling af hotellet er størrelsen. Eria Resort er så lille, at man altid er tæt på den nærmeste medarbejder. Uanset om Peter Singer vil tage solbad på græsplænen, skal en tur i svømmebadet eller have en øl på terrassen, kan han bare kalde, så kommer assistancen. ”Det er også dejligt, at der er så få gæster. På den måde kommer man lettere i kontakt med folk. Det betyder meget, når man rejser alene,” siger han. Det er ikke tilfældigt, at Peter Singer og andre gæster synes, der er en god atmosfære på Eria Resort. Der er gjort meget ud af at finde medarbejdere, der har den rigtige holdning, og som er gode til både at servicere og kommunikere. ”Uanset hvilket handicap de har, lægger vi vægt på

at møde gæsterne i øjenhøjde. Det er dem, der er det vigtigste, ikke hvilke fysiske eller psykiske problemer de har,” siger Apostolaigi Diamanto.

Mange skandinaver Set fra en dansksproget synsvinkel er der dog grænser for, hvor imødekommende de i alt ti medarbejdere er. Hvis ikke man kan tysk, engelsk, fransk eller for den sags skyld græsk, må man have hjælp til kommunikationen. Heldigvis er der mange skandinaver blandt gæsterne, og det er ikke usædvanligt, »

Fakta om Kreta Europas sydligste og Grækenlands største ø 250 km lang og 60 km bred 520.000 indbyggere Masser af bjerge og strande Gnsn. temperaturer i september: 22 – 26 grader I juli og august kan der være perioder med hedebølge

11


Ferie

Aksel Sørensen hygger sig med Unni og Knut Linnerud fra Gjøvik i Norge.

w w w. dh f - n e t. d k

12

Receptionist Maria Koutrouli og Aksel Sørensen får sig et formiddagsgrin på terrassen.

at der tales mere dansk, norsk eller svensk ved bordene i spisesalen end andre sprog. Spisesalen er hotellets svageste led i alt fald, hvis man som Aksel Sørensen futter rundt på en 1,3 meter lang og 61 cm bred elkørestol. Det kniber med pladsen ved bordet og med at komme rundt, når man skal ind og ud. Heldigvis er rummet kun beregnet til at blive brugt, når vejret er dårligt. De fleste dage i sæsonen bliver alle måltider indtaget på terrassen rundt om svømmebadet. En ting er gode faciliteter og god service, men hvad med maden? Gået på klingen vedgår Aksel Sørensen, at det græske køkken ikke siger ham så meget. Der bruges for meget olivenolie, og den traditionelle salat med tomat, agurk, fetaost og rødløg er heller ikke lige sagen, når man er mest til kogte grøntsager. ”Heldigvis kan man få den samme morgenmad som hjemme, og til frokost og aften serverer de gerne pizza eller spagetti, så jeg lider ingen nød,” siger han.

Høje fortove Byen Maleme, som Eria Resort ligger i, er en del af et 50 kilometer langt turistbælte mellem Crania og Kissamos ved den kretensiske nordkyst. Der er derfor i gåafstand masser af muligheder for at indtage mad eller kaffe. Men selvom Kreta gør en dyd ud af sin gæstfrihed, kniber det lidt i forhold til kørestolsbrugere. Fortovene langs hovedvejen er smalle og kantstenene høje, og trafikken på kørebanen kan være intens. Heldigvis er resten af Maleme en lille søvnig by, som man sagtens kan køre rundt i uden at risikere liv og lemmer, og man kan både komme til stranden og op i de nærmeste bjerge, hvis kørestolen er forsynet med motorkraft. Eria Resort er, efter hvad direktøren oplyser, det eneste hotel i Grækenland, der er beregnet for handicappede, men hun håber, at der snart kommer flere. Alle nordeuropæere på jagt efter sol og sommer skulle gerne kunne være sikre på, at der er et sted i det græske øhav beregnet til lige netop dem.

Fakta om Eria Resort Sæson: Oktober – april. Priser: Et dobbeltværelse koster mellem 967 og 1.162 kr. pr. døgn. Det danske rejseselskab Chris Travel sælger en uges ophold inklusiv flyforbindelse: for mellem 5.700 og 8.600. kr. Også selskabet HandiTours arrangerer rejser til Eria Ressort. Leje af almindelig kørestol: 75 kr. pr. døgn. Webadresse: www.eria-resort.gr.

”Jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste år,” siger Peter Singer, der har besøgt flere handicapegnede hoteller.


fladsaagrafisk.dk

Få dit humør og din livskvalitet tilbage Livet er ikke altid en dans på roser. Alle har gode og dårlige perioder. Men nogle gange synes du måske, at udsvingene er så store, at de forhindrer dig i at være den, du virkelig er. Modigen® er et naturlægemiddel til behandling af modløshed, nedtrykthed og tristhed, udviklet på basis af perikonekstrakt. Få et lille skub frem, og nyd livet og dig selv. Modigen® fås kun på apoteket.

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr. 6159497. Læs omhyggeligt indlægsseddel. Priser: 60 kapsler: Kr. 98,-. 150 kapsler: Kr. 196,-


Hjulspind

14 F o t o : D o r o thee R iedel fra S pinaltips .

w w w. dh f - n e t. d k

Inspiration er navnet på et nyhedsblad fra Danmarks Blindebibliotek (DBB). Inspiration henvender sig til nuværende og kommende brugere og er fyldt med ideer og forslag til læsning for både børn og voksne. Bladet indeholder også forfatterportrætter. Det udkommer seks gange om året og er gratis. Inspiration fås i forskellige udgaver: trykt blad, lyd på cd-rom i DAISY-format, e-tidsskrift på cd-rom, e-tidsskrift pr. mail, punktskrift og på www.e17.dk. Læs mere om Inspiration og DBB’s tilbud på www.e17.dk eller kontakt biblioteket på tlf. 39 27 44 44. SA

Venskaber på nettet Bettina M. Seerup har oprettet en side, hvor man kan få mailvenner. ”Jeg fik ideen til mailvenner.dk, da jeg fik lyst til at få mig en penneven. Men det skulle ikke være en penneven, som da jeg var teenager, men en penneven via det meget hurtigere mail,” fortæller hun. Hun søgte på nettet efter pennevenner, men fandt ingen steder, der pasNu kan alle få pennevensede hende. Enten kostede det penge ner på nettet på grund eller webstedet var uden kontrol. Der- af Bettina M. Seerups initiativ. for lavede hun mailvenner.dk På siden, som er gratis, kan man søge pennevenner ud fra bopæl, alder, køn, interesser osv. Der er oprettet 433 profiler siden starten sidste år. Det er også muligt at oprette et filter for at undgå at få upassende henvendelser. ”Jeg vil meget gerne hjælpe med at danne venskaber, mens dating henvises til nettets utallige muligheder”, siger Bettina M. Seerup. Læs mere på www.mailvenner.dk.

F o t o : P ri v at .

A f B ente R ødsgaard

Få ideer til læsning

Eje er far og bruger et blødt korset til at bære sit barn i stedet for en traditionel bæresele, hvor barnet kan rejse sig op. På den måde undgår han at få spasmer, og barnet bliver siddende.

Tips der letter hverdagen På en svensk hjemmeside findes 658 tips fra 35 mennesker med rygmarvsskader, som har fundet på løsninger til hverdagens mange udfordringer. Her er seler til børn, som forældre i kørestole kan bruge, der er tips om mobiltelefoner, indretning, motion og hjælpemidler. Man kan både læse mere om tipset og se fotografier. Se selv mere på www.spinalistips.se/.

Tillykke til Lena Nielsen og Torben Svanberg To medlemmer af Dansk Handicap Forbunds hovedbestyrelse kan fejre rund fødselsdag. De bliver begge 60 år. Lena Nielsen startede i Ungdomskredsen som 16 årig og har siden haft mange forskellige tillidsposter i forbundet. Blandt andet har hun siden 1990 siddet i hovedbestyrelsen og er desuden næstformand i Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), som hun har været med i siden 1988. Hun finder også kræfter til at deltage i ulandsarbejde, hvilket har ført til mange rejser til afrikanske lande for at lære fra sig om, hvordan man organiserer sig. Lena Nielsen slider utrætteligt for, at mennesker med handicap får rettigheder, der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i samfundet, uanset om det gælder nedsænkede kantsten eller retten til uddannelse, job eller pension. Hun er uddannet korrespondent, men da hun var nyuddannet var tiden ikke moden til at lukke mennesker med handicap ind

på arbejdsmarkedet – i stedet blev det muligt at lægge kræfter i det handicappolitiske arbejde. Torben Svanberg er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund og til dagligt administrerende direktør for Sahva A/S, et job han har haft siden 1998. Før det var han administrerende direktør i firmaet Sonofon. Han har også haft ledende job i virksomheden ISS blandt andet som direktør for ISS Scandinavia. Han er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og beklæder en lang række tillidshverv i adskillige bestyrelser. Juraen har han aldrig forladt, for man kan også støde på ham som dommer i Sø – og Handelsretten.


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

15

Junosengen er tilbage

Vidste du, at …

En dansk designklassiker ved navn Junosengen er igen blevet populær. Den originale Junoseng blev i årene 1942-43 tegnet af arkitekt Viggo Einfeldt og blev navngivet af hans trettenårige datter efter gudinden Juno ”den guddommelige beskytter af kvindens liv som hustru og moder”. Junosengen blev fremstillet i 1950 - 1960erne i to forskellige modeller, en af dem er kendt fra Lille Per filmene. I dag fremstilles den atter, men i en opdateret udgave. Annette Parbst Sørensen har købt navnet og fremstiller den i et samarbejde med brødrene Finn og Lars Pedersen, Vejle Stole & Møbelfabrik. Den nye seng lever op til alle danske og EU krav om sikkerhed. Det smarte ved sengen er, at bunden kan hæves, og at den kan trækkes ud og vokse med barnet, så man behøver kun at købe en seng indtil barnet bliver 7 år. Sengen kan leveres med sider af plexiglas. Billig er den ikke, 12.700 kr., men dels får man et kvalitetsprodukt, dels behøver man så kun den. En af kunderne er Sanne Dahl, der er er lammet

Ordningen med gratis influenzavaccination er udvidet i forhold til sidste år. Den omfatter nu ud over personer over 65 år - også personer med visse former for kronisk sygdom og førtidspensionister. Læs mere på www.ssi.dk/sw4738.asp. fra navlen og ned og mor til en dreng på to år. ”Da jeg fik min søn, tilbød kommunen en hospitalsseng, men den var til et stort barn og ville fylde det meste af hans værelse. I stedet afsøgte jeg selv markedet og fandt Junosengen. Det gode ved den er, at man kan tage glassiden af, og den er let at løfte af. Det ville være ideelt, hvis sengen var så høj, at jeg kunne få stolen ind under den – i stedet må jeg sidde på siden af den. Jeg har også brugt den, som kravlegård og haft den hævet, så jeg var i øjenkontakt med ham. Den har været god for mig, da han var lille. Nu er han to år og kan hjælpe mere til og række ud efter mig”, fortæller hun.

