Formanden:
”Når andre kan samarbejde, kan vi også...”
Læs side 5
Overlevede angreb af kødædende bakterier: Hellere miste benet end livet.
Læs side 6
Passioneret lystfisker med drøm om at flere mennesker med handicap skal tage en gammel sweater på og tage ud og fiske ved søer, åer og kajer.
Læs side 14
Den ny ældrelov sparker simpel udlevering af hjælpemidler til hjørne Læs side18
•
5 Nyt fra formanden
6 Jeg synes, det er uretfærdigt, men bedre at miste benet end livet
11 Fantasien fejler ikke noget hos kreative amputter
12 Passioneret lystfisker vil have flere tilgængelige fiskepladser
15 Mange fiskepladser er handicap-uegnede
16 Sådan kan du blive boende trods nedsat funktionsevne
18 Ved flyrejse kommer du først ind, ved evakuering kommer du sidst ud
18 Susannes klumme
20 Let adgang til hjælpemidler sparket til hjørne
23 Robotter vasker gulv og støvsuger
24 Sådan kommer du godt gennem et genoptræningsforløb
25 Nu kan du helt lovligt få hjælp til MitID – og dog…
26 Referat fra Amputationskredsens generalforsamling 15. december 2024
27 Amputationskredsen og Amputationsforeningen har nu fundet hinanden i et nyt samarbejde
29 Ortos skifter navn til ForMotion og bliver international
29 Emillie Aaen, paraatlet i længdespring, fik prisen som olympisk håb – Bjørk fik bronze
Læserdeadlines for 2025:
Nr. 2: 28. april
Nr. 3: 8. august
Nr. 4: 27. oktober
Udgivet: Marts 2025
Ansvarshavende redaktør
Bladene afsendes fra trykkeri:
Nr. 2: 4. juni
Nr. 3: 12. september
Nr. 4: 1. december
Annelise Hansen // ak@danskhandicapforbund.dk
Bladudvalg // Redaktører
Steen Christiansen // steen0199@gmail.com – hvortil artikler og andet kan sendes til
15 29 6 12
33
Deadline for næste blad Den 28. april 2025
Annoncer // Ekspedition Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 8695 1566 // info@rosengrenen.dk Kl. 8.30 – 12.00 og 12.30 – 15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet
Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.
Tryk Intryk ApS // www.intryk.dk
Forsidefoto Passioneret lystfisker viser fangsten frem.
Foto: Hardy Foto&Video.
• Haver og anlæg
• Vedligeholdelse og pleje
• Snerydning
• Græs
• Grusveje
• Ring og hør nærmere
Gartner Jan Krogh - Randersvej 80, 8800 Viborg - mail@jan-krogh.dk www.jan-krogh.dk
Din lokale eltekniske partner
Lundholmvej 9 7500 Holstebro Tlf. 7266 8050
Smedebakken 8 8600 Silkeborg Tlf. 51 89 24 90 www.hdbolig.dk
Professionel entreprenør til nybyg og andre byggeprojekter samt vognmand, særtransport i Ringkøbing og Skjern
Holstebrovej 79 • Hee • 6950 Ringkøbing
Tlf. 97 33 53 60 • Mobil 20 13 45 28 info@hee-entreprise.dk • www.hee-entreprise.dk
Risingsvej 15 • 5000 Odense • Telefon 41 61 71 79
Find os HER Bandagist-centret.dk
Sammen finder vi den bedste løsning til dig:
• Håndsyet fodtøj
• Ben- og armprotese
• Brystprotese og lingeri
• Ortose (til støtte, aflastning eller korrigering)
• Fodindlæg
• Elektrisk Dropfodsskinne Vil du vide mere
Kontakt
Tlf: 8742 5100 bc@bandagist.nu
Ny afdeling i Kolding
GRATIS parkering lige ved døren
Tiden går hurtigt. Vi er allerede nu i marts –altså tre måneder inde i 2025. Dagene bliver længere og lysere. Alligevel skal der her lyde et forsinket godt nytår fra AK’s nye bestyrelse. En bestyrelse som på den noget turbulente generalforsamling midt i december nu består af medlemmer fra både AK og AF. Generelt kom vi godt gennem generalforsamlingen, og der blev valgt syv medlemmer og to suppleanter.
Sidste år chokerede Dronning Margrethe hele den danske befolkning i sin nytårstale med at meddele sin abdicering. Derfor var det en helt ny oplevelse, at Kong Frederik den X holder sin tale i nye omgivelser og i et helt nyt format bag et moderne skrivebord. Nye tider, nye skikke og traditioner.
Det kommer også til at være tilfældet hos os i Amputationskredsen. Samarbejdet med Amputationsforeningen er allerede skudt i gang med en række initiativer, hvor alle må give og tage i fælles bestræbelser på at forbedre tilværelsen som amputeret, uanset hvem du er, og hvor du kommer fra – kredsen eller foreningen.
Der er nedsat udvalg til de forskellige opgaver og udfordringer, som vi møder i 2025. Amputationskredsen har 25-års jubilæum. Det falder sammen med Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum 1. november. Amputationskredsen blev etableret 20. november 2000. For at alt skal gå op i en højere enhed, har vi valgt at fejre vores 25-års jubilæum samtidigt med hovedforbundets fejring. Vi må alle give og tage for vores fælles bedste. Vi benytter generalforsamlingen i oktober til at fejre kredsens jubilæum. Vi ruller planerne ud i næste nummer af AK-nyt. Så glæd jer allerede nu. Der er stor forskel på, hvordan AK og AF arbejder, så vi tager lidt fra den ene og giver til den anden, og omvendt.
Vi har aftalt at holde medlemsmøder rundt i landet. Amputationsforeningen har cafe Balancegang flere steder. AK’s dele af AmputKafeer erstattes med Cafe Balancegang. Vi starter så småt op i Nordsjælland, der har været forsømt. Der bliver møder på DHF’s Stranden, på kollektivbebyggelsen Strandlunds restaurant, der begge ligger i Charlottenlund og i Hillerød.
Fra sportens verden: I januar WM i håndbold, hvor det danske hold bestod af spillere fra mange forskellige klubber i Europa. De skulle finde sammen som en enhed. Og det gik som bekendt ganske godt. Det samme er tilfældet i marts. Her skal det danske fodboldlandshold, der også som i håndbold består af spillere fra mange europæiske klubber. Også de skal finde sammen som en enhed for at kvalificere sig bedst muligt til WM i fodbold 2026.
Så hvor er det dejligt at se, hvordan spillere med forskellige baggrunde formår at spille sammen for at få bedst mulige resultater. Det må også være muligt for os i AK og AF.
Med venlig hilsen – og med håb om at alle samarbejder Annelise Hansen, formand
Formand
Annelise Hansen
Næstformand
Henrik Alrøe
Kasserer
Laila Klokkerholm Bjørn
Bestyrelsesmedlem
Jan Brix Rasmussen
Bestyrelsesmedlem
Christian Bargisen
Bestyrelsesmedlem
Jørgen Gade
Bestyrelsesmedlem
Marianne Palm
Suppleant
Elisabet Sinding
Suppleant
Ea Eskildsen
Usete kødædende bakterier koster liv:
Tekst: Steen Christiansen
Det er Rigshospitalet, der i Danmark har specialiseret sig i at behandle de gennemsnitligt 6 patienter, der årligt rammes af kødædende bakterier. Så det er på Rigshospitalet, erfaringen findes. Det er Lea Møller rigtig taknemmelig for. Det var for 2 år siden, hun blev indlagt en fredag på Holbæk Sygehus med hævet fod. Det var hendes egen læge, der fik hende indlagt, da hævelsen ikke var blevet mindre, efter han tilså Lea om torsdagen. På Holbæk Sygehus skyllede de min fod lørdag. Søndag forværredes symptomerne. Symptomerne var ganske klare. Kuldegysninger, kvalme, høj feber, store smerter, opkast og frygtelig lugt. Alting passer på denne livstruende skade. Søndag kom min datter forbi, fortæller Lea. Hun ser, hvordan min fod væsker og lugter fælt. Kontakt til sygeplejersken hjalp ikke. Hun havde ikke tid, så vi må vente til i morgen, var svaret. Mandag stod Lea til som den tredje at blive opereret, men jeg fik at vide, at jeg var rykket frem i køen som nummer eet. Vel sagtens fordi lægerne opdagede, hvor dårligt jeg havde det.
Samtidigt var Leas mand, Morten Pedersen, og børn kontaktet af Holbæk Sygehus med besked om at komme med det samme. Ikke andre oplysninger blev givet om hustruens tilstand. Manden brød sammen og måtte hjælpes af parrets to børn. Det drejede sig om at miste sin hustru efter 33 års ægteskab. Og hvordan ville familien komme videre, rumsterer med det samme i mandens hoved. På det tidspunkt var hele familien i tvivl, om Lea overlevede.
Lea blev lagt i narkose, men da kirurgen tjekkede hendes sår, var det klart, at det ikke bare var et sår. Kirurgen opdagede, at foden var død, og der kom intet blod. Flere læger blev tilkaldt, og det er så her, lægerne første gang stiller den rigtige diagnose: kødædende bakterier. Jeg kom i respirator, da min krop kollapsede. Rigshospitalet blev kontaktet, og herfra var beskeden til kirurgen ganske klar, underbenet skal amputeres straks. Det drejer sig om liv og død, når en patient er angrebet af kødædende bakterier. Så amputationen blev foretaget på Holbæk Sygehus, og efterfølgende blev Lea med helikopter fløjet til Rigshospitalet til videre behandling.
// Jeg husker intet, før jeg vågnede op på Rigshospitalet og af lægen fik at vide, at mit venstre underben var amputeret,” siger Lea.
Lea vandt kampen mod kødædende bakterier og er nu igen højt på hesten Kalle. Foto: Privat
I dag undrer Lea Møller sig over, hvorfor den kødædende bakterie ikke blev opdaget tidligere af læger og sygeplejerske, når symptomerne er så tydelige.
