Skriftligt beretning 2023

2023 SKRIFTLIG BERETNING

SKRIFTLIG BERETNING 2022/2023

FORORD

I året der er gået, har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sat sit tydelige aftryk på dansk uddannelsespolitik. 2022-23 blev året, hvor en ny SVM-regering præsenterede et regeringsgrundlag, som havde erhvervsrettede uddannelsestilbud skrevet ind som et væsentligt element, og hvor erhvervsuddannelserne blev fremhævet i statsministerens nytårstale.

Vigtigheden af de erhvervsrettede uddannelser er efterhånden slået fast. Danmark kommer til at mangle faglærte i stor stil, og der er en vigtig opgave foran os i at sikre samfundet de rette erhvervsrettede kompetencer - og tilstrækkeligt af dem. Det gælder i forhold til den grønne omstilling, nødvendige sundhedsformer, et handels- og erhvervsliv i vækst, og en lang række brancher.

Vi skal derfor forsat have fokus på at øge gennemførslen på uddannelserne og sikre, at vi leverer den højst mulige kvalitet – men det kræver investeringer, og det gør vi politikerne opmærksom på.

Et år med faldende elevoptag og minimal aktivitet i AMU sætter behovet yderligere på spidsen. Færre elever udfordrer skolernes budgetter, som også har skulle finde økonomi til stigende omkostninger til energiudgifter og materialer. Det har ikke været et lige nemt år alle steder.

Til gengæld ser man nu, at udviklingen har vendt, når det kommer til lærepladser. Det er i højere grad virksomhederne, der har vanskeligt ved at finde elever og lærlinge end omvendt. Selvom vi godt kan klappe hinanden på skulderen - for det kan vi - så betyder det ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Indsatserne for at matche lærepladser med elever skal vi fortsætte med at styrke.

Hhx og htx er gode erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, som vi vil fortsætte med at udvikle og udbrede kendskabet til. På trods af at det efterhånden er mange år siden, at både htx og hhx blev anerkendt som treårige gymnasialeuddannelser ligeværdige med stx, er det stadig ikke alle, der ved det. Ligestillingen afspejles ej heller i taxametrene, som i dag er uens.

Erhvervsskolerne tilbyder stærke dannelses- og undervisningsmiljøer, hvor der er rum for læring, og hvor eleverne trives. Her er der både faglige og sociale fællesskaber at indgå i, og skolerne skaber grundlag for, at eleverne bliver styrmænd og –kvinder i deres eget liv og læring. Den kerneopgave skal vi værne om og hele tiden forholde os til. For vi vil gøre en positiv forskel i elevernes liv, uanset hvilken uddannelse de går på.

Vores foreninger er blevet stærkere, samarbejdet er styrket og vi har i langt højere grad én stemme i debatten om uddannelsessystemet. Sammen yder vi en solid indsats, som udvikler og driver erhvervsskolerne frem. Det er vores fælles indsats, der har ført DEG frem til, hvor vi er i dag. Ledere og bestyrelser deltager engageret med viden og konstruktive ønsker til DEG’s politik. Det skal I have stor tak for.

Jesper Nielsen har i perioden ført DEG videre i en god udvikling. Jesper har sammen med resten af sekretariatet styrket forholdet til styrelser, ministerier og politikere, samt dannet en vifte af meningsfulde alliancer med andre organisationer, som vi ønsker at have en stærk fælles stemme med. Og det har vi haft.

Vi glæder os over, hvor vi er i dag, og ser frem til at se, hvor det fornyede politiske fokus på vores sektor kan bringe de danske erhvervsskoler hen i 2023.

Bedste hilsner

Ole Heinager, formand DEG-L

Kasper Palm, formand DEG-B

SKRIFTLIG BERETNING 2022/2023

Erhvervsuddannelserne

Investér i erhvervsuddannelserne

Det seneste år har vist, at erhvervsuddannelserne har brug for et markant løft. Prisstigninger på energi og materialer og et yderligere fald i elevoptaget har ikke været en god kombination for skolernes økonomi. I august ’22 oplevede skolerne et fald i optaget på grundforløb 2 på hele 17 pct., som satte gang i en række svære tilpasninger ude på skolerne. Nogle skoler måtte stoppe optag på visse uddannelser, afskedige dygtige medarbejdere eller helt lukke udbud. Det har konsekvenser for elevernes uddannelsesmuligheder, uddannelsernes kvalitet og muligheden for at tiltrække elever. Med mange års besparelser oveni har DEG i årets løb på forskellige vis fremlagt investeringsmuligheder for politikerne. Vi har spillet ind i valgkampen, fået situationen beskrevet i nationale medier og haft dialog med regering, minister, oppositionspartierne og en masse organisationer, som mener det samme som os. 39 af de organisationer gik sammen med os ud med budskabet: Giv erhvervsuddannelserne et tiltrængt løft NU! Vi foreslog politikerne at sikre erhvervsuddannelserne en bæredygtig økonomi, tidssvarende udstyr, flere skolehjem, hvor lærlinge og elever kan bo og lære sammen, og efteruddannelse af lærerne. Det er afgørende at eleverne møder lærere, der har optimale rammer og kompetencer til at skabe høj kvalitet i undervisningen.

