59 minute read
Nye medlemmer strømmer til 3S’ indkøbsgruppe
Det går godt for Danske Svineproducenters Serviceselskab – i daglig tale 3S – som både har markant fremgang i medlemstallet og omsætningen.
Af Anne Wolfenberg
Advertisement
I det forløbne år har 12 nye medlemmer sluttet sig til 3S’ indkøbsgruppe, så antallet af medlemmer nu udgør 75, heraf 70 svineproducenter.
Peter Skov Madsen, direktør i 3S, glæder sig især over, at medlemsfremgangen viser, at 3S er konkurrencedygtige handler, som nutidens dygtige landmænd ellers selv ville foretage. - Det viser, at vi har vores berettigelse. Det er meget enkelt: Hvis vores medlemmer ikke sparer både tid og penge, ville vi ikke have dem som medlemmer længere. Derfor ser jeg medlemsfremgangen som et kvalitetsstempel, siger Peter Skov Madsen.
Sparer tid og penge
- Hele ideen med at melde sig ind i 3S er jo, at man sparer tid og penge, fordi man har nogen til at klare handlerne for sig, og fordi 3S kan skaffe medlemmerne gode priser.
Indkøbsgruppen er finansieret af medlemmernes kontingent. Derfor er det på andre områder, 3S skal tjene penge. Og det er på almindeligt salg af alt lige fra især øremærker og foder fra Provimi og til Anolytec, som giver rent drikkevand, hvormed sundhed og produktionsresultater i besætningen typisk hæves.
Mund-til-øre-metoden
- Det er ingen hemmelighed, at gode erfaringer med nogle af vores produkter, har spredt sig som en løbeild på de sociale medier, og det er virkelig noget, vi kan mærke, forklarer direktøren.
Salg af medicin gennem datterselskabet 3S Vet ApS har også har bidraget positivt til årets gode resultatet. - Især har vi succes med Idal-sprøjten, som er en nålefri sprøjte, fortæller Peter Skov Madsen.
Medarbejdernes fortjeneste
- Det flotte resultat er naturligvis helt og holdent vores dygtige medarbejderes fortjeneste, understreger han og forklarer videre, at det for 3S er en hjertesag, at det er let og enkelt for landmanden at handle med 3S, og at der ydes god kundeservice hver gang.
De gode resultater får os dog ikke til at hvile på laurbærrene, idet Peter Skov Madsen vil arbejde på at gentage niveauet af årets omsætning og resultat i det kommende år. Overskuddet var 4,6 millioner kroner i 2019-2020 - en stigning på 74 procent fra 2,6 millioner kroner året før. Omsætningen var 496,8 millioner kroner i 2019-2020 og 464 millioner kroner året før. ●
Import af tapioka var startskuddet til 3S, som i 1988 blev etableret af ildsjæle i Landsforeningen af Danske Svineproducenter som et modtræk mod det, man anså som for høje priser i den etablerede grovvarebranche. 3S var både dengang og er i dag en mindre spiller på det danske grovvaremarked, men har som kerneområde at levere god service og råvarer og andre produkter til fremtidens landmænd til konkurrencedygtige priser.
På grund af covid-19-restriktioner har det indtil videre desværre ikke været muligt for Landsforeningen at holde generalforsamlingen med fysisk fremmøde, som bestyrelsen ønsker.
Det er imidlertid ikke lovligt at udskyde godkendelsen af regnskabet, som derfor blev fremlagt ved en virtuel generalforsamling onsdag den 10. marts. Regnskabet blev godkendt.
Vi håber, det bliver muligt at afholde generalforsamlingen med dens øvrige punkter på traditionel vis med fysisk fremmøde og valg til bestyrelsen på et senere tidspunkt.
Du vil naturligvis få nærmere besked. ●
Your business. Our DNA.
www.DanBred.com
KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988
UNDGÅ
AT BYGGE FOR DYRT…
THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS topigsnorsvin.dk
Søren Jacobsen 22 20 99 42
Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk Avlsmål der skaber økonomisk afkast
Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk
60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE... 26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1 09-11-2018 12:10:49
www.a-one-danmark.dk 7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848
www.tican.dk Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet
Kontakte Tican på: Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk
Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk
tlf. 70 23 28 70 www.bigdutchman.dk
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk De gode gener til fremtiden
www.breeders.dk
SPF-Danmark
Tlf 76 96 46 00 www.spf.dk LÆS OM VORES FODERPROGRAM
PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN
Dinegriseer voresspeciale Landbrugets Veterinære Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Konsulenttjeneste Sund fornuft!
Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk
Prisopsvinget er kraftigere end forventet
Af Markus Fiebelkorn Selv de største optimister havde i begyndelsen af året ikke regnet med et så kraftigt prisopsving, hvor den tyske slagtesvinenotering i løbet af blot fire uger er steget med 31 cent (2,31 kroner) fra 1,19 euro til 1,50 euro. På smågrisemarkedet har den danske puljenotering (Reg. 2/3, PRRS-negativ) fordoblet sig fra rekordlave 200 kroner i uge 50, 2020 til 400 kroner i uge 10. En af hovedårsagerne til prisopsvinget er, at mange tyske slagte- og specielt smågriseproducenter har kastet håndklædet i ringen i de seneste måneder. Nu mangler der pludseligt slagtesvin på det tyske marked, og slagteriernes konkurrence om slagteklare grise er hård.
Prisudviklingen i Belgien efter udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i 2018 virker som en skabelon for den nuværende prisudvikling i Tyskland efter udbruddet af ASF i september 2020 (se figurerne).
I første omgang faldt priserne drastisk på grund af usikkerheden og panikken på markedet. Derefter stabiliserede priserne sig på lavt niveau i flere måneder. Den eneste forskel mellem udviklingen i 2018 og 2020 er, at priserne faldt endnu mere i Tyskland i slutningen af 2020 på grund af udbudspuklen, som er opstået på slagtesvinemarkedet i forbindelse med reducerede slagtekapaciteter.
Derefter steg priserne kraftigt i marts måned: I 2019 på grund af den store efterspørgsel i Kina, og i 2021 på grund af manglende slagtesvin på det tyske marked.
Udbudspuklen er afviklet
Den afgørende impuls for prisstigningen i år kommer fra det tyske slagtesvinemarked.
Pga. coronasmittede medarbejdere har flere tyske slagterier været nødt til at lukke midlertidig eller reducere slagtekapaciteterne markant i andet halvår af 2020. Derfor var der ved årsskiftet opstået en udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked på cirka en million grise.
Denne udbudspukkel er nu fuldstændig afviklet. I stedet mangler der nu slagteklare grise på det tyske marked, og slagterierne konkurrerer hårdt om grisene. Det driver afregningspriserne op, undertiden med utrolig stærk dynamik.
Slagteriernes forsyningssituation ser heller ikke ud til at blive bedre i de kommende uger og måneder. Antallet af slagtninger faldt i Tyskland med 8,8 procent i de første otte uger af 2021 i forhold til året før. Og hvis man kan afvikle en udbudspukkel på cirka en million grise i samme periode på trods af færre slagtninger, så er det ikke svært at regne ud, at slagteriernes forsyningssituation næppe vil forbedre sig i den nærmeste fremtid. Forårets helligdage afføder imidlertid manglende slagtedage, som kan være en bremseklods for prisopsvinget.
Fortsat stor efterspørgsel i Asien
Kina er i gang med at genopbygge landets svineproduktion, men nye virusvarianter og nye udbrud viser, hvor vanskeligt det er at få styr på ASF.
Markedseksperter fra flere lande forventer derfor, at Kinas efterspørgsel efter svinekød fortsat vil være stor i flere år, men med en aftagende tendens. Ikke desto mindre burde ikke bare Kina, men også andre asiatiske markeder, fortsat være meget lukrative i de kommende år. Dermed bør lande med en høj eksportandel som for eksempel Spanien og Danmark være i stand til at levere en mere konkurrencedygtig notering end lande uden eksportlicens eller lav eksportandel som for eksempel Tyskland.
ASF i Tyskland
Så længe vildsvinebestanden ikke reduceres markant øst for grænsen i Polen, er det usandsynligt, at Tyskland kan udrydde ASF i Østtyskland.
Inden EU erklærer et land frit for ASF, må der ikke findes døde vildsvin med ASF i et år. Derfor er det usandsynligt, at Tyskland igen kommer til at eksportere til Kina i den nærmeste fremtid.
Imidlertid er der taget noget af trykket for Tysklands eksport af svinekød, fordi Singapore og specielt Vietnam har indgået en regionaliseringsaftale med Tyskland. Det er meget vigtigt for Tysklands salg af delstykker, som typisk ikke kan sælges på hjemmemarkedet til en rimelig pris. Hvis Kina også åbner for import af svinekød fra Tyskland igen, kan det have en yderligere positiv effekt på priserne.
prisudviklingen på det tyske slagtesvinemarked. Flere slagterier, blandt andet Tysklands største slagteri Tönnies, har ytret deres bekymring over, at slagteprodukterne p.t. ikke opnår de samme prisstigninger som slagtesvin. Det er imidlertid ikke usædvanligt, at priserne først stiger på det tyske slagtesvinemarked og derefter på det europæiske kødmarked. Prisstigninger syd for grænsen kommer således ofte med lidt tidsforskydning til Danmark.
Covid-19 er en joker
Selvom der er en vis optimisme over, at det værste snart er overstået, er covid-19 fortsat en joker i den videre prisudvikling. For tiden har slagterierne tilsyneladende styr på coronasituationen, og midlertidige lukninger eller markante reduceringer af slagtekapaciteterne er usandsynlige.
Det vides imidlertid ikke, hvornår restaurationsbranchen i forskellige europæiske lande må åbne igen. De fleste markedseksperter forventer i de kommende 7 måneder en normalisering af det sociale liv med hensyn til grillaktiviteterne og food service. Hvis det sker, vil det forstærke opsvinget.