Det var således eksperterne på Rigshospitalet, der besluttede, at det var absolut nødvendigt at amputere hendes venstre underben. De kødædende bakterier findes også i Danmark, hvor noget så uskyldigt som en skramme efter en fodboldkamp kan gøre én inficeret. Rigshospitalets trykkammer behandler blandt andre danskere, der bliver inficeret med kødædende bakterier. Ikke alle behandles i trykkammer, andre kommer på intensiv. Kødædende bakterier smitter ikke.
// Jeg blev indlagt på intensiv efter et par dage. Indlæggelsen varede næsten tre uger, og i den tid blev Lea opereret to gange. Senere kom jeg til Holbæk Sygehus til endnu en operation, der rettede det hele til.
I dag er Lea lettet. At miste et underben er heldigt sluppet. Jeg kunne jo havde mistet livet, siger hun. Men jeg synes nu, det er uretfærdigt, at det er gået ud over mig,
De kødædende bakterier er ifølge Netdokter.dk meget aggressive og kan brede sig hurtigt – 5 centimeter i timen i underhuden, som er
Trods alt er humøret højt. Foto: Privat
Tekst: Steen Christiansen
Det er en vanskelig diagnose at stille, fortæller overlæge Upender Martin Singh, sektionschef for traumesektionen på Rigshospitalets afdeling for led- og knoglekirurgi, som behandler mange af de sværeste tilfælde af nekrotiserende fasciitis – også kendt som kødædende bakterier.
Når en patient melder sig hos lægen eller på hospitalet, er det vigtigt, at forløbet følges tæt for at kunne være sikker på diagnosen. Symptomerne på svær betændelse og den mere aggressive kødædende bakterie kan minde meget om hinanden, og hvis det ”bare” er en voldsom betændelse, er det en anden behandling, der skal sættes i gang. Derfor er der udarbejdet fælles vejledninger til hospitalerne landet over, så også yngre læger, der modtager patienter om natten, kan træffe livsvigtige beslutninger, fortsætter overlægen.
Han anslår, at Rigshospitalet årligt har 50-60 patienter i hans speciale, mens der på landsplan på tværs af specialer som urologi, øre-næsehals og gynækologi er omkring 120-180 tilfælde, svarende til 2-3 patienter pr. 100.000 indbyggere.
Det er vanskeligt at forudsige, hvem der rammes og hvornår. Ældre og personer med svær overvægt, overforbrug af alkohol, diabetes eller svækket immunforsvar har en øget risiko, men også unge, raske
mennesker kan blive ramt. Der forskes til stadighed i årsagen, men der har endnu ikke været et gennembrud. Man ved, at bakterierne ofte kommer ind i kroppen via sår, rifter, dyrebid eller i forbindelse med operationer, og derfor anses sygdommen også for at være sporadisk, fortæller overlægen.
Tiden er vigtig, og derfor prioriteres operation altid først kombineret med antibiotika og livsunderstøttende behandling som væsketerapi og respirator. Operationen udføres ofte på det første hospital, da transport til et universitetshospital kan forsinke behandlingen med kritiske konsekvenser. Hvis der går for lang tid, kan den ekstremt aggressive betændelse hurtigt forværres.
Når patienten modtages på Rigshospitalet, vurderes tilstanden af et specialiseret team af kirurger, intensivlæger, narkoselæger og sygeplejersker. Behandlingen kræver gentagne operationer for at fjerne betændt væv. I alvorlige tilfælde kan amputation blive nødvendig afhængig af vævsskadens omfang. Patienter tilbydes også trykkammerbehandling (Hyperbar Oxygen Terapi) for at øge ilttilførslen til vævet og mindske væksten af bakterier. Den samlede pakke med operation, antibiotika og intensiv livsunderstøttende behandling er afgørende for at bekæmpe tilstanden, slutter overlæge Upender Martin Singh.
alle. Derudover fyldte det voldsomt i deres hoveder, hvordan fremtiden ville se ud. Om vi stadig kunne drive rideskole, som jo er vores levebrød. Kunne vi fortsat bo i vores hus? Hvad med økonomien? Det hele fyldte og rumsterede i vores hoveder mere end noget andet. Især efter hjemkomsten, hvor det hele var nyt, fik jeg utrolig hjælp fra naboer og elever og deres forældre. Flere kom og arbejdede gratis, så vi kunne fortsætte arbejdet. Det var vi meget taknemmelige for. Alting blev yderligere kompliceret, da min mand samtidigt var blevet opereret for sin akillessene. Så vi var to krykhusarer, der futtede rundt,” fortæller Lea.
// Jeg selv er kommet godt videre. Jeg har ikke haft brug for psykolog eller anden faglig hjælp. Men har oplevet en del overbeskyttende adfærd især i starten, hvor både børn og mand var alt for ivrige til at hjælpe. Jeg måtte fortælle, at jeg selv vil klare dagens forhindringer. Og at blive hjulpet føles svært, da det jo normalt er mit job at hjælpe andre her på rideskolen. Nu var det lige pludselig omvendt. Det var svært at forene sig med. På en måde er vi jo alligevel privilegerede. Da vi har vores arbejdsplads omkring os, så blev det hurtigt klart, at vi med få ændringer i livet kunne etablere et liv temmelig tæt på det, vi havde, før min amputation. Der gik næsten et år, før jeg søgte om erstatning fra Patientforsikringen. Jeg vidste ikke, at det var en mulighed. Men da jeg endelig fik søgt, gik der tre til fire måneder, for erstatningen blev udbetalt.
Lea har lige et råd til læger og hospitaler om at være mere opmærksomme på at reagere, når en person møder med stærke uforklarlige smerter. Så undersøg gerne en gang for meget end en gang for lidt. Husk, det kan koste liv at vente…, slutter Lea med dette lille opråb.
Lea foran den historiske fortælling om ridehuset.
Det er vigtigt som amputeret ligesom andre mennesker, der kommer i kontakt med sygehusvæsenet, at kende til muligheden for at søge erstatning, hvis der er foregået fejl og mangler ved din behandling. Det er patienterstatningen, der afgør, om du kan få erstatning.
Din behandling eller medicin skal have gjort, at du har fået det værre. Du skal med andre ord være påført en behandlingsskade eller lægemiddelskade.
Du kan for eksempel have fået en skade som følge af:
• Forsinket behandling
• Manglende behandling
• Forkert behandling
• Forkert diagnose
• Komplikationer efter en operation
• Bivirkninger efter medicin
• Defekte apparater, implantater eller udstyr
• Forsøg, blod- eller organdonation.
Brug for hjælp?
I tvivl om hvordan du søger erstatning?
Ring alle hverdage kl. 9.30-15.00 på tlf. 33 12 43 43
store smerter, men dage hvor det går dårligt, skal jeg bruge kørestol, elscooter eller stokke. Mit handicap er fleksibelt. Det vil sige, at jeg på gode dage kan holde til en tur til kysten, mens på andre dage – de dårlige – er det en umulighed,” fortæller Lisa.
”For mig er kysten det billigste sted at fiske, men også det, der udfordrer mit handicap mest. Allerhelst vil jeg tage til kysten og fiske vildtlevende fisk, hver gang jeg er på fisketur. Men med et handicap er jeg nødt til at vælge en anden og nemmere løsning. Put and Takefiskeri er nemmere, men også dyrere. Selv om det er godt at fiske Put and Take, så koster det jo. Og økonomi og handicap er ikke gode venner. En søejer fortalte engang, at han ikke havde set handicappede bruge sin sø, og måske er det på grund af økonomien,” beretter Lisa.
”Der er mange spørgsmål, som en handicappet lystfisker gerne vil have svar på, inden han eller hun tager fiskestangen på nakken og drager af sted. For hvad betyder det, når en søjeer skriver, at stedet er handicapvenligt. Er der et handicaptoilet, er der parkering tæt på søen, hvordan er terrænet? Kan man komme rundt i manuel kørestol? Hvor tæt på søen kan man komme? Alle disse spørgsmål vil men-
nesker med handicap gerne vide på forhånd, så han eller hun ikke pludselig sidder midt i noget, som han eller hun ikke kan overskue. For som handicappet, så skal der planlægges,” fortæller Lisa.
// Til hverdag er jeg ansat som fleksjobber, hvor jeg sælger fiskegrej, outdoorudstyr og beklædning. Jeg elsker fiskeriet. På trods af de udfordringer, jeg har med min bindevævssygdom, forsøger jeg at fiske så meget som muligt.
”Jeg havde en drøm om at lave et projekt kaldet ”tour de handicapfiskeri”, som går ud på, at jeg tager rundt til Put and Take søer i hele landet. Mens jeg fisker derfra, så vil jeg undersøge forholdene og få svar på spørgsmålene, så jeg kan skrive en anmeldelse af hvert sted. Det skulle ske gennem kontakt til søejere, der vil være med i projektet. Jeg ville også gerne høre fra handicappede, der har erfaring med at fiske, og eventuelt deres pårørende. Men det er fortsat en drøm, som jeg håber, andre vil tage op. For jeg har ikke tid nok. Jeg har også en familie at være sammen med. Nu er det bare, når tiden er til det, at jeg springer i min gamle sweater og tager ud og fisk…,” slutter Lisa.
v/ Karen-Margrethe Krarup 86 55 69 00
Gylling Østergade 27, Gylling, 8300 Odder
Frederiksbergvej 11 9330 Dronninglund Tlf. 98 86 72 88 info@prastbro.dk - www.prastbro.dk
Thorsvej 5 · 6950 Ringkøbing · Tlf. 97 32 45 66 mail@lange-as.dk · www.lange-as.dk
Rådgivende Ingeniører Jupitervej 4C DK-7430 Ikast +45 70 22 36 20 www.etpconsult.dk
Industrivej 51 · 7080 Børkop Ring til os: 76 62 00 36 E-mail: info@primusdanmark.dk www.primusdanmark.dk
også klar ved mailen: info@mh-total.dk
Tekst: Steen Christiansen
Natur for alle er et projekt, der arbejder for, at flere personer med handicap kan komme ud i naturen. Det sker blandt andet gennem afholdelse af inspirationsmøder, der bl.a. handler om, hvordan man kan komme i gang med lystfiskeri. Det er Videnscenter om handicap, der står bag projektet.
