BERETNING 2021 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING
BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE
BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN
MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT
KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE
INTERNATIONALE TRENDS
FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER
DB FORENINGSUDVIKLING
DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER
BERETNING 2021
BIBLIOTEKET I SAMFUND Erkendelsen af folkebibliotekernes betydning og - Udfordringer og fremdrif TEMAER 1
BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN > > > > >
2
Formand Steen Bording Andersen (A)
KL og bibliotekerne Afsæt for ny bibliotekslov Fælles fokus på overbygningen Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne DB OPFORDRING
6 6 6 7 7
BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > > > >
3
DB OPFORDRING Aktør og talerør Kulturens Værdi - DB Kulturkonference 2021 Demokrati, Sociale Medier og Frirumsdebatter
8 9 9 9
MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT > DB OPFORDRING 10 > Digitale syvmileskridt 11 > DSM-Direktivet og opdatering af ophavsretsloven 11
4
INTERNATIONALE TRENDS
> EBLIDA 2021 12 > IFLA 2021 12 > Mere internationalt 12 ---------------------------------------------------------------------------------------DB STRATEGI 2030 13 ■ Vision ■ Mission ■ DB handlekort 2022 ---------------------------------------------------------------------------------------5
KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE > > > > >
6
DB mødevirksomhed, netværk og samarbejde DB sætter dagsordenen Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Via debat, idéudveksling og undersøgelser Læsernes Bogpris & Årets klassiker 2021
FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Folkemøde og Kulturmøde 2021 > Bogforum 2021
7
14 14 14 14 15
16 16
DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudvikling > Resultatopgørelse for 2021
17 17
Endnu et usædvanligt år præget af covid-19 pandemien og af innovative nye digitale løsninger, og et år hvor kommunalvalget har fyldt rigtig meget for de fleste af os. Bibliotekerne og samfundet Ser jeg tilbage, er det biblioteket i borgernes, samfundets og demokratiets tjeneste, jeg forbinder med de seneste års udvikling. Både fordi vi under hele coronakrisen har set et bibliotek, som viste sig som en velfungerende konstruktion, der favnede borgernes behov også i de perioder, hvor samfundet blev lukket ned og fysiske biblioteker var lukkede. Og i særdeleshed fordi 2021 har været året, hvor Folketinget og regeringen fik øjnene op for folkebibliotekernes rolle, når det kommer til at skabe et folkeligt engagement i en bæredygtig fremtid. Først så vi det i regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål, hvor ”Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål” var et af de nye initiativer. Det blev fulgt op af finansloven, hvor man afsatte 3 mio. kr. til ”Folkelig forankring af verdensmålene via bibliotekerne”. Her skal Danmarks Biblioteksforening koordinere indsatsen sammen med det netværk, vi skabte i maj 2019 og fik op at stå efterfølgende med navnet DB2030, hvor en masse NGO’er og biblioteker deltager og skaber nye initiativer for en bedre verden.
Pandemi og nyt partnerskab Sidste år blev også året, hvor vi tog et nyt skridt og formaliserede kultursamarbejdet på tværs i alliancen Dansk Kulturliv. Et netværk der fødtes i 2020 som et modtræk til de store fælles udfordringer, corona medførte for alle. Samtidig blev 2021 et år, som for alvor fik gang i debatten om kulturens vigtighed for os som mennesker og for hele samfundet. Det er vigtigt, at kulturlivet nu har fået en samlet stemme med Dansk Kulturliv og i særlig grad, at bibliotekerne er repræsenteret som den største kommunale kulturinstitution. Coronakrisen har i den grad desuden understreget behovet for at kunne deltage i fællesskabet og i særdeleshed bibliotekets rolle netop her. Derfor har vi i Danmarks Biblioteksforening som en tredje ting brugt mange kræfter på, at være i dialog med politikere og myndigheder om bibliotekernes funktion og mulighed for også at kunne være ramme om det lokale fællesskab, mens Danmark har været lukket ned.
TÆNKETANKEN 2021 Beretning 2021
19
Forsidefotos: Øverst fra venstre: 1. Colourbox. 2. Centralbibliotek.dk. Foto: Nikolai Linares* 3. Kulturøen. Foto: Kim Wendt. 4. Centralbibliotek.dk. Foto: Nikolai Linares* 5. Centralbibliotek.dk. Foto: Nikolai Linares*. 6 og 7. Herlev Bibliotek. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. * Foto er lånt fra folkebibliotekernes fælles fotobank, læs mere om projektet her: https://centralbibliotek.dk/fotobanken
Bæredygtig og digital bibliotekssektor En ting, der har slået mig – og fortsat gør det – er, hvordan man i denne sektor evner at forny sig. F.eks. med at stable online foredrag på benene. Det er måske ikke helt nyt, men tilbuddet blev meget mere udbredt end tidligere, ligesom vi fik online læseklubber. Faktisk viste det sig, at bl.a. handicap-organisationerne var særdeles glade, fordi nogle her måske er lidt socialt angste eller udfordrede, og de havde stor glæde af de onlinemuligheder, der kom op at stå – og jeg ved, at nogle af tilbuddene fortsætter. Så resultatet er – ud over nye måder at formidle og arbejde på – måske endog også nye grupper af brugere.
ETS TJENESTE indsatser slog igennem på flere parametre ft Vi var i gang med en ebogs-revolution eller en digital revolution i forvejen. Men der er sket rigtig meget på det felt i 2020 og 2021. Da jeg for efterhånden meget længe siden var inde og snuse til det område, var brugen virkelig marginal og lå på et meget beskedent niveau på 1 måske 2%. Der var så heller ikke noget særlig stort udbud dengang. Vi har haft en lang, lang kamp for overhovedet at få lov til til at formidle de digitale materialer, men kigger vi på de seneste tal for 2021 fra Danmarks Statistik, så viser de, at lånere der kun lånte digitalt materiale i pandemiåret 2021 faktisk oversteg dem, der i samme tidsrum kun lånte de fysiske materialer. Det hænger selvfølgelig sammen med nedlukningerne, men det er lidt af en revolution, som corona har skubbet godt til på, og der er ingen tvivl om, at den digitale benyttelse fortsat vil stige. Heldigvis har vi da også en masse brugere, der låner begge dele. Og sådan har jeg det egentlig også selv – det er godt at kunne bruge begge formater. Vi har oplevet rigtigt mange lokale initiativer omkring videreudvikling af denne del af bibliotekets service og det at skabe nye digitale formidlingsformer herunder også muligheden for at skabe møde mellem borgerne, litteraturen og forfatterne virtuelt. Noget andet er så, at vi med samfundets voksende digitalisering ikke må glemme indsatsen for den digitale dannelse, det at kunne håndtere online søgning og begå sig online.
Oplysning og lovgivning I Danmarks Biblioteksforenings regi skabte vi sidste år sammen med folkeoplysningssektoren en række digitale frirumsdebatter om centrale emner, hvor vi i bibliotekssektoren dokumenterede evnen til at sprede centralt organiserede debatter ud på vores mange platforme og hjemmesider. Jeg er overbevist om, at sektoren vil arbejde videre og mere systematisk med det, også som en oplagt form for samarbejde om både digitale debatter og lokale events på tværs af kommunegrænser. Her kan en national interesseorganisation som DB bidrage og spille en central rolle. I det hele taget er jeg overbevist om, at vi skal spille meget mere ind på den politiske bane som den public service-institution, bibliotekerne jo også er. Derfor skal vi arbejde på at sætte tydeligt spor i sammenhæng med det medieforlig, man nu debatterer på Christiansborg. Bibliotekerne er jo sat i verden for at understøtte adgang til viden og dermed demokratiet, hvor det grundlæggende element er oplyste medborgere, dannet gennem fri og lige adgang til information og evnen til at anvende den. Det var grundtanken, da man for over 100 år siden i 1920
Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening
skabte den første bibliotekslov, og det tema er blevet stadig vigtigere. Bibliotekerne skal bidrage som en aktiv samarbejdspartner med alle de øvrige medier, og fra politisk hold skal man stille krav til landets kommuner om at bruge bibliotekerne meget mere aktivt og bevidst. Landets folkebiblioteker har altid haft en væsentlig folkeoplysende opgave, og i Danmarks Biblioteksforening har vi de seneste år målrettet arbejdet på at placere folkebiblioteket centralt i det folkeoplysende public service-samarbejde, som vi skriver i vores strategi og handleplan.