Nogle andre, der ligeledes mener at erhvervsuddannelserne fortjener et løft, er eleverne og lærlingene bag lærlingeoprøret. I maj fremsatte de et borgerforslag om at investere yderligere én promille af Danmarks bruttonationalprodukt i erhvervsuddannelserne. Pengene skulle gå til tidssvarende udstyr, faciliteter og flere kompetencer til lærerne. Borgerforslaget fik 25.642 støtter og dermed ikke de 50.000 det kræver, for at forslaget bliver

taget op i folketinget. Til trods for det fik lærlingeoprøret med Carl Emil Lind Christensen i spidsen sat mange debatter og diskussioner i gang om uddannelsessnobberi og hvordan mange års underprioritering af erhvervsuddannelserne har sat sine spor.

Flere lærepladser

2022 blev et rekordår for antallet af nyindgåede uddannelsesaftaler. 49.575 aftaler, hvilket er det højeste antal nogensinde i et kalenderår. Det afspejler, at arbejdsmarkedet efterspørger hænder, men også at der er lavet et kæmpe stykke arbejde ude på skolerne for at omstille hele måden man samarbejder med virksomhederne på. Lærere, ledere og lærepladskonsulenter har lagt et stort arbejde i at matche elever og lærepladser for at opnå målsætningen i trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar. På 60 pct. af uddannelserne har man nået målsætningen for 2022 allerede i det første halvår af 2022. Det er fantastisk, at skolernes arbejde giver så flotte resultater.

Praksisfaglighed

Et tema som i årets løb var på alles læber: praksisfaglighed i folkeskolen. Dét skal være vejen til, at flere unge får mere ud af folkeskolen ved at koble teori og praksis og som afledt effekt give flere unge lyst til at gå en faglært uddannelsesvej. DEG har deltaget i rundbordssamtaler og møder hos børne- og undervisningsministeriet om barrierer og potentialer, hvor vi har givet vores input til, hvordan folkeskolen kan samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervsliv, civilsamfundsorganisationer m.fl. I DEG ser vi et enormt potentiale i at få praksisfaglighed ind i alle fag og efterspørger desuden at erhvervspraktik, praksisfaglige valgfag og projektforløb prioriteres højere end det gør i dag.

Øget gennemførsel

På vej ind i det nye år fik Danmark en ny regering, og børneog undervisningsområdet fik ny minister. Mattias Tesfaye vil skaffe flere faglærte ved at få flere af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse til at gennemføre den. Allerede et år tidligere havde bestyrelserne i DEG besluttet, at vi skulle blive klogere på frafaldet på eud. Ved at vide mere om de elever, der falder fra, kan vi bedre diskutere løsninger, der kan hjælpe flere elever godt igennem deres uddannelse. Resultater fra frafaldsanalysen er blevet præsenteret i løbet af året, og den endelige udgave blev udgivet i februar 2023. Undersøgelsen viste:

De erhvervsgymnasiale uddannelser

Elevfordeling og taxameterreform

• At over en tredjedel af frafaldet på erhvervsuddannelserne kan karakteriseres som et omvalg til anden uddannelse.

• At en femtedel af eleverne afbryder deres uddannelse og får et job.

• At de yngre elever, der går på grundforløb 1, sjældent falder fra.

At mere end halvdelen af frafaldet sker i forbindelse med grundforløb 2.

At det i høj grad er de ældre unge og voksne elever, som falder fra.

At der er en sammenhæng mellem, hvad eleverne kommer fra og hvad de falder fra til. Kommer eleverne fx fra uddannelse, falder de ofte fra til en anden uddannelse igen.

I årets løb har elevfordeling stået højt på den politiske såvel som DEG’s liste over højtprioriterede opgaver. Vores bekymringer i forhold til elevfordelingsaftalen er blevet hørt, og aftalen skal nu justeres. Det sker, fordi det i løbet af året blev tydeligt, at elevfordelingsaftalen ikke ville komme til at imødekomme intentionerne bag aftalen. Aftalen var svær at forstå og forklare for elever og forældre, og de afledte konsekvenser af aftalen var meget usikre. Det, og meldingerne på direktørmødet i oktober, førte til, at vi opfordrede politikerne til at gentænke aftalen med fokus på at lave målrettede indsatser, hvor der er behov.

Elevfordelingsaftalen blev et valgkampstema og er med den nye SVM-regering endt med en tilbagerulning af indkomstkriteriet. En arbejdsgruppe i DEG arbejder for en revision, hvor elevens frie valg respekteres, og så mange som mulig får opfyldt deres førsteprioritet, og at modellen skal løse problemerne på de få skoler, som kan være udfordret på elevsammensætning og søgning – dvs. målrettede og lokale løsninger. Vi har et tæt samarbejde med Danske Gymnasier, Danske HF og VUC og Danske Regioner for at maximere vores indflydelse på de områder, hvor vi er enige.

Analysen, tidligere arbejde med grundforløb+ og konkrete forslag til brug af grundforløb+, som kom frem på de regionale møder i januar og februar, affødte et konkret forslag til ministeren om at løsne mulighederne for brug af grundforløb+.

Arbejdet for at øge gennemførslen på uddannelserne forsætter i 2023.

I elevfordelingsaftalen stod der at justeringer af det nuværende taxameter- og tilskudssystem på ungdomsuddannelsesområdet og en ny fælles institutionslov skulle forhandles umiddelbart efter aftalen om elevfordeling blev indgået. Forhandlingerne blev udskudt, men DEG minder forsat om behovet for justeringer herunder økonomisk ligestilling

KILDE: DEG’S FRAFALDSANALYSE

“ Elevfordelingsaftalen blev et valgkampstema og er med den nye SVM-regering endt med en tilbagerulning af indkomstkriteriet.”

af uddannelserne. Forskellene i vilkårene mellem f.eks. hhx og stx skal udlignes, så der bliver samme mulighed for at tiltrække kvalificerede undervisere og gennemføre uddannelser af høj kvalitet.