Ved inspirationsmødet præsenteres projektet ”Natur for alle” og Martin Guldhammer, der er frontløber i projektet og har stor erfaring med lystfiskeri. Martin Guldhammer vil dele ud af erfaringer, tips og tricks til lystfiskeri, når man har et handicap.
Men også Danmarks Lystfiskerforbund arbejder på at få flere ud med snøren.
Egon Dall, der sidder i Danmarks Sportsfiskerforbunds handicapudvalg, har gjort sig erfaringer med mange forskellige handicapegnede fiskepladser og konstaterer, at alt for mange af anlæggene er misligholdte og dermed ubrugelige for lystfiskere med et handicap, fortæller Egon Dall. Ved Grindsted Å ligger en fiskeplads, som er tilgængelig for mennesker med handicap. Pladsen holdes ved lige af den frivillige ildsjæl Søren Sørensen fra den lokale sportsfiskerforening. Desværre er det ikke alle steder, der findes tilgængelige fiskepladser, og det gør det svært for Egon Dall, der sidder i kørestol, at dyrke sin passion for fiskeriet. Også selvom en tilgængelig fiskeplads faktisk er etableret, kan dårlig vedligeholdelse betyde, at den ikke kan bruges af kørestolsbrugere.
”Mange lystfiskere er enige om, at det er lig med livskvalitet. Det bringer os tættere på
naturen og giver os mulighed for at deltage i et betydningsfuldt fællesskab,” siger Egon Dall.
Det er bare ikke lige let for alle at få adgang til fiskeoplevelserne. For en lystfisker med gangbesvær eller et handicap er der mange forhold, der kan forhindre en fisketur. For eksempel ujævnt terræn eller mangel på gode fiskeplatforme for handicappede. Det vil Danmarks Sportsfiskerforbund gerne lave om på, og derfor har forbundsbestyrelsen nedsat et nyt handicapudvalg.
– Vi arbejder for, at lystfiskeri bliver en tilgængelig hobby for flest mulige. Så det kan ikke nytte noget, at der er så få fiskemuligheder for lystfiskere med et handicap. Første opgave i det nye udvalg vil være at få skabt et overblik over problemet. På den baggrund kan vi finde nogle løsninger i samspil med staten og kommunerne, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.
Misligholdte handicappladser
Det nye handicapudvalg består bl.a. af tre lystfiskere, som alle kender til de udfordringer, der er forbundet med at være lystfisker med et handicap. Den ene af dem er Egon Dall. Idemanden bag handicapudvalget.
”Det kan ikke passe, at det skal være så svært for mennesker med et handicap at komme ud at fiske. Mennesker med et handicap har også ret til de gode naturoplevelser,” siger han.
Egon Dall blev kørestolsbruger efter en hjerneblødning og besluttede allerede fra hospitalssengen, at det ikke skulle forhindre ham i at fortsætte som lystfisker. Han har siden da gjort sig erfaringer med mange forskellige handicapegnede fiskepladser og konstaterer, at alt for mange af anlæggene er misligholdte og dermed ubrugelige for lystfiskere med et handicap.
”Jeg har været på en rejse rundt og se de handicapegnede fiskepladser. Der er for mange pladser, der ikke bliver vedligeholdt. Ved Simested Å blev der for eksempel lavet
KORT OM: Danmarks Sportsfiskerforbunds handicapudvalg
Udvalgets opgave er bl.a.:
• At drøfte og indsamle viden om mulighed og udfordringer for at fiske med et handicap.
• At indsamle viden om handicapegnede fiskesteder, samt hvordan de vedligeholdes.
• At give foreninger og det offentlige råd i forhold til oprettelse og drift af handicapegnede fiskepladser.
en handicapsti langs med åen for 25 år siden. Den er ikke blevet vedligeholdt, og nu er den fuldstændigt tilgroet,” siger Egon Dall.
På Dansk Sportsfiskeforbunds hjemmeside kan downloades fire pjecer med vejledning for hvordan handicapegnede fiskepladser skal indrettes i henholdsvis havne, Put and Take-vande, vandløb og søer og ved kyster. Der findes forskellige hjælpemidler, som gør det lettere for handicappede at fiske.
Der er en bred vifte af udstyr designet specielt til at imødekomme behovene hos personer med handicap. Dette inkluderer:
1. Adaptive Fishing Rod Control Aids: Disse inkluderer armstøtter og kropsbøjler, der gør det muligt for en person med begrænset mobilitet at holde og betjene en fiskestang.
2. Rod Holders: Disse kan fastgøres til en båd eller en solid struktur på bredden, hvilket eliminerer behovet for konstant at løfte og holde stangen.
3. Electric Fishing Reels: Disse gør kastning så simpelt som et tryk på en knap.
Der er også organisationer som “British Disabled Angling Association”, der arbejder sammen med designere og leverandører over hele verden for at gøre det muligt for alle at prøve fiskeri.
Læs her, så du kan blive boende:
Tekst: Steen Christiansen
Hvad skal du holde øje med, hvis du søger efter ny bolig som ny-amputeret og derfor er dårligt gående eller sidder i kørestol. Du har måske allerede en bolig, du er glad for, og gerne vil have ændret, så du ikke behøver at flytte. Det er bedst for de fleste for at fastholde kontakten til naboer, og hvis du har familie med børn, deres dagtilbud og skole. Der sker ingen ændringer, når ældreloven træder i kraft.
Området for boligændringer er ikke et ureguleret Wild West. Der er forskellige krav til nyt boligbyggeri, området omkring byggeriet og de enkelte lejligheder.
Tilgængelighed i byggeri reguleres i byggeloven. Af lovens formålsparagraf fremgår, at den skal fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelser. De første egentlige
tilgængelighedskrav blev indført allerede i 1972, og siden er der løbende kommet nye til. For offentlige bygninger som hospitaler, klinikker og rehabiliteringsenheder er det vigtigt at sikre god tilgængelighed for brugere, patienter og personale.
Dansk Standard har i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning, der bygger bro mellem tilgængelighedskrav i bygningsreglementet (BR18) og den internationale standard for tilgængelighed (ISO 21542). Vejledningen gør det nemmere for bygherrer og arkitekter at tage højde for tilgængelighed i processen, og den omfatter ikke kun ramper og elevatorer, men også belysning, adgangsveje og muligheden for, at alle brugere kan komme frem til bygningens adgange. Så husk, god tilgængelighed handler om mere end bare fysiske forhold – det gælder for alle brugere, uanset deres behov og situation.
Når det drejer sig om boliger og private hjem, så er der særlige krav. De vigtigste punkter:
1. Adgangsveje og indgange: Der skal være en let tilgængelig indgang til boligen uden trin eller forhindringer. Dette gælder både hovedindgangen og eventuelle bagindgange.
2. Døråbninger og korridorer: Døråbninger og korridorer skal være brede nok til, at
en kørestol eller rollator kan passere. Minimumsbredden varierer afhængigt af landets bygningsregler.
3. Badeværelser: Badeværelser skal have tilstrækkelig plads til manøvrering, og der skal være støttegreb ved toilettet og i bruseområdet. Brusekabinen skal være flad og uden trin.
4. Køkken og køkkenfaciliteter: Køkkenet skal have lavere arbejdsflader, så det er lettere for personer i kørestol at lave mad. Ovne, køleskabe og skabe skal også være tilgængelige.
5. Trapper og ramper: Hvis der er trapper, skal der være en alternativ adgangsmulighed som en rampe eller elevator.
6. Belysning: God belysning er vigtig for alle beboere, især ældre eller personer med nedsat syn. Overvej lysstyrke og placering af lyskilder.
7. Gulvbelægning: Undgå løse tæpper eller høje dørtrin, da disse kan udgøre en fare for personer med nedsat mobilitet.
Det er altid en god idé at konsultere en bygningsarkitekt eller en ekspert inden for tilgængelighed, når du planlægger eller renoverer dit hjem. Dansk Handicap Forbund har en ekspert på området, som medlemmer kan kontakte og få råd af.
Det skal der til for at gøre en eksisterende bolig mere tilgængelig:
1. Dørhåndtag: Udskift traditionelle dørhåndtag med greb, der er lettere at betjene, især for personer med nedsat styrke.
2. Grebstænger: Installer grebstænger i badeværelset, bruseområdet og ved toilettet for at forhindre fald.
3. Fjern løse tæpper: Fjern løse tæpper for at skabe klare passager uden risiko for at snuble.
4. Ekstra belysning: Tilføj mere belysning i gangarealer, badeværelser og soveværelser, især om natten.
5. Møbler: Planlæg møblerne, så der er tilstrækkelig plads til kørestole eller gangramper. Justér hyldehøjder efter behov.
Retten til boligændringer forbliver i servicelovens §116
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Du kan ikke få tilskud til istandsættelse
Kommunen betaler ikke for ændringer i din bolig, hvis boligen generelt er indrettet uhensigtsmæssigt. Kommunen betaler heller ikke for, at din bolig bliver istandsat eller moderniseret, hvis du fx vil have en brusekabine i en bolig uden badeværelse.
Frit valg af leverandør
Du kan frit vælge, om du vil have lavet din boligændring af kommunens leverandør, eller om du selv vil stå for materialer og håndværker.
Husk, at små ændringer kan gøre en stor forskel for tilgængeligheden i dit hjem. Der er flere teknologier og smarte løsninger, der kan forbedre tilgængeligheden i hjemmet for personer med forskellige behov. Her er nogle muligheder:
1. Smart døråbner: En smart døråbner gør det lettere at åbne og lukke døre uden fysisk anstrengelse. Den kan styres via en app eller stemmekommandoer.
2. Stemmestyring: Enheder som Amazon Alexa, Google Home eller Apple Siri giver mulighed for at styre lys, termostater, apparater og mere ved hjælp af stemmen.
3. Automatiseret belysning og temperaturkontrol: Smarte lyspærer og termostater kan indstilles til at tilpasse sig brugerens præferencer og behov.
4. Fjernstyrede sikkerhedssystemer: Overvågningskameraer, dørklokker og alarmsystemer kan styres via en app, så brugere kan føle sig trygge og overvåge deres hjem.