52.125 borgere skrev under på Gigtforeningens krav om bedre emballage. Forbrugerminister Carina Christensen (K) modtog underskrifterne på Den Internationale Gigtdag den 12. oktober, og lovede at gøre Danmark til et foregangsland indenfor emballage, der er til at åbne. Gigtforeningen skønner at ca. 700.000 mennesker har svært ved at åbne en pakke pålæg eller et mælkekarton. En delegation fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) i oktober var med til at aflevere over en mio. underskrifter til EU fra europæiske borgere, der støtter op om kravet om lovfæstede rettigheder for Europas handicappede. 11.000 underskrifter var fra Danmark. Læs pressemeddelelsen på www.handicap.dk.

Vidensnetværket En ny hjemmeside ved navn ”Vidensnetværket - handicap og beskæftigelse” har til formål at samle og formidle viden om handicap/sygdom og beskæftigelse. En viden, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap og kroniske sygdomme kommer i beskæftigelse. Læs mere på vidensnetvaerket.dk/.

Liselott Blixt er har arbejdet som buntmager i 26 år, men i de seneste 23 år har hun arbejdet som social- og sundhedshjælper. ” I mit nuværende job har jeg arbejdet for mange kørestolsbrugere. En af dem havde sclerose, og hun var så ked af, at hun ikke længere kunne bruge sin pels, efter hun kom til at sidde i kørestol. Så syede jeg dem om for hende, og hun blev bare så glad”. Fluks var ideen skabt, nemlig at sy pelse til kørestolsbrugere som en fritidsbeskæftigelse. ”Jeg har lige fået lavet en hjemmeside, og med tiden lægger jeg flere og flere billeder ind”. Priserne varierer efter hvilken pelstype, man vælger, og hun syr også imiterede pelse - begge typer både til børn og voksne. ”Mit firma er baseret på internethandel, men hvis man bor i nærheden af Greve syd for København, hvor jeg bor, er man velkommen til at komme forbi, evt. også med en pels, man vil have syet om”, fortæller Liselott Blixt. Læs mere på www.pelsogskindvaerkstedet.dk eller tlf. 43 61 10 49.

F o t o : L isel o tt B li x t

Specialsyede pelse

Den tyske by München i Bayern har en handicapguide på nettet, som vrimler med gode tips til hoteller, museer, transport osv. Søg på www.muenchen.de - guiden hedder München für Touristen mit Handicap. En engelsk kvinde, som er kørestolsbruger, har oprettet sit eget designfirma og samarbejder med designere om at fremstille smart tøj til kvinder i kørestole. Man kan købe tøjet på nettet. Læs mere www.wheeliechix-chic.com/.


Etik - Høring på Egmont Højskolen

w w w. dh f - n e t. d k

16

F o t o : scanpi x

Systemfejl?

Birgit Barfod elsen

Arno Victor Ni

A f S o lv eig A ndersen

Deltagerne ved høringen Etik- kommunalreform – handicappolitik den 13. november på Egmont Højskolen blev præsenteret for skarpe synspunkter og utrolige eksempler fra det virkelige liv Mange var stået tidligt op for at køre gennem den mørke morgen og deltage i høringen Etik – kommunalreform – handicappolitik, der fandt sted den 13. november på Egmont Højskolen. Arrangør var Etisk udvalg i Dansk Handicap Forbund og Egmont Højskolen. Omkring 50 mennesker fyldte sammen med højskolens elever salen godt ud, parate til at høre bud på spørgsmålet: ”Hvis intentionerne i sociallovgivning og sagsbehandling er at fremme det gode liv for den enkelte bruger, hvorfor oplever brugerne det så sjældent.”

Rummelighedsfundamentalister En engageret filosof underholdt og provokerede forsamlingen. Arno Victor Nielsen gav ikke meget for sammenkoblingen etik og handicap. ”Vi har indrettet samfundet så de handicappede er passive, forsørgede samfundsborgere. Det kan løses politisk, men det gør man ikke. Politikerne overlader det i stedet til etikkken. Etikken garanterer ikke for det gode liv, men den skaber medlidenhedsfølelse.” Arno Victor Nielsen introducerede begrebet ”Rummelighedsfundamentalister” om dem, som vil integration i alle forhold. ”De siger, at handicappede skal

være med alle vegne, fx alle handicappede børn i normalklassen. Men børnene får ikke nødvendigvis den bedste undervisning der, til gengæld er det den billigste løsning. Det er en idelogi, der kun gavner de ”normale”. De kan sige: Hvor er vi gode, tænk at vi kan rumme det.” Kampen for et tilgængeligt samfund fik også et par ord med på vejen. ”Vi fokuserer på kompensation ikke på helbredelse, for det må man ikke i Danmark. Tænk nu, hvis vi brugte alle de penge, vi smider ud på tilgængelighed på forskning og helbredelse? Sagde Arno Victor Nielsen.

Hvordan er dit sexliv? Birgit Barfod, der er teolog og bruger fortalte historier fra det virkelige liv om mødet mellem det offentlige system og brugeren. ”Vi bliver talt til – ikke med – som om vi var børn. Og protesterer man, er man samarbejdsvanskelig.” Birgit Barfod, der er blind, fik afslag på en ansøgning om et talesynteseprogram med den begrundelse, ’at det skønnedes ikke at ville højne hendes livskvalitet væsentligt’. Et andet eksempel handlede om en kvinde, der søgte et hæve/sænkebord til køkkenet og blev spurgt: ’Hvordan er dit sexliv?’. ”Der er noget galt med systemet, når vi skal finde os i den slags spørgsmål. Men vi er afhængige af det offentlige og klarer os bedst, hvis vi tager en Onkel Toms hytte-mentalitet på os: Bøj nakken, smil, vær venlig og giv de andre ret,” sagde Birgit Barfod.


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

Alle vil det gode Peter Høilund er professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet og talte om retfærdighed og magt i social praksis under devisen: Alle vil det gode, men…. Grunden til det ”men…” havde han flere bud på: ”Der mangler et fælles fagligt grundlag i det offentlige system,” sagde han. ”I dag bliver grundlaget i højere grad hjemmelivets erfaringer. Og den vidensspredning der skete med kommunalreformen, gør det endnu mere besværligt at skabe fælles fodslag.” Den økonomiske styring, der hersker i den offentlige sektor er en anden grund. Det offentlige skal ligne en virksomhed, og rettigheder og etik sættes under pres. Det betyder for eksempel, at der budgetteres med x antal sager, og når pengene sidst på året er brugt, går det ud over borgernes rettigheder. ”Økonomien styrer, og hvilken sagsbehandler kan stå imod en mail fra chefen, der siger: ”Blot for en ordens skyld skal det oplyses, at budgettet for psykologisk hjælp til familier med børn er overskredet med 10%”, spurgte Peter Høilund retorisk.

Hvad er et handicap? Dagen blev afsluttet med oplæg og paneldebat, om

17

sammenhængen mellem god etik og økonomi i handicappolitik. Oplæggene blev holdt af afdelingsleder Birgitte Kofoed Olsen, Institut for menneskerettigheder, der talte om FN’s handicapkonvention, mens konsulent Dorthe Stief, De Samvirkende Invalideorganisationer talte om handicapråd, kommunalreform og komunernes ’Vi kan selv-mentalitet’. Arkitekt Claus Bjarne Christensen, Dansk Handicap Forbund lancerede begrebet ’Etisk tilgængelighed’ og efterlyste, at sagsbehandlere forsøgte at tænke på spørgsmål som: Hvordan føles det at sidde på en lift i forhold til at køre op ad en rampe på egen hånd. Højskoleforstander Ole Lauth, Egmont Højskolen talte for, at sagsbehandlerne skulle tænke på ’værdighedsbegrebet’ - Vil jeg selv behandles sådan? og ’myndighedsbegrebet’ - Jeg vil tage vare på mit liv, det vil andre også. Som afslutning havde deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål. Her blev blandt andet diskuteret hvad et handicap er; for hvis alle mennesker med handicap har rettigheder, hvordan skal man så afklare, hvem der har et handicap. ”Vi slipper ikke uden om at forsøge at definere et handicap,” sagde Birgitte Kofod Olsen. ”Det er vanskeligt, men vi - både FN, EU, organisationer og domstole - må forsøge.”

Nyt bilhus for alle med handicap

Alle relevante biler og stort udvalg af produkter for handicappede bilister i stor indendørs udstilling 87 41 10 40 www.langhoej.dk


Absurd sag

w w w. dh f - n e t. d k

18

Servicebussen Foto: Janne Sander knudsen

duer ikke til elkørestole Københavns kommunes nye servicebus, der skal servicere ældre og handicappede, har ikke plads til el-kørestole Frank Steffensen prøver forgæves at få plads til sin kørestol i servicebussen.

Frank Steffensen er næstformand i Københavns afdeling, Dansk Handicap Forbund. Han var inviteret til at prøvekøre Movias nye miljørigtige servicebus i Valby. Den har Københavns Kommune bestilt til brug for borgere, som har svært ved at færdes i de almindelig busser fx ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere. En lørdag i oktober bevæger han og formanden for Handicaprådet, Janne Sander Knudsen, sig af sted i deres elkørestole. ”Og festligt er det. Den fine nye bus holder på Mellemtoftevej, HT’s Orkester spiller, og der bliver holdt taler af bl.a. overborgmester Ritt Bjerregaard. På et tidspunkt kommer en medarbejder og spørger uroligt, om vi begge skal med på indvielsesturen i de ”store” kørestole. Og da jeg bekræfter, må han tydeligt nervøs tilstå, at det er der nok ikke plads til”, fortæller Frank Steffensen.

A f B ente R ødsgaard

Pinligt! De inviterede begynder at gå ind i den nye servicebus. ”En rampe slås ud efter alle kunstens regler, den er lidt stejl, men det går, og jeg er inde i en bus for første gang i mange år. Men ak! Jeg skal sidde bag ved en slags bøjle af sikkerhedshensyn, men kan slet ikke få plads til kørestolen på den afsatte plads. Jeg manøvrerer desperat rundt, mens overborgmesteren ser måbende til, og de mange journalister og fotografer tager billeder på livet løs. Til sidst giver jeg op og bakker ud, hvor jeg sammen med formanden for Handicaprådet bliver efterladt på fortovet og ser bussen køre væk med de prominente personer” fortæller Frank Steffensen. Han finder det utroligt, at vi ikke er kommet

længere, når det gælder tilgængelighed på trods af, at problemerne med busser og kørestole er velbeskrevet og dokumenteret i gennem de seneste 25 år.

Kommunen og Movia beklager Et par dage efter blev han kontaktet af Københavns kommune, som undskyldte det pinlige optrin og fortalte, at han og Handicaprådet snarest ville blive kontaktet af trafikselskabet Movia og blive præsenteret for nogle ændringsforslag. Det bekræfter Torsten Rasmussen, som er områdechef i Movia: ”Vi vil præsentere de tre servicebusser, vi har og se, om de kan ændres. Men vi vil også arbejde på at være mere præcise, så brugerne ved, om de kan komme med eller ej. Det, der skete i Valby, beklager vi meget. Problemet opstår, fordi kørestole er et vidt begreb lige fra store tunge elstole til små manuelle. Vi skal være mere præcise i fremtiden, også når det gælder udbud om flere servicebusser”, siger Torsten Rasmussen.

