Danmarks Biblioteker nr. 5, 2018

Page 1

Nr5. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

TINGBJERG Bibliotek \ Kulturhus: Vildt anderledes Personalisering eller Privacy-by-design • Brobygning på Kulturmødet Nationens tilstand: Jane Jegind interview • IFLA 2018 Kuala Lumpur School 7: Public Library 2018 • VOXPOP: Infrastruktur & Overbygning Leder: Den nødvendige debat


LEDER Forside: Tingbjerg fik nyt bibliotek og kulturhus den 1. oktober. Foto: COBE

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 22 årg., nr. 5. oktober 2018 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6. 10 december 2018 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

DEN NØDVENDIGE DEBAT Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening “Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution, og bibliotekerne er populære hos brugerne. Ikke alene på grund af den traditionelle kerneydelse med at udlåne bøger og andet materiale, men tillige på grund af de mange tilbud bibliotekerne også har til borgerne i form af både koncerter, foredrag, udstillinger og arrangementer for børn,” sagde kulturminister Mette Bock, da der kom form og dato på den nødvendige debat om rammerne for fremtidens biblioteker, vi i Danmarks Biblioteksforening så længe har efterlyst. Ikke at det er nogen nyhed, at vi debatterer bibliotekerne. Hvem de skal være der for, eller hvordan de skal se ud, for det har vi gjort længe. Det er heller det, at vi diskuterer rammerne eller loven, for det er en debat, vi har presset på for at få længe. Nyheden er, at kulturminister Mette Bock og Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, nu har sat både dato og form på den debat, de vil igangsætte. I første omgang handler det om fire debatmøder, hvor de har inviteret ansatte og studerende fire steder i landet til at komme med input til, hvad fremtidens bibliotek skal være. Det sker under overskriften “Ordet er frit. Biblioteket er dit” på følgende steder: 26/10 Ansatte på den private virksomhed Meko-print og borgere fra Rebild Kommune 1/11 Elever på Svendborg Erhvervsskole 1/11 Studerende i Kolding 8/11 Dialog på tværs af generationer mellem ældre og gymnasieelever i Hvidovre. Eneste lille skår i glæden er, at det sker uden medvirken af bibliotekerne; det er møder for et inviteret publikum. En sådan proces kan nemt få karakter af en voxpop, hvor meget få stemmer tages til indtægt for, hvad alle mener. Vi skal også huske, at bibliotekerne er den langt mest besøgte kulturinstitution, og at det faktisk er omkring 60% af befolkningen, som jævnligt bruger biblioteket. Men de fire dialogmøder kombineres dog med en art parallel, en digital debat via Facebook, hvor alle får mulighed for at bidrage med deres synspunkter. Eller i hvert fald alle, der er på Facebook. Kulturministeriet har til gengæld inviteret os til at være med til at udforme debat i foråret 2019, hvor både biblioteker, kommuner og ikke mindst brugerne kan komme med bud på, hvordan fremtidens biblioteker skal udformes. Her har vi en vigtig opgave i at få alle i tale. Både de, der er flittige brugere og dem, der kunne blive det. I Danmarks Biblioteksforening hilser vi debatten velkommen og har allerede taget første skridt ved at skabe Pejlemærker for fremtidens Biblioteker sammen med alle de andre biblioteksorganisationer for at præcisere borgernes og samfundets fremtidige behov for biblioteker. Se side 4.


INDHOLD En positiv fortælling om livet i Tingbjerg kan tage fart. Arkitektfirmaet COBE gør det igen, og skaber en anderledes og ’vild’ kulturbygning. Borgere og borgmestre har store forventninger til det ny bibliotek og kulturhus i København NordVest, der samtidig fungerer som bibliotek for Tingbjerg Skole. Det Digitale Bibliotek – personalisering og udfordringer. Hvad med om biblioteket tilbød et privatlivsbeskyttende og reelt gratis alternativ, lyder det i Klummen skrevet af Sille Obelitz Søe, Institut for Informationsstudier. Bibliotekerne er kernevelfærd og har et kolossalt potentiale. I Nationens Tilstand, en interviewrække med DB formandskabet, giver Jane Jegind (V), politisk næstformand i DB og rådmand i Odense, sit syn på aktuel biblioteksudvikling. I VOXPOP oktober – Infrastruktur & Overbygning, kommenterer fem biblioteksledere aktuel udvikling omkring DBC med meget mere. Hellen Niegaard 2

Leder

4

Pejlemærker for fremtidens folkebibliotek

5

Nyhedsklip: Budget 2019 Forskningsbibliotekernes fremtid og seksmandsgruppen IFLA nu med NINJA

6

Vildt anderledes Tingbjergs nye bibliotek og kulturhus Hellen Niegaard

11

KLUMME. Det digitale bibliotek Sille Obelitz Søe

12

Bibliotekerne har et kolossalt potentiale Interview med Jane Jegind, ny politisk næstformand i DB Hellen Niegaard

16

Kulturmøde Mors: At Bygge bro til teenager Michel Steen-Hansen

17

Kulturmøde Mors: Når biblioteket bygger bro Anders Taylor Hansen

20

VOXPOP: DBC, de nationale opgaver og Det samarbejdende biblioteksvæsen Thomas Angermann, Lars Bornæs, Jakob Heide Petersen, Pia H. Friis og Mette Høxbro

24

IFLA 2018 Tænketanken vinder IFLA Poster Award 2018 Hellen Niegaard

26

Fra vision til handling Knud Schulz ‘

28

Barrierer og borgere med særlige behov Marie Engberg Eiriksson

29

Styrk folkebiblioteker i hele verden Jakob Guillois Lærkes

Bibliotekerne skal højere op på den politiske dagsorden

… 12

Når biblioteker bygger bro - med Anders Taylor Hansen på Mors … 16

Om-og tilbygning skaber Verdens Bedste Folkebibliotek i Holland … 30

30

School 7: Vinder af Public Library of the Year

33

Set fra Seattle: Prisen for uddannelse Rolf Hapel

36 Klassikeren Blicher: Introduktion til forfatteren Johan Rosdahl

34

Holder Wiens fantastiske hovedbibliotek? Jens Thorhauge

38 St. St. Blicher og Blicher-selskabet Erik Harbo


Til den debatproces, som kulturministeren og formanden for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, sætter i gang nu. Som nævnt i lederen med fire møder for et inviteret publikum under overskriften “Ordet er frit. Biblioteket er dit.” Det første holdes den 26. oktober og de tre andre i november. I foråret 2019 fortsætter debatten. Her kan både biblioteker, kommuner og ikke mindst brugerne kan komme med bud på, hvordan fremtidens biblioteker skal udformes.

ÅBENT BREV

Pejlemærker for fremtidens biblioteker

Kære Mette Bock og Leon Sebbelin,

Formål

De danske biblioteker har udviklet sig markant de seneste årtier. Bibliotekerne er gået fra primært at stille til rådighed til at prioritere interaktionen og fællesskabet i deres kontinuerlige arbejde for at tilpasse sig menneskers ønsker og behov. Omstillingsparatheden ligger i bibliotekernes natur, samtidig med en insisteren på at holde fast i bibliotekernes kerneværdier om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet samt demokratisk deltagelse til gavn for det moderne menneske. Bibliotekerne har udviklet sig gennem dialog, og derfor ser vi med interesse frem til jeres annoncerede eftersyn af bibliotekerne, som I præsenterede på Kulturmødet fredag den 24. august 2018. Uanset om det handler om de unge, de ældre, de udsatte eller de højtuddannede, så er det vigtigt at styrke grundlaget for et bibliotekstilbud, som er givende for alle. Dette kræver biblioteker, som både har mulighed for at nyudvikle og til at reagere på tendenser i tiden, præcis som det også er tilfældet i store dele af resten af verden, og derfor skal rammerne for opgaven udvides, uanset om det er på den analoge eller den digitale front. Skal bibliotekerne også fremover være til gavn til samfundet og det enkelte menneske, er der brug for spillerum, åbenhed og oprigtig interesse fra samfundets side, som understreger bibliotekernes vigtighed i et moderne demokratisk videnssamfund. De danske biblioteksorganisationer, samlet i Bibliotekernes Dialogforum, deltager naturligvis i debatten om bibliotekernes fremtid, og vi ser frem til udkommet af de 4 debatmøder, som I har taget initiativ til for at få borgernes syn på bibliotekernes tilstand netop nu – både dem der bruger bibliotekerne og dem der ikke gør. I den anledning sender vi jer nedenstående pejlemærker, som vi mener danner et solidt grundlag for, hvad der bør forventes af fremtidens bibliotek, såfremt der fra politisk side stilles de nødvendige ressourcer til rådighed. 4

• Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, samt demokratisk deltagelse. • At formidle alle former for viden og kultur og give adgang til fysiske og digitale materialer, informationsressourcer og relevant teknologi.

Fokus • Biblioteket er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed. • Biblioteket er det professionelle offentlige omdrejningspunkt for litteratur, sprog og udvikling af læselyst som sker i samarbejde med skoler, daginstitutioner og civilsamfund. • Biblioteket understøtter borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktive deltagere i samfund og demokrati, også i en digital verden. • Biblioteket er det lokale mødested, som systematisk arbejder med at skabe debat, fællesskab og partnerskaber. Biblioteket og dets fysiske rum indgår i samspil med resten af byrummet, lokalsamfundets institutioner og borgerne. • Biblioteket sikrer på tværs af sektorer og administrative grænser, borgerne adgang til at søge i og bestille materialer via en fælles national fysisk og digital infrastruktur. Vi ser frem til at blive inddraget i jeres arbejde med at efterse rammerne til for fremtidens biblioteker. Med venlig hilsen

Bibliotekernes Dialogforum Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, HK Kommunal, HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver, Kommunernes forening for Pædagogiske læringscentre, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Danmarks Biblioteksforening.


[NYHEDSKLIP...] BUDGET 2019. Er stort set på plads i kommunerne. Mange steder har man drøftet besparelser, også på biblioteksområdet. Noget borgerne flere steder klart har sagt fra over for. I Kerteminde var man endog på forslag af eksterne konsulenter inde i overvejelser om lukning af bibliotekerne og klare den lovbefalede betjeningsopgave fra skolernes pædagogiske læringscentre. Det rejste bred folkelig protest og intens politisk dialog; de tre biblioteker i Kerteminde, Langeskov og Munkebo fastholdes dog, lyder de sidste meldinger – muligvis det ene på en ny adresse.

NINJA vil udover vidensdeling arbejde for øget interesse om IFLA (den internationale biblioteksorganisation) og aktuelle IFLArelaterede initiativer i Norden. Endvidere fungere som et åbent forum for alle fagfolk, der enten er engageret i IFLA-sektioner og eller gerne vil involveres i IFLA; eksempelvis ved at blive nomineret og stille op til 2019-valg i en af de mange fagsektioner for perioden 2019-2023. En ambition er også, ’At styrke nordiske bibliotekers synlighed i IFLA på forskellig vis’. Interesserede biblioteksfolk i Norden kan deltage i NINJA-aktiviteter, f.eks. møder og diskussioner. Kontakt et af de tre danske medlemmer. SE hele IFLA 2018-reportagen fra side 24 og frem.

Foto: HN

Forskningsbibliotekernes fremtid og seksmandsgruppen, tidligere omtalt her, arbejder fortsat. I biblioteksregi har der været markant kritik pga. den ret lukkede proces og de få involverede. Analysearbejdet om fremtidens behov for biblioteksbetjening af forskere og universitetsstuderende trækker ud og ventes ifølge direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, p.t. først afsluttet ultimo november.

IFLA nu med NINJA. På årets IFLA 2018 konference i august i Kuala Lumpur lancerede en håndfuld nordiske IFLA-aktive – Anette Mjöberg, Pirkko Lindberg, Leikny H. Indergaard, Torbjörn Nilsson, Marie Engberg Eiriksson, Jakob Lærkes og Knud Schulz – et uformelt Nordisk IFLA Netværk.

BIBLIOTEKET PÅ BOGFORUM STAND C3-003A Masser af kulturpolitiske og faglige debatter, forfattermøder og litterære indslag. Mød eReolen.dk live: Kom og få introduktion til dit digitale bibliotek. Litteraturquiz med Adrian Hughes hver dag kl. 13. Her dyster forfattere, anmeldere og andre.

Blandt de mange forfattere, der kigger ind, er bl.a. Katrine Marie Guldager, Leonora Christina Skov, Kim Leine, Harald Voetmann, Lone Theils og Jesper Stein. Leonora Chr. Skov

Adrian Hughes

Katrine M. Guldager

Kim Leine

Fotos: Pressefotos

Dagens digter: Jesper B. Korndal, Harald Voetmann og Mette Moestrup.

Jens Blendstrup

Lone Theils

Jesper Stein

5


B I B L I O T E K S BY G G E R I

En bydel oftest omtalt efter uro, men nu sted for nyt pejlemærke i København og kommunens nyeste skud på stammen af biblioteksbyggerier og kulturelle mødesteder. En positiv fortælling om livet i Tingbjerg kan tage fart.

TINGBJERG: VILDT

6


KØ B E N H AV N

ANDERLEDES T

ingbjerg, sig ordet højt. Egentlig et flot ord med folkelig, magtfuld betydning, men som konkret sted præget af års lokale udfordringer og placering på regeringens såkaldte ghettoliste. Skønt beliggende ca. ti kilometer fra Rådhuspladsen tæt ved Utterslevmose og Vestvoldens grønne anlæg. Tegnet i 1950’erne af den kendte danske arkitekt og byplanlægger, Steen Eiler Rasmussen, fremstår kvarterets almene boliger, 3-etages blokke, rækkehuse plus et højhus i gule tegl med hvidmalede vinduer og skodder som venlige og lette. Et indtryk der understreges af de grønne plæner og beplantning udformet af daværende landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Tænkt som en model for nye byer og bydele med fælles faciliteter, kirke, skole, institutioner og indkøbsmuligheder, som med tiden – qua en stadig mere skæv social beboerbalance med stadigt flere uden job, en voksende andel etniske minoriteter samt tiltagende bandeelementer, ‘har udviklet sig hen mod en lidt trist ghettopræget bebyggelse’. Bygningsrenoveret bl.a. i årene 2004-2007. Området rummer 5-6.000 beboere og har godt 2.000 lejligheder og boliger.