Prognosen skal opjusteres
Alt i alt er udsigten på grisemarkedet ikke dårlig. Slagteriernes nuværende kamp om slagteklare grise i Tyskland kan have en lige så stor prispositiv effekt som eksportboomet til Kina for to år siden. Forudsætningen for det er imidlertid, at det også lykkes at hæve prisniveauet på det tyske og europæiske kødmarked tydeligt. Man skal huske, at hjemmemarkedet er vigtigst for Tyskland, - vigtigere end eksportmarkederne.
Statistikken viser, at den tyske produktion af grise allerede er faldet markant i de seneste måneder. Derfor kan tyske slagteriers slagtekapacitet i år ikke udnyttes optimalt. Den prispositive effekt af slagteriernes konkurrence om slagteklare grise vil derfor sandsynligvis fortsætte i år.
For tiden er der for meget dynamik i markedet til at udarbejde en seriøs prognose. Den overraskende positive udvikling af markedssituationen fører imidlertid til, at vi i hvert fald skal opjustere prognosen fra februar måned. ●
1,45 PL 1,46 CZ 1,52 IT 1,86 AUT 1,45 GB 1,69 IR 1,46 Status 11-03-2021 1,40 1,43 1,48 1,82 1,40 1,65 1,46 1,40 1,45 1,47 1,83 1,40 1,64 1,48 1,42 1,47 1,49 1,85 1,45 1,65 1,48 1,40 1,45 1,48 1,82 1,40 1,63 1,48 1,40 1,43 1,48 1,82 1,40 1,64 1,52 1,40 1,42 1,49 1,85 1,40 1,65 1,52 Prisudvikling ifm. ASF-udbruddet i Belgien 2018 1,40 1,43 1,47 1,58 1,40 1,72 1,52 1,42 1,46 1,49 1,85 1,42 1,69 1,54 2,00 1,45 1,47 1,50 1,85 1,46 1,70 1,57 1,46 1,50 1,50 1,85 1,46 1,72 1,57 1,50 1,58 1,53 1,86 1,50 1,72 1,57 1,57 431,63 12,81,57 1,851,90 1,899329 1,57 1,78 1,57 1,62 441,65 131,60 1,851,95 1,926174 1,61 1,80 1,57 1,80 1,62 451,66 13,21,56 1,851,99 1,95302 1,61 1,84 1,57 ASF- udbruddet 1,62 461,68 13,61,63 1,852,01 2,006711 1,61 1,86 1,57 i Belgien 1,64 471,69 13,61,63 1,892,01 2,006711 1,64 1,87 1,57 1,64 481,68 13,61,64 1,951,97 2,006711 1,64 1,86 1,56 1,60 1,66 491,71 13,61,66 1,93 2 2,006711 1,64 1,87 1,56 1,69 1,72 1,72 1,91 1,68 1,90 1,56 1,69 501,73 13,31,71 2,031,90 1,966443 1,68 1,88 1,56 1,71 511,74 13,31,72 2,031,90 1,966443 1,68 1,90 1,57 1,40 1,71 521,75 13,31,73 1,951,90 1,966443 1,68 1,89 1,57 1,71 01, 2020 1,75 13,31,74 1,951,94 1,966443 1,68 1,90 1,57 1,71 21,75 13,61,74 1,951,99 2,006711 1,68 1,90 1,57 1,71 31,73 13,61,73 1,862,01 2,006711 1,68 1,89 1,57 1,20 1,64 41,68 13,81,71 1,822,04 2,033557 1,66 1,87 1,60 1,58 1,64 1,67 2,08 1,63 1,88 1,60 1,58 51,64 13,81,67 1,822,10 2,033557 1,63 1,84 1,60 1,58 1,58 1,58 6 7 8 1,65 1,66 1,65 14 14 14 1,67 1,67 1,66 1,85 1,85 1,91 2,11 2,12 2,12 2,060403 2,060403 2,060403 1,63 1,63 1,63 1,83 1,80 1,77 1,58 1,58 1,56 1,00 2017 4 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 2018 7 10 13 16 19 22 25 28 30 34 37 40 43 46 49 2019 7 10 13 16 19 22 25 28 30 34 37 40 43 46 1,58 1,58 9 10 1,66 1,67 14 14,3 1,67 1,67 1,96 2,02 2,09 2,07 2,060403 2,100671 1,63 1,63 1,71 1,67 1,56 1,56 Tyskland Belgien 1,58 111,68 14,31,67 2,022,07 2,100671 1,63 1,65 1,52 1,58 1,65 1,67 2,10 1,63 1,65 1,50 1,50 121,57 141,60 1,962,11 2,060403 1,55 1,66 1,50 1,45 1,40 13 14 1,53 1,47 14 13,7 1,58 1,54 1,89 1,89 2,11 2,06 2,060403 2,020134 1,51 1,46 1,64 1,58 1,50 1,50 Prisudvikling ifm. ASF-udbruddet i Tyskland 2020 1,37 151,44 13,71,53 1,892,02 2,020134 1,43 1,61 1,46 2,31,37 161,46 13,41,54 1,841,98 1,979866 1,43 1,51 1,46 1,37 171,45 13,41,54 1,842,00 1,979866 1,43 1,50 1,46 1,32 181,41 12,91,49 1,752,00 1,912752 1,38 1,50 1,46 1,32 1,32 19 1,41 1,40 12,6 1,48 1,48 1,7 2,00 2,01 1,872483 1,38 1,38 1,46 1,47 1,40 1,40 2,1 1,32 201,40 121,46 1,62,02 1,791946 1,38 1,49 1,40 1,32 211,40 121,47 1,62,02 1,791946 1,38 1,51 1,36 1,32 221,41 11,71,47 1,662,02 1,751678 1,38 1,53 1,36 ASF-udbruddet 1,9 1,24 231,33 11,41,38 1,661,87 1,711409 1,28 1,47 1,32 1,19 241,29 11,11,34 1,661,83 1,671141 1,25 1,47 1,29 1,16 251,27 11,11,31 1,661,81 1,671141 1,21 1,42 1,29 1,16 1,19 26 1,29 1,32 11,1 1,31 1,31 1,66 1,80 1,79 1,671141 1,21 1,24 1,43 1,42 1,29 1,29 1,7 1,26 271,37 10,81,30 1,61,79 1,630872 1,31 1,45 1,29 1,32 281,44 10,51,34 1,471,80 1,590604 1,38 1,41 1,29 1,37 291,46 10,51,38 1,471,83 1,590604 1,43 1,45 1,29 1,5 1,41 301,47 10,51,40 1,471,85 1,590604 1,47 1,49 1,29 1,35 311,42 10,51,39 1,471,85 1,590604 1,41 1,49 1,29 1,31 1,39 1,37 1,86 1,37 1,53 1,29 1,31 32 1,39 10,51,37 1,471,86 1,590604 1,37 1,54 1,29 1,3 1,31 331,39 10,51,37 1,471,81 1,590604 1,37 1,55 1,29 1,30 341,40 10,51,37 1,471,76 1,590604 1,37 1,57 1,29 1,29 351,40 10,51,37 1,471,71 1,590604 1,37 1,58 1,29 1,29 361,40 10,81,36 1,471,67 1,630872 1,37 1,57 1,29 1,1 1,27 371,36 10,81,33 1,271,64 1,630872 1,37 1,57 1,29 27 40 1, 2019 14 27 40 01, 2020 14 27 40 1, 2021 14 1,24 381,31 10,31,30 1,271,59 1,563758 1,31 1,58 1,29 1,24 1,29 391,31 1,37 10,31,30 1,31 1,271,57 1,57 1,563758 1,31 1,35 1,64 1,67 1,29 1,29 Tyskland Danmark 1,30 401,40 10,31,34 1,271,60 1,510067 1,37 1,68 1,29 1,30 411,41 10,31,35 1,271,67 1,510067 1,37 1,70 1,29 Udviklingen i priser på slagtesvin efter udbruddet af ASF i hhv. Belgien i 2018 og i Tyskland 1,32 421,40 10,31,38 1,271,68 1,510067 1,40 1,71 1,29 1,30 431,38 10,31,39 1,271,71 1,510067 1,40 1,70 1,29 i 2020. 1,30 441,38 10,31,37 1,271,75 1,510067 1,40 1,69 1,29 1,30 451,40 10,31,38 1,271,80 1,510067 1,40 1,63 1,29 1,30 1,41 1,38 1,82 1,40 1,63 1,29 1,26 461,36 9,81,36 1,271,83 1,442953 1,38 1,56 1,25 1,30 471,40 9,61,38 1,191,82 1,416107 1,40 1,61 1,29 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2021 31 1,29 481,38 9,31,38 1,191,83 1,375839 1,40 1,56 1,29 1,29 491,41 9,31,35 1,191,83 1,375839 1,38 1,53 1,27
Udfordringer med slagteribedrift i coronatiden – et eksempel fra Tyskland
Covid-19-indtog har medført markante påvirkninger af blandt andet driften af slagterier og massive indskrænkninger i slagteprocessen. Især i Tyskland har mange slagterier været nødsaget til at lukke midlertidigt for driften eller reducere slagteaktiviteterne på grund af smittede medarbejdere.
Af Markus Fiebelkorn
Slagteriet Brand Qualitätsfleisch er blot et af flere eksempler på, hvordan covid-19 har påvirket dagligdagen på et mellemstort, tysk slagteri. Det fortalte slagteriets kommunikationschef, Harm Böckmann, om på et webinar, som var organiseret af det tyske fagblad SUS.
Et lidt anderledes slagteri
Brand Qualitätsfleisch er et familieejet, mellemstort slagteri i Lohne i den tyske delstat Niedersachsen. Der slagtes cirka 10.000-12.000 grise pr. uge, og ifølge virksomheden lægges der stor vægt på kvalitet, og slagteriet kører nogle særlige afsætningsstrategier, for eksempel mere dyrevelfærd og mere transparens i værdikæden.