Servicebus En servicebus er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, men er naturligvis åben for alle. Servicebussen er mindre end en normal bus. Gulvet i bussen er lavt og plant, og der er mange holdestænger. Der er plads til to kørestole, som let kan køres ind i bussen via en rampe Kilde: Movias hjemmeside www.movia.dk.


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

19

Slut med kasettebånd

Væk med trinet i Allerød

Har du svært ved at læse bladet, holde eller blade i det kan du få tilsendt Handicap-nyt i en lydudgave. Ca. 50 medlemmer benytter sig allerede af denne service, som er gratis. Fra og med det første nummer af Handicap-nyt i 2008 afløses kassettebåndene af en cd version. Danmarks Blindebibliotek, der indlæser båndene, følger med den tekniske udvikling og udgiver fra den 1. januar 2008 alle deres materialer digitalt – bøger som blade - og altså også Handicapnyt. Skiftet skyldes blandt andet, at kasettebåndene er ved at være ude af markedet, og at der er plads til langt mere på en cd. Handicap-nyt kan således være på kun en cd. Rent teknisk kræver det, at kasettebåndoptageren erstattes af en maskine, der kan afspille cd’en med mp3-filer, fx en Daisy-afspiller, som man få bevilget hos sin kommune, hvis man er blind eller svagtseende. Man kan også afspille sin cd på sin computer eller lægge den over på sin mp3afspiller, ligesom de fleste nyere dvd- og cd-afspillere i dag kan afspille mp3-filer.

Tine Snekkerup er medlem af Dansk Handicap Forbund og med i Handicaprådet i Allerød, og da Allerød Kommune ville indrette nogle samtalerum i en Borgerportal i kommunen, henvendte hun sig til kommunen for at få lov til at se tegninger osv. - men forgæves. Da samtalerummene var færdige henvendte to borgere sig uafhængigt af hinanden til hende. Den ene sad i kørestol og undrede sig over, at trin på 16, 5 cm kunne være lovlige, den anden faldt over trinet og forstuvede sin fod. Så gik Tine Snekkerup, som er uddannet på Dansk Handicap Forbunds tilgængelighedskurser, i aktion. Sagen endte helt i Statsforvaltningen Hovedstaden, som gav hende ret i, at rummene skulle være uden trin. Kommunen har indrettet ni samtalerum til borgerne, de seks har trin, mens tre af dem er niveaufri. Kommunen betragter samtlige mødelokaler som en enhed, da de er på samme etage, og mener derfor, det er nok, at nogle af lokalerne er tilgængelige. Den går altså ikke, for hvert rum er at betragte som en enhed, og derfor skal samtlige rum have niveaufri adgang, fastslår Erhvervs- og Byggestyrelsen i sit svar til Statsforvaltningen Hovedstaden, hvorefter sidstnævnte ophævede kommunens afgørelse. Allerød Kommune har efterfølgende kontaktet Tine Snekkerup og formanden for Handicaprådet og afholdt et møde. Kommunen oplyste, at en ændring ville koste to mio. kr., og ville gerne have en dispensation. Det syntes de indbudte ikke var en god ide og bad i stedet kommunen om at indhente flere tilbud. Der står sagen lige nu.

Fakta: Digitale udgivelser giver læseren større mulighed for at strukturere sin læsning fx at springe i teksten, så man kan vælge, hvad man vil høre. Digitale udgivelser produceres efter international DAISY standard og udgives på digitale medier som fx CD-rom. Der findes to forskellige slags afspillere til digitale udgivelser. Dels softwareafspillere, som skal installeres på en computer. Dels hardwareafspillere, der ligner en almindelig cd-afspiller og findes i mange forskellige versioner. Læs mere på Danmarks Blinde Biblioteks hjemmeside: www.dbb.dk..

Svar fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

Leje af hjælpemidler udenfor hjemmet 10,6%

Fleksjob 3,3% Hjælpeordning 3,3%

Rejser Bolig/ombygning 4,6% 5,3% Ramper/lifte 4,6% Personlige hjælpemidler 4,6%

Dansk Handicap Forbund får mange forskellige spørgsmål fra medlemmer, studerende og mange andre. Nedenstående er en mini-statistik over de 151 telefoniske henvendelser, der kom om sociale forhold og om tilgængelighed i august, september og oktober.

Kort nyt

Det spørger medlemmerne om

Kort nyt

Handicaptoiletter 13,2%

”Af Bygningsreglement 1995 afsnit 4.2.1, stk. 2 fremgår, at der skal være niveaufri adgang til enheder i bygningers stueetage. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, et en enhed i denne sammenhæng må forstås som et afgrænset lokale, hvortil der er en dør... Som sagen er forelagt Erhvervs- og Byggestyrelsen, finder styrelsen derfor, at de omtalte mødelokaler må betragtes som særskilte enheder, hvortil der, jf. Bygningsreglement 1995 afsnit 4.2.1, stik 2 kræves niveaufri adgang.” Brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 16. april 2007 til Statsforvaltningen Hovedstaden. Kopi af brev kan fås ved henvendelse til Bente Rødsgaard, info@dhf-net.dk.

Kort nyt

Andre spørgsmål 35%

Støtte til køb af bil/kørekort 15,2%

A f B ente R ødsgaard , Jeppe Kerc k h o ffs o g S o lv eig A ndersen

Kort nyt


FORKÆL DIG SELV - og din krop... - med en Vario Lux vibrations maskine ! Sig farvel til appelsinhud, de ekstra centimeter og slappe områder med en vibrationsmaskine. Pris 4.095,00 Leveres med 2 bælter.

Kan lejes i 2 måneder med forkøbsret. (Leje kr. 1.000 + dep. kr. 1.500,-)

Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop

klik ind på

www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04

F O R D I G O G D IT V E LV Æ R E


midt i bladet 6 December 2007

Ny t fra A fd e li n g e r n e

Indhold side 21–28

Assens

DHF på nettet Nyt fra afdelingerne Rejser Legater Annoncer DUKH Regionskontor Videnscenter for Bevægelseshandicap Skattefrit bidrag Indmeldelseskupon

Tirsdag den 11. december kl. 18.00: Julefrokost og otte års fødselsdag. Tirsdag den 8. januar kl. 18.00: Nytårskur: Borgmester Finn Brunse fortæller om kommunens handicappolitik. Tirsdag den 22. januar kl. 19.00: ”Ego-foredrag”. Tony Kragh og Lis Lund fortæller om, hvorfor de er handicappede. Tirsdag den 5. februar kl. 19.00: Årsmøde i ferieklubben. Mulighed for at høre meget om rejserne og de kommende rejser. Der bliver vist billeder m.m. Ferieklubben er vært med brød og kaffe. Tirsdag den 19. februar kl. 18.00: Fællesspisning og banko. Pris kr. 70. Bindende tilmelding senest den 12. 2. Tirsdag den 4. marts kl. 19.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Afdelingen er vært med brød og kaffe. Tilmeldinger til Bitten, tlf. 62 63 23 25 eller Lis, tlf. 64 79 15 19. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne på Stadionvej 10.

Esbjerg

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.dhf-net.dk Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk Landsformand: susanne@dhf-net.dk Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk RYK: info@ryk.dk Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

Frederiksberg Onsdag den 12. december i Dagcentret, Betty Nansens Allé 55 kl. 18.30 – 21.30: Julefrokost. Pris kr. 150. Drikkevarer kan købes. Tilmelding og kørsel til Connie Pedersen, tlf. 35 35 67 21.

Frederikshavn/Sæby Torsdag den 3.,17. og 31. januar samt 21. februar kl. 19.30 på Dagcentret Ingeborgvej: Banko. Mandag den 18. februar kl. 19.30 på Dagcentret Ingeborgvej: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

www.dhf-net.dk

DHF på net tet

Torsdag den 17. januar kl. 19.00 i ETAC, Kvaglundparken 1: Billedforedrag v/ Mette og Poul Nørup. Torsdag den 21. februar kl. 19.00 i ETAC, Kvaglundparken 1: Socialpolitisk møde. Tilmeldinger senest tre dage før arrangementet til Lilian Lykou, tlf. 31 71 02 15.


22

Midt i bladet

Mindeord: DHF Frederikshavn har ved Orla Lehmanns Olesens død den 19. oktober mistet en ildsjæl, der gennem årtier har talt de handicappedes sag enkeltvis og samlet. Han har fået afdelingen genoprettet, så der i dag er mange medlemmer og aktiviteter, og vi vil savne hans gode humør og humor. Han var også med til at oprette en DSI afdeling i Frederikshavn, det kommer os til gode i den nye struktur i dag. Han var også optaget af tilgængelighed og har været med til at oprette ”Det rådgivende handicapudvalg”, som han igennem alle årene støttede, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vores tanker går til Lisbeth, da Orla ikke mere kunne ignorere sin sygdom, delte de opgaverne i foreningen, og Lisbeth tog sig af det praktiske. Æret være Orla Lehmann Olesens minde.

Lørdag den 5. januar kl. 18.00 – 23.00: Nytårsfest. Treretters menu et glas vin eller øl/vand. Kaffe, musik og dans. Lotteri. Pris kr. 200, kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest den 10.12. Tilmeldinger på tlf. 50 99 58 72.

Herning Onsdag den 27. februar i Holtbjerg Aktivitetscenter, Thyrasvej 9 i Herning kl. 19.00: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før.

Dagny Randrup

Frederikssund/Frederiksværk Lørdag den 8. december kl. 12. 30 – 17.30 i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2: Juletræsfest. Pris kr. 75, kr. 125 for gæster. Onsdag den 16. januar kl. 18.30 – 22.00 i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk: Hyggeaften. Afdelingen er vært ved sildebord, medbring selv smørrebrød. Senere gløgg og æbleskiver. Tilmelding senest 10.1. Flere oplysninger og tilmeldinger: Frederiksværk-Hundested til Birgit, tlf. 47 94 00 28, Frederikssund-Jægerspris til Knud, tlf. 47 50 35 30/21 90 58 53.

Horsens Torsdag den 13. december kl. 19.00: Juleafslutning. Gløgg og æbleskiver. Gratis. Torsdag den 10. januar: Velkommen til det nye år. Alle arrangementer afholdes på Sundtoppen.

Møn (se Vordingborg) 

Næstved Furesø/Allerød Lørdag den 19. januar kl. 13. 30 – 16.30 i Jonstrupvangbebyggelsen, Chr. Hauchs Allé 11 i Værløse: Nytårsfest. Underholdning v/ Crooneren og Jukeboksen, handicappolitisk nytårstale. Kaffe og kage. Tilmelding til Marianne Rosenvold tlf. 44 95 57 20 eller e-mail rosenvold@mail.tele.dk senest den 14. 1.

Grenå Gevinstliste til DHF Grenås afdelings lodseddel 1) 6.701, 2) 10.451, 3) 4.834, 4) 10.651, 5) 1.393, 6) 7.661, 7) 4.446, 8) 7.943, 9) 2.415, 10) 2.229, 11) 2.097, 12) 8.533, 13) 3.554, 14) 4.786, 15) 1.758, 16) 7.151, 17) 4.020, 18) 1.237, 19) 1.244, 20) 10.699.

