Beretning 2023/2024

SKRIFTLIG

BERETNING

2023 2024

SKRIFTLIG BERETNING 2023/2024

Året der er gået i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

FORORD

Vi ser tilbage på et år, der har været præget af en betydelig politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på de erhvervsrettede uddannelser. Vi har en regering, som er optaget af, at der uddannes flere faglærte, og vi har fået en børne- og undervisningsminister, som ikke blot forstår vores institutioner, men også har vist vilje til at lytte til vores sektor.

Det er almen kendt, at erhvervsuddannelserne er vigtige, og at de skal styrkes, hvis vi skal sikre, at Danmark ikke i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er vi i DEG glade for, at der i finansloven for 2024 er indskrevet et længe efterspurgt og tiltrængt økonomisk bevillingsløft til erhvervsuddannelserne fra 2024 og frem.

Midlerne kommer ikke uden forventninger. Der er et stort behov for, at erhvervsuddannelserne styrkes så flere, der starter på en erhvervsuddannelse, også gennemfører. I DEG har vi spillet ind med forslag til, hvordan kvaliteten kan hæves, og hvilke tiltag vi mener, der skal til for, at flere gennemfører. Der ligger nu en opgave forud i at sikre, at midlerne kommer ud og virke på den mest hensigtsmæssige måde.

Efter to år med udskydelser blev der i efteråret 2023 indgået en ny trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet (VEU). Det skal give stabile og styrkede rammer til at håndtere det nuværende skifte på arbejdsmarkedet. Særligt den grønne omstilling og teknologiske udvikling fremhæver behovet for opkvalificering af både faglært og ufaglært arbejdskraft.

På det erhvervsgymnasiale område har vi positive takter med stigende optag på hhx, mens det desværre ser mindre positivt ud for htx, som for tredje år i træk oplever en nedgang i optaget. Det er ikke kun på de erhvervsgymnasiale uddannelser, at interessen for STEM er nedadgående. Tendensen er den samme, når man kigger ud over det samlede ungdomsuddannelseslandskab. Målrettede indsatser er nødvendige for at vende udviklingen, herunder at finde løsninger på de udfordringer,

der er knyttet til de faglige mindstekrav, som forhindrer skolerne i at ansætte gode lærerkræfter.

Reformkommissionen udkom i maj måned 2023 med anbefalinger til nye veje i ungdomsuddannelserne. Anbefalingerne indeholder et forslag til, hvordan en ny ungdomsuddannelse kan være et attraktivt alternativ til gymnasiet og som samtidig vil lede flere over i erhvervsuddannelserne. Ministeren arbejder videre med nogle af tankerne fra anbefalingerne, og vi afventer spændt en udmelding fra ministeren, om hvordan det konkret skal udmøntes.

Elevfordeling, justeringer og ligestilling af taxametre, en mere praksisfaglig folkeskole samt adgangsbegrænsninger til gymnasiet fylder også på den uddannelsespolitiske dagsorden og vil gøre det i den kommende tid.

I januar 2024 udkom en rapport fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), som viste, at hver syvende elev på erhvervsskoler har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Selvom det ikke udelukkende er en udfordring på erhvervsuddannelserne, men i samfundet mere generelt, ser vi på det med stor alvor. Derfor har DEG, DA og FH skabt en alliance, der skal bekæmpe uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på erhvervsskoler og lærepladser. Erhvervsuddannelserne skal være for alle, der kan og vil, uanset køn og etnisk herkomst. Alle elever har krav på uddannelsesmiljøer, der er præget af respekt, tryghed og ligeværdighed. Af samme årsag er det vigtigt, at vi arbejder på at styrke elevernes trivsel, engagement og demokratiske selvtillid. Derfor er vi glade for, at vi står sammen med Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) bag det landsdækkende projekt ElevfællesSKABER, der skal bidrage til at skabe solide og velfungerende elevråd på erhvervsskolerne.

På de interne linjer er vi glade for, at DEG’s hold er blevet styrket med nye kompetente medarbejdere. Sammen med resten af sekretariatet har de styrket vores relationer til styrelser, ministerier, politikere og dannet meningsfulde alliancer med relevante samarbejdspartnere.

Skolernes engagement i at kvalificere det politiske arbejde og deres deltagelse i udvalg, netværk og arrangementer er uvurderlig.

Sammen yder vi en betydelig indsats, der driver erhvervsskolerne fremad. Det er vores fælles engagement, der har positioneret DEG som en vigtig og efterspurgt samarbejdspartner.

Vi er stolte af den udvikling, vi har gennemgået i DEG, og som forening er vi godt gearet til indsatsen de kommende år. Det er dermed med stor ro i sindet, at vi overlader formandsposterne til nye kræfter, der kan fortsætte arbejdet for at sikre vores mål om at levere verdens bedste erhvervsrettede uddannelser.

De bedste hilsner

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne

Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne

SKRIFTLIG BERETNING 2023/2024

Erhvervsuddannelserne

Investering i erhvervsuddannelserne

Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, så flere unge vælger erhvervsskolerne. De seneste år har den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne været faldende, og for at stoppe denne tendens har erhvervsuddannelserne brug for et markant løft. For på trods af mange års indsatser for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse oplevede vi i august 2023 et samlet fald på 3 pct. på erhvervsuddannelserne sammenlignet med 2022. Det skyldes særligt en nedgang i antallet af ældre unge og voksne elever, der starter på en erhvervsuddannelse.