Faglige mindstekrav

En faktor, som yderligere udfordrer mulighederne for at tiltrække kvalificerede undervisere, er de faglige mindstekrav. DEG arbejder for at få revideret kravene, der er til vores profilfag, og for et mere smidigt system, der gør det muligt at rekruttere lærere blandt fx ingeniører. Målet er at sikre eleverne de bedste lærere, der kan levere undervisning af højeste kvalitet – ligesom det er et mål at sikre, at skolerne forbliver attraktive arbejdspladser med dygtige, fastansatte undervisere. Det er lykkedes os sammen med Danske Gymnasier og Danske Universiteter at få startet en proces om de faglige mindstekrav i STUK i samarbejde med Uddannelses- og forskningsministeriet. Vi har sammen med GL, DJØF og IDA derudover fået sat særskilt fokus på udfordringerne i profilfagene på hhx og htx gennem en fælles henvendelse til den daværende børne- og undervisningsminister

Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelsesog forskningsminister Jesper Petersen. På baggrund af henvendelsen kom medarbejdere fra STUK med på et udvalgsmøde, hvor situationen blev drøftet. Gymnasiekontoret har erkendt omfanget af problemet og indikerer, at de er ved at påbegynde en proces med revision af de faglige mindstekrav. DEG fortsætter den tætte dialog med gymnasiekontoret og arbejder for at revisionen bliver realiseret. Vi vil søge at udnytte Regeringens udspil med en afkortning af mange kandidat-

uddannelser til 15 måneder til at få sat politisk fokus på rekruttering af lærere til de erhvervsgymnasiale profilfag.

Rekruttering til htx

En overraskende stor nedgang i tilgangen af elever på htx, har været et af årets kritiske punkter. Nogle skoler har mistet hele klasser. Derfor er rekruttering til htx kun blevet en vigtigere opgave for DEG og for skolerne. En arbejdsgruppe har derfor udarbejdet anbefalinger til, hvad foreningen og skolerne kan gøre for at øge rekrutteringen til htx. Arbejdet forsætter i 2023.

Ny viden om elevernes vej til hhx og htx

I 2022 afdækkede DEG sammen med 25 partnerskoler de unges valgrejse mod hhx og htx gennem en større analyse. Analysen afdækker de unges beslutningsproces og ser på, hvem der er influerende personer, hvilke kriterier de unge vælger gymnasieretning ud fra og hvordan de opfatter forskellene på hhx og htx. Analysen giver skolerne viden, der kan bruges til rekrutteringsindsatser og brobygningsaktiviteter.

For 65 % af informanterne har det været vigtigere at prioritere en bestemt gymnasieretning over en specifik skole.

Mange informanter har relativt tidligt sporet sig ind på ønsket om at gå på gymnasiet. De lægger sig dog først senere fast på valg af den endelige gymnasieretning.

• Vejledere og lærere har særligt indflydelse igennem overvejelsesprocessen i 7. og 8. klasse

• Forældre, søskende og venner påvirker særligt på de tidspunkter, hvor de unge nærmer sig valget.

• 3 gode og lærerige år er det kriterie, der har størst betydning for de unges valg af gymnasieretning

• Det er essentielt for informanterne at kunne identificere sig med de øvrige elever. Elevernes forståelse kan særligt be- eller afkræftes gennem oplevelser i brobygningsforløb eller ved be

søgsarrangemeneter.

KILDE: UNGES VALGREJSE MOD HHX OG HTX

En større brobygningsanalyse har vist, at brobygning spiller en vigtig rolle i de unges uddannelsesvalg. Særligt hvis den giver brobygningseleverne mulighed for at afprøve, hvilken hverdag de vil få, hvis de vælger det pågældende gymnasium. Undersøgelsen peger på, at der er fire primære kriterier, der er vigtige at opfylde for, at brobygningseleverne oplever brobygningen som succesfuld: mulighed for at afprøve de fag, der er særegen for gymnasieretningen, tale med elever om, hvordan det er at gå på gymnasiet, opleve skolen i og uden for timerne for at se, hvilken hverdag man vil få på gymnasiet og møde lærere som er engagerede, imødekommende og autentiske.

Digital teknologiforståelse

Digital teknologiforståelse er en central kompetence på hhx og htx, derfor satte DEG en undersøgelse i gang om, hvordan vi arbejder med digital teknologiforståelse på hhx og htx, og hvor der kan udvikles. Undersøgelsen viste, at man på htx særligt arbejder med at konstruere digital teknologi, hvor man på hhx i højere grad arbejder med at udvikle nye løsninger med digitale teknologier. Centralt på både hhx og htx er den anvendelsesorienterede og innovationsfremmende måde at blive undervist på. DEG har på baggrund af analysen udarbejdet et politikpapir, hvori det beskrives, hvad DEG mener, der skal til for at give fremtidige studenter stærke digitale teknologiforståelseskompetencer. Vi bruger desuden undersøgelsen til at skærpe den erhvervsrettede stemme i dialogen i Den Nationale Alliance for Digital Teknologiforståelse, som arbejder for at få digital teknologiforståelse ind som faglighed i hele uddannelseskæden.