Alle medarbejdere har faste arbejdskontrakter. Det vil sige, at slagteriet ikke benytter sig af kolonnearbejdere og har dermed heller ikke problemer med medarbejdernes boligforhold. Det vil sige, at Brand Qualitätsfleisch på dette område er et atypisk tysk slagteri.
Eget coronatestcenter
Harm Böckmann fortæller, at Brand Qualitätsfleisch gør alt, hvad man kan for at bekæmpe covid-19 på slagteriet.
Det vigtigste ifølge kommunikationschefen er, at alle medarbejdere testes regelmæssigt. Derfor har slagteriet etableret sit eget provisoriske testcenter i en tidligere garage på bedriftsarealet. Böckmann forventer imidlertid, at denne provisoriske løsning efterhånden bliver en permanent løsning.
Eftersom der ikke er coronatests til rådighed i tilstrækkeligt omfang, tages der blandt andet såkaldte ”poolprøver”. Det vil sige, at fem medarbejdere testes med en enkelt specialtest. Hvis prøven er positiv, skal alle fem medarbejdere herefter testes separat på almindelig vis.
En ekstra medarbejder til corona
Hos Brand Qualitätsfleisch er der mere end 200 medarbejdere, og virksomheden har ansat en ekstra medarbejder, som udelukkende arbejder med coronaemnet på slagteriet.
Hun tager blandt andet de nævnte coronaprøver, tjekker om coronaforholdene i slagteriet er i orden og sørger for, at alle medarbejdere overholder coronareglerne. Desuden ønsker slagteriet ikke længere, at medarbejderne har kontakt til hinanden uden for arbejdstiden.
Organisatoriske udfordringer
Også i de daglige arbejdsprocesser er der udfordringer på grund af covid-19. Hvis udenlandske medarbejdere for eksempel kommer tilbage efter ferie eller weekend, skal de typisk testes på en mandag. Det betyder i praksis, at medarbejderen normalt ikke står til rådighed en hel arbejdsdag og først er tilbage i bedriften om tirsdagen.
Ifølge Böckmann virker det måske umiddelbart som et mindre problem, men når der for eksempel er tale om 10 ud af 200 medarbejdere, så giver det større organisatoriske udfordringer.
Og hvis en medarbejder bliver testet positiv for covid-19, så betyder det, at alle kontaktpersoner skal i karantæne, hvilket betyder, at de så heller ikke står rådighed. Hos Brand Qualitätsfleisch har der i alt været syv personer, som var
Hos Brand Qualitätsfleisch har der i alt været syv personer, som var smittede med covid-19, og 35-40 personer var derfor nødt til at gå i karantæne.
- Ingen virksomhed er bygget til coronabetingelser og afstandsregler, og specielt intet slagteri, påpeger Harm Böckmann, der er kommunikationschef i det tyske slagteri Brand Qualitätsfleisch. (Arkivfoto)
smittede med covid-19, og 35-40 personer var derfor nødt til at gå i karantæne.
Mange mindre tiltag
Ud over det nævnte har Brand Qualitätsfleisch indført yderligere tiltag, som skal bidrage til at holde pandemien under kontrol.
For eksempel det ikke tilladt at tage besøgende ind på slagteriet, og medarbejderne må ikke besøge kunder eller leverandører. Alle medarbejdere i produktionen skal hele tiden have mundbind på, og kontormedarbejdere skal så vidt muligt arbejde hjemmefra.
I indgangsområdet er der installeret en måler, som måler medarbejdernes kropstemperatur i ansigtet. Ved hygiejnesluserne findes markeringer på gulvet, som man kender fra supermarkeder, der skal sikre, at medarbejderne holder afstand.
Det betyder, at der ikke længere står cirka 15 personer i kø til pausetiderne, men maksimalt to til tre. Overalt i slagteriet er der monteret dispensere med desinfektionsmiddel. Og en tidligere lagerhal tjener nu som pauserum, så medarbejderne kan overholde afstandsreglerne.
Højere omkostninger
Alle disse tiltag er selvfølgelig ikke gratis, men øger slagteriets produktionsomkostninger. Særligt de talrige coronatests, som slagteriet selv skal betale, er dyre. Men også slagteriets eget testcenter og den ekstra medarbejder medfører ekstra udgifter. Desuden er der indirekte omkostninger som følge af, at slagtekæderne skal køre langsommere, og medarbejderne skal holde afstand ved slagtekæderne.
Covid-19 truer hele tiden
På trods af alle de nævnte tiltag kan man imidlertid ikke udelukke udbrud af covid-19 på slagteriet. Hver eneste dag indebærer en vis risiko. Det eneste, man kan gøre, er at begrænse udbruddet så meget som muligt. For eksempel var man på et tidspunkt nødt til midlertidigt at reducere forarbejdningen til 60 procent af den normale kapacitet på grund af for få medarbejdere.
Harm Böckmann sammenfatter situationen meget passende: ”Ingen virksomhed er bygget til coronabetingelser og afstandsregler, og specielt intet slagteri.” ●
Vildtlevende grise er galimatias
Af Anne Wolfenberg
De to naturfonde Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond meddelte sidste år, at de er gået sammen om et projekt om etablering af vild natur på Skovsgaard Gods på Langeland, hvor man vil sætte heste, kvæg og grise til at afgræsse 400 hektar.
Området bliver allerede indhegnet i begyndelsen af i år, og besøgende vil have fri adgang til området, fremgår det af Den Danske Naturfonds hjemmeside naturfonden.dk. - I Landsforeningen af Danske Svineproducenter kan vi naturligvis ikke acceptere frie grise på Langeland, og vi forventer, at myndighederne i det mindste siger nej til denne del af projektet, siger foreningens formand Kim Heiselberg. - Vi vasker lastbiler ved grænsen, og vildsvinehegnet beskytter os mod vildsvin, der kommer med afrikansk svinepest sydfra. Der har været en intens informationskampagne på rastepladser mv, om at passe på med henkastet madaffald, der kunne blive samlet op af vildtlevende svin. Når man så samtidigt slipper grise og besøgende fri mellem hinanden på Langeland, så er det jo det glade vanvid, siger han til Svineproducenten. ●
Et eksempel på et rewildingprojekt er Klelund plantage ved Billund, der er baseret på krondyr og 50-75 vildsvin. Området dækker et areal på 1.415 ha. Selvom området er omkranset af 17 km hegn (Kilde: klelund. dk) går der dog offentlig vej gennem området, og besøgende kan færdes frit. Der er en legeplads med madpakkeområde, men der er ingen skraldespande eller toiletter, hvilket øger risikoen for menneskelige efterladenskaber i området. Det bekræftes af, at bladets udsendte fandt toiletpapir liggende og flyde i området. Oprodet jord omkring rastepladsen bevidner vildsvinenes tilstedeværelse, og der er en frilandsbesætning blot mindre end 500 meter væk. (Privatfotos)
Af Anne Wolfenberg
I juni 2020 indgik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om to naturnationalparker i hhv. Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers, som vil blive etableret i løbet af de næste par år. På Skovsgaard Gods på Langeland vil Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond omlægge 400 hektar til vild natur med vildgræsning med kvæg, vildheste og grise.
Fælles for disse projekter er, at der er tale om ”rewilding”, som er betegnelsen, når et kulturlandskab føres tilbage til vild natur ved hjælp af afgræsning af vilde dyr. De ”vilde dyr” er dog i praksis domesticerede dyr, som kommer til at leve vildt som deres forfædre.
Natur skal råde over liv og død
Af hensyn til etableringen af vild fauna og vilde økosystemer er grundtanken for sådanne rewilding-projekter, at dyrene skal leve af den føde, de finder i området.
I sagens natur kan det også indebære, at der ikke nødvendigvis er føde nok, og at dyrene derfor risikerer at dø af sygdom, sult eller tørst. Grundtanken indebærer også, at døde dyr skal blive liggende urørt i området og rådne for på den måde at indgå i økosystemet.
Dilemmaet er, at dårlig dyrevelfærd er en etisk bagside af rewilding-projekter for ikke at tale om, at ” udsætning af opdrættede dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen” er i strid med dyreværnslovens §9.
Dyreværnslovens §2 siger i øvrigt, at ”Enhver, der holder
dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov”.
Det er selvsagt også i strid med grundtanken for rewilding-projekter.
Ministerium vil gå på kompromis med dyrevelfærd
I Miljøministeriet har man indset, at statens kommende rewilding-projekter kan komme i konflikt med dyrevelfærdslovens grundprincipper.
Derfor har miljøministeriet lavet et udkast til en ændring af dyrevelfærdsloven, der indebærer – og hold nu fast: ”mulighed for, at der kan udsættes store planteædere i naturnationalparkerne, som kan leve i naturnationalparkerne hele året og leve mere vildt, uden at de eksempelvis skal tilskudsfodres og tilses dagligt”.
Samtidigt skriver Miljøministeriet mærkværdigt nok i sin pressemeddelelse omkring lovforslaget, at ”… ikke bliver gået på kompromis med dyrevelfærden”.
Hvordan god dyrevelfærd kan garanteres samtidigt med, at dyrene hverken skal fodres eller tilses dagligt, er et rigtigt godt spørgsmål. Og man kan jo bemærke, at det ikke er en præmis, myndighederne accepterer for almindelige private landmænd, der har dyr i deres varetægt. ●
Dyreetisk råd advarer imod dårlig dyrevelfærd hos fritgående dyr
Af Anne Wolfenberg
og i flere omgange er forvaltningen af dyrebestandene i Oostvaardersplassen blevet drøftet og justeret. Dilemmaet mellem dyrevelfærd og rewilding er velbe- Der har været tilbagevendende episoder som disse skrevet af Dyreetisk Råd, som i 2018 udgav rapporten siden parkens etablering for mere end 30 år siden og sta”Udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvalt- dig, næsten 40 år efter de første dyr blev udsat, sker der ning”, og her fremgår det klart, at ”Rådet ikke mener, at det justeringer i forvaltningen for at undgå dårlig dyrevelfærd. naturlige liv nødvendigvis er ensbetydende med optimal Det bør vi naturligvis lære af i Danmark, så vi ikke gentadyrevelfærd”. Det slås også fast, at ”Rådet finder det afgø- ger hollændernes fejl. rende, at unødig lidelse undgås”.