Den faldende aktivitet udfordrer skolerne og medfører konsekvenser for elevernes uddannelsesmuligheder, kvaliteten af uddannelserne og muligheden for at tiltrække nye elever. Derfor er vi i DEG glade for, at regeringen med finansloven for 2024 har afsat midler, der skal gå til investeringer i erhvervsuddannelserne ift. at øge kvaliteten, gennemførelsen og søgningen til uddannelserne. Der indfases et tiltrængt bevillingsløft på erhvervsuddannelserne, der ender med 700 mio. kr. mere årligt fra 2030 sammenlignet med i dag. Derudover bliver den midlertidige kvalitetsudviklingspulje på 200 mio. kr., som ellers stod til at udløbe ved udgangen af året, gjort permanent.

En del af de samlede afsatte midler er med en bred politisk aftale allerede udmøntet til SOSU-uddannelserne. DEG ser frem til, at de resterende midler målrettes på tilsvarende vis til at styrke kvaliteten og gennemførelsen på de øvrige erhvervsuddannelser.

Sektorpartnerskabsdrøftelser og input til ministeren

Inden sommer 2023 var DEG og arbejdsmarkedets parter inviteret til sektordrøftelser hos ministeren om byggeri-, industri- og det merkantile område. Møderne handlede om, hvilke udfordringer og løsninger de forskellige brancheområder står overfor. På tværs af møderne pegede DEG og arbejdsmarkedets parter på, at investeringer i uddannelserne skal ske via taksterne, og der er behov for at investere i udstyr, læremidler og lærerkompetencer, som skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Der var også enighed om, at der er behov for at gennemføre justeringer af SPS-ordningen og GF+, som kan bidrage til især at øge gennemførelsen på uddannelserne. Derudover var det et gennemgående tema, at der skal gøres mere for efteruddannelse af underviserne.

Eux-forløbenes struktur spænder ben for det fulde potentiale Eux udgør med sin kombination af erhvervsfaglige og gymnasiale kompetencer en attraktiv uddannelsesvej, og på visse uddannelser indenfor det merkantile område er en eux også obligatorisk. Der er dog en række udfordringer i eux-forløbene, som gør, at dens fulde potentiale ikke udnyttes. Det gælder f.eks. ift. overgan-

gen til hovedforløbet på den merkantile eux, som i dag kun er 30 pct. På det tekniske område handler det om halvårlige skift, mange modeller og forskelligartede afkortninger. Derfor har DEG sammen med DI, DE og HK Danmark sendt et forslag til konkrete justeringer af den merkantile eux med henblik på at få lavet en justering hurtigst muligt, da forslaget til en omlægning har været afprøvet og viser gode resultater. I samme forbindelse har vi peget på, at rette blikket mod den tekniske eux, hvor der ligeså er en række udfordringer og uforløste potentialer i strukturen m.v., som i dag spænder ben for faglighed og progression. Derfor har vi opfordret ministeren til sammen med relevante interessenter at kigge nærmere på dette snarest muligt.

Videreførelse af videnscentrene

Bevillingen til erhvervsuddannelsernes ti videnscentre udløber ved udgangen af 2024. Det er godt nyt, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i januar 2024 præsenterede den evalueringsrapport, der skal bruges som beslutningsgrundlag ift. centrenes videreførelse. Rapporten viser, at tilfredsheden med videnscentrene generel er høj blandt lærere, elever og ledere på erhvervsskolerne. Evalueringen bekræfter, at videnscentrene fungerer godt, men peger også på, at for få kender til dem. Dialogforum for videnscentrene, Danske SOSU-skoler og DEG har

derfor samarbejdet om anbefalinger til, hvad der skal til, for at videnscentrene kan udnytte deres potentiale for at understøtte udvikling og kapacitetsopbygning i sektoren. Vi fortsætter arbejdet med at støtte, sikre og skabe opmærksomhed omkring videncentrene, så endnu flere kan få gavn af dem.

Praksisfaglighed i folkeskolen

Praksisfaglighed er et emne, som vi længe har kæmpet for at få mere af i folkeskolen. Vi ser et potentiale i, at det kan være vejen til, at flere unge får øjnene op for en erhvervsrettet uddannelse. Regeringens ambitioner ift. praksisfaglighed i folkeskolen blev tydelig, da de den 11. oktober 2023 præsenterede et ambitiøst forslag til et kvalitetsprogram for folkeskolen. Programmet indeholder kærkomne forslag til en mere fri og praksisorienteret folkeskole. Helt konkret vil regeringen indføre juniormesterlære i udskolingen, hvilket betyder, at alle elever i 8.-9. klasse får mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage på en virksomhed i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Alternativt skal elever, der ønsker et andet skoleforløb, tilbydes én til to dage ugentligt på en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole. DEG er glade for det politiske fokus på praksisfaglighed i folkeskolen, herunder indførsel af erhvervspraktik og praksisfaglige valgfag og projekter, som vi i DEG har efterspurgt. Vi opfordrer til, at folkeskolerne og kommunerne henter inspiration og indgår samarbejder med erhvervsskolerne, om hvordan den praksisfaglige dimension kan indarbejdes i undervisningen.