Digitalt Topmøde Når jeg tænker tilbage på 2021, står Det Bibliotekspolitiske Topmøde i april måned klart og tydeligt. Med rimelig kort varsel måtte vi lægge om og skabe et digitalt et-dagsevent for alle jer potentielle deltagere. Det tog I godt imod. Vi havde ret konstant over 700 deltagere fordelt på hele dagen. Endda de politiske gruppemøder var ret velbesøgte, i hvert fald i de store partier. Netop det understreger behovet for, at vi som kulturpolitikere kan mødes på tværs af landet, og her spiller Danmarks Biblioteksforening en helt central rolle for os politikere i kommunerne. Traditionelt holdes topmødet over to dage med deltagelse af omkring 500 kulturpolitikere, fagfolk og andre centrale spillere. Det betyder 1½ dag med mange programindslag og debatter på scenen og i workshops samt festmiddag og festlig uddeling af Læsernes Bogpris – og ikke at forglemme en messedel med 30 - 40 leverandørudstillere. I 2021 deltog I så online, mens vi havde flertallet af talere og debattører på scenen i Aalborg og resten direkte med på skærmen. Det fungerede heldigvis, og aldrig har vi fået så mange tilbagemeldinger (i hvert fald af den positive slags). Personligt ser jeg alligevel frem til, at vi igen kan mødes fysisk til dette års Bibliotekspolitiske Topmøde 2022 i Aalborg den 21 og 22. april. Her bruger vi det digitale som supplement hvor det er relevant. Lige præcis den digitale vinkel sætter vi på topmøde 2022 særligt fokus på med et call om ”Biblioteket i samfundets tjeneste”. Mange betegner bibliotekerne som en frontløber blandt de innovative velfærdsinstitutioner. Det har en-
DB BERETNING 2021 / 3
dog rigtig mange biblioteker som sagt illustreret på flot vis under coronakrisen med udvikling af en del nye servicetilbud tilpasset pandemivirkeligheden.
Kulturens værdi Første gang vi i sektoren igen for alvor kunne mødes fysisk er en anden særlig oplevelse fra sidste år. Torsdag den 23. september løb Danmarks Biblioteksforenings store Kulturkonference 2021 om ”Kulturens Værdi” af stablen. Kulturkonferencerne afholdes med stor søgning hvert andet år. Også 2021 var et tilløbsstykke med 150 kommunalpolitikere, forvaltnings- og biblioteksfolk og ventelister flere måneder før. For endelig kunne vi igen få lov til at samles. Med Multikulturhuset i Sønderborg som lokal vært deltog vi i en inspirerende dag med fokus på læring om kriser og aktuelle udfordringer i kølvandet på corona, som beretningens TEMA 3 viser, men også med fokus på bibliotekets betydning som fælles byrum. På det fysiske bibliotek kan alle komme, her møder vi meget forskellige mennesker, og det er den kulturinstitution, som har den bredeste basis af brugere. Det er jeg som politiker og socialdemokrat meget glad for generelt. Dét at vi har nogle fælles og åbne steder, hvor vi møder hinanden på tværs, styrker samfundets sammenhængskraft. Så biblioteksrummet er fortsat supervigtigt. Det er derfor afgørende, at vi rækker ud og sørger for, at besøgene igen kommer op i den kadence, de var i før pandemien.
Kommunalvalg og demokratiudvikling Efterårets valg er klart den begivenhed, der har fyldt mest for Danmarks Biblioteksforening. Både fordi vi er en kommunalpolitisk interesseorganisation med et flertal af politikere i de styrende organer, men også fordi vores væsentligste formål er at placere bibliotekerne på den politiske dagsorden og rejse nødvendig debat. Med afsæt i en ”Idéstorm” i starten af 2021 var vi i Danmarks Biblioteksforening tidligt ude og inviterede bibliotekernes ledere og medarbejdere til idéudvikling om formidling og lignende i fællesskab op til Kommunevalget. Det kom der både Demokratiugen og Danmarks Største Vælgermøde ud af, men også en række andre idéer, som man kunne trække på ude i landet. Med Danmarks Største Vælgermøde skød Danmarks Biblioteksforening for alvor den kommunale valgkamp i gang den 26. oktober som optakt til selve kommunalvalget og som starten på Bibliotekernes Demokratiuge i uge 43, hvor vi sammen med bibliotekerne havde planlagt en række nationale og lokale aktiviteter. Danmarks Største Vælgermøde betød, at omkring 35 kommuner holdt vælgermøder på samme tid, og det gav ret stor opmærksomhed både nationalt, men specielt lokalt. Det er nemlig ret enestående, at en institutionstype kan skabe møder mellem politikere og borgere så mange steder samtidigt. Det er klart en idé, vi vil arbejde videre med og bruge i forskellige sammenhænge fremover.
4 / DB BERETNING 2021
Vi fik desuden i foråret og sommeren et samarbejde med Folkemødet om at lave Folkehøringer i hver region, hvor borgerne kunne komme med idéer til, hvordan det lokale demokrati kan udvikles. At skabe opmærksomhed om biblioteket som en demokratisk institution og som rammen om den demokratiske samtale var også det bærende element i vores KV21 kampagne #DemokratietKalder. Hertil blev kampagneindslaget #TørDuTalePænt også et slogan, som gav genlyd ikke bare i bibliotekerne, men også i hele den kommunale valgkamp som omtalt i det følgende TEMA om samfundsudviklingen.
UDFLYT den demokratiske samtale Samfundet og demokratiet udfordres aktuelt på mange niveauer – senest af pandemien – men naturligvis især af en voksende polarisering, en tendens til ekkokamre og fake news. Det folkeoplysende public service-princip som grundlag for folkestyret er derfor vigtigere end nogensinde, og alle gode kræfter bør sættes i spil omkring den udvikling. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Bibliotekerne skal fortsat, som omtalt her i beretningen, aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne – også når den bliver digital. Bibliotekerne er den langt mest besøgte kulturinstitution og understøtter samfundets digitale transformation med service og tilbud. Men biblioteket er også i mange borgeres optik lokalsamfundets fælles mødested og skaber lokalt en ramme om netop den demokratiske samtale. Bibliotekernes formidling sker ikke kun omkring læseoplevelser, med samlinger eller digitale ressourcer, den foregår også ved hjælp af tusinder af kulturmøder og debatarrangementer, som er med til at give plads til og styrke den uenighedskompetence, som samfundet i den grad har behov for.
Stil krav til de lokale biblioteker Biblioteket har til formål at styrke dannelse og aktivt medborgerskab ved at fremme og give adgang til læring, viden, oplysning, kulturel aktivitet samt at skabe debat og dialog. Det er derfor af central betydning, at de lovgivningsmæssige rammer forpligter folkebibliotekerne i forhold til læsning og læsekultur, læring, digital dannelse og etablering af et demokratisk samlingspunkt i kommunerne. Den udvkling vi ser, kan være starten til, at der nu påbegyndes en proces for en ny bibliotekslov. En lov jeg og DB har efterlyst længe. Den skal ikke blot opdatere, men styrke og understrege folkebibliotekernes rolle som public service-institution. Og som ramme om den lokale debat i lighed med, hvad man bl.a. har gjort i Norge, og ad den vej få understreget vigtigheden i at sikre borgerne fri og lige adgang til alle typer information.