Voksen- og efteruddannelse

Historisk lav AMU-aktivitet

En historisk lav aktivitet præger AMU-udbuddet, som fra 2011 til 2021 er blevet halveret. 2022 har ikke været året, der har vendt den udvikling. Et glohedt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har haft svært ved at rekruttere, og hvor antallet af ledige har været rekordlav, har presset aktiviteten.

Erhvervsskolerne og AMU-udbyderne oplever samtidig, at covid-19 pandemien og de restriktioner, der påvirkede institutionernes mulighed for at gennemføre AMU-kurser i 2020 og 2021, har sat yderligere spor i en negativ udvikling.

Den manglede aktivitet presser AMU og gør det svært for udbyderne at holde liv i systemet. Ikke desto mindre oplever DEG opbakning fra både politikerne og parterne til budskabet om, at AMU spiller en afgørende rolle i forhold til at levere opkvalificering og efteruddannelse af både faglærte og ufaglærte, der sikrer den kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne har behov for. Det gælder ikke mindst i forhold til at være nøglen til fremtidens specialiserede kompetencer og den grønne omstilling.

Derfor er budskabet fra DEG, at der er behov for, at AMU udvikles – ikke afvikles.

Fleksibilitet er en del af løsningen

I april udkom Reformkommissionen med en rapport med anbefalinger og konkrete bud på at adressere udfordringer i det danske samfund, herunder, hvordan man kan justere det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsessystem. DEG erklærede sig enig i, at vi grundlæggende har er rigtigt godt system i AMU, men at der ikke må herske tvivl om, at den

“AMU spiller en afgørende rolle i forhold til at levere opkvalificering og efteruddannelse af både faglærte og ufaglærte.”

faldende AMU-aktivitet truer systemets overlevelse.

I juni udkom Concito og Mandag Morgen med en analyse, der fastslog, at manglen på arbejdskraft risikerer at blive en hindring for den grønne omstilling. Analysen konkluderer, at i perioden 2025 til 2030 vil den samlede efterspørgsel stige fra ca. 30.000 til ca. 50.000 nye jobs årligt – hvilket er et markant højere tal end i tidligere analyser, som blandt andet vil medføre i fordobling i behovet for faglærte og ufaglærte. AMU’s rolle blev endnu en gang genstand for debat herunder systemets muligheder for at imødekomme ikke kun kompetencebehovet, men også virksomhedernes og medarbejderes efterspørgsel efter fleksibilitet.

DEG har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor 88 procent af AMU-cheferne svarer, at de oplever, at virksomhederne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” efterspørger mere fleksibilitet. 56 procent oplever samme høje efterspørgsel fra kursisterne. Der er tre tiltag til fleksibilitet som, AMU-cheferne vurderer, har størst effekt, hvis flere skal motiveres til at benytte AMU. Det er henholdsvis virksomhedstilpassede forløb, mulighed

for at udbyde mindre hold for at undgå aflysninger og at skolen yder vejledning til kursister og virksomheder.

Potentialerne herfor håbede DEG ville blive afspejlet i trepartsaftalen om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet, som skulle til forhandling i 2022. Men i september blev parterne enige om at forlænge den gældende aftale et år, med videreførelse af de overordnede pejlemærker, som blandt andet sætter fokus på fleksibilitet under overskriften ”Et tilgængeligt, fleksibelt og overskueligt VEU-system med kvalitetsudbud og høj forsyningssikkerhed”.

Samtidig med at trepartsforhandlingerne blev forlænget, besluttede man at aflyse AMU-udbudsrunden og se på en helt ny model for udbudsrunder på AMU-området. Det er fortsat uvist, hvornår den næste udbudsrunde finder sted, men DEG arbejder for en mere simpel og mindre bureaukratisk udbudsrundemodel.

Styrket VEU

DEG har i årets løb formuleret løsningsforslag til, hvordan VEU kan styrkes. Vi arbejder for at sikre en mere stabil og robust økonomi, samt et enklere regelsæt som katalysator for et mere attraktivt system. Der skal desuden ske en opprioritering af det opsøgende arbejde og de vejledende indsatser, samt øget fokus på og flere udviklingsmidler til digitale løsninger i AMU. VEU kan styrkes yderligere, hvis AMU bliver en byggesten til at blive faglært.

Fokus på forenkling

I foråret 2022 lavede DEG den interne kampagne ’meld en regel’, hvor skolerne kunne indgive uhensigtsmæssige regler og barrierer i AMUsystemet. Kampagnen resulterede i over 30 konkrete forslag til forenklinger i AMU, som DEG arbejder videre med.

Økonomi og institution

Økonomi har i det seneste år fyldt meget på erhvervsskolerne og i foreningens arbejde, idet økonomien på erhvervsskolerne har været tiltagende udfordret. Især faldende optagetal og stigende priser på energi og materialer har haft store konsekvenser for skolerne i 2022. Det kommer oveni, at skolernes tilskud fortsat er udfordret af det omprioriteringsbidrag på 2 pct., som skolerne var omfattet af og ikke fuldt ud er kompenseret for.