Opfølgning på reformkommissionens anbefalinger

Reformkommissionen kom i maj måned 2023 med deres anbefalinger til mere attraktive uddannelsesveje for alle unge. DEG bakker op om, at der er en udfordring, og vi er også enige i diagnosen om, at der skal skabes attraktive uddannelsestilbud for alle unge. Kommissionens anbefalinger har skabt en del dialog og debat, om hvordan der kan skabes nye og bedre veje for de unge efter grundskolen. DEG mener ikke, at løsningen på udfordringerne er reformkommissionens anbefaling om en ny praksisrettet ungdomsuddannelse (hpx). Vi mener, at der som udgangspunkt er behov for at udvikle de eksisterende uddannelsestilbud efter grundskolen. DEG peger på, at der sker justeringer af de nuværende uddannelsestilbud ved at genbruge og justere de byggeklodser, vi har i dag, og at aktiviteten bør foregå i eksisterende bygninger, hvor udstyr og relevante lærerkræfter er til stede.

De erhvervsgymnasiale uddannelser

Elevfordeling

Elevfordeling har stået højt på DEG’s og den politiske dagsorden, og i 2023 kom det frem, hvordan fordelingen af elever efter den nye elevfordelingsaftale egentlig er gået. Kort sagt er konklusionen desværre, at aftalen ikke løser det, den blev sat i verden for.

Elevfordelingsaftalen skulle oprindelig løse to udfordringer: Den skulle sikre bedre elevfordeling i de større byer, for at undgå en skæv elevsammensætning, og den skulle sikre bedre elevgrundlag for gymnasierne i tyndtbefolket områder i landet.

Imidlertid blev den del af aftalen, der skulle løse udfordringen med, at der nogle steder i byerne er gymnasier med overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund, droppet. Her har elevfordelingen af gode grunde ikke rokket ved elevsammensætningen.

Den anden del af aftalen, der skulle fordele elever til mindre gymnasier med under 84 elever, har heller ingenting løst. Ser man på DEG’s medlemsskoler, er det på hhx kun hver 10. ledige plads, som blev besat, mens der på htx reelt set ikke blev besat en eneste ledig plads. Tilsammen fik de 52 mindre erhvervsgymnasier, som er defineret ved en kapacitet på tre klasser eller under, fordelt 30 elever. Resultatet var 800 ledige pladser.

Svaret på udfordringerne er ikke den centrale model, der er sat i værk. Vi mener, at problemerne skal løses lokalt de steder, hvor der er problemer med elevfordelingen, og at det skal gøres med respekt for elevernes frie valg fremfor gennem den centrale fordelingsmekanisme. På den baggrund foreslår DEG, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) fremover ikke skal omfattes i aftalen med den centrale algoritmebaseret elevfordelingsmodel. De få steder der er skævhed i elevsammensætningen på erhvervsgymnasierne, skal det løses lokalt, og hvor det går ud over færrest mulige skoler og elever.

De steder, der har udfordringer med manglende søgning og elever, bør kigge på om problemerne kan løses ved at fusionere og oprette campusser. Der skal være større fokus på at skabe de bedste uddannelsesmiljøer på alle ungdomsuddannelser – uanset hvor man bor. Her ser DEG campusdannelser som en måde at opretholde udbud og samtidig skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmiljøer. Ministeren har anerkendt, at for-

delingsaftalen ikke har virket efter hensigten, og at den har betydet stort administrativt arbejde på skolerne. Det betyder, at der måske kan komme mindre justeringer her og nu, men større ændringer må højst sandsynligt vente til 2025.

Faglige mindstekrav

De faglige mindstekrav i særlige profilfag på hhx og htx skaber fortsat problemer med rekruttering af kvalificerede undervisere på erhvervsgymnasierne. Ministeriets krav til undervisernes kompetencer er snævre og ikke fleksible nok til at imødekomme det uddannelsesmæssige landskab, hvor flere videregående uddannelser arbejder fagligt og didaktisk med fagene på nye og innovative måder. Ofte skal kandidater med de rigtige uddannelser, for at undervise i profilfagene, opkvalificere sig yderligere for først derefter at kunne tage deres pædagogikum.

Disse mange unødige forhindringer skaber store udfordringer med rekruttering og ansættelse af kvalificerede kandidater i en tid, hvor skolerne i forvejen har store rekrutteringsudfordringer. DEG arbejder målrettet, i samarbejde med Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK), på at skabe bedre og mere fleksible rammer i forhold til

de faglige mindstekrav og pædagogikumuddannelsen. Vi har pointeret udfordringerne med de faglige mindstekrav, og i januar 2024 var vi sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier samt Danske HF og VUC til foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget, hvor vi fik lejlighed til at uddybe problemstillingen. I samme omgang understregede DEG, at regeringens udspil med kandidatreformen om at forkorte kandidatuddannelser kan skabe flere skævheder og barrierer i forhold til rekruttering af undervisere til de erhvervsgymnasiale profilfag.