Fremtidens Biblioteksforening I den forløbne periode er dette nogle af de politiske elementer, vi har arbejdet mest med i både Repræsentant-
skab, Forretningsudvalg og i vores andre udvalg – og i samarbejde med bibliotekssektorens øvrige centrale aktører og foreninger. Det vil det også være i de kommende år. Som nævnt indledningsvis er vi i biblioteksforeningen desuden blandt initiativtagerne til etableringen af Dansk Kulturliv som en aktiv paraply for de brancheorganisationer indenfor kulturlivet, der har og arbejder for det fælles formål, at alle i Danmark skal have mulighed for opleve og deltage i kultur. Et væsentligt element er her, at være fælles afsender af politiske positioner på områder af fælles interesse. Dansk Kulturliv har siden i 2021 skabt udspil til finanslov og til et kulturens analyseinstitut, men også arbejdet med at samle op på mange af de innovative løsninger, der er opstået under landets delvise nedlukning, noget som mange af jer også oplevede på vores Branchemøde for Fremtidens Kulturliv i december. Også internt arbejder Danmarks Biblioteksforening på at skærpe profilen. Det gør vi bl.a. ved at nytænke vores struktur og udvalg. Fra 2022 nedsættes to nye udvalg, der på linje med vores velfungerende Kulturudvalgs arbejde med kulturen, skal have fokus på henholdsvis digital udvikling og på læring. Digitaliseringsudvalget. Udvalget vil sætte fokus på det aspekt i bibliotekets formål, der handler om at styrke dannelse og aktivt medborgerskab ved at fremme og give adgang til læring, viden, oplysning, kulturel aktivitet samt at skabe debat og dialog. Det har til formål at styrke demokratisk samtale og sikre alle borgere adgang til nødvendig viden, fysisk og digitalt via biblioteket. Og skal f.eks. arbejde for sammenhængende tilbud af licensbelagt materiale til borgerne gennem en national digital overbygning og samarbejder med andre public service-institutioner. Læringsudvalget. Læring er helt central for både den enkeltes liv og for velfærdssamfundets udvikling, og er et område som fylder rigtig meget i den kommunalpolitiske virkelighed. Derfor er samarbejdet på tværs imellem læringsinstitutioner og folkebiblioteket af stor betydning. Samarbejder som oftest udspiller sig lokalt, men rammesættes nationalt. Målet for dette udvalg skal bl.a. være at styrke den demokratiske samtale og at arbejde for det lo-
kale folkebibliotek som en naturlig del af kommunernes videns- og læringsstrategier, herunder sikre fælles anvendelse af digitale ressourcer.
Fælles fokus og indsats fremover Et kommunalvalg betyder valg til Danmarks Biblioteksforening, denne gang også til formandskabet. Vi har i Danmarks Biblioteksforening brug for alle gode kræfter, og vi har brug for dig i den kommende valgperiode, når det gælder et fornyet fokus på bibliotekets demokratiske rolle og på dets fortsatte udvikling. Bibliotekets kerneopgave er som nævnt at sikre adgang til oplysning, viden og kultur for alle lokalt – jf. loven om biblioteker– og at understøtte demokratiet. Det er samtidig hele grundlaget for Danmarks Biblioteksforening som stærk interesseorganisation. Valget er her helt åbent, da hverken den nuværende formand eller politisk henholdsvis faglig næstformand genopstiller, og vi har i DB fået en del henvendelser om nyvalget fra det kommunalpolitiske landskab. Bibliotekets rolle er ikke naturgiven på den politiske dagsorden, vi skal kæmpe for det – lokalt og nationalt! Det er derfor afgørende og helt nødvendigt, at vi sammen formår at skabe politisk pres for at styrke og udvikle bibliotekerne, fordi de, som pandemien senest understregede, har stor betydning for det enkelte menneske og for samfundet. For mig som formand gennem otte år har det været en fantastisk rejse at få muligheden for at stå i spidsen for en af de store kulturpolitiske spillere. Og jeg er rigtig glad for at kunne videregive stafetten med en forening i topform, en forening som i den grad har været med til at sætte den politiske dagsorden.
n
Det er mit håb, at rigtigt mange fortsat støtter op om Danmarks Biblioteksforening og vores politiske arbejde for biblioteket ved at stille op til repræsentantskabet eller til formandsposten!
På gensyn i Aalborg 21. - 22. april!
n DB OPFORDRING
Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til: - At diskutere og udfolde bibliotekers betydning for borgerne og for hele kommunens udvikling - At skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker - At etablere nye lokale læsestrategier på tværs i kommunen
DB BERETNING 2021 / 5
TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN 2021 har trods covid-19 pandemien og delvis nedlukning ikke betydet stilstand på biblioteksområdet, snarere tværtimod, som det fremgår af TEMA 1-7. Bibliotekets iboende urkraft og værdi i lokalsamfundet har mange parter fået øje for og ønsker derfor biblioteket tænkt med ind i samfundsudviklingen ud over det, der direkte omfatter formidling af viden, kultur og information – de såkaldte kerneopgaver.
n KL OG BIBLIOTEKERNE Biblioteket er en kommunal opgave og spiller i tillæg til sine kerneopgaver en stigende rolle omkring inddragelse af borgerne. KL opfordrede med sit oplæg fra januar 2021 Udnyt folkebibliotekernes fulde potentiale og borgmesterbrev alle kommuner til at debattere, hvor og hvordan bibliotekerne aktivt skal inddrages. Danmarks Biblioteksforening har sammen med Bibliotekschefforeningen og KL arbejdet med spørgsmålet med henblik på at man lokalt og senest i 2022, når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser er tiltrådt, tager debatten. Som Leon Sebbelins (B), formand for KL’s udvalg for Kultur-, Erhverv- og Plan, udtrykte det på topmøde 2021: ”Potentialet handler om et bibliotek, der understøtter trivsel, læselyst og dannelse, der skaber digitale medborgere og giver sammenhængskraft og fællesskab lokalt. Der er masser af samarbejdsmuligheder mellem biblioteker og f.eks. dagtilbud,
skoler, ældre-, social- og sundhedsforvaltning, ungdomsuddannelse, byplanlægning og planstrategier. Den bredde mener vi i KL, at et biblioteksvæsen i Danmark bør have, men alle skal ikke kunne alt.” Danmarks Biblioteksforening hilser udviklingen velkommen, og kan følge tankegangen, men understreger også, at det ikke skal ske på bekostning af kvalitetsorienteret biblioteksservice. ”Samtidig med udvidelsen af bibliotekernes opgaveområde, oplever vi, at der mange steder skæres ned – på mandskab, der bliver færre institutioner og faktisk også færre materialer. Vi har brug for debatten og for at man siger ja, det her tør vi investere i”, opfordrede Steen Bording Andersen, som af samme årsag også gerne ser nye og opdaterede lovgivningsrammer.