5. Høreapparater: Moderne høreapparater er mere avancerede og kan tilpasses individuelt for bedre lydkvalitet og komfort.
6. Mobilitetsstøtte: Dette inkluderer kørestole, rollatorer, krykker og proteser, der hjælper med at forbedre bevægelsesfriheden.
7. Tilgængelige apps og software: Der findes apps til alt fra medicinadministration og kalenderstyring til kommunikation og sociale interaktioner.
Listen er ikke udtømmende, så der kan være meget mere.
Der kan søges støtte til boligændringer i eksisterende bolig i Serviceloven §116. Det kræver, at du har varigt nedsat funktionsevne, og efter en konkret individuel vurdering af dit behov.
Du skal være opmærksom på, at du ikke må få lavet ændringen, før du har fået en bevilling.
Ændringerne kan f.eks. være at få:
• Fjernet dørtrin
• En automatisk døråbner
• Sat klapsæder op
• Sat ramper op.
Ændringer i boligen sidder fast i vægge, mure, træværk osv. Du kan få tilskud til ændringer i din bolig, uanset om du bor i lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig.
Kørestolsbruger med behov for handicapservice:
Tekst: Steen Christiansen
Det er en frygtelig dårlig måde at starte en ferie på. Det må blive konklusionen på den oplevelse, socialrådgiver i DHF Dorthe Stief Christensen havde, da hun og hendes mand skulle en tur på ferie.
”Det er min erfaring, at når man booker handicapservice ved bookning af billet, så er der bestemte sæder, man ikke kan vælge. Man kan ikke vælge ved nødudgang, hvilket måske giver god mening. Og man kan kun vælge vinduespladser, hvilket jeg ikke forstår, og er upraktisk for mit eget vedkommende. Og jeg kan derfor heller ikke sidde ved siden af min mand, som også har brug for handicapservice, siger socialrådgiver,” Dorthe Stief Christensen.
Begrundelsen for denne placering skal findes i, at passagerer, der kommer ombord ved hjælp af handicapservice, altså har haft behov for hjælp til at komme op i flyet og på plads i et sæde, skal – ifølge den engelske trafikstyrelse, AV Authority’s, regler, der gælder for hele verden – at i tilfælde af evakuering kan disse passagerer først få hjælp, når alle andre passagerer er evakueret.
”GM2 CAT.OP.MPA.155(b) Carriage of special categories of passengers (SCPs) CAA ORS9 Decision When establishing procedures on the information to be provided to an SCP, the operator should consider informing the SCP that cabin crew can only assist the SCP once the cabin has been evacuated. AMC GM 2/GM2 CAT OP MPA 155 b Carriage.htm”. Det betyder, at alle andre passagerer, når de forlader flyet, ikke må hindres af passagerer, der ikke er i stand til uden hjælp at bevæge sig mod nødudgangen. Først når alle er evakueret, kan disse personer evakueres.
Falck administrerer handicapservice i Københavns lufthavn. Her henviser Alice Klitholm Duch, Head of Press, til, at det er flyselskaberne, der bestemmer, hvor passagererne placeres inde i flyet, hvilket også gør sig gældende for passagerer i kørestol.
Du får ikke altid det sæde, du har betalt for. Alle flyselskaber arbejder efter manualer, der skal sørge for, sikkerheden er så høj som mulig, når mennesker skal ud at flyve. Det oplyser formand for pilotforeningen Henrik Thyregod. De manualer indeholder bestemmelser, som piloten skal
følge, blandt andet hvad der gælder af regler for mennesker, der køber sæde ved nødudgangene i et fly. Det gælder for alle flyselskaber.
Ved nødudgangen må kun sidde passagerer, der er så mobile, at de kan hjælpe med at åbne dørene og komme ud ved egen hjælp. Det er årsagen til, at nogle passagerer, der har købt plads ved nødudgangen for at få mere benplads og i øvrigt få en mindre sammenklemt rejse, oplever, at de får besked på at flytte sæde, selvom de har betalt ekstra for sædet.
For mig at se, siger Henrik Thyregod, er det rejsebureauer eller flyselskaber, der bør gøre opmærksomme på denne begrænsning, når en kunde ønsker at bestille den slags flysæde. Manualerne er af sikkerhedsmæssige årsager til internt brug, da de indeholder retningslinjer om flere forhold omkring flysikkerhed, f.eks. flykapringer, slutter Henrik Thyregod på spørgsmålet om, hvor de manualer kan læses.
Forudsætning for at sidde på sæde ved nødudgangen er, at man har stærke og mobile arme samt er mobil med benene og kan flytte sig hur-
Fællesskabet har bragt os langt, men ikke langt nok
Nu træder vi ind i 2025, og dermed kan vi ønske hinanden godt nytår! Men for os i Dansk Handicap Forbund er det et helt særligt år. I år er det 100 år siden, at Dansk Handicap Forbund blev stiftet under navnet Landsforeningen af Vanføre og Lemlæstede.
For 100 år siden var de første behandlingsmuligheder og kompensationsordninger opstået, men mennesker med bevægelseshandicap kiggede på hinanden og sagde – nu vil vi danne vores egen forening. Man ville kæmpe for ligestilling – at blive arbejdsfør og at være en del af samfundet på lige fod med andre.
Men vigtigst af alt er, at man først og fremmest vil tale på egne vegne. Det gør vi stadig, for vi er eksperter i vores liv, og vi har unik viden, som ingen andre end os nogensinde vil kunne få.
Da Dansk Handicap Forbund blev til, var det først og fremmest en historie om mennesker, som sammen skabte et fællesskab. Et fællesskab som var socialt, og et fællesskab, hvor man kunne mødes og støtte hinanden, udveksle erfaringer, idéer og viden. Gennem fællesskabet kan man hjælpe hinanden med at mestre hverdagen og finde ud af, hvordan
man navigerer i livet, når man har et bevægelseshandicap. Det er ikke diagnoser og sygdom, som er omdrejningspunktet, men derimod at få fjernet de samfundsskabte barrierer, der er rundt om os.
I de 100 år er der sket en enorm udvikling. En stor del af os er kommet ud af institutionerne og har skabt egne liv i eget hjem, hvor vi kan stifte egen familie og i det hele taget være aktive samfundsborgere.
Vi kan også se, at der stadigvæk er et stort stigma, uvidenhed og berøringsangst i for-
tigt. Det er kabinepersonalet, der skal vurdere, om passageren er i stand til at handle ved en evakuering.
Kontorchef Line Elikofer i Trafikstyrelsen henviser til EU-forordningen om handicappedes rettigheder på luftfartsområdet (nr. 1107/2006) er oplysningspligten beskrevet således:
’Et luftfartsselskab eller dets agent skal oplyse om de sikkerhedsbestemmelser, som det eller den anvender ved befordring af handicappede og bevægelseshæmmede personer, samt om alle begrænsninger i personbefordringen eller i befordringen af hjælpemidler som følge af flyets størrelse, og disse oplysninger formidles i tilgængelig form og mindst på de sprog, der er til rådighed for andre passagerer. En rejsearrangør skal oplyse om sådanne sikkerhedsbestemmelser og begrænsninger i forbindelse med flyvninger, der indgår i pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, som den tilrettelægger, sælger eller udbyder til salg.’
”Det betyder, at flyselskabet eller dets agent har pligt til at informere dig om de sikkerhedsbestemmelser, der gælder for den pågældende
flyvning. Sikkerhedsbestemmelserne kan fx handle om sæder ved nødudgange eller flyets indretning, hvis du har behov for at medbringe en kørestol.”
Hvis du fx har købt en plads i flyet ved en nødudgang, så er det i sidste ende kabinepersonalets ansvar at vurdere, om dit handicap og placering i flyet kan udgøre en sikkerhedsmæssig udfordring. Hvis det er tilfældet, skal personalet ifølge reglerne informere dig om, at du af sikkerhedsmæssige årsager vil blive henvist til en anden plads i flyet.
Sara Westphal Emborg Neergaard. Director of Communication and Public Affairs, Denmark i Norwegian fortæller, at de følger EASA’s (European Union Aviation Safety Agency) krav til, hvem som kan sidde på sæderne ved nødudgangen, og hvem der ikke kan. Kravene, som vi følger, er defineret ved, at passagerer med et fysisk eller psykisk handicap, der forhindrer dem i at handle og bevæge sig hurtigt, hvis det er nødvendigt, ikke kan sidde ved nødudgangen. Norwegians førsteprioritet er altid sikkerhed for alle vores passagerer, og det er derfor nødvendigt altid at følge disse krav, så vi er sikre på, at
alle sikkerhedsprocedurer kan følges i tilfælde af en nødsituation.
For dem, der har brug for ekstra benplads, anbefaler vi at booke en billet på første række, da disse sæder ikke tæller som nødudgangssæder ombord på vores fly, slutter Sara Westphal Emborg Neergaard.
Mennesker med handicap bør altid kunne købe flybilletter på et oplyst grundlag. Det betyder, at den enkelte bør oplyses om restriktioner for sit sædevalg, inden han eller hun er på vej ind i flyet. Det siger landsformand Susanne Olsen, Dansk Handicap Forbund, i en kommentar til oplysning om, at personer med handicap evakueres sidst i tilfælde af evakuering eller bortvises fra sæder ved nødudgangen, der har bedre benplads og købt i god tro, hvis kabinepersonalet vurderer, at den pågældende ikke er mobil nok i en evakueringssituation. Vi mener, at flyselskaberne i tide tydeligt bør informere om restriktioner på booking af sæder og særlige forhold ved evakuering. Også flyselskaberne har et medansvar for lige muligheder for mennesker med handicap. På den måde ved mennesker med handicap, hvad der gælder, når de vil ud at flyve.
hold til mennesker med handicap, og når vi omtales som gruppe, så omtales vi som et økonomisk problem. I Danmark har mange mennesker en opfattelse af, at vi har en høj grad af ligestilling, men udviklingen står stille, og på mange områder går den direkte tilbage, og dermed bliver det sværere at være en del af samfundet.