Helsingør Lørdag den 15. december kl. 17.00 – 22.00 på Hamlet: Julebuffet. Pris kr. 75. Kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest den 10.12.

Onsdag den 12. december kl. 19.00 – 22.00: Juleafslutning. Luciaoptog. Pastor Bent Jessen holder juletale. Sang og musik ved Poul og Sigvard. Gløgg og æbleskiver m.m. Onsdage den 2. januar og 6. februar: Bankospil. Familie, venner m.m. er velkomne. Arrangementerne foregår i Engparken, Engvej 18.

Odense Søndag den 9. december i Hjallese Forsamlingshus: Julefrokost. Torsdag den 10. januar: Bjergbankens Cabaret underholder. Mulighed for at købe smørrebrød. Tilmelding senest den 9. januar. Mulighed for kørsel. Torsdag den 7. februar kl. 18.00 - 22.00: Fastelavnsfest. Vi slår katten af tønden og kårer den bedst udklædte. Smørrebrød skal bestilles senest onsdag den 6. Mulighed for kørsel. Tilmeldinger til Susanne, tlf. 24 25 87 42, Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 71.


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

23

En ny service: Liftudlejning. Lej en manuel Flex-lift. Liften er i to sportstasker, der hver vejer ca. 15 kg. Låneren skal være medlem af DHF Odense Afdeling. Sejl skal selv medbringes. Depositum er kr. 1.200. Pris 300 kr. pr. uge. Flere oplysninger hos formand Ejgil Jensen, Elmevej 5, Otterup. Tlf. 64 82 21 69.

Slagelse/Sorø

Rødovre

Svendborg

Fredag den 14. december i festsalen Ørbygaard kl. 18.00 – 22.00: Juletræsfest med underholdning. Pris kr. 150. Bindende tilmelding senest den 7.12. Fredag den 18. januar i kælderen på Ørbygård kl. 18.00 –22.00: Gule ærter og brunkål. Pris 125. Bindende tilmelding senest den 8.1. Tilmeldinger til Jane, tlf. 36 41 36 05.

Torsdag den 10. januar kl. 18.00: Hyggeaften, guleærter/ grønkålsuppe. Vi ser på billeder fra vores udflugter. Pris kr. 75. Bindende tilmelding senest den 4.1. Torsdag den 7. februar kl. 18.00: Banko. Pris kr. 65. Bindende tilmelding senest den 1.2. Torsdag den 6. marts: Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før. Smørrebrød. Tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend Erik, tlf. 62 22 65 51. Arrangementerne foregår i kælderen i Skallen, Møllergade 99 i Svendborg.

Silkeborg Onsdag den 12. december kl. 19.30: Julehygge. Søndag den 13. januar kl. 13.00 – 18.00 på Sdr. Ege i Ry: Nytårsfest. Lune og kolde retter, kaffe, småkager - suppe inden hjemturen. Kalle underholder, dans. Tilmelding senest den 5.1. til Inga Salling, tlf. 86 82 37 76. Onsdag den 23. januar og 20. februar kl. 19.30: Bankospil. Onsdag den 6. februar kl. 19.30: Rosenorkesteret underholder. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne på Remstruplund.

Skagen Mandage den 10. og 17 december, samt 14. januar kl. 14.00 – 16.30: Mandagsklub. Mandag den 17. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning med sild, grønlangkål, hvidkål, m.v. dessert, kaffe og småkager samt musik. Kr. 60. Ikke medlemmer kr. 125. Torsdag den 17. januar: Banko. Hvis arrangementet er med spisning, er tilmelding senest fem dage før. Tilmeldinger til Kaj Hansen, tlf. 98 44 45 54 eller Chelly Rasmussen, tlf. 98 44 63 37.

Lørdag den 5. januar i festsalen Hellig Anders Park 54, Slagelse kl. 13.00 – 19.00: Nytårsfest, buffet. Øl, vand, vin og snaps til rimelige priser. Pris kr. 125. Bindende tilmelding senest den 21.12. til Aase, tlf. 20 43 82 70.

Vordingborg Mandage den 10. december, 7., 14., 21. og 28. januar samt 4., 11., 18. og 25. februar i Hollænderhaven i Vordingborg kl. 19.00: Banko. Torsdag den 20. december på Ulvsund kl. 17.30-21.30: Smørrebrød, gløgg, kaffe/ te og æbleskiver. Pris kr. 50. Tilmelding senest 19.12. Lørdag den 5. januar i Langgade 61, Stege kl. 12.30 -17.30: Nytårsfrokost, pris kr. 125. Bindende tilmelding senest den 20.12. Onsdag den 6. februar på Ulvsund fra kl. 17.30 -21.30: Sammenkogt ret med tilbehør, kaffe te og kage, pris kr. 50. Tilmelding senest 31.1. Onsdag den 5. marts kl.17.30 på Ulvsund centret, Kornvej 40, Stege: Generalforsamling kl. 17.30. Tilmelding senest 29. 2 af hensyn til traktementet. Ved alle arrangementer kan der købes drikkevarer til rimelige priser. Alt vedrørende banko besvares af Svend, tlf. 55 34 46 85. Tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 81 05 16.

F LY TTE R D U , E L L E R E R D U F LY TTET ?

Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra Post Danmark. Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk.


24

Midt i bladet

R e js e r

l e g at e r

Holland

Pianistinden frk. Else Schultz’ Legat

5. – 10. maj Møn arrangerer en femdages tur i liftbus til Holland den 5. -10. maj. Pris kr. 3.645, tillæg for eneværelse kr. 800. Tilmelding og flere oplysninger hos Kirsten, tlf. 55 81 28 40 eller Jytte, tlf. 55 81 05 16. Tilmeldingsfrist 1. februar.

Pianistinden frk. Else Schultz’ Legat yder støtte til uddannelse, udover hvad der hertil ydes af det offentlige, samt støtte til bosætning. Legatet kan kun søges af kvinder med medfødt dværgvækst samt kvinder med medfødte knoglesygdomme (f.eks. osteogenesis imperfecta) eller medfødte misdannelser af arme og ben. Ansøgningsskema kan rekvireres hos advokat Niels W. Kjærgaard, Rønne & Lundgren Advokatfirma, Tuborg Havnevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 35 25 25 35, gerne pr. e-mail til min sekretær på eje@rl.dk. Ansøgninger skal indgives til samme inden den 31. december 2007.

Schwarzwald 31. maj – 7. juni Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer ferierejse til Schwarzwald i Tyskland nær Frankrig på et handicapegnet hotel. Overnatning på udrejse og hjemrejse. Rejsen foregår i moderne liftbus med handicaptoilet. Fem overnatninger på hotellet i Schwarzwald. Udflugter inkl. entreer. Halvpension. Afbestillingsforsikring. Fælles hjælpere med på rejsen. Pris kr. 6.800. Enkeltværelsetillæg kr. 600. Tilmelding og flere oplysninger hos Lis Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. Tilmeldingsfrist 1. marts.

Kreta 23. – 30. august Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer ferierejse til Kreta på Hotel Eria, som er handicapegnet. Vi lejer hele hotellet, så der er plads til mange. Flyrejse, liftbus fra lufthavnen og til hotellet og retur. Halvpension. Afbestillingsforsikring. Eksklusiv udflugter som aftales på ferierejsen. Der er fælles hjælpere med på rejsen. Pris.kr.7.500. Enkeltværelsetillæg på kr. 2.200. Tilmelding og flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. Tilmeldingsfrist:14. juni.

Tyrkiet 3. – 10. oktober Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer ferierejse til Tyrkiet på Hotel Icmeler Ressort, som er handicapegnet. Hotellet har egen badestrand, som er tilpasset til kørestolsbrugere og handicapegnet pool. Hjælpemidler findes på hotellet. Flyrejse, liftbus fra lufthavnen til hotellet og retur. Halvpension. Afbestillingsforsikring. Eksklusiv udflugter som aftales på ferierejsen. Der er fælles hjælpere med på rejsen. Pris. kr. 7.000. Enkeltværelse mod tillæg. Tilmelding eller flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79 15 19 eller Preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. Tilmeldingsfrist 26. juli.

Legater fra Sahva Legater Der kan fra Sahva Legater søges legattilskud til afholdelse af ferie i ind-og udland. Tilskud kan kun søges af fysisk handicappede, der modtager pension, dog skal personer med spastisk parese, polio, sclerose, gigt og muskelsvind søge de respektive foreninger. Har en ansøger ikke tidligere søgt ferielegat hos Sahva Legater, skal der foreligge en lægeerklæring. Er der behov for hjælper, kan der samtidig søges tilskud til denne udgift. Der ydes kun ferielegat hvert andet år, og dersom ansøgeren modtager tilskud til afholdelse af ferie på Sct. Knudsborg, kan der ikke søges hos Sahva Legater. Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse af en frankeret svarkuvert mærket ”Ferielegat” til Sahva Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Lili Sofie Margrethe Werninges fond Fra Lili Sofie Margrethe Werninges fond uddeles en gang årligt legater til 2-5 kvindelige invalide folkepensionister i Københavns Kommune. Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse af en frankeret svarkuvert mærket ”Werninges fond” til Sahva Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Grosserer Christian Hansen og hustru Ellen Hansens legat Grosserer Christian Hansen og hustru Ellen Hansen’s legat er til personer, der er eller har været indlagt på Klinik for Para- og tetraplegi i Hornbæk (Hornbækgruppen) eller på Paraplegifunktionen (Kimen) under Viborg Kjellerup Sygehus. Legatet uddeles til trængende personer efter legatbe-


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

l e g at e r

25

DUKH

VISO styrelsens skøn - og uddeles på legatstifternes bryllupsLegatet kan ikke søges til afholdelse af ferie eller lignende. Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse en frankeret svarkuvert mærket ”Gross. Chr. Hansens Legat” til Sahva Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø. Korrekt udfyldt ansøgningsskema – med dokumentation for indlæggelse på en af ovennævnte klinikker – skal være legatadministrationen i hænde senest den 8. februar 2008.

A NN O N C E R

Viso– Videns- og specialrådgivningsorganisationen skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor. Kommunerne har det fulde ansvar for behandlingen af sociale sager. Men når sagerne er særligt komplicerede, kan de henvende sig til Viso for at få rådgivning eller hjælp til at udrede sagen. Borgeren kan også henvende sig direkte til Viso, dog kun for at få rådgivning Viso støtter dig og din kommune med specialrågivning og udredning, hvis din sag er blandt de mest specialiserede enkeltsager. Viso kan kontaktes på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: viso@servicestyrelsen.dk.

Elkørestol sælges Alfa 56, meget velholdt med lyst læderbetræk. Pris kr. 8.500. Henvendelse til Sander Hansen tlf. 66 16 50 80.

Personløfteplatform/udendørslift sælges Tre år gammel løfteplatform. Indvendige mål 71, 5 cm bred, 138 cm lang, hæver 0 – 58 cm, skal graves 50 cm ned i jorden. Købspris kr. 19.500. Nyrenoveret for kr. 1.800 (lejer smurt osv.) Salgspris kr. 8.500 (afhentningspris). Der er en periodisk fejl på elsystemet, som en elektriker har vurderet kan ordnes på et par timer. Er ikke CE godkendt, da det er en prototype. Er pt. opsat i Holsted. Kontakt Elsa Rebsdorf tlf. 86 10 65 95 / 28 90 28 45 eller Kirsten Rebsdorf tlf. 75 39 81 99.