n AFSÆT FOR NY BIBLIOTEKSLOV I Danmarks Biblioteksforening er der i det forløbne år som i hele valgperioden 2018-2021 arbejdet for, at bibliotekerne – ikke blot ifølge loven om biblioteker men også og helt centralt i den politiske bevidsthed – lokalt sikrer alle borgere adgang til nødvendig viden, fysisk og digitalt. Og at bibliotekerne er det fælles åbne sted, der understøtter samfundets digitale transformation med service og tilbud, og som bidrager ved at sætte dagsorden omkring udvikling af f.eks. en national strategi for digital dannelse. DB har bl.a. arbejdet for sammenhængende tilbud af licensbelagt materiale til borgerne gennem en national di-
gital overbygning og samarbejder også med andre public serviceinstitutioner. DB har også gjort sig til talsmand for at medtænke bibliotekerne i arbejdet med regeringens udspil ”DEN DEMOKRATISKE SAMTALE SKAL STYRKES, UDSPIL TIL NY MEDIEAFTALE”. Den oplyste medborger er en forudsætning for folkestyret og sammenhængskraften i det danske samfund. Og her oplever biblioteket en voksende betydning som netop lokalsamfundets sted for viden, kultur og debat. Det bør styrkes også i sammenhæng med beslægtede områder som f.eks. i fremtidens medieaftale.
n FÆLLES FOKUS PÅ OVERBYGNINGEN Landets biblioteksoverbygning når det gælder fysiske og digitale materialer, formidling og strategisk udvikling står centralbibliotekerne for i et samarbejde med Det Kgl. Bibliotek. I en række temamøder og workshops i foråret drøftedes den nye rammeaftale (2021-2024) mellem Kulturministeriet og de seks centralbiblioteker. Ordningen, der sikrer koordinering og overbygningsservice til alle landets folkebiblioteker med en årlig bevilling på 70+ mio. kr., blev flit-
6 / DB BERETNING 2021
tigt debatteret i slutningen af 2020 og ind i 2021 i DB’s magasin Danmarks Biblioteker. - Sæt overbygningen fri, lød det fra nogle biblioteksledere, der bl.a. efterlyste konkrete handlings- og tidsplaner og fokus på nødvendig aktuel og fælles indsats f.eks. over for ungdomsuddannelserne og deres biblioteksbehov. Styrket samarbejde og nye initiativer er svaret fra centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek.
Foto: Gentofte Centralbibliotek
n SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN OG CENTRALBIBLIOTEKERNE En central del af Danmarks Biblioteksforenings virksomhed omfatter arbejde for og sikring af kvalitet og nødvendig nyudvikling af landets bibliotekstilbud. Foreningen har derfor til stadighed nær kontakt og samarbejder med både centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek samt DDB (Foreningen Det Digitale Folkebibliotek), der er en sammenslutning af folkebibliotekerne i alle landets kommuner samt Grønland, Færøerne og Sydslesvig, og som udvikler og formidler et sammenhængende digitalt bibliotek, herunder driver eReolen.dk, mens DBC DIGITAL A/S driver f.eks. bibliotek.dk.
Danmarks Biblioteksforening samarbejder også med og sidder i Kulturministeriets og Slots- og Kulturstyrelsens rådgivende og overordnede udvalg på biblioteksområdet: Strategisk Biblioteksudvalg og Bibliotekernes Koordinationsforum. Foreningen er repræsenteret ved Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DB’s Forretningsudvalg, og Michel Steen-Hansen, DB’s direktør. Udvalgene skal sikre strategisk rådgivning om udmøntning af udviklingsmidler samt videndeling og koordinering.
n DB OPFORDRING
Skab en klar, fremadrettet handlingsramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til sammen med KL: - At sikre og videreudvikle den nationale biblioteksinfrastruktur - At sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne - At styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested
DB BERETNING 2021 / 7
n DB OPFORDRING
Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget og kommuner til: - At støtte formulering af en ny dansk kunst- og kulturpolitik - At styrke initiativer for en ny dansk læsekultur på tværs af samfundet - At stimulere bibliotekerne som borgernes og kommunernes fælles verdensmåls platform Ny Malt i Ebeltoft. Foto: Thomas Mølvig
TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE n AKTØR OG TALERØR Koordinering og kommunikation af restriktioner og nedlukninger har fyldt en del i 2021. Både i biblioteksregi og i Danmarks Biblioteksforening som sådan. Gennem covid19 pandemien fra 11. marts 2020 og frem til 2022 har Danmarks Biblioteksforening ved direktør Michel Steen-Hansen i nært samarbejde med de øvrige biblioteksorganisationer talt bibliotekernes sag og deltaget i Kulturministeriets såkaldte sektorgruppe og løbende informeret landets biblioteker. Samtidig gik DB og fem andre kulturorganisationer sammen i Dansk Kulturliv, som omtalt i formandens indledning, for at sikre et fælles og styrket talerør over for myndigheder og andre. Pandemien førte som bekendt i flere perioder i 2021 til nedlukninger, hjemsendelser og restriktioner som f.eks.
coronapas, tests, mundbind og begrænsninger i deltagerantal. Fra 10. september dog med ophævelse af flere restriktioner for kultur,- idræts- og foreningslivet. I slutningen af året førte den ny omikron-variant imidlertid til seneste nedlukning den 17. december 2021. For første gang uden at også bibliotekerne blev lukkede. Samtlige restriktioner og kategoriseringen ‘samfundskritisk sygdom’ ophørte efterfølgende formelt den 1. februar 2022. Bibliotekernes opgaver blev stærkt efterspurgte under de mange nedlukninger. Danmarks Biblioteksforening har derfor bl.a. i relation til opdatering af epidemiloven foreslået, at bibliotekerne aktivt inddrages i beredskabet med hensyn til formidling og udbredelse af nødvendig information mv.
n KULTURENS VÆRDI - DB KULTURKONFERENCE 2021 Borgerne ændrer adfærd, hvad skal vi satse på? Hvad tager vi med os fra coronakrisen, når det gælder fremtidige kriser som bl.a. klimaudfordringerne, men også når det gælder folkelig opbakning og nytænkning af vores bymiljøer og samfundets sammenhængskraft? På årets store kulturkonference 23. september i Multikulturhuset i Sønderborg tilsluttede man sig helt den del af regeringens Tættere på – 2021 planer, som bl.a. har til for-
mål at skabe stærkere lokalsamfund med velfungerende biblioteker, som centrale omdrejningspunkter i bymidterne. ”Kulturen er kernevelfærd og en helt grundlæggende del af vores fællesskab og livskvalitet”, hed det bl.a. på dagen, der samlede 150 politikere, fag- og forvaltningsfolk for første gang efter nedlukning og stramme møderestriktioner.
n DEMOKRATI, SOCIALE MEDIER OG FRIRUMSDEBATTER Biblioteket har til formål at styrke dannelse og aktivt medborgerskab samt at skabe debat og dialog. Bibliotekerne er også en væsentlig aktør i at sikre befolkningens adgang til nyheds- og aktualitetsindhold via adgang til traditionelle papirbårne medier, men spiller også en stadig støtte rolle i at sikre adgang til digitalt indhold. Derfor bør folkebiblioteket medtænkes i en kommende medieaftale. Algoritmer, Data og Demokrati. At kunne færdes sikkert på internettet og leve i en stadigt mere digital verden kræver viden og kompetencer. Danmarks Biblioteksforening har derfor også i 2021 engageret sig i det landsdækkende initiativ med overskriften Algoritmer, Data og demokrati, der har fokus på, hvordan digitale processer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Projektet arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologiforståelse, digital dannelse og
dialog. Det 10-årige projekt er støttet af Villumfonden og Veluxfonden 100 mio. kr. Tænketanken Mandag Morgen er tovholder for oplysnings- og dialogindsatsen, og RUC står i spidsen for projektets forskningskonsortium. Tør du tale pænt? Mange ønsker ikke at deltage i debatter og især frygter mange tonen på sociale medier. En demokratianalyse fra 2021 viser, at det særligt gælder unge, og at flertallet af unge har mindre lyst end andre til at give deres mening til kende i online samfundsdebat. Den hadske tone online betyder, at mange bliver presset ud af den demokratiske samtale, ligesom vi også risikerer, at færre får lyst til at stille op i politik. Her kan biblioteket spille en aktiv rolle. Det satte Danmarks Biblioteksforening derfor spot på, da vi sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd i 2021 startede kampagnen #TørDuTalePænt i forsøget på at få os alle til at finde en bedre tone i onlinedebatten.