Tilbagegangen på handicapområdet betyder, at Dansk Handicap Forbund stadigvæk er et meget vigtigt forbund. For her har vi det fællesskab, som udgør en sikker havn, hvor man kan hente lige præcis den styrke, der gør, at man kan fungere i alle de forhold, som har betydning for et godt liv. Mens presset øges, gør vi endnu mere ud af at støtte hinanden.
Der er mange udfordringer i disse år, men samtidig er der også grund til at fejre det fællesskab, som gennem 100 år har været enormt vigtig for mennesker med bevægelseshandicap. Et fællesskab som har været med til at skabe store forandringer i forhold til udvikling af kompensationsordninger og ligestilling, og som udgør en sikker havn og en stærk platform, hvor vi henter den styrke, som giver os mulighed for at være en del af samfundet
Tillykke til forbundet med de 100 år!
Susanne Olsen Landsformand
Ældreområdet ”almengøres”
Tekst: Steen Christiansen
Aftalen om reform af ældreområdet, der blev aftalt mellem de fleste partier i folketinget i januar 2024, betyder, at ældreområdet får en hovedlov for ældrepleje og omsorg. Men også at der foruden en række nye love også sker ændringer i lov om social service og lov om sundhed. Desuden lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love. Ældrereformen udmøntes i tre nye love: ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem.
En stribe regler kopieres fra lov om social service til ældreloven. Der etableres således et parallelt og identisk grundlag for hjælp til praktik, personlig hjælp og genoptræning i ældreloven og serviceloven for at hjælpe personer på førtidspension, der ikke er omfattet af ældreloven. Med en ny ældrelov udskilles ældreplejen fra det specialiserede socialområde.
Ældreområdet ”almengøres” herved med sin egen lov, der ikke indeholder elementer af specialisering, beskæftigelse og undervisning. Ældreloven er desuden en rammelov, der giver kommunen udvidede muligheder for at tilrettelægge sin egen ældrepolitik.
Således vil f.eks. en person med handicap over folkepensionsalderen kunne modtage
både specialiseret hjælp efter serviceloven og ældrepleje, dvs. ”almen” hjælp efter ældreloven. Det betyder, at en person, som er omfattet af ældreloven, f.eks. vil kunne modtage hjælp til personlig hjælp og pleje i form af et pleje- og omsorgsforløb efter ældrelovens regler samtidig med, at vedkommende modtager f.eks. socialpædagogisk støtte eller ledsagelse efter servicelovens regler, hvis vedkommende opfylder betingelserne herfor.
Det bemærkes, at personer, der opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne i servicelovens § 95 (om kontant tilskud) eller § 96 (om borgerstyret personlig assistance) vil skulle modtage hjælp efter disse bestemmelser og ikke efter ældreloven.
Ældrelovens målgruppe er personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. Loven finder også anvendelse for andre ældre personer, som opholder sig lovligt her i landet, og som ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse svarer til det behov, som ældre personer har.
Ministerens udsagn i foråret om en såkaldt positiv liste over hjælpemidler som uden forudgående sagsbehandling umiddelbart kunne udleveres til borgeren, forsvandt hurtigt ud af lovforslaget. Initiativet om tillid til borgerens tildeling af hjælpemidler blev sparket til hjørne og skal i stedet forhandles af social- og boligministeren som led i et samlet udspil på området for hjælpemidler. Bestemmelsen om hjælpemidler er fortsat en del af Serviceloven.
Kommuner, som Amputations Nyt har talt med, fortsætter dog med hurtig udlevering, såkaldte Kvikservice med minimal sagsbehandling. Dog har nogle kommuner (København og Aarhus) betænkeligheder. Der bør være en vurdering for den rigtige tilpasning før udlevering, er argumentet.
Et væsentligt element er begrebet helhedspleje. Borgeren skal i højere grad selv bestemme, hvad han eller hun vil have hjælp til. Det betyder også, at hjælpen skal gives efter en helhedsvurdering omfattende både praktisk og personlig hjælp og genoptræning. Hjælpen kan gives af kommunens små tværfaglige team, så borgeren mest muligt møder de samme hjælpere. Kommunen bestemmer selv, hvordan et team sammensættes. Borgeren kan i stedet vælge at modtage hjælpen fra en privat leverandør. For den private le-
Robotten købes eller udlånes
Det foreslås som noget nyt i § 15, at kommunalbestyrelsen kan udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til personer, som tilbydes pleje- og omsorgsforløb efter den foreslåede § 10. Kommunen vil dermed kunne vælge, at der skal ydes økonomisk støtte til en robotstøvsuger, eller at kommunen selv vil indkøbe robotstøvsugere, som efterfølgende udlånes til borgerne.
Kommunen vil også kunne undlade at benytte muligheden i den foreslåede § 15. Ved vurdering af størrelsen af den økonomiske støtte kan kommunen vælge at tage udgangspunkt i prisen på en almindelig standardrobotstøvsuger. Det forudsættes, at der ved tildeling af en robotstøvsuger som led i et pleje- og omsorgsforløb er taget hensyn til, om den enkelte person kan anvende en robotstøvsuger, det vil sige køre en robotstøvsuger rundt i hjemmet og kunne starte, tømme og rengøre robotstøvsugeren. Hvis kommunen har vurderet,
at borgerens behov vil kunne afhjælpes med robotstøvsuger, vil kommunen ikke være forpligtet til at yde manuel støvsugning. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte, vil kommunalbestyrelsens konkrete beslutning om at tilbyde udlån eller afholdelse af udgifter til en person være en afgørelse, som der ikke kan klages over.
Et tjek af udgiften: Elgiganten og Power januarudsalg: iRobot Roomba J7+robotstøvsuger (grå), 3777 kr. Nedsat med 2782 kr. Roomba 3500 kr. nedsat med 3499 kr.
Der findes robotstøvsugere mellem 999 og 11.000 kr. Eksemplerne ligger midt i mellem. De skal både kunne støvsuge og være lette at betjene. Så det er en stor udgift for en folkepensionist.
verandør kræves, at leverandøren er i stand til at levere helhedsløsninger og altså ikke bare en enkelt ydelse, f.eks. rengøring. Det vil sætte Jyttes lille rengøringsfirma under pres for at kunne levere flere ydelser.
Derudover er det væsentligt at fremhæve, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet ændringer i forhold til nuværende retstilstand, hvorefter kommunernes fastsatte serviceniveauer altid kun er vejledende og ikke står over loven. Den enkelte borger skal have den hjælp, som vedkommende har brug for i henhold til lovgivningen, og det er kommunernes ansvar at sikre den nødvendige hjælp. Det følger af lovforslagets bestemmelser om tildeling og udmøntning af de enkelte pleje- og omsorgsforløb. Det er således – lige som i dag – den enkelte borgers behov, der er styrende i forhold til den konkrete hjælp –ikke på forhånd definerede serviceniveauer, standarder eller lignende for hjælpen.
Belært af erfaringerne er der i den ny ældrelov indført en bestemmelse, der skal fore-
bygge, at en privat leverandør går konkurs og efterlader kommunen med et akutbehov for at løse opgaven med borgeres behov for pleje og omsorg. Kommunen skal præsentere en skriftlig beredskabsplan for, hvordan den håndterer en privat leverandør, der går konkurs.
I anledning af de mange skandalesager om manglende omsorg for beboeren på plejehjem etableres også en særlig lov om tværkommunalt ældretilsyn, som skal skærpe opmærksomheden om kommunernes evne til at leve op til lovens krav om helhedspleje, omsorg og pleje for beboerne. Det skal blandt andet ske ved at koordinere alle andre myndigheders tilsyn, f.eks. fødevare-, brandog arbejdstilsynene. Denne reform træder i kraft 1. januar 2025.
Udover helhedspleje omfatter ældreloven også bestemmelser vedrørende forebyggende indsatser, samarbejde og inddragelse af civilsamfund og lokale fællesskaber, pasning af døende mv.
Aarhus Kommune: Positivliste der forsvandt. Regeringen foreslog i deres ældreudspil først på året, at der skulle udarbejdes en positivliste med hjælpemidler, som skulle kunne udleveres uden forudgående visitation.
Denne positivliste blev allerede taget ud af aftaleteksten få måneder senere og var derfor ikke en del af de direkte ældreforhandlinger. Positivlisten er heller ikke en del af lovteksten i det nuværende lovforslag til ældreloven.
Forebyggende hjemmebesøg: Kommunerne fritages fra kravet om et årlig forebyggende hjemmebesøg for ældre over 70 år. Det skal først gælde, når den ældre fylder 82 år.
Lokalplejehjem: De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem med en selvstændig bestyrelse med ansvar for drift og økonomi med mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Muligheden for at oprette lokalplejehjem skal træde i kraft 1. januar 2025.
Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog gælder for borgere, der før 1. juli 2025 er visiteret til hjælp efter servicelovens § 83, § 83a eller § 86, stk. 1. og som er omfattet af ældreloven, skal overgå til ældrelov senest 1. juli 2027.
I Aarhus Kommune arbejder vi med let tilgængelighed i forhold til basale hjælpemidler. Aarhus Kommune har oprettet ”Kvikservice”, hvor borgere i Aarhus Kommune kan møde op uden forudindgået aftale og få en rådgivende og vejledende samtale og/eller hurtig visitation af udvalgte hjælpemidler ved en borgerkonsulent. Det vil også være muligt at få indstillet, få instruktion og få udleveret hjælpemidlet med det samme.
Charlotte Egeris Kiilerich, konsulent, Fællesstaben Borgervelfærd
Kærhavegårdsvej 4, Sengeløse · 2630 Taastrup info@multiflexgruppen.dk· www.multiflexgruppen.dk Tlf. 70 20 17 71
Frederiksberg Tlf. 88 52 49 88
Hovedgade 113, 2630 Taastrup Tlf. 43 52 99 66 www.dk-laaseservice.dk
Pack Systems A/S
6 • 3700 Rønne • Tlf. 5695 2522 info@beck-liner.com • www.beck-liner.dk
Tekst: Steen Christiansen
Forsøg med robotter til støvsugning og gulvvask skal nu prøves af udvalgte borgere i Gentofte Kommune. Det er et pilotforsøg, som kan have nationale konsekvenser, da andre kommuner holder øje med, hvordan projektet udvikler sig. Forsøget skal kobles sammen med at spørgsmålet om let adgang til hjælpemidler, og hvem der nu skal betale for det nye elektroniske hjælpemiddel, der kan sørge for, at borgere med behov for rengøring og gulvvask ikke skal løfte en finger og i stedet lade robotten råde. Men hvem, der skal aflønne robotten, er uvist.