Rådet konkluderer videre: Nej tak til statslig dyremishandling ”At de udsatte dyr er hårdføre nok til at kunne klare sig I Landsforeningen mener vi, at dyr i sådanne projekter i det valgte område, og medlemmerne finder det proble- naturligvis skal have samme rettighed til dyrevelfærd som matisk, hvis dyrene, på grund af den alle andre dyr i menneskers varetægt. situation de er blevet bragt i, overlades Derfor skal der naturligvis ikke være en til lidelse, evt. med dødelig udgang”, og undtagelse i dyreværnsloven, der legifortsætter: miterer statslig dyremishandling i natur”Det Dyreetiske Råd mener, at uanset Derfor skal der naturligvis parker. hvordan dyrene i rewilding-projekter ikke være en undtagelse Dyr i naturpleje skal naturligvis også er beskyttet juridisk, er der en moralsk i dyreværnsloven, der være under opsyn og beskyttes mod forpligtelse til så vidt muligt at beskytte legimiterer statslig sult, tørst eller anden lidelse. Det anser vi de udsatte dyr mod unødig lidelse, hvis dyremishandling i naturparker. som en etisk forpligtigelse. der aktivt er sat en fysisk barriere for at Vi så desværre den grimmeste dyrefastholde dyrene på et bestemt areal.” mishandling under statens nedslagtning af alle danske mink. Dyremishandling, hvor de samme Bør lære af hollandske fiaskoer myndigheder var ansvarlige, som med den anden hånd går I sin rapport har Det Dyreetiske råd især taget udgangs- ud og kontrollerer i vores stalde. De samme myndigheder punkt i erfaringer fra et stort rewilding-projekt nationalpar- nedskød omkring 60 brogede landsvin på Fyn tidligere på ken Oostvaardersplassen i Holland, hvor der i 1980’erne og året, fordi de ikke kunne vente på de læfaciliteter, som landde tidlige 1990’ere blev udsat kvæg, heste og krondyr. manden var ved at skaffe til sine dyr.
Dyrene blev anset for at være vilde dyr og skulle der- I Landsforeningen kan vi naturligvis ikke gå med til, at de for klare sig uden menneskers indblanding. Men dyre- samme myndigheder sætter kikkerten for det blinde øje, bestandene voksede, og mange dyr døde om vinteren, lige så snart det gælder statens egne naturforvaltningspronår der var knaphed på føde. Det udløste massiv kritik, jekter. ●
Hollandske erfaringer: Massiv kritik af dyr, der dør af sult og kulde
Flere gange i de ca. 40 år som nationalparken Oostvaardersplassen i Holland har eksisteret, har forbipasserende opdaget hundredvis af døde dyr.
Det, ledsaget af tv-billeder af udmagrede og døde dyr, har flere gange medført nationalt ramaskrig i Holland, hvor man har stillet spørgsmålet om, hvorvidt det er dyrevelfærd og etisk forsvarligt at lade hundredvis af indhegnede dyr dø af sult.
Det var for optimistisk at udsætte kreaturer, heste og krondyr med den hensigt, at de skulle klare sig som vilde dyr uden menneskers indblanding. For dyrebestandene voksede, og mange dyr døde om vinteren, når der var knaphed på føde.
I første omgang anbefalede en komité, at der blev sikret tilstrækkeligt læ, at bestandene blev overvåget, og at dyr, der ikke forventedes at kunne klare sig vinteren over, blev aflivet.
Ved en senere evaluering efter en hård vinter, hvor nogle dyr trods de nævnte tiltag alligevel sultede og døde, blev der fremsat yderligere anbefalinger. Bl.a. om yderligere læforhold, at aflive de svage dyr på et tidligere tidspunkt, og om nødvendigt at reducere bestandens størrelse, så den passer til arealet.
Forvaltningen gav dog stadig anledning til stor debat og bekymring for dyrenes velfærd, og så sent som i 2017 blev der derfor nedsat et udvalg, der skulle rådgive om den fremtidige forvaltning af Oostvaardersplassen. ●
Hvis du vil vide mere: Naturprojektet på Langeland
Under overskriften ”Dansk gods omdanner landbrug til vild natur”, er de to naturfonde Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond gået sammen om et naturprojekt, hvor to tredjedele af Skovgaard Gods’ knap 400 hektar skal gøres vildt med udsætning af græssende dyr.
Argumentet er, at mange danske arter er truet af udryddelse. Derfor skal hovedparten af godsets arealer omlægges til vild natur med vildgræsning med kvæg, vildheste og grise. I pressemeddelelsen lægger de to fonde ikke skjul på, at udsatte kreaturer, vildheste og grise skal afgræsse området uden andet fodertilskud, og at de aldrig vil komme på stald, men i stedet skal leve vildt på arealet og af det, de selv kan finde i naturen. Samtidig skal offentligheden have gratis adgang til arealerne.
Sådan en beskrivelse giver bange anelser om gentagelse af de hollandske tragedier i nationalparken Oostvaardersplassen. ●
Danske landbrugsprodukter er et plus for klimaet
Af LaDS-medlem, svineproducent Thomas Jensen, Tarm.
Planterne på markerne lever af sollys, CO2 fra atmosfæren og vand fra undergrunden. Og så naturligvis naturgødning fra dyrene, som på denne måde genbruges og giver stivelse og protein til planterne på marken.
Afgrøderne høstes og giver livsvigtigt brød og kød (stivelse og protein) til den voksende befolkning i verden: Brød ved direkte anvendelse af afgrøder til mel og kød, når afgrøderne fodres til dyrene.
Gyllen – den værdifulde naturgødning - samles op i stalden, hvor varmen fra gødningen bruges til at varme stalden op, og bagefter, når den kolde naturgødning afgasses på biogasanlæg, dannes der grøn energi, der bruges i hele Danmark.
Herefter indgår den afgassede naturgødning igen i det kredsløb, der bruges til næste års produktion af foder og brød. Næringsstofferne genbruges, så kød, brød og mælk produceres af de ressourcer, vi har for meget af, nemlig sollys, CO2 og forhøjet vandstand.
Ydermere tilbageføres en stor del CO2 - nemlig kulstof – til marken og er med til at genopbygge jordens kulstoflager.
I landbruget er vi begyndt at anvende dyrkningsmetoden conservation agriculture, hvorved vi mere effektivt fører CO2 tilbage til jorden, hvor det lagres, og dermed gør vi samtidig jorden mere frugtbar for de kommende generationer.
Det CO2, der er lagret i produkterne (kød, mælk, æg, korn osv.), optages i Danmark, men frigøres igen i det land, hvor produkterne spises. Derved skal det CO2, der optages i landbrugsproduktionen, naturligvis regnes med som et optag i produktionen i Danmark.
Jeg tror, de færreste er klar over, at der sker en langt større opbygning af CO2 i landbrugsjord end i fx skov. Det skyldes for eksempel, at majs står meget tæt og sammenlagt vokser cirka 25 m på 10 år. Modsat står planterne meget spredt i en skov og vokser kun cirka 7 m på 10 år.
Desværre tæller embedsmændene kun CO2 med, når det optages i skov, men ikke når det optages i korn, majs og græs. Det er mærkeligt.
Dansk landbrug og danske landmænds agrovirksomheder arbejder intenst på at skabe mere protein af danske afgrøder for dermed at producere landbrugsprodukter, som primært er skabt af sollys, CO2 og vand. Det er et fantastisk scenarie, hvis det lykkes. Også selvom det vil tage en årrække , vil det være en kæmpe succes for både samfundet og klimaet.
Dansk landbrug og Vestas er en stor gevinst for klimaet. Vestas sparer miljøet for CO2, og landbruget optager en enorm mængde CO2. Samtidig bidrager begge brancher med mange arbejdspladser og valutaindtægter til Danmark.
Det er jo en fantastisk udvikling, der er sket på få år. Det kan vi alle sammen glæde os over.
Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.
Podcast giver fif til øget pattegriseoverlevelse
I en ny podcast deler chefforsker Flemming Thorup og konsulent Trine Friis Pedersen fra Seges Svineproduktion deres viden og bud på de bedste strategier til at undgå dødfødte pattegrise.
Fx kan pattegriseoverlevelsen hæves markant, såfremt man sætter faringsovervågning i system og prioriterer opgaven, forklarer de. - Der er en rigtig god effekt af at lave faringsovervågning. Vi kan se, at de besætninger, som gør det fuldt ud, kan halvere antallet af dødfødte grise i deres besætning. Og med den kuldstørrelse og det antal dødfødte, vi ser nu, er det én pattegris pr. kuld, de kan opnå, fortæller Flemming Thorup.
Trine Friis Pedersen er en af de projektansvarlige i Seges Svineproduktions projekt PattegriseLiv, hvor man især har set en markant forbedring i pattegriseoverlevelsen i de besætninger, som har fokuseret på faringsovervågning. - Det virker godt at se, at faringsovervågningen hjælper ude på staldgangene. Ud over dødfødte er der også den ekstragevinst, at man kan lave kuldudjævning noget oftere. Det giver altså en effekt over hele linjen, fortæller hun.
Det er ifølge Trine Friis Pedersen vigtigt, at man sætter én person på overvågningsopgaven, så den ansvarlige ikke skal have fokus på andre opgaver samtidig med faringerne. Et skema ved hver so til registrering af faringsforløbet er også en god hjælp til at holde øje med, om der er behov for fødselshjælp: - Hver halve time bør man tjekke op på de farende søer og notere, hvor mange levende og dødfødte grise, der er. Hvis der imellem hvert tjek ikke er født en gris, så skal der ydes fødselshjælp. Herefter kan man registrere, hvor mange grise, man har hjulpet, siger Trine Friis Pedersen. Ud over systematikken følger Seges Svineproduktion lige nu udviklingen af et varmefølsomt kamera, som kan registrere, hvornår grisene bliver født.