Økonomisk status 2022

En undersøgelse, DEG har lavet, viser, at de gennemsnitlige merudgifter til energi, renter og materialer mv. udgør ca. 3.1 mio. kr. pr. erhvervsskole i 2022. Det svarer i gennemsnit til en merudgift på ca. 2.000 kr. pr. årselev, som reelt udhuler skolernes økonomi. Den faldende aktivitet og presset på økonomien har betydet, at knap 800 medarbejdere er blevet opsagt på erhvervsskolerne i 2022. Det hænger ganske dårligt sammen med et politisk ønske om at investere i uddannelserne. Danmark mangler faglærte, og vi har ikke råd til at tabe lærlinge, elever og virksomheder, fordi der ikke er mulighed for at investere i kvaliteten. Tværtimod skal erhvervsuddannelserne være så attraktive, at de tiltrækker langt flere unge og voksne. Det er et budskab, som DEG har været ude med gentagende gange i løbet af det forgangne år – endda bakket op af 39 andre faglige organisationer.

Som indspil til Folketingsvalget og input til regeringsgrundlaget har DEG peget på behovet for investeringer på 465 mio. kr. årligt fordelt på 400 mio. kr. til et varigt løft af taxametrene på de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, 35 mio. kr. i en fireårig periode til udvikling og løft af læremidler – herunder digitale – på de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, 15 mio. kr. til ligestilling af grundtilskud til mindre handelsskoler i yderområderne med almene gymnasier og 50 mio. kr. til et løft af kvaliteten på skolehjem og udvidelse af skolehjemsmulighed.

Ydermere har DEG peget på behovet for justeringer i bevillingssystemet, der kan gøre systemet agilt over for samfundsmæssige forandringer.

Finanslov for 2023

Der skulle kigges langt efter investeringer i erhvervsskolerne og politikernes ambitioner om flere faglærte, i de to finanslovsforslag som blev præsenteret i 2022 og 2023.

Det første finanslovsforslag fra august 2022 kom ikke til forhandling på grund af folketingsvalget. I forslaget blev der lagt op til en pris- og lønregulering på 3,9 pct. og en opskrivning på bygningstaxametrene med 7,8 pct. Samtidig ville regeringen finde penge hos gymnasierne til et løft af FGU og VEU ved at skære i undervisningstilskuddet på taxameteret til gymnasierne. Regeringen udtrykte forventning om, at institutionerne ville klare besparelsen ved at spare på markedsføringsudgifterne. DEG gik ud med et klart budskab til politikerne om, at besparelser på uddannelserne ikke er vejen frem og forslaget blev trukket tilbage.

I marts 2023 kom den nye SVM-regering med deres finanslovsforslag, som på ingen måde leverede på regeringens løfte om, at ”erhvervsuddannelserne er og skal være noget af det vigtigste på uddannelsesområdet”, som det ellers fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret før jul. Få positive elementer kunne vi dog glæde os over. Finanslovsforslaget videreførte muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpengesats til ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse over 30 år. Det så vi gerne blev en permanent ordning. Dertil var aftalen om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i 2023 afspejlet. Det indbefatter, at udkantstaxameteret for erhvervsskoler nu ligestilles med de almene gymnasier. Det har DEG længe kæmpet for.

Pris- og lønregulering på 3,9 pct. samt en opskrivning af bygningstaxametrene med 7,8 pct var fastholdt fra forrige finanslovsforslag.

Indspil til regeringsgrundlaget

Folketingsvalget gav os en ny anledning til at spille konstruktive forslag på banen til politikerne. Ud over at pege på behovet for investeringer, som nævnt ovenfor, foreslog vi politikerne at det skal være et krav i alle store aftaler om f.eks. grøn omstilling, sundhedssektoren, uddannelsessektoren mv., at de indeholder en drøftelse og finansiering af det kompetencekrav og -løft, der skal til

for at kunne imødekomme målsætningerne i aftalerne. Vi bød ind med forslag om at øge kvaliteten gennem mere frihed, samt forslag om at sikre fokus på at skabe fagligt bæredygtige udbud i hele landet i forhandlingerne om taxametersystemet og institutionslovgivningen.

Ny regering sætter erhvervsuddannelserne i fokus Et efterår med valg satte på ny erhvervsskolerne og ikke mindst erhvervsuddannelserne på dagsorden. Med den nyslåede SVM-regering, blev der lagt vægt på at ”erhvervsuddannelserne er og skal være noget af det vigtigste på uddannelsesområdet”, da statsminister Mette Frederiksen, sammen med Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen præsenterede regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, og dermed slog tonerne an til politiske reformer for de kommende år. Heri fremgår uddannelse som et af de helt centrale emner, hvor særligt erhvervsskolerne står til en markant styrkelse, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Med den ny regering fulgte også en ny børne-og undervisningsminister, som har givet udtryk for, at der ikke umiddelbart er store reformer på vej, men at han mere er fokuseret på at identificere problemerne, få skitseret løsningerne og derefter afsætte et beløb på, hvad det kræver.

Fremtidens institutionslov

I den oprindelige aftale om elevfordeling fra juni 2021, fremlagde aftalepartierne pejlemærker for en ny og harmoniseret institutionslov for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Institutionslovgivningen skal ifølge aftalen danne den lovgivningsmæssige ramme for at sikre, at der fortsat er en bred uddannelsesdækning i hele landet, og dermed medvirke til at begrænse affolkning i tyndtbefolkede områder. DEG mener, at det vigtigste formål for en ny institutionslov er, at den understøtter muligheder for at skabe kvalitetsuddannelser og uddannelsesmiljøer tæt på eleverne – til gavn for eleverne.

“ Derfor mener DEG, at en ny institutionslov skal gøre det både muligt, lettere og mere attraktivt at etablere byskoler og campusser.”