I lovforslaget er tre modeller: Borgeren skal købe robotten, borgeren kan få økonomisk tilskud til køb af robot, og borgeren låner robotten som andre hjælpemidler, der er til låns.
Kommunalbestyrelsen i Gentofte har besluttet, at der skal ske en pilotafprøvningen, hvor 20 borgere afprøver 20 robotter til støvsugning og gulvvask. Herefter skal tilbuddet evalueres, og erfaringerne deles.
De deltagende borgere er valgt på baggrund af, at de ofte har lette begrænsninger i deres funktionsniveau, og formentlig med tilbud om en robotstøvsuger samt et rehabiliterende forløb kan forblive selvstændige længst muligt i eget hjem.
I afprøvningsperioden skal borgere, der inkluderes i projektet, rehabiliteres til selvstændigt at tømme støvsugeren og fylde/tømme beholderen til gulvvask. Boligen vil også blive vurderet i forhold til, om den er egnet til en robot til støvsugning og gulvvask.
Tilbud om robot til støvsugning og gulvvask er en af de velfærdsteknologiske løsninger, der bidrager til at tilgodese borgernes forskellige behov. Det er en mulighed for at fastholde livskvaliteten hos de borgere, der gennem rehabilitering og teknologiske tilbud har mulighed for at forblive aktive og selvhjulpne. I 2023 var målgruppen i Gentofte 243 borgere, der fik bevilliget støvsugning og gulvvask en gang om ugen. Samlet fik de hjælp 3.909 timer årligt til ugentlig rengøring fordelt på 7.817 besøg.
Også godt for medarbejderne
Ifølge oplægget skaber tilbuddet fleksibilitet i hverdagen og bidrager også til, at kommunens afdeling for pleje og sundhed skal blive en moderne arbejdsplads. Brugen af robot til støvsugning og gulvvask skal være med til at gøre arbejdet nemmere og mere attraktivt for medarbejderne. Det er pleje og sundhed i kommunen, der skal forestå pilotafprøvningen af tilbud om robot til støvsugning og gulvvask.
Borgerne bliver ikke ladt alene i projektet. For at vurdere om afprøvningen har haft den ønskede effekt vil evalueringen fokusere på borgernes tilfredshed med tilbuddet og på, om borgeren undervejs i afprøvningen er overgået til bevilling af varig støtte til rengøring i hjemmet, oplyser kommunen.
Der skal samarbejdes på tværs Pilotafprøvningen vil foregå i et samarbejde mellem myndighed og den kommunale hjemmepleje. Målgruppen for pilotafprøvningen er nye borgere med lette begrænsninger, som ønsker støvsugning og gulvvask hver uge, hvor den enkelte borger vurderes egnet til at kunne bruge robotten.
Hjælpemiddeldepotet vil stå for udlån og udleveringen af robotten, og de varetager reparation og vedligehold. Borgeren vil få udleveret kontaktoplysninger til en udvalgt enhed i kommunen, som de kan kontakte i tilfælde af, at der opstår problemer under afprøvningen.
Med aftale om ældrereform forventes det, at der i den kommende ny ældrelov beskrives, hvordan kommunerne kan vælge at gøre brug af velfærdsteknologiske løsninger i borgers hjem, herunder robotstøvsugere. Ny ældrelov forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Når evalueringen af pilotprojektet foreligger, vil Ældre-, Social-, og Sundhedsudvalget og kommunalbestyrelsen blive orienteret om resultaterne samt planerne for evt. udbredelse af erfaringerne. Dog er hjælpemiddelspørgsmålet i folketinget sparket til hjørne og skal indgå i en senere, samlet revurdering af hjælpemiddelområdet.
Vejledning fra Aalborg Universitetshospital
Genoptræning efter en amputation er en vigtig del af rehabiliteringsprocessen og hjælper med at forbedre bevægelighed, styrke og selvstændighed. Her er nogle generelle trin og øvelser, der typisk indgår i genoptræningen:
1. Tidlig mobilisering: Allerede dagen efter operationen vil du blive opfordret til at komme op at sidde i en stol eller kørestol. Dette hjælper med at mindske risikoen for komplikationer som lungebetændelse og blodpropper.
2. Øvelser: Fysioterapeuten vil instruere dig i forskellige øvelser, både mens du sidder og ligger ned. Øvelserne fokuserer på det amputerede ben, det raske ben og generel træning af hele kroppen.
3. Balance og styrke: Træning af balance er afgørende for at kunne blive så selvstændig som muligt. Du vil træne både siddende og stående balance.
4. Hjemmeøvelser: Når du er udskrevet fra sygehuset, fortsætter genoptræningen i din kommune. Fysioterapeuten på sygehuset udarbejder en genoptræningsplan, som sendes til din hjemkommune.
5. Langsigtede mål: Sammen med din fysioterapeut kan du sætte både kortsigtede og langsigtede mål for din genoptræning. Det kan være alt fra at kunne handle ind selv til at spille golf med en benprotese.
Husk, at genoptræningen altid tilpasses dine individuelle behov og forudsætninger. Har du specifikke spørgsmål eller bekymringer, er det en god idé at tale med din fysioterapeut.
Der kan komme en reaktion på at få et ben amputeret. Nogle kommer lettere gennem forløbet end andre. For de fleste vil amputation medføre større eller mindre ændringer i deres liv eller levevis. Du kan komme til at opleve følelser som angst, vrede, sorg, bitterhed og modløshed. Andre oplever – efter lang tid med smerter – at amputation er en lettelse. Nogle giver udtryk for, at de ”mister en del af sig selv”.
Det kan være svært at tale med sin nære pårørende om, hvordan det er at være amputeret, fordi man ofte gensidigt beskytter hinanden. Det er helt naturlige reaktioner
oven på en amputation. Det er vigtigt, at du er åben om dine følelser og deler dem med andre. Det vil gøre det lettere for din familie og hospitalets personale både at forstå og hjælpe dig. Hospitalspræsten står til rådighed for samtaler med patienter og pårørende, uanset religiøst tilhørsforhold. Kontakt til hospitalspræsten kan formidles af plejepersonalet. Mange nyamputerede oplever, at det er positivt at læse om amputation samt tale med andre amputerede, som er kommet længere i deres genoptræning, og som dermed kan give tips og opmuntring.
Hvis du eller dine pårørende har lyst til at snakke med en ligestillet, kan afdelingen hjælpe med at formidle kontakt til f.eks. den lokale amputationskreds under Dansk Handicap Forbund.
Det er din kommune, der har ansvaret for al genoptræning efter en indlæggelse på sygehuset og efter anden form for sygdom, hvor du ikke har været indlagt. Det gælder også vedligeholdelsestræning.
Hvis du skal have genoptræning efter sygdom, hvor du ikke har været indlagt, er din kommune ikke forpligtet til at lave en genoptræningsplan, men du skal have en skriftlig begrundet afgørelse, og din kommune kan vælge at udarbejde en såkaldt handleplan, hvor formålet med træningen er beskrevet.
Hvor skal du have genoptræning?
Når kommunen har fået din genoptræningsplan fra sygehuset, eller du skal i gang med genoptræning efter sygdom, hvor du ikke har været indlagt, kan du typisk vælge mellem forskellige steder.
Nogle kommuner har egne genoptræningsinstitutioner, andre har lavet aftale med andre myndigheder eller privatpraktiserende, for eksempel fysioterapeuter eller ergoterapeuter. Genoptræning kan enten være individuel eller på hold sammen med andre. Nogle former for genoptræning kan foregå i dit hjem. Hvis du skal have ”specialiseret” genoptræning på et sygehus, har du typisk også forskellige muligheder. Snak med din kommune om lige netop dine valgmuligheder.
Hvad koster genoptræning?
Genoptræning efter sygehusophold, som sygehuset har vurderet som nødvendig, er gratis. Kommunen skal tilbyde dig det som vederlagsfri genoptræning. Det betyder, at din kommune ikke kan erstatte din genoptræning med for eksempel tilskud til fysioterapeutisk behandling, hvor du selv skal betale en andel. Hvis kommunen vurderer, at du skal have genoptræning efter sygdom (hvor du ikke har været indlagt) eller vedligeholdelsestræning, er det gratis. Nogle kommuner tilbyder genoptræning under døgnophold, hvis du har brug for omfattende og intensiv træning. Da er træningen fortsat gratis, men der er en egenbetaling for dele af selve opholdet.
Hvad er optræning som en del af socialpædagogisk bistand?
Hvis du på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte, kan kommunen bevilge socialpædagogisk bistand. Du kan få socialpædagogisk støtte, når du har behov for omsorg, støtte og/eller hjælp til udvikling af færdigheder, så du kan leve dit liv på egne præmisser eller så selvstændigt som muligt. Socialpædagogisk bistand omfatter også træning for eksempel til at klæde sig på eller spisetræning – i det hele taget optræning i daglige færdigheder. Optræningen er gratis.
Hvad er optræning som en behandlingsmæssig indsats?
Hvis du på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for optræning for at bevare eller forbedre dine fysiske, psykiske eller sociale funktioner, kan kommunen bevilge en særlig behandlingsmæssig optræning, hvis der ikke er andre lovmæssige muligheder for behandling. Det kan for eksempel være fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk behandling, der skal tilrettelægges særligt til dig. Den behandlingsmæssige optræning er gratis.
Kilde: VEJ nr 9759 af 08/10/2014 (Historisk) Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og vejledning fra Aarhus Universitetshospital.