Optaget på hhx og htx På erhvervsgymnasierne oplever hhx i år en stigning i førsteprioritetsansøgninger på 11 pct., hvilket er tredje år i træk at hhx oplever en stigning. De unges interesse for merkantile kompetencer ses også inden for erhvervsuddannelserne, hvor det merkantile hovedområde som det eneste hovedområde oplever en stigning på grundforløb 1.

Mens de merkantile kompetencer ser ud til at vinde indpas hos de unge, lider STEM-kompetencer en negativ udvikling. For femte år i træk ses en nedgang i tilgangen til det tekniske gymnasie htx fra henholdsvis 5.518 elever

i 2018 til 3.760 i 2023. Det er et samlet fald på 31,9 pct. siden 2018. Tendensen er den samme, når man kigger ud over det samlede ungdomsuddannelseslandskab, hvor de unges interesse for at vælge STEM-kompetencer er vigende. Det er dybt bekymrende, og den faldende elevtilgang på htx står højt på DEG’s dagsorden. Som en del af arbejdet med udfordringen har sekretariatet udført en større kortlægning af eksterne og interne analyser på området, som er blevet sammenfattet til et katalog over indsatsmuligheder. I 2024 fortsætter DEG arbejde med området, og der vil bl.a. blive undersøgt, hvorfor htx-elever har 300 timer mere skolegang end hhx- og stx-elever, og hvad det har af betydning for uddannelsen.

Adgangskrav til gymnasiet

Som opfølgning på regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser, har adgangskravene til gymnasiet været genstand for den offentlige debat. Mange forældre og unge anser gymnasiet som den eneste rigtige vej at gå. Vi er enige i, at gymnasiet er en solid og god ungdomsuddannelse, men bare ikke for alle. Jo lavere grundskolekarakterer eleverne kommer med fra folkeskolens afgangsprøve, jo mere fravær har de og større risiko for at mistrives og falde fra. I DEG mener vi, at det er okay at sige, at gymnasiet ikke er for alle. Der er behov for at indføre et tydeligt adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser uden undtagelser og dispensationsmuligheder, hvormed adgangskravet skærpes. En mere gennemsigtig og enkel adgangsprocedure vil skabe vished hos både elever og forældre. I dag giver de mange dispensationsmuligheder alt for meget uklarhed, hvor nogle først efter sommerferien ved, om de kan blive optaget på gymnasiet.

Voksen- og Efteruddannelse

Stigende AMU-aktivitet

AMU har historisk set været præget af et faldende aktivitetsniveau, som bl.a. skyldes en stigende arbejdskraftefterspørgsel og konjunktur, der i høj grad har påvirket virksomhedernes prioritering af og investering i offentlig efteruddannelse og opkvalificering. Corona havde i årene 2020-2022 en markant negativ indvirkning på aktiviteten i AMU. Helt nye aktivitetstal viser dog, at aktiviteten for alvor er på vej op igen med en stigning på 14,5 pct. i 2023 sammenlignet med samme periode i 2022. Derudover blev trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen- og efteruddannelse indgået i efteråret 2023, som skal styrke VEU-systemet og bidrage til, at flere kan efteruddanne og opkvalificere sig i en tid, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Forventningen er, at aktiviteten i AMU fortsat vil stige i 2024 og frem, dels på baggrund af trepartsaftalens aktivitetsfremmende aktiviteter, men også ud fra en forsigtig opbremsning i højkonjunkturen, som forventes at havde en positiv indvirkning på virksomheders brug af efteruddannelse.

Trepart om langtidssigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) Med VEU-aftalen fra efteråret 2023 blev der indført en varig videreførelse af en række afgørende takster og ordninger, der skal bidrage til at skabe en efterspurgt ro i sektoren og sætte fokus på kerneopgaven med at levere opkvalificering af ledige og beskæftigede til bl.a. den grønne og teknologiske omstilling.

Aftalen har fokus på at give VEU-systemet stabile og styrkede rammer til at håndtere det nuværende skifte på arbejdsmarkedet. Aftalen omfatter 31 konkrete initiativer, herunder flere initiativer, som er varigt videreført fra trepartsaftalen fra 2017 om styrket og mere fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelse. Det gælder blandt andet takstforhøjelser og gæstelæreordning. Øvrige initiativer om AMU i aftalen omhandler etablering af en national alliance om løft af basale færdigheder, etablering af puljer for i alt 30 mio. kr. til udbredelse af digital læring, tiltag, der kan skabe enklere og mere attraktive veje fra ufaglært til faglært, en pulje til målrettet servicekoncepter og nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal udrede ufleksible regler og processer i VEU-systemet.

Der er på lange stræk stort overlap mellem de forslag, der indgår i aftalen, og de indsatser som DEG har foreslået. Det gælder bl.a. forslagene om stabile økonomiske ram-

mer, der skal sætte skub i digitaliseringen af AMU, sikre et fremtidssikret og forenklet AMU-system samt en mere simpel og mindre bureaukratisk udbudsrundemodel.

