Blækhuset: Har vi stadig demokrati?

Har vi stadig demokrati?

Af Ulrik Volsgaard

Der er en mærkelig tid, vi lever i.

I skrivende stund følger jeg endnu et pressemøde fra statsministeriet. Hvordan er vi endt her, hvor vi styres på diktaturlignende vilkår?

Vi har oplevet nedlukning af et helt minkerhverv i direkte strid med grundloven. Børn, unge og voksne mistrives. Mange kæmper for at holde liv i deres virksomheder, som de er tvunget til at holde lukket. Godt nok med hjælpepakker, men som kun dækker en meget lille del af tabet. Er der en voksen til stede, kunne man spørge?

Der bliver et kæmpe oprydningsarbejde, og vores børn kommer til at betale en meget dyr regning, når eller hvis vi kommer på den anden side af corona. Selvom formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ikke mener, at optagelse af gæld er noget problem, ”Der er ikke nogen regning, for der kommer ikke en faktura ind, som skal betales tilbage” (den lader vi stå et øjeblik…), så håber jeg ikke, at regeringen vil gentage historien og genskabe Danmark, som det fallitbo, der var en realitet efter Anker Jørgensens regeringsperiode i 1970’erne, der efterlod Danmark forarmet til op over begge ører.

Ser vi på vores egen butik, så må vi sige, det ikke er meget, vi er blevet påvirkede i vores dagligdag, men vi mangler at komme ud og være sammen med andre mennesker: Bl.a. i erfagrupper, staldskoler og fritidsaktiviteter. Det samme siger vore medarbejdere, som også begynder at trænge til ferie.

Det betyder dog ikke, at der ikke er kampe at tage. Den grønne dagsorden (”omstilling” er et fyord, for ingen er grønnere end landbruget) buldrer derudad, og alle vil gerne overbyde hinanden uden at bekymre sig om, at produktionen så flytter til andre steder i verden, med større udledning til følge. Ude af syne, ude af sind.

Jeg synes, det er en tåbelig måde at tænke på. Derfor er det vigtig at påvirke alle de politikere, man kan. Forhåbentlig er der flere, der derved bliver oplyst ovre på Borgen.

Vi landmænd er løsningen. CO2 bliver bundet i jorden og i afgrøderne, og når gyllen går gennem et biogasanlæg, bliver der også udledt mindre. Det skal vi godskrives for. Det er vores fortjeneste. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive CO2neutrale uden at skulle halvere produktionen. Flere må få øjnene op for, at kvælstof er en forudsætning for at skabe protein og biomasse.

Nu har jeg siddet i Landsforeningens bestyrelse i seks år og har valgt ikke at genopstille. Det har været seks spændende år, hvor der har været alt fra ministermøder til bestyrelsesture. Tak for diskussioner, fælles kampe og respekten for at være uenige. Det er utrolig vigtigt, at der er helt almindelige landmænd, der vil tage kampen, selvom tiden kan være knap. ●