Tekst: Steen
Christiansen
Ved introduktionen af MitID blev det understreget, at anvendelsen af systemet var endog meget personligt, og det var næsten kriminelt, hvis andre ville hjælpe. Men myndighederne har fundet ud af, at omkring 20 pct. af befolkningen er koblet af den digitale verden. Det er et problem som digitaliseringsstyrelsen mener er løst med en pjece. Der er nu officielt åbnet for lovlig assistance, bare du kigger væk, når du hjælper. Det kan kaldes ”kigge-væk-hjælpen”. Det fremgår af en pjece, som er udgivet af Digitaliseringsstyrelsen.
Her står, ”at du må gerne hjælpe en anden med at anvende MitID, men du skal være opmærksom på, at MitID er personligt. Du må derfor ikke bruge en anden persons koder eller bruge MitID-app, kodeviser eller kodeoplæser for den, du hjælper”. Og så kan man jo spørge, hvori hjælpen består. Den er umiddelbart knyttet til at åbne en digital side, indtil det øjeblik boksen med MitID-adgang, kode og brugernavn viser sig på computeren eller telefonens skærm.
Derfor skal du huske at kigge væk, når den, du hjælper, indtaster brugernavn, pinkode og adgangskode. Hjælpen består så i at gå ind på en eller anden hjemmeside og åbne den digitalt og så kigge væk, når Moster Anna taster sit brugernavn, pinkode og personlig kode. Altså hjælp til at huske på, hvad der skal tastes, er fortsat forbudt for hjælperen. Også når det gælder nære familiemedlemmer. Så hvori består forbedringen?
Det er ikke muligt at få fuldmagt til at anvende en andens MitID. Det er ikke alle myndigheder, der tilbyder fuldmagter via Digital Fuldmagt, da nogle myndigheder har deres egen fuldmagtsløsning. Det gælder fx Skattestyrelsen. Den enkelte myndighed skal kontaktes, hvis du er i tvivl om, hvordan du får en fuldmagt.
Mange private virksomheder, fx banker, giver også mulighed for, at du kan få en fuldmagt til at hjælpe digitalt. Kontakt den enkelte virksomhed for at få mere information om mulighederne for fuldmagt. Og så er det værd at huske, at fordi du ikke kan hitte ud af den digitale verden, er du ikke helt sat af på perronen. Du har krav på at få post sendt fysisk.
Du kan heller ikke nægtes oprettelse af konto i en bank, f.eks. hvis du vil skifte bank. Banker i Danmark skal tilbyde en såkaldt basal betalingskonto til alle med lovligt ophold i EU eller et land, som EU har indgået en finansiel aftale med samt til personer, som ikke har opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes. Meget få personer med et ønske om en dansk bankkonto vil ikke være omfattet.
En basal betalingskonto er en personlig bankkonto, som kan bruges som NemKonto, og som har alle de typiske funktioner, man har behov for. Der gælder kun få begrænsninger på bankens pligt til at oprette en konto. De fremgår alle af lov om betalingskonti § 11, stk. 1 og 3.
Banken må derfor kun afvise dig, hvis:
• Du ikke har en reel interesse i at åbne kontoen.
• Du har allerede en anden basal betalingskonto (medmindre den vil blive lukket).
• Du har gjort noget strafbart mod banken.
• Du har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
• Åbningen af kontoen vil føre til en overtrædelse af hvidvasklovens regler.
Det er ikke en gyldig afslagsgrund, at du ikke har en adresse. Du skal være opmærksom på, at banken kan kræve et gebyr for driften af din konto.
10 dages frist
Når du søger, skal banken hurtigst muligt og senest efter 10 arbejdsdage åbne kontoen eller give dig et afslag. Et afslag er kun gyldigt, hvis det sker af en af de grunde, der er oplistet ovenfor.
Et afslag skal være skriftligt og indeholde begrundelsen. Banken må ikke kræve penge for at få den skriftlige begrundelse. Kun under helt særlige omstændigheder, kan banken undlade at skrive et afslag.
Du kan klage over afslaget. Banken skal oplyse dig om klagemuligheden sammen med afslaget.
En klage skal i første omgang rettes til bankens egen afdeling for klager. Afviser banken
klagen, kan du klage videre til Det finansielle ankenævn. Du kan også klage til ankenævnet, hvis I ikke kan indgå en aftale indenfor 5 uger, eller hvis banken slet ikke svarer på klagen.
Hvis den, du hjælper, ikke selv kan håndtere sit MitID, så skal vedkommende ikke have MitID. Du kan få hjælp til MitID ved at ringe til MitIDsupporten på telefon 33 98 00 10.
Hvis den, du hjælper, modtager Digital Post, kan du få læseadgang til vedkommendes Digital Post. Med en læseadgang kan du nemt læse den post, som fx et familiemedlem modtager fra offentlige myndigheder. Du kan logge ind i din egen Digital Post på borger.dk og anmode om læseadgang hos den, du hjælper. Derefter skal vedkommende acceptere anmodningen.
41 pct. skal have hjælp digitalt En stor del af befolkningen oplever at have brug for hjælp digitalt. Hele 41 pct. af befolkningen oplever at have brug for andres hjælp, råd eller vejledning til at anvende digitale enheder eller løsninger en gang i mellem eller oftere. Samlet set er det syv ud af ti (71 pct.) i befolkningen, som kan opleve at have brug for hjælp digitalt, viser en rapport Ældresagen har udført.
Når du ringer på vegne af en anden, skal personen befinde sig fysisk sammen med dig og selv kunne oplyse fx sit bruger-ID til supporten.
Mange ældre bruger digitale løsninger som MitID og e-Boks. Men af de omkring 1.232.000 65+ årige i Danmark er der ca. 116.000, der ikke er aktive på MitID, og ca. 209.000, der er fritaget digital post.
Kilde: Ældresagen
Antal fremmødte: 34
Antal stemmeberettigede: 24
Mona Lisa Serritslev ville gerne have ført til referat, at der var ikke-stemmeberettigede til stede.
Valg af dirigent:
Gitte R. Reckendorff godkendt enstemmigt.
Valg af referent:
Steen Christiansen godkendt enstemmigt.
Valg af stemmetællere:
Karina og Trine, to hjælpere med assistance fra Steen Christiansen.
Årsberetning ved formanden Annelie Hansen: Formanden fremlagde beretningen, som på forhånd var uddelt og lå i trykt udgave. Der var enkelte spørgsmål om, hvad der var årsag til udsættelsen af generalforsamlingen. Årsagen var en kommunikationsfejl i forhold til datoer og rettidig fremsendelse af materiale til generalforsamlingen. Der blev stillet spørgsmål om, hvornår samarbejdet med Amputationsforeningen (AF) var begyndt, stoppet og genoptaget. I den sammenhæng opstod en diskussion om forventninger til kommende samarbejde mellem AK og AF. Diskussionen blev lukket, da den ikke var relevant i forhold til beretningen i almindelighed og generalforsamlingen i særdeleshed. Det blev nævnt, at der efter generalforsamlingen, hvis bestyrelsens forslag om at blande bestyrelser blev vedtaget, skulle udarbejdes et arbejdspapir, der skal regulere processen, hvis samarbejdet mellem de to foreninger ikke fungerer efter et års prøvetid.
Beretningen blev enstemmigt godkendt ved håndsoprækning.
Forelæggelse af regnskab v. kasserer Laila Klokkerholm Bjørn: Regnskabet for 2023 blev delt ud og efterfølgende gennemgået af kassereren. En del handlede om bladet og portoudgiften, der er reduceret, da bladet sendes digitalt. Dog kan det stadig modtages fysisk, hvis hovedkontoret får besked. Der mangler dog stadig en del medlemmers mailadresser. Der er også skiftet firma, der trykker blad. Der orienteredes om, at ubrugt rammebevillinger ikke kan overføres til næste regnskabsår, mens
bl.a. bladindtægten kan. Fondsmidler søgt til et formål, skal bruges til det i ansøgningen søgte formål samt tidsramme. Et medlem kommenterede, at regnskabet var fornuftigt stillet op. Man forventer, at der er et overskud fra 2024 der kan overføres til 2025, hvor AK har 25-års jubilæum.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget ved håndsoprækning.
Indkomne forslag. Uddybende forslag er vedlagt som bilag til referatet.
Afstemning:
A: for 19, imod 5, hverken for eller imod 0
B: for 24, imod 0, hverken for eller imod 0
C: for 24, imod 0, hverken for eller imod 0
D: for 24, imod 0 hverken for eller imod 0
E: bortfaldt
Såfremt bestyrelsens forslag A vedtages, bortfalder forslag E .
Forslag A: AK og AF etablerer fælles bestyrelse, samarbejdet evalueres efter et år. Fremsat af AK og AF i samarbejde. Forslag B, C, D og E er fremsat af Mona Lisa Serritslev.
Forslag B: Der udarbejdes udførligt referat fra generalforsamlingen.
Forslag C: Personer der stiller op på valg præsenterer sig om hvem de er, og hvorfor de stiller op.
Forslag D: Bestyrelsen orienterer ved mail eller referat skriftligt 4 gange årligt til medlemmer om periodens arbejde.
Forslag E: Der nedsættes samarbejdsudvalg med medlemmer fra henholdsvis AK og AF. Der var en del diskussion om de to forslag A, der var bestyrelsens forslag og E, der var fremsat af medlem Mona Lisa. Et medlem spurgte til AK og AF, hvorfor der var to foreninger. Tidligere huskede han, at der kun var én. Hertil svarede Marianne Palm fra AF, at hun sammen med to andre havde brudt ud af AK og dannet egen forening, da de ikke mente, at der skete nok i arbejdet for amputerede. Men nu var tiden en anden, så det var relevant at spørge, hvor langt kan vi nå sammen. Et medlem mente, at det gik for hurtigt med forslag A, hertil svarede AK’s og AF’s bestyrelser, at der allerede havde været mange indledende øvelser, så der var ikke grund til at forsinke processen igen. Landsformand Susanne Olsen bakkede op om bestyrelsens forslag og roste begge bestyrelser for at være nået meget langt. Hun så ikke
et problem med at være fælles om opgaven i den samme bestyrelse. Det er set andre steder ved sammenlægninger, og der har altid kunnet findes løsninger. Efter yderligere en del polemik blev forslagene sendt til afstemning. Bestyrelsens forslag A, der var det mest vidtgående, blev sat til afstemning først.