DB BERETNING 2021 / 9
n DB OPFORDRING
Styrk den digitale formidling Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til i implementeringen af EU DSM-direktivet: - At sikre bibliotekerne ret til formidling af digitale ressourcer helt på linje med fysiske bøger Danmarks Biblioteksforening opfordrer biblioteker og kommuner til: - At stimulere digital læselyst og videnadgang yderligere via fælles skole- og biblioteksindsats - At styrke biblioteket som den troværdige adgang til information og informationssøgning Foto: Aalborg Bibliotekerne
TEMA 3 MEDIEUDVIKLING & COPYRIGHT n DIGITALE SYVMILESKRIDT I starten af corona nedlukningen var der en bølge af nye, fortrinsvis digitale formidlingstiltag og en ny brugeradfærd i bibliotekssektoren. Alt sammen noget som passer som fod i hose i en bibliotekssektor, som allerede for mange år siden udviklede en digital strategi byggende på at skabe fri og lige adgang for alle mennesker – også i en digital verden. En sektor, som kunne blomstre op med masser af nye digitale brugere, mens Danmark var lukket fy-
sisk ned, simpelthen fordi man strategisk havde forberedt sig og havde tilbuddet. Med to års pandemi og nedlukninger har bibliotekernes digitale service og online tjenester som eReolen.dk fået et kraftigt boost ikke alene formidlingsmæssigt, men i høj grad når det handler om brugernes biblioteksbenyttelse. 2021 blev således ifølge Danmarks Statistik til endnu et rekordår for digitale udlån.
n DSM-DIREKTIVET OG OPDATERING AF OPHAVSRETSLOVEN Digital-Single-Market processen skulle i juni 2021 have ført til fuld opdatering af den nationale copyright lovgivning, en væsentlig del er dog endnu uafklaret. Særlig interessant for bibliotekerne er nemlig artikel 3-12, men den nationale opdatering har endnu ikke omfattet disse. De resterende bestemmelser fra DSM-direktivet forventes p.t. ifølge Kulturministeriet gennemført ved en ændring af ophavsretsloven, der kommer i offentlig høring senest i juni 2022 med fremsættelse i Folketinget i efteråret 2022.
mark et stykke af vejen i forhold til at forbedre brugernes adgang til ophavsretsbeskyttet materiale’ jf. Det Kgl. Bibliotek. Siden foråret 2019 har de enkelte EU-medlemslande inkl. Danmark afholdt møder om, hvordan implementeringen skal ske i forhold til gældende national lovgivning. Som følge af pandemien og afledt travlhed omkring hjælpepakker og særlige coronatilskud har kulturministeriet imidlertid valgt at opdele lovbehandlingen i flere faser for at kunne sikre en grundig og gennemarbejdet implementering.
Helt tilbage i 2015 igangsatte tidligere formand for EUKommissionen, Jean-Claude Juncker, en omfattende flerårig proces med henblik på at videreudvikle det digitale samfund og bl.a. sikre smidige vilkår bredt set målrettet den digitale verden og dens produkter og herunder også se på copyright i en digital kontekst.
Efter første forslag og implementering af Ophavsretspakke II; Information om implementering af DSM-direktivet og SatCab II, samt høring - artikel 13 og 14 i 2020 kom i efteråret 2021 forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen). Danmarks Biblioteksforening har ikke afgivet svar til 1. fase i 2021, men gør Efter flere år med interessenthøringer, som DB har bidra- det i afsluttende 2. fase. get til både gennem EBLIDA og IFLA og direkte som national forening sammen med de øvrige biblioteksorgani- DB samarbejder, når det gælder spørgsmål om copyright, sationer, kunne Europa-Parlamentets og Rådets nye direk- med flere parter fra de nordiske søsterorganisationer til tiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og be- EBLIDA og IFLA og med Dialogforum, dvs. de øvrige danslægtede rettigheder på det digitale indre marked mv. ved- ske biblioteksorganisationer og fagforeninger. DB udarbejtages. Ikke alt, hvad bibliotekerne verden over kunne have der desuden svar vedr. ophavsret og lovgivning, f.eks. om ønsket sig, er med, men implementeringen af direktivet er implementering af DSM-direktivet, i et nært og løbende en god anledning til generelt at opdatere ophavsretsloven samarbejde med Det Kgl. Bibliotek. til den digitale virkelighed, og det vil kunne ’bringe Dan-
DB BERETNING 2021 / 11
TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening deltager målrettet i det internationale biblioteksarbejde og bakker op om bibliotekernes internationale engagement. Et engagement, som DB finder afgørende i en global tid, hvor digital udvikling o.a. bliver af stadig mere international karakter og præges af fælles udfordringer. Hovedfokus i alle sammenhænge: At sikre adgang til information, viden og kultur – også digitalt. DB søger derfor altid på at få indvalgt danskere i hhv. IFLA, den globale organisation, og i EBLIDA, den europæiske, med repræsentation af politikere og fagfolk, som vil kæmpe bibliotekernes sag, også når den bliver fremmedsproget.
n EBLIDA 2021 European Bureau of Library, Information and Documentation Associations samler ca. 110 biblioteksforeninger og biblioteksinstitutioner fra 34 lande i Europa. Hovedfokus er europæisk bibliotekslovgivning, ophavsret og licenser samt bibliotekets samfundsbetydning, og se-
nest har fokus her bl.a. været på bæredygtighed og 2030agendaen. DB har været repræsenteret i Executive Committee ved Steen Bording Andersen (A) til midt i 2021, hvor Andrew Cranfield, Tønder, blev valgt ind.
n IFLA 2021 Sustainability og Transformation har stået højt på dagsordenen og fyldt meget for IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions) de seneste år sammen med nytænkning af den store internationale biblioteksorganisation selv. IFLA har medlemmer i 150 lande, og en fornyet indsats for at nå ’længere ud’ på det globale biblioteksfelt har været et udtalt ønske. På en ekstraordinær generalforsamling i starten af 2021, hvor medlemmerne stemte og godkendte forslag til nye vedtægter, kom en revideret struktur på plads. Den skal bidrage til både en stærkere synlighed af og en større vægt på regionale biblioteksspørgsmål i de mange aktiviteter omkring nyudvikling, guidelines og strategier. I 2021 var der også valg til det øverste organ Governing Board, til mange fagkomitéer og -udvalg og til seks nye regionsråd for Asien-Oceanien, Europa, Latinamerika og Caribien, Mellemøsten og Nordafrika, Nordamerika samt
for Afrika-syd for Sahara. Disse råd er nu på plads og fokuserer på emner identificeret som særligt vigtige for den enkelte region. Nye og bedre kommunikations- og mødekanaler er et andet resultat: Ny hjemmeside, IFLA Nyhedsbrev + forskellige IFLA webinarer. Med pandemien er digitale møder og aktiviteter blevet udbredt i alle IFLA sammenhænge, noget som øjensynlig styrker aktiviteterne, og som forventes at fortsætte på forskellige niveauer. Knud Schultz, Aarhus, har siddet i GB i to perioder fra 2017 til 2021. Her blev Kirsten Boelt, Aalborg, indvalgt i det ny Governing Board og Steen Bording Andersen (A) i det nye regionale råd for Europa. Herudover er DB repræsenteret i to fagkomitéer ved Jakob Lærkes, Gladsaxe, i Public Library Section og af Søren Dahl Mortensen, Odense, i Children & Young Adult Section.
n MERE INTERNATIONALT På nordisk plan samarbejdede Danmarks Biblioteksforening i 2021 med de respektive søsterorganisationer alene på virtuelt plan. I den sammenhæng drøftes ikke alene nødvendig udvikling af fælles nordisk interesse. Her koordineres så vidt muligt også internationale spørgsmål og repræsentation. Normalt afholder såvel EBLIDA som IFLA årlige kongresser, og her deltager direktør Michel Steen-
12 / DB BERETNING 2021
Hansen og chefkonsulent/redaktør Hellen Niegaard. Som følge af corona-pandemien har også disse været digitale. Herudover bistår DB-sekretariatet udenlandske biblioteker og biblioteksforeninger med oplysninger, forslag og planlægning omkring studiebesøg til Danmark samt evt. oplæg om danske forhold. I 2021 har det drejet sig om henvendelser fra Norge, England og Frankrig.