Opsøgende arbejde og servicekoncepter

Et af elementerne i trepartsaftalen er, at der etableres en pulje til målrettet servicekoncepter og administrative samarbejder med henblik på at styrke det opsøgende arbejde og understøtte virksomheders uddannelsesplanlægning og -administration. I forlængelse heraf har DEG i en ny analyse kortlagt tre caseeksempler på, hvordan AMU-udbydere kan arbejde strategisk med rådgivning, vejledning og servicering af virksomheder med henblik på at øge aktiviteten i deres kursuscenter. De tre cases har til formål at inspirere øvrige AMU-udbydere til at drøfte, hvordan de kan udvikle lokale koncepter i form af strategier og indsatser, der motiverer flere virksomheder til at benytte AMU. Fælles for de tre cases er, at de planlægger og gennemfører AMU på baggrund af efterspørgsel fra virksomhederne og deres konkrete behov for kompetenceløft af deres medarbejdere og ledere.

Ufleksible regler og processer i VEU-systemet

Et andet centralt initiativ i trepartsaftalen er, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Børne- og Undervisningsministeriet, parterne og udbyderne, der i fællesskab skal udrede ufleksible regler og processer i VEU-systemet. Det har været et af DEG’s væsentlige fokuspunkter i indspillet til trepartsaftalen, at der sker en regelsanering. Alt for mange regler og barrierer forhindrer en nødvendig fleksibilitet i AMU – både for skolerne, men også for deltagerne og virksomhederne. Vi er derfor særdeles positive over for, at der nu tages fat på dette arbejde.

Økonomi og institution

Finanslov for 2024

Fra år 2024 indfases et bevillingsløft på erhvervsuddannelserne, der ender med 700 mio. kr. mere årligt i 2030 sammenlignet med 2023. Herudover er en midlertidig kvalitetsudviklingspulje på 200 mio. kr., som ellers stod til at udløbe ved udgangen af 2023, blevet gjort permanent. I DEG er vi positive over for, at vores bekymringer om den gradvise udhuling af økonomien på erhvervsuddannelserne er blevet hørt, og at vi har nogle politikere, der nu for alvor vil styrke erhvervsuddannelserne. DEG har udtrykt over for regeringen, at vi håber midlerne kommer ud og arbejde konstruktiv på skolerne og ikke via bundne puljer. Det er på skolerne, at kvaliteten skabes, og her bestyrelserne og ledelserne strategisk og konkret kan målrette anvendelsen af de ekstra midler til at understøtte kvalitetsudviklingen. Vi har behov for at kunne investere langsigtet, og vi har gjort opmærksom på, at erhvervsskolerne er forskellige i størrelse, beliggenhed og udbud. Det er vores opfattelse, at ministeren har hørt os og har udtrykt enighed. Dog må det forventes, at pengene vil følge målrettede indsatser, og vi er indstillede på at blive målt herpå.

DEG har opfordret alle erhvervsskoler til at tage de strategiske drøftelser i bestyrelser og ledelser om, hvordan de øgede investeringer bedst kan sikre kvaliteten og øge gennemførslen. DEG er i gang med at udarbejde værktøjer og redskaber, som skolerne kan tage i brug.

Med de forgange års prisstigninger til energi og materialer var det kærkomment, at pris- og lønreguleringen fik et nøk opad fra 3,9 pct. til 4,4 pct., mens opskrivningen af bygningstaxametrene fastholdes på 7,8 pct fra forrige finanslov. Også særtilskuddet på 30 mio. kr. til små erhvervsskoler videreføres for et år mere.

Tilbage står dog grundtilskuddet, som uden PL-regulering gradvist udhules i takt med inflationen. Skal investeringerne i erhvervsuddannelserne omsættes til kvalitet og øget gennemførsel, er det vigtigt, at skolernes økonomi ikke spises i den anden ende. Gymnasierne, erhvervsskolerne og VUC’erne har i 2023 haft 170 mio. kr. mindre at drive uddannelse for end i 2022, og siden 2016 er der samlet set fjernet 563 mio. kr. fra området. DEG sendte derfor i samarbejde med Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Danske SOSU-skoler, Danmarks Private Skoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Uddannelsesforbundet samt Gymnasieskolernes Lærerforening i

sommeren 2023 et brev til undervisningsordførerne og ministeren med en opfordring til, at grundtilskuddene til gymnasier, erhvervsskoler og VUC fremover pris- og løn-reguleres. En PL-regulering af grundtilskuddene vil stoppe udhulingen af skolernes økonomi og styrke små institutioner og institutioner i yderområder. DEG forventer ligeledes, at PL-reguleringerne i den kommende finanslov tager højde for de lønstigninger, der er aftalt fra april 2024.

Med finansloven for 2024 blev det endvidere indført, at lediges ret til at tage en erhvervsuddannelse med en forhøjet dagpengesats på 110 procent nu er permanentgjort. Det betyder, at ledige, der er fyldt 30 år og er ufaglært eller faglært med en forældet erhvervsuddannelse på positivlisten over brancheområder med mangel på arbejdskraft, har ret til et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge.

Midler fra klimaerhvervsskoler

Regeringen udmøntede i slutningen af 2023 100 mio. kr. til erhvervsuddannelser inden for hovedområdet teknologi, byggeri og transport samt landbrugsuddannelsen. Vi er enormt glade for udmøntningen. Der er et stort

behov for, at vi kan opruste erhvervsskolerne bredt til den grønne omstilling.