Podcasten kan høres på podcast. seges.dk. ●
Det kan have stor betydning for sooverlevelsen, hvorvidt poltene er avlet, fodret og udvalgt ud fra de rigtige præmisser. Det kan sammenlignes med en bil, hvor teknikken i bilen (avlen), fremstilling af blandt andet karosseri og dæk (fodring) og vejnet og kørsel (polteudvælgelsen) alle er ting, der forbedrer bilens køreegenskaber. En holdbar so er ofte resultatet af disse tre ting, som har betydning for den generelle sooverlevelse i produktionen.
- Det her er vigtige elementer i poltens opfostring og udvikling. Derfor har vi valgt at tale om disse elementer, når vi snakker om gode og holdbare polte, lyder det fra Gunnar Sørensen. Han er chefforsker hos Seges Svineproduktion og også vært for emnet ved So-seminar den 13. april.
Gunnar Sørensen mener, der er en god grund til netop at tage dette emne op: - Vi har desværre set en stigning i sodødeligheden de
Ny fodermiddeltabel viser også klimaaftrykket
Et nyt værktøj fra Seges Svineproduktion er med til at bane vejen for at sænke klimaaftrykket fra staldene.
Landbrug & Fødevarer har besluttet, at produktionen skal være klimaneutral i 2050. Det er noget, som kræver hårdt arbejde og en række forskellige indsatser. Et af de steder, der kan sættes ind, er foderet.
Her får svineproducenterne et nyt våben i klimakampen: Nemlig fodermiddeltabellen, som netop er blevet opdateret, så den også beregner CO2-aftryk på foderet. - Nu kan man altså se klimaaftrykket af de enkelte komponenter i foderet. Derfra kan man justere på de enkelte komponenter, så du kan sammensætte et mere klimavenligt foder, uden at gå på kompromis med produktivitet og økonomi, siger Christian Fink Hansen, som er sektordirektør i Seges Svineproduktion, der har udviklet værktøjet.
- Vi har en stor opgave foran os med at sænke klimaaftrykket. Derfor er det vigtigt med viden og værktøjer, der konkret kan motivere og hjælpe os i mål. Jeg håber, at mange af jer vil kunne bruge den nye klimadel i værktøjet i deres arbejde med at sammensætte foder, siger Christian Fink Hansen.
Fodermiddeltabellen med klimaberegning finder du på Svineproduktion.dk. ●
Få styr på GPS’en
Er du en af dem, der selv flytter dine grise mellem bedriften og modtageren af enten slagte- eller smågrise? Så skal du have en GPS-enhed på vognen med grisene i. GPS’en skal løbende sende data til Seges, hvilket har været et krav i Danish Produktstandard tilbage fra 2018. Det er for at sikre, at der er fuld sporbarhed på alle grise, som transporteres i biler, der ikke er underlagt Danish Transportstandard. De har nemlig et tilsvarende krav. - Danish-godkendte transportører lever op til en række krav fra Danish Transportstandard, som sikrer, at risikoen for at sprede udefrakommende sygdomme i Danmark bliver minimeret. De griseproducenter, som selv kører grise til eller fra bedriften til eller fra andre besætninger, er ikke underlagt de samme retningslinjer. Men kravet om at have GPS installeret gælder altså også her, siger Asger Kjær Nielsen, kvalitetschef hos Seges, og tilføjer: - Der er set priser på GPS-udstyr i størrelsesorden 600 til 2.000 kr., og med et månedligt abonnement på 60 til 90 kr. – altså lidt som at købe og have en meget billig mobiltelefon.”
Baltic Control Certification, som udsteder Danishcertifikater, følger op på, om producenten selv transporterer grise mellem egne og andres CHR-numre, og om der i så fald er GPS installeret i vognen. Eneste undtagelse er ”Selvkørere”, som kun flytter dyr internt mellem egne besætninger og ikke passerer grænsen.
Her kan du hente vejledningen om GPS i vogne, der transporterer grise: ●
seneste år. Derfor er det vigtigt, at griseproducenterne ved, at man skal sætte tidligt ind for at få en mere holdbar so.
Udover Gunnar Sørensen vil Martin Mølgaard, afdelingsleder hos Seges Svineproduktion, Avl & Genetik, tale om at avle den gode polt, Thomas Søndergaard Bruun, specialkonsulent hos Seges Svineproduktion, vil tale om fodring og opformering, og Tanja Jensen, selection manager hos DanBred, vil komme ind på udvælgelse af polte til produktion. ●
Det naturlige valg til zinkfri fravænningsfoder AX3 Digest® Raffineret protein til smågrise
Vil du have større grise, mere ensartede kuld, lavere foderforbrug og flere penge på bundlinjen?
• Lav syrebinding • Lav pH (4.1 • 68% protein • Fordøjelighed op til 97% • Erstatter fiskemel • Stor vandbindingskapacitet • Øget foderudnyttelse • Øget foderindtag • Reduceret dødelighed • Findes også som koncentrat • Stor sandsynlighed for zinkfri fodring
Ring og få en snak med...
Lars Kristensen: +45 6049 1223 Torben S. Ancker: +45 2527 7311
Hornsyld Købmandsgaard • Nørregade 28 • 8783 Hornsyld • www.hk-hornsyld.dk
Tlf. 86 24 40 00 landbrugsmaeglerne.dk
Præstevejen 7, Skanderborg
Svineproduktion og planteavl
Hedegaarden er en smågriseproduktion med godkendelse til 1.200 søer og 44.900 smågrise. Halvdelen af smågrisene produceres pt. i lejet stald. Staldanlægget er løbende renoveret og udvidet. Den ene af de to gode haller er pt. udlejet. Der er desuden biogasanlæg, Alcon halmfyr fra 2017 (2 maxi bigballer), kornopbevaring i gastætte siloer ca. 14.000 tdr. Gyllekapaciteten er ca. 9.100 m3. Fodercentral fra 2018 med vådfodring (Skjold). Der tilhører 93,9 ha. Det EU-tilskudsberettigede areal udgør ca. 86 ha. ager. Jorden er velarronderet og boniteten er overvejende JB 5/6. Boligen på 499 m2 er pt. indrettet i 3 boligenheder. Der er mulighed for at indrette yderligere en lejlighed. Lejlighederne generer ca. 15.000 kr. pr. måned pt. Kontakt Christian Schulin-Zeuthen, mobil 40575107 ved interesse.
Svineproduktion Sag: 10435 Areal: 93,9 ha Pris: 28.000.000
Et avlsprogram skræddersyet efter dine behov
SLAGTEKVALITET EFFEKTIVITET
MODERE G E NSKABER
REPRODUKTION ROBUSTHED
VÆ K S T Vores vigtigste opgave er at tilbyde et avlsprogram, der imødekommer dine behov. Derfor tager avlsprogrammet udgangspunkt i en større markedsundersøgelse, som vi har foretaget i samarbejde med vores genetiske samarbejdspartner, Roslin Technologies. Resultaterne af undersøgelsen gør os i stand til at tilrettelægge et avlsprogram, der imødekommer aktuelle udfordringer, krav og ønsker og derved sikrer dig solide resultater.
I avlsprogrammet indgår nøje udvalgte egenskaber, som tilsammen skaber de bedste resultater for dig. Gennem et kombineret fokus på effektivitet, vækst, robusthed, reproduktion, moderegenskaber og slagtekvalitet sikrer vi dyr, der leverer mere for færre ressourcer og på den måde medvirker til en mere effektiv svineproduktion.
SET&SKET
Kontakt: Camilla Bønløkke cab@effektivtlandbrug.dk 61 20 96 65
Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. - Jeg må da sige, at det da er noget, som har givet mig søvnløse nætter trods god forberedelse, fortæller Claus Bruun Jørgensen, der om blot fem uger har sat samtlige 2000 årssøer ud af staldsystemet og dermed trukket i håndbremsen for de 70.000 30 kg’s smågrise, som han ellers årligt sender til Tyskland.
