Den animalske sektor er under pres

Af Nicolaj Christoffersen, Sektordirektør i Danske Svineslagterier (DSS)

Den animalske sektor oplever et stadigt stigende politisk pres.

Husdyrproduktion samt kødproduktion er særligt i fokus blandt dele af befolkningen og er stærkt knyttet til det politiske fokus på klimadagsordenen. Det fokus eksisterer ikke kun blandt danske vælgere og politikere, men et stærkt pres mærkes også fra Bruxelles.

Krav fra EU

EU’s lovmaskine, EU-Kommissionen, har med den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sat EU på et grønt spor med EU’s Grønne pagt, som er EU’s nye vækststrategi med målsætning om klimaneutralitet i 2050. Fokus i denne overordnede strategi for EU er en målsætning om afkobling mellem vækst og ressourceforbrug, som vil sætte sit præg på al eksisterende politik og nye forslag.

Under den grønne pagt er der en række specifikke initiativer, som vil være fremtrædende pejlemærker for europæisk og dansk fødevareproduktion fremover. Særligt kan nævnes Farm2Fork og EU’s biodiversitetsstrategi, som EU-Kommissionen lancerede i maj 2020.

EU’s 2030-mål

Dykker man ned i de to strategier, som delvist overlapper hinanden, indeholder de ikke konkret lovgivning, men fremlægger en række overordnede 2030-mål. Det gælder inden for områder som: 1. Pesticider, reduktion af anvendelse 50%. 2. Antibiotika, reduktion med 50%. 3. Gødning, reduktion af næringsstoftab med mindst 50 procent og reduktion af anvendelse af gødning med 20 procent. 4. Økologi, øge det økologiske areal til 25 procent af EU’s landbrugsareal. 5. Udtagning af jord.

Kommissionen vil på baggrund af strategierne i løbet af de kommende år fremlægge konkrete forslag til lovgivning, samt følge op på medlemslandenes implementering af allerede vedtaget lovgivning.

Fra Kommissionens side peges der i Danmark især på udfordringer med gødning og biodiversitet. Det er dog positivt, at det anerkendes i Kommissionens analyse, at Danmark er frontløber på en række områder, som fx lavt pesticidforbrug og antibiotikaforbrug. Det er derfor vigtigt, at denne position også respekteres, når man skal udmønte politikken.

Der er et ønske i EU’s Farm2Fork om at mindske kødforbruget.

Som nogle af de dygtigste og mest klimaeffektive landmænd og fødevareproducenter i verden er vores største bidrag at kunne være et forbillede for verden.

EU sætter fokus på forbruget af kød

Et andet område er produktion af bæredygtige, sunde måltider, som er en hjørnesten i FARM2FORK, her ses kød og kødprodukter, som en hovedårsag til livsstilsygdomme, hvorfor der er et ønske i FARM2FORK om at mindske kødforbruget. Senest har EU-Kommissionen arbejdet med et forslag, som skulle forhindre, at kød- og kødprodukter fremover skal kunne søge EU-promotionsmidler - en ordning, som dansk griseproduktion ellers nyder godt af, når vi skal fremme afsætningen af dansk grisekød i Kina.

Udover ”Farm2Fork” og biodiversitetsstrategierne er der en bred vifte af initiativer fra EU-Kommissionen, som udfordrer animalsk produktion.

Bæredygtig finansiering

Inden for den finansielle verden har EU-Kommissionen udpeget den finansielle sektor som en nøglespiller i overgangen mod en mere bæredygtig fremtid. For at fremme private investeringer i bæredygtig vækst og bidrage til en klimaneutral økonomi har EU vedtaget et klassificeringssystem, som vil give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for at være miljømæssigt bæredygtige. Med dette klassificeringsværktøj vil investorerne rette deres investeringer mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder. Skåret ind til benet vil vi som sektor fremover skulle bevise, at investeringer i vores sektor bidrager til en bæredygtig (både økonomisk, klima- og miljømæssigt) fremtid.

Ovenstående er eksempler på initiativer, der på sigt udfordrer den animalske sektor i EU og Danmark. Der er tale om en ny politisk kontekst - nogle vil sige en gennemgribende ny dagsorden - med mange initiativer over en bred kam. For intensiv husdyrholdsproduktion samt kødsektoren ligger der nogle klare ”license to produce”-udfordringer.

EU-benspænd trods flere munde at mætte

Særlig bekymrende ud fra et dansk synspunkt er det, at en række af de kommende initiativer afspejler en bredere samfundstendens, der unuanceret taler for en mere ekstensiv, lokalt forankret og plantebaseret fødevareproduktion, som den retning, EU skal følge fremover.

For dansk griseproduktion gælder det om at blive ved med at udfordre det politiske niveau på den kendsgerning, at verdens befolkning i 2050 vil nærme sig 10 milliarder mennesker, og den globale efterspørgsel på alle slags fødevarer vil stige – også efterspørgslen på kød. Som nogle af de dygtigste og mest klimaeffektive landmænd og fødevareproducenter i verden er vores største bidrag at kunne være et forbillede for verden.

Arbejdspladser i Udkantsdanmark

Den danske fødevareklynge skaber jobs i hele Danmark – faktisk bidrager fødevareklyngen med 186.000 jobs, hvoraf mere end de 98.000 arbejdspladser er i yder- og landkommuner. Det er derfor essentielt, at vi sikrer, at den såkaldte ”grønne omstilling” ikke får negative konsekvenser for vores konkurrenceevne og koster arbejdspladser.

En ting er sikkert og noget vi som erhverv selv er herre over. Skal vi komme ud på den anden side af disse udfordringer som vindere - og det skal vi - så kræver det, at vi som erhverv står sammen og forstår udfordringen. ●

For dansk griseproduktion gælder det om at blive ved med at udfordre det politiske niveau på den kendsgerning, at verdens befolkning i 2050 vil nærme sig 10 milliarder mennesker, og den globale efterspørgsel på alle slags fødevarer vil stige – også efterspørgslen på kød.