Bydel med potentiale Det uro- og problemrelaterede billede brydes nu. Mandag den 1. oktober åbnede et nyt biblioteks- og kulturhus tegnet af arkitektfirmaet COBE. Som led i byudviklingsstrategien for Tingbjerg-Husum vedtaget i 2015 og omfattende bl.a. nye private boliger, bedre veje og stier har man nu skabt det nye bibliotek og kulturhus.

Bibliotek og mødested til bydelen Tingbjerg Bibliotek \ Kulturhus er udviklet i samarbejde mellem beboere, foreninger og ansatte i bydelen og – som det siges – ikke mindst i et historisk samarbejde mellem Københavns Kommune og de to almene boligforeninger fsb og SAB. Byggeriet på 1.450 m2 tilbyder ud over bibliotek også kulturhus med særligt rum til børn, en sal til koncerter og andre arrangementer samt mødelokaler, værksteder og café.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

COBE har fulgt bydelens brug af gul teglstenbeklædning. Materialevalget er i øvrigt beton, træ og aluminium. Indvendig træbeklædning af Kerto-stave refererer til bygningens udvendige beklædning af gule teglbaguettes inspireret af Tingbjerg Skoles gule bygning – som byggeriet næsten fysisk smelter sammen med.

“Åbningen af Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus markerer en vigtig milepæl i arbejdet for at gøre Tingbjerg til en langt mere attraktiv bydel. Huset, der i sig selv er en arkitektonisk attraktion, kommer til at stå som et vartegn for fremtidens Tingbjerg og er et stærkt symbol på bydelens potentiale”, siger overborgmester Frank Jensen (A) om stedet. Fremover er det som nævnt planen at bygge andet nyt nemlig private familielejligheder og rækkehuse, der skal skabe plads til endnu flere københavnere.

7


B I B L I O T E K S BY G G E R I

Det nye bibliotek og kulturhus skal styrke indsatsområderne i Tryghedspartnerskabet i TingbjergHusum om ‘tryggere byliv, uddannelse og beskæftigelse plus positive fællesskaber’. Bag dette står Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB.

Fra planlægningen og lokale idégruppemøder kom flere ønsker til bygningen. F.eks. at den skulle være rummelig, have fleksible multifunktionelle rum og være innovativ med smuk arkitektur med linje til arven fra Steen Eiler Rasmussen. Og ikke mindst: Den skulle være en positiv fortælling om Tingbjergs daglige liv og blive et sted, som alle i København har lyst til at besøge og bruge.

domsborgmester, fremhæver. Han har næsten hele sit liv boet i Tingbjerg og siger om det hele, at “det er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse.” Mens Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester bl.a. peger på, “at et bibliotek er meget mere end reoler med bøger” og “at kultur- og medborgerhuse er og kan mange ting, og bl.a. er vigtige for sammenhængskraften.”

Skulpturel og kulturel isbryder Tingbjerg Bibliotek \ Kulturhus, et af Københavns 20 biblioteker, fungerer også som pædagogisk læringscenter (skolebibliotek) for Tingbjerg Skole, og skolen har været med gennem hele processen. Noget som Jesper Christensen (A), børne- og ung-

8

“Det ser vildt, voldsomt og skørt ud, det nye bibliotek og kulturhus i Tingbjerg. Det synes på tegnefilmsagtig vis at være skudt ud af Tingbjerg Skoles hovedindgang og blæst op til fire høje etager”, skriver Politikens arkitekturredaktør, Karsten R.S. Ifver-


KØ B E N H AV N

sen, den 25. september og spår samtidig, “At det nok skal blive et godt kvartershus”. Og ja, bygningen skal nok vække diskussion, men ikke desto mindre er byggeriet på mere end en måde lidt af en regulær skulptur og isbryder til Tingbjerg. Visionen for huset er, som COBE ser det: At engagere, inspirere og udfordre borgerne med fokus på litteratur og læselyst, kultur og fællesskaber og samskabelse. Holder ambitionerne for både kommende aktiviteter og nyt liv i Tingbjerg – er der samtidig tale om et attraktivt sted for resten af København. I stil med det gyldne kube-byggeri, Nordvest-biblioteket på Rentemestervej, også tegnet af COBE og indviet tilbage i 2011. “Vores brugere er begejstrede – og vi er glade for den kæmpestore opbakning, vi oplevede under åbningen. Huset er et besøg værd, og alle er velkomne!”, lyder det fra folkene i Tingbjerg Bibliotek \ Kulturhus.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

HELLEN NIEGAARD Redaktør Fotos: Rasmus Hjortshøj – COAST (udefra) Charlotte Brøndum (indefra)

Tingbjerg kort Arkitektfirmaet COBE er totalrådgiver på sagen og har tegnet bygningen med Søren Jensen som rådgivende ingeniør, mens KRAGH & BERGLUND står bag forpladsen. Interiør: Rune Fjord Studio. Bygherrer: Københavns Kommune samt boligselskaberne fsb og SAB. Entreprenører: C.C. Brun Entreprise, Kemp & Lauritzen og Juul & Nielsen Beboerinddragelse: Rambøll Arkitektur Pris: Knap 58 mio. kr., heraf 6 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden.

9


B I B L I OT E K D K A N N O N C E N


KLUMME

"Don’t take it personal"– Privacy and information in an algorithmic age.

I IFLA’s Glasgow deklaration står der at “Biblioteker og informationstjenester skal beskytte den individuelle brugers ret til anonymitet og fortrolighed (…).” Alligevel indeholder scenarierne for fremtidens bibliotek, som beskrevet i rapporterne Københavns Biblioteker og Det Sammenhængende Bibliotek, personalisering og øget dataindsamling om borgerne som væsentlige elementer i nytænkningen af bibliotekstilbuddene og de digitale løsninger.

Det Digitale Bibliotek Personalisering eller Privacy-by-design?

A

t anonymitet og øget dataindsamling om borgerne udelukker hinanden, er vist at påpege det åbenlyse. Med et fokus på indsamling af borgernes personlige information i de digitale løsninger træder bibliotekerne ind i data-økonomien. En økonomi hvor der i stedet for kroner og ører betales med personlig information. Og så er biblioteket ikke længere gratis. Der er pludselig heller ikke lige adgang længere, for der skabes særlige og bedre løsninger (loves vi) til dem, der er villige til at betale med deres personlige information. Vi andre må stå tilbage med et ringere produkt, fordi de algoritmer, der skal finde bøgerne til os, er udviklet til at handle på baggrund af vores personlige information og profil. Den ‘gode digitale løsning’ og den ‘digitale kuratering’ er sat lig med en ‘folkeoplysningsalgoritme’ der for at kunne virke, skal fodres med store mængder personlig information. Det er uklart, hvorvidt en sådan algoritme ville kunne fungere for en borger der har valgt personalisering og betaling med personlig information fra. “Og hvad så?” kunne man spørge. “Er personalisering ikke en god ting, hvis det giver en bedre biblioteksoplevelse og en bedre service til borgeren?” Det korte svar er nej. Personalisering er ikke fremtiden. For godt nok lever vi i et algoritmisk samfund domineret af data-dreven økonomi, algoritmer som beslutningstagere og algoritmisk profilering. Og det skaber bestemt muligheder for nye innovative løsninger på samfundsproblemer. Men samtidig skaber det også udfordringer for beslutningsgrundlaget og retten til beskyttelse af privatliv og personlig information (privacy).

Udfordringen ligger i at denne forestilling om personlig information bygger på en forståelse af information som objektive, sandfærdige, fysiske forekomster i verden, uafhængige af menneskelige agenter. Men menneskers handlinger er bundet af deres intentioner og overbevisninger styret af konventioner, sprog og kommunikation. Vi har med andre ord at gøre med lag af fortolkning. Disse lag af fortolkning bliver ikke færre, når vi samtidig anerkender, at vi kan udlede ny information af store datamængder. Ydermere er informations betydning afhængig af forholdet mellem indhold og kontekst. Betydningen ændres når informationen indgår i nye sammenhænge – f.eks. i personlige profiler. Det er en reel udfordring for beskyttelsen af personlig information. En strategi nogle borgere vælger for at beskytte deres privatliv, er at vildlede de algoritmer, der indsamler deres personlige information. Når nu ‘digitale fodspor’ antages at vise noget korrekt om den enkelte, så kan man forsøge at gemme sig bag handlinger, man ellers ikke ville have udført. Et spørgsmål der presser sig på i denne sammenhæng er, hvad afgivelsen af ukorrekt information har af indflydelse på de udledte profiler og i sidste ende for de beslutninger, der automatisk tages for den enkelte? Hvad antages de ‘digitale fodspor’ at betyde, vise, fortælle, reflektere eller indikere? Hvilken ‘sandhed’ læses ind i ‘fodsporene’? – både dem der skal vildlede og de andre. Så hvorfor er det egentlig at bibliotekerne har så stort et fokus på personalisering og indsamling af personlig information i nyudviklingen af de digitale tjenester? “Fordi det er det, borgerne forventer og gerne vil have”, lyder svaret. Men er det virkelig det, borgerne gerne vil have? Når jeg kigger på følgevirkningerne af Cambridge Analyticaskandalen og alle diskussionerne i kølvandet på implementeringen af persondataforordningen, så er min opfattelse en anden. Hvad med om biblioteket tilbød det privatlivsbeskyttende og reelt gratis alternativ? Dvs. sige ingen eller minimal dataindsamling i digitale løsninger hvor privatlivsbeskyttelse er udgangspunktet og tænkt ind fra start. Såkaldt privacy-by-design. Den løsning ville jeg gerne se. SILLE OBELITZ SØE

Om forfatteren: Sille Obelitz Søe er PhD i informationsfilosofi og post.doc ved Institut for informationsstudier på Københavns Universitet, hvor hun forsker i forholdet mellem vildledning og ikke-vildledning bl.a. i relation til algoritmer. Sille indgår i projektet Don’t Take it Personal, hvor hun arbejder med begrebet personlig information, og hvordan vi må forstå det i et samfund domineret af algoritmer og data-økonomi særligt med blik på privacy.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

Personlig information er kernen i det algoritmiske samfund. Det er en værdifuld og essentiel vare i den data-drevne økonomi og profilering, og det er den samme ‘vare,’ som er beskyttet af privacy lovgivning og regulering. Personlig information artikuleres ofte som fodspor, tingenes tilstand og fakta. Den underliggende antagelse er, at

personlig information er ‘factive’ – dvs. korrekt henviser til fakta om verden. Denne forståelse implicerer, at mere information betyder mere nøjagtige, fyldige og relevante profiler af individer.

11


B I B L I OT E K S P O L I T I K

NatIoNENS tILStaND: MØD DBs forMaNDSKaB I NY INtErvIEwSErIE På tur fortæller i omvendt rækkefølge: formand Steen Bording andersen (a), 2. valgperiode, samt politisk næstformand Jane Jegind (v) og faglig næstformand bibliotekschef Jakob Lærkes - begge valgt for første gang - om aktuelle biblioteksspørgsmål.

BIBLIOTEKERNE HAR ET KOLOSS Bibliotekerne skal højere op på den politiske dagsorden og i den nationale bevidsthed. Jane Jegind (V), 44-årig rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, er klar i mælet om sit mål for arbejdet i DB. Hun blev på 2018 Topmødets generalforsamling valgt til politisk næstformand. Foto: Mette Kildebæk

Velfærd og biblioteker Hvad får en travl rådmand i Odense til at stille op til en tidskrævende toppost i DB som politisk næstformand? Bladet har sat Jane Jegind stævne en klar septemberdag på Odense Slot, hvor By- og Kulturforvaltningen holder til skråt over for bl.a. Borgernes Hus, kommunens hovedbibliotek. “Bibliotekerne er en kernevelfærdsopgave, som vi ikke kan undvære. Som er og i endnu højere grad skal være med til at understøtte vores demokrati. Biblioteket bidrager til sammenhængskraften her i landet, og til at vores børn og unge bliver dygtigere. Biblioteket skal fremover – per automatik – tages med på råd som en vigtig spiller, der har noget at bidrage med. Vi skal forstå og arbejde med dets mange potentialer”, fastslår rådmanden. Kerneopgaven er fortsat at sikre, at der er fri og lige adgang til information og viden, og til at borgerne klædes godt nok på til at håndtere den digitale verden, som fylder stadigt mere.

Kan du beskrive det mere konkret? “Biblioteket handler om både demokrati, dannelse, personlig udvikling og om at kunne tage del i et samfund. Det gælder også den digitale dagsorden.” Jane Jegind kommer lige fra KL’s store IT-konference til vores samtale. Og – lød det fra konferencen – mere skal gøres tilgængeligt online for borgerne, men det skal ikke være teknologien, der styrer mennesket, men mennesket, der styrer teknologien. Passer man ikke på, står vi med et A- og et B-hold. Ikke så meget i forhold til alle dimser og devices, men til reelt at kunne forstå, begå sig og håndtere, hvad er det, vi har med at gøre og til at se bagom teknologien.

Jane Jegind, By- og Kulturrådmand i Odense siden 2014: Vi er borgernes forsvar ind i systemet. Vi sidder her ikke for at lave drift, men for at sikre ret og rimelighed. Det handler kommunalt og på landsplan om at se på, hvordan kan vi forbedre det her eller gøre noget andet, noget bedre.

12

“I dag handler det ikke om, som da jeg var barn, at biblioteket er stedet, hvor man kan få information, for der findes uanede mængder af information og informationsstrømme. Der er samtidig både god information og dårlig information. Det handler kort sagt om kvalitetsniveauet, og om hvordan ser man forskel-


I N T E R V I E W – N AT I O N E N S T I L S TA N D

ALT POTENTIALE Borgernes Hus. Odenses hovedbibliotek undergik en større transformation og fik borgerservice, frivillige og civilsamfund ombord efter ombygning sidst i 2017. Foto: Metalsuply.dk

len i, hvad der er hvad, og hvor. Her kan biblioteket noget helt andet end alle andre.”