Arkivfotos: Bøje Østerlund
Når økonomi sætter skub i avlens udvikling
Svineavl: Historien gentager sig
De seneste 40-50 år har Danavl været den alt- Bølgerne gik højt om genetik 1960-70’erne og dominerende udbyder af genetik i Danmark, nåede igen et højdepunkt i 2015-2020. men de seneste par år har den danske avl delt sig i Danbred og Danish Genetics, og samtidig har andre avlsselskaber, som Hypor, German Pietrain og Topigs Norsvin, gjort deres indtog. Især sidst- Kravet om produktudvikling af den danske gris via nævnte har fået stadig mere fodfæste på grund af stadig krydsningsavl betragtede Axelborg i 1960-70’erne som flere svineproducenters ønske om bedre moderegenska- en trussel for den danske landrace, som dengang var ber og en højere egenfravænning. Axelborgs svar på indernes hellige ko. Men kravet om Det er velkendt for mange. Til gengæld tager mange retten til at krydse var en af de vigtigste grundsten i formentlig krydsningsavlen for givet. Men for 50 år siden Landsforeningens tilblivelse. ● var krydsningsavlen ikkeeksisterende i Danmark. Kun I dag, ligesom i 1970’erne, er det centrale medlemmer af Landsforeningen, der ønsker forbedringer i avlen. Claus Bruun Jørgensen har takket være Landsforeningens progressive svineproducenters kamp mod det etablerede, konservative system på Axelborg, har vi i dag den krydsningsavl, vi kender. Når det i dag er et ønske om bedre moderegenskaber og en højere egenfravænning, der har fået nogle svineproducenter til at søge andre avlsselskaber end Danbred, så var det for 50 år siden kravet om krydsningsfrodighed, som – trods Axelborgs stærke modstand – lagde grundstenen til den type avl, som vi tager for givet i dag. Wermelin holder fast Miljøminister Lea Wermelin (S) mener ikke, at Danmark skal slække på det ultraambitiøse ammoniakmål. Et mål som er fi re gange højere end EU-gennemsnittet, og som skønnes at blive milliarddyrt for at opnå de sidste procentpoint. Roer løfter reproduktionen Når Preben Drejer Pedersen på Mosegaarden, midt mellem Aars og Nibe, begynder at tilsætte roer i foderrationen, er det ikke kun ædelysten og fedtprocenten i mælken som øges, også reproduktionen får et hak opad. LANDBRUGETS ERHVERVSAVIS HVER DAG Tirsdag WWW.EFFEKTIVTLANDBRUG.DK NR. 191 20. OKTOBER 2020 51. ÅRGANG Vi ved, at minkavlerne er blevet tilbageholdt nødvendig information 6-7 ASF k Claus Bruun Jørgensen i gang med nyt Grønbo i Tinglev Produktionen frem til 10. september 2020: 2.000 søer 70.000 smågrise sælges årligt til Tyskland (30 kg) 18,5 levendefødte pr. kuld 35-36 grise pr. årsso Medarbejdere: Fire faglærte, danske medarbejdere, heraf den ene som driftsleder Otte rumænske medarbejdere oplært på bedriften To-tre flexjobbere til vedligehold Ofte en medarbejder i jobtræning Ejer: Claus Bruun Jørgensen Hustru: Inger Skov Jørgensen Fire børn i alderen 17-24 år Aktuel situation: Sanering påbegyndt fredag den 18.09.2020 DanBred og TN70-genetik er indkøbt til indsæt-telse 6.-7. januar Salg af de første smågrise 01.07.2021 og så er der én, der skal ud at køre lastbil, fortæller svineproducenten, som ikke lægger skjul på, at han er glad for, at der er fundet løsninger for alle Han understreger, at såvel driftslederen Charlotte ligesom de øvrige kernemedarbejdere fortsat er vigtige kort på hånden under hele saneringsperioden, men naturligvis også får lidt andre opgaver i denne periode. Rette tidspunkt for en svær beslutning Claus Bruun Jørgensen understreger, at saneringen ikke har været en let beslutning. - Men når noteringen falder, så det for mit vedkommende betyder 120.000 kr. på en uge, når det er Nord-West noteringen, der regnes ud fra, så var det noget, der skulle ske nu. Og med forbedringen ved en ny ren besætning med blandt andet færre omkostninger til vacciner på grund af Ap6, mindre bøvl og højere afregningspris, forventes omkostningerne til saneringen at kunne tjenes hjem igen på tre år, forklarer han. Han håber blot at kunne holde en høj sundhedsstatus hos den nye besætning, på trods af den risiko for smitte der er fra de nærliggende besætninger. - Men beslutningen er min ene og alene. Det er mig, der vælger at tage de konsekvenser, som følger med. Det har jeg meddelt alle omkring mig, understreger Claus Bruun Jørgensen, der ikke lægger skjul på, at man ikke lige kommer sovende til det set-up, som han har sat i værk. Men selvom det er et stort arbejde med nedvaskning, planlægning af arbejdsprocesser og logistik der skal gå op i en højere enhed, så er der også udsigt til en ny og spændende periode i karrieren som svineproducent. 5 Ny genetik For med saneringen følger også beslutningen om at gå nye veje indenfor genetik. - Jeg har købt 600 DanBred-polte, men ellers bliver det Topigs Norsvin for resten. Og grunden til at det ikke blev til et 100 procent skifte til TN70, er, at jeg ikke kunne få polte nok, fortæller Claus Bruun Jørgensen, der samtidig understreger, at det heller ikke gør ham noget at have begge dele. - Det giver mig kun mulighed for at gennemføre min egen statistik for de to racer. For de bliver jo markeret i e-kontrollen, så det bliver let at se, hvad hver race kan præstere. Det er jeg også sikker på, at andre vil være interesseret i at se, vurderer svineproducenten. Poltene ankommer til karantænestalden allerede i uge 43 med opstart af inseminering i midten af december og indsættelse hjemme på Grønbo den 6.-7. januar, hvor brunstsynkronisering med altrasyn skal sætte holdene perfekt sammen. - Klimastaldene tømmes den 5. januar, idet de tre produktionsenheder ligger tæt på hinanden og derfor skal tømmes, før de nye dyr kommer ind, påpeger Claus Bruun Jørgensen, der ifølge planen har de første smågrise til salg pr. 1. juli 2021. DanBred versus TN70 Om baggrunden for et skifte i genetikken fortæller Claus Bruun Jørgensen, at han gennem mange år har kritiseret det danske avlssystem for at avle efter flere og flere grise. - Godt nok kom de frem med LG5, men de har jo ikke haft fokus på flere patter på søerne, som de har hos TN70, hvor søerne i gennemsnit har 16 patter, mod DanBred-søer der har 14. - Det kan godt være, at TN70 har to levendefødte færre, men til gengæld er det større grise ved fødsel, de får mere råmælk og er dermed også stærkere grise, påpeger han og fortsætter: - Nu har jeg kritiseret i flere år, men er blevet afvist, og jeg synes ikke de har haft en lyttende holdning. 39-40 grise pr. årsso er vældig fint. Det hjælper bare ikke, når det kræver mælkeanlæg, og der skal bruges mælk for 10 kr. pr. gris, understreger han og påpeger, at det gælder om at have det bedst mulige DB pr. so, og ikke flere grise end naboen. Claus Bruun Jørgensen tror og håber på, at skiftet vil betyde mindre bøvl med mikrogrise. - Det vil også give mere arbejdsglæde blandt medarbejderne, siger han og tilføjer, at moralen er, at det vi siger, er det samme som, det vi gør. Vi skal kunne sove roligt og være stolte af det, vi laver. Aldrig være nervøse for kontrol og have en standard, som skal være i orden hele vejen rundt, understreger svineproducenten, der nu er spændt på, hvortil han fremover skal levere sine smågrise, når de får en høj sundhedsstatus. cab@effektivtlandbrug.dk telefon 61 20 96 65 2020 For Claus Bruun Jørgensen, Grønbo i Tinglev, er fundet af afrikansk svinepest i Tyskland den 10. september blevet til langt mere end blot ekstra spekulationer, over den fremtid det bringer at være smågriseleverandør til en tysk aftager. valgt at sanere i forbindelse med udbruddet af ASF i Tyskland, og pga. gode moderegenskaber ønsker han at skifte til alle de 8-9 Det blev også dagen, hvor den sønderjyske svineproducent måtte konstatere, at det nu var tid til at trykke på knappen til det sanerings- og genetikprojekt, som han har haft i tankerne de seneste par år. avlsdyr fra Topigs Norsvin (TN70), han har kunnet opdrive.
Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.
Smugling af værdifuld ornesæd
Historien viser, at når man kan hente genetisk fremgang med ornesæd fra udlandet, så kan ornesæd blive en højprisvare, og import af ornesæd – koste hvad det vil - kan blive en realitet.
I august 2019 trak dansk svineproduktion avisoverskrifter for noget af en bizar begivenhed: En gruppe danske svineproducenter havde brugt shampooflasker til at smugle dansk ornesæd ind i Australien.
Men det er ikke første gang i hverken Danmarks- eller verdenshistorien, at det har medført avisoverskrifter, at ornesæd har krydset grænser.
I begyndelsen af 1970’erne var Danmark næsten lige så lukket for import af genetik udefra, som Australien er i dag. Australiens argument er smittebeskyttelse, og man er især meget nervøs for PRRS. I 1970’ere var det derimod Axelborg, der ønskede at beskytte den højt besungne danske landrace mod at blive ”vanhelliget” med krydsning af andre racer.