Midlerne kommer fra reserven, der blev afsat i forbindelse med en aftale om tre klimaerhvervsskoler, der blev indgået i januar 2022, og som afsatte 100 mio. kr. årligt fra 2023 til 2028, samt 30 mio. kr. årligt fra 2029 og frem.

Ministeren har siden gjort det klart, at der ikke længere er politisk flertal bag aftalen. DEG’s holdning, som vi har gjort ministeren opmærksom på, er, at pengene er meget bedre givet ud ved at investere i den grønne omstilling i hele landet frem for kun tre steder. Vi har peget på, at pengene ikke kun skal gå til finansiering af tre klimaerhvervsskoler, men at der er behov for at midlerne kommer ud til alle skoler og uddannelser, som er centrale for den grønne omstilling. Vi håber derfor at midlerne fra 2024 og frem vil indgå i de generelle drøftelser om investeringer i erhvervsuddannelserne.

Fremtidens institutioner Danske Regioner præsenterede et udspil, der skal gøre det lettere at samle ungdomsuddannelser i campusser ved at fjerne barrierer for samarbejde. DEG mener, at

uddannelser skal samles i campusser, hvis vi skal undgå at uddannelsesudbud forsvinder og samtidig sikre unges uddannelsesmuligheder i hele landet. En sammenlægning af uddannelser i campusser kan opretholde udbud og samtidig skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmiljøer. Det kræver, at der sker justeringer i de nuværende institutionslove, der gør det både muligt, lettere og mere attraktivt at fusionere. I dag bortfalder et eller flere grundtilskud efter en fireårig overgangsperiode, når institutioner fusionerer. Det giver færre midler at drive skole for. En fusion er i forvejen en kostbar affære – det bør man ikke straffes for.

Forenkling af de erhvervsrettede uddannelser

Regeringen har stort fokus på forenkling af forskellige sektorer i samfundet. Statsministeren lagde i sin tale til åbningen af Folketinget i 2023 stor vægt på forenkling af folkeskolen. Det er en bunden opgave for DEG at sikre, at de erhvervsrettede uddannelser bliver det næste fokus for forenklingsarbejdet, så der frigøres ressourcer til kerneopgaven med at levere kvalitetsundervisning fremfor uforholdsmæssig meget administration. Derfor arbejder DEG på et indspil til, hvad der med fordel kan forenkles på de erhvervsrettede uddannelser.

Analyse af fælles indkøb I slutningen af 2023 fik alle erhvervsskoler en orientering fra Børne- og Undervisningsministeriets departement om igangsættelsen af en analyse af fælles indkøb for de statslige selvejende institutioner. Analysen er blevet igangsat af regeringens økonomiudvalg og har til formål at identificere initiativer, der kan bidrage til at nedbringe indkøbsudgifterne på tværs af de selvejende uddannelsesinstitutioner indenfor Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Analysen forventes færdig til april 2024.

Taxameterreform på vej?

Et budskab, som DEG igen i år har stået på mål for, er vigtigheden af, at der sikres en harmonisering af de økonomiske vilkår, såsom samme taxameter for samme fag, samme udkantstaxameter for samme placering og en harmonisering i kravene til undervisernes faglige kompetencer og erfaring. Der står i regeringsgrundlaget, at: ”Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, dererpådeforskelligeungdomsuddannelsermedhenblikpåatskabemereligevilkårmellemf.eks.dealmene gymnasier og erhvervsskolerne”. I DEG har vi forberedt os på, at ministeren på et tidspunkt inviterer til drøftelser om taxameterssystemet. Vores forberedelser bygger på tidligere vedtagne pejlemærker for et nyt taxametersystem om, at der skal være økonomisk ligestilling, et enkelt og gennemsigtigt system, at systemet skal kunne adresse strukturelle problematikker som at håndtere elevfordelingen, at politiske målsætninger skal forankres i tilsyn samt at grundtilskud skal være udbudsbestemt.

Bestyrelseskurser

I 2023 har DEG traditionen tro afholdt bestyrelseskurser, og mere end 200 bestyrelsesmedlemmer deltog engageret til de forskellige udbudte kurser. Kurserne for bestyrelsesmedlemmer handler om at introducere og styrke bestyrelsesarbejdet ved at give medlemmerne grundlæggende viden om bestyrelsens opgaver og ansvar samt strategiarbejdet i bestyrelseslokalet. De mange deltagere ser DEG som et tegn på anerkendelse og opbakning til bestyrelsernes vigtige funktion i erhvervsskolernes strategi- og rammesætningsarbejde.

Nyt udbudsværktøj til bestyrelserne Udover bestyrelseskurser har DEG udviklet et nyt værktøj, der skal hjælpe bestyrelserne på erhvervsskolerne. For at fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for produktions-, anlægs- og serviceerhverv samt bidrage til den grønne omstilling, skal der være et bredt udbud af erhvervsuddannelser af høj kvalitet og med gode studiemiljøer i hele landet. Det er den enkelte skoles ledelse og bestyrelses ansvar løbende at vurdere, om skolen har det rette udbud af uddannelser. DEG har udviklet et simpelt værktøj, som kan hjælpe med at tage dialogen i bestyrelseslokalet: Er skolens udbud fagligt og kvalitativt bæredygtige? Værktøjet skal bruges til at sikre, at elever og lærlinge på skolerne får de rette erhvervsrettede kompetencer, og at udbuddene er geografisk dækkende.