Om ministertjek og politisk fokus I den bedste af alle verdener, hvis DB kunne få lov til at skrive en ny lov, ville Jane Jegind ikke tøve med en lovåbning. Som virkeligheden er i dag, har hun sine betænkeligheder ved for alvor at lukke op for den pose. Men ingen tvivl om at lovdebatten, som kom op i fart, da kulturminister Mette Bock (LA) sidste sommer meddelte et lovtjek i løbet af 2018, på sin vis er rimelig. Lov om biblioteksvirksomhed kunne godt trænge til eftersyn; den blev vedtaget i 2000 og er forberedt i sidste del af 1990’erne, i en tid hvor nettet og e-materialer kom med i loven, men alene som noget man skal give adgang til og knap så meget som del af en aktiv formidlingsindsats. Dertil er kommet opgaveområder som borgerservice og IT-kompetencer.

Magi, læsning og fællesskab Det er vigtigt, at biblioteket har vide rammer for at udmønte og nytænke kerneopgaverne – at fremme oplysning, læring og kulturoplevelser.

Hvad er det mere specifikt, man får på festivalen? “Mere end man tror. Når jeg går rundt som frivillig – og ser på de over 10.000 børn og unge, som vi hvert år har med at gøre i løbet af de tre dage i oktober, er der ikke en af dem, der har en mobiltelefon i hånden. Hvilket i sig selv er enestående – en pause fra mobilen. Ingen går helt alene i deres egen verden, de er alle opslugte og optagede af og har levet sig ind i en fantastisk litterær verden, hvor de er en del af et større fællesskab.” Men det er langt fra de eneste positive aspekter ved festivalen ifølge Jane Jegind. “De får sig en oplevelse, som er inspirerende og taget ud af dette, at man læser bøger og kan bruge sin fantasi. Og at bruge sin fantasi er noget, vi skal passe rigtig meget på og give plads til. Dét er jo en af vores helt store forcer, når man kigger ud i verden.”

Nysgerrighed og fantasi – basis for innovation I Danmark, fastslår Jane Jegind, skal vi ikke alene være fagligt dygtige, vi skal også kunne tænke nyt og anderledes. Det siger hun med baggrund i samfundsindsigt fra mange år som politiker på fuld tid valgt for Venstre og i øvrigt fra sit job tidligere i Mærsk Data og IBM. “Det er det, der topper og sikrer, at vi kan blive ved med at have et godt og rigt samfund. Dét gør, at vi kan krydre ny udvikling med mere end dygtighed. Noget andre lande ikke sådan bare kan kopiere – heller ikke store lande som Kina, USA og Indien

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

“Jeg frygter imidlertid, at en lovåbning kunne føre til begrænsninger fremfor at tilføre bibliotekerne øget styrke. Vi ved, hvad vi har. Vi aner ikke, hvor politiske vinde kunne føre os hen, og hvor det kunne ende. Der kan siges meget om den lov, vi har. Det gode er, at den er meget åben, en rammelov uden mange begrænsninger i forhold til bibliotekets muligheder. Og for hvordan bibliotekerne kan bidrage ind i samfundet. Det vil sige, at de dygtige mennesker, vi har i biblioteksverdenen, kan få lov til at udfolde nye muligheder. Skulle vi have en anden lov, er min største bekymring, at der kunne komme begrænsninger på virksomheden og barrierer for bibliotekets formidling.” Begrænsninger dur ikke hverken i en kulturel eller en videnssammenhæng. Og for eksempel slet ikke når det handler om at invitere børn og unge ind i fantasiens og bøgernes verden.

“Et godt eksempel har vi her i Odense. På bibliotekets initiativ og med det i front har vi sat læsning og litteraturens verden ind i en hel anden kontekst ved at gøre den levende – ved at skabe Magiske Dage Festivalen (tidl. Harry Potter Festival, red.), som hele Odense er med i. En festival for børn og barnlige sjæle – altså nogle som mig selv, der elsker fantasiverdenen. Det eventyrlige univers taler ikke alene til alle vores børn og unge, det har samtidig stor appel til voksne.” DBs politiske næstformand er faktisk selv direkte involveret.

13


B I B L I OT E K S P O L I T I K

o.l. Vi taler om en enestående ressource. Gode initiativer og idéer bobler ud alle vegne herhjemme. Jeg tror på, det hænger sammen med, at vores børn har en fantasi og nysgerrighed, som kommer af inspiration fra litteratur og kultur, og det skal stimuleres.” Ikke mindst af bibliotekerne. De har siden folkebibliotekerne for alvor blev etableret for over 100 år siden haft vigtige opgaver omkring oplysning og litteratur. Og uanset hvilket format de to ting kommer i, handler det om læsning og om at kunne læse.

Læsning - koden til samfundet Hvor DBs nye politiske næstformand kan være en smule tilbageholdende omkring en regulær lovåbning i relation til lovtjekket, er hun 100% bag et andet stort politisk projekt: En læsestrategi på nationalt niveau, som DB er stærkt involveret i.

Fristedet og mulighedernes sted Aktuelt tales der om ghettoplaner i de store byer og rigtig meget om fysiske rammer. For rådmanden er det også vigtigt, at der bliver talt om det indholdsmæssige. “Kunsten, kulturen og biblioteket kan noget, som andet ikke kan. Blandt andet give nye vinkler, inspiration og lyst til at lære ude i vores udsatte boligområder. Måske især der. Derfor skal vi huske at sætte det på dagsordenen, når vi taler om så store omvæltninger, som det er at få brudt op og skabt nyt liv i vores ghettoområder”, påpeger Jane Jegind.

“Læsning og læselyst hos børn og unge er faldende, og det skal vi have gjort noget ved. Danmarks Biblioteksforening arbejder på fuldt tryk på den dagsorden i samarbejde med Tænketanken Fremtidens Biblioteker og andre. Bibliotekerne har en meget væsentlig rolle i den sammenhæng. Vi gør det ikke alene, men i partnerskab med forældre, skole – og har kontakt både til undervisnings- og kulturministrene om sagen.” Vigtige samarbejdspartnere er ikke mindst skolerne. “Bibliotekerne kan bidrage med rigtigt meget i folkeskolen, når det gælder glæden ved at læse og inspirere vores børn og få dem engageret. Taler vi generelt og kigger ud over landet, er der nogle muligheder, som simpelthen ikke bliver brugt godt nok set i sammenhæng med den åbne skole.”

“I Vollsmose har de haft gang i forskellige ting i tidens løb, og biblioteket er et frirum. F.eks. som stedet hvor piger, der ellers ikke må gå så mange steder, kan gå hen. Vi kan hjælpe både med nogle rammer, men også med indhold og med at vise muligheder for, hvordan de kommer videre i deres liv. Vi kan samtidig understøtte, at de bliver bedre til dansk og især til at læse. Her kan biblioteket, sådan som jeg bl.a. lige har hørt om fra Ohio på den internationale IFLA bibliotekskongres, gøre en regulær forskel. Især hvis man går ind i et tæt samarbejde med de lokale og med folkeskolerne. Jeg kunne godt drømme om, at vi i Vollsmose fik lavet tiltag som i Ohio. Det flytter på tingene, og det virker, og man finder ind til lysten og selvværdet hos børn og unge. Til fordel for alle. Samtidig gøres det med nogle helt andre midler set i forhold til at skulle sætte gang i et større og meget dyrt specialundervisningstilbud.”

Potentialer og pral

DB - bibliotekspolitisk platform

Der ligger i det hele taget flere potentialer i, at bibliotekerne åbner sig endnu mere op for partnerskaber.

At få biblioteket anerkendt som kernevelfærdsopgave og dets potentiale naturligt tænkt ind i vores demokrati, er Jane Jeginds langsigtede mål for arbejdet på posten som politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening. Vi kan ikke undvære bibliotekerne, understreger hun flere gange. Efter en periode først som rådmand for børn og unge, så for ældre og handicapområdet sidder hun på 2. omgang som rådmand for by- og kulturområdet og valgte at gå ind i DB-arbejdet, fordi hun finder bibliotekerne meget vigtige for vores samfund.

“Samarbejdet med hele folkeoplysningsområdet og aftenskolerne – vores formål ligger så tæt op ad hinanden, at vi simpelthen skal tænke i langt bedre partnerskaber. Vi kan lave meget mere til gavn for borgerne, hvis vi gør det sammen. Vi er ikke konkurrenter, og her i byen arbejder jeg i alle tilfælde på øget samarbejde. Begge parter kan noget unikt, og går man sammen bliver det endnu mere end dobbelt op. Det gælder også i forhold til foreningslivet.” Et konkret tilfælde, hvori Jane Jegind blev involveret, da en mor efterlyste steder og fællesskab omkring hendes barns computerspil: “Jeg spurgte biblioteket, om de ikke kunne prøve at være facilitator, dvs. ikke stå for en ny opgave permanent, men være igangsætter. Bibliotekarerne samlede en gruppe unge mennesker, der mødtes og spillede Minecraft. Siden, da det var i gang, tog biblioteket kontakt til foreningslivet og spurgte, om de ville gå ind og overtage, og det lykkedes. Dermed kunne biblioteket kaste sig over den næste opgave. Vi skal måske også huske, at det er fint at sætte aktiviteter i gang i biblioteksregi, men man skal kunne give slip og lade civilsamfundet tage over. Biblioteker kan rigtigt meget, men de skal blive bedre til at pra-

14

le, så endnu flere får øjnene op for det. Vi har nogle fantastiske biblioteker rundt omkring, og man skal huske at råbe højt!”, mener en storsmilende næstformand.

“Jo mere jeg ser, hvad bibliotekerne kan, især det potentiale, der ligger og endnu ikke bliver brugt, så anser jeg bibliotekerne for en stadig vigtigere del for hele vores demokratiske fundament. Jeg vil rigtig gerne være med til at prøve at sætte spot på alt det, bibliotekerne kan. Og få flere, ikke mindst på det politiske niveau, til at interessere sig for bibliotekerne og forstå, at de kan meget mere, end mange umiddelbart tror. ” Det har været utrolig inspirerende og energigivende at træde ind i det selskab, som Forretningsudvalget udgør, fortæller Jane Jegind om sin start i DB. “Det er mennesker, der alle sammen har noget på hjerte. De har hver deres indgangsvinkel, men man lytter og tager afsæt sammen. Det handler ikke om egne snævre interesser. Alle brænder for noget og har både viden og engagement med sig. Jeg går klo-


I N T E R V I E W – N AT I O N E N S T I L S TA N D

Jeg anser bibliotekerne for en stadig vigtigere del for hele vores demokratiske fundament.

gere fra møderne, fordi nogen siger noget, jeg ikke har tænkt på før eller har en anden tilgang. Jeg må sige, at det er en af de bedre bestyrelser, jeg har siddet i, fordi man evner at inspirere hinanden. Vi spiller hinanden bedre.” DBs politiske næstformand er helt overbevist om, at man sammen og med Repræsentantskabet og DBs øvrige samarbejdspartnere nok skal få styrket den bibliotekspolitiske debat i den rigtige retning og samtidig få rykket på den politiske forståelse af folkebibliotekernes rolle. For Jane Jegind handler det i høj grad om at tænke tingene sammen, om helhedsorientering.

Foto: Odense Kommune

Når der skal slappes af, er det p.t. med e-bogen Enders strategi af Orson Scott Card. En kultroman og en klassiker inden for science fiction. Jane Jegind har også et kreativt gen og bygger p.t. på et kæmpeprojekt i LEGO med sin mand og datter. Apropos Odense Magiske Dage i efterårsferien er det Hogwarts Slottet med hele 6.020 klodser!

Jeg har en drøm. Om at biblioteket blev det omdrejningspunkt, hvor man som borger går ind og siger, at den her lokalplan vil jeg gerne have lov til at se nærmere på – og så kan man f.eks. få et par VR-briller på og gå en tur i den. Når man så er færdig, kan borgeren afgive sit mundtlige høringssvar på biblioteket. Dét ville være en reel udvidelse af borgerinddragelse, som gav mening. Og rigtig mange flere kunne bidrage til lokalplanprocessen. Den type oplysnings- og formidlingsopgaver er biblioteket i mine øjne perfekt til.”

Et godt eksempel og en drøm

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

“Lige nu arbejder jeg meget med lokalplaner, og man skal altså som borger have en særlig sprogforståelse for at kunne læse og forstå en lokalplan, og en særlig visuel evne til at kunne se, hvordan en plan kommer til at se ud i virkeligheden for at kunne lave et høringssvar. Alt er offentligt tilgængeligt, men er det nu også det? På papiret, men ellers ikke.

15


K U LT U R M Ø D E M O R S 2 01 8

Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet. Henrik Bo Nielsen, museumsdirektør i Museumskoncernen ROMU. Gitta Malling, leder af Limfjords-teatret. Anne Mette Thorhauge, lektor på Kommunikation, Københavns Universitet. Charlotte Møller Bysted, formand for forældrebestyrelsen Sydmors Skole og børnehus. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune. Kulturminister Mette Bock.

AT BYGGE BRO TIL EN TEENAGER!

De unge læser mindre i fritiden og bruger kulturtilbud anderledes primært på grund af mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Læsning styrker både empati og kendskabet til andre verdener end ens egen. Men hvordan skaber vi stærke læsere? Hvordan rækker vi ud til de unge med kulturtilbud? Sådan lød nogle af spørgsmålene på en biblioteksdebat fredag på Mors. Med centralt placerede debattører som kulturminister Mette Bock, Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune, Claus Hjortdal, formand Skolelederforeningen, Gitta Malling, leder Limfjordsteatret, Henrik Bo Nielsen, museumsdirektør Museumskoncernen ROMU, Tine Segel, formand Bibliotekarforbundet, Anne Mette Thorhauge, formand Medierådet for børn og unge og Charlotte Møller Bysted, formand for forældrebestyrelsen Sydmors Skole og børnehus. Vinklerne var mange, men alle var enige om en ting – opgaven er vigtig; ikke bare for den enkelte unge men også for samfundet på sigt. En regulær national læsestrategi er et af debattens tungere bud. På årets kulturmøde på Mors havde bibliotekerne over 20 arrangementer. De kan ses på www.facebook.com/DanmarksBiblioteker /MSH

16


K U LT U R M Ø D E

NÅR BIBLIOTEKET BYGGER BRO Stedet er Kulturmødet Mors 2018, temaet er brobygning og bibliotekerne er med. Men hvordan bygger bibliotekerne bro? Hvorhen og til hvem? Bygger bibliotekerne i virkeligheden noget helt andet – stiger til det elitære og finkulturelle eller huller til det hinsides? Jeg fik én dag på Mors til at finde svaret.