Derfor mener DEG, at en ny institutionslov skal gøre det både muligt, lettere og mere attraktivt at etablere byskoler og campusser, der samler flere ungdomsuddannelser under et tag. Skabelse af byskoler og campusser i de byer, hvor man er presset af demografi og afvandring, kan være med til at skabe uddannelsesmiljøer, der tiltrækker elever til ungdomsuddannelserne.

Med dette udgangspunkt har DEG udarbejdet et forslag til, hvordan en fremtidig institutionslov kan regulere bestyrelsens sammensætning i en ny fusioneret institution, der udbyder et bredt udbud af uddannelser, både erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, almen gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det er særligt vigtigt for DEG at understrege vigtigheden af de overenskomstbærende parters kompetencer og roller i en ny fælles uddannelsesinstitution, der som en del af sit virke skal udbyde erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.

Bestyrelseskurser 2022

Med aftalen ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” fra 2018 ønskede politikerne at professionalisere bestyrelsesarbejdet på erhvervsskolerne og opstillede krav om gennemførelse af en kort bestyrelsesuddannelse for nye udefrakommende bestyrelsesmedlemmer. DEG har i året der er gået, i lighed med tidligere år, gennemført bestyrelseskurser for medlemsskolernes bestyrelsesmedlemmer. I år har tilslutningen til vores kurser været særlig stor – ca. 250 bestyrelsesmedlemmer har været på kursus. Det ser DEG som en vigtig anerkendelse og opbakning til bestyrelsernes vigtige funktion i udformning af skolernes strategi og arbejde for at sikre de bedste rammer for undervisning er til stede.

Grønne uddannelser

Nye ’grønne’ projekter

I årets løb har 29 medlemsskoler deltaget i projekt ’Vilde erhvervsskoler’, der gik ud på at omlægge udearealer til vild natur og slå et slag for biodiversiteten. Projektet blev sat i søen for at skabe synlighed på erhvervsskoler, der tager bæredygtigt ansvar ikke bare i uddannelserne, men også i skoledriften og via udviklingsprojekter. Miljøminister Lea Wermelin takkede i august ja til at få en præsentation af projektet og besøgte Kold College, som stillede sig til rådighed som værtsskole. Her fortalte gartnerelever b.la. om, hvordan de arbejder med vild natur og lærer at designe haver og områder, der både er pæne og gode for biodiversiteten. Ministeren var imponeret over initiativet, og opfordrede skolerne til at finde på flere gode ideer.

Ofte har det været de tekniske erhvervsuddannelser, der er blevet fremhævet som hovedrolleindehaverne i omstillingen, men de merkantile fag og kompetencer spiller ligeledes en afgørende rolle i de grønne løsninger. At komme i mål med vindenergi, solceller, elbiler mv., betyder at der også skal fokus på indkøb, salg, logistik, økonomi og ledelse. På den baggrund afholdt DEG i september konferencen Grøn business sammen med Dansk Erhverv og HK Danmark. Arrangementet var et forum for inspiration og debat om, hvorfor samspil mellem fagligheder og merkantile kompetencer er afgørende for den grønne omstilling.

80 organisationer sammen om bæredygtig uddannelse

For at skabe et mere bæredygtigt samfund er der brug for bæredygtig uddannelse. 80 organisationer på tværs af dagtilbud, skoler, voksen- og efteruddannelse har i 2022 arbejdet på at finde løsninger til, hvordan hele uddannelsessystemet kan blive en endnu større del af den bæredygtige udvikling. 8 uddannelsespartnerskaber afleverede den 16. september 2022 rapporten ’På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling’ til daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvor DEG har været med i partnerskabet om voksen- og efteruddannelse, om gymnasiale uddannelser, samt tovholder på partnerskabet om erhvervsuddannelser og FGU.

Overordnet set anbefaler rapporten at bæredygtighed skrives ind i lovgivningen, så bæredygtighed i en social, miljømæssig og økonomisk kontekst bliver integreret i alle uddannelser på alle niveauer. Rapporten er desuden et idékatalog af mulige løsninger for bæredygtig udvikling, som politikerne kan tage frem, når de vil søsætte initiativer for en bæredygtig omstilling af uddannelsessystemet. Siden rapportens udgivelse har sekretariatet bag UBU arbejdet for at skaffe finansiering til videre arbejde og implementering af anbefalingerne. DEG har lige -

“ For at skabe et mere bæredygtigt samfund er der brug for bæredygtig uddannelse.”

ledes lagt en plan for, hvordan vi selv arbejder for at føre løsningsforslagene ud i livet, hvoraf følgende tre tiltag er eksempler på dele af eksekveringen:

1. Konferencen Fremtidens erhvervsuddannelser – gearet til den grønne omstilling den 2. marts 2023 var DEG’s måde at kick-starte og løfte en af anbefalingerne fra UBU-partnerskabet på EUD/FGU-området: ”Skoler vil sammen med videnscentre, faglige udvalg, parter og brancheorganisationer afholde møder med fokus på faglige trends inden for bæredygtig udvikling.” Formålet med dagen var at få skabt retning for den grønne omstilling i erhvervsuddannelsessektoren – både på et overordnet og uddannelsesspecifikt plan. DEG-L’s erhvervsuddannelsesudvalg, deltagere og en række uddannelsessekretariater og faglige udvalg dykkede sammen ned i, hvordan der arbejdes med den grønne omstilling indenfor de forskellige hoved- og uddannelsesområder.