Bestyrelsens forslag A blev vedtaget, hvorfor forslag E bortfaldt. Øvrige forslag B, C, D blev vedtaget enstemmigt.
Valg til bestyrelsen:
Valg af kasserer (lige år) for 2 år. Nuværende kasserer, Laila Klokkerholm Bjørn, (genopstiller)
Her var kampvalg mellem Laila Klokkerholm Bjørn, siddende kasserer, og Peter Biltriss, der meldte sig som kandidat. Begge præsenterede sig selv med baggrund og kompetencer. Laila blev valgt for to år.
Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år:
Kandidater: Henrik Alrøe Sørensen, Marianne Palm, Mona Lisa Serritslev, Jan Brix Rasmussen, Christian Bargisen, Peter Biltriss .
Kandidater der var på valg til at sidde 1 år:
Henrik Alrøe Sørensen, Jan Brix Rasmussen, Mona Lisa Serritslev, Peter Biltriss. Følgende blev valgt: Valgt for 2 år: Marianne Palm, Christian Bargisen. Valgt for 1 år: Henrik Alrøe Sørensen, Jan Brix Rasmussen.
Valg af suppleanter for et år:
Følgende stillede op: Mona Lisa Serritslev, Ea Eskildsen, Peter Biltriss, Elisabet Sinding.
Følgende blev valgt: Ea Esklidsen 1. supl., Elisabet Sinding 2. supl.
Fremtidigt arbejde:
På grund af fremskreden tid udsattes punktet. Det vil blive forsøgt gennemført via mail.
Eventuelt:
Et medlem spurgte til, hvordan man får flere unge med. Susanne Olsen svarede, at det var DHF allerede i gang med, og fremhævede, at den nye hovedbestyrelse, der netop var valgt på kongressen, havde det yngste aldersgennemsnit nogensinde.
Tekst: Laila Klokkerholm og Marianne Palm
På generalforsamlingen den 15. december 2024 i Amputationskredsen (AK) valgte hovedparten af alle fremmødte medlemmer at stemme ja til det nye samarbejde. Bestyrelserne har allerede længe været i en tæt relation, og begge bestyrelser har forlængst trukket arbejdshandskerne på. Vi har allerede smøget ærmerne op her i dagene efter generalforsamlingen, og du kan læse mere om, hvad vi allerede har nået, selvom vi i skrivende stund kun er nået til uge 2 i det nye år.
Det blev en historisk dag, da AK og Amputationsforeningen (AF) endelig kunne offentliggøre deres store ønske om et tæt samarbejde, som gerne skal holde i mange år fremover. Mange beslutninger skal træffes, men allerede nu er der lagt op til en masse fælles arrangementer. Kalenderen bliver fyldt op over hele landet af aktiviteter, nye elektroniske nyhedsbreve og et meget tættere samarbejde med leverandører af fx proteser og kørestole.
Målene og arbejdsområderne er tydelige for enhver, der har siddet med ved bordet i årevis fra de to bestyrelser, for der er nok at tage fat på lige fra hjælp til ansøgninger til tips & tricks i hverdagen til at påvirke politikere kommunalt, regionalt og nationalt til at tage sig bedre af vores problemstillinger, når man som vi er udsat for en fysisk funktionsnedsættelse enten medfødt eller påført gennem ulykker eller sygdom.
Se vores nye fælleskalender på www.amput.dk
De to foreninger har fortsat deres egne hjemmesider: www.amputationsforeningen.dk www.amputation.dk
Nu får vi samlet vores kompetencer
Der var gode og mindre gode debatter undervejs på generalforsamlingen, men både formandsberetning fra Annelise Hansen og regnskab blev godkendt, ligesom forslaget om at udveksle bestyrelsesmedlemmer i de to foreninger også fik flest mulige stemmer. Der blev valgt nye medlemmer til bestyrelsen, og den nye sammensætning gør, at vi får endnu flere kompetencer i AK, så vi kan leve fuldt og helt op til vores formålsparagraffer.
Vi har allerede fået søsat
// En fælles kalender, hvor AK og AF viser alle medlemmer, hvor der er aktiviteter. Vi barsler med nye byer: Fredericia, Aarhus, Birkerød, Charlottenlund og måske kanotur både ved Silkeborg og Lyngby.
// Planlægning af 25-års jubilæum, som skal løbe af stablen i 2025, sæt et stort X for weekenden d. 10.-12. oktober 2025. Vi har booket Egmont, men planlægningen afhænger af fondspenge.
// Facebookgruppe for bestyrelsen så de kan tage hurtige beslutninger.
// Begyndende fordeling af arbejdsopgaver. Fx står Marianne og Laila for forsk-
ningsprojekter, mens Bargisen, Laila og Marianne står for kontaktpersonkurser, ambassadørkurser og pårørendekurser. Henrik står gerne for vores socialarbejdspolitiske områder, fx fleksjob og om at komme retur på arbejdsmarkedet, og både Ea og Marianne vil gerne være med i det arbejde.
// Elisabet står for cafeer på Stranden v. Charlottenlund (DHF’s rekreative område med cafe og handicapbadebro) sammen med Marianne og Annelise, hvor vi bl.a. vil arrangere fællessvømning etc., og forhåbentlig vinterbadning til næste år i fællesskab med AF.
// Et bladudvalg der både skal hjælpe redaktør Steen med Amputations Nyt og et fælles elektronisk nyhedsbrev vil blive søsat af Laila, Bargisen, Annelise og Marianne. Det elektroniske nyhedsbrev har du forhåbentlig allerede modtaget, det står Laila, Annelise og Marianne for.
I det hele taget vil vi hver dag året rundt gøre vores for, at AK og AF får gjort alt for at opfylde formålsparagrafferne, og vi håber at kunne komme ud i så mange små og store byer som muligt gennem samarbejde, fællesskab og ved at få endnu flere ambassadører til at hjælpe os.
I samarbejde med AF har vi nu søsat Fyn og er på vej med Aarhus, Fredericia, Charlottenlund, Birkerød, Kolding, Roskilde, Skive. Viborg, Herning, Næstved og Aarhus.
FJORDMARK
SKÆLSKØR 1962
Julemærkemarchen
- en god sag at gå for
LILJEBORG 2018
Gå med på Julemærkemarch den første søndag i december og vær med i en af de største indsamlinger til Julemærkefonden.
Julemærkemarchen er en frivillig forening. Vi indsamler så mange penge som muligt den første søndag i december.
Julemærkefonden modtager kun 2,7% i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag.
Så gå med på en frisk juletur, og hjælp sårbare børn i Danmark til at genfinde glæden og selvtilliden.
Du kan tilmelde dig allerede nu og give dit bidrag på www.julemaerkemarchen.dk
Fra mange startsteder i Danmark går eller løber vi en tur på fem eller ti kilometer til fordel for de mere end 1000 børn med trivselsproblemer, der hvert år får god hjælp af et ophold.
Ortos skifter navn til ForMotion Bandagist som led i global sammenslutning.
Navneskiftet markerer virksomhedens indtræden i et globalt netværk af klinikker af samme navn, der skal fremme kundeservice og innovation. I det nye år lanceres en ny hjemmeside på dansk. Logger du på Ortos, får du også besked om navneskiftet. Navne-
skiftet markerer virksomhedens integration i en global sammenslutning under paraplyorganisationen Embla Medical, som har klinikker i 11 lande, som omfatter 48 brands. Netværket skal fremme innovation og vidensdeling på tværs af landegrænser til gavn for kunderne.
Vores nye tilknytning til det globale netværk giver os adgang til avanceret teknologi, der er grundigt testet på tværs af markeder, og værdifuld erfaringsdeling med internationale kolleger. Det vil vi bruge til at løfte kvaliteten af vores arbejde yderligere, siger Mads Harbo, administrerende direktør i ForMotion Bandagist.
Den enkelte forbliver i centrum På trods af navneskiftet og integrationen i
den globale struktur forbliver virksomheden tro mod sine rødder.
// Kunderne har siden opstarten i 2007 været centrum for alt, hvad vi gør, og det er afgørende for os, at ForMotion Bandagist-netværket deler vores kerneværdier. Vores fokus på nærvær, høj faglighed og skræddersyede løsninger, der imødekommer den enkeltes behov, forbliver konstant, siger Mads Harbo.
ForMotion Bandagist er en førende bandagistvirksomhed i Danmark, som har fremstillet individuelle proteser og ortoser siden 2007. Virksomheden har otte klinikker fordelt i landet med autoriserede bandagister og fagpersoner. Læs mere på www.ortos.dk
Det var en stor fornøjelse her i AK-nyt i nr. 1 og 2 i 2024 at følge de to paraatleters vej mod PL i Paris i august. Og det viste sig at være et godt redaktionelt valg. Deres præstationer blev igen bragt frem i TV2’s store uddeling af priser for årets mange sportsbegivenheder. I år præget af danske paratleter, som modtog deres andel af hædersbevisninger. Prisshowet blev set af det halve Danmark. Bjørk Nørremark vandt bronze efter et spring, der i konkurrencen var hendes sidste, og hvilket et. Hun slog ikke alene sin personlige rekord, men hev også en bronzemedalje hjem til kongeriget. Hun var blandt 3 nominerede til prisen for årets magiske øjeblik, men blev overtrumfet af Jonas Vingegaard, hvilket selskab at være i! ’Okay, fuck det hele, så tager jeg bare en chance’, var hendes kommentar til den store præstation, som seerne oplevede på nært hold.
Den anden paraatlet, Emilie Aaen, fik en fin syvendeplads også i længdespring, men blev alligevel belønnet med BESTSELLERS pris som olympisk håb.
Kære læser, find dine gamle numre af Amputations Nyt 1 og 2 2024 frem, og genlæs artiklerne om de to unge kvinders kamp mod centimeterne.
... en ren fornøjelse!
Rengøring
Ingen opgaver er for små!
Trappevask
Vinduesvask
Tæpperens
Et telefonnummer // Mange muligheder
25 74 37 01
Vi hjælper til i hele Østjylland
Vi sidder også klar ved mailen: info@mh-total.dk
Personaleudlejning
Chauffør (alle kørekort haves)
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