D

er er noget særligt over at passere en bro. En bro forbinder noget og samler liv og landsdele – men en bro er også en menneskeskabt konstruktion. Den kan styrte sammen, man kan kaste sig ud fra den, eller man kan vælge helt at undgå den pga. brugerbetaling. Fredag morgen den 24. august på Sallingsundbroen syntes alt dog udramatisk; ingen rørte vande under betonen, ingen umiddelbar fare for sammenstyrt – kun en hyggelig damp fra asfalten, et sikkert tegn på nyfalden regn. Broen gør, hvad den skal og rammer Kulturmødets tema ind på flotteste vis.

“Hvorfor serverer I ikke bare gratis grillmad på bibliotekerne – altså sådan hver eneste dag? Så kommer folk”, mente 12-årige Mathias fra Nykøbing. Han blev bakket godt op af Lukas og Jeppe på 14 og 15 fra Erslev. De mente, at vejen frem var store lastbiler midt i biblioteksrummet og rigtige drager – altså ikke dem fra bøgerne – men nogle der ligner dem fra Game of Thrones – tak.” Jeg lovede at give deres forslag videre til bibliotekschefen for Morsø Folkebibliotek, som jeg skulle mødes med senere på dagen.

Cirkus eller seriøs? Fremtidens bibliotek – grillmad, drager og lastbiler? En god bro kan tage lang tid at bygge. Jeg tænkte derfor, det var oplagt at deltage i et arrangement, der skulle diskutere formen på det fremtidige bibliotek. Vi gæster blev alle opfordret til at give vores mening til kende på den store tavle midt på kulturpladsen i bibliotekernes telt – så hvor skulle bibliotekerne mon bygge bro hen for at blive ved med at være interessante? Det var især fremtidens brugere – folkeskoleeleverne, der bidrog til tavlen med tegninger, stikord og kreative forslag. De var næsten alle enige om, at bøgerne er på vej ud for at gøre plads til flere playstations og touchskærme. Der var dog også mere uventede og kuriøse forslag:

Samtalerne med de unge mennesker satte tanker i gang i mit biblioteks- og brobygningstænkende hoved; for hvor vildt skal vi bygge den bro, og hvor meget skal biblioteket hoppe på tungen for at få fejet curlingbørnene ind på fremtidens bibliotek? Skal vi helt droppe at være et seriøst sted til læring og gå fuld ‘bonanza’ på cirkusklovne, pytonslanger og gratis mad? Jeg måtte konsultere nogen. Bibliotekar Kirstina Kjærsgaard Olesen fra Viborg Bibliotekerne, som faciliterede dagens event, var ikke i tvivl: “Ja, selvfølgelig skal vi det. At have en python på biblioteket er da en god idé, og vi kunne endda have endnu flere dyr og krible krable forløb. Det handler om at række ud til borgerne og få dem ind med skæve

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

Hvad skal et bibliotek rumme og kunne i fremtiden? På Kulturmødet gav især mange yngre biblioteksbrugere deres besyv med.

17


K U LT U R M Ø D E M O R S 2 01 8

Kan litteratur lindre? Her får skribent Anders Taylor Hansen hjertelige litteraturråd af biblioteksleder Ilse Klink Jakobsen og DR’s Flemming Møldrup

tiltag, der interesserer dem, og derfra kan vi byde ind med alt det, som biblioteker også kan samt de mere traditionelle tilbud.” “Klart”, sagde jeg opstemt og inspireret – det kunne da godt være, man skulle besøge svigermor i Viborg lidt oftere og tage hende med på biblioteket... Så var der da i hvert fald én drage.

Bøger på recept Med broen bygget til ungdommen var det på tide at komme et niveau længere ind; jeg ville undersøge, om biblioteket kunne bygge bro til det menneskelige sind og løse eksistentielle problemer. Jeg havde på forhånd reserveret en konsultation hos litteraturhealerne, Biblioteksleder på Morsø Folkebibliotek, Ilse Klink Jakobsen og livsstils-guru og DR-vært Flemming Møldrup, som i konceptet “Bøger på recept” tog imod patienter og henviste dem til litteratur, der kunne lindre livskriser. Jeg har det egentligt meget godt, men lider som så mange andre af en slem omgang FOMO – (Fear of missing out). Jeg vil mere end det, der reelt er tid og overskud til. Med håndspålæggelse fra den garvede biblioteksleder og med en gurus store venlige øjne hvilende på mig, blev jeg placeret i en psykologagtig lænestol. Seancen kunne begynde. “Knausgaard er din redning”, mente Ilse. “Han kan hjælpe dig helt ned i tempo, ja i en dvaletilstand – prøv at starte med Om efteråret. Flemming er ikke uenig og nikker ivrigt under snakken om den norske Knausgaard. “Du skal ud af hamsterhjulet, Anders. Men du er ikke alene - vi er mange, der skal lære at finde ind til, hvad der er vigtigst for dem i tilværelsen. Du skal læse Albert Camus Den fremmende og huske på, hvad John Lennon sagde: “Life is what happens to you while you’re busy making other plans”. Tak Ilse og Flemming, begge værker er hermed reserveret. Om de virker efter hensigten må et fremtidigt skriv afsløre.

18

Vejen til biblioteket er brolagt med... Ja, hvordan ser den rigtige biblioteksbro så ud? Baseret på en dag på Kulturmødet, er svarene mange. Ja, faktisk er der nok ligeså mange svar, som der er biblioteker. Fælles for dem alle må dog være, at bibliotekerne ikke skal sky nogle midler for at lokke borgerne ind på biblioteket; de skal turde at bygge de skæve broer, hængebroerne og vippebroerne – i vished om, at nogle vil kollapse – mens andre vil forbinde dem til nye målgrupper og fremtidens biblioteksbrugere. Samtidig må bibliotekerne ikke glemme de gamle, solide broer – bygget af viden, litteratur og formidling, hvor der stadig er fri og lige passage. Ja, der er i sandhed noget særligt ved at køre over en bro, tænker jeg, mens Sallingsund atter passeres på vej hjem fra en dag på Mors – især når bagagerummet er fyldt med kulturelle indtryk og ny viden, og når broen som biblioteker er solid, forudbetalt og uden brugerbetaling...

ANDERS TAYLOR HANSEN Projekt- og kommunikationskonsulent Aalborg Bibliotekerne Fotos: Lars Horn /Baghuset Om skribenten Anders Taylor Hansen (33), Cand.public og ansat som Projekt og Kommunikationskonsulent på Aalborg Bibliotekerne. Anders arbejder med Bibliotekernes Temasamarbejde og med Aalborg Bibliotekernes projekter og kommunikation. Han er derudover inkarneret AGF-fan, vinnørd og lystfisker. Af litteratur har han senest læst Ken Follets Kingsbridge-epos Den evige ild og skal, som den opmærksomme læser er helt klar over, i gang med Knausgaard og Camus. Anders er i øvrigt en ivrig skribent og tager gerne i felten, når emnerne er noget med kultur, historie og biblioteker.


ANDERS PÅ KULTURMØDE – TIME FOR TIME

09.59 Mister min kollega Allans paraply uden for toiletvogn

09.25 P-kamp indledes – hvem får sin bil tættest på indgangen?

11.01 10.34 Slagregn 10.15 Er rykket i Taindtræffer Snakker om too-shop i bibli– mangler fremtidens bib- otekernes telt. Allans paraply liotek med nog- Jeg elsker ord! le fra Viborg og en masse børn

11.25 Indtager ægyptisk musaka

12.24 Spotter paraplytyv Jeg eftersætter

09.52 Går ind til Kulturmødet via bagindgangen

12.35 Mødes med Hollandsk multikunstner fra Mårslet

09.14 Sallingsundbroen krydses – klar til brobygning og kultur

21.15 Når hjem i tid til at læse godnathistorien højt...

19.30 Sallingsund krydses. Kulturmæt og med kørecola

17.08 Fra Kulturscenen ser Mette Bock citat: En ko i underbukser – det var en tyr, Mette 17.30 Debat om at bygge bro til en teenager. Det handler om at læse højt! Hver dag!

11.55 12.07 I ”tillidsbar” Snakker om named Bertel turvidenskab Haarder – han med Kalunder i godt humør borg Kommuog får øl ne, hvad laver de på Mors?!

16.30 Flat white og højtlæsning af Tore Leifer – rart 16.58 Ser en tyrefægter med en afklædt mennesketyr i underbukser

12.26 Paraply generobret – der var tale om en misforståelse, jeg skælder ikke ret meget ud 12.42 Er til balkanbeat koncert med hollandsk multikunstner fra Mårslet

13.10 Statsministerkandidat skifter bæredygtig 14.34 sweat-shirt 16.10 Får fadøl og 13.15 med bæredygMøldrup og bibliotekssnak Hov er det ikke Klink får styr på med direktøren tig T-shirt midt ham, der skrev på pladsen mine eksistenti- for Danmarks Hundehoved? alistiske probleBiblioteker mer med litte– han gi’r ratur 16.25 Kaffe! En Flat white siger en fra Slots- og Kulturstyrelsen, det er ungt, jeg er ung

15.00 Er til bøger på recept. Hanne Vibeke er sej

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5 3

19


I N F R A S T R U K T U R & O V E R BY G N I N G

VOXPOP oktober 2018

Staten har tidligere meddelt salg af sin andel af DanskBibliotekscenter A/S (DBC). Samtidig har man opsagt aftale om produktion af nationalbibliografien og bibliotek.dk hos DBC, og KL overvejer evt. eneejerskab. Der foregår forhandlinger aktuelt, men endnu er intet meldt ud fra de forskellige parter. DBC varetager i dag store dele af bibliotekernes infrastruktur med DDB som ejernes (staten og KL) praktiske opdragsgiver. DBC løser desuden andre centrale biblioteksopgaver. Fem bibliotekschefer kommenterer her på sagen – og kommer med ønsker til fremtidens overbygning og infrastruktur. Vinklerne er flere, forslag og perspektiver er interessante og forskelligartede, men en ting står fast. Samlet peges på og understreges betydningen og nødvendigheden af et fornyet og styrket nationalt biblioteksfokus...

?

1. Hvad er din generelle kommentar til situationen som biblioteksleder, og hvilke fremtidsmodeller ser du i forhold til at fastholde og fortsat sikre et velfungerende samarbejdende biblioteksvæsen og dermed solid kvalitet i folkebibliotekerne? 2. Hvad er din holdning til løsning af opgaverne fremover, såfremt KL overtager det fulde ejerskab? Er der noget som med fordel kunne styrkes eller ændres samtidig? 3. Er der i øvrigt områder i den nationale overbygningssammenhæng, der med fordel kunne videreudvikles?

20

Foto:Colourbox.dk

DBC, DE NATIONALE OPGAVER OG DET SAMARBEJDENDE BIBLIOTEKSVÆSEN


V O X P O P O K T O B E R 2 01 8 THOMAS ANGERMANN. Leder af Kultur & Bibliotek, Gentofte Kommune| 1. Danmark fremhæves internationalt som et eksempel på et godt og sammenhængende biblioteksvæsen. Ikke mindst IT-infrastrukturen har æren for dette, men også kørselsordning og principperne om den frie låneret, statslig styring gennem udviklingspuljer eller samarbejder som DDB bør have kredit. 2. Når der skal tænkes i fremtidsmodeller for organisering af bibliotekernes ITinfrastruktur, så tror jeg det er vigtigt i en eller anden form at bibeholde det gode samarbejde der har været mellem stat og kommune. I min optik har sam-

arbejdet mellem myndighederne været årsagen til de mange fremskridt i sektoren. Folkebibliotekerne er ikke kun kommunale institutioner, det er i lige så høj grad samfundsinstitutioner og vi bør kunne se denne ambition i en fremtidig organisering. 3. Som biblioteksleder synes jeg at området omkring data, statistisk analyse og business intelligence er spændende bør opprioriteres. Vi har som sagt allerede den gode sammenhæng mellem bibliotekerne, og vi har også en masse tilgængelige data. Potentialet i at lære af hinanden og at blive klogere på egen virksomhed/forretning er stort, men p.t. næsten uudnyttet.

LARS BORNÆS. Bibliotekschef, Silkeborg Kommune 2. Hvis KL bliver 3/3 dels ejer af DBC, har vi en interessant situation, som ikke kan sammenlignes med eventuelt salg til privat aktør. KL ejer jo folkebibliotekerne og må i sagens natur være interesseret i, at de DBC-produkter som bibliotekerne aftager bliver billigere, end de er nu. Så med de positive briller på vil der ved en KL-overtagelse blive ryddet op i forældede prisstrukturer (katalogiseringsbidraget kunne være et sted at tage fat), og der vil ske en optimering af produktionen, så bibliotekerne ville få mere for pengene. KL´s ejerskab vil i den optik på sigt betyde flere ressourcer til kommunernes biblioteker. Iklædt en mere pessimistisk brille kunne man frygte, at et ejerskab med udelukkende KL for bordenden vil ende i et dilemma-kaos, der handler om, hvorvidt KL er biblioteksejer eller ene-aktionær – og med tiden ender i en rolle, hvor man ikke er nogen af delene.

1. Dansk biblioteksvæsen hænger langt

Med en stærkere styrelse ville det også blive muligt at gentænke det fundament, Centralbibliotekerne hviler på. Jeg tænker, at vi fortsat har brug for Centralbiblioteker (antal kan altid diskuteres) til at samle de nationale/regionale biblioteksindsatser. Men vi har samtidig brug for og vel også krav på, at Centralbibliotekerne arbejder efter en fælles og ikke mindst synlig stringent dagsorden, som iscenesættes af en stærk og retningssættende styrelse. En dagsorden som vel at mærke kan diskuteres løbende af landets biblioteker. I øvrigt mener jeg kørselsordningen fungerer fint ...