■ DB STRATEGI 2030
■ DB STRATEGI 2030
VISION
DB HANDLEKORT 2022
Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.
MISSION Danmarks Biblioteksforening er det politiske og faglige netværk for landets politikere og fagprofessionelle. Danmarks Biblioteksforening vil: - Inspirere til borgerinddragelse, samskabelse og partnerskaber - Inspirere til at flere læser mere, og at alle børn læser af lyst - Facilitere debatter om fremtidens biblioteker - Være katalysator for gode idéer og platform for erfaringsudveksling - Være stedet for demokrati, kultur og biblioteksudvikling
Verden bevæger sig, det samme gør folkebibliotekerne. Danmarks Biblioteksforening fokuserer i sit strategiske arbejde 2022-2023 på følgende indsatsområder for at opfylde DB STRATEGI 2030: 1. Biblioteket – fysisk og digitalt potentiale 2. Biblioteket – før, under og efter Corona fysisk og digitalt 3. Biblioteket – samarbejde om en social indsats 4. Biblioteket – folkeoplysende public service-samarbejde 5. Biblioteket – en stærk læsekultur 6. Biblioteket – en læringspartner 7. Biblioteket – indgang til FN’s Verdensmål 8. DB – en stærk faglig og politisk stemme for bibliotekerne
Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Evan Lynnerup (V) Roskilde, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef, Gladsaxe Bibliotekerne, faglig næstformand. Øvrige: Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Inge Dinis (A) IkastBrande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af centralbiblioteket i Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef i Allerød. Alle Repræsentantskabets medlemmer ses her: www.db.dk/Rep1821
Foto: Dokk1
DB BERETNING 2021 / 13
TEMA 5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE Helt centralt for Danmarks Biblioteksforenings virksomhed er foreningens egne kommunikationskanaler: Det Bibliotekspolitiske Topmøde, netværket med søsterorganisationer og samarbejdet med væsentlige spillere i bibliotekssektoren i tillæg til kontakten med landets kultur- og kommunalpolitikere. Hovedopgaverne drejer sig om at drøfte aktuelle udfordringer og herunder skubbe til holdninger for at fremme nødvendig udvikling, så landets folkebiblioteker til stadighed kan give borgerne en tidssvarende og fremtidsrettet biblioteksbetjening. Også i en coronatid med dens særlige udfordringer som i 2021.
n DB MØDEVIRKSOMHED, NETVÆRK OG SAMARBEJDE Coronakrisen har understreget behovet for en stærkere repræsentation af kulturlivets interesser. DB var efter første nedlukning 11-12. marts 2020 tidligt ude med forslag om genåbning under kontrollerede forhold og stod fra starten i samarbejde med de øvrige biblioteksorganisationer centralt i kontakten med kulturministeriets Sektorpartnerskab vedr. genåbning og praktiske forholdsregler. Det skabte et nyt samarbejde på tværs af kultursektoren. Dansk Kulturliv blev etableret i 2021 som en selvstændig tværgående forening med Danmarks Biblioteksforening samt organisationerne Dansk Koncert- og Kulturhuse, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Teater, Dansk Live og Organisationen Danske Museer. Se bl.a. TEMA 2 Biblioteket og samfundsopgaverne. En vigtig søjle i foreningens virksomhed er Det Bibliotekspolitiske Topmøde for lands- og lokalpolitikere, biblioteks- og kulturfolk, eksperter samt leverandører fra hele landet. Topmøde 2021 i Aalborg blev dog konverteret til et
virtuelt endagsmøde den 8. april – og trak mellem 700 og 800 deltagere. Kun biblioteksforeningens Forretningsudvalg og enkelte oplægsholdere kom til stede på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Hovedparten, bl.a. kulturminister Joy Mogensen (A), deltog online på grund af den igangværende nedlukning. DB’s direktør og formandskab er løbende i dialog med kulturminister, Folketingets kulturordførere, KL, Slots- og Kulturstyrelsen og andre centrale partnere som DBC Digital og centralbibliotekerne. Det samme gælder de øvrige biblioteksorganisationer i Bibliotekernes Dialogforum; formandskabet går her på tur, mens DB fast varetager fælles høringssvar samt f.eks. indkaldelse til møder. DB er desuden repræsenteret i en række råd og udvalg ved medlemmerne af repræsentantskabet, direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard. DB afholder dertil selv eller i fællesskab med andre møder og konferencer, samt bidrager til udvalgte høringer.
n DB SÆTTER DAGSORDENEN > Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling, læselyst og den stigende digitalisering. Andre emner i 2021 var bibliotekets kvalitet og ekspertise/professionelle kompetencer, musikken i biblioteket, digital biblioteksbenyttelse samt læsning og dannelse, coronasituationen og bibliotekerne. Et særligt tema har i 2021 som i 2020 været rettet mod efterlysningen af en egentlig dansk kulturpolitik – Kulturdebat.nu – med bidrag fra både bibliotekssektoren, andre kulturaktører og kulturpolitikere. Anbefalingerne overrækkes til kulturministeren i 2022. Desuden havde bladet særligt fokus på emner som biblioteksloven og overbygningsstrukturen, 2030-dagsordenen, udvikling af byrummet med inddragelse af biblioteket, internationalt biblio-
14 / DB BERETNING 2021
teksstof samt interviews med aktuelle biblioteksaktører og politikere. Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret også ved hjælp af DB’s aktualitetsservices: Overblikket, DB nyhedsorientering samt DB på Facebook og Twitter, mens foreningens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktørens blog. Direktør Michel Steen-Hansen har også i 2021 haft lejlighed til at deltage med strategioplæg i lokale, kommunale biblioteks- og kulturdebatter med byråd og kulturudvalg.
> Via debat, idéudveksling og undersøgelser DB møder omverdenen på mange forskellige måder. Ikke mindst i form af udtalelser og kommentarer i pressen og på de sociale medier, men i høj grad også ved egne og
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Foto: MHL
LÆSERNES BOGPRIS 2021 & ÅRETS KLASSIKER Danmarks Biblioteksforening arbejder på forskellig vis for formidling af dansk litteratur bl.a. gennem Årets Klassiker og Læsernes Bogpris. Læsernes Bogpris 2021 gik til romanen Rampen af Jesper Stein. Værket vandt blandt 10 forfatteres centrale bogudgivelser i 2021. De øvrige forfattere var Birgithe Kosovic, Henning Jensen, Iben Mondrup, Ida Jessen, Olga Ravn, Karoline Stjernfelt, Lone Frank, Stine Pilgaard og Søren R. Fauth.
Jesper Steins selvbiografiske roman Rampen kunne kåres som vinderen af Læsernes Bogpris 2021. Danmarks Biblioteksforening uddelte prisen den 8. april 2021 i samarbejde med de danske folkebiblioteker, Litteratursiden. dk og eReolen.dk samt ordkraft.dk.