S kat t e fri t bidra g

Træk det fra på selvangivelsen Bidrag og gaver til Dansk Handicap Forbund kan trækkes fra på selvangivelsen. Beløb over 500 kroner er fradragsberettiget, dog maksimalt 13.600 kroner pr. år. Begge ægtefæller kan opnå fradraget. Ved oprettelsen af gavebrev er der ingen bundgrænse. Dansk Handicap Forbund kan hjælpe dig med at oprette gavebrev, hvor du forpligter dig til at give bidrag i mindst 10 år. Har du spørgsmål kan du ringe til Edith Aussenthal på telefon 39 29 35 55.

L e g at e r admi n is t r e r e t af Va n før e fo n d e n Fra Elisabeths Graus Fond er et antal legatportioner til rådighed for fysisk handicappede. ”Legatet ydes som støtte til Vanføre, fortrinsvis beboere på plejehjem”. Legatet kan søges af såvel den enkelte beboer samt efter indstilling fra plejehjemspersonalet. Fra “Ejner M. Petersens legat” er et antal legatportioner til rådighed for: ”Fysisk handicappede mænd bosiddende i ”det gamle Aalborg amt”. Legatet ydes til hjælp til ferieophold. Ansøgningsblanketter til de enkelte legater kan rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til: Vanførefonden, Borgervænget 5, 3. sal, 2100 København Ø.


BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening evt. telefon-start. Helt komplet program af bilvarmere fra de førende svenske og tyske fabrikanter: Ardic og Eberspächer.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

RESPEKT …

Udvikler hele mennesker! Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk Eller på: Villavej 25, Hou, 8300 Odder

Få 500 danske virksomheder til at støtte Dansk Handicap Forbund!

Telefon 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Køb tøj, musik, film, pizza, bøger, rejser, taletid og meget mere på internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis for dig. Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi har brug for din hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten aldrig er lige meget - alting gør en forskel! OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk Handicap Forbund ganske gratis.


Wolturnus bygger skræddersyede kørestole, der passer nøjagtigt til dig

W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset .

Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away)

Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg.

W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg.

Fås også med justerbar bagaksel og folderyg.

Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg.

W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader,

Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter,

justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg.

justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn.

De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm.

W

wolturnus Wolturnus A/S • Halkærvej 24B • 9240 Nibe • Tel: 96 71 71 70 • info@wolturnus.dk • www.wolturnus.dk


HANDICAP • nyt · nummer 6 · December 2007

R e g io n sko n tor e r Dansk Handicap Forbunds regionskontorer tilbyder information og vejledning. Regionskontor Fyn Østre Stationsvej 27, 2. 5000 Odense Tlf. 66 19 34 55/fax 66 13 19 61 E-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

Regionskontor Aabenraa Anna Marie Nielsen Bjerggade 4Q 6200 Aabenraa tlf./fax: 74 62 05 71 Email: aabenraa@dhf-net.dk Kontortid: Tirsdag og torsdag kl. 9-12

Videnscenter for Bevægelseshandicap Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale. Kontakt: Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. P.P. Ørumsgade 11 8000 Århus C Telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 E-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk

28

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) Postboks 284 Banegårdspladsen 2, 2. 6000 Kolding Tlf.: 76 30 19 30 Fax: 75 54 26 69 Skrivetlf.: 76 30 19 39 E-mail: mail@dukh.dk Hjemmeside: www.dukh.dk Telefonerne er åbne: Mandag og fredag 9.00-15.00 Tirsdag 9.00-21.00 Onsdag 9.00-13.00 Torsdag 9.00-17.00 Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen onsdag. DUKH informerer og rådgiver borgere og myndig­ heder. DUKH’s målgruppe er personer med handicap, på­ rørende, handicaporganisationer og sagsbehandlere i amt og kommune.

INDMELDINGSKORT

Kontingent Enlige Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ Samboende Dansk Handicap Forbund. Jeg er: handicappet ikke-handicappet

2008 240 kr. 360 kr.

Brev Ufrankeret svarforsendelse

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

107 Sendes ufrankeret (Modtageren betaler portoen)

Navn: Adresse: Postnr./By Fødselsdato: (dag)

(måned)

(år)

Dansk Handicap Forbund +++ 1074 +++

Kommune: Telefon: E-mail: Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) Oplys venligst barnets fødselsår og navn: Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) RYK (rygmarvsskadede)  Amputationskredsen (underskrift af det nye medlem)

Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø


Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22


Jul

w w w. dh f - n e t. d k

Køb næste års kalender Dansk Handicap Forbunds (DHF) vægkalender for 2008 er fyldt med flotte billeder og små historier om mennesker med handicap i Uganda. I kalenderen møder man blandt andre kvinder, som har fået landbrug til at fungere, og mænd, som har fået stadepladser på markeder. Det er mennesker, for hvem det er lykkedes at forbedre tilværelsen blandt andet ved hjælp af DHFs projekter i Uganda. Pris 75 kr.+ forsendelse. Kalenderen kan bestilles på Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, tlf. 39 29 35 55 eller mail: js@dhf-net.dk.

Bestil Handicap Jul – til dig selv eller gode venner Ønsker du at give dig selv og Dansk Handicap Forbund en håndsrækning ved at sælge Handicap-Jul, så kontakt hovedkontoret på tlf. 39 29 35 55 eller formanden for DHF’s afdeling i dit område.

Jeg bestiller eks. af Handicap-jul 2007. 52 sider, pris kr. 25,- + porto. Ved køb af mere end 6 eks. sendes portofrit. Handicap-Jul samt girokort sendes til nedenstående adresse: Navn Gade Postnr.

By

Kuponen sendes til:

Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Du kan også bestille på telefon 39 29 35 55 eller mail: dhf@dhf-net.dk

30


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

31

Julekort fra Dansk Handicap Forbund

A. Henry Heerup julekort, 6 stk. enkelte julekort med kuverter

B. Henry Heerup julekort, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

C.

A.

B.

C.

Henry Heerup julekort, 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

D. Henry Heerup julekort "Den lille pige med svovlstikkerne", 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

D.

E.

F.

E.

Christine Swane "Juletræet", 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

F.

Decoupage af Mette Nørby: 4 stk. dobbelte julekort med kuverter

G. Seks forskelige julekort med kuverter

Pris pr. pakke kr. 40,+ forsendelse

Bestillingskupon sæt A, enkelte julekort, Henry Heerup sæt B, dobbelte julekort, Henry Heerup sæt C, dobbelte julekort, Henry Heerup sæt D, dobbelte julekort, Henry Heerup sæt E, dobbelte julekort, Christine Swane sæt F, dobbelte julekort, Mette Nørby sæt G, seks forskellige julekort

Navn: Gade: Postnr. By:

Kuponen sendes eller faxes til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, fax 39 29 39 48. Vil du undgå at klippe i bladet, kan du bestille kort pr. telefon 39 29 35 55, e-mail dhf@dhf-net.dk eller på hjemmesiden www.dhf-net.dk.


Tema: Nye hjælpeordninger

w w w. dh f - n e t. d k

32

En hjælpe-

ordning skaber muligheder A f M ichael P edersen

Hjælpeordningen giver en masse muligheder, som man ellers ikke ville have haft, men selv en garvet bruger kan opleve, at der opstår situationer, som gør hjælpeordningen besværlig Hjælpeordningen giver borgere med væsentlige handicap mulighed for at leve et liv på egne præmisser. Den er blevet kaldt verdens bedste hjælpeordning. Hanne Wasniovski, som var blandt de første, der fik hjælpeordning, mener selv, at hun ville have levet et liv på en institution, hvis hun ikke havde haft hjælpeordning. Det havde afskåret hende fra alle de muligheder, hun i dag tager som en selvfølge. Hanne mener, at hjælpeordningen netop giver den størst mulige frihed til brugerne samtidig med, at brugerne så må tage ansvaret på sig. Selv for en garvet bruger, kan der dog dukke nye problemer op. Også problemer, som man ikke har indflydelse på. ”Truslen mod hjælpeordningen lige nu er den lave arbejdsløshed. Det er svært at rekruttere hjælpere og vikarer. Og hvis ens egne vikarer ikke kan, kan man ikke være sikker på at få en fra Center For Hjælpeordningen. Men vi kan som brugere ikke gøre meget ved den lave arbejdsløshed”, siger Hanne Wasniovski.

Et stort arbejde Hanne Wasniovski har lige rundet sit 30 års jubilæum med hjælpeordningen. Hun har haft leddegigt siden hun var barn og er uddannet folkeskolelærer. Senere

har hun taget en uddannelse som tegneterapeut. I dag tager Hanne ud og underviser blandt andet kommende fysio- og ergoterapeuter i såvel ledundersøgelser, som hvad det vil sige at have leddegigt. På hjemmefronten udfolder kreativiteten sig. Hun maler og syer billeder, og har lige fået en ny hobby; at fotografere og behandle digitale fotos. Det kan være krævende at have hjælpeordning, fordi der er så mange opgaver forbundet med at være arbejdsgiver. ”Når nogen undertiden spørger mig om, hvad jeg har lavet i dag, så tænker jeg, at jeg egentlig ikke har lavet noget specielt. Men når jeg så tænker efter, så har jeg lige haft en ansættelsessamtale med en kommende hjælper. Der var lige noget løn, der skulle laves. Der var lige noget, jeg ville have føjet til mine væsentlige vilkår for hjælperne, eller en telefonliste, som skulle ajourføres. Det er med hjælpeordningen som med en husmors arbejde. Der er en masse småting, som man ikke lægger mærke til, med mindre de ikke er lavet. Det æder éns tid”, fortæller Hanne Wasniovski. Arbejdet med hjælpeordningen kan sjældent planlægges. Bortset fra lønregnskabet, som skal afleveres på dato, dukker opgaverne pludseligt op. I perioder kan


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

33

Hjælpeordningen giver Hanne Wasniovski mulighed

F o t o : L ars A arø , F o k us

for at leve selvstændigt frit liv.

det være et fuldtidsarbejde at have hjælpeordning. ”Hvor meget tid du bruger på din hjælpeordning kommer an på, om den fungerer. Skal du have indkørt nye hjælpere, kræver det eksempelvis meget tid. Det er ret uforudsigeligt, hvornår du skal bruge tid på din hjælpeordning”, siger Hanne Wasniovski.

Holdningsændringen blandt hjælpere. Som nævnt gør den lave arbejdsløshed det svært at rekruttere hjælpere. De dårlige løn og ansættelsesvilkår gør det ikke lettere. Tillige betyder nye trends, at mange vælger at skifte arbejde hurtigt. ”Jeg synes, der er sket en holdningsændring hos hjælperne. Tidligere kunne man finde hjælpere, som ville være hjælpere i flere år. Nu oplever jeg, at når jeg synes, det går godt med en hjælper, så vil personen videre, hun synes, det er blevet for kedeligt. Det er en slags zapperkultur,” siger Hanne Wasniovski. Den erfaring, som et arbejde som hjælper giver, er en ballast senere i livet. Hanne Wasniovski peger på, at mange mennesker har fordomme om, hvad mennesker med handicap kan og ikke kan. ”De fordomme får man nedbrudt som hjælper. En hjælper ser, at også et menneske med et stort handi-

cap har resurser, som kan bruges. Hjælperne får indsigt i et andet liv og oplever, at netop de som hjælpere muliggør livet for personen med handicap. Det kan være en vigtig erfaring.”