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

hen ad vejen sammen qua den infrastruktur, som udgøres af DBC´s eneretsprodukter: Bibliotekskatalogisering, Dan-BiB-basen, Nationalbibliografien samt bibliotek.dk. Disse ydelser er fuldstændig afgørende for det samarbejdende danske biblioteksvæsen, som vi er stolte af. Det er næppe klogt, formodentlig ødelæggende for branchen, at overlade disse ydelser til en privat aktør på markedet (hvis en sådan overhovedet findes). Men det fritager ikke DBC for i et fremtidsscenarie at leve op til kravene om øget transparens, gennemskuelig prissætning samt professionel og lønsom drift. Incitamentet hertil har indtil nu tilsyneladende ikke været stærkt nok.

3. Sjovt spørgsmål. Alle områder i den nationale overbygningssammenhæng kan med fordel udvikles! Men lad mig pege på vores Styrelse. (Altså den del af Slotsog Kulturstyrelsen som beskæftiger sig med folkebiblioteker). Det vil være dejligt, hvis den atter blev synlig. Jeg kan ikke præcist huske, hvornår den forsvandt – men en dag var den væk. Vi savner den i branchen som en solid kompasnål, der kan angive mulige retninger i biblioteksudviklingen i Danmark. Jeg tror også, at både DB og BCF savner en offensiv sparringspartner.

21


I N F R A S T R U K T U R & O V E R BY G N I N G

PIA H. FRIIS. Fmd. for BCF og bibliotekschef i Kolding Kommune 1. Gennem de senere år har folkebibliotekerne udviklet gode nye itløsninger bl.a. inden for rammerne af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). For at sikre kontinuitet og fremdrift skal vi fastholde styringen af DDB projektet i den nuværende organisering. Det andet store projekt er Fælles bibliotekssystem (FBS), som er blevet udviklet under Kombits projektledelse. Fælles for løsningerne er, at de bygger på den infrastruktur, som DBC stiller til rådighed. I 2017 oplevede folkebibliotekerne i flere tilfælde performanceproblemer, udfordringer med at udvikle konkrete apps til tiden og flaskehalse i forhold til udvikling af ny funktionalitet til systemer. Desuden er der fortsat på flere områder et stort udviklingspotentiale i forhold til søgning og bedre brug af metadata.

pris. Økonomien skal konsolideres og øremærkes til biblioteksopgaven! 3. Det er som hovedregel lykkedes at finde gode løsninger og alternativer og at sikre vellykkede implementeringer, men erfaringerne har også givet anledning til bekymring i forhold til den fremtidige IT-udvikling. Det har rejst en række spørgsmål blandt bibliotekslederne: Har bibliotekerne den rette it-infrastruktur til den fremtidige udvikling både ift. performance og funktionalitet? Skal der træffes nye beslutninger om systemvalg og snitflader? Hvad betyder formatskiftet til RDA (regler for mat-beskrivelse og adgang, red) for systemerne? Derudover har Danskernes Digitale Bibliotek lanceret en ambitiøs vision for it-udviklingen under overskriften ”Det sammenhængende Bibliotek”. Her indgår kundevendt data og personalisering som væsentlige elementer. Dette må forventes at stille yderligere krav til infrastrukturen.

Det er baggrunden for, at Bibliotekschefforeningen ønsker en uafhængig 3. partsundersøgelse af den tekniske infrastruktur. BCF foreslår, at DDB finder et konsulentfirma til at forestå undersøgelsen. Den skal pege fremad og give mulighed for at lave en plan for nødvendige investeringer i infrastrukturen. Og den skal samtidig komme med forslag til, hvordan biblioteker2. I BCF er vi stærkt optagede af, at vi fortsat kan leve- ne sikres en agil og innovativ it-udvikling, der kan hore nationale løsninger af høj kvalitet til en fornuftig norere visionerne i Det Sammenhængende Bibliotek.

1. Hvad er din generelle kommentar til situationen som biblioteksleder, og hvilke fremtidsmodeller ser du i forhold til at fastholde og fortsat sikre et velfungerende samarbejdende biblioteksvæsen og dermed solid kvalitet i folkebibliotekerne? 2. Hvad er din holdning til løsning af opgaverne fremover, såfremt KL overtager det fulde ejerskab? Er der noget som med fordel kunne styrkes eller ændres samtidig?

22

Foto:Colourbox.dk

3. Er der i øvrigt områder i den nationale overbygningssammenhæng, der med fordel kunne videreudvikles?


V O X P O P O K T O B E R 2 01 8

JAKOB HEIDE PETERSEN. Chef for bibliotekerne i Københavns Kommune og for Hovedbiblioteket i Kbh. 1. Den digitale udvikling på biblioteksområdet og fremtidens digitale bibliotek er vigtig for alle kommuner. Derfor bør vi have en bred dialog om, hvordan vi ønsker at styre og udvikle digitale bibliotekstjenester og så efterfølgende indrette os derefter. Dialogen bør ikke starte snævert med DBC og bør ikke baseres på, at hele biblioteksudviklingen skal indrettes efter, at selskabet har gode rammer. Selskabets opgaveløsning skal indrettes efter bibliotekernes fremtidige behov – ikke omvendt. Det er afgørende for den fremtidige digitale udvikling på biblioteksområdet, at der både er indflydelse og ejerskab for den enkelte kommune. For det første kan borgerne i modsætning til andre offentlige digitale tilbud fravælge digitale bibliotekstilbud – vi er i en konkurrencesituation. Derfor er der behov for at fastholde

og udvikle DDB som en agil og lydhør organisation, der kan omsætte bibliotekernes forretningsbehov i gode digitale løsninger. For det andet skal bibliotekerne og deres brugere omstilles til nye digitale tilbud. Her er ejerskab til løsningerne vigtigt for at fremme et digitalt mindset på bibliotekerne. Derfor skal bibliotekerne have indflydelse på den digitale udvikling. 2. DBC kan spille et vigtig rolle i arbejdet med metadata og overgangen til nye formater. Det forudsætter dog en konsensus om, at selskabet fokuserer på disse opgaver. Derfor bør der udformes en ejerpolitik, som afgrænser selskabets opgaver til monopolopgaverne og sikrer en fornuftig styring af disse opgaver med en transparens i prissætningen. 3. Der er efter min mening store perspektiver i et tættere samarbejde mellem folkebibliotekerne og DR på det digitale område – særligt inden for personalisering. Visionen om ”Det sammenhængende bibliotek” lægger gode spor for de kommende års biblioteksudvikling, men vi bør også styrke samarbejdet med de nationale kulturarvsinstitutioner om digitalisering og formidling af kulturarven. Derfor synes jeg, at Kulturministeriet bør have stor ambitioner og bidrage til at styrke samarbejdsrelationerne mellem de nationale og kommunale kulturinstitutioner på det digitale område.

METTE HØXBRO. Bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne 1. Hva’ gør vi nu? Jeg tror vi gør os godt ved at tage den nuværende udvikling omkring DBC’s opgaver ganske alvorligt. Hvad angår nationalbibliografien, er det jo ret unikt at have et system, hvor man uanset om man sidder i Hvide Sande eller på indre Nørrebro kan tilgå information på lige vilkår. Vi er også nødt til at minde hinanden og omverden om, at dette er vigtigt, fordi det handler om at bevare den (nær)sømløse infrastruktur i vores bibliotekstilbud på nationalt plan. Og det kan godt være, det er lidt ‘back-office’, men fortællingen om dette, tror jeg, kræver lidt fornyet ejerskab rundt omkring i bibliotekslandsskabet.

3. Jeg har en personlig kæphest, som jeg gerne trækker af stalden med jævne mellemrum. Den handler om synliggørelse af de digitale biblioteksmuligheder. Hvis man tilfører fortællingen om disse tilbud en ordentlig spand kul, tror jeg, det vil støtte uddannelse, læselyst og sandsynligvis aktiv deltagelse hos mange flere danskere.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

2. Jeg har ikke rigtig en holdning til det mulige ejerskab fra KL’s side.

Hvorvidt der ligger nogle udviklingspotentialer, som bør undersøges, det er jeg sikker på. Der stilles jo krav til udvikling og gentænkning af bibliotekssektoren i det hele taget, så mon ikke der også er nogle muligheder her, der bør prøves af, når KL tager det fulde ejerskab. En ting jeg synes der er uhyre vigtig er, at bibliotekerne og DBC tænker sammen om udvikling i det hele taget. Det har haltet lidt før i tiden, her bør vi kunne arbejde tættere sammen. Det kræver helt sikkert en tættere kommunikation fra begge, så det skal vi blive bedre til.

23


I F L A 2 01 8

Tænketanken vinder IFLA POSTER AWARD 2018 At børn læser mindre i fritiden, det viser initiativer under Tænketanken Fremtidens Biblioteker. En udvikling, der tager til og skal gøres noget ved. Det viste en dansk poster, som ved verdenskongressens afslutning blev kåret til årets bedste. Interview med kvinden bag, Lotte Hviid Dhyrbye.

H

elt fantastisk for vores arbejde, fortæller Lotte Hviid Dhyrbye begejstret. Som leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker deltog hun med “Media Landscape/Children’s Reading Habits in a Digitized World”, en dansk posterpræsentation, som på årets IFLA Verdenskongres i august i Kuala Lumpur tog prisen for bedste posterprojekt i 2018.

Formidling i verdensklasse Af 122 posters fra omkring 50 lande fra alle egne af verden fandt juryen Tænketankens posterpræsentation den bedste. Grafisk overskuelig og flot og ikke mindst indholdsmæssigt i fin overensstemmelse med kongressens hovedtema “Transform Libraries – Transform Societies”. Hvilket Lotte Hviid Dhyrbye hver dag under kongressen stående i to stive klokketimer dokumenterede gennem sin præsentation og i samtale med utallige af kongressens flere tusinde delegater fra over 120 lande.

Hvad betyder det at få prisen? “Det er vildt fedt!”. Lotte Dhyrbye er meget glad. Hun har deltaget i IFLA med postere i fire år og værdsætter dette format. Her præsenteres – på en 1 x 2 meter planche – et væsentligt projekt eller en central problematik og den måde, man har arbejdet metodisk med den. Plancherne opstilles som en særskilt del af den årlige store sektorudstilling på IFLA-kongresserne. Hver dag kan man så som delegat bese de enkelte plancher og møde deres ophavsmænd. Det er en supergod måde at dele viden på og samtidig selv blive klogere, mener hun. “Vi gør os altid umage, og når vi så ud af godt 120 bliver valgt ud, er det en stor glæde. For det handler ikke alene om at lave en god og relevant poster, ens egen formidling testes også – på engelsk.”

Hvordan blev posteren modtaget i år?

Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, sammen med til venstre formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A), og til højre aftrædende direktør fra EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation, Vincent Bonnet. Foto: HN.

24

“Den ramte virkelig ind i et tema, reading culture, som rigtig mange er optagede af. Ligegyldig hvem jeg talte med, så gik det – at børn læser mindre og tilbringer meget mere tid på de digitale devices – igen. Så på den måde gav det virkelig anledning til at tale sammen. Få, hvis nogen, har tal på den udvikling, så der var en utrolig stor interesse for projektet og undersøgelsen Børns Læsevaner 2017


INTERVIEW

og dens undersøgelsesresultater: At antallet af børn, der læser bøger flere gange om ugen er faldende. At børn opfatter læsning som en skoleaktivitet og i stedet bruger fritiden på nettet”, forklarer Tænketankens leder. Hele 49% af børnene i 7. klasse bruger f.eks. 1 til 3 timer hver eneste dag på streamingtjenester af forskellig art og får ikke dyrket den særlige færdighed, der ligger i at læse og forstå længere tekster. Noget man heller ikke gør digitalt. Hvorfor er ikke kortlagt, men beskrives som The big WHY.

Mere langsigtet kunne jeg tænke mig bl.a. at have kontakt med IFLAs børn- og ungesektion, og få kigget på deres guidelines. Se på om man kunne prøve at bringe dem i spil.” Der er masser af muligheder i det internationale samarbejde. Lotte Hviid Dhyrbye og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har selv taget fat i en næste runde af arbejdet omkring danske børns læsning.

Trædesten til en National Læsestrategi

Hovedresultaterne fra 2017-undersøgelsen blev udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i en rapport i februar i år. Projektet En generation af stærke læsere: Greb til Læselyst, er et samarbejdsprojekt mellem Tænketanken, Nationalt Videnscenter for Læsning, Læremiddelmiddel.dk og Københavns Biblioteker støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

En af hovedpointerne i rapporten om børns læsning er, at vil man virkelig noget på feltet og få flere børn til at læse eller læse mere og af lyst, så skal mange andre end bibliotekerne med på banen. Det vil kræve en langt større og indsats fælles med andre.

Universel udfordring

Hvordan arbejdes der med problematikken nu?

Tydeligvis er udviklingen ikke enestående for Danmarks børn, men tendenser, der nu ses i mange andre lande, og som vækker bekymring. “Spørgsmålet er universelt. Jeg talte med folk fra USA, Australien, Ghana, Singapore, Tyskland, Frankrig, Malaysia selvfølgelig, ja nærmest alle. F.eks. var der en stor delegation fra Japan, der havde tolk med. Interessen var stor. Derfor kom jeg også hjem med en ufattelig mængde visitkort og udvidet netværk i år”, storsmiler Lotte Hviid Dhyrbye.

“Vi har i Tænketanken budt ind på opgaven med at lave en strategisk forproces i forbindelse med den kommende nationale læsestrategi, som Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til. I første omgang har vi arbejdet med strategiske trædesten. Vi kalder det “På vej mod en national læsestrategi”. Vi har samlet en masse af de forskellige aktører, der findes omkring børn og unges læsning. Forskere, forlag, elevråd, skolerepræsentanter, private, Undervisningsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen og holdt en arbejdsdag i slutningen af september. Her mødtes 50 aktører for regulært at arbejde med en kommende strategi: Hvad er det vigtigt, den får fokus på, og hvad skal den indeholde. At det ikke giver sig selv, men kræver noget, kunne ses allerede på denne første dag. Lige pludselig skulle alle de her mennesker ikke bare tale sammen men arbejde sammen og tale ind i hinandens fagligheder. Det fine er, at alle ser det som en kæmpeopgave, og alle går ind i det og siger, at det her skal løses”, forklarer Tænketankens leder. “Nu har vi, kan man sige, fået slået kridtstregerne. Det er benhårdt, men spændende.”