Bæredygtighed

UBU-Partnerskaber for bæredygtighed i hele uddannelseskæden

80 organisationer fra hele uddannelsessektoren har udarbejdet en handleplan og anbefalinger til, hvordan Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) kan styrkes i hele uddannelseskæden. Arbejdet er organiseret i otte uddannelsespartnerskaber, hvor DEG er tovholder for et partnerskab for eud og FGU-området og deltager i partnerskabet for de gymnasiale uddannelser og VEU. I 2023 kom UBU-partnerskaberne på finansloven, så nu er der politisk opbakning til at understøtte arbejdet med at fremme UBU i og på tværs af de otte partnerskaber. DEG arbejder for at føre UBU-partnerskabernes målsætninger ud i livet i samarbejde med de øvrige organisationer.

Klimacases

Eleverne på de erhvervsrettede uddannelser skal have en faglig motivation til at tage del i den grønne omstilling. Derfor har DEG udarbejdet 10 klimavirksomhedscases, der skal inspirere undervisere på de erhvervsrettede uddannelser til at integrere bæredygtighed og grøn omstilling i undervisningen. Der har været 118 undervisere

med på klimavirksomhedsbesøg. Underviserne kommer fra 37 forskellige skoler og har bidraget med ideer til, hvordan de enkelte cases kan bruges i fagene f.eks. virksomhedsøkonomi, dansk eller teknikfaget. Projektet er støttet af Villumfonden. De 10 cases er tilgængelige for alle skoler på DEG’s hjemmeside.

Følg med på deg.dk , LinkedIn, X og i nyhedsbrevet, som du kan tilmelde dig her.

Kom tættere på DEG:

• Stil op til et udvalg

• Vær med i et netværk

• Kom med til vores arrangementer

• Deltag i regionale møder i januar og februar

• Tag fat i bestyrelsen, et udvalgsmedlem eller en medarbejder i sekretariatet, hvis du vil løfte et tema ind i foreningen

ÅRETS ARRANGEMENTER

MAJ 2023

Kursus i temaer fra funktionærretten

Brief om Reformkommissionens anbefalinger

Brief om adgangsbegrænsninger til gymnasiet

JUNI 2023

• DEG-L bestyrelsesmøde

• DEG-B bestyrelsesmøde

• Folkemøde

• Kursus i temaer fra funktionærretten

AUGUST 2023

• DEG-B bestyrelsesseminar

• DEG-B bestyrelsesmøde

• DEG-L Bestyrelsesseminar

• DEG-L Bestyrelsesmøde

• Brief om finanslov 2024

• Fælles bestyrelsesseminar

SEPTEMBER 2023

OKTOBER 2023

Direktørmøde Webinar om pensionssager Bestyrelseskursus: Bestyrelsens opgaver og ansvar

• Brief om analyseresultaterne af ’EUX’ernes videre foretagelse’

• Regionale mesterskaber i DM i Erhvervscase

• Brief om status på elevfordeling

• DM i Erhvervscase Den Merkantile Dag Direktørbrief om VEU-trepartsaftale og langsigtede investeringer i VEU

DECEMBER 2023

DEG-L bestyrelsesmøde

Brief om reformkommissionens anbefalinger

Bestyrelseskursus: Bestyrelsens strategiarbejde

MARTS 2024

DEG-L bestyrelsesmøde Direktørmøde

DEG-B bestyrelsesmøde I/S DEG bestyrelsesmøde

JANUAR 2024

• Regionale møder

• DEG-L bestyrelsesmøde

• DEG-B bestyrelsesmøde

NOVEMBER 2023

• Kåring af Årets Læreplads

• Brief om regeringens folkeskoleudspil

• DEG-L bestyrelsesmøde

• I/S DEG bestyrelsesmøde

• Temadag for erhvervsuddannelseschefer i DEG-L om ledelse af nutidens og fremtidens medarbejder på erhvervsuddannelserne VEU-konference Lederkonference hhx/htx

APRIL 2024

• Årsmøde

• DEG-B formandsskabsmøde

• DEG-L bestyrelsesmøde

DEG-B bestyrelsen

Kasper Palm, TEC, Formand

Lars Goldschmidt, ZBC, Næstformand

ARBEJDSGIVERGRUPPEN:

Claus Rosenkrands Olsen, Next – Uddannelse København

Ernst Lykke Nielsen, Niels Brock

Michael Mathiesen, Rybners

Palle Damborg, Mercantec

Tina Voldby, CELF

Torben Kylling Petersen, Business College Syd (suppleant)

ARBEJDSTAGERGRUPPEN:

Anja C. Jensen, U/NORD

Benny Yssing, Den Jyske Håndværkerskole

Christian Grønnemark, U/NORD

Nanna Højlund, SOSU H

Pia Maul Andersen, AMU Syd

Thomas Andersen Lindhard, Håndværkerskolehjemmet (suppleant)

DE OFFENTLIGE REPRÆSENTANTER

Hanne Roed, Via University College (suppleant)

Jorun Bech, Roskilde Handelsskole

Tomas Breddam, ZBC

MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

Christina Ackerman, EUC Syd

Henrik Dyrby Mogensen, ZBC (suppleant)