En af Landsforeningens stiftere, Aage Jakobsen, Kalundborg, ønskede mere krydsningsfrodighed, end den officielle danske genetik tilbød på daværende tidspunkt, og tog sagen i egen hånd og importerede ornesæd. Det genererede også avisoverskrifter med ”smugling”, og han blev politianmeldt. Det viste sig dog faktisk, at det var tilladt at importere ornesæd og politiet rejste alligevel ikke tiltale. ●
1973
Da To nmark rsdag 15. augusT 2019
2019
08 erhverv Holger Jepsen hoj@jv.dk smuglErsag: Svineavlerne Henning Laue, der stammer fra Als, og Torben Sørensen er ved Retten i Perth i det vestlige Australien idømt flere års fængsel for at smugle dansk svinesæd til Australien. Det skriver The Guardian og ABC News. Sæden er smuglet ind i shampooflasker og flasker til håndlotion. Det skete i regi af firmaet GD Pork, der var ejet af det sønderjyske selskab Pork Australian ApS. Begge selskaber er under opløsning. Torben Sørensen var medejer af GD Pork, og han blev idømt tre års fængsel, mens den ledende medarbejder, Henning Laue, blev idømt to års fængsel. Firmaet blev idømt en bøde på 500.000 australske dollar svarende til cirka 2,3 millioner kroner. stod på i årevis Sagen kom til de australske myndigheders kendskab efter et tip i 2017, men smuglingen har stået på i 2009-2017. Mindst 199 søer er blevet insemineret med den danske sæd, og der er lavet mindst 2000 smågrise med dansk sæd. Den danske sæd ville give GD Pork en konkurrencefordel, fordi danske orners sæd og danske svin er mere fertile og produktive end de australske, men Australien har meget strenge karantæne- og biosikkerhedslove, der blev overtrådt. - Denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for Australiens 2700 svinekødsproducenter og kvaliteten af det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år, siger Bridget McKenzie, der er den føderale landbrugsminister, til The Guardian. Hun understreger, at overtrædelser af biosikkerhedslovene ikke vil blive tolereret. Den danske sæd er blevet smuglet ind fra maj 2009 til marts 2017. Sæden er brugt i GD Porks avlsprogram, og flere avlssøer var direkte afkom af danske orner. Dansk svinegenetik er i international topklasse - danske søer får i gennemsnit 32 smågrise per år, mens australske søer får 26. myndigheder blev tippet De australske myndigheder fik et tip om sædsyndikatet i februar 2017, og i en række e-mails på GD Porks computere blev der afsløret detaljerede planer for levering af "speciel sæd" og "særlig merchandise". Den ulovlige genetik blev også afsløret efter hårprøver fra 100 svin. Australiens meget restrive biosikkerhedslove gælder ikke alene dyresæd, også frø og planter - ikke engang en sandwich fra udlandet må bringes ind i landet. Australien gør alt for at holde svinesygdomme ude fra kontinentet. GD Pork var blandt de største svineproducenter i det vestlige Australien. I september gik firmaet i opløsning, ligesom det danske firma bag - Pork Australian ApS - i juni 2019 er gået i frivillig likvidation - altså er opløst. Ifølge The Guardian lånte GD Pork cirka 45 millioner kroner uden at fortælle bankerne om en potentiel retsforfølgelse fra regeringen i det vestlige Australien. svineavlere skal i fængsel: smuglede sæd ind i australien i shampooflasker To sønderjyske landmænd er idømt årelange fængselsstraffe for at deltage i indsmuglingen af dansk svinesæd til Australien. Sæden er smuglet ind i landet gemt i shampooflasker og flasker til håndlotion. CC denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for australiens 2700 svinekødsproducenter og kvaliteten af det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år. BriDget mckenzie, lanDBrugSminiSter i auStralien - til tHe guarDian rasmus Just raj@jfmedier.dk EnErgi: Det nye vestdanske energi- og teleselskab Norlys skal have ny viceadministrerende direktør. Martin Romvig vil således ikke være en del af selskabet, der er en fusion af SE og Eniig og netop er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne. Han forlader øjeblikkeligt Norlys. Martin Romvig kom fra en stilling som topchef i Eniig, og både han og Niels Duedahl, topchef i SE, gik efter posten som administrerende direktør i Norlys, der med en omsætning på 10 milliarder kroner og omkring 1,5 millioner kundeforhold bliver en magtfaktor i den danske energi- og telebranche. Direktionens sammensætning lå klar allerede sidste efterår, da fusionsplanerne blev offentliggjort. Men Romvig understreger, at beslutningen om at fratræde først er truffet over sommerferien ud fra den tanke, at "koncernen vil være bedst rustet med én tydelig topleder". - Jeg er gået ind i fusionsprocessen, og jeg synes, den er gået fantastisk godt. Men jeg vil også være med til at sikre, at medarbejderne nu har den størst mulige ro, for det er meget vigtigt, at der er en klar retning for virksomheden og en klar og tydelig ledelse. Derfor synes jeg, timingen er rigtig nu, siger Martin Romvig med henvisning til, at de to virksom- heder efter konkurrencemyndighedernes godkendelse nu sætter fuldt blus på sammenlægningen. - Var du skuffet over, at du ikke blev topchef? - Det er længe siden, vi havde de drøftelser. Jeg har prøvet mange fusioner, og bemandingen er ikke så vigtig. Det er målet, der er vigtigt, siger Martin Romvig, der ikke står med andet job på hånden. respekt Bestyrelsesformand Jens Erik Platz beklager Martin Romvigs beslutning, som kommer bag på formanden. - Jeg havde ikke set det komme, men når det er kommet dertil, har jeg meget stor respekt for beslutningen og timingen, siger formanden, der ikke lægger skjul på, at de to topchefer fra virksomhederne i fusionen begge ville være øverste leder i Norlys. - Det har hele tiden stået klart, at der kun var én kaptajn på broen. Der er kun én nummer et, og gennem forhandlingerne viste det sig, at den øverste direktør skulle komme fra SE. Men jeg vil gerne understrege, at Martin Romvig har deltaget fantastisk i hele forløbet med at få fusionen på plads, og det skylder vi ham en ekstrem stor tak for. Norlys' direktion består indtil videre af Niels Duedahl og økonomidirektør Gert Vinther Jørgensen. Jens Erik Platz fortæller, at der hurtigst muligt skal findes en erstatning for Martin Romvig direktionen. Topchef tabte magtkamp og forlader ny energikæmpe Martin romvig forlader posten som næstkommanderende i Norlys, kort efter konkurrencemyndighederne har godkendt fusionen mellem Se og eniig. romvig var topchef i eniig og gik efter posten som topchef i Norlys. Den gik i stedet til Niels Duedahl fra Se. norlys a.m.b.a. vil få en egenkapital på omkring 18 milliarder kroner og samlede aktiver på cirka 30 milliarder, en omsæt- ning på 10 milliarder og en driftsindtjening på omkring to milliarder. Selskabet vil samlet have 709.000 andels- havere samt mere end 1,5 million kundeforhold. norlys ejer betydelige infrastrukturer i Danmark og dækker mere end 40 procent af den danske geografi. koncernen får hovedsæde i Silkeborg samt en række lokationer rundt omkring i landet. Fakta norlys martin romvig (nummer to fra højre) måtte acceptere, at det blev niels Duedahl (nummer to fra venstre), som blev øverste chef, da energiselskaberne Se og eniig sidste år meddelte, at de ville fusionere under navnet norlys. romvig for- lader koncernen øjeblikkeligt. arkivfoto: mette mørk til
SET&SKET
1970’erne: Kampen for udviklingen af den danske gris
I løbet af 1960’erne og 1970’erne opdagede man de produktionsmæssigt og økonomisk fordelagtige effekter af krydsningsavl. Først inden for fjerkræ, siden hos svin.
I udlandet opstod der avlsselskaber som PIC, Cotsworld, JSR Genetics, Hypor m.fl., mens det var udelukket i Danmark, hvor Axelborg sværgede til den danske landrace. Fra landbrugstoppen var der stor modstand mod at blande andre egenskaber ind i den avl, som man på Axelborg anså for enestående.
Senere blev den økonomiske gevinst ved brug af tre- eller fireracekrydsninger også bekræftet på dansk grund i form af en mergevinst på 120-150 kroner pr. gris. Men det var flere år senere. I 1960’erne var det utænkeligt for Axelborg-toppen at se den danske landrace krydset med andre racer.
Sidst i 1960’erne kendte man til gode erfaringer med enkelte importerede yorkshireorner, men det var ikke accepteret i Axelborgs korridorer. Derfor var det også uhørt hos Axelborg-toppen, da Hjalmer Clausen, professor i svineavl og leder af Forsøgslaboratoriet for svin, i 1972 udtalte, at det var en fejl, at man var ophørt med yorkshireavl i Danmark. Og det føg med skældsord som ”forræderi” og ”mord på Dansk Landrace”. Ikke desto mindre indkøbte svineslagterierne 25 sekunda-yorkshiresvin fra England. Enkelte svineproducenter fik også lov til at indkøbe yorkshireavlsdyr på den betingelse, at afkommet skulle slagtes.
Næsten samtidigt – i 1972 – fusionerede Landsudvalget for Svineavlens Ledelse og Landsudvalget for Demonstration af Svinefodring til Landsudvalget for Svineavl- og Produktion, uden at det dog ændrede ret meget for avlens vedkommende.
Derfor var kravet om svineproducenternes frie ret til at krydse landracen med yorkshire, som man ville, en væsentlig del af Landsforeningens DNA forud for og under foreningens dannelse i 1974. Som et led i det arbejde dannedes også Dansk Yorkshireselskab, som søgte Axelborg om lov til at importere 10 yorkshireorner fra Sverige. Axelborg sagde nej, men så spurgte man i Veterinærdirektoratet og fik ja. Efterfølgende oprettede Axelborg sine egne yorkshirecentre.
Men flere progressive svineproducenter, inklusive Aage Jakobsen, Kalundborg, ønskede endnu flere racer at krydse
1970’erne
Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.
Svineavl: Historien gentager sig
Canada. Ansøgningen blev syltet i Bølgerne gik højt om genetik 1960-70’erne og Veterinærdirektoratet, men efter nåede igen et højdepunkt i 2015-2020. direkte kontakt til landbrugsministeren, kom tilladelsen i hus i 1976. Aage Jakobsen fortæller, at han inden afrejsen til Canada ringede til med – hampshire og duroc. Det var Axelborg også mod- Axelborg for at høre, om de ikke ville have dyr med hjem, stander af. Aage, som var en væsentlig drivkraft i stiftelsen og fik prompte svaret, at ”sådan noget lort” ville man ikke af Landsforeningen, tog sagen i egen hånd og importerede have, og at ”svinene i Danmark ikke skulle blive til en zooornesæd. Det var tilladt, han blev politianmeldt, men politi- logisk have”. Landsudvalget tog dog selv på en lignende et rejste ikke tiltale. indkøbstur cirka et halvt år senere. ●
Herefter importerede Landsforeningen 30-40 hampshireorner fra Sverige, men det var en dråbe i forhold til svineproducenternes behov, og derfor søgte Aage Jakobsen om tilladelse til import af hampshire- og durocorner fra
Hvad efterspørger forbrugerne?
Vedr. markedet for afsætning af svinekød: Ved man i Danske Svineslagterier (DSS), hvilke ”bløde parametre” for svinekød, som henholdsvis danske og udenlandske forbrugere efterspørger? – Fx klima og/eller dyrevelfærd eller noget helt tredje?
Hvordan vil DSS fremadrettet efterkomme forbrugernes ønsker henholdsvis i Danmark og i udlandet?
Svar fra Nicolaj Christoffersen, sektordirektør, Danske Svineslagterier (DSS)
I Danske Svineslagterier (DSS) holder vi løbende øje med forbrugertrends og forsøger at ”oversætte” signalerne til vores branche. De danske forbrugere er forskellige, og ikke alle efterspørger det samme. Derfor kan man ikke tale om forbrugerne som en stor homogen gruppe, men som forskellige grupper.