DANMARKS BIBLIOTEKER
DANMARKS BIBLIOTEKER
DANMARKS BIBLIOTEKER
Nr 6. 2021
DANMARKS BIBLIOTEKER
Nr 5. 2021
DB iværksætter selv eller formidler undersøgelser som et indsatsområde i bestræbelsen på at sætte dagsorden. DB har siden 2012 været vært for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, en selvstændig organisation der skaber viden og debat om bibliotekernes samfundsmæssige rolle nu og i fremtiden via analyser, projekter og rapporter. Se Tænketankens beretning side 19.
Nr 4. 2021
Fokus i 2021 har desuden været på bibliotekernes rolle i relation til demokratiudvikling og stigende polarisering på SoMe-kanaler. Med målet om at styrke og værne om den demokratiske debat inviterede Danmarks Biblioteksforening i marts 2021 sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet til fem digitale debatter. Andre initiativer var Danmarks Største Vælgermøde den 26.
Nr 3. 2021
oktober landet over, børnevalg.dk og en opsang til den hårde tone i debatten fra 25.-31. oktober under biblioteksugen ”Demokratiet Kalder”.
Nr 2. 2021
andres møder, seminarer og konferencer. Eksempler fra 2021 er bl.a. indsatsen omkring bæredygtighed og lokalt engagement i samarbejde med DB2030-netværket.
Nr 1. 2021
Bibliotekarer fra hele landet har været med til at udpege de ti værker i samarbejde med nomineringskomiteen, som udgøres af Danmarks Biblioteksforening og Litteratursiden. Vinderen, der modtager på 50.000 kroner, blev fundet efter tre ugers afstemning, hvor læserne landet over var med til at stemme, og interessen for at deltage var stor. Opløbet blev tæt, men til sidst stod det klart, at
Årets Klassiker 2021. Forfatteren Agnes Henningsen, i sin samtid kendt som ’berømt og berygtet’, blev årets klassiker for Let gang på jorden og de øvrige dele af hendes omfattende og fortsat højaktuelle erindringsværk. Årets Klassiker er siden år 2000 udpeget af Klassikerkomitéen med det formål at sætte fokus på væsentlige danske forfattere. Stifter af komitéen er sammen med Danmarks Biblioteksforening også Samrådet for de Litterære Selskaber; de står sammen med Det Kgl. Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag udpegningen. Tidligere klassikere er bl.a. Inger Christensen og Ole Lund Kirkegaard.
DANMARKS BIBLIOTEKER
DANMARKS BIBLIOTEKER
PÅ LÆSESPORET MED AALBORG BIBLIOTEKERNE
ATTRAKTIVT BIBLIOTEK+ PÅ HØJE GLADSAXE TORV
NY DANSK PLATFORM FOR MUSIKVIDEOER PÅ VEJ
FORUM GRONINGEN: ÅRETS FOLKEBIBLIOTEK?
SØNDERBORG: KULTURENS VÆRDI I EN CORONATID
ROSKILDE: COSMOS UDVIDER FÆLLESSKABETS RUM
Zenia Stampe: Indspark til ny kulturpolitik • Assens med Multitek Hillerød Satellitten: Her styrer børnene • Set fra min stol: DDF Debat: Folkebibliotekets kvalitet & ekspertise • Living Libraries Leder: KL med knivskarpt budskab om bibliotekernes potentialer
Bibliotekets værdi - nyt sprog • Mads Duedahl: Set fra MIN stol Hofmeister om hundredårigt partnerskab • VOXPOP - Kulturen Interview: Fremtidens Nota • Debat: Biblioteket - Urban Arena? Leder: Digital transformation – folkebibliotekerne er frontløbere
Niels Lan Doky: Musikken i en ny kulturpolitik • Hvordan tøjles AI? Kolding: Musik & Film i Bryggeriet • Sammen om FNs Verdensmål Bibliotekspolitisk Topmøde i en forstyrret tid • Ny overbygning Leder: Stærke biblioteker styrker byernes udvikling
Debat: Sæt overbygningen fri • CORONA-ramt Statistik 2020 Schulz-interview: Bæredygtighed og transformation i centrum Artium i Brande • Ny international indflydelse • Kulturdebat Leder: Vis folkebibliotekets styrke frem mod kommunalvalget
Dansk Kulturliv: DB i ny Alliance • Adfærd under pandemien Ny kulturpolitik: Ellen Trane Nørby & Stephan Kleinschmidt Bache & Bomholt anmeldes • Klimafolkemødet i Middelfart Leder: Rammen om den demokratiske samtale er udfordret
Viden om algoritmer efterlyses • Samlokation - godt eller skidt Maker Faire Folkeoplysning • Makerspaces & folkebiblioteker Dansk Bibliotekshistorie anmeldes • Bogforum • Internationalt Leder: Vi har brug for dig til at styrke biblioteket!
DB BERETNING 2021 / 15
TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkelig oplysning i bibliotekernes regi foregår ad mange forskellige kanaler og på mange måder – fysisk som digitalt. Også i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening bl.a. omkring kampagner, litteraturmarkeringer og store møder som Folkemødet og Kulturmødet på Mors samt Bogforum.
n
FOLKEMØDE OG KULTURMØDE 2021
Folkemøde 2021 blev både digitalt med live-streaming og for et begrænset antal også med siddende publikum under åben himmel på Bornholm af hensyn til de på det tidspunkt gældende coronarestriktioner. Danmarks Biblioteksforening fik desuden i foråret et samarbejde med Folkemødet om at få Folkehøringer i hver region op at stå. Her kunne borgerne bidrage med egne forslag og idéer til, hvordan man kan udvikle det lokale demokrati. Det kom der et katalog ud af, som blev præsenteret på en event på Folkemødet, som var ret decimeret på grund af restriktionerne. Men det fungerede fint at få bibliotekerne placeret, som den demokratiske institution lokalt og som den, der favner og formidler borgernes demokratiske idéer. På Kulturmøde 2021, både på Mors og virtuelt, fyldte bibliotekernes indslag pænt. Og igen i år samarbejdede
n
BOGFORUM 2021
Knap 32.000 danskere lagde i weekenden 5.-7. november vejen forbi Bogforum 2021 i Bella Center. Mere end 200 store og små udstillere fra selvudgivere til de velkendte og etablerede forlag stillede op og blandt dem også et par biblioteksstande mere: Litteratursiden.dk og eReolen. dk. Efter sidste års corona-restriktioner og ingen bogmesse i 2020 var de mange besøgende fra København og omegn, Fyn og Jylland godt sultne efter både nye bøger og kulturmøder. Med tre dages kulturpolitiske og litterære debatter og samtaler med fagfolk og forfattere dannede bibliotekernes store stand igen rammen om et alsidigt scenepro-
Danmarks Biblioteksforening med andre om brede kulturpolitiske debatter, der kunne opleves såvel fysisk som digitalt i dagene 18. til 20. august. Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen (A) samt direktør Michel SteenHansen deltog i nogle af de store paneldebatter bl.a. i Når Danmark genstarter – hvad så med kulturen? Biblioteksaktiviteterne på Kulturmødet var organiseret af Biblioteket på Mors, Forbundet Kultur og Information, Bibliotekschefforeningen, Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekerne i Region Nordjylland og Danmarks Biblioteksforening.
gram. Lørdag trak især en samtale om Haruki Murakami og Det mystiske bibliotek med oversætter Mette Holm, illustrator Kamila Slocinska og vært Martin Krogh Andersen, Odense Bibliotekerne samt et møde mellem Leonora Christina Skov og Anne Juul Andersen, arrangeret i samarbejde med Litteratursiden. Søndag kunne morgenfriske messegæster møde forfatterne bag det nye tobindsværk Dansk Bibliotekshistorie, Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen, i samtale med Michel Steen-Hansen efterfulgt af en samtale mellem vinder af Læsernes Bogpris 2021, Jesper Stein, og redaktør Hellen Niegaard, DB, om Steins seneste og meget stærke roman Rampen.
Foto: Palle Peter Skov
KV21, kulturens betydning og kommunalpolitiske prioriteringer, til livlig debat. Fra venstre Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, Hediye Temiz (B) kulturudvalgsformand i Albertslund, Kim Valentin (V) MF og 2. viceborgmester i Gribskov og byrådsmedlem i Tårnby, Einer Lyduch (A). 16 / DB BERETNING 2021
DB BERETNING 2019 / 16
TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLING Danmarks Biblioteksforening har i alt 80 medlemskommuner inkl. Flensborg Kommune. I 2021 meldte LyngbyTaarbæk sig ud med henvisning til økonomi, mens Fredensborg og Brøndby Kommuner har meldt sig ind.
For øvrige kategorier har der været en lille reduktion og medlemstallene er aktuelt: 28 institutionsmedlemmer, 225 personlige samt 41 pensionist medlemmer.
RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2021 (i t. kroner) Budget 2022
Regnskab 2021
Budget 2021
Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Projektindtægter Tænketanken
5.991 1.765 60 160 844
5.973 203 70 199 2.731
5.978 1.968 60 160 812
INDTÆGTER I ALT:
8.820
9.176
8.978
Direkte udgifter Projektudgifter Tænketanken Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. Andre eksterne udgifter Personaleudgifter
2.815 844 1.363 843 3.536
1.532 2.731 537 1.033 3.378
3.071 812 1.017 791 3.446
UDGIFTER I ALT:
9.401
9.211
9.137
RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger
-581 38 0
-35 415 0
-159 38 0
ÅRETS RESULTAT:
-543
380
-121
Balance 2021
Balance 2020
AKTIVER: Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger
4.128 10 307 63 243 45 3.458
3.673 10 162 858 213 0 2.636
AKTIVER I ALT:
8.254
7.552
PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Periodeafgrænsningsposter Anden gæld
5.040 518 137 2.230 329
4.661 261 122 1.661 847
PASSIVER I ALT:
8.254
7.552
BALANCE
DB BERETNING 2021 / 17
18 / DB BERETNING 2021
BERETNING 2021 2021 har været endnu et spændende år for Tænketanken både på projektsiden, og når det handler om netværk og samarbejder. Verdensmålsprojektet SAMMEN OM VERDENSMÅL er skudt i gang med otte pilotbiblioteker og med læringsdage for biblioteksansatte, læringsworkshops for seniorer, aktiviteter ude på bibliotekerne, en stor national undersøgelse og meget mere. Vi er også langt med den nye store læsevaneundersøgelse for mellemtrin og udskoling.
n Ny Læsevaneundersøgelse på vej Tænketankens kommende læsevaneundersøgelse af børn og unges læse- og medievaner med et særligt fokus på læsefællesskaber er i fuld gang. Med midler fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen og sammen med Center for Anvendt Skoleforskning gennemfører vi igen både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse med deltagelse af over skoler. Den kvantitative dataindsamling blev afsluttet ultimo oktober, og vi er midt i den kvalitative dataindsamling. Der er bl.a. afholdt samtaler n
SAMMEN OM VERDENSMÅL – på biblioteket
Projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL (tidligere verdensmål, ældre og biblioteker) er skudt rigtig godt i gang ude på de otte biblioteker i projektets pilotfase (Ballerup, Horsens, Roskilde, Rudersdal, Stevns, Viborg, Middelfart og Aarhus). Projektet har som mål at få flere seniorer til at engagere sig i lokale fællesskaber omkring FN’s verdensmål og samtidig styrke deres personlige trivsel gennem dét at gøre en forskel sammen med andre. Vi har i perioden gennemført og udgivet en undersøgelse af målgruppens (og eksperters) holdninger og adfærd ift. verdensmål og biblioteker, udviklet og gennemført læringsforløb med fokus på Design Thinking, bæredygtig trivsel og ver-
n
mellem skoleklasser og forfattere, som én af måderne at indhente kvalitative data på. Undersøgelsen udgives primo juni 2022, og vi håber på spændende resultater både nye perspektiver, da vi i denne undersøgelse også har spørgsmål omkring trivsel. Det bliver spændende bliver at se, om der koblinger mellem læsning og trivsel. Men selvfølgelig også at kunne spore en udvikling fra sidste undersøgelse.
densmål for biblioteksansatte og igangsat aktiviteter på de otte biblioteker med infomøder og læringsworkshops for seniorer omkring verdensmål, handlemuligheder og lokale fællesskaber. Vi samler op på erfaringer fra bibliotekerne og udgiver en håndbog sensommeren 2022. Hele 15 nye biblioteker er netop begyndt i projektet med læringsforløb og skal i gang med at starte aktiviteter lokalt. Projektet er støttet af VELUX FONDEN. Læs mere om projektet. kortlink.dk/2eyvq Ny undersøgelse: kortlink.dk/2eyvr 3 webinarer i januar: kortlink.dk/2eyvs
Inspirationskatalog og Netværket Next Generation
I 2021 har netværkets 25 medlemmer mødtes både on-line men også fysisk. Og det har været virkelig rart og givtigt for netværksdannelsen, særligt da vi har en del nye medlemmer. Vi har blandt andet udgivet et Corona-Inspirationskatalog og afholdt morgenmøder om erfaringer fra
bibliotekernes service under nedlukningerne sammen med CB. Vi har på møderne arbejdet med temaerne: Læring i bibliotekets rum; værdiundersøgelser og effektmålinger; Biblioteket og Corona; Samarbejde mellem Folkebiblioteket og FFU- biblioteker og samlokation.
n Nye aktiviteter Tænketanken har fået midler fra Udviklingspuljen til et modningsprojekt om samarbejder mellem FFU-Biblioteker (fag-, forskning- og uddannelsesbiblioteker) og folkebiblioteker i samarbejde med organisationen DFFU og Silkeborg Bibliotekerne om unges informationssøgningskompetencer. I regi af og som projektdeltager i Tænketanken Mandag
Morgens store ADD-projekt (Algoritmer, data og demokrati) afholder vi et webinar for bibliotekspersonale i slutning af marts 2022. Endeligt er vi med i ’ORD’ et projekt for flersprogede mødre, der skal styrke deres børns tidlige sprogudvikling på fem københavnske biblioteker. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Tænketanken er med som formidlingspartner.
Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken
DB BERETNING 2021/ 19
BIBLIOTEKET – EN STÆRK LÆSEKULTUR Vores læsekultur er under forandring, og behovet for at styrke den og læselysten hos børn, unge og voksne er stort. Læsning er – ud over en fortælling og en tilgang til viden med værdi i sig selv – en central grundkompetence i forhold til at kunne klare sig, tage en uddannelse, passe et job og deltage i samfundet – og som et frirum. Folkebibliotekernes rolle er essentiel. Som lokal indgang til og gennem formidling af fysisk som digital viden, skønlitteratur og faglitteratur og i forhold til at stimulere vaner, værdier og handlinger omkring læsning for at sikre personlig oplevelse og udvikling, fordybelse og fælles samtaler– ved at gøre læselyst til en del af hverdagen.
DERFOR SÆTTER DB SPOT PÅ: At sikre national opmærksomhed om betydningen af en stærk læsekultur At mobilisere og samle læseaktører i arbejdet med at kortlægge og styrke læsekulturen i en bredt forankret tværfaglig organisering.
Foto: SLKS arkivfoto
DB BERETNING 2021:
DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk
STÆHR GRAFISK
HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?