Hvordan oplevede du det selv? “Jeg er overrasket over hvor sammenlignelige, vi egentlig er. At stå og tale med en delegat fra Nigeria, som siger, de ser fuldstændig det samme. Alle de diskussioner, det så affødte, var også yderst interessante. Vi talte meget om læsningen som sådan, og om den trend, at læsning ikke længere er vejen ind til oplevelser, men noget børn og unge får at vide, at de skal i skolen. Men vi talte også om frustrationerne over for hvad, man kan og skal gøre. I undersøgelsen peger vi på fem første greb, man kan tage fat på, men der ligger grundlæggende et kæmpestort udredningsarbejde, der skal gøres. Jeg oplevede en kolossal stor interesse for vores videre arbejde her i Danmark. Flere understregede, at de gerne vil følge os: Vi tjekker jer – og jeres site. De vil gerne følge os på engelsk.” Ud over posteren er undersøgelsen ikke oversat, det koster, og man har i Tænketankens regi ikke de penge og ressourcer, der skal til. Men dens resultater formidles alligevel allerede så småt til udlandet, og der er planer om at gøre det mere målrettet bl.a. sammen med IFLA.

Hvad er det med Grækenland?

Man har p.t. identificeret fire strategiske fokussten fremad: Tilgængelighed, Forældres rolle, Fagprofessionelles rolle og endelig Brugen mellem det digitale og det analoge. Ligesom man naturligvis kommer ind på læsning som koden til samfundet, dannelse og empati.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

“I november er jeg af ambassaden inviteret til at komme til Athen og skal som led i kulturudveksling holde en workshop for både græske fag- og folkebiblioteker på et nationalt møde. Når de har hørt om undersøgelsen, skal vi arbejde med de fem greb og danske praksiseksempler og se på, hvordan de kan bruges i græsk regi.

Næste skridt er aflevering af et produkt til Danmarks Biblioteksforening. “Indsigt høstet i relation til arbejdsdagen sammen med Tænketankens anbefalinger til det videre strategiarbejde. Vi har tilladt os at være lidt undersøgende og blive klogere, og det synes jeg har fungeret rigtig godt. Og så håber vi selvfølgelig i Tænketanken, at vi på en eller anden måde bliver involveret i selve strategiarbejdet, nu hvor vi har fået kontakt til og har mobiliseret en masse relevante aktører”, slutter Lotte Hviid Dhyrbye.

25


I N T E R N AT I O N A LT

FRA VISION TIL HANDLING Hvordan fortælles den gode historie om biblioteket? IFLA arbejder i forlængelse af en række strategiske udsagn med et omfattende idékatalog introduceret på den årlige verdenskonference i Malaysia.

I

starten af april 2017 påbegyndte IFLA, International Federation of Library Associations and Institutions, en lang rejse og en ny global proces for en ny vision. Den involverer biblioteksfolk fra hele verden først omkring en vision og efterfølgende omkring en strategi og et katalog med idéer til realisering. Processen har et dobbelt sigte ved at være den mest omfattende og involverende nogensinde i bibliotekssammenhæng. Mere end 30.000 kolleger verden over har bidraget indtil nu for samtidig er ambitionen, at der formuleres en vision, der er så vidtfavnende, at den kan bidrage med sigtepunkter for både enkelte biblioteker og lokalsamfund såvel som for nationale indsatser og for det globale arbejde. Herunder også bibliotekernes bidrag til gennemførelse af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Siden den allerførste kick-off workshop i foråret 2017 er der arbejdet med sagen både på sidste års kongres i august i Polen og ind imellem på diverse regionale workshops og møder. Vision med 10 strategiske udsagn Vi står nu med en vision og 10 strategiske udsagn. De tre første lyder:

1. We must be champions of

intellectual freedom

Foto: HN

26

Equal and free access to information and knowledge depends on freedom of expression. Libraries’ role in ensuring this needs to be better understood.


I F L A 2 01 8

2. We must update our traditional roles in the digital age To support learning, literacy and reading meaningfully in a digital age, libraries must adapt continuously. Services, collections and practices must develop to meet changing user expectations.

3. We need to understand community needs better and design services for impact Expanding library outreach will help link with local partners, engage new and underserved sections of our communities, and have a measurable impact on peoples’ lives. Se alle 10 på https://ideas.ifla.org/global-vision-opportunities De ti udsagn blev sammen med en række tilhørende udfordringer offentliggjort i april i år. Siden er der arbejdet på workshops på alle kontinenter i en lang række nationale sammenhænge. Som omtalt i Danmarks Biblioteker udviklede danske kolleger idéer på et åbent møde den 23. maj i år i Aarhus. Idébanken er åben for bidrag både fra enkeltpersoner og grupper.

På samme måde er programlægningen af de årlige verdenskongresser sat til diskussion. En af idéerne her, som flere danske deltagere har sendt ind i debatten, er tanken om at give den årlige kongres et spor, som indeholder muligheder for oplæg og diskussioner med politikere og ‘advocacy arbejde’ i fokus.

Fra knopskydning til taktiske mål Visionen med strategien og de tilhørende udfordringer er et oplagt diskussionstema i en hver forsamling, hvor biblioteksinteresserede er samlede. Biblioteksfolk kan uden store anstrengelser finde på temaer, som berører de forandringer lokalsamfundene og borgerne befinder sig i lige nu, og bibliotekernes oplagte muligheder for at støtte borgernes behov.

Det er ikke nødvendigvis enkelt at forandre en organisation, der er vokset frem gennem 90 års skiftende fagligt fokus, hvor biblioteksfolk med stort engagement har knopskudt organisationen med vigtige aktuelle fagfelter. IFLA blev grundlagt i 1927 i Skotland og Danmark var med fra start.

Danmarks Biblioteksforening og Knud Schulz opfordrer derfor alle til at bidrage til projektet. Det kan ske på alle planer f.eks. lokalt i bibliotekerne – men på sigt kan man måske overveje involvering af borgerne.

I løbet af vinteren og foråret bliver Governing Board ansvarlig for at udvikle et oplæg til strategi og handlinger vedrørende IFLAs egne aktiviteter i en 5 års plan 2019-24. Det oplæg skal samtidig rumme input fra IFLAs arbejds- og interessegrupper. Der bliver sikkert nogle kameler, der skal sluges, og hæl og tå, der skal hugges undervejs. Det bliver vigtigt at holde balancen, så alle de mange stærkt engagerede biblioteksfolk stadig kan se sig selv i IFLAs aktiviteter samtidig med, at IFLA skal gøres mere adaptiv, strategisk og operationel og blive en stærkere aktør globalt og inspirator lokalt. Oplægget til strategi og 5-årsplan fremlægges på kongressen i Athen den 24. til 30. august 2019.

I første omgang inden 31. oktober: Gå ind nu på https://ideas.ifla.org/idea-form/?page=1 og tilføj dine/jeres idéer og forslag!

Den nuværende præsident Glòria Pérez-Salmerón’s motto er i øvrigt meget rammende for hele processen og lyder – frit oversat: “Biblioteker som drivkræfter for forandring”.

Hvad synes du og dine kolleger? Vejen til realisering af IFLAs globale vision er lang, og der er behov for alle hjerner og hænder på vejen.

Vejen til ny fælles strategi

KNUD SCHULZ Medlem af IFLA Governing Board

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

Processen videre frem involverer alle arbejds- og interessegrupper i IFLA, som skal revurdere egne aktiviteter i forhold til, hvordan grupperne hver især kan bidrage til at udfylde strategien. Det er organisationens centrale omdrejningspunkter, der er i spil. Bl.a. diskussioner af hvordan en international organisation som IFLA skal forandres på de indre linjer for at blive hurtigere til at reagere, når nye behov i omverdenen er sat på dagsordenen.

27


I N T E R N AT I O N A LT

Barrierer og borgere med særlige behov MARIE ENGBERG EIRIKSSON, konsulent, bibliotekar og teamansvarlig, Gladsaxe Bibliotekerne, og medlem af IFLAs Standing Committee Library services for People with Special Needs (LSN)

ceprogrammet i Kuala Lumpur. Filosofien bag Universal Design er at gøre produkter og bygninger mest muligt barrierefri, og derved øge antallet af personer, der kan have glæde af det endelige produkt. Sessionen var tilrettelagt i samarbejde med Public Libraries-sektionen og havde både teoretiske oplæg om konceptet såvel som eksempler fra folkebiblioteker, som har taget konceptet til sig, som en måde at lave mere inkluderende biblioteksrum og services.

Gør det lettere Som en del af LSN-arbejdet holdt jeg på en session med temaet “The Impact of Standards and Guidelines” et oplæg om det danske projekt Gør det Lettere, omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 3 2018, hvor vi har brugt IFLAs guidelines for Library Services to People With Dyslexia som baggrund for en bedre service til ordblinde og svagtseende borgere. I projektet deltager i 2018 25% af de danske kommuner.

Svagtseende og flygtninge 2019-fokus

B

iblioteksservices for folk med fysiske, psykiske, mentale eller sociale handicaps er fokus i LSN-sektionen. Vi arbejder med at udarbejde guidelines for bibliotekernes arbejde med de særlige målgrupper, men også helt håndgribeligt med at gøre IFLA-konferencen i sig selv mere tilgængelig i samarbejde med de lokale planlæggere og med enkeltstående projekter. F.eks. arbejdede vi sidste år sammen med en arbejdsgruppe under FN og udarbejdede til det formål en undersøgelse af, hvordan forskellige lande håndterer biblioteksbrugere med særlige behov, og hvordan det enkelt bibliotek understøtter disse gruppers deltagelse i samfundet.

Væk med barriererne Designkonceptet Universal Design var udgangspunktet for LSNs del af konferen-

28

I det kommende år er vi blevet budt op til dans af så mange forskellige andre sektioner og grupper, at vi faktisk er blevet nødt til at skubbe en del opgaver. De to store ting er et tilbud om at være samarbejdspartner på en Satellit-konference i Cairo i sommeren 2019 om bibliotekernes rolle i forhold til Marrakesh-traktaten og en forespørgsel fra IFLAs hovedkvarter om at samarbejde på en publikation om biblioteksservices til flygtninge. Det betyder, at vi må udskyde blandt andet et tilbud om at få udgivet en bog baseret på vores Guidelines for Biblioteksbetjening af hjemløse samt en hel masse småopgaver. Ud over LSN-arbejdet har et af de temaer, der fyldte meget for mig på årets konference i Kuala Lumpur, været advocacy og de mange værktøjer og metoder, der findes til det. Foreløbig har jeg en aftale med IFLAs advocacy-team om at snakke sammen om at skrive et indlæg på deres blog.

Ny energi Der er ikke en uge i året, hvor jeg løber hurtigere end den uge, jeg er på IFLA-konferencen eller WLIC (World Library and Information Congress). Der er heller ikke en uge, hvor jeg får mere energi, flere nye kontakter eller bedre mulighed for at lære. Jeg kan kun anbefale frivilligt fagarbejde: Vær vild med dit fag!


F R A F O L K E B I B L I OT E K E R N E

Styrk folkebiblioteker i hele verden JAKOB GUILLOIS LÆRKES, faglig næstformand i Danmarks Biblioteksforening, bibliotekschef Gladsaxe Bibliotekerne og medlem af IFLAs Standing Committee for Public Libraries (PLS)

P

ublic Libraries-sektionens mål er helt enkelt: At styrke folkebibliotekssektoren i hele verden. Det gør vi på flere måder. Dels følger vi politiske udviklinger på internationalt og lokalt plan. Vi samler og distribuerer tiltag og best practices, der kan inspirere, highlighte eller hjælpe folkebibliotekarer og -biblioteker.

En af vores vigtigste formidlingsplatforme er den årlige IFLA-konference, og derfor er vi engagerede i mange forskellige sessioner. Det er vigtigt for os at være med til at påvirke konferenceprogrammet, så der er relevant og kvalitativt indhold. Public Libraries har rigtigt mange snitflader til de andre interessegrupper i IFLA og har defor mange samarbejdspartnere. I år var vi blandt andet involverede i sessioner i konferenceprogrammet om e-lending, biblioteket som et sikkert sted, bibliotekarmode og tilgængelige folkebiblioteker.

Det internationale aspekt af prisen betyder også, at biblioteker pludselig bliver nyhedsstof, og vi skaber noget buzz om biblioteker. Når vi taler med de nominerede til prisen, fortæller de os, at nomineringen har åbnet både døre og øre, som de tidligere har haft svært ved at komme i nærheden af både politisk og i medierne. Det vindende bibliotek blev modtaget med bannere og TV-kameraer i lufthavnen, da de kom hjem. Der var 35 ansøgere til prisen i år, og med alle de nye spændende biblioteksbyggerier der er i gang i verden, satser vi på endnu flere ansøgere næste år.

Og prisen går til ... Vores største arrangement var dog uddelingen af Public Library of the Year Award. Prisen giver de nominerede biblioteker en unik mulighed for at skabe opmærksomhed om deres lokale bibliotek, fortælle deres historie og skabe opmærksomhed om, hvordan biblioteksbygningen kan understøtte projekter, involvering, services og lokale politiske dagsordner. Prisen har også til hensigt at give deltagerne på konferencen en mulighed for at se og høre om nogle superfede biblioteker. Uanset om man står for selv at skulle bygge nyt eller ej, får man input til indretning, services, samarbejder og en anderledes måde at være bibliotek på. Flere af de udvalgte biblioteker har udover flotte bygninger en skarp eller anderledes profil, som forhåbentlig kan inspirere mange.

...og vinderen blev >>>

29


SCHOOL 7: VERDENS BEDSTE, NYE FOLKEBIBLIOTEK I 2018

Borgerne i Den Helder er stolte af deres nye bibliotek – det viser de hver dag! Foto: Jan de Vries

30


P U B L I C L I B R A RY O F T H E Y E A R AWA R D

“Du kan blive gift i det atmosfæriske teater eller fejre fødselsdag i Leescafé. Alt er muligt på School 7”, siger Jacinta Krimp, direktør for det hollandske bibliotek School 7, der er dette års vinder af Public Library of the Year.