Anerkend arbejdet Besværet med at rekruttere nye hjælpere betyder, at brugerne skal værne om de gode hjælpere. Det er vigtigt at vise, at man anerkender hjælpernes arbejde. Det kan man gøre helt konkret. ”Jeg er god til at give ros til mine hjælpere i hverdagen. Jeg er god til at vise, at jeg sætter pris på det arbejde, de gør. Det, tror jeg, er vigtigt. Jeg viser dem anerkendelse. I sommerperioden havde jeg for eksempel en del sygdom og ferie blandt hjælperne. Specielt to hjælpere tog mange ekstravagter, og dem gik jeg ud og købte en lille ting til som anerkendelse for deres fleksibilitet”, fortæller Hanne Wasniovski. Anerkendelsen kan også være at vise tillid til hjælperne. Hanne Wasniovski fortæller, at hun forsøger at finde hjælpernes stærke sider. Hun bruger bevidst hjælperne til det, som de er gode til. Hun siger klart, hvad hun gerne vil have gjort, men hjælperne bestemmer ofte selv, hvordan de udfører opgaven. Det er med

»


Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende firma, som yder service til såvel handicappede som landets kommuner og regioner. Vi tilbyder bl.a.: - Gratis rekruttering af hjælpere - Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger - Administration af ledsageordninger - Lønservice - Vikarservice

S www.lowreklame.dk

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S

r!

he par

Diabetiker?

• • • • •

Danmarks billigste blodsukkermåling Enkel, prisbillig testning Pålidelig og præcis kvalitetsmåling Markedets laveste teststrimmel-pris 50 stk. teststrimler 250 kr.

For bestilling ring 3045 1355 eller besøg www.webmed.dk. Kvalitet - helt enkelt! Diaclin-Webmed www.webmed.dk info@webmed.dk

Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående, kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S: Ellebjergvej 52. 1. 2450 København SV Tlf. 3634 7900

Klamsagervej 35. st. 8230 Åbyhøj Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

Vi ønsker jer en glædelig jul.

Gratis valgfrit apparat v. køb af 100 stk. teststrimler 500 kr.

CHARINA

KØRESTOLE & EL-SCOOTERS

Tilbud Kørestole i standartstørrelser ½ pris

DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere

EL-SCOOTER

Stærk El-scooter · Stærk pris

Snakagervej 44 · 4200 Slagelse · tlf. 24 24 55 36 www.charina.dk · charina@hashoj-net.dk

om ordningen - brochuren får du på stationen.


Tema: Nye hjælpeordninger

HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

35

tillid til sine hjælpere", siger Hanne Wasniovski.

til at give succesoplevelser. Så går hjælperen glad hjem fra en vagt og møder op glad og fuld af energi på næste vagt.

Når dagen slås i stykker Det værste er, når der kommer en sygemelding fra en hjælper. Fordi brugeren er afhængig af hjælpen, kan en sygemelding få store konsekvenser. Det mærker selv en garvet bruger med det samme. ”Når jeg får sygemelding, giver det stress. Konkret mærker jeg det på den måde, at jeg skal på toilettet. Min mave reagerer. Men med årene har jeg lært at takle det. Jeg bliver ikke længere så bange, når der kommer en sygemelding”, siger Hanne Wasniovski. En sygemelding betyder, at man må lave om i sine planer. Tidligere var det lettere at skaffe vikarer, men sådan er det ikke længere. Selv Center for Hjælpeordninger, som er det kommunale tilbud, der skaffer vikarer, når alt andet glipper, kan ikke altid skaffe en. Så må man tænke kreativt. ”I starten fornemmede man, at nogle få brugere havde svært ved at få afløsere. Nu kommer det tættere og tættere på. Jeg har selv måtte sætte en dag sammen, hvor jeg var nødt til at være mange timer alene. Det er ikke optimalt, selvom jeg kan mange ting selv,” siger Hanne Wasniovski, der frygter fremtiden, når det drejer sig om at skaffe vikarer.

Den vigtige flue på væggen Mange brugere pointerer, at en hjælper skal være en flue på væggen. Hanne Wasniovski mener ikke, at det kan siges så enkelt. Mange ting spiller ind på forholdet mellem bruger og hjælper. ”En hjælper skal mange gange være en flue på væggen. Samtidig er hjælperen en vigtig person, i en brugers liv. Det er vigtigt, at hjælperen har situationsfornemmelse. Et menneske, som skal hjælpe et andet menneske, skal have empati over for andre mennesker. Jeg betragter min hjælper som en medspiller”, siger Hanne Wasniovski.

F o t o : L ars A arø , F o k us

"Man skal annerkende og have


Tema: Nye hjælpeordninger

w w w. dh f - n e t. d k

36

Kommunerne

F o t o : M i k k el Ø stergaard .

presser hjælpeordningen

A f S o lv eig A ndersen

Hjælpeordningen, der giver mennesker med et svært handicap et uafhængigt liv, har brug for opmærksomhed, mener Bodil Hammershaimb, der er specialkonsulent for bevægelseshandicap ”En bekymrende udvikling,” siger specialkonsulent Bodil Hammershaimb. Det, der bekymrer, er, at det er blevet vanskeligere at få en hjælpeordning efter Servicelovens §96, siden kommunerne overtog ansvaret ved kommunalreformen. ”Hjælpeordningen er en helt unik ordning, der giver mennesker med handicap mulighed for et selvstændigt liv med plads til den spontanitet, alle mennesker vil have. Folk blomstrer op, når de får den,” siger Bodil Hammershaimb Antallet af personer, der har hjælpeordning, er på ca. 1200 i hele landet, og målgruppen er klart defineret. Alligevel oplever Bodil Hammershaimb, at mange kommuner vægrer sig. ”Behovet er der, men kommunerne forsøger sig med andre løsninger, selvom ansøgeren oplagt tilhører målgruppen.”

Kommer hjælpeordningen igennem, sker det måske i en forringet form. ”Der foregår for tiden en slags handel. Kommunen skærer fx lidt i timetallet og antyder måske, at så går bevillingen hurtigt igennem systemet. Så accepterer brugeren det, men det kan i sidste ende betyde, at brugeren får en så forringet hjælpeordning, at spontaniteten forsvinder. Der er ikke timer nok til det liv, der skal leves – og det er rigtig problematisk.” Bodil Hammershaimb ser også eksempler på, at kommunen sparer timer, fordi den mener, at pårørende også skal være hjælpere. Det skal de ikke ifølge loven, men ofte slider pårørende sig op, inden en hjælpeordning kommer i stand. ”Nogen må simpelt hen holde øje med, hvad der sker i kommunerne på det her område,” siger Bodil


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

En hjælpeordning giver den hånd, som gør at mennesker med handicap kan leve et liv med samme muligheder som alle andre. Illustration: Sissan Richard

Hammershaimb, der dog understreger, at i nogle kommuner fungerer sagsbehandling og hjælpeordning rigtig godt.

Problemet er tid og penge Der er flere grunde til miseren, mener Bodil Hammershaimb. Visitatoren i kommunerne er ofte en person, der ellers visiterer til hjemmehjælp. Og der er forskel på de behov, et ældre menneske og et yngre aktivt menneske med handicap har. ”I hjemmeplejen tænker man i tid – gør alting op i minutter og kan fx ikke forstå, at har man en hjælper, kan det godt være, at hjælperen i to timer bare er til stede og laver ”ingenting”. Det er en del af hjælpeordningen. Det er meget svært at forstå.” En anden grund er, at der mangler tid og hænder til sagsbehandlingen. Der mangler ofte grundige redegørelser i sagerne. Sagsbehandlerne kan ikke lave dem – det skyldes ikke ond vilje, men mangel på tid til at sætte sig ind i, hvordan man laver dem. Det betyder, at borgerne ikke får afdækket deres behov, og at beslutningsgrundlaget bliver utilstrækkeligt. ”Sagsbehandlerne har for travlt, og de flygter fra forvaltningerne, når de kan komme til det. Men de kommuner der vil, lærer det også, og når jeg der bliver bedt om at undervise sagsbehandlere, tager de det til sig,” siger Bodil Hammershaimb. Besparelser hører også med til de bekymrende faktorer. ”Min fornemmelse er, at mange kommuner kvier sig ved at bevilge en hjælpeordning, fordi den koster.” Heller ikke rekruttering er nemt. I en periode med fuld beskæftigelse er jobbet som hjælper med lav løn og dårlige forhold med hensyn til barsel, sygdom og pension ikke attraktivt.

”Det er selvfølgelig et problem for brugeren, men jeg har faktisk også set kommuner bruge det som argument ved at sige, at ’når man ikke kan skaffe hjælpere, opfylder man ikke arbejdsgiverkravet.’” Endelig kan man jo spekulere på, hvad der sker i de sager, hvor Bodil Hammershaimb ikke bliver bedt om at medvirke. ”Jeg kender jo ikke de sager, der ender med et afslag i forvaltningen, og som måske heller ikke bliver anket. Kommunen bestemmer om den vil spørge mig til råds.”

Et selvstændigt liv kræver hjælpeordning Om hjælpeordningen skal ændres radikalt i fremtiden, har Bodil Hammershaimb ikke taget stilling til. Hun råber vagt i gevær for de mennesker, der i dag hører til målgruppen. ”Hvis vi stadig mener, at folk skal kunne bo i egen bolig, så må nogle have en hjælpeordning. Hvis man siger a, må man også sige b. Og man kan vel ikke forestille sig, at nogle vil sige højt, at mennesker med handicap ikke skal kunne bo i egen bolig,” siger Bodil Hammershaimb. Hun kan dog frygte, at ændrede boformer kan blive et angreb på hjælpeordningen. ”Man kan forestille sig mere kollektive bebyggelser, hvor flere mennesker med handicap skal dele en hjælper. Så er risikoen for, at spontaniteten forsvinder, stor.” Helt aktuelt er Bodil Hammershaimb dog knapt så pessimistisk som for et par måneder siden. I starten af året lige efter kommunalreformen var holdningen i kommunerne den, at ’vi kan det hele, nu er de begyndt at spørge efter rådgivning.’ ”Hvis kommunerne først beder om hjælp, så lytter de som regel også, men det ændrer ikke på, at der er grund til at holde et vågent øje med udviklingen på området.”

37


GRØN TE Gunpowder ®

- afslappet nydelse - døgnet rundt...

GRØN TE Gunpowder®

Stimulerende • Opfriskende Den originale Gunpowder ® – Grøn te – er forfriskende om morgenen, til måltider eller kan nydes i en afslappet hyggestund. Kig efter den runde dåse med tætsluttende låg, som sikrer god holdbarhed og teens fyldige smag. Fås i Helsekostbutikker og hos Matas. Gunpowder ® Grøn te er sund te. Smager godt og gør godt!

