
3 minute read
Kampen mod korte transporttider og urimelige antibiotikamål
Af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Fremtiden for dansk svineproduktion kan blive mærket markant af kommende EU-regler. Derfor er jeg som dansk landmand glad for at være medlem af Europa-Parlamentet lige nu, så jeg kan forsøge at påvirke lovgivningen og sørge for at holde fornuften i førersædet.
Advertisement
Der er særligt to områder, hvor jeg for tiden kæmper for danske landmænd: Transport af dyr i EU og den fælles fødevarestrategi.
Håbløs EU-kommissær vil sænke transporttider
Lad os begynde med dyretransporter.
Den polske landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, har flere gange skabt tvivl om sine holdninger. Blandt andet har han udtalt sig negativt om moderne, højteknologisk svineproduktion, som vi er kendt for i Danmark.
Ved flere lejligheder har jeg stillet kommissæren kritiske spørgsmål til hans holdninger, men hver gang har han afvist at arbejde imod intensive landbrug trods tidligere, modstridende kommentarer.
Senest har Wojciechowski vrøvlet om at begrænse transporttid for dyr til otte timer. Det er jeg lodret imod. Så også her kommer jeg til at forfølge kommissærens arbejde.
Medlem af transportudvalget
Længe har det stået klart, at EU vil opdatere reglerne for
Asger Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og sidder i EU’s udvalg for transport af dyr.
Thorsten Simonsen, direktør for DTL A/S flankeres af Asger Christensen (V) sammen med Niels Fuglsang (A) under en fælles tur for at se danske smågrise før og efter transport. Thorsten Simonsen arrangerede turen for de to politikere.
transport af dyr, og netop derfor blev jeg medlem af dyretransportudvalget i Europa-Parlamentet.
Udvalgets arbejde er midlertidigt, og vores mission er at komme med anbefalinger til at forbedre dyrevelfærden.
Som alle andre landmænd er dyrevelfærd vigtig for mig. Selvfølgelig skal vi sørge for, at dyr har det bedst muligt under fragt, men det må på ingen måde betyde, at vi ikke længere kan transportere dyr på tværs af grænser i EU.
Præcis derfor er mit mål, at udvalgets anbefalinger peger på, hvordan vi kan styrke dyrevelfærden, uden at det forhindrer længere dyretransporter. Desværre er kampen ikke let.
Socialdemokratiet vil begrænse transporttid til otte timer
Mange venstrefløjsfolk prøver at forkorte transporttiden med nye regler. Selv den danske, socialdemokratiske parla-

mentariker Niels Fuglsang har erklæret, at fragt af dyr i EU ikke må vare mere end otte timer.
Faktisk hev jeg Fuglsang med på en svinetransporttur med DTL A/S for at vise ham, at dyrene har fine forhold. Men selv efter turen, hvor socialdemokraten havde erkendt, at dyrene havde det godt, fastholdt han behovet for at lovgive om en grænse for transport på otte timer.
Ikke alle lande kan skæres over én kam
Problemet er, at mange andre EU-lande ser stort på de nuværende regler for fragt af dyr. Præcis derfor skal vi som lovgivere have fokus på, at alle lande overholder de eksisterende fællesregler - og det vil jeg arbejde for.
Danske transportører og landmænd gør en enorm indsats for, at svinene har det godt. Både på gården og i lastbilen. Og det skal fremtidige lovforslag reflektere og respektere.
Hverken landbrugskommissæren eller socialdemokratiske europaparlamentarikere, der ved skræmmende lidt om hverdagen som landmand, skal have lov at gennemtrumfe meningsløse regler baseret på rene mavefornemmelser.
Det kommer jeg til at bekæmpe indædt for i udvalget for dyretransporter!
Nye mål for brug af antibiotika
En anden ting, som tager en del af min tid i parlamentet, er fremtidens strategi for fødevarer. Pointen med strategien er at sikre, at fødevareproduktion bliver mere bæredygtig, men også her er det helt centralt at have fornuften med fra begyndelsen.
Blandt andet ønsker EU-Kommissionen at nedbringe brugen af pesticider og antibiotika. Danske landmænd er imidlertid allerede i fuld gang, og vi er langt foran de fleste andre medlemslande. Når det gælder om at minimere brugen af antibiotika, ligger vi oven i købet i verdenstoppen. Netop dét skal den kommende lovgivning tage hensyn til.
Danske landvindinger skal anerkendes i EU
Vi er nødt til at have fleksibilitet i reglerne, så de endelige krav tager højde for svineproducenternes store fremskridt herhjemme. For mig er det en helt afgørende prioritet, som jeg med næb og klør vil knokle for. Det primære fokus burde være på de EU-lande, som halter langt efter os i Danmark.
Man kommer ikke uden om nye, fælles, europæiske krav til brug af pesticider og antibiotika, og derfor må vi forlange, at danske landmænds landvindinger kommer til udtryk i basislinjeåret for reduktionsmålene i Danmark.
Det er en stor ære for mig at repræsentere danske landmænd. Derfor kæmper jeg hver eneste dag for, at politiske beslutninger i Europa-Parlamentet og i EU træffes med høj faglighed og sund fornuft i førersædet. ●