2. VILLUM FONDEN har bevilliget 800.000 kroner til et projekt, der skal sætte skub i udvikling af undervisningsforløb, der styrker erhvervsskoleelevers klimahandlekompetencer. Projektets hovedaktivitet er virksomhedsbesøg hos klimavirksomheder, der arbejder med klimaindsatser fx i produktionen eller forretningsudvikling. I starten af 2023 blev de første virksomhedsbesøg gennemført. En stålvirksomhed, en hotelkæde og en plantemælksproducent er blandt virksomhederne, som har stillet sig til rådighed som cases, der kan bruges i undervisningen på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

3. De fleste skoler har gennem de sidste mange år arbejdet med energieffektiviseringer og reduktion af forbrug. Men hvad er næste skridt, hvis det også skal være tydeligt for skolens elever og kursister, at skolen bygger på bæredygtige værdier? Netværket for FN’s Verdensmål har udarbejdet et værktøj, der viser konkrete eksempler på tiltag og mål, der kan skabe en mere bæredygtig skoledrift på erhvervsskolerne. I værktøjet kan skolens strategiske ledelse finde eksempler på mål inden for ni forskellige områder, der karakteriserer den bæredygtige skoledrift, fx skolens bygninger, indkøbspolitik eller for hvordan skolen inddrager eleverne i den bæredygtig skoledrift. Værktøjet er digitalt og kun tilgængeligt for DEG’s medlemsskoler.

Følg med i foreningens arbejde på deg.dk, LinkedIn, Twitter og i nyhedsbrevet, som du kan tilmelde dig her.

Kom tættere på DEG:

Stil op til et udvalg

Vær med i et netværk

Kom med til vores arrangementer

Deltag i regionale møder

Tag fat i bestyrelsen, et udvalgsmedlem, ledelsen eller en medarbejder i sekretariatet, hvis du vil løfte et tema ind i foreningen.

ÅRETS ARRANGEMENTER

MAJ 2023

• Årsmøde

• Repræsentantskabsmøde Generalforsamling

Brief om revideret elevfordelingsaftale

JULI 2023

SEPTEMBER 2023

• 2 x Bestyrelseskursus: Bestyrelsens

opgaver og ansvar Grøn Business

konference

Lederkonference for hhx og htx

DM i Erhvervscase

Webinar om bæredygtig skoledrift

JUNI 2023

• Folkemøde

• Bestyrelsesmøde DEG-L

• Bestyrelsesmøde DEG-B

• Bestyrelseskursus for bestyrelsesformand og næstformand

AUGUST 2023

• Regionale mesterskaber DM i Erhvervscase

• Brief om DEG’s fokusområder i elevfordelingsaftalen

• DEG-B bestyrelsesseminar

• DEG-L bestyrelsesmøde

• Fælles bestyrelsesseminar

OKTOBER 2023

• Direktørmøde

• Konference: Den Digitale Erhvervsskole

NOVEMBER 2023

• Bestyrelseskursus:

Bestyrelsens opgaver og ansvar

DEG-L bestyrelsesmøde

DEG-B bestyrelsesmøde

Kåring af Årets Læreplads

Brief om elevfordelingspolitiske indspil

JANUAR 2024

• 2 x Bestyrelseskursus: Strategi

Regionale møder DEG-B bestyrelsesmøde

DEG-L bestyrelsesmøde

DEG akademi: nye ordførere lærer DEG at kende

Brief om elevfordeling og foreløbige kapaciteter

MARTS 2024

• Direktørmøde

• DEG-B

bestyrelsesmøde

Grøn EUD-konference

Bestyrelseskursus:

Bestyrelsens opgaver og ansvar

DECEMBER 2023

• Strategimøde DEG-Log

DEG-B formandskaber

• DEG akademi: nye undervisningsordførere lærer DEG at kende

• Brief om FFL23, bevilling, puljer mv. i lyset af, at der endnu ikke er nedsat en regering

• Brief om regeringsgrundlag

FEBRUAR 2024

• Regionale møder

• DEG-L bestyrelsesmøde

APRIL 2024

• DEG-L bestyrelsesmøde

• Repræsentantskabsmøde / generalforsamling

• DEG-B’s konstituerende bestyrelsesmøde

• Årsmøde

DEG-B bestyrelsen

Kasper Palm, TEC, Formand

Lars Goldschmidt, ZBC, Næstformand

ARBEJDSGIVERGRUPPEN:

Claus Rosenkrands Olsen, Next – Uddannelse København

Ernst Lykke Nielsen, Niels Brock

Tina Voldby, CELF

Michael Mathiesen, Rybners

Palle Damborg, Mercantec

Torben Kylling Petersen, Business College Syd (suppleant)

ARBEJDSTAGERGRUPPEN:

Benny Yssing, Den Jydske Haandværkerskole

Christian Grønnemark, U/NORD

Pia Maul Andersen, AMU Syd

Anja C. Jensen, U/NORD

Nanna Højlund, SOSU H

Trine Rasmussen, Håndværker-skolehjemmet (suppleant)

DE OFFENTLIGE REPRÆSENTANTER

Jorun Bech, Roskilde Handelsskole

Søren Elbæk, UCRS

Hanne Roed, VIA University College (suppleant)

MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

Christina Ackerman, EUC Syd

Inger Dahl Nissen, EUC Lillebælt

Henrik Dyrby Mogensen, ZBC (suppleant)