Grøn te, Gunpowder ® stammer fra Østen, hvor den har været en traditionel drik i mere end 1000 år. Her drikkes teen på alle tidspunkter af dagen og gerne til måltider. Gunpowder® har fået sit navn, fordi teen i tørringsprocessen krøller sig sammen til små kugler, der med deres grågrønne farver ligner hagl (gunpowder). Yderligere information: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk


Tema: Nye hjælpeordninger

HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

39

Før og nu Før 1. januar deltes amt og kommune om både vurdering og økonomi i forbindelse med hjælpeordninger. Nu klarer kommunen det hele

Bestemmelser om hjælpeordningen hører hjemme i Servicelovens §96. Ordningen gives til mennesker med handicap, der blandt andet har et stort behov for hjælp. (Se kriterierne i boks). Før 1. januar i år blev ansøgning om en hjælpeordning vurderet af såvel kommune som amt, og begge parter betalte til ordningen. Ofte var amternes specialkonsulenter for bevægelseshandicap med i arbejdet for at vurdere, rådgive og udarbejde redegørelse. Med kommunalreformen overtog kommunerne hele ansvaret for såvel bevilling som økonomi. Pengene fulgte med, men de er ikke øremærkede, og en hjælpeordning, der nemt koster 2-3 mio., er en stor mundfuld for en kommune.

munerne i det gamle Københavns Amt. Hun træder ind, når kommunerne beder om hjælp til at udrede og vurdere sager, ikke mindst om hjælpeordninger, men har ingen beslutningskompetence.

Hvem kan få hjælpeordning Hjælperordningen hører hjemme i Servicelovens §96 og tildeles personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som derudover skal opfylde bestemte kriterier.

Det drejer sig om personer: •

A f S o lv eig A ndersen

Viden blev spredt Samtidig blev den ekspertise, som var samlet i den amtslige konsulentordning spredt for alle vinde – nogle konsulenter blev overtaget af kommunerne, mens andre kom til den statslige rådgivning VISO, som kun inddrages i særlige komplicerede tilfælde. Det betyder, at ekspertviden ikke altid inddrages i kommunernes vurdering, når mennesker med handicap søger en hjælpeordning, og vurderingsgrundlaget bliver ikke godt nok. Bodil Hammershaimb blev - som den eneste konsulent - regionalt ansat i et samarbejde mellem kom-

som i høj grad er afhængige af andre i almindelige daglige funktioner, og som har et massivt behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand. hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig hjælp, omsorg og pleje mv. Dette kan skyldes, at hjælpen har så personlig karakter, at den pågældende selv skal kunne vælge sine hjælpere, og hjælpefunktionen i øvrigt skal dække opgaver, som går ud over, hvad der normalt dækkes af hjemmehjælp, herunder ledsagefunktioner. som har eller formodes at kunne få et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv støtte. som selv er i stand til at administrere ordningen, således at de fungerer som arbejdsgivere over for hjælperne.


Tema: Nye hjælpeordninger

w w w. dh f - n e t. d k

40

Ny fleksibel hjælp på vej

En ny hjælpeordning kan blive et stort fremskridt for mennesker, der i dag ikke får den hjælp, de behøver for eksempel til at komme ud af huset. Illustration: Sissan Richardt.


HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

A f M ichael P edersen

Hjemmehjælp er en gammel kending. Hjælpeordning og ledsageordning er også veletablerede. Alligevel er der stadig mennesker med handicap, som falder uden for. Nu er en ny ordning, som kan råde bod på det, måske på vej Vi kender de eksisterende former for praktisk og personlig hjælp temmelig godt. Med deres mangler og styrker har vi lært at holde af dem. Men der er en gruppe mennesker, som ikke får tilstrækkelig hjælp, ofte fordi de falder mellem to forskellige former for hjælpeordninger. Måske trives de med hjemmehjælp hjemme, men har svært ved at få de 15 timer ledsagelse om måneden til at strække til. Måske har de en hjælpeordning efter § 96, men er kede af det arbejdsgiveransvar, som følger med. Andre kan modsat ikke få hjælpeordning, fordi kommunen skønner, at de ikke kan varetage et arbejdsgiveransvar, eller fordi de ikke har et massivt hjælpebehov. Der er mange huller, som politikerne nu vil gøre noget ved. Det ser ud til, at man skeler til Sverige og Norge, hvor Brugerstyret Personlig Assistance, som det nye initiativ kaldes, allerede har fungeret i nogle år.

man skal have et massivt hjælpebehov. Det, man ser på, er, om brugeren har brug for hjælp. Har personen det, laves der en konkret vurdering af, hvor mange timer han eller hun skal bruge. Indføringen af Brugerstyret Personlig Assistance sætter personens behov i centrum uafhængigt af, om der er behov for hjælp i eller uden for hjemmet. Det giver borgeren et sammenhængende liv, hvor man ikke skal tænke på hvilken ordning, man har lige nu. Samtidig vil Brugerstyret Personlig Assistance formentlig omfatte grupper, som lige nu ikke kan få hjælpeordning og derfor må nøjes med 15 timers ledsagelse. Det gælder blinde, som godt kan klare sig hjemme, men har brug for en hånd uden for hjemmet. Det samme gælder mennesker med små fysiske handicap, som klarer sig selv i det daglige.

Lov på vej Brugerstyret Personlig Assistance Brugerstyret Personlig Assistance ligner den danske hjælpeordning, men er dog forskellig på afgørende punkter. I Brugerstyret Personlig Assistance er det ikke nødvendigt, at brugeren selv er arbejdsgiver over for sine assistenter (hjælpere). Man kan være arbejdsleder og overgive arbejdsgiveransvaret enten til kommunen, en virksomhed, et familiemedlem eller til en brugerorganisation. Som arbejdsleder har man stadig ansvar for at tilrettelægge hjælperens arbejde, men det juridiske ansvar, udbetaling af løn og andre tidskrævende ting varetages af arbejdsgiveren. Ligesom i hjælpeordningen efter § 96 får borgeren udmålt timer efter en konkret vurdering. Der er altså ikke et max timetal om måneden, som vi kender fra ledsageordningen. Omvendt er der intet krav om, at

Den tidligere socialminister Eva Kjer Hansen var meget optaget af Brugerstyret Personlig Assistance. Hun satte et arbejde i gang for at forberede den egentlige lovgivning. Socialminister Karen Jespersen har ved forskellige lejligheder tilkendegivet, at hun ser det som et af de allervigtigste handicappolitiske områder. Et synspunkt, som samtaler med De Samvirkende Invalideorganisationer har understøttet. Der er derfor grund til at tro på, at der er en lovgivning på vej. Om Brugerstyret Personlig Assistance udfylder de huller, som handicaporganisationerne ser i de nyværende hjælpeordninger, afhænger selvfølgelig af, hvordan loven kommer til at se ud. Derfor venter vi i spænding på socialministerens lovforslag. Bliver det skruet rigtigt sammen, vil det være et stort fremskridt for mennesker, der i dag ikke får den hjælp, de behøver.

41


Tema: Nye hjælpeordninger

w w w. dh f - n e t. d k

42

Et kig over sundet

A f Jeppe Kerc k h o ffs

Sverige har indført meget fleksible hjælpeordninger, der kommer mange til gavn. Illustration: Sissan Richardt.

Danmark er på vej imod en reform af hjælpeordninger. Der arbejdes i øjeblikket på at indføre et nyt fleksibelt system - ’Brugerstyret Personlig Assistance’ - blandt andet inspireret af svenske erfaringer. Handicap-Nyt besøgte en svensk bruger, som har været med til at kæmpe for ordningen En råkold, solrig dag i oktober besøger jeg Wilhelm Ekensteen i Lund i Sverige. Vi mødes i Wilhelms hyggelige villa til kaffe og en spændende snak om forskellen på hjælpeordningerne i Sverige og Danmark. Wilhelm har været aktiv i svensk handicappolitik siden 1968 og har haft hjælpeordning i form af Brugerstyret Personlig Assistance siden starten af halvfemserne.

Jeg blev myndig som 50-årig Wilhelm har brugt en stor del af sit liv på at kæmpe for de rettigheder, som mennesker med funktionsnedsættelser i dag har opnået i Sverige. Han har været præget af sit handicap fra barnsben, og kender om nogen til følelsen af at være umyndiggjort, fordi han i de første mange år af livet var afhængig af hjemmeplejens skif-


43

F o t o : Jeppe Kerc k h o ffs

HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

Wilhelm Ekensteen leder arbejdet for sine hjælpere, mens et brugerstyret kooperativ ordner alt andet.

tende personale - det såkaldte ”boendeservice”, som var tilknyttet en række lejligheder, hvor der kun boede personer med handicap. Reelt et institutionslignende tilbud. Betydningen af den svenske hjælpeordning står klar for mig, da Wilhelm udbryder: ”Jeg blev myndig som 50-årig...”. Han følger sætningen op med en beskrivelse af et afgørende vendepunkt i tilværelsen. ”Da jeg fik assistanceordningen, kunne jeg for første gang selv bestemme over mit liv. Min sambo og jeg kunne vælge at flytte ud med vores datter i en bolig, vi selv havde valgt, og jeg kunne få et familieliv til at fungere. Det blev muligt at have en normal tilværelse med min samlever, og at give vores barn en god opvækst. Pludselig stod jeg i en situation, hvor jeg kunne styre slagets gang, og hvor jeg opnåede en hverdag med spontanitet, frihed og uafhængighed.”

Kooperativet giver mig indflydelse I Lund er ca. 40 brugere organiseret under et brugerstyret kooperativ kaldet LILA (’Lund Independent Living Assitance’ – på dansk: ’Assistance til et individuelt liv i Lund’). Wilhelm sidder i dag sammen med andre brugere i kooperativets bestyrelse. Fem medarbejderne administrerer i det daglige ansættelsesforholdet for de hjælpere, som fungerer hos de enkelte brugere. Systemet fungerer efter Wilhelms udsagn meget tilfredsstillende, fordi man som bruger bestemmer over »

Hvad kan svenskerne som vi ikke kan? I 1993 vedtog et bredt flertal i den svenske Riksdag en lov (LASS), som gav mennesker med funktionsnedsættelser ret til Brugerstyret Personlig Assistance. Beslutningen var en revolution. Mennesker med funktionsnedsættelser gik fra at være ’behandlingsobjekter’ til at være selvstændige individer, som kunne bestemme over deres egen tilværelse og bosætte sig præcist, hvor de havde lyst til. Tidligere var man afhængig af hjemmehjælp med skiftende personale, og mange var tvunget til at bo i særlige bebyggelser med tilknyttet hjælpepersonale – med andre ord institutionslignende boliger. Alle mennesker med en funktionsnedsættelser kan få personlig assistance, hvis de har brug for mindst 20 timers hjælp om ugen. Når man får bevilget personlige assistance, er det ikke et krav at fungere som arbejdsgiver. Den del af ansvaret hviler på enten kommunen, et kooperativ eller en privat aktør. Brugeren bestemmer som arbejdsleder selv over sin egen hverdag, men slipper for juridisk og administrativt bøvl. Der er intet særligt krav til borgerens aktivitetsniveau – det afgørende er borgerens individuelle behov for hjælp. Det betyder, at mange flere har fået mulighed for at få personlige hjælpere. Lettelsen for arbejdsgiveransvaret betyder samtidig, at personer med kognitive problemer kan komme i betragtning til hjælpeordningen. Den brugerstyrede personlige assistance søges hos en central statslig enhed, ikke kommunen.


H a n d i c a p b i l e r. D K STEDET FOR KĂ˜B–SALG–LEJE AF HANDICAPBIL Stedet hvor du kan s3TILLESPÂ’RGSMĂ?LOGFĂ?SVARv s,INKTILALTOMAKTUELLOVGIVNINGv s)NVALIDEBILERDK,EJENHANDICAPBILDK

H a n d i c a p b i l e r. D K $RONNINGELUNDENs3ELMERSVEJ"3T4Hs$+ (Â’RSHOLMs4LF

Vi samarbejder med Handicapportalen.dk

Fü 500 danske virksomheder til at støtte Dansk Handicap Forbund! Køb tøj, musik, film, pizza, bøger, rejser, taletid og meget mere pü internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis for dig. Gü ind pü hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik pü det røde felt og download Det gode program, sü støtter du os automatisk. Vi har brug for din hjÌlp! Om du handler pü nettet ofte eller nÌsten aldrig er lige meget - alting gør en forskel! OBS! FortÌl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk Handicap Forbund ganske gratis.

Luksus til dig og din krop Fjern spÌndinger og myoser med Novafon lydbølgeapparat

Novafon PopulÌr. Med dybdegüende lydbølgemassage. Pris kr. 1.895,00 Novafon DK 1 Forkromet, - med dybdegüende lydbølgemassage, trykmassage samt praktisk forlÌngerhündtag. Pris kr. 2.295,00 Kan ogsü lejes

Klik ind pĂĽ www.novafon.dk eller ring pĂĽ 70 22 14 04

Dit personlige velvÌre afhÌnger i høj grad af, hvordan du har det med din krop

F O R D I G O G D I T V E LV Æ R E novafon nov07.indd

1

21-11-2007, 13:11


Tema: Nye hjælpeordninger

kooperativet, og fordi man ikke selv skal udføre og have problemer med en arbejdsgiverrolle, som også medfører juridiske ansvar. Det betyder, at mange flere kan komme i betragtning til ordningen, end det er tilfældet i Danmark. Dagligdagen ligner til forveksling den, vi kender fra danskere med hjælpeordning. Wilhelm bestemmer således suverænt over sin egen hverdag. Han har faste hjælpere, som kender ham indgående, men han skal ikke bøvle med at lave lønregnskaber og ansættelseskontrakter. Oven i købet kan han trække på kooperativet, hvis han oplever problemer eller har brug for vejledning.

HANDICAP • nyt · nummer 6 · december 2007

assistanceloven, som har givet flere mulighed for at have en selvstændig tilværelse og bosætte sig, arbejde og studere på lige fod med andre borgere. En undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet har for nylig peget på, at flertallet af mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark fortsat lever i et parallelsamfund. Sverige har ligesom Danmark lang vej til fuldstændigt lige levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelser, men ’Handicap-Nyt’ tager afsked med Wilhelm med en fornemmelse af, at indførelsen af nye mere fleksible hjælpeordninger i Danmark vil være et vigtigt skridt på vejen til at skabe lige vilkår. Håbet er naturligvis, at mange vil kunne opnå en tilværelse med en større grad af frihed og spontanitet.

Samspil med det øvrige samfund Wilhelm er ikke bare en tilfreds bruger. Han er også en idealist, som har brugt en hel tilværelse på at kæmpe for rettighederne for mennesker med funktionsnedsættelser. Allerede i slutningen af 60’erne var han med til at stifte en forening ved navn ”Anti-Handicap”. Foreningens medlemmer ønskede ikke at blive stemplet som ’handicappede’, men ville derimod betragtes som mennesker, der var begrænset i tilværelsen, fordi samfundet påførte dem forhindringer. På den måde foregreb foreningen det relationelle handicapbegreb, som senere blev vedtaget af Verdenssundhedsorganisationen og brugt i FN’s standardregler. Wilhelm beskriver, hvordan indførelsen af den brugerstyrede personlige assistance har medført et holdningsskifte i det omgivende samfund. I dag oplever mennesker med funktionsnedsættelser i Sverige i højere grad end tidligere, at de er accepterede og inkluderede i samfundet. En medvirkende årsag kan være

Vi mener! Dansk Handicap Forbund har mange medlemmer, som ikke kan komme igennem nåleøjet til hjælpeordningen. Disse er henvist til hjemmehjælp eventuelt kombineret med en ledsageordning på 15 timer om måneden. Det betyder, at de reelt kun kan deltage i samfundslivet 15 timer om måneden. Dansk Handicap Forbund støtter en indførelse af Brugerstyret Personlig Assistance. Vi ønsker et fleksibelt system, som kan forbedre tilværelsen for de mange, som i dag ikke kan få bevilget en hjælpeordning. Vi går aktivt ind i høringsprocessen og vil i samme forbindelse kæmpe for, at den nuværende danske hjælpeordning ikke forringes.

45


Efterårssalg I år er det 10 år siden Vello® topmadras med magnetterapi blev introduceret. Siden da har den smertelindret tusinder af danskere!

Med ekstra 45 neodym magnetfelter = giver kraftigere virkning Dobbelt uldlag over magnetbanerne Kraftigere bomuld og ekstra forstærkede syninger

Specialtilbud ”Jeg sover som en drøm...

Tidligere er jeg vågnet mange gange i løbet af natten med ondt i ben og ryg. Nu springer jeg ud af sengen frisk og udhvilet”, siger den populære sangerinde.

Nu giver vi Dem mulighed for at købe 2 originale Vello® Topmadrasser af den nye model ”EKSTRA” til en pris pr. stk. af kun

1.998,-

*

Ved køb af 1 stk. er prisen

2.498,-

Hilda Heick

*

Normalprisen pr. stk. kr. 3.998,-

5 ugers fuld returret

Den originale Vello® Topmadras Topmadrassen har, som vist herunder, indsyet hele 495 VelloFlex® magnetfelter samt 45 Neodyn magneter ekstra. VelloFlex® Magneterne er fremstillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. CE reg: EN46001 Den originale VelloFlex® magnetterapi har hjulpet mange tusinder, der ligesom Hilda Heick har brug for en rolig og behagelig søvn.

Kender De også til én af nedenstående problemer, kan en Vello® Topmadras måske også hjælpe Dem... • • • • • •

Muskelkramper Sportsskader Søvnproblemer Spændinger Skuldersmerter Knæsmerter

• • • • • •

Kramper i benene Rygproblemer Spændingshovedpine Smerter i håndleddet Nakkesmerter Kolde, ømme fødder

RING på tlf.

75 21 11 10 90 x 200 cm

*) Excl. fragtomkostninger

NY

Jubilæumsmodel ”EKSTRA”

EL MOD

Ortenvej 60 6800 Varde


Erna Hjorting blev smertefri efter 30 år!

EKSTRA JUBILÆUMSGAVE

Igennem mere end 30 år havde Erna Hjorting store smerter i sin ryg, når hun vågnede om morgenen. Men nu efter 2 års brug af magnettopmadrassen fra Vello er smerterne væk, og hun kan slet ikke undvære sin madras med indsyede magneter. af journalist Anette Hvidkjær

Anbefalet af familie

For nylig var Erna Hjorting på besøg hos noget familie, hvor herren i huset er blevet ryg opereret flere gange. Ægteparret lovpriste deres netop indkøbte magnet madras fra Vello i høje toner, og de mente, at sådan en madras med indsyede magneter lige måtte være noget for Erna Hjorting og hendes mand Jørn. Jeg sad og smilede lidt for mig selv, og lod dem tale færdig om topmadrassens fortræffeligheder. Både manden og konen havde fået det utroligt godt efter kort tids brug af madrassen, og de syntes, at jeg skulle bestille en til Jørn og jeg.

Ved bestilling af en Vello® Topmadras modtager de helt GRATIS et par lækre Vello® Kamikker i ren ny uld med indsyede VelloFlex® magneter.

Standardmål: 90 x 200 cm eller efter opgave

5 ugers returre t betyde r, at får De ikke de n forve nted effekt, får De a e lle pengen e retur.

Så forbløffelsen kunne læses med al tydelighed i deres ansigter, da jeg meddelte, at jeg faktisk hver eneste nat i godt to år har sovet på en magnetmadras fra Vello, og at jeg slet ikke kan undvære at sove på den behagelige og varmende madras.

Døjet med rygsmerter

Ring efter en GRATIS brochure med alt om magnetterapi til smertelindring på tlf 75 21 11 10 eller se mere på www.vello.dk

BEMÆRK! Vi fraråder folk med Pacemaker at sove på en magnet-topmadras

Siden Erna Hjorting for 35 år siden fødte sin datter Helle har den populære radio- og TVmands hustru nemlig døjet med kroniske rygsmerter. Igennem gode bekendte hørte jeg så om magnetmadrassen fra Vello for nogle år siden. Og jeg indrømmer gerne, at jeg bestemt ikke tror fuldt og fast på nogen former for alternativ behandling. Jeg har altid været lidt skeptisk over for den slags.

Magnetterapi mod smerter

Erna Hjorting - mere end 70 år og stadig i topform med sin magnettopmadras fra Vello Scandinavia A/S. de ingen smerter. Vi tog hjem og lod madrasserne blive deroppe, men dét skulle jeg aldrig have gjort.

En ekstra tur til landet

Efter fjorten nætter derhjemme uden sin magnetmadras fra Vello vendte Erna Hjortings rygsmerter tilbage, så hun og Jørn Hjorting måtte tage en ekstra tur op på landet for at hente madrasserne hjem til huset i Nærum.

At man kan behandle mange forskellige sygdomme med magnetterapi, havde jeg da godt nok hørt og læst om.

I dag har vi et sæt madrasser begge steder. Jeg kan simpelthen ikke sove uden min topmadras.

Efter nogen overvejelse købte hun en magnet madras fra Vello og tænkte, at det under ingen omstændigheder kunne skade hende at prøve.

70 år og stadig i topform

Allerede efter otte dages brug kunne jeg mærke en væsentlig bedring. Og jeg følte, at jeg sov bedre om natten, så noget måtte der vel være om magnetterapiens virkning. Og efter et par måneder, hvor vi skulle op i vores sommerhus i Nykøbing Sjælland, tog jeg madrasserne med, og jeg sov så godt og hav-

Jeg er fyldt 70 år og føler mig heldigvis stadig i topform. Min ryg giver ingen gener, og jeg er fuld af energi og elsker at tage mig af mine børnebørn og mine to hunde. Om det er magnetmadrassens virkning, eller at jeg bare er heldig at have et godt helbred, tør jeg ikke sige noget om. Men jeg tør godt sige højt, at jeg nægter at få mine rygsmerter tilbage, så jeg sover ikke een nat uden min magnetmadras fra Vello.


Maskinel Magasinpost ID nr. 42111

SMERTEBEHANDLING

Ryg, nakke, led og bevægelsesapparat s/RTOPDKIRURGISKKONSULTATION

Speciallæge Medhat Khattab Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

Dronningegården Dronningensgade 23 · Odense

Tlf. 2513 4338 · 2292 4338

Fordi livet er for kort til at have smerter


2007.6 - December