I 2019 og igen i 2020 udarbejdede vi sammen med Epinion en stor undersøgelse af danskernes syn på klima og bæredygtighed. Det, vi kunne se, er, at næsten alle danskere gerne vil gøre noget for klimaet, men at de konkrete handlinger som forbrugerne vil udføre, er meget forskellige. Det er godt 40 procent af danskerne, som især har fokus på fødevarerne, når vi taler klima og bæredygtighed. Disse danskere har i højere grad fokus på for eksempel lavt klimaaftryk i produktionen, dyrevelfærd og at købe flere danske fødevarer. Ligeledes ser vi en stigende interesse i emballage og især plastik, hvor forbrugerne gerne vil minimere brugen af plastik mest muligt.
Vores klima og bæredygtighedsundersøgelse kan du se her: Når det kommer til de store eksportmarkeder, så ses de samme tendenser. Vi ved, at de kinesiske forbrugere i stigende grad interesserer sig for klima og bæredygtighed, ligesom der også blandt nogle kinesiske forbrugere er fokus på dyrevelfærd. Den samme udvikling ses også i andre store markeder såsom Tyskland, så der er tale om nogle tendenser, som virker til at være i vækst, men hvor der også stadig er en del forbrugere, for hvem disse parametre ikke er så vigtige.
Derudover har vi i DSS set nærmere ind i blockchainteknologien og lavet nogle test i Kina på nogle forbrugerløsninger, så vi som branche kan ramme et stigende antal digitale forbrugere, der shopper på deres mobiltelefon. Nye digitale teknologier, som fx blockchain, indeholder store potentialer i forhold til at styrke sporbarheden og dokumentationen af fødevarers oprindelse og andre kvalitetsparametre. Det kan skabe gevinster for både forbrugere, virksomheder og myndigheder, fx i form af bedre fødevaresikkerhed, dokumentation af kvalitet, beskyttelse mod kopiering, kundeloyalitet, øget produktivitet og optimering af forsyningskæder. ●
Herunder ønsker jeg især svar på, om DSS fx har til hensigt at etablere flere mærkeordninger for at tilgodese ind- og udenlandske segmenters efterspørgsel, eller om DSS vil forsøge at hæve/ændre kravene til danske svineproducenter over en bred kam – fx via Danish. Alternativt, at der ikke er noget i vente. Jeg spørger, da jeg som svineproducent naturligvis gerne vil være på forkant med fremtidige krav. Derfor må du meget gerne udspecificere eventuelt nye påtænkte krav fra DSS via Danish og/eller mærkeordninger.
Svar fra Nicolaj Christoffersen, sektordirektør, Danske Svineslagterier (DSS)
DSS har ikke til hensigt at etablere mærkningsordninger, men overlader det til medlemmerne at vurdere, hvorvidt der er et kommercielt grundlag for disse ordninger. Dog følger vi den politiske udvikling i Danmark og EU omkring mærkning tæt, både hvad angår mærkning omkring dyrevelfærd, ernæring, klima og miljø. Aktuelt er der drøftelser i EU om et mærke, der skal favne alle de nævnte områder og måske endda biodiversitet. På alle områder vil der være stor politisk fokus i EU i de kommende år, og det vil også være med til at sætte retningen på det kommercielle marked (fx detail og foodservice) og giver også den danske grisebranche et vigtigt pejlemærke for, hvilke krav forbrugerne vil stille til vores produktion fremover. ●
I hvilken retning skal Danish udvikle sig?
Hvordan ser styregruppen/formanden for Danish Produktstandard helst, at Danish Produktstandard udvikler sig fremadrettet?
Herunder om styregruppen forsat udelukkende ser Danish som et redskab til at sikre markedsadgange, eller om styregruppen i højere grad ønsker, at Danish skal udvikle sig med flere add-ons, der har til formål at virke adfærdsregulerende ift. danske svineproducenter?
Eksempelvis ser jeg, at indkøb af ansvarlig soja er blevet en del af Danish Produktstandard som en følge af, at dansk landbrug har lavet en aftale om, at alt soja i 2025 skal være ansvarligt produceret jf. FEFAC. Her er der altså tale om en adfærdsregulering af svineproducenterne, selvom jeg ikke går ud fra, at dette krav er opstået som et krav fra eksportmarkederne. Eller tager jeg fejl?
Jeg spørger, da jeg som svineproducent naturligvis gerne vil være på forkant med eventuelle fremtidige krav til min bedrift.
Svar fra Christian Fink Hansen, Sektordirektør for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer
Danish Produktstandard og hele vores setup omfattende cirka 95 procent af den danske svineproduktion er unikt og anerkendt på verdensmarkedet. Det sikrer os adgang til en række vigtige eksportmarkeder og er dermed værdifuld for hele den danske svineproduktion.
Standarden opfylder kravene fra eksportmarkederne om en uvildig tredjepartscertificering af svinebesætninger via en international anerkendt standard fra eksportmarkederne. Fx er Danish akkrediteret af DANAK og derfor anerkendt af blandt andre tyske Qualität & Sicherheit GmbH (QS) og giver derfor de danske svineproducenter uhindret adgang for grisekød og for levende grise til blandt andet det tyske marked.
Ansvaret for den overordnede strategi og principielle ændringer af gældende krav til producenter under Danish Produktstandard vedrørende dyrevelfærd er placeret i sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS), mens ansvaret for den overordnede strategi og principielle ændringer af gældende krav, der påvirker markedet, er placeret i Danske Svineslagterier (DSS). Det er en politisk beslutning, om standarden skal udvikle sig anderledes fremadrettet.
Desuden er der en styregruppe repræsenteret med svineproducenterne fra LFS, Landsforeningen af Danske Svineproducenter (LaDS) og DSS samt øvrige repræsentanter fra andels- og privatslagterier samt eksportører af levende dyr. Styregruppens opgave er at varetage den overordnede styring vedrørende kontrol med produktion under Danish Produktstandard samt Danish Transportstandard. Herunder skal styregruppen fastlægge kravene til primærproduktionen, så der kan opnås accept fra blandt andet QS. Kravene til primærproduktionen tager især udgangspunkt i de dyrevelfærdsmæssige forhold samt fødevaresikkerhed og sporbarhed. Standard revideres løbende i henhold til gældende lovgivning og branchekrav.
Indkøb af ansvarlig soja er et nyt punkt i Danish Produktstandard fra 1. januar 2021. Punktet er indsat som et branchekrav, men som følge af et centralt markedskrav, som slagterierne har mødt. Ved at håndtere dette markedskrav gennem Danish sikres den nødvendige dokumentation og kontrol for markederne gennem et centralt, anerkendt og rationelt setup. Men det er vigtigt at pointere, at det først og fremmest er et markedskrav. Samtidig har det også været muligt at bruge kravet politisk i forhold til omverdenen.
Med hensyn til det adfærdsregulerende i Danish, så handler det mere om sanktionselementerne i Danish, herunder om manglende opfyldelse eller en given overtrædelse skal resultere i en bemærkning i kontrolrapporter eller en opfølgning i form af fx et ekstra brugerbetalt kontrolbesøg.
Disse forhold kan løbende tilpasses og justeres, og der er ingen tvivl om, at hvis vigtige kontrolpunkter i forhold til markedernes fokus, herunder dyrevelfærdsmæssige forhold, udvikler sig forkert, så kan det blive nødvendigt at justere på sanktionsniveauerne.
Det er vanskeligt at forudsige, om der kommer nye markedskrav, der er nødvendige at implementere i Danish for at fastholde muligheden for afsætning af danske grise og grisekød til vigtige markeder. Det er ikke noget, som alene kan afgøres af den bredt sammensatte styregruppe bag Danish-ordningen. ●
Et af vores medlemmer efterlyser et kvalificeret svar på, hvor længe vi fortsat kan forvente høje svinepriser i Asien – særligt Kina.
Markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer (L&F) svarer, at han er mere fortrøstningsfuld, end da han lavede den seneste prognose for slagtesvinenoteringen. Det skyldes, at der i Kina er en genopblussen af afrikansk svinepest (ASF) i form af flere nye varianter. - Vi forventede, at Kina ville have genopbygget sin produktion i løbet af 2021, og at priserne dermed ville normalisere sig i løbet af 2021, men den opbygning udskydes som følge af ASF’s genopblussen. Dermed forventer jeg først en nogenlunde normalisering i løbet af 2022, lyder det fra Karsten Flemin.
Han henviser blandt andet til kilder, som vurderer, at mere end 15 procent af Kinas søer er blevet slagtet i december–februar som følge af ASF, samt at en amerikansk mægler vurderer, at det ikke bliver tidligere end 2022, at den kinesiske svinebestand kan genopbygges. Endelig er de kinesiske priser på smågrise også fortsat skyhøje. Prisen på slagtesvin er ganske vist 12 procent lavere end for et år siden, men ligger dog fortsat 110 procent højere end for to år siden. Vi valgte at stille det samme spørgsmål til Lars Albertsen, der er salgsdirektør for Danmarks største slagteri, Danish Crown, idet vi forventede, at han med hånden på kogepladen ville være i top-3 til at besvare netop det spørgsmål. Den 18. februar lovede han at være behjælpelig med svar i løbet af uge 9. I uge 9 fortrød han imidlertid pga. travlhed. Han henviste i stedet til pressechef Jens Hansen, hvilket vi dog ikke fandt relevant. Vi håber naturligvis, at Lars Albertsen vender tilbage, når han får tid til at besvare spørgsmålet, for så følger vi naturligvis gerne op i næste blad. ●
2022
FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE UDVIKLING,UDBYTTE , D FAGLIGH E
19.-20. JANUAR 2022
for husdyrproducenter
Til januar åbner NutriFair igen dørene til faglighed, viden, netværk og handel. For tiende gang står branchens stærkeste virksomheder klar til at møde kunderne. Vil du også møde de beslutningsdygtige landmænd ansigt til ansigt? Så book allerede nu din stand og få del i successen.
Læs mere på nutrifair.dk
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