ELEVREPRÆSENTANT

Karla Martine Dalsgaard Jørgensen, Aarhus Business College

Julie Kølskov Madsen, Roskilde Tekniske Skole

DEG-L bestyrelsen

Ole Heinager, Next – Uddannelse København, Formand

Annette Vilhelmsen, Tietgen, Næstformand

Rikke Christoffersen, Aalborg Handelsskole

Hans Chr. Jeppesen, EUC Nordvest

Morten Emborg, TEC

Niels Yde, Learnmark Horsens

Allan Kortnum, Herningsholm

Carsten Uggerholt Eriksen, Tønder Handelsskole

Lars Michael Madsen, Tradium

Steffen Lund, Nordvestsjællands Erhvervsog Gymnasieuddannelser, 1. Suppleant

Henrik Toft, College360, 2. suppleant

Udvalg

ERHVERVSUDDANNELSESUDVALGET:

Morten Emborg, TEC, Formand

Annette Nibuhr Thomsen, EUC Nord (frem til november 2022)

Allan Kruse, Svendborg Erhvervsskole

Glenny Hansen, ZBC

Hans Henning Nielsen, Aarhus Business College

Jesper Bitsch Bierbaum, Business College Syd (fra november 2022)

Jesper Østrup, Roskilde Tekniske Skole

Kim Clausen, Learnmark

Lars Katzmann, Rybners

Maria Dyhrberg Rasmussen, Randers Sosu

Marianne Oksbjerre, UCRS

Morten Kaj Hansen, HANSENBERG

Ole Holm, EUC Sjælland

Tanja Bundesen, U Nord

GYMNASIEUDVALGET:

Niels Yde, Learnmark, Formand

Rikke Christoffersen, Aalborg Handelsskole, Næstformand

Annette Nibuhr Thomsen, UC Nord (fra november 2022)

Dorthe Wang, Tietgen

Gudrun Kirk Petersen, Rybners

Jimmy Mangelsen, SDE

Kirsten Flagstad, TEC

Mette Tram Pedersen, ZBC

Pernille Bogø Bach, U Nord

Peter Frost Brodersen, EUC Syd

Rikke Palmgren, TECHCOLLEGE

Trine Ladekarl Nellemann, NEXT

Thomas-Ter Borch, EUC Sjælland

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Lars Michael Madsen, Tradium, Formand

Allan Kortnum, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Næstformand

Annette E. Lauridsen, AARHUS TECH

Jakob Theilmann, NEXT Uddannelse

København

John Vinsbøl, ZBC

Kirsten Jensen, IBC

Lars Thore Jensen, AMU Fyn

Lisa Raagaard Engvej Hansen, UNord

Michael Bang, CELF

Peter Thomsen, AMU Nordjylland

Per Nørregaard, TEC

Steffen Bjerregård Holm, Mercantec

Ulla Pilehøj, SOSU H

Vibeke Pakkenberg, Roskilde Tekniske Skole

HR- OG ØKONOMIUDVALGET

Hans Chr. Jeppesen, EUC Nordvest, Formand

Carsten Uggerholt Eriksen,

Det Blå Gymnasium Tønder, Næstformand

Anette Macko, SOSU H

Annalise Schmidt, Rybners

Anne Hyrup Madsen, Niels Brock

Filip Lange, U Nord

Heino Svenningsen, AMU Syd (Frem til september 2022)

Henrik Dyrehave Rasmussen, CELF

Henrik Toft, College 360

Jacob Jersild, TEC

Janne Taklo, Roskilde Tekniske Skole

Lise-Lotte Ravnmark, Syddanske Erhvervsskole (Frem til marts 2023)

Marianne Møjen, EUC Nord

Morten S. Andersen, Roskilde Tekniske Skole

Netværk og styregrupper

AMU-AUDIT

Alle skoler kan deltage i den årlige

AMU-audit netværkskonference

Gitte Fuglsang Mortensen, ZBC

Lisa Raagaard Engvej Hansen, UNord

Tina Møller, AMU Nordjylland

GDPR-NETVÆRK

30 skoler er medlem

IT-NETVÆRK

6 skoler er medlem

Morten S. Andersen, Roskilde Tekniske Skole

Tina Briting, EUC Sjælland

Allan Fogh Nielsen, IBC

Rune Gråbæk, ZBC

Tage Oskar Pedersen, Tech College

Thomas Friis Poulsen, Aarhus Business College

KOMMUNIKATIONSNETVÆRK

38 skoler er medlem

Anna Pia Hudtloff, U/Nord

Elisabeth Damkjær, Learnmark Horsens

Lizette Yde Frederiksen, Rybners

Maria Post-Kallenbach, ZBC

Ulrik Vosgerau, Tradium

KVALITETSNETVÆRK

41 skoler er medlem

Tina Møller Steenstrup, AMU Nordjylland

Jacob Lund, Campus Vejle

Pernille Krog Poulsen, EUC Nordvest

Bente Egede, EUC Sjælland

Lea Bergstedt, Roskilde Tekniske Skole

Maibritt Rohde Christensen, SOSU Østjylland

Mariann Ottosen, U/Nord

Rikke Leander, ZBC

NETVÆRK FOR FN’S VERDENSMÅL

38 skoler er medlem

Annette Vilhelmsen, Tietgen

Ulrik Vosgerau, Tradium

Louise Virginia Hansen, UCRS

Lisbeth Hvid Christensen, Campus Bornholm

Ole Dalsgaard, Tønder Handelsskole

Projektgrupper

Foruden bestyrelser, udvalg og netværk

har en lang række skolefolk igennem året bidraget i arbejds- og projektgrupper.