Landmand, pianobygger og togfører (fortsat)
kører rigtigt tog. Der er tusindvis af mærkelige og interessante spørgsmål, og der er en stemning af, at der her kommer en mand gennem toget, som skal sørge for, at vi alle kommer sikkert frem. Jeg synes det er interessant også at billettere med alle de muligheder der er i dag, og jeg er altid glad for at gå på arbejde. Når man har den indstilling til det, at det er sjovt at gå på arbejde - så bliver det bare sjovt. Det er en leg, fortæller han. Hjemmelavet fløjte Opmærksomme passagerer og kolleger vil altid kunne høre, om lige præcis Jon Windfeldt Arnø er på toget. Som instrumentbygger, kunne han ikke lade sig nøje med en almindelig trillefløjte, når der skulle fløjtes afgang. Der er ikke ”tril” i hans hjemmebyggede fløjte, som er en nøjagtig kopi af de gamle træfløjter, der også bruges i DSB Museumstog. Og selvfølgelig er tonen stemt, så den svinger på nøjagtig samme måde som de gamle fløjter. For en god ordens skyld skal det tilføjes, at han har fået tilladelse af sikkerhedschefen til at benytte den hjemmelavede fløjte. − Jeg vil sige, at de fire uddannelser, jeg har, alle er nogen jeg har haft lyst til. Det er rigtig lækkert. Det er landmand, klaverstemmer, klaverbygger og togfører. Min drøm er, at jeg får sparet penge nok op til at flytte på landet igen. At jeg kan finde et sted, hvor jeg kan have alt dette her samlet, og så passe mit job som togfører. På værkstedet i Herlev ved København udfører han alle reparationer. Han spinder selv basstrengene til pianoerne, han lægger finér ind og håndpolerer de gamle instrumenter op så de fremstår med dyb glød i det smukke træværk. Han har et klenodie stående, som han ikke har fået gjort noget ved endnu. Det er hans mors klaver fra 1876. Et andet klaver fra 1892 er han i fuld gang med at restaurere. Det har været helt splittet ad og er nu ved at blive genopbygget. Der er 14.000 forskellige muligheder for at kombinere justeringer i et klaver. Så mange bevægelige dele er der. De skal alle spille fuldstændig sammen. − Derfor er klaverbyggerens mantra egalitet - ensartethed, mens togførerens mantra er regularitet - regelmæssighed, smiler han.
16
”Baby” på 600 kilo Efter en rundvisning i hans værksted ender vi ved hans ”baby” på 600 kilo til 695.000 kr.: et Blüthner koncertflygel. Han trækker forsigtigt et dækken af, og en imponerende flade af spejlblankt højglanspoleret ibenholt afsløres. Han spiller selv på flyglet og lejer det ud til koncerter. − De professionelle koncertpianister har forskellige ønsker til, hvad de vil have. Nogle mener dette er det bedste, mens andre hælder mere til andre mærker. De koster så over en million kroner i samme
størrelse. Så er der en italiensk fabrik, der laver noget fancy designeragtigt, som koster op mod to mio. kr., men som ikke er bedre end dette her. Det er til folk, der ikke rigtig ved, hvad de skal bruge deres penge til, siger Jon Windfeldt Arnø og trækker på skulderen. Han finder en klaverbænk frem og sætter sig foran tangenterne, hvor den pragtfulde lyd fra det store koncertflygel et øjeblik efter fylder det rå værkstedsrum med maskiner og værktøj med Schuberts bevægende B-dur sonate, det allersidste musikstykke, han skrev.
Et kig ind i værkstedet, hvor al fritiden tilbringes.
Jon Windfeldt Arnø tager en del af indmaden ud af et klaver.