Inger Dahl Nissen, EUC Lillebælt

ELEVREPRÆSENTANT

Jakob Holm, CELF (suppleant)

Karla Martine Dalsgaard Jørgensen, Aarhus Business College

Kristian Odgaard Bertelsen, Den Jyske Håndværkerskole

DEG-L bestyrelsen

Ole Heinager, Next – Uddannelse København, Formand

Rikke Christoffersen, Aalborg Handelsskole

Hans Chr. Jeppesen, EUC Nordvest

Morten Emborg, TEC

Niels Yde, Learnmark Horsens

Allan Kortnum, Herningsholm

Carsten Uggerholt Eriksen, Tønder Handelsskole

Lars Michael Madsen, Tradium

Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU H

Steffen Lund, Nordvestsjællands Erhvervs- og

Gymnasieuddannelser (suppleant)

Udvalg

ERHVERVSUDDANNELSESUDVALGET

Morten Emborg, TEC, Formand

Jeppe Rosengård Poulsen, SOSU H, Næstformand

Adrian Tresoglavic, Mercantec

Allan Kruse, Svendborg Erhvervsskole

Glenny Hansen, ZBC

Hans Henning Nielsen, Aarhus Business College

Jesper Østrup, Roskilde Tekniske Skole

Kim Clausen, Learnmark Horsens

Lars Katzmann, Rybners

Morten Kaj Hansen, Hansenberg

Ole Holm, EUC Sjælland

Tanja Bundesen, U/Nord

GYMNASIEUDVALGET

Niels Yde, Learnmark, Formand

Rikke Christoffersen, Aalborg Handelsskole, Næstformand

Annette Nibuhr Thomsen, EUC Nord

Annemerete Esmark Thers, Niels Brock

Dorthe Wang, Tietgen

Gudrun Kirk Petersen, Rybners

Jimmy Mangelsen, Syddansk Erhvervsskole

Mette Tram Pedersen, ZBC

Peter Frost Brodersen, EUC Syd

Peter Grønlykke, AARHUS TECH

Rikke Palmgren, TECHCOLLEGE

Trine Ladekarl Nellemann, NEXT

Thomas-Ter Borch, EUC Sjælland

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Lars Michael Madsen, Tradium, Formand

Allan Kortnum, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Næstformand

Chester Folming, AARHUS TECH

Jakob Theilmann, NEXT Uddannelse

København

John Vinsbøl, ZBC

Kirsten Jensen, IBC

Lars Thore Jensen, AMU Fyn

Lisa Raagaard Engvej Hansen, UNord

Michael Bang, CELF

Olaf Rye, Rybners

Peter Thomsen, AMU Nordjylland

Per Nørregaard, TEC

Ulla Pilehøj, SOSU H

Vibeke Pakkenberg, Roskilde Tekniske Skole

HR- OG ØKONOMIUDVALGET

Hans Chr. Jeppesen, EUC Nordvest, Formand

Carsten Uggerholt Eriksen, Det Blå Gymnasium Tønder, Næstformand

Annalise Schmidt, Rybners

Anne Hyrup Madsen, Niels Brock

Anette Clausen, SOSU H

Filip Lange, U Nord

Henrik Dyrehave Rasmussen, CELF

Henrik Toft, College 360

Janne Taklo, Roskilde Tekniske Skole

Jacob Jersild, TEC

Lene Stenholt, Mercantac

Marianne Møjen, EUC Nord

Morten S. Andersen, Roskilde Tekniske Skole

Steffen Lund, Nordvestsjællands Erhvervsog Gymnasieuddannelser

Netværk og styregrupper

AMU-AUDIT

Gitte Fuglsang Mortensen, ZBC

Lisa Raagaard Engvej Hansen, UNord

Tina Møller, AMU Nordjylland

IT-NETVÆRK

Morten S. Andersen, Roskilde Tekniske Skole

Allan Fogh Nielsen, IBC

Rune Gråbæk, ZBC

Tage Oskar Pedersen, IT Center Nord

Thomas Friis Poulsen, EFIF

KOMMUNIKATIONSNETVÆRK

Anna Pia Hudtloff, U/Nord

Elisabeth Damkjær, Learnmark Horsens

Lizette Yde Frederiksen, Rybners

Maria Post-Kallenbach, ZBC

Ulrik Vosgerau, Tradium

KVALITETSNETVÆRK

Tina Møller Steenstrup, AMU Nordjylland

Carsten Dam, Tradium

Pernille Krog Poulsen, EUC Nordvest

Irina Hilma, Køge Handelsskole

Lone Stahlfest Møller, Roskilde Tekniske Skole

Maibritt Rohde Christensen, SOSU Østjylland

Jette Emborg Nielsen, SOSU H

Rikke Leander, ZBC

NETVÆRK FOR FN’S VERDENSMÅL

Allan Kortnum, Herningsholm

Ulrik Vosgerau, Tradium

Louise Virginia Hansen, UCRS

Lisbeth Hvid Christensen, Campus Bornholm

Ole Dalsgaard, Tønder Handelsskole

Projektgrupper

Foruden bestyrelser, udvalg og netværk har en lang række skolefolk igennem året bidraget i arbejds- og projektgrupper.