V

inderen blev kåret på den internationale biblioteksforening IFLAs verdenskongres, der i år fandt sted i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Et ansøgerfelt på 35 biblioteker fra 19 forskellige lande på tværs af seks kontinenter blev først reduceret til fem nominerede – og i august til én vinder: Det hollandske folkebibliotek School 7, der ligger i byen Den Helder og er en del af organisationen KopGroep Bibliotheken. Nomineret til prisen var også Austin Central Library, Villa-Lobos Park Library, Deichman, Biblio Toyen og Tampines Regional Library. De nominerede biblioteker er vidt forskellige og blev bedømt indenfor 6 kategorier: Interaction with the surroundings and local culture, Architectural Quality, Flexibility, Sustainability, Learning space, Digitisation og How does your library reflect the UN Sustainable Development Goals and IFLA’s Global Vision.

And the award goes to “Prisen betyder rigtig meget for School 7,

men også for hele organisationen bag KopGroep Bibliotheken, og viser, at en bygning med åben og funktionel arkitektur gør det muligt at favne mange aktiviteter, som borgerne sætter pris på”, siger Jacinta Krimp, bibliotekets direktør. Så nu festes der i byen Den Helder. “Borgerne i Den Helder er stolte af deres nye bibliotek – det viser de hver dag!”. I motiveringen for valget af School 7 hedder det: KopGroep Bibliotheken, en tidligere skolebygning og nybyggeri, har med succes integreret biblioteket i det lokale bymiljø og har et udbredt partnerskabssamarbejde med bl.a. det lokale teater, café og universitet. Med sin fantastiske placering ved kanalen, den arkitektoniske kvalitet, hvormed den gamle og den nye bygning fremstår som en harmonisk helhed, understreges det bedste af begge dele. Bygningens layout er velstruktureret og overskuelig og inkluderer gode læringsfaciliteter og områder baseret på en idé om livslang læring. Biblioteket har i øvrigt fokus på social bæredygtighed og tilbyder services, der understøtter alles

mulighed for at lære og tage del, en vision der reflekteres i både arkitektur og indretning.

Alle skal føle sig hjemme på School 7 På årets vinderbibliotek vægtes det særligt højt, at biblioteket er tilgængeligt for alle befolkningsgrupper, fortæller Jacinta Krimp. Public Library of the Yearprisen gives til et folkebibliotek, der enten er nybygget eller indrettet i lokaler, som ikke tidligere har været brugt til bibliotek. Derudover vurderes ansøgerne på seks forskellige kriterier, der blandt andet fokuserer på, i hvor høj grad biblioteket tager højde for ny digital udvikling, den lokale kultur og bæredygtighed. School 7 har især sin force i forhold til kriteriet ‘interaktion med omgivelser og den lokale kultur’. Helt fra starten har man på School 7 haft en ambition om at blive “samfundets fælles dagligstue” og har succes med det. Borgerne kommer på biblioteket for at læse, arbejde eller deltage i en forelæsning eller en workshop. Unge studerende

Danmarks Biblioteker 2018 nr. 5 Foto: -Druktemaker


Foto: Druktemaker Foto: Druktemaker

Foto: Jan de Vries

kommer for at arbejde eller læse her, og nye hollandske borgere øver sig på sproget, mens entusiastiske frivillige lærer børn om programmering. Højtlæsning for børn prioriteres ligesom møder med forfattere, der fortæller om deres bøger. “Alle mennesker skal kunne føle sig hjemme på vores bibliotek: Børn, voksne, seniorer, personer med migrationsbaggrund eller sprogunderskud. School 7 er et ‘tredje sted’, hvor du ikke kun kan låne bøger, men også arbejde, læse, tage kurser eller deltage i aktiviteter. Du kan endog blive gift i det atmosfæriske teater eller fejre fødselsdag i Leescafé. Alt er muligt på School 7. Folk kommer her hver dag og drikker kaffe i vores kaffehjørne, læser avisen og mødes til en snak”, siger Jacinta Krimp. Hovedpointen er: “De er alle placeret under samme tag”. Dét ned-

bryder skranker og understøtter lokalsamfundet.

Præmien går til børn og unge Med titlen som verdens bedste, nye folkebibliotek følger en præmie på 5.000 USD, som sponseres af Systematic. På KopGroep Biblioteket, School 7, skal præmien især bruges til bibliotekets yngre besøgende, fortæller Jacinta Krimp: “Børn er vigtige i samfundet, og derfor også for os. Vores ungdomsmaterialesamling har desuden brug for at blive opdateret, så vi vil helt sikkert bruge en del af præmiepengene til at købe flere børnebøger. Og så vil vi selvfølgelig også arrangere en fest for alle medarbejdere og frivillige. De gør deres bedste hver dag for at gøre School 7 til en succes!”

Om støtten til prisen siger MartinBrøchner-Mortensen, Vice President i Systematic med ansvaret for biblioteks- og skoleområdet: “Hos Systematic er vi rigtig glade for hvert år at kunne belønne internationale biblioteker, der gør en forskel for borgerne. Som leverandør af en unik, national biblioteksløsning i Danmark – det Fælles Bibliotekssystem – er det vigtigt for os også at kunne støtte biblioteksarbejde i resten af verden, da vi tror på, at biblioteker spiller en afgørende rolle i forhold til oplysning, uddannelse og som samlingspunkt i samfundet.”

IFLA/ JL / MEE

Om prisen Public Library of the Year gives til det bedste, nye folkebibliotek i verden, som favner såvel brugerønsker og lokal kultur som digital udvikling og funktionel arkitektur. Den blev første gang uddelt i 2014, hvor den gik til Craigieburn Library i Australien. Prisen på 5.000 USD uddeles af IFLA, International Federation of Library Associations. Årets jury består af i alt syv medlemmer fra IFLA-sektionerne Public Library, Metropolitan Libraries og Buildings and Equipment. Prisen er bl.a. givet til Dokk1 i 2016. 32


SET FRA SEATTLE

UDDANNELSE

Jeg underviser i Seattle på University of Washington’s Information School i to år med titlen Professor of Practice. Et tema, der fylder en del i diskussionerne her på stedet, er spørgsmålet om lige adgang til uddannelse.

UW er med 59.000 studerende noget større end både Aarhus og København Universiteter, og iSchool er med sine 1.150 studerende det mindste af universitetets 16 fakulteter, men rangeret som nr. 2 på listen over

de bedste af USA’s 51 Library and Information Science fakulteter. Omkring 400 af de studerende på iSchool læser Bachelor of Science i Informatics. Når de er færdige, får de typisk job i en af de mange it-virksomheder heromkring ofte med startlønninger på omkring 85.000 USD. 375 læser MLIS (Master of Library Science), resten læser MSIM (Master of Science in Information Management). Af de 375 biblioteksstuderende vil ca. halvdelen blive beskæftiget i biblioteker, den anden halvdel i private virksomheder. De, der lander i bibliotekerne, får betydeligt lavere løn end de, der havner i virksomhederne, så det er ikke mammon, der driver værket for biblioteksansatte – men sådan er det jo også i Danmark! ROLF HAPEL

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

Det er dyrt at gå på universitetet her, og som dansker bliver man taknemmelig for, at videregående uddannelser og SU i Danmark er finansieret over skatten. Hvis man f.eks. har en bachelor og vil bygge en Master of Library Science ovenpå, skal man betale i gennemsnit 164.000 kr. om året – og der er ingen SU. Der findes en broget buket af støtteordninger, scholarships, gaver og donationer fra privatpersoner og virksomheder, som uddeles efter forskellige kriterier. Det kan være akademiske meritter, særlige økonomiske behov, køn eller etnicitet. Disse ordninger kan lette adgangen for nogle, men løser langt fra de store udfordringer i forhold til ulighed i adgangen til uddannelse.

Foto:Colourbox.dk

PRISEN FOR

33


A N D R E B I B L I OT E K E R

Sådan tænker de BIBLIOTEK i Wien

Den store arkitekt Ernst Mayr står bag Wiens monument af et hovedbibliotek, bygget i perioden 1998-2002. Foto: Wikimedie Commons.

Holder Wiens fantastiske hovedbibliotek? Thorhauge tager temperaturen på Wiens hovedbibliotek, der runder de 15 år i år med en strategimodel, der ser biblioteket som socio-kulturel markedsplads med læring og problemløsning i fællesskab i centrum.

Foto: Wikimedie Commons.

D

et var en sensation, da Wien åbnede et nyt hovedbibliotek i 2003. De østrigske folkebiblioteker var på det tidspunkt generelt ganske konservative, men her var der et bibliotek, der byggede på de nye koncepter med plads til mennesker. Oveni købet var den nye bygning et scoop. Dristigt beliggende, som bygningen er, over banegraven ved Westbahnhof, et af Wiens trafikknudepunkter og med den ene gavl udformet som en trappe op til Café Oben på toppen af bygningen. Den lange trappe blev hurtigt et sted, hvor mange unge hænger ud. Benyttelsen af biblioteket steg markant i de første år efter åbningen, men hvordan gik det siden, og hvordan tænker man overhovedet bibliotek i Østrigs hovedstad i dag? Jeg benyttede et besøg i byen til at gense biblioteket. Det tredje sted Wien har 1,8 mio. indbyggere, der betjenes af 40 folkebiblioteker, men her er fokus på det flagskib, som hovedbiblioteket er. Biblioteket fremtræder med en stor velredigeret, men efter dansk standard tæt lagret bogbestand afløst af områder med


WIEN

mange arbejdspladser og gode siddepladser med udsigt ud over byen. Hovedbibliotekets leder, Christian Jahl, der i øvrigt også er formand for den østrigske biblioteksforening, er imidlertid meget klar på, at fokus er på borgerne og ikke primært på samlingen: “I de første år efter åbningen af det nye bibliotek førte vi os frem som en succes og henviste til de stigende udlånstal. Nu fokuserer vi mere på den samfundsmæssige nytte af biblioteket især i forhold til at bidrage til borgernes færdigheder og viden. Vi ser biblioteket som et mødested, som det ’tredje sted’ i Ray Oldenburgs betydning, et sted hvor folk kan mødes og have mere eller mindre forpligtende samvær.” Christian Jahl henviser også til den nedskrevne ‘filosofi’, som biblioteket bygger på. Biblioteket vil med sit medie- og aktivitetstilbud fremme åbenhed, tolerance, respekt for andre. Det vil bidrage til den demokratiske og politiske dannelse. Der er derfor også særlige tilbud til minoriteter og ‘nytilkomne’. Under mit besøg så jeg således to rundvisninger af grupper, hvoraf den ene var unge mænd af anden etnisk herkomst. Fra målgrupper til livssituationer Biblioteket har tidligere fokuseret på målgrupper som børn, unge, seniorer, asylsøgere. Men i stigende grad formidler biblioteket i forhold til livssituationer fra fødsel til død. De folk, der kommer til biblioteket, skal ganske enkelt opleve, at bibliotekets temaer og tilbud også handler om deres liv. Derfor satser biblioteket også på at dyrke de positive følelsesmæssige bindinger, brugerne opdyrker til biblioteket. Biblioteket lægger stor vægt på faglitteraturen og på aktiv formidling og rådgivning, der er således fire betjeningsøer med hver sin fagprofil. Biblioteket er også et læringsrum. Wien er som mange andre storbyer i stærk udvikling, og i de seneste år er biblioteket i sine arrangementer og øvrige formidling optaget af at fremme innovation. Den ledelses- og strategimodel, som biblioteket vedtog i 2016, taler om biblioteket som en socio-kulturel markedsplads, hvor læring og problemløsning i fællesskab er i centrum. Biblioteket understøtter formelle og uformelle kreative og diskuterende grupper. Biblioteket ser sig som et centrum for civilsamfundet og en stadig bestræbelse for at berige lokalsamfundet. Derfor er samarbejdet med andre kultur- og vidensinstitutioner, virksomheder, NGO’ere også helt

centralt. Den aktive formidling viser sig også i de mange uformelle arrangementer med sprogcafé, oplæsning og forfattermøder, bogsnak, månedlige skakaftener, diskussionsmøder og debatter, fremmedsprogsundervisning – hjælp til selvhjælp. Benyttelsen er stabil Tallene viser et fald i udlånet i de sidste 5-6 år – ifølge Christian Jahl hovedsageligt på CD’ere og DVD’ere. Udlånstallet på godt 1,8 mio. udlån om året er imidlertid stadig højere end i de første år efter åbningen, og det er interessant, at antallet i tilvæksten af medlemmer er stabilt på 15-18.000 om året. Benyttelse af biblioteket er gratis for børn og unge under 18, koster 30 Euro for voksne for et år, 9 Euro for studerende m.fl. Antallet af aktive lånere er også stabilt på omkring 450.000 om året, det samme gælder tallet for besøgende, der er på omkring 700.000 om året. Tilmed er brugerne unge. Over halvdelen af brugerne er mellem 11 og 30 år og 80% under 40 år. Brugerprofilen kunne pege på en interesse for de digitale tilbud, som jeg imidlertid leder forgæves efter. Det digitale udlån er der dog, og det er stærkt stigende, kan Christian Jahl oplyse, men byen har valgt en model med bare ét virtuelt bibliotek. Der er således ikke tilbud om digitale medier på hovedbiblioteket udover introduktioner til det virtuelle bibliotek og dets tilbud. Til gengæld kan man få de nye bøger. Herunder også bestsellers hurtigt mod en særbetaling på 2,5 Euro pr. bind. ■ Biblioteket fremstår altså som en kombination af et klassisk, noget samlingstungt bibliotek og en moderne åben og levende kulturinstitution, en kombination, der åbenlyst falder i borgernes smag.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Interiørfotos: Jens Thorhauge

35


K L A S S I K E R D A G E N 2 01 8

KLASSIKEREN BLICHER

S

teen Steensen Blicher (1782-1848) er en rigtig klassiker. Hans forfatterskab er ikke bare blåstemplet som en del af en ministeriel Kanon, hans værker er levende ved at blive brugt igen og igen: Vi synger Sig nærmer tiden, Det er hvidt herude og Jyden han æ stærk aa sej. Og i skolen stifter vi bekendtskab med Blichers tragiske fortælling fra 1829, Hosekræmmeren. Hvem husker ikke det lille vers som er novellens motto: “Den største Sorg i Verden her, er dog at miste den, man har kær”. Disse eksempler fra Blichers verden antyder, hvilke elementer hans berømmelse og klassikerstatus hviler på: – Den melankolske erkendelse af livets endelighed (“Sig nærmer Tiden..”) – Naturen som den realistisk ses og opleves (“Det er hvidt herude”) – Det jyske sprog som bærer af en særlig jysk livsholdning (“Jyden han æ stærk å sej”) – og som det mest almene – og derfor også evigt aktuelle: Konflikten mellem kærlighed og normer som Hosekræmmeren viser. Alt sammen skrevet med Blichers psykologiske indsigt, empati og sans for den afgørende detalje.

Med en dugdråbes klarhed Ser man på Blichers litteraturhistoriske betydning, så er han sammen med H.C. Andersen “Fornyere, og det baade i sproglig og kunstnerisk Henseende. Det allermeste af hvad vi (...) har frembragt af Fortællekunst har sit Udspring hos dem”, skriver Henrik Pontoppidan i 1930 i en enquete i Berlingske Tidende i anledning af Andersens 125-års dag. At Andersen fornyede eventyrgenren, ja, skabte sin egen eventyrgenre er vel bekendt. Blichers fornyelse er på sin vis mindre synlig, men bestod i at han “indtil Fuldkommenhed frembragte en ny Digtart, Novellen, Lillebilledet, der med en Dugdraabes Klarhed genspejler Livet baade finere og dybere end Størsteparten af (...) bindstærke Romaner.” (Pontoppidan sammesteds).

St. St Blicher blev fejret på Klassikerdagen tirsdag den 18. september landet over på biblioteker og i andet regi. Læs introduktion til forfatterskabet af Johan Rosdahl, medlem af Klassikerkomiteen. 36

Den blicherske novelle er karakteriseret ved sin overskuelighed (selvom den kan være på mange sider!) med få personer, een enkelt handling med eet afgørende vendepunkt og som regel fortalt af en jeg-fortæller


S T. S T. B L I C H E R

med en mere eller mere aktiv rolle i handlingen. Og dertil, som nævnt, temaer af den mest almengyldige art og altid med kærlighedens vilkår som omdrejningspunkt.

man læse om i f.eks. i Knud Sørensens St.St. Blicher - Digter og samfundsborger (1984).

Kun en flyvetanke Den medskyldige fortæller Det særligt blicherske skal findes i måden, historien fortælles på – og vel at mærke ikke bare som en litterær, stilistisk finte. Blichers fortællere skaber deres tolkende variant af handlingen med mildest talt varierende pålidelighed. I Sildig Opvaagnen (1828) f.eks. kommer fortælleren for sent til at redde sin ven – ifølge fortælleren, fordi han sov over sig. En fuldstændig usandsynlig undskyldning/forklaring der kun har til formål at sætte fortælleren i et gunstigt lys. Og det er nu Blichers geniale kunst, at læseren faktisk ud fra den øvrige handling og fortællerens hele fortællemåde kan gennemskue ham og placere ham i rækken af de blicherske Dødens Fortællere, som Henrik Ljungberg så træffende har kaldt dem.

At vise frem for at fortælle Blicher afslører sine fortællere bag om ryggen på dem, og har ikke brug for en alvidende fortæller, der med førergreb bringer læseren til den rette forståelse. Men den upålidelige fortællers medskyld i ulykkerne er i novellerne ikke kun et særtræk, en fejl ved den enkelte person. Fortællerne er eksemplariske, dvs. eksempler på mennesket, på os, på læserne. De er genkendelige, svage og underlagt deres følelser og drifter – dvs. som folk er flest. Men frem for at fortælle læserne at sådan og sådan er mennesket, så viser Blicher i fortællemåden, at vores virkelighedsopfattelse er yderst skrøbelig, og at sandhed og illusion er uafgørlige positioner i en kaotisk verden. Og han gør det stilfærdigt, næsten umærkeligt i et tilforladeligt sprog, der kræver lydhørhed af læseren. Når fortællingen er slut, og Cecils sang lyder igen, er vi blevet noget klogere på, hvad det er, der gør verden usikker, og hvilken rolle menneskets begær og ambitioner spiller. Og ikke mindst at selve det at tiden går spiller en rolle og kan ændre alt.

Ak, hvor forandret - er nemlig ikke blot titlen på en bestemt novelle af Blicher, men et udråb, der erkender tidens gang som uafvendelig – og Ak, smertelig, og dette er et gennemgående træk i Blichers noveller: Fortælleren vender tilbage efter ganske lang tid og må konstatere, at tiden ikke har læget alle sår – men tværtimod har gjort alting værre for “Tiden foranderlig er og forandrer os Alle tillige”. At tidens gang ikke er positiv kunne Blichers egne livserfaringer bekræfte, ikke meget blev bedre som tiden gik i hans liv. Det kan

Hvorfor griber fortællerne ikke ind? I Hosekræmmeren opgiver fortælleren på forhånd at overbevise Cecilies fader om at kærlighed er vigtigere er penge, for det er nu bare sådan det er: det vigtigste er at få datteren godt gift. Men kan man ikke forestille sig at det kunne være anderledes? Hvad nu hvis mennesket ikke var så afhængig af det materielle? Eller, sat helt på spidsen: hvad nu hvis mennesket ikke kunne eje noget? Hvad hvis ejendomsbegrebet var væk? Noget i den retning optager fortællerens tanker i begyndelsen af Hosekræmmeren, men han beder straks om forladelse, for det var kun en “flyvetanke”. Men hvem er det der skal undskylde denne flyvetanke? Det kan være læseren, “det mente jeg ikke, du skal ikke tage det alvorligt”, men dybest set gælder undskyldningen Gud. Vi skal ikke begynde at ønske at den gudskabte verden skal laves om. Fortælleren (og Blicher) kan godt se at ikke alt er som det burde være, men den grundlæggende verdensorden skal der ikke rokkes ved. Også derfor ender fortællingerne sjældent godt.

Fortolkningens nødvendighed Blichers fortællere fortæller og fortolker begivenhederne for at skabe mening i deres liv; andre senere forfattere har talt om “at fortælle menneskene”, f.eks. Svend Åge Madsen, og Karen Blixen om at alting kan udholdes, hvis det blot kommer ind i en fortælling. Det er “fortolkningens nødvendighed”, som Søren Baggesen har udtrykt det. Verden ville være uforståelig, hvis vi ikke fortolker den. Men det tragiske, men også mest almindelige, måske, er at menneskets fortolkning er fordrejet og baseret på egoisme. Selvom, eller måske netop fordi det er et udvejsløst vilkår, læser vi Blichers noveller igen og igen, men i vores tid har vi ikke nogen, vi kan rette undskyldningen for flyvetankerne til, vi kan ‘nøjes’ med at Blichers beskrivelse af verdens uigennemskuelighed stadig er gyldig. Og vi bliver lige forskrækkede, men måske også lidt klogere hver gang Blichers fortællere prøver at få hold på tilværelsen.

JOHAN ROSDAHL Fmd. LISE (LItterære SElskaber)

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

De vigtigste noveller er samlet i Steen Steensen Blicher: Udvalgte værker 1983, Blicher-Selskabet og Gyldendals udgave af Blichernoveller i anl. af 200-året for Blichers fødsel 4 bd. Noveller, (Søren Baggesen red.) Dansklærerforeningen, 1994. Noveller Danske Klassikere Borgen 1999. Blichers liv er beskrevet i Knud Sørensens St.St. Blicher - Digter og samfundsborger, Gyldendal, 1984. Blichers Livstragedie, Jeppe Aakjær Gyldendal 1904. Steen Steensen Blicher, Johs. Nørvig Ejnar Munksgaard 1943. Se endvidere ADL.dk. Her ligger Blicher-Selskabets firebinds udgave. Endvidere kan henvises til Lademanns og Rosenkilde og Baggers udgaver med de komplette Blichernoveller (5 bd.) Om Blichers noveller: Søren Baggesen: Den blicherske novelle, Gyldendal 1965 og Blicher-Selskabet 1995. Henrik Ljungberg: Dødens Fortællere, Gyldendal, 1989. Se også Blicherselskabets hjemmeside: www.blicherselskabet.dk

37


L IT T E R Æ R E S E LS K A B E R

ST. ST. BLICHER OG BLICHER-SELSKABET Flere store danske forfattere har deres eget litterære selskab. Operasanger Erik Harbo, der også er formand for Blicher-Selskabet, fortæller her om selskabet for Steen Steensen Blicher og dets aktiviteter.

Novellerne i Ak! Hvor forandret viser Blicher som skæbnefortælleren, og som den humoristiske altfavnende fortæller. Blicher-Selskabet har en omfattende publikationsaktivitet, mange årlige seminarer og holder et stabilt medlemstal på ml. 500-600.

38


B L I C H E R - S E LS K A B ET

M

ange danske forfattere har fået sig et litterært selskab. Et sådant selskab tager sig så af digterens liv og værker. Det gælder også St. St. Blicher (1782-1848).

Blicher-Selskabet blev stiftet i 1951 af programredaktør Felix Nørgaard, selskabets første formand, sammen med en række kendte navne ikke mindst skuespillerne Th.P. Hejle, Kai Holm, Albert Luther, Thorkild Roose, overborgmester H.P. Sørensen, landsretssagfører Jon Palle Buhl og professor Hans Brix. Nørgaard blev selskabets formand gennem 38 år, og jeg afløste ham i 1989. Måske lidt ufrivilligt, men der var ikke andre, der ville. Jeg hørte radiodirektør Laurits Bindslev på mødet sige: “Ja, du synger da i hvert fald bedre end Felix”. På trods af den lidet trøsterige ros er det gået alligevel, og vi har holdt et fornuftigt medlemstal på omkring 500-600. Der er blevet forsket og udgivet fine værker og bøger om Blicher i min tid. Et værk om året, deriblandt den store Blicherbibliografi i 1992. Tidligere udkom i forbindelse med Blichers 200årsdag Udvalgte Værker, der kan læses på nettet på ADL.dk. Selskabet har også udgivet en dvd og flere cd’er ofte i samarbejde med de tre Blicher-museer i Jylland: Blicheregnens Museum i Thorning, Blichermuseet på Herningsholm og Malvinas hus i Spentrup. Alle oprettet med støtte fra selskabet. Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det har kunnet lade sig gøre at udgive de fornemme bogbind. Svaret er en tak til de fonde, der gennem årene har støttet selskabet med et millionbeløb. Her fortjener især Lida og Oskar Nielsens fond i Esbjerg en tak. Det er altså slet ikke Kulturministeriet, der skal takkes. Alene at finde ud af hvordan man skal søge, kan afholde en fra at begynde på det.

Selskabets formål har fra start været at fremme og uddybe interessen for Steen Steensen Blichers liv og værker, og selskabet skulle tjene sit formål ved afholdelse af aftener med kunstnerisk tolkning af digterens værker, ved afholdelse af foredrag og lejlighedsvis udgivelse af publikationer, som der så højtideligt står i vedtægterne. Inden for oplæsningskunsten har vi trukket på de ‘fine gamle navne’ ikke mindst fra Det Kgl. Teater. Der er også gennem årene blevet musiceret med gode danske navne ved vore arrangementer i København. To om året: Et forårsmøde og en årsfest som regel i Teatermuseet i Hofteateret. Gennem årene har der været afholdt utallige seminarer bl.a. andet i København, på Skærum Mølle i Vestjylland og på Jaruplund i Sydslesvig.

To store udenlandske udgivelser er det også blevet til med A Diary of a Parish Clerk and other Stories, ved Paula Hostrup Jessen og en introduktion af forfatteren Margaret Drabble på Athlone i London, 1996 og en plancheudstilling i England (London) og i USA i aftale med ambassaderne. I 2007 kom Der Himmelberg, 12 noveller oversat af professor Walter Methlagel og hans hustru Inger præsenteret i Østrig og på ambassaden i Berlin. Gennem alle årene er Blicherprisen blevet uddelt 42 gange til betydelige danske forfattere bl.a. Ida Jessen og Jens Smærup Sørensen som nogle af de sidste. Professor Hans Brix og maleren Johs. Larsen var de første.

Mange dygtige folk har siddet i bestyrelsen og medvirket i arbejdet med at udgive værker enten om eller af Blicher. I den nuværende bestyrelse sidder bl.a. skuespiller Paul Hüttel, der på en uvurderlig måde har medvirket med oplæsning af en lang række Blicherværker. Lektorerne Helle Frisman, Henrik Ljungberg og Dorrit Færk Møller har hver på deres måde medvirket ved udgivelsen af en række værker. Vi venter os også en del af de yngre medlemmer af bestyrelsen: Provst Per Vibskov Nielsen, museumsinspektørerne Marianne Hougaard og Jesper Meyer Christensen. Næstformand er specialkonsulent Peder Porse, Ry, der gør et stort arbejde i det jyske og James Lerche, sekretær og kasserer.

Årets klassiker, når man skal fortælle om årets klassiker Steen Steensen Blicher, kunne det være fornuftigt kort at spørge: Hvad gav han os, og hvad giver han os?” Svaret kan man finde i selskabets nye bog Ak! Hvor forandret! og 17 andre noveller, redigeret af undertegnede og med tegninger af Henrik Monved. Det er en bog på 300 sider med noveller, der på hver deres måde kan knyttes til Blichers liv. Inddelt i ni afsnit med to noveller i hvert, kommer vi gennem digterens liv fra 6årigt plejebarn i Skytten på Aunsbjerg til den gamle digter, der beskriver sit møde med en tyveknægt i novellen Bettefanden. En digter, der havde evnen til at styrke sin skrivefantasi ved mødet med danskere af alle lag i alle mulige situationer og give os dem i hænde.

ERIK HARBO Formand for Blicher-Selskabet http://blicherselskabet.dk/

Illustrationer: Det Kgl. Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 5

Der findes ikke et foto af St. St. Blicher, så hvordan så han ud? Det menes, at sidste illustration er bedste gengivelse.

39


Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK