Page 1

Nr 4. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

NY MALT: KULTURDYNAMO I EBELTOFT Winni Grosbøll: Kultur skal både udfordre og underholde • Debat CB-aftaler med fælles fokus • Statistik 2019 • Amerikansk odyssé Roskilde & Dragør: Biblioteksudvikling via ny Politik & Strategi Leder: Biblioteket kan være facilitator for ny dansk kulturpolitik


LEDER Forside: Ny Malt i Ebeltoft. BMA – ny kulturinstitution med fælles formidlingskoncept åbnet i juni. Foto: Thomas Mølvig.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 24 årg., nr. 4. 17. august 2020 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5. 15. oktober 2020 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001. Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag 1.900 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

BIBLIOTEKET KAN VÆRE FACILITATOR FOR NY DANSK KULTURPOLITIK Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Jeg tror ikke kun, det er i bibliotekssektoren eller i kulturbranchen, at savnet af en landsdækkende kulturpolitik vokser, men i hele samfundet. Corona-krisen har gjort det tydeligt for mange, at regeringen oveni genåbning og klimapolitik har en væsentlig opgave i at få formuleret en samlet dansk kulturpolitik. Kulturen er nemlig alt det, der binder os sammen som mennesker og samfund, både når det går op og ned. Men det kræver bevidste politiske valg og en folkelig forankring. Der er også baggrunden for, at vi har igangsat kulturdebat.nu/ projektet, hvis optakt du kunne læse om i sidste nummer af Danmarks Biblioteker, med de første ni bud på en kulturpolitik, og som fremover løbende udvides både i bladet, på sitet og i debatter. At danskerne bruger og har brug for kulturen er blevet fastslået gang på gang de seneste måneder i både nyhedsmedier og på de sociale platforme. “Kunsten undersøger verden og gør vores verden større”, skrev bl.a. Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen, og hun var ikke den eneste, som gav udtryk for den følelse. “Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket – opdager vi, hvor meget vi savner dem”, fastslog også statsminister Mette Frederiksen allerede den 2. april. Efter Folketingsårets afslutning oplevede vi også, at regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, efterlyste klare visioner og retningslinjer for kulturen og opfordrede kulturminister Joy Mogensen til at stå i spidsen for et forståelsespapir på kulturområdet. Som man kender det ude i kommunerne, hvor man laver eksplicitte politikker for kulturen. Kunst og kultur skaber ikke alene nye oplevelser, men også nye muligheder gennem aktiviteter, ligesom egen udfoldelse stimuleres bl.a. når vi taler musik, litteratur og læsning eller andet. I kommunerne har man for længst erkendt, at det kræver en proaktiv kulturpolitik, hvis man skal udvikle både kulturen og kommunen til gavn for borgerne. Bibliotekerne er en af landets største kulturinstitutioner, som er forpligtet til at formidle alle former for kunst og kultur, men også at give adgang til information og viden, og være rammen om den demokratiske debat. For os i DB og i bibliotekerne handler det derfor ikke om, hvad der er vigtigst, eller hvordan kulturen er organiseret, men hvordan man kan skabe en kulturpolitik, og hvad den skal kunne. Danmarks Biblioteksforening bidrager gerne til denne nødvendige samtale, og vi gør det med lancering af platformen kulturdebat.nu i sommer, hvor alle inviteres til at bidrage. Vi følger op med drøftelser under Kulturmøde 2020 i august og med debatarrangementer i efteråret på forskellige platforme og live. Det kan du følge på kulturdebat.nu, hvor du også kan komme med dit bud. Vi skal have debatten til at blomstre – også lokalt. Jeg opfordrer derfor alle biblioteker og lokalpolitikere til at bidrage og til at skabe debat om, hvordan Danmarks Kulturpolitik skal se ud.


INDHOLD En samlet dansk kulturpolitik savnes og efterlyses. Læs om kulturens muskler og midler, om livskvalitet, regional kulturs betydning og styrken i at sammentænke bredde og elite i interviewet med Bornholms regionsborgmester, Winni Grosbøll. Udviklings- og styringsinstrumenterne i danske biblioteker er mange: Læs bl.a. om Bibliotekspolitik i Roskilde, Biblioteksstrategi i Dragør og de nye fælles centralbiblioteksaftaler, der kom i hus i sommer, Kamma Kirk Sørensen introducerer. Faldet i bogudlån er standset p.t. Leif Andresen gennemgår Årsstatistik og biblioteksbenyttelse i 2019 samt det nye fænomen: Kvartalsstatistikken. Følg med i debatten: Hvordan sikres studerende digital biblioteksservice? Og hvordan er formen, spørger to debattører fra Syddanmark, når det gælder de nye CB-aftaler og digital overbygning. Arkitekt Thomas Mølvig har besøgt BMA – Ny Malt og rapporterer fra Syddjurs’ nye kulturattraktion. Hellen Niegaard

2

Leder

4

Bibliotekerne under normalisering Bogforum udsættes til 2021

5

Nyhedsklip - Syv mio. kroner til Roskildes børnekulturhus - Den Litterære Institution. Litteraturmøde sept. - Fokus på corona-isolation i Hillerød - Randers: Du kan trygt bruge biblioteket

6

DB Sommerundersøgelse 2020

7

Skal folkebiblioteker kompensere for uddannelsesinstitutioners fravalg? Dorte Thuesen og Dyveke Sijm

8

Nye CB-aftaler med fælles vision og temaspor Kamma Kirk Sørensen

10

Digital overbygning. Blålys eller nyt strategisk rum? Andrew Cranfield og Peter Lindgaard

12

Kultur skal både udfordre og underholde. Sommersamtale med Winni Grosbøll om livskvalitet, regional kulturs betydning og styrken i at sammentænke bredde og elite Hellen Niegaard På gensyn til Folkemøde 2021

16

Ny Malt i Ebeltoft - en kulturdynamo med BMA Thomas Mølvig

20

Ny Bibliotekspolitik Roskilde Interview med Christian Lauersen

22

Ny Biblioteksstrategi Dragør Interview med Henriette Ritz Kylmann

24

Beretning fra amerikansk biblioteksodyssé Rolf Hapel

28

Statistik 2019: Bogudlånet holder stand Leif Andresen

33

Ny kvartalsstatistik for folkebibliotekerne Leif Andresen

35

Fortællingen skal ud! Søren Dahl Mortensen

...12

Ny Malt i Ebeltoft: Kulturinstitution med fælles formidlingskoncept ...16

Biblioteker sætter skub i læselysten

... 38

36 Kultur for alle - men er alle lige? Marie Engberg Eiriksson 38 Læselyst og læsefællesskaber. Alle skal med Nina From Jensen 39 Verdens bedste løsninger live

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

15

Også regional kultur er vigtig i en ny kulturpolitik


A K T U E LT

Bibliotekerne under normalisering Til borgernes åbenbare tilfredshed startede bibliotekerne genåbning i dagene 18. til 22. maj. Først for hjemlån siden for brug af bibliotekets rum og faciliteter. Dog i forskellig takt landet over afhængigt af lokalt smittetryk og kommunale beslutninger. Silkeborg Bibliotek åbner efter corona nedlukningen. Foto: Arkiv.dk

Nogle steder har man således valgt bl.a. ikke at give fuld adgang til pc-brug mv. En tilsvarende normaliseringsrytme ses for resten af samfundet. Forsamlingsforbuddet blev lettet i juli selvom steder som diskoteker og natklubber fortsat er ramt. Der skal stadig holdes afstand og sikres god håndhygiejne. Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind i den kollektive trafik, når der er trængsel, og i skrivende stund afventes udmelding om fase 4 i genåbningen af Danmark. Regeringen mødes med Folketingets partier om sagen 12. august 2020, hvor det igen stigende antal af smittede og forsamlingsforbuddet drøftes.

■ Helt grundlæggende er bibliotekerne meget tilfredse med de retningslinjer og anbefalinger myndighederne har givet for genåbningsvilkår og -takt på baggrund af bl.a. konferering med biblioteksorganisationerne herunder Danmarks Biblioteksforening, oplyser Michel Steen-Hansen, direktør i DB. Enkelte borgere har dog studset over forskellene i adgang til deres biblioteker sammenholdt med andre kommuners og har derfor kontaktet DB. ”Der kan enkelte steder fortsat opleves store forskelle alt afhængigt af den lokale smittesituation”, gør DB-direktøren opmærksom på.

Foto:Thomas Evaldsen

Bogforum udsættes til 2021 Bogforum 2020 aflyses. Baggrunden er COVID-19 situationen og naturligvis også frameldinger fra udstillere. Man har nu vedtaget at satse på Bogforum 2021 med deltagelse af en samlet bogbranche, og naturligvis den store biblioteksstand: Danmarks Biblioteker.

4

Teamet og standens støtter tager i begyndelsen af det nye år fat på at skabe et super program for 2021 til alle bogelskere og det store antal biblioteksbesøgende, der hvert år lægger turen forbi Bogforum og standen. Arkivfoto

Den 5. august oplyste Bogforum, at Danmarks største litterære event og en af årets vigtigste begivenheder for bogen generelt, udsættes til 5.-7. november næste år. ”Vores højeste prioritet vil altid være at kunne tilbyde læserne en stor og positiv oplevelse med litteraturen i centrum, og selv om vi reelt kan afholde et trygt og sikkert Bogforum, der overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så har der været en del nervøsitet og usikkerhed, og Bogforum ville ikke kunne blive den årlige fest, vi kender. Derfor arbejder vi i stedet på en række mindre aktiviteter med bogen i centrum i løbet af efteråret, blandt andet uddelingen af Årets Debutantpris.” Hold dig orienteret på bogforum.dk.

■ Det er beklageligt, ærgerligt – men forståeligt. Bag Bogforums stores biblioteksstand, Danmarks Biblioteker, står 18 kommuners biblioteker i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og med støtte fra Forbundet Kultur & Information og HK m. fl. De 18 bibliotekers fælles Bogforum-team, der forbereder og gennemfører standens store sceneprogram med aktuelle kulturdebatter og forfattermøder, var kommet rigtig langt i planlægningen af aktiviteter, der nu afblæses.

På gensyn til Bogforum 2021, der afholdes 5. - 7. november.


[NYHEDSKLIP...]

Syv mio. kroner fra Realdania til Roskildes børnekulturhus. Byens fantastiske kulturhus i en gammel klosterbygning får nu en tiltrængt renovering med fuld udnyttelse af kælder- og loftsarealer samt bedre adgangsforhold. Børnekulturhuset drives af Roskilde Bibliotekerne. Alle børn og deres voksne er velkommen i huset – også selvom man ikke bor i Roskilde Kommune. Huset skaber rum for børns kreative leg og idéer og har fine faciliteter som f.eks. gode lyd- og fotomuligheder. Tjek på www.roskildebib.dk/bibliotek/algade31. Den Litterære Institution - På vej ind i 2020’erne. Hald Hovedgård samler 11. til 13. september landets anmeldere, forfattere, biblioteks- og andre bogfolk til årets litteraturmøde og generalforsamling i Den

Litterære Institution (DLI). Oplev bl.a. Frederik Drescher Kluth, forfatter til Lov mig du læser det, Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 ved kritiker Erik Skyum-Nielsen samt Tendenser i 10’ernes danske litteratur - i øjenhøjde med læserne ved Lise Vandborg, chefredaktør på Litteratursiden.dk, bibliotekernes inspirations- og informationssite. Mere om program og tilmelding via https:// da-dk.facebook.com/dliuss. Merete Pryds Helle. Foto: aakb

Fokus på corona-isolation i Hillerød. Deltagere søges lød det i lokalpressen 6. juni fra Merete Pryds Helle. Forfatteren inviterede sammen med Hillerød Bibliotek og billedkunstnerne Helle Vibeke Skov og Jeannette Land Schou borgerne med om bord på et brevskrivnings- og workshopprojekt, der munder ud i stor udstilling. Corona-nedlukningen i foråret var for nogle en tiltrængt pause fra en hektisk hverdag, for andre en oplevelse af smertefuld

ensomhed – og på samme tid søgte rigtigt mange ud i naturen og fik øjnene op for dens betydning. Projektet har fokus på begge dele og inviterer Hillerød-borgerne til at skrive et brev til enhver, der har levet og måske fortsat lever isoleret på grund af faren for COVID-19 smitte. Besøg udstillingen Hvert træ synger med sit blad i hovedbibliotekets Vandrehal senere i september. Se mere på hilbib.dk.

Husk at holde afstand og vise hensyn. Vi følger kommunens og regeringens retningslinjer.

Foto: Randers Bibliotek

Du kan trygt bruge biblioteket Randers Bibliotek har netop lanceret efterårets program ‘normale tilstande’ havde lange udsigter. I Danmark har vi været både dygtige og disciplinerede i forhold til COVID-19. Det har betydet, at der nu er åbnet op for langt de fleste af vores aktiviteter igen, og vi tør godt love vi har samlet et fantastisk udvalg af spændende efterårsarrangementer”, lyder det fra Mette Haarup, kommunens bibliotekschef. Se programmet for voksne og ”2020 har i sandhed været et anderledes børn på randersbib.dk. år. Langt hovedparten af vores arrangementer i foråret blev aflyst som følge af ■ Bibliotekets første omgang åbning 18. COVID-19. Bibliotekerne og bogbussen maj tiltrak masser af folk – omkring 1.200 lukkede ned for besøgende, og tanken om glade brugere til hovedbiblioteket, 222 i

Langå, 203 besøgte Randers Bibliotek Syd og 128 kom til Randers Bibliotek Øst. I takt med myndighedernes udmeldinger kunne man allerede før sommerferien sende denne glade nyhed ud: Man kan komme og låne bøger, man kan opholde sig i rummet, læse avis eller arbejde eller mødes med sine venner – ligesom man kunne før corona. Vores bogbus kører også igen, og der er igen åbent kl. 8-22 i vores filialer. Lige som bibliotekscyklen var på færde i byens gader.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Formatet er anderledes og meget mindre, men borgernes mulighed for live forfattermøder, oplevelser og foredrag er der. Også nu i efteråret selvom verden stadigvæk ser anderledes ud på grund af corona-situationen – og det er nødvendigt, at indlede programmet med ordene: Du kan trygt bruge biblioteket.

5


LÆSNING

DB Sommerundersøgelse 2020 Læselyst en vigtig udviklingsnøgle Undersøgelsen bekræfter, at en effektiv læseindsats til børn og unge sætter mærkbare positive spor i læselysten, når de bliver voksne. En ny undersøgelse lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening viser: • At voksne kan stimulere børns læselyst fra en tidlig alder – helt i tråd med kulturministerens nye trespors CB-fokus for bibliotekerne. Undersøgelsen viser, at 26% dagligt læser højt for deres børn, mens hele 71% læser højt i løbet af en måned. 58% af de forældre, som fik læst højt som barn, læser i dag højt for deres egne børn en eller flere gange om ugen, mens der blandt forældre, som ikke fik læst højt som barn, kun er 38%, som læser højt for deres børn en eller flere gange om ugen. • At børns lyst og motivation til at læse af lyst bliver styrket af bibliotekernes mange tilbud. I undersøgelsen svarer 71% af de adspurgte, at biblioteket spiller en vigtig rolle i forhold til at øge børns lyst til at læse. • At nedlukningen af Danmark i øvrigt har givet mange lyst til at læse mere. Hver 4. borger (28%) har læst mere på grund af corona-nedlukningen. Samtidig er 23% enige eller meget enige i, at nedlukningen har fået dem til at læse mere sammen med deres børn. Bibliotekernes digitale læsetilbud, eReolen, blev bestormet, mens bibliotekerne var lukkede, og både børn og voksne har tilbragt mere tid i bøgernes verden, mens corona satte vores normale hverdag på stand by. - Det glæder os naturligvis, at bibliotekernes tilbud virker og ikke mindst, at de voksne er så bevidste om, at bibliotekernes tilbud nytter. Men vi må ikke glemme, at der stadig er en markant del af børn og unge, som efter nogle år i folkeskolen begynder at miste interessen for at læse af egen drift. Gør vi ikke noget ved dette, kan det både påvirke indlæringsog uddannelsesevner, den kulturelle dannelse og dermed deres evne til på lige fod med andre at lære, forstå og deltage i den demokratiske verden, som de er i gang med at vokse op i. Derfor er vi i DB fortsat i fuld gang med arbejdet på at styrke børnenes læselyst, bl.a. ved at udarbejde læsestrategier, som forhåbentlig kan hjælpe og inspirere via de forskellige steder, som de unge møder i deres opvækst, siger Steen Bording Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening og for Aarhus Kommunes Kulturudvalg. ■ “Skal vi fremme læselysten hos børn og unge, kræver det, at de voksne omkring dem på tværs af skoler, fritidstilbud og familier sammen beslutter sig for at stimulere og styrke en læsekultur, sådan som vi har foreslået i oplæg til National Læsestrategi, og det er højtlæsning et fremragende eksempel på”, fastslår formand for Danmarks Biblioteksforening. Undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening i maj-juni 2020 blandt 1.505 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark i alderen 15 år og derover.

MHL/DB Foto: Silkeborg Bibliotek

6


D I G I TA L D E B AT

Skal folkebiblioteker kompensere for uddannelsesinstitutioners fravalg? Under overskriften ”Det digitale bibliotek er spækket med kvalitet – bare ikke for alle” stiller Ditte Schjødt og Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne, i et debatindlæg i Danmarks Bibliotekers juninummer, skarpt på ungdomsuddannelsesstuderende, deres digitale dannelse og adgang til kvalitetsressourcer. Problemet – og løsningen – præsenteres nogenlunde sådan: Danske ungdomsuddannelsesstuderende skal have fri og lige adgang til (den samme pulje af) information. Den fri og lige adgang kan sikres gennem etablering af en sømløs digital overbygning bestående af kvalitetsressourcer, som folke-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker skal samarbejde om at levere adgang til, formidling af og undervisning i. Fri og lige adgang til informationsressourcer er et klassisk biblioteksideal, ikke kun når det gælder ungdomsuddannelsesstuderende. Det er dog især denne gruppe, der fremhæves, når bibliotekssektoren diskuterer med sig selv om, hvor galt det står til, og hvor stor forskel der er for landets studerende på tværs af landet. Diskussionen har stået på i årevis. Undertegnede er ikke uenige i, at den er relevant, men mener også, det er på tide at se nærmere på, om præmisserne for diskussionen er gyldige.

Meget mere end Google “Hvorfor overlader vi ungdomsuddannelsernes elever til Google?”, spørger Schjødt og Bornæs. At danske ungdomsuddannelsesstuderende skulle være overladt til Google, eller at det er tilfældigt, hvad de får adgang til, fordi der ikke eksisterer en national digital overbygning af centralt kvalitetssikrede informationsressourcer, er dog en set fra vores side forsimplet fremstilling af virkeligheden. Den ignorerer det ansvar, 100-vis af individuelle ungdomsuddannelsesinstitutioner og 1.000-vis af individuelle undervisere og uddannelsesbibliotekarer tager på sig i forhold til at udvælge og give adgang til informations- og læringsressourcer, der er relevant for netop deres undervisning, deres studerende, deres institution. JA – der er afgjort stor forskel på, hvilke – og hvor mange – elektroniske informationsressourcer individuelle ungdomsuddannelsesinstitutioner investerer i, og hvilke biblioteksservices de tilbyder deres studerende. Det er en situation, der ikke adskiller sig fra forholdene på landets videregående uddannelsesinstitutioner. I begge tilfælde er der tale om selvejende institutioner, der både kan og skal stå på mål for egne prioriteter.

Fælles fremtidsindsats Når det gælder uddannelseslitteratur, sidder bibliotekssektoren som helhed og folkebiblioteker i særdeleshed ikke alene på kompetencerne. Der er vigtige partnerskaber, der skal indgås for at finde langtidsholdbare løsninger: Folke-, uddannelses- og forskningsbibliotekerne og deres repræsentanter på den ene side. Uddannelsesinstitutionerne og deres repræsentanter på den anden side. Lokalt. Regionalt. Nationalt. Både organisatorisk og politisk. Schjødt og Bornæs har hér en velplaceret pointe, vi kun kan erklære os enige i. COVID-19 karantænen satte desværre en stopper for afholdelsen af en påtænkt konference i 2020, der havde til formål at få mere gang i denne diskussion. En eftertanke kunne dog være, at det måske er vigtigere, at bibliotekssektoren deltager med mere aktivt fokus på betjeningen af studerende i uddannelsessektorens egne arrangementer som for eksempel Danmarks Læringsfestival.

KB & FDDF samarbejde Det Kgl. Bibliotek etablerede ungdomsuddannelsernes licensservice juni 2019. I servicens rådgivende udvalg sidder repræsentanter for både biblioteks- og uddannelsessektoren. På det mere operationelle plan har Det Kgl. Bibliotek og FDDF (før DDB, red.) tæt og løbende faglig dialog og gennemfører lejlighedsvis fælles forhandlingsforløb, når dette er til fordel for de sektorer, vi hver især betjener. ■ Hvorvidt den faglige dialog skal udvides i retning af et mere formelt samarbejde må tiden, ønskerne og udviklingen i de forhandlingsmandater, vi får fra vores respektive baglande, vise. Bl.a. vil evalueringen af et igangværende nationalt pilotforsøg om gratis adgang for både ungdomsuddannelsesinstitutioner og folkebiblioteker til udvalgte databaser kunne give fælles indsigt i, hvilke modeller der måske – og måske ikke – kan give mening, hvis ønskerne – fra begge sektorer – går i retning af en mere koordineret og centralt formidlet adgang til digital uddannelseslitteratur.

DORTE THUESEN Chefindkøber, forening Det Digitale Folkebibliotek (FDDF) DYVEKE SIJM Koordinator, Det Kgl. Biblioteks licensservice for ungdomsuddannelserne Indholdet i denne artikel repræsenterer holdninger og synspunkter, der er skribenternes egne.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Er det folkebibliotekernes opgave at kompensere for forskelle i adgang, når det gælder digital uddannelseslitteratur? Det er i virkeligheden nok mere denne diskussion, vi trænger til at få – også mellem de respektive styrelser og ministerier. Og skal diskussionen tages, skal den nok udvides til at gælde uddannel-

seslitteratur generelt – ikke kun uddannelseslitteratur for ungdomsuddannelsesstuderende.

7


B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Nye CB-aftaler med fælles vision og temaspor En fælles vision og tre nye udviklingsspor og pejlemærker danner grundlag for centralbiblioteksvirksomheden i perioden 2021-2024.

S

lots- og Kulturstyrelsen og landets centralbiblioteker indgik i sommer en ny rammeaftale for 2021-2024. Modsat tidligere indgår parterne denne gang en samlet rammeaftale, hvor fokus er markante kulturpolitiske temaspor, en tydelig materialeoverbygning og et styrket samarbejde mellem landets folkebiblioteker. Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte underskrev 1. juli en ny rammeaftale med Slotsog Kulturstyrelsen. Den fælles vision er at omsætte det nationale fokus til lokale indsatser og samle de danske folkebiblioteker bredt om markante og aktuelle udviklingsspor til gavn for borgerne.

Det giver de seks centralbiblioteker muligheden for at igangsætte samarbejder, analyser, udarbejde understøttende og udviklende tiltag på tværs af alle landets 98 kommuner og deres folkebiblioteker med det blik for øje at bidrage med det, de enkelte biblioteker har brug for, og som det er svært at løfte i hver enkelt kommune. Disse nye tiltag vil ske i tæt dialog med landets folkebiblioteker. Opgaven koordineres blandt andet via sitet centralbiblioterkerne.dk.

Politisk prioriterede temaspor som pejlemærker

Fra metode til indhold

Kulturministerier Joy Mogensen har prioriteret tre temaspor for biblioteksudviklingen i de første to år af den kommende aftaleperiode. De tre temaspor er: “Glæden ved sprog, litteratur og læsning”, “Kultur for alle” og “Borgeren i den digitale transformation”.

I den nuværende rammeaftale for årene 2016-2020 er der mål for henholdsvis kompetenceudvikling og koordinering, facilitering og faglig sparring som kerneopgaver. Det har fungeret godt, men den nuværende aftale har også haft et bredere sigte med en stor variation af indsatser. Med de nye temaspor som kerneopgave sikres et fagligt og indholdsmæssigt fokus med mulighed for at arbejde i dybden med temaerne. Ligesom der skabes grobund for at bygge oven på allerede velafprøvede erfaringer i folkebibliotekerne og skalere og styrke dem til et niveau, hvor vi kan tale om nationale indsatser.

Med temasporet “Glæden ved sprog, litteratur og læsning” bygges der videre på bibliotekernes indsatser og samarbejde om at åbne og invitere borgerne ind i litteraturens verden og særlige indsatser målrettes børn. Temasporet “Kultur for alle” skal bredt rumme målgrupper, for hvem litteraturen, fællesskabet og miljøet omkring biblioteket ikke umiddelbart er en del af hverdagen. Der sættes fokus på bibliotekernes arbejde med underrepræsenterede grupper i samfundet og i brugen af biblioteker – herunder vil der være et særligt fokuseret forløb for psykisk sårbare unge. Temasporet “Borgeren i den digitale transformation” understøtter både borgerne og bibliotekerne i de gennemgribende teknologiske forandringer og kulturelle ændringer, der præger den tid, vi lever i.

Styrket fokus på centralbiblioteksstrukturen – velkendte temaer for folkebibliotekerne De politisk prioriterede temaspor viser den politiske kurs for den nationale biblioteksudvikling og er samtidig en ny kerneopgave i den netop indgåede aftale. De fleste biblioteker kan nikke genkendende til, at netop disse temaer allerede fylder i den lokale dagsorden og i bibliotekernes opgaver. Det er ikke læsning, flere brugergrupper eller digital mønstring, der som sådan er nyt – det nye er, at kulturministeren går ud og udpeger en retning for de nationale midler. At bibliotekerne allerede er godt i

8

gang styrker og bekræfter bare indsatsen, udviklingen og legitimiteten i de spor, der lægges i sektoren. Det betyder, at centralbiblioteksstrukturen nu får mandat til at agere nationalt på en ny måde.

Centralbibliotekerne får således til opgave at omsætte de politisk prioriterede og målrettede temaer til indsatser, hvor folkebibliotekerne har en stærk rolle at spille i samarbejde med hinanden og med andre aktører. Centralbibliotekernes arbejde for hele landets biblioteker har nu kulturpolitisk opbakning og bevågenhed, og strukturen rækker flere år frem i tiden.

Tydelig materialeoverbygning Materialeoverbygningen er den anden og mere velkendt kerneopgave i rammeaftalen. Dét, at staten prioriterer at stille både digitalt og fysisk overbygningsmateriale til rådighed, har i virkeligheden til formål at understøtte, at alle borgere i landet skal have lige ret til litteratur uanset hvor smal eller specifik det måtte være med henblik på oplysning, viden og kulturelle oplevelser. Målet er denne gang, at denne service i langt højere grad bliver synlig – både for biblioteker og borgere. Materialeoverbygningen skal i den kommende periode derfor være langt bedre formidlet, og samtidig skal det være mere gennemskueligt, hvad den omfatter, så folkebibliotekerne ved, hvad de kan forvente


C E N T R A L B I B L I OT E K S O P G AV E R N E

fra central side. Med aftalen vil overbygningen i højere grad end hidtil formidles og stilles let til rådighed også for folkebibliotekernes slutbrugere, ligesom der fortsat sigtes mod til at udvikle den samlede overbygning, og særligt den digitale del.

Samarbejde og sammenhæng Med den nye rammeaftale opprioriteres centralbibliotekernes arbejde for at styrke samarbejdet mellem folkebibliotekerne og samarbejdet i bibliotekssektoren. Det gøres ved en inddragende, inkluderende og mere samlende tilgang til opgavevaretagelsen, hvor centralbibliotekerne kan løfte indsatser nationalt i forhold til at understøtte og styrke bibliotekernes arbejde og succes med indsatserne lokalt. I forhold til de andre nationale aktører inden for sektoren er der allerede etableret et godt samarbejde med Det Kgl. Bibliotek om den samlede nationale materialeoverbygning, og dette samarbejde udbygges i den kommende periode ligesom foreningen Det Digitale Folkebibliotek bliver en væsentlig samarbejdspartner de næste fire år.

Processen herfra Med underskrivelse af rammeaftalen venter et efterår, hvor centralbibliotekerne skal afslutte den nuværende rammeaftale og forberede den kommende periode. Dét, der ligger først for, er at se nærmere på temasporene, og centralbibliotekerne vil begynde at konkretisere rammeaftalens elementer. Derefter forestår et større organiseringsarbejde for centralbibliotekerne, der fremover skal arbejde endnu tættere sammen om rammeaftalen og sammen finde en ny form for, hvordan arbejdet bedst muligt tilrettelægges, så intentionen i rammeaftalen indfries. ■ I foråret 2021 vil Slots- og Kulturstyrelsen deltage på de regionale ledermøder for at fortsætte den givende dialog, der blev igangsat i forberedelsesfasen til den nye fælles rammeaftale. Læs mere om centralbibliotekerne og den fælles kørselsordning, som sikrer en hurtig og sikker distribution, på slks.dk – Centralbiblioteker. KAMMA KIRK SØRENSEN Specialkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen

I Danmark er seks kommuners biblioteker udpeget som centralbiblioteker: Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. CB’erne bidrager til at sikre fri og lige adgang til viden via materialeoverbygning og særlig udvikling. Det er staten der jf. Lov om biblioteksvirksomhed finansierer denne overbygning til de kommunale folkebiblioteker, en unik ordning i det internationale bibliotekslandskab. Herning Bibliotek – et af seks centralbiblioteker. Foto: Thomas Mølvig

9


D E B AT

Digital overbygning Blålys eller nyt strategisk rum? Hvordan er formen? Kræver sommerens CB-aftaler og aktuel digital udvikling et nyt mere avanceret maskinrum - et strategisk rum fælles med partnere og spillere uden for sektoren, spørger Tønders og Vardes bibliotekschefer. Spørgsmålet er, om den nationale og kommunale strategi måske bedst ekspliceret ved de nye CB-aftaler i virkeligheden overser en række blinde vinkler, der bunder i, at vi har svært ved at give slip på de vante strukturer – de strukturer, der gennem mange år har været afgørende for udviklingen af landets biblioteker, og som vi er mange der genkender som ‘det sammenhængende biblioteksvæsen.’ Hvordan ser denne sammenhæng reelt ud, når vi har fokus på den digitale overbygning? Sidder vi fast i et forældet mindset?

ANDREW CRANFIELD

PETER LINDGAARD

Leder af Biblioteker og

Biblioteksleder i Varde

Kulturinstitutioner i Tønder

D

et har været et par spændende år i dansk biblioteksvæsen. I 2019 skiftede den digitale infrastruktur hænder fra staten til kommunerne, DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) blev overflyttet til Det Kgl. Bibliotek, og der blev givet håndslag til arbejdet med en national læsestrategi. I 2020 så foreningen Det Digitale Folkebibliotek (FDDF) dagens lys på grundstenene af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), og i forsommeren blev de nye rammeaftaler for landets centralbiblioteker indgået med staten (omtalt side 8, red). På den korte og lange bane er der tale om, at det samarbejdende biblioteksvæsen eksisterer endnu – men hvordan er formen? Er der brug for at justere fjernlyset?

Traditionelt og ifølge loven er den vigtigste opgave for centralbibliotekerne at sikre fri og lige adgang til viden via materialeoverbygningen – et statement der er lige så vigtigt nu, som det altid har været. Spørgsmålet er, hvilke forestillinger vi har, og hvordan vi tror, vi kan leve op til denne noble målsætning i en digital og fragmenteret tidsalder. Bibliotekerne står i en brydningstid, og det har de gjort længe. Den digitale transformation trænger sig på. Mange attraktive digitale medietilbud skyder frem – ebøger, aviser og tidsskrifter, netfilm, podcast, musik, online spil og masser af streaming.

10

Rammeaftalerne for Centralbiblioteksvirksomhed 2021-2024 er præcis det, de siger – rammeaftaler. Umiddelbart er det svært at udlede noget konkret mht. den digitale overbygning. Bl.a. står der: ..“udviklingsarbejdet og dermed udbygningen af særligt den digitale overbygning vil fortsætte mange år fremover i takt med øget digitalisering, nye platforme og formidlingsmuligheder.” Desuden slås der til lyd for at indgå relevante partnerskaber på det fysiske og digitale område. Den digitale verden er med sine personificerede platforme, avancerede rettigheder, algoritmer og distributionsmuligheder langt mere dynamisk end den analoge, og trods den vigtige betydning folkebibliotekernes solide formidlingsmuskler hidtil har haft for det moderne velfærdssamfund, er risikoen for en snigende disruption efterhånden til at få øje på. Verden omkring os fusionerer og samskaber – der opstår nye intelligente fødekæder og forretningsmuligheder i spændet mellem markedet og borgeren. De digitale medier og forbrugerne smelter sammen gennem kontrakter, abonnementer og tilbud, hvor markedet og forbrugeren indbyrdes samordner og afstemmer behov og priser. Mikroøkonomien slår igennem på en måde, der udfordrer bibliotekernes højt besungne gratisprincip. I Danmarks Biblioteker nr. 1 2020 skrev dansk biblioteksvæsens grand old man Jens Thorhauge: “Det ligger lige for, at Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og forskningsbiblioteksforeningen DFFU intensiverer samarbejdet om at opstille fælles bindende strategiske mål. Sker det ikke, vil bibliotekernes fælles position blive svækket”. Kloge ord, og måske er det i en alliance som denne, at man skal forsøge at indkapsle bibliotekernes nye strategiske rum. Hvad er den digitale overbygning for en størrelse, og hvordan kan en bred kreds af interessenter spille ind til gavn for lånerne,


C B A F TA L E F O K U S

Der er brug for at styrke kredsløbet og ikke at stirre sig blind på hvilke kulturelle aktører, der er offentlige eller private.

brugerne, forbrugerne? I stedet for at fokusere på ‘interne overbygninger’ og faglige fora bør kræfterne bruges på at udvide horisonten og arbejde i retning af etableringen af en ny kulturpolitisk public service-platform – et netværk, der omfatter forfattere, digtere, forskere, forlag, mediehuse, bogplatforme, rettighedshavere, boghandlere, studerende, og de mange digitale læse-communities, læsekredse og bloggers – DRs Bogklub, Litteratursiden, Goodreads, Lydbogormen.dk, Bogrummet.dk, anmelderklubber – you name it. Ifølge de nyeste undersøgelser er læsningen og medieforbruget i Danmark stigende. En helt ny undersøgelse lavet af Danmarks Biblioteksforening viser, at hver 4. borger (28%) har læst mere på grund af corona-nedlukningen. Der er brug for at styrke kredsløbet og ikke at stirre sig blind på hvilke kulturelle aktører, der er offentlige eller private. Den digitale dynamik og de mange brugerplatforme kalder på en erkendelse af, at vi, uanset hvilke mål vi hver især løser, er hinandens forudsætninger, at vi vil hinanden og arbejder på at styrke det fælles kulturelle rodnet, transparensen og kvaliteten. Alle lever vi af hinanden. Vi er en fødekæde. Men kæden er aldrig stærkere end det svageste led. Og det svageste led er som regel dem, der er sig selv nærmest og sætter sig udenfor. Det her handler ikke om at skabe en ny forretningsmodel, eller at det offentlige og det private skal reklamere for hinanden. Det handler om at udvikle et mere avanceret maskinrum – et nyt strategisk rum. Et public service orienteret samarbejde mellem

de, der producerer kultur og viden, markedet, formidlerne, kuratorerne, NGO’erne og ikke mindst aktørerne i civilsamfundet. Et samarbejde, der kan generere helt nye kræfter dels ved at fremme en stærkere kulturpolitik, dels ved at skabe bedre forudsætninger for en levedygtig økonomisk og kulturel udvikling, hvor man indretter sig på hinandens styrker. Tanken er muligvis provokerende, men ville det være utænkeligt, at bibliotek.dk i fremtiden sender brugerne videre til andre platforme som Spotify, Saxo eller DR? Hvad ville der ske, hvis eReolen eller biblioteks-app’en sendte brugerne videre til nyttig viden fra InfoMedia, You Tube eller interessante indlæg på en af de mange bogblogs? Eller omvendt? Måske skal bibliotek.dk give plads til, at andre spillere – Mofibo eller Tidal – sender kunderne direkte videre til bibliografiske eller diskografiske data i bibliotekernes baser? Hvad er det værste, der kan ske? Partnerskaber er vejen frem, hvis vi vil en stærkere kulturpolitik, der gavner hele vejen rundt. ■ Den nye CB-rammeaftale viser, at viljen er der, men der venter en vigtig og presserende opgave, der går på at få en strategisk, visionær og nytænkende dialog om, hvad vi egentligt mener med en digital overbygning.

ANDREW CRANFIELD PETER LINDGAARD

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Fotos: Sommerbilleder fra Tønder og Varde biblioteker.

11


INTERVIEW

BRIKKER TIL EN NY KULTURPOLITIK:

KULTUR SKAL BÅDE UDFORDRE OG UNDERHOLDE Om kulturens muskler og midler. Sommersamtale med Winni Grosbøll om livskvalitet, regional kulturs betydning og styrken i at sammentænke bredde og elite.

F

olkemødet 2020 aflyses – var meldingen tilbage i foråret den 3. april med henvisning til corona-krisen. Mødet har ellers siden 2011 hvert år været afholdt i uge 24 i Allinge på Bornholm. Omtrent på dagen for det aflyste Folkemøde har Danmarks Biblioteker aftalt en sommersamtale om muligheder og fokus i en fremtidig ny dansk kulturpolitik med Winni Grosbøll (A), der i år kan fejre 10 år på posten som borgmester for landets eneste regionskommune.

Den brede kultur og den fælles baggrund For Winni Grosbøll drejer kulturpolitik sig om hele tiden at arbejde med, diskutere og udfordre det fælles ståsted, vi har. Hvorfor det er som det er, og hvordan det udfordres. Kan du pege på tre ting, som skulle med i en ny dansk kulturpolitik? - Betydningen af den brede kultur. For mig handler det om hele tiden at styrke det, vi møder i vores hverdag fra bibliotekerne og museernes skoletjenester til musikskolerne og den musiskekunstneriske undervisning. Grundlæggende er jeg enig i det, som Joy Mogensen i et af sine første kulturministerinterviews pegede på sidste år – at vi skal arbejde med kultur helt ned i barnealderen og for eksempel i musikskolen. Men det handler også om den nationale historie og den lokale, og det der præger os, fastslår Winni Grosbøll. Der finder det svært at begrænse sig til tre indsatsområder.

Blå bog: Winni Grosbøll, født 1976 på Bornholm. Cand.mag. i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet og borgmester for Bornholms Regionskommune fra 1. januar 2010, valgt for Socialdemokraterne. Foto: Justine Høgh/Ritzau Scanpix 12

- Det er vigtigt hele tiden at have fokus på og arbejde med ‘hvad er det egentlig, vi er rundet af’ i vores fælles samfund. For eksempel hvis man er en øbo, som os her på Bornholm eller kommer fra Thy i den anden ende af landet. Vi taler tit om kulturpolitik som noget, som Det Kongelige Teater og kunstmuseerne repræsenterer, og de er vanvittigt vigtige. Jeg tror bare, at vi først for alvor holder af dem, hvis vi er reflekterer over, hvad er egentlig mit eget ståsted: Hvorfor reagerer jeg på noget, og hvad udfordres jeg af, hvad er det egentlig for en identitet, der binder os sammen. Vores egnsteater spiller disse år en Bornholmerkrønike, som med nedslag i historien fortæller om det, der har formet os som bornholmere. Sidste år om 2. Verdenskrig og russernes besættelse af øen frem til april 1946, mens fiskerikrisen og fiskeriets kollaps i starten af 1990’erne skulle have være fortalt i år.


K U LT U R P O L I T I K

- Hvad der har formet os, synes jeg ikke, vi har tænkt og talt så meget om de seneste år – det er en vigtig pind at have med.

Kultur, dannelse og livskvalitet Når man fra politisk hold taler kultur og dannelse på landsplan, sker det netop ofte i relation til de store tunge institutioner som nationalscenen, de nationale museer, DR og public service – og det er væsentlige opgaver – men en ny national kulturpolitik skal afspejle samfundet og kunst og kulturs iboende kvaliteter også i forhold til anden samfundsudvikling og den enkeltes livskvalitet, fremhæver Winni Grosbøll. - Kultur kan meget mere, faktisk rigtigt meget. Vi har her på Bornholm arbejdet med kultur på recept i mange år. Eksempelvis har vi arbejdet med kulturdannelse og åbning af kunst og kulturlivet for brugere i socialpsykiatrien. Her kan vi se, at nogle borgere, som aldrig eller sjældent har besøgt teatre eller museer, lige pludselig oplever en ny personlig udvikling af at fordybe sig i kunsthåndværk som keramik eller i sprog og teater osv. Det giver dem en forøget livskvalitet, lyder det fra en engageret regionsborgmester. - Bornholm har en afdeling af designskolen (KADK, red.), afdelingen for glas og keramik med 3-årige bacheloruddannelser. Sammen med nogle af de dygtige keramikere har et af vores væresteder kørt et projekt, hvorfra nogle af beretningerne handler om glæden ved at få lov til at fordybe sig og lære håndværket og nogle teknikker og få lov til at blive dygtigere. Det hjælper en del mennesker, som har fået diagnoser af forskellig art, det giver dem styr på tankerne og nye kulturoplevelser. Der er bare noget i kulturen omkring kunsthåndværket, som giver dem noget andet og en øget livskvalitet. Vi har tit talt om livskvalitet for den såkaldte ‘almindelige middelborger’ og om kunstpolitik for det, man kunne kalde Politiken+ borgeren, men vi kan bare konstatere her, at nogle af vores andre borgere kan profitere rigtigt meget af at blive inviteret med ind i hele kulturlivet, påpeger regionsborgmesteren. Demokratisering af kulturtilbuddet og at tænke i ‘menneske-niveau’ er derfor et andet væsentligt aspekt. Et tredje element er

bredde og elite sammenkoblet med det regionale/lokale som vigtige aspekter – kulturens muskler – i en udfoldelse af kulturpolitikken.

Hvad betyder elementer som bredde hhv. elite i forhold til kunst og kultur? - Det løfter, inspirerer og kvalificerer. Vi blev i 2017 kåret som “World Craft Region", et kvalitetsstempel for kunsthåndværk. Noget af det helt centrale, som spiller ind her, er vores bredde inden for keramikken. Fra den helt almindelig hobbykeramiker til de professionelle, uddannede kunsthåndværkere – til Grønbechs Gård, Bornholms Center for Kunsthåndværk, og videre til designskolen. Det er vigtigt med bredden – at vi har noget for de unge, faktisk for alle, men lige så vigtigt er det, at vi har noget for eliten. De virkeligt dygtige og professionelle, der kan udfordre faget og samtidig inspirere bredden. Bornholm blev som det første område i Europa hædret med den eftertragtede titel på grund af sin særlig stærke position inden for kunsthåndværk, noget Kunstakademiets Designskole har en vigtig aktie i. - Samme sag gør sig gældende for vores musikskoleelever.Vi har haft nogle rigtig dygtige børn og unge, som er gået videre til MGK-kurset på konservatoriet. Og det smitter tilbage på øen.

Stjernerne på øen og fællesskabet - For os hænger bredde og elite tæt sammen. Det prøver vi hele tiden at tænke i. Vi prøver at lave forkursus for dem, der skal til MGK-kursus i København og noget af det samme på idrætsområdet. Vi tænker i talentprogrammer sammen med vores folkeskoler, for det er vigtigt at tænke hele paletten ind. Det gælder også kulturpolitisk. Vores teater- og dramaskolelever har også brug for og kan profitere af, at Det Kongelige Teater kommer forbi en gang imellem. Det kunne man godt tænke meget mere i. For eksempel når Det Kongelige Teater skal spille en aften på øen, så kom de måske lidt før og lavede noget sammen med os lokalt. Det gør vi ikke i dag, men idéen om udveksling for at blive dygtigere, tror jeg, at rigtig mange ville have glæde af. I et samarbejde med Young Care og Bornholmer Garden har Bornholm for eksempel kørt et projekt for nogle børn fra primært 2.-3. klasse og fra hjem uden tradition for eller råd til at spille. Med en voksen fra garden som personlig mentor får det enkelte barn videregivet glæden ved musik.

KADK glasværksted. Foto: Nana Reimers

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

- Og så fik de deres eget instrument, lærte at spille på det og lærte at spille sammen i et orkester. Et godt eksempel på, hvordan kulturen – her musikken – kan blive et fælles omdrejningspunkt, kan løfte og kan give børn meget mere end alene det at lære at mestre et instrument. Det gav både ved koncerterne, og da de fik lov at spille for dronningen, da hun var på besøg, de største smil, du kan forestille dig. En kolossal tilfredsstillelse og en stor glæde, lyder det begejstret fra Winni Grosbøll.

13


INTERVIEW

Kulturpolitisk motor, bosætning og livskvalitet Tingene skal tænkes sammen. Det ikke alene løfter, det skaber desuden ekstra nye muligheder. Bornholm har faktisk en helt overordnet kulturpolitik fra 2015. Samarbejde og fællesskab er netop et af tre pejlemærker i den kulturpolitiske tilgang, de to andre er Variation og Stedbundne potentialer. - En af målsætningerne er at støtte de statsanerkendte tilbud på øen og at lade dem være en slags motor sammen med de kommunale institutioner – det tilfører muskler og midler. Kunstmuseet og Det Kulturhistoriske Museum skal hjælpe Oluf Høst og Gudhjemmuseet, som er de små private museer. Vores regionale spillested, Musikhuset, skal hjælpe de private musikarrangører – de stores know-how skal komme de små til gode. Tanken er at løfte i flok og være bevidste om, at der er nogle, som er de store og nogle de små, og at de hjælper hinanden. Mindst 42.000 indbyggere er målet for Bornholms aktuelle bosætningsstrategi. I dag bor her ca. 39.500. En ret stor og væsentlig del af øens bosætningsstrategi er satsning på kultur og på fælles oplevelser, fortæller regionsborgmesteren. - På Bornholm arbejder vi meget med kultur hele året. På grund af de mange sommergæster er der ingen problemer i at lave koncerter og events i sommertiden, men det, der giver livskvalitet til dem, der bor her, er jo, at der er en masse tilbud om vinteren. Her spiller kulturinstitutionerne en stor rolle, så dem arbejder vi rigtig meget med. Bornholm skal først og fremmest være et godt sted for dem, der lever her. Vi tror på, at har de det sjovt og godt og synes, at det fedeste sted at bo i verdenen er her på øen, så kommer der nok flere til. Kultur handler både om at udfordre, men også om at underholde. At få noget at tænke over og at få noget der er sjovt, det giver livskvalitet. Ligesom det at få nogle fælles kulturoplevelser, dét betyder rigtigt meget, forklarer Winni Grosbøll.

Biblioteket, folkelige mødesteder og dialog Vi runder naturligvis også læsning og bibliotekernes betydning i en kulturpolitisk sammenhæng. En af de ting, man har gjort på øen som følge af faldende aktivitetstal, er at integrere bibliotekerne i skolerne i stedet for at lukke biblioteksfilialer. Det har sikret driftsøkonomien, men nok allervigtigst skabt rammer for nye aktiviteter og fælles møder, forklarer borgmesteren.

- En folkelig tese har gået på, at folk jo ikke læser mere, og hvad skal man så med bibliotekerne, men den er jeg ikke enig i. At skabe en platform, hvor alle generationer mødes – om læsning og andre oplevelser – på tværs af lokalsamfundet, giver utrolig meget. Det giver både noget til skolen og til biblioteket, men det giver samtidig noget til lokalsamfundet. Og lige pludselig får du skabt et nyt kulturelt mødested, der er rigtig interessant. Snakken om kulturelle fællesskaber leder os direkte til Folkemødet og dets dna, idéen med og betydningen af denne type fælles mødepladser og kulturaktiviteter og deres muligheder i det hele taget. - Vi er super glade for, at der i hele landet dukker små folkemøder op og større møder som Kulturmødet på Mors. Det kunne være fantastisk, hvis man på tværs af de efterhånden mange folkemøder i landet kunne lave et netværk og prøve at binde debatterne lidt sammen eller prøve at tegne en rød tråd gennem de forskellige folkemøder og for eksempel forene dem på Bornholm i juni. Vi har løbende forsøgt at give videre af vores know-how, hvad vi på vores 10-årige rejse har været igennem, og hvad vi har af gode råd, selvom man selvfølgelig selv lokalt skal skabe sit eget møde. Vi ser ikke de andre som konkurrenter, men som en del af et fælles netværk, hvor man holder den folkelige debat ved lige. Det med en fælles stemme betyder noget. - Vi taler tit, som om alle beslutninger er noget, der alene foregår inde på Christiansborg, men alt det med at inddrage borgerne, dem det også handler om, og få dialogen og tale med folk direkte, det betyder alt, som vi ser det med Folkemødet. Det er kolossalt vigtigt at skabe en fælles platform, hvor man kan diskutere tingene igennem sammen.

Folkemødet rykket til 2021 - Det har været hæsligt. Det har rent ud sagt været skrækkeligt, svarer Winni Grossbøll med varm latter på mit spørgsmål om, hvordan hun og bornholmerne kom igennem dagene lige inden vores telefonmøde, hvor Folkemøde 2020 skulle have fundet sted, hvis ikke det havde været for udsættelsen til næste år på grund af corona og risiko for COVID-19 smitte. - Folkemødet er på mange måder højdepunktet på året for os. Fire dage hvor tusindvis af mennesker kommer hertil for at mødes og drøfte samfundet og samfundsproblematikker med begejstring og viden – og som vil noget. Hele den energi og hele det engagement fra de fire dage, de mange glade smil og de enormt sjove debatter, der nogle gange opstår, det mangler vi – ligesom at have fuldt drøn på. Men vi kommer stærkt igen næste år, lover regionsborgmesteren med et stort smil.

HELLEN NIEGAARD Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

14


D I A L O G & D E M O K R AT I M Ø D E R

På gensyn til Folkemøde 2021 Den 17-20. juni i Allinge

Foto: Mads Claus Rasmussen. Ritzauscanpix

F

olkemødet har både en mor og en far. Borgmester Winni Grosbøll (A) som efter besøg i 2008 og 2009 i det svenske demokratitræf Almedalsveckan i Visby på Gotland undersøger muligheden for en dansk udgave på Bornholm. 2010 er Bertel Haarder (V), dengang indenrigs- og sundhedsminister, inviteret til Almedalsveckan og begynder herefter også at tale for en dansk pendant. De to spor krydses, da Bornholms Regionskommune ansøgte Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte til en demokratifestival på Bornholm – og siden gik arbejdet med at arrangere det første Folkemøde i 2011 i Allinge i gang, oplyses det på folkemoedet.dk.

Bibliotekerne og biblioteksforeningen har været til stede siden starten i 2011. De første par år deltog foreningens direktør Michel Steen-Hansen i flere debatter, og siden 2013 har DB først

- Kulturen har her i den grad indoptaget debatten og eksperimenterer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, som modvægt til den medieskabte konflikt-underholdning vi ellers konstant oplever i primetime TV eller i den politiske debat. Man kan kalde det fællesskab! Samme tendens oplever vi på folkebibliotekerne og ikke kun til enkeltstående events, men hver dag på landets hundredvis af biblioteker. Her oplever vi også mennesker søge fællesskabet med kulturen som ramme og som modvægt til alle SoMe-universer og andre digitale formidlingsformer. Her søger mennesker sammen for at opleve og tale sammen, påpegede Michel Steen-Hansen ved Folkemødet sidste år, som samlede ca. 114.000 besøgende. ■ På gensyn til Folkemøde 2021 i juni næste år. På hovedscenen holdes bl.a. taler af alle Folketingets partier, der arrangeres andre store events, og derudover afholder Folkemødet et hav af debatter og mindre events i telte, under åben himmel, på skibe, i mødelokaler og restauranter mv. spredt over et område, der strækker sig over omtrent en kilometer – fra Allinge Havns sydlige ende til Danchells anlæg i nord. /HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Folkemødet afholdes over fire dage midt i juni måned, og det har som målsætning at styrke det danske demokrati ved at skabe et fælles, åbent møde for alle og dermed mindske afstanden mellem borgere og beslutningstagere bredt forstået. Det vil sige både politikere fra Folketinget, kommuner, regioner og EU, men også repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer som bl.a. Danmarks Biblioteksforening (DB).

og fremmest sammen med andre biblioteks- og kulturaktører haft egne programindslag. Det forventes man p.t. også at have i 2021.

15


K U LT U R BY G G E R I

NY MALT I EBELTOFT

Ikonisk fabriksanlæg på Djursland er forvandlet til kulturdynamo. Arkitekt Thomas Mølvig har besøgt stedets nye kulturinstitution BMA Ny Malt, indviet i juni, som samler bibliotek, museum og arkiv i en af de gamle haller.

M

altfabrikken har ligget dér på bakken siden tidernes morgen. Midt i Ebeltoft, stor som en domkirke og med fremragende udsigt over bugten. En rødkalket fabriksbygning fra 1861 med kamtakker og en høj muret skorsten, der er kronet med en gigantisk vindhætte i rustfrit stål. I forrige århundrede var S.B. Lundbergs Maltfabrik en vigtig producent af malt til ølbrygning – både i Danmark og som eksportvare. Der var stor efterspørgsel, og med væksten fulgte tilbygninger og tilhørende siloer. Med årene blev det et labyrintisk kompleks med en rigdom af rum af vidt forskellig karakter.

En markant transformation Eventyret varede ikke ved, tiderne skiftede og bygningerne gik i forfald op gennem 1980-erne. Da produktionen lukkede helt ned i 1998, stod Ebeltoft med et spøgelsesagtigt ikon uden funktion. Idéerne var mange, men det tog tid at skabe konsensus og få økonomien på plads. Først i 2008 kom der gang i processen, og derefter gik der 12 år før projektet kunne indvies her i 2020. 16

Mange gode kræfter har løftet projektet i flok, og blandt dem er Praksis Arkitekter, der har stået for den fremragende transformation. Det er gjort med stor respekt for det eksisterende anlæg, og samtidig er der bygget moderne kunstnerboliger med værksteder, der indpasser sig i helheden. Stedet er blevet et åndehul for iværksættere, kunstnere og kulturforbrugere i al almindelighed.

Plads til at drømme Praksis Arkitekter har med vanlig omhu levet sig ind i bygningernes historie. Desuden har de lyttet til de mange forskellige brugere og skabt fantastiske rum for aktivitet. Indtrykket er en finurlig blanding af rå beton, gamle trækonstruktioner, ståltrapper og unikke rumforløb. Der venter nye oplevelser bag de fleste døre, og en del af fabrikkens maskiner er bevaret som historiske objekter med stor fortælleværdi. Arkitekterne har formået at åbne bygningen op ved forskellige kunstgreb. Der er f.eks. skåret store huller i betonen i etagead-


SY D DJ U R S

2

1 Ny Malt: En rødkalket fabriksbygning fra 1861 med kamtakker og en høj muret skorsten, der er

kronet med en gigantisk vindhætte i rustfrit stål. På en helt almindelig sommerdag er der masser af liv i det fine gårdmiljø med gamle brosten. Der er direkte adgang fra gågaden gennem en port og Lundbergs Spisehus ligger i en længe mod nord med udeservering. 2 ”Maskinrummet” er en lille eventyrverden for børn. 3 En stor kompressor er ombygget til en fantastisk udlånsmaskine, der bærer navnet Maltazar.

1

skillelser, og der er skabt lange kig på kryds og tværs. Der er også indbygget en rå trappe i mørke stålplader, der skyder sig op gennem fire etager i foyeren, som en skulptur, der forbinder huset vertikalt. Overalt er historien nærværende, og selv den gamle graffiti er blevet bevaret for eftertiden.

BMA – fusioneret bibliotek/museum/ arkiv Sydfløjen er indrettet til bibliotek i fire etager, der samtidig indeholder Ebeltofts Byhistoriske Arkiv og diverse udstillinger af historisk karakter. I stueetagen ligger børnebiblioteket placeret i det tidligere maskinrum, og her har fantasien fået frit spil i indretningen. Der er højt til loftet, og rummet får et flot lys fra både øst og vest. En stor kompressor er ombygget til en fantastisk udlånsmaskine, der bærer navnet Maltazar. Med sine blinkende lamper og fascinerende transportbånd er det pludselig blevet en komisk begivenhed at låne en bog eller aflevere sine materialer. Maskinrummet er en lille eventyrverden for børn, og her er også plads til fordybelse på hemsen under loftet. Her kan man kun komme op ved at kravle gennem et hul i et net, og herfra kan man skue ud over rummet eller smide sig på en sæk og læse.

3


K U LT U R BY G G E R I

4

4 På øverste niveau ligger Havestuen, som har store vinduer mod

tre verdenshjørner. 5 Ristegulvet i Lundbergs Kontor er en flot måde at skabe trans-

parens og understrege det retroindustrielle indtryk. 6 Ebeltofts Byhistoriske Arkiv har fået en fornem placering med

masser af dagslys. 7 De førhen så lukkede facader er åbnet op, og der er en pragt-

fuld udsigt over Ebeltoft Vig.

18

5

6


SY D DJ U R S

7

I direkte tilknytning til Maskinrummet ligger Støbesalen, der er en aflang sal, der kan bruges til skiftende events og aktiviteter. Den første sommer har der bl.a. været såkaldt driv-ind-tegneværksted og undervisning i cirkustricks ved Det Flyvende Kuffertcirkus. På næste niveau ligger Lundbergs Kontor med Ebeltofts Byhistoriske Arkiv ved Museum Østjylland. I alt 450 flyttekasser med materiale er hentet frem fra gemmerne i kælderen ved brandstationen og organiseret i de nye rammer. Maltfabrikken er en perfekt placering for netop dette gamle guld, der nu er blevet let tilgængeligt for enhver med interesse for byens historie. Bøger, arkiv og udstilling er pakket tæt i to etager. Pladsen er lige kneben nok, og det er en af de naturlige udfordringer ved at flytte ind i lokaler, der ikke er skræddersyede til formålet og som oprindeligt har været en del af et industrianlæg.

Udsigt over vigen Foyeren er – med sine dramatiske former, mørke overflader og flotte lysindfald – et meget kraftfuldt rum. Allerede her fornemmer man bygningens indre magi og ekstreme volumen. På Balkonen står de reserverede bøger og en udlånsautomat. Det virker her, som om indretningen ikke er rystet helt på plads endnu. Måske har planlægningen af de primære funktioner lagt beslag på alle kræfter inden indvielsen. Få dage før åbningen gik en sprinkler f.eks. i gang og krævede en lynindsats for at begrænse skaderne. Det lykkedes heldigvis.

7

retning end de øvrige etager. Et nærmest kontemplativt areal med overraskende få bøger, men med en attraktiv række af sofaer vendt mod udsigten og lyset. En landskabsmodel er centralt placeret i rummet, og her kan man lytte til fortællingen om istidens skabelse af landskabet og de første menneskers tilværelse på Djursland. En montage lavet i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge.

Respekt for resultatet Ny Malt er et visionært projekt, der aftvinger dyb respekt for de mennesker og det fællesskab, der har fostret idéen og fulgt den helt til dørs. Det er ualmindelig godt gået. BMA-modellen og idéen med at vælte væggene mellem de tre typer kulturinstitutioner skaber en ny dynamik omkring denne del af kulturen. En stor intern forandringsproces for de tre ligger forud for den nye fælles formidlingsindsats, som omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2019. ■ I 2013 købte man de nedrivningstruede bygninger af en entreprenør for 21 mio. kroner, der var indsamlet ved fundraising. Syv år senere har den gamle Maltfabrik fået en ny identitet, og Ebeltoft vil aldrig mere være den samme by. De lokale elsker allerede stedet, og turisterne strømmer til. Sikkert er det, at den nye attraktion også summer af liv, når gæsterne er rejst hjem, og byen vender tilbage til sin vante rytme i vinterhalvåret.

På den øverste etage ligger Havestuen med storslået udsigt over Ebeltoft Vig samt kig mod toppene i Mols Bjerge mod nordvest. Havestuen er et flot regulært rum og meget mere luftigt i sin ind-

Tekst og foto: THOMAS MØLVIG Arkitekt m.a.a.

FAKTA Transformation af den gamle Maltfabrik i Ebeltoft til moderne kulturcenter. Samlet pris 165 mio. kroner. Støttet af bl.a. Realdania, A.P. Møller Fonden og Salling Fondene.

Bygherre: Syddjurs Kommune og Fonden Den Ny Maltfabrik Arkitekt: Praksis Arkitekter, der bl.a. også stået for den vellykkede genopbygning af Svinkløv Badehotel. Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue Areal: 4.400 m2 Byggeperiode: 2018-2020

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Det tidligere fabriksanlæg indeholder nu en række nye funktioner bl.a.: M8 – arbejdsfællesskab • BMA – fusioneret bibliotek/museum/arkiv • Malt Air – internationalt artists residency • Kulturloft – spillested og moderne forsamlingshus • Lundbergs Spisehus • Brewpub – mikrobryggeri • Champagne Pony Club – Designshop • Kunstneratelierer • Rampen – ungdomskulturhus.

19


INTERVIEW

Fra Verdensmål til Roskildemål Roskilde Bibliotekerne vil være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed. Med afsæt i fem af FN’s verdensmål, har man formuleret fem særlige fokusområder: • Litteratur og læselyst • Læring hele livet • Musik for alle • Digital dannelse og digital trivsel • Demokratisk deltagelse og dialog

B

ag byrådets vedtagelse midt i juni ligger et års intens og omfattende debat- og involveringsproces. Christian Lauersen, chef for biblioteker og borgerservice i Roskilde Kommune, fortæller om den nye bibliotekspolitiske retning og forventninger til den og om processens betydning.

20

Hvorfor afsæt i verdensmålene? - Folkelige biblioteker handler om at gøre en positiv forskel i menneskers liv, og her er verdensmålene enkeltvis og i deres helhed en stærk ramme både kommunikativt og praktisk at tale ind i og arbejde ud fra, da biblioteket på flere måder er svaret på mange af de udfordringer, der adresseres i verdensmålene. Jeg kan godt stille mig op og sige, at biblioteket modarbejder ulighed i samfundet ved at give fri og lige adgang til information, viden og kulturelle og sociale fællesskaber, men når jeg kan koble det aktivt til f.eks. verdensmål 10, der handler om at mindske ulighed, har det større pondus og genkendelighed hos modtageren – om det så er en politiker, en borger eller en samarbejdspartner.

Fokus og prioritering

- Samtidig er verdensmålene i Roskilde ikke kun en biblioteksting, men noget hele kommunen på tværs af forvaltningens direktørområder arbejder med. Det giver bibliotekerne nogle stærkere muligheder for at arbejde ind i fælles spor på tværs af skole, klub, sundhed, byudvikling, job osv., og giver Roskilde Kommune et fælles afsæt for at skabe bæredygtig vækst og velfærd.

“Når Roskilde Bibliotekerne arbejder med at styrke kulturelle og sociale fællesskaber, understøtte læselyst og livslang læring og skabe en platform for den demokratiske samtale er det med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Vi ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling ved aktivt at bringe delmål under følgende fem verdensmål i spil: Nr. 3: Sundhed og trivsel, Nr. 4: Kvalitetsuddannelse, Nr. 10: Mindre ulighed, Nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og Nr. 17: Partnerskaber for handling.”

- Verdensmålene er eminente til at få nedbrudt nogle siloer, og det er enormt vigtigt for os i Roskilde, at vi ikke laver bibliotek i en osteklokke, men at vi gør det i samarbejde med både kommunale kolleger, politikere og lokale private og frivillige aktører, og det hjælper verdensmålene med, fordi vi alle taler ind i den samme ramme og kan se det samme mål. Opgaven er så i høj grad at omsætte verdensmål til roskildemål, så de også giver praktisk mening i den kontekst og virkelighed, vi arbejder i.


B I B L I OT E K S P O L I T I K R O S K I L D E

Et hovedmål for politikken lyder “Roskilde Bibliotekerne vil være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed.”

Hvordan vil borgerne mere konkret opleve det? - Borgerne vil opleve et bibliotek der rækker ud til dem. Vi vil bruge den fantastiske energi, viden og skabertrang der ligger i et lokalsamfund og gøre borgerne til aktive deltagere og medskabere af læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed. Vores samling, rum, service og ikke mindst personale er de vigtigste komponenter i den værdi vi skaber i samfundet, men vi vil aktivt koble borgerne på værdikæden og være den platform både på og uden for biblioteket, hvor du kan møde dine medborgere, blive inspireret af dem og hvor man kan lære noget af hinanden. Og hvor man kan skabe relationer og inspiration som også lever videre uden for bibliotekets fire vægge. Det sker ikke af sig selv og det kommer vi til at arbejde med på mange måder og mange platforme målrettet mange forskellige målgrupper. Det handler både om at give dele af biblioteket ’frit’ så borgerne kan gøre det til deres eget, men også om i formidling og programvirksomhed at udnytte den store villighed til at dele viden og erfaringer og lave noget sammen med andre. De fleste mennesker vil rigtig gerne hjælpe andre og dele deres viden og det vil vi gerne i endnu højere grad bringe i spil.

I vinteren 2020 før COVID-19 lukkede landet ned, nåede man at involvere en lang række råd og udvalg for at trykteste to ting: Giver indholdet mening for borgerne og er der engagement? Medarbejderne blev ligeledes involveret ad flere omgange, og en særlig gruppe på tværs af organisationen har faciliteret bl.a. de interne workshops og møder. Borgerne har undervejs på forskellig vis været inddraget bl.a. via fokusinterviews, og så har politikken været i høring. Man har nu en længere liste over forskellige borgergrupper, der skal involveres på handleplansniveau efter sommerferien. - Det har været en forrygende rejse frem imod den endelige politik. Vi har brugt mange kræfter og energi på at inddrage politikere, borgere, råd og udvalg, medarbejdere og samarbejdspartnere, og det har virkelig været en god investering. Det har både givet os værdifuldt input til politikken, men også bekræftet os i, at vi var på rette vej. Og så har vi bare kunnet mærke stor anerkendelse for det arbejde vi laver. Borgere, politikere og samarbejdspartnere vil alle gerne bidrage til at udvikle deres bibliotek og har taget et stort ejerskab i processen, og det er jo det bedste, man kan ønske sig – det værste ville være, hvis folk var ligeglade, fastslår Christian Lauersen. Se hele Bibliotekspolitikken på kortlink.dk/roskildebib/27nqy /HN

Hvad bliver de næste skridt? - Vi igangsætter en proces, hvor de overordnede linjer bliver omsat til konkrete, borgerrettede handlinger. Ret simpelt handler det om en struktureret proces, der sikrer, at alle de gode idéer, der med udgangspunkt i politikken udklækkes hos medarbejderne, får lov at flyve og blive til virkelighed til gavn for borgerne. Herudover at afdække behov og muligheder hos forskellige borgergrupper samt indgå partnerskaber med relevante samarbejdspartnere. - Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en bibliotekspolitik, der skal løftes af projekter og ustyrlig udviklingstrang. Det er klart, at vi vil teste og udvikle nogle aktiviteter i projektform, men bibliotekspolitikken skal komme til udtryk i bibliotekets drift og vores hverdag: Den måde vi møder borgerne på, den måde vi arbejder med samlingen på, og de arrangementer, aktiviteter og formidling vi laver.

Proces, politik og ejerskab

Foto: Eva Lykke Jørgensen

Musik for alle – er et af bibliotekspolitikkens fem ovennævnte fokusområder, og hvor de fire andre nok i større eller mindre grad findes i andre kommuners biblioteksfokus, så er musikkens centrale placering i Roskilde noget særligt. Roskilde er et af de stadigt færre danske biblioteker, der lægger stor vægt på musikområdet og musikformidling. Musik for alle skal give borgerne en mulighed for at opleve musikken i deres hverdag og på flere niveauer med fokus på den musik, ’der ikke rammer hitlisterne’. Musik-obligatoriet kom ind i loven med Lov om biblioteksvirksomhed i 2000. Og både den nye politik og Christian Lauersen, der selv er optaget af musik, fremhæver, at ”Ligesom litteraturen har musikken en positiv effekt på menneskers liv”.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Forud for politikkens vedtagelse i byrådet ligger en rejse på et års tid og en proces, som involverede mange sider og partnere. Kultur- og Idrætsudvalget har ad flere omgange været inddraget ligesom input fra forskellige råd som bl.a. Roskildes Ungebyråd og Ældrerådet. Indhold og fokus er undervejs desuden testet af forskellige borgergrupper, medarbejdere og interessenter. Ved udgangen af 2019 var de fem fokusområder identificeret: Litteratur og læselyst, Læring hele livet, Musik for alle, Digital dannelse og digital trivsel samt Demokratisk deltagelse og dialog. Herudover et særligt fokus på indsatser målrettet børnefamilier, socialt udsatte og unge – alt sammen med udgangspunkt i de fem udvalgte verdensmål.

Christian Lauersen

21


INTERVIEW

Hovedbibliotet i Dragør. Foto: Torben Stender/Dragør Nyt

Dragør vedtager biblioteksstrategi

Fremtidens bibliotek skabes med borgerne Biblioteket er relationer – ikke blot en bygning. Vi er til for alle – vi har fri og lige adgang til bibliotekets ressourcer. Et ambitiøst bibliotek er en investering i et bedre lokalsamfund. På Dragør Bibliotek bibliotek er vi ambitiøse, og det ønsker vi afspejlet i biblioteksstrategien inddelt i fire temaer: • Det lokale • Det nationale • Det digitale • Og verden

D

ragør har siden efteråret 2019 arbejdet med udvikling af et forslag til biblioteksstrategi. Biblioteksstrategien har i forsommeren været ude i offentlig høring og skal behandles politisk i august måned. Herefter skal man udarbejde handleplaner på baggrund af strategien. Henriette Ritz Kylmann, leder af Dragør Bibliotekerne i knap fire år, giver et indblik i, hvordan strategien skal møde dagens udfordringer og i den tankegang, som skal sikre et stærkt bibliotekstilbud i fremtiden samt processen forud for dens vedtagelse her i august 2020.

Afsæt og ambition Voksende individualisering, digitalisering og globalisering ændrer samfundet og bibliotekerne, hvis rammer og fokus de sidste 10-20 år har set en markant nyudvikling fra et fortrinsvis fysisk og samlingsbaseret bibliotek til lokalsamfundets fælles sted for kultur, viden og læring. Et i voksende grad fysisk mødested omkring litteratur, læsning og folkeoplysning på nye platforme 22

samt et stadigt stigende digitalt videnscentrum. Den udvikling er sammen med kommunens kultur- og fritidspolitik, “Det hele menneske 2017-2020” og kommunens “Politik for et aktivt medborgerskab i Dragør Kommune”, afsættet for den nye strategi, som bibliotekslederen venter sig meget af.

Strategien taler om et ambitiøst bibliotek, hvad lægges der i det? - Dragør Bibliotekerne har ikke tidligere haft en biblioteksstrategi. Det ambitiøse ligger i involveringen af borgerne i skabelse og udmøntningen af strategien. Vi er borgernes bibliotek, og det skal afspejles i strategien og efterfølgende handlinger. Biblioteket og medarbejderne viser vejen til relationelle fællesskaber. For os måles velfærd i relation, fællesskaber og samarbejder både inden og uden for kommunen. Dragør kommune er en del af verden, og det ses i den håndfaste tilgang til FNs Verdensmål, som en del af strategien. Så de ambitioner vi har, bliver en ambitiøs investering i både bibliotekerne og lokalsamfundet. Biblioteksstrategien peger på otte verdensmål, hvor man kan gøre en forskel: Nr. 3: Sundhed og trivsel, Nr. 4: Kvalitetsuddannelse, Nr. 5: Ligestilling mellem kønnene, Nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur, Nr. 10: Mindre ulighed, Nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, Nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion samt Nr. 17: Partnerskaber for handling.

Tilgængelighed og medbetjening Når det eksempelvis gælder det første mål, vil Dragør Bibliotekerne bl.a. etablere fællesskaber, der medvirker til at fremme mental sundhed og trivsel som i de eksisterende Romanklubber,


B I B L I O T E K S S T R AT E G I D R A G Ø R

hvor man mødes og diskuterer litteratur. Herudover vil man i selve indretningen af det fysiske bibliotek arbejde mere med at udvikle de kontemplative rum og rum for fordybelse og koncentration. Når det gælder mål fire, vil man fortsat skabe introduktioner og undervisning i digital søgning og brug til borgere, der for længst er gået ud af skolen. Man vil også bidrage til at styrke børns og unges læsning og læselyst, der er under hårdt pres i disse år. Alle aktiviteter og initiativer tænkes gennemført i samarbejde med lokale partnere og borgerne selv.

Udmøntning og nytænkning I bibliotekernes fremtidige rolle i forhold til det lokale ser man videreudvikling af godt værtskab og styrkelse af mødet mellem det fagprofessionelle personale og borgeren som helt centralt i forhold til kvalitet i servicen, meningsfyldte møder via f.eks. litteratur og sprog og i forhold til at nå flere. Som målbart resultat ønskes en stigning i antallet af borgere, der bruger bibliotekets digitale løsninger.

Hvad sker der efter politisk behandling af strategien i august – og hvad med budgettet? - Vi skal prioritere i strategiens mål, og vi skal iværksætte handleplaner og arbejdsgrupper på delelementer af strategien. Målet nås i løbet af en 4-årig periode, ikke i løbet af det første år. Konkret taler vi (TR, AMR og ledelse) om, at igangsætte et uddannelsesforløb for personalet for at gøre os endnu skarpere på betydningen af værtskab og betjening. - Dragør Kommune har været hårdt ramt af eftervirkningerne af COVID-19, og vi har fået mange nye arbejdsløse. Sammenholdt med andre faktorer betyder det, at økonomien i kommunen er presset. Internt i biblioteket har vi ændret budgettet for at give strategiarbejdet sin egen budgetpost i 2020, og det arbejde forventer vi fortsætter forudsat, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 ikke er større besparelser på bibliotekerne. En ny strategi kræver også på den økonomiske side, at vi gør noget andet end sidste år. Et felt, der lokalt skal arbejdes med, er bl.a. bibliotekernes tilbud til skole og dagtilbud. Her vil man udfordre og udvikle lokal praksis ved at bruge Kulturbehovspyramiden. Med metoden tilstræbes en rød tråd og progression i det, børnene oplever med bibliotekerne.

Vejen frem - folkets bibliotek Bibliotekernes lokaler stilles til rådighed for borgerne, så den enkelte borger oplever, at biblioteket er deres hus. Man vil i den kommende 4-års periode aktivt arbejde for, at borgerne selv arrangerer aktiviteter i bibliotekerne, f.eks. en musiksalon, hvor man kan mødes og lytte til og tale om musik, foredrag og meget mere. Udover hovedbiblioteket på Vestgrønningen i den gamle Dragør by omfatter kommunens biblioteker også biblioteket i Hollænderhallen, og naturligvis bibliotekets service på nettet samt tilbud som Bogen Kommer og betjening af institutioner og dagtilbud mv. plus samarbejde med Dragør Lokalarkiv og andre lokale foreninger og tilbud.

Hvordan var strategiprocessen og medinddragelse strikket sammen? - Internt har vi længe ønsket os en strategi, som politikerne havde vedtaget. Vi har set det som et vigtigt arbejdsredskab med tydelige signaler om prioritering. Så efter vi fik procesforløbet godkendt hos Skole- og Kulturchefen, havde vi to interne arbejdsformiddage med en ekstern konsulent, hvor vi bl.a. udarbejdede en SWOTanalyse og en oversigt over mulige indsatsområder. Med baggrund i dem, inviterede vi til det første af tre borgermøder, en workshop, hvor vi brugte Kulturministeriets dialog-kit om biblioteker i tilpasset form. Her diskuterede omkring 40 borgere bibliotekerne og fremtiden. Og så kom COVID-19! - Vi udvidede derfor det spørgeskema, vi havde fra workshoppen og slog det stort op, og udviklede endnu et om læsning, og valgte så i stedet for de fysiske møder at sende dem til udvalgte samarbejdspartnere. De manglende borgerworkshops satser vi på at afvikle i efteråret, og nu med fokus på indholdet i næste del af processen handleplanerne. - For medarbejdere og ledelse har det været berigende, at opleve engagementet fra borgerne – både til workshoppen, ved besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen og ikke mindst de ‘selvkørende workshops’, som vi lagde frem i bibliotekerne inden COVID-19, for dem, som ikke kunne deltage i mødet. I forhold til politikere og forvaltning har det givet en øget og positiv opmærksomhed. I forhold til de nærmeste samarbejdspartnere har der været en stor nysgerrighed på proces og resultat og et ønske om at ‘kopiere’ bibliotekets model for inddragelse. Målet er ikke alene at styrke biblioteket – andre lokale partnere får også deres eget udbytte af bibliotekets forløb.

Kulturbehovspyramiden, se artikel af Sven Nilsson, Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr 47 (2004) side 30-31.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Nu ser biblioteket og Henriette Ritz Kylmann selv frem til samarbejdet omkring handleplanerne, konkretisering og nyudvikling. Se hele biblioteksstrategien på kortlink.dk/drabib/27nzf /HN

23


I N T E R N AT I O N A LT

COLOURBOX Foto: Colourbox

BERETNING FRA SEATTLE UW iSCHOOL OG EN BIBLIOTEKSODYSSÉ TIL USA Med “Set fra Seattle” har Rolf Hapel de sidste par år rapporteret om USA til Danmarks Bibliotekers læsere. I dette essay får vi fortællingen om to år ved et af verdens mest velstimerede universiteter, en USA-odyssé, online/præsensundervisning og bibliotekernes aktuelle udvikling og samfundsopgaver.

D

a jeg i foråret 2017 blev kontaktet af Harry Bruce, rektor på Information School ved University of Washington, var jeg ikke klar over, at det skulle blive anledning til en markant forandring af mit liv.

To år på UW i Seattle Harry Bruce tilbød mig en mulighed for at arbejde på universitetet i Seattle som såkaldt ”Distinguised Practitioner in Residence” med professortitel og -løn i en to-årig periode med start efter sommerferien 2018. Umiddelbart var jeg selvfølgelig smigret over interessen, men tilbøjelig til venligt at afslå. Vi havde i Aarhus åbnet Dokk1 et par år tidligere og et byrådsvalg stod for døren med alt, hvad det indebar af pligter for en forvaltningschef, interaktion med nyt kulturudvalg og måske ny rådmand, ny politikproces og meget mere.

24

På den anden side kunne der jo ikke ske noget ved at lytte til forslaget, og vi aftalte derfor at mødes i august 2017 i København, når repræsentanter for UW iSchool alligevel var i Danmark til konference. Min eventyrlyst blev vakt, og da jeg allerede havde et forhåndskendskab til Seattle efter en del besøg i forbindelse med vores samarbejde med Bill og Melinda Gates Fondens “Global Libraries initiativ”, var jeg klar. Det kom jeg ikke til at fortryde.

Ny adresse, ny arbejdsplads Sommeren 2018 flyttede jeg til Capitol Hill i en god lejlighed med et prisniveau som København, tagterrasse med udsigt over Lake Union og Cascade Mountains i horisonten. Kvarteret er en blanding af trendy art-scene og restauranter i den midt/sydlige del, hvor den autonome zone blev etableret under de nylige uroligheder i forbindelse med mordet på George Floyd. Mit na-


USA TUR/RETUR

of Science In Information Management), hvor de færdiguddannede ligeledes mest ansættes i tech-industrien og MLIS (Master of Library And Information Science), som leverer kandidater til både akademiske og offentlige biblioteker. I USA er alle avancementsstillinger i biblioteker betinget af, at man har en MLIS-uddannelse i modsætning til i Danmark og de fleste andre europæiske lande, hvor man for længst har forladt dette krav. Mine opgaver var at undervise i MLIS-programmet og i øvrigt deltage i fakultetets aktiviteter. Undervisningsåret er på UW opdelt i fire Quarters, hver på 10 uger, hvor Summer Quarter er en form for opsamlingsmulighed for de studerende. Jeg underviste i tre forskellige kurser, “Management of Information Organizations”, “Design Methods For Librarianship” og “Community Engagement Strategies for Information Science”, i alt syv kurser, både online og i klasseundervisning. De to førstnævnte kurser er obligatoriske for de studerende, mens det sidste var tilvalg.

bolag lå lidt mere nordligt i et historisk og overdådigt grønt palækvarter lige ved den smukke Volunteer Park – en 10 minutters bustur væk fra universitetet, til fods en halv time, og det samme retur i modsat retning hjem til downtown Seattle. University of Washington, grundlagt i 1861, har knap 50.000 studerende og ligger konstant i top-30 i internationale sammenligninger af universiteter (hvor København og Aarhus ligger lige udenfor top-100), og selvforståelsen er tilsvarende høj. Campus er smukt beliggende ved Portage Bay, der forbinder Lake Union og Lake Washington med både klassiske tudor-stil og hypermoderne bygninger. UW iSchool er med sine 1.100 studerende det mindste af 13 fakulteter og ligger i Mary Gates Hall, en bygning i gotisk stil, opkaldt efter Bill Gates mor. Den amerikanske tradition med klækkelige donationer fra velstående mæcener er synlig i navnene på bygninger, hvor både Paul Allen og Bill Gates – de to Microsoftstiftere – er rigt repræsenteret.

Undervisning og forskning Der er tre retninger på UW iSchool. Informatics, som uddanner bachelorer, der typisk ansættes i tech-industrien, MSIM (Master

Jeg lærte undervejs, at online ikke er en dårligere udgave af klasseundervisning, bare anderledes. For eksempel er de skriftlige diskussioner i online-versionen ofte langt dybere og mere inddragende end de diskussioner, man kan have i klassen. Det skyldes jo, at de studerende har tid til at reflektere og reagere på de indlæg, der kommer, ligesom de mere introverte studerende ofte blomstrer i den digitale, asynkrone kommunikation fremfor i klassen, hvor nogle er mere tøvende med at ytre sig. Til gengæld kræver online-formen, at underviseren er i hyppig og løbende kommunikation med de individuelle studerende også udenfor kontortid, hvis den nødvendige fornemmelse af tilhør og kontakt skal skabes.

Futures of Libraries Til stillingen som Professor of Practice var der knyttet en forskningsbevilling på 50.000 dollars, som kunne anvendes til f.eks. at aflønne en forskningsassistent. Temaet skulle være indenfor Future of Libraries, en af de strategiske prioriteringer for UW iSchool. Mit forskningsprojekt havde udgangspunkt dels i den praksis, vi havde etableret i Aarhus Bibliotekerne med “transformation lab”, et foranderligt fysisk sted til afprøvning af nye serviceformater og -koncepter i biblioteket, dels i diskussionen om biblioteket som initiativtager til og ramme om den lokale demokratiske samtale, som jo er knæsat i nyere bibliotekslovgivning i både Holland, Finland og Norge.

Mary Gates Hall


I N T E R N AT I O N A LT

Projektet “Community Labs In Public Libraries” var i sin første fase specifikt målrettet bibliotekernes mulige rolle i bekæmpelsen af den misinformation, som primært spredes gennem sociale medier og er blevet et kæmpeproblem for sammenhængskraften i det amerikanske samfund. Jeg interviewede en række biblioteksledere og -praktikere rundt om i Staten Washington og fik et godt indblik i den programpraksis, som bibliotekerne har, ligesom det blev tydeligt for mig, at behovet for forskningsbaseret hjælp og vejledning til bibliotekerne på dette område er endog meget stort. Der er 51 Information Schools på universiteter i USA, og deres MLIS-programmer bliver akkrediteret af American Library Association (ALA) ved en rullende og meget omfattende proces, der sikrer, at hver institution bliver evalueret mindst hvert syvende år. UW iSchool skal akkrediteres i efteråret 2020, og jeg har haft lejlighed til at deltage i forberedelserne, der primært består udarbejdelsen af en omfangsrig rapportering af blandt andet strategiske mål, effektmål, detaljeret pensum og læringsmål for hvert af de mere end 50 forskellige kurser, som skolen tilbyder.

I felten Ud over undervisning og forskningsprojekt har jeg haft lejlighed til at tale ved konferencer og holde workshops på biblioteker rundt omkring. Aktiviteter som bragte mig til større og mindre byer i staterne Illinois, Idaho, Oregon, Ohio, Virginia, Washington, Californien, New York samt British Columbia og Ontario i Canada. For mig har det været vigtigt at have kontakt med det praktiske felt. Diskussionerne med bibliotekarer og ledere gav mig en dybere forståelse for bibliotekernes rolle og betydning i de forskellige amerikanske lokalsamfund, ligesom forskellene i forhold til skandinaviske og europæiske biblioteker blev tydelige for mig. Og der er markante forskelle i både finansieringsgrundlag, styringsformer, praksis og kultur. Biblioteker drives enten af selvejende fonde, der modtager tilskud fra et county eller en by eller af county’et eller byen selv, normalt med en bestyrelse (board) udpeget af byrådet. De er i alle tilfælde langt overvejende finansieret af skattemidler. I modsætning til, hvad man måske kunne tro, er det oftest kun en meget lille del af driftsfinansieringen, der tilvejebringes fra sponsormidler og donationer typisk organiseret gennem tilknyttede fonde og Friends of the Library-organisationer. Til gengæld er private donationer til anlægs- og bygningsarbejder ofte betydelige. I Seattle er bibliotekerne drevet af byen, ligesom kommunerne driver biblioteker i Danmark, og da man ikke betaler indkomstskat i staten Washington, er det ejendomsskatterne, der udgør næsten hele finansieringsgrundlaget. Bibliotekerne modtager en grundbevilling, og ca. hvert 7 år stemmer borgerne om en tax levy, en midlertidig forøgelse af skattebetalingen, der finansierer en række specifikke aktiviteter ud over grundbevillingen. I efteråret 2019 stemte 76% af Seattle-borgerne for en videreførelse af det forhøjede skatteniveau, som giver Seattle Public Library (SPL) knap 220 mill. dollars ud over grundbevillingen, fordelt over de næste syv år. I det nærtliggende King County, hvor blandt andet Kirkland ligger, forstaden med det herostratisk berømte plejehjem, arnestedet for udbredelse af COVID-19 i staten Washington, findes et af USA’s største og travleste bibliotekssystemer med 50 biblioteker. Her skulle der egentlig stemmes om en tax levy i efteråret 2020, men afstemningen er udskudt indtil videre pga. af pandemien. Jeg talte med Lisa Rosenblum, leder af King County Library System, og hun var meget bekymret over konsekvenserne af COVID-krisen for finansieringen af biblioteksdriften fremover. En bekymring der utvivlsomt deles af rigtig mange biblioteksledere i USA, hvor COVID-krisen i skrivende stund synes ude af kontrol i mange stater.

Biblioteksdebat og -udvikling i USA Fremtiden for de mere end 16.000 public libraries er selvfølgelig højt på dagsordenen, debat og praksis flyder sammen og mange mulige scenarier drøftes, udvikles og realiseres. Mange, især yngre biblioteksfolk, er fortalere for, at bibliotekerne indtager en mere aktivistisk position, hvor bibliotekerne ikke opfatter sig som neutrale, men tager tydelig stilling i forhold til store samfundsmæssige spørgsmål for inklusion, diversitet, social og racemæssig retfærdighed, imod White Supremacy, systemisk racisme og undertrykkelse af minoriteter, mens andre har en mere forsigtig tilgang til temaer, der kan være politisk kontroversielle. Seattle Public Library. Foto: wikipedia.org 26


USA TUR/RETUR

ALA, den store amerikanske biblioteksorganisation, der jo skal favne biblioteker i hele det enorme land, forsøger at holde tungen lige i munden, men har dog været ganske klar i mælet i forhold til den seneste nærmest eksplosive udvikling og bakker entydigt op om Black Lives Matter-bevægelsen og kravet om politireformer.

eBøger og udfordringer I de mere fagbiblioteksspecifikke diskussioner er et centralt område eBøger, hvor der opstår lejlighedsvise konflikter mellem biblioteker og forlag om adgangen. Bibliotekerne slutter sig sammen i konsortier, der køber adgang til indhold fra en række dominerende forlag, der ofte forsøger at lægge nye begrænsninger på denne adgang. Senest var det forlaget MacMillan, et af de store forlag, der besluttede, at biblioteker kun måtte købe ét eksemplar af en eBogslicens de første 8 uger efter udgivelsen. Større bibliotekssystemer køber ofte flere hundrede eksemplarer af hver eBog, så beslutningen skabte frustration. En boykot af eBøger fra MacMillan blev iværksat fra en række biblioteker i øvrigt ledet af Lisa Rosenblum fra King County Library System, og ALA iværksatte en kampagne, #eBooksForAll, samlede underskrifter og skrev rapport til en senatshøring om de mange hindringer, forlagene stiller i vejen for bibliotekernes adgang til det digitale bogmarked. Heldigvis sejrede fornuften, forståelsen for almenvellets interesse i et frit og åbent informationssamfund, og modstanden mod et digitalt mediemiljø – hvor forlagenes praksis hæmmer amerikanernes ret til at læse, hvad og hvordan de ønsker det, og dermed truer fundamentale frihedsrettigheder fra First Amendment of the Constitution – blev for meget for MacMillan, som droppede ét-eksemplar-begrænsningen efter 4 måneders boykot.

Biblioteket og lokalsamfundet

Også her er der dog betydelige forskelle i tilgangen, hvor f.eks.

Samfundskriser og biblioteksindsats Bibliotekernes sociale engagement bliver særlig synligt under kriser. I forbindelse med pludseligt opståede katastrofer som oversvømmelser, jordskælv, hurricanes og wildfires, er det ofte biblioteker, der udgør en vigtig del af den første indsats som shelter og tilflugtssted, ligesom de ofte tjener som kommunikation- og kommandocentraler. Engagementet er blevet klart demonstreret under den nuværende COVID-krise, hvor bibliotekspersonale i mange byer under nedlukningen har arbejdet i shelters for hjemløse og food banks, bemandet midlertidige oplysningstjenester og telefonservices, bragt mad ud til trængende og aflagt sociale besøg hos ældre. I et land, hvor indkomstforskellene er massive, og hvor de værdiog identitetspolitiske skel er blevet til regulære kløfter, der kan gøre det umuligt for familier at samtale, er der brug for en social infrastruktur, hvor der kan opbygges social kapital og tillid mellem borgerne. Bibliotekerne er nogle af de få steder, der fungerer som brobyggere, og som har potentiale til mere, hvis de får den politiske opmærksomhed, der jo er en betingelse for udvikling. ■ Min tid i USA har været en fantastisk oplevelse på alle planer. Den har givet mig ny læring, indsigt, inspiration og nye venskaber. Min respekt for kollegerne på UW iSchool er afgrundsdyb, og min tiltro til bibliotekernes evne til fornyelse og utrættelige indsats for videnskabelse og social retfærdighed blev kun styrket undervejs. Jeg fortsætter i en ulønnet position som affiliate instructor ved UW iSchool med mulighed for at undervise online og vil også fremover følge udviklingen i den amerikanske bibliotekssektor tæt.

ROLF HAPEL Affiliate Instructor Information School, University of Washington

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Et andet tema, der fylder, er lokalsamfundsengagementet. De amerikanske biblioteker er historisk tæt forbundet med civilsamfundet og har en lang tradition for programvirksomhed og opsøgende aktivitet. Det har oftest været med udgangspunkt i de behov, som biblioteket har defineret, og da bibliotekerne primært har ansat hvid middelklasse, er bibliotekernes tilbud blevet præget heraf. Der er nu en tydelig bevægelse i retning af, at bibliotekerne er mere lyttende og modtagelige overfor de behov og muligheder, som defineres og formuleres af det omgivende samfund, specifikt af grupper og minoriteter, der traditionelt har været underrepræsenterede, f.eks. LGBTQ+ segmentet, African-Americans og Native Americans.

Urban Libraries Council, der repræsenterer biblioteker i større bysamfund, anbefaler, at bibliotekerne i deres planlægning lægger sig tæt op ad de strategier, som byen i forvejen har formuleret, altså en top-down tænkning, mens andre stemmer taler for betragtningsmåder, der i højere grad solidariserer biblioteket med undertrykte grupper og minoriteter, en mere social bevidst og bottom-up tilgang, forankret i konfliktteori der tror på, at der skal kæmpes for at opnå fremgang for de mindre-privilegerede.

27


B I B L I OT E K S B E N Y T T E LS E

Foto: Allerød Bibliotek

BOGUDLÅNET HOLDER STAND Kommentarer til årsstatistikken for 2019. Danmarks Statistik offentliggjorde 8. juli i år de samlede statistikoplysninger for folkebibliotekerne i 2019. Faldet i det fysiske bogudlån er stoppet i denne omgang, mens det digitale fortsat er i stigning, og besøgstallet er stadig højt med over 37 mio. årlige besøg. Udviklingen i fysiske udlån Der er fra 2018-statistikken til 2019 sket en opbremsning i faldet af udlån af fysisk materiale, mest markant for den trykte bog hvor faldet er stoppet. Der er dog fortsat tale om regulært fald for de fysiske Lydbøger, Musikoptagelser og Multimediematerialer, mens der i forhold til faldet 2015-2018 er sket en opbremsning af faldet for Andre materialer. For bogligt materiale er der således tale om et stop i faldet af udlån. Som det ses nedenfor er der tale om en beskeden stigning på 0,17%. Hvis man går i detaljer, viser det sig tilmed, at det er et mindre fald i udlånet af trykte noder, som trækker stigningen lidt ned. Det mindre fald for Andre materialer skyldes en stigning i udlån af Genstande med 24% for voksenmaterialer, hvilket må betyde en stigning i udlånet af brætspil mv.

Det samlede marginale fald er på 1,64% dækker over et endnu mere beskedent fald for udlån af børnematerialer på 0,63% og et fald på 2,30% for voksenmaterialer. For bøger er det mere tydeligt: En stigning på 0,64% for børnematerialer og et næsten ikke synligt fald på 0,16% for voksenmaterialer.

Digitale materialer - E-tidsskrifter, E-bøger og E-lydbøger Fra 2018 til 2019 er der tillige sket et væsentligt større forbrug af digitale ressourcer. Antallet af lån dvs. ‘visninger’ af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget med ca. 50% fra i alt 1.126.059 til 1.701.633 visninger – en stigning på 51,11%. For E-bøger og Elydbøger er der tale om en stigning fra 3.789.059 til 5.007.106 – en stigning på 32,13%. Det er således igen tale om en klar stigning i det digitale forbrug i perioden fra 2018 til 2019.

Fysisk og digitalt udlån sammenholdt Materialetype Bogligt materiale

2019

Ændring

24.523.203

24.564.154

+0,17%

Lydbøger

605.627

511.683

-15,51%

Musikoptagelser

953.135

823.473

-13,60%

Levende billeder

2.027.291

1.836.704

-9,40%

355.978

300.521

-15,58%

Multimediematerialer

28

2018

Andre materialer

158.496

149.330

-5,78%

I alt, monografier

28.623.730

28.185.865

-1,53%

Seriepublikationer

1.289.946

1.236.446

-4,15%

Alle materialetyper

29.913.676

29.422.311

-1,64%

Der er ikke særskilte tal for E-bøger og E-lydbøger i Statistikbanken, hvorfor en direkte sammenstilling mellem fysisk bogligt materiale og e-bøger ikke er mulig. Men da udlånet af fysiske bøger ikke længere falder, så er en stigning i digitalt brug udtryk for et klart stigende brug af det boglige materiale samlet set. Den fysiske bog vejer fortsat tungest. Hvis man ser tekstbøger og lydbøger i sammenhæng, så er det fysiske materiale fortsat sværvægteren: Af det samlede lån udgør det digitale udlån 16,6% og det fysiske udlån 83,4% i 2019! Selvom visninger af E-tidsskrifter og andre e-serier ikke helt kan sammenlignes med udlån af Seriepublikationer, så er stigningen i den digitale brug større end faldet i udlånet af de fysiske


Å R S S TAT I S T I K 2 01 9 tidsskrifter m.v. Den digitale brug er steget fra 2018 til 2019 med 51,11%, men den fysiske brug er faldet 4,15%, dvs. også her ses en stigende udvikling at fortsætte.

Biblioteksudgifter pr. indbygger Tabellen med biblioteksudgifter pr. indbygger giver et nogenlunde uændret billede med et svagt fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen og Helsingør, Dragør og Tårnby som første ‘forfølgergruppe’. Det er værd at bemærke, at de tre små ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø alle tre har pæne stigninger og har bevæget sig op ad skalaen. Udviklingen i materialeudgifter kan ikke kommenteres med sikkerhed, da opdelingen i økonomital ikke er konsekvent (se efterfølgende om Pålidelighed).

Bestand og tilvækst Folkebibliotekernes fysiske bestand udviser et klart fald på 4,2% fra 2018 til 2019 til 16,6 mio. eksemplarer. Det skyldes både en større kassation end indkøb af materiale – og et faldende indkøb. Tilvæksten af voksenmateriale fra 2018 til 2019 faldt med 15,9% og for børnemateriale med 1,1%.

Personale og betjeningssteder Med udgangen af 2019 er der 3.581 årsværk på landets folkebiblioteker – et fald på 75 årsværk fra året før. Der er sket en flytning af ca. 25 årsværk fra bibliotekargruppen til gruppen af øvrigt akademisk personale (eksempelvis litteraturformidlere), mens gruppen af assistenter er faldet med 66 årsværk. For antallet af betjeningssteder af alle typer er der fra 2018 til 2019 et fald på 11 enheder. Det vil sige, at tallet ved udgangen af 2019 for de forskellige typer betjeningssteder er 97 hovedbiblioteker (Fanø samarbejder fortsat med Esbjerg), 311 filialer (315 i 2018), 17 bogbusser (en nedgang på én) og 86 såkaldte service points i brugser og lign. steder (92 i 2018), alt i alt 511 betjeningssteder.

Brug af folkebiblioteket Besøgstallet ligger stabilt. Efter at besøgstallet toppede i 2017 med 38,3 mio. faldt det til 37,6 mio. i 2018 og ligger for 2019 på 37,4 mio. Et beskedent fald fra 2018 på 0,6%. Brugen af folkebibliotekernes web sites er steget med 0,9% til 24,7 mio. unikke besøg i 2019, og den nye Bibliotekernes APP havde 4,6 mio. besøg i 2019. Den digitale brug måles også med antal af sidevisninger, som ikke har en praktisk målelig parallel for det fysiske materiale. I 2019 havde folkebibliotekernes web sites hele 124,0 mio. sidevisninger og Bibliotekernes APP 32,9 mio. sidevisninger. Antallet af brugere af servicen Bogen Kommer er faldet med knap 9% til 3.887 borgere i 2019. Denne service til svagelige borgere tilbydes i 86 af landets kommuner.

Som bekendt er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån for de to år 2016 og 2017 ikke offentliggjort. Folkebibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem betød, at folkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017, og tal for de enkelte biblioteker var behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kunne offentliggøres. Desværre viser det sig også, at der er mangler i statistikken, når man går ned i detaljer. I forberedelserne til denne artikel er fundet flere tilfælde af mangler også af udlånsstatistikken. Mest markant er, at Haderslev tilsyneladende har tabt 1/3 af sine udlån, hvilket ikke svarer til opfattelsen hos Haderslev Bibliotekerne. For bestandsstatistikken gælder at tal for Seriepublikationer i 2018 kun findes for ganske få biblioteker, hvorfor det ikke giver mening af sammenligne 2018 og 2019 for denne materialetype. For 13 kommuner er der tydelige mangler i opdelingen af materialeudgifter (i bøger og andet) og/eller at en eller begge typer materialeudgifter i stedet er en del af Øvrige udgifter. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at manglerne næppe skyldes Danmarks Statistik, men formentlig systemfejl andetsteds.

Kommentar og opfølgning Danmarks Statistik indsamler mange forskellige biblioteksdata og mere detaljeret og bredere dækkende, end det fremgår af de tabeller, som publiceres hvert år i Danmarks Biblioteker. Der er desuden mange muligheder for at gå dybere ned i tallene som gjort ovenfor med kommentaren om udlånstal for bøger. Så det kan anbefales selv at følge op og bruge det direkte link til folkebiblioteksstatistik: www.dst.dk/da/statistik/nyt/relateret? pid=2756 – Dog, som for alle andre kilder med behørig kildekritik jf. ovenfor afsnit om pålidelighed. ■ Det målbare udbytte af de anvendte ressourcer viser, som det fremgår, et stigende samlet udlån. Det sker samtidigt med et med marginalt faldende antal åbningstimer og med et fald i det samlede årsværk på 2,0%. Det er således tale om en stigning i produktiviteten på landets folkebiblioteker. Folkebibliotekernes aktiviteter er mangeartede og omfatter i tillæg til ovennævnte en lang række andre oplysnings- og formidlingsydelser som informationstjenester, søgeintroduktioner, IKT-brug, forfatteraktiviteter, litteratur- og læseklubber, udstillinger, debatter og foredrag, der belyses i Biblioteksbarometret udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen – og som det seneste for 2018 viser, afholdes der flere arrangementer, foredrag og aktiviteter på bibliotekerne end nogensinde før. Det er dog stadig sådan for selve udlånsområdet, at det fortsat er udlån af fysiske bøger, som er den absolutte hovedaktivitet – fulgt af digitale bogudlån.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Nationalbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Fordeling af bibliotekslån efter alder viser et ensartet billede over de sidste 10 år. For voksenmaterialer gælder at aldersprofilen har tyngden hos de lidt ældre. Fordelingen er de sidste år skubbet lidt opad, så de 70-74 årige i 2019 forholdsmæssigt har lånt dobbelt så meget som i 2010. For voksenmaterialer er det de 45-75 årige, som er de primære lånere, mens det for børnematerialer er de 5-14 årige og de 30-49 årige. Så børnematerialer bliver lånt af børn og deres forældre.

Pålidelighed

29


B I B L I OT E K S B E N Y T T E LS E Danmarks Biblioteksforening bringer her som i tidligere år oversigter i tal over biblioteksaktiviteterne i det forgangne år i landets kommuner. Her tre: Biblioteksudgifter pr. indbygger (netto), Udlån pr. personaleenhed og Udlån pr. indbygger. Der planlægges nye modeller for næste år. Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek. Tallene bygger på 2019 oplysninger fra Danmarks Statistik, indmeldt af kommunerne. www.dst.dk/da/statistik/nyt/relateret? pid=2756

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2019 Kommune

Albertslund Helsingør Dragør Tårnby Gladsaxe Ballerup Herlev Lyngby-Taarbæk Roskilde Samsø Ærø Hvidovre Rudersdal Gentofte Ishøj Odsherred Allerød Guldborgsund Læsø Rødovre Frederiksberg Gribskov Glostrup Høje-Taastrup Solrød Hørsholm Fredensborg Køge Lemvig Sønderborg Varde Hillerød Middelfart Hjørring Aabenraa Ringsted Greve Herning Frederikssund Brøndby Brønderslev Langeland Mariagerfjord Struer Frederikshavn Randers Billund Vordingborg Viborg Vejen Furesø Lolland

30

Indbyggertal pr. 1.1. 2020

Biblioteksudgifter (Netto 1.000 kr)

Udgifter pr. indb.

27.731 62.695 14.494 42.989 69.262 48.602 28.953 56.214 87.914 3.657 5.964 53.527 56.728 74.830 22.989 32.957 25.633 60.722 1.786 40.652 104.305 41.048 23.128 50.759 23.255 24.864 40.865 60.979 19.722 74.220 49.961 51.183 38.853 64.483 58.761 34.852 50.558 89.127 45.223 35.090 36.304 12.491 41.800 21.036 59.654 97.805 26.608 45.566 96.921 42.742 40.965 41.105

23.823 49.465 11.199 32.815 49.208 34.067 19.566 37.695 58.716 2.274 3.608 31.481 33.233 43.438 13.321 18.676 14.480 32.636 959 21.817 55.885 21.769 12.144 26.252 11.897 12.559 20.581 30.677 9.882 36.941 24.207 24.504 18.513 30.709 27.860 16.294 23.366 41.147 20.757 16.036 16.578 5.690 19.000 9.486 26.619 43.036 11.658 19.916 41.873 18.436 17.629 17.565

859 789 773 763 710 701 676 671 668 622 605 588 586 580 579 567 565 537 537 537 536 530 525 517 512 505 504 503 501 498 485 479 476 476 474 468 462 462 459 457 457 456 455 451 446 440 438 437 432 431 430 427

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1. 2020

Biblioteksudgifter (Netto 1.000 kr)

Udgifter pr. indb.

Horsens Silkeborg Holstebro Faxe Bornholm Svendborg Morsø Næstved Stevns Halsnæs Assens Syddjurs Aalborg Holbæk Slagelse Tønder Kalundborg Thisted Nyborg Faaborg-Midtfyn Skive Egedal Fredericia Vejle Esbjerg Kolding Favrskov Lejre Norddjurs Skanderborg Nordfyns Odense Aarhus Jammerbugt Vesthimmerlands Sorø Ringkøbing-Skjern Vallensbæk Ikast-Brande Rebild Odder Hedensted København Haderslev Kerteminde

90.966 94.026 58.591 36.576 39.583 58.296 20.247 83.143 22.805 31.384 40.965 42.962 217.075 71.541 79.073 37.366 48.436 43.423 32.009 51.556 45.851 43.354 51.377 115.748 118.971 93.175 48.397 27.996 37.089 62.678 29.665 204.895 349.983 38.324 36.727 29.881 56.594 16.633 41.369 30.113 22.844 46.722 632.340 55.670 23.812

38.682 39.419 24.457 15.155 16.363 24.097 8.311 34.117 9.339 12.852 16.703 17.240 86.687 28.429 31.217 14.748 19.054 17.032 12.383 19.888 17.657 16.654 19.633 44.188 44.703 34.995 18.006 10.410 13.731 22.878 10.665 73.476 124.453 13.427 12.856 10.441 19.488 5.724 14.209 9.603 7.252 14.593 192.677 16.318 6.935

425 419 417 414 413 413 410 410 410 410 408 401 399 397 395 395 393 392 387 386 385 384 382 382 376 376 372 372 370 365 360 359 356 350 350 349 344 344 343 319 317 312 305 293 291

Sum/gennemsnit

5.822.763

2.523.088

433

Kilde: Danmarks Statistik


Å R S S TAT I S T I K 2 01 9

Foto: Allerød Bibliotek

UDLÅN PR. PERSONALEENHED I 2019 Kommune

Udlån

Udlån pr. personaleenhed

20,1 18,4 42,5 22,5 22,8 23,0 19,9 15,4 26,4 15,6 21,3 33,1 13,8 24,9 16,1 16,9 47,5 11,8 58,5 18,1 10,0 21,8 30,4 26,7 76,8 19,3 39,1 261,3 11,1 19,2 12,2 24,3 25,4 11,4 16,6 18,8 86,8 200,0 14,6 10,7 11,0 10,6 19,4 36,9 46,0 46,3 47,5 2,6 34,1 29,7 33,7

316.593 253.140 579.640 292.587 293.364 285.087 246.186 188.509 322.960 179.933 243.058 374.388 155.284 280.183 180.248 188.818 530.557 130.412 613.045 189.483 104.565 221.853 308.177 270.333 762.426 191.381 386.626 2.548.984 107.662 182.327 113.345 222.217 232.241 104.070 148.433 166.870 768.526 1.770.797 128.930 94.404 96.582 92.501 164.329 312.070 387.484 388.681 397.998 21.593 282.178 245.495 275.203

15,75 13,76 13,64 13,00 12,87 12,40 12,37 12,24 12,23 11,53 11,41 11,31 11,25 11,25 11,20 11,17 11,17 11,05 10,48 10,47 10,46 10,18 10,14 10,12 9,93 9,92 9,89 9,76 9,70 9,50 9,29 9,14 9,14 9,13 8,94 8,88 8,85 8,85 8,83 8,82 8,78 8,73 8,47 8,46 8,42 8,39 8,38 8,31 8,28 8,27 8,17

Kommune

Syddjurs Vordingborg Ringsted Høje-Taastrup Randers Varde Langeland Greve Hvidovre Skive Guldborgsund Ærø Aalborg Brøndby Ballerup Tønder Kalundborg Sønderborg Nordfyns Aabenraa Herlev Esbjerg Faxe Køge Rødovre Vejen Odense Thisted Frederiksberg Fredensborg Slagelse Fredericia Frederikshavn Glostrup Næstved Helsingør Gladsaxe Dragør Roskilde Ishøj Odsherred Tårnby Billund Albertslund Vallensbæk Læsø Sum/gennemsnit

Personaleenheder

Udlån

Udlån pr. personaleenhed

22,9 29,2 20,2 27,0 63,3 31,0 7,7 29,9 46,3 26,8 43,6 4,1 147,0 17,7 45,2 19,4 24,9 52,0 21,0 36,2 22,0 68,3 22,1 43,3 33,8 24,3 145,2 24,2 76,4 30,6 42,7 30,5 37,4 18,5 50,9 71,0 73,5 12,6 118,6 17,0 27,0 54,5 24,0 38,0 14,9 2,0

186.614 234.003 161.794 213.469 500.144 243.966 60.063 229.347 354.645 203.405 326.210 30.092 1.060.353 126.658 323.159 138.638 172.842 360.637 145.411 247.380 150.020 465.691 150.022 293.783 229.112 163.309 955.367 158.836 491.260 195.540 268.420 191.175 232.778 113.918 306.667 423.282 426.957 72.630 664.521 90.245 132.268 266.543 111.675 150.201 54.021 3.484

8,15 8,01 8,01 7,91 7,90 7,87 7,80 7,67 7,66 7,59 7,48 7,34 7,21 7,16 7,15 7,15 6,94 6,94 6,92 6,83 6,82 6,82 6,79 6,78 6,78 6,72 6,58 6,56 6,43 6,39 6,29 6,27 6,22 6,16 6,02 5,96 5,81 5,76 5,60 5,31 4,90 4,89 4,65 3,95 3,63 1,74

3581,6

29.422.311

8,21

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Bornholm Allerød Viborg Favrskov Gribskov Furesø Nyborg Hørsholm Skanderborg Odder Mariagerfjord Svendborg Halsnæs Ringkøbing-Skjern Jammerbugt Ikast-Brande Silkeborg Rebild Herning Norddjurs Struer Egedal Holbæk Faaborg-Midtfyn Vejle Brønderslev Kolding København Stevns Assens Solrød Middelfart Frederikssund Lemvig Vesthimmerlands Hedensted Gentofte Aarhus Sorø Kerteminde Morsø Lejre Lolland Holstebro Rudersdal Lyngby-Taarbæk Horsens Samsø Hjørring Haderslev Hillerød

Personaleenheder

31


Å R S TAT I S T I K 2 01 9

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2019 Kommune

Gentofte Allerød Bornholm Odder Nyborg Hørsholm Roskilde Gribskov Furesø Lyngby-Taarbæk Herning Rudersdal Helsingør Ballerup Hvidovre Vejle Svendborg Tårnby Gladsaxe Favrskov Viborg Samsø Mariagerfjord Middelfart Silkeborg Rødovre Albertslund Hillerød Guldborgsund Holstebro Lemvig Brønderslev Faaborg-Midtfyn Herlev Skanderborg Vordingborg Frederikssund Egedal Randers Norddjurs Aarhus Ærø Dragør Struer Ringkøbing-Skjern Halsnæs Glostrup Nordfyns Aalborg Varde Solrød

32

Indbyggertal pr. 1.1. 2020

Udlån

Udlån pr. indb.

74.830 25.633 39.583 22.844 32.009 24.864 87.914 41.048 40.965 56.214 89.127 56.728 62.695 48.602 53.527 115.748 58.296 42.989 69.262 48.397 96.921 3.657 41.800 38.853 94.026 40.652 27.731 51.183 60.722 58.591 19.722 36.304 51.556 28.953 62.678 45.566 45.223 43.354 97.805 37.089 349.983 5.964 14.494 21.036 56.594 31.384 23.128 29.665 217.075 49.961 23.255

768.526 253.140 316.593 179.933 246.186 188.509 664.521 293.364 285.087 388.681 613.045 387.484 423.282 323.159 354.645 762.426 374.388 266.543 426.957 292.587 579.640 21.593 243.058 222.217 530.557 229.112 150.201 275.203 326.210 312.070 104.070 191.381 270.333 150.020 322.960 234.003 232.241 221.853 500.144 189.483 1.770.797 30.092 72.630 104.565 280.183 155.284 113.918 145.411 1.060.353 243.966 113.345

10,27 9,88 8,00 7,88 7,69 7,58 7,56 7,15 6,96 6,91 6,88 6,83 6,75 6,65 6,63 6,59 6,42 6,20 6,16 6,05 5,98 5,90 5,81 5,72 5,64 5,64 5,42 5,38 5,37 5,33 5,28 5,27 5,24 5,18 5,15 5,14 5,14 5,12 5,11 5,11 5,06 5,05 5,01 4,97 4,95 4,95 4,93 4,90 4,88 4,88 4,87

Kommune

Sønderborg Køge Langeland Fredensborg Morsø Stevns Frederiksberg Jammerbugt Odense Ringsted Ikast-Brande Greve Assens Skive Haderslev Hjørring Horsens Syddjurs Rebild Sorø Holbæk Aabenraa Høje-Taastrup Billund Kolding Faxe Vesthimmerlands København Odsherred Lolland Kerteminde Ishøj Esbjerg Frederikshavn Vejen Fredericia Tønder Næstved Thisted Brøndby Hedensted Kalundborg Slagelse Lejre Vallensbæk Læsø Sum/gennemsnit

Indbyggertal pr. 1.1. 2020

Udlån

Udlån pr. indb.

74.220 60.979 12.491 40.865 20.247 22.805 104.305 38.324 204.895 34.852 41.369 50.558 40.965 45.851 55.670 64.483 90.966 42.962 30.113 29.881 71.541 58.761 50.759 26.608 93.175 36.576 36.727 632.340 32.957 41.105 23.812 22.989 118.971 59.654 42.742 51.377 37.366 83.143 43.423 35.090 46.722 48.436 79.073 27.996 16.633 1.786

360.637 293.783 60.063 195.540 96.582 107.662 491.260 180.248 955.367 161.794 188.818 229.347 182.327 203.405 245.495 282.178 397.998 186.614 130.412 128.930 308.177 247.380 213.469 111.675 386.626 150.022 148.433 2.548.984 132.268 164.329 94.404 90.245 465.691 232.778 163.309 191.175 138.638 306.667 158.836 126.658 166.870 172.842 268.420 92.501 54.021 3.484

4,86 4,82 4,81 4,79 4,77 4,72 4,71 4,70 4,66 4,64 4,56 4,54 4,45 4,44 4,41 4,38 4,38 4,34 4,33 4,31 4,31 4,21 4,21 4,20 4,15 4,10 4,04 4,03 4,01 4,00 3,96 3,93 3,91 3,90 3,82 3,72 3,71 3,69 3,66 3,61 3,57 3,57 3,39 3,30 3,25 1,95

5.822.763

29.422.311

5,05

Kilde: Danmarks Statistik


S TAT I S T I K

NY KVARTALSSTATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE Aktuelt billede af danskernes biblioteksbenyttelse – en introduktion.

I

samarbejde med folkebibliotekerne har Danmarks Statistik i juni 2020 publiceret en ny kvartalsstatistik over udlån og lånere. Det er altid interessant med nye opgørelser af og vinkler på brugen af landets folkebiblioteker, og derfor skal dette initiativ hilses velkommen. Danmarks Statistik præsenterer den nye statistik således: “Denne offentliggørelse fra Danmarks Statistik er den første, som knytter bibliotekernes udlån sammen med karakteristika for lånerne. Hidtil har statistikken kun indeholdt samlet antal udlån hos bibliotekerne, men gennem adgang til data fra folkebibliotekernes administrationssystem er det nu muligt at koble udlån med data om lånerne. Dermed kan demografiske forskelle i låneradfærden belyses. Det giver mulighed for se på, hvordan bibliotekerne bruges af forskellige befolkningsgrupper.” I Danmarks Statistiks præsentation af den nye statistik er der indledningsvis fokuseret på en beskrivelse af COVID-19’s konsekvenser for folkebibliotekernes aktiviteter. Men da nærværende anmeldelse bygger på de tilgængelige statistikker samlet for første kvartal 2020, er der i denne sammenhæng ikke kommenteret nærmere på COVID-19. Danmarks Statistik har i sagens natur adgang til flere detaljer og kan f.eks. dokumentere, at der i perioden 13. til 29. marts ikke blev udlånt noget. Men fra 30. marts startede udlånet i gang meget beskedent.

Der er her fire nye tabeller. For alle fire gælder at udlån, lånere og samlet befolkning kan opdeles på områder, nemlig kommuner / landsdele. Følgende tre kan desuden opdeles på folkebibliotekernes fysiske udlån og digitale lån fra folkebibliotekernes fælles service eReolen.dk: Køn, alder og højest fuldførte uddannelse. Den fjerde tabel dækker i sagens natur alene fysiske udlån og ser på afstand fra bopæl til folkebiblioteket. Danmarks Statistik har her valgt ikke at sætte den nye statistik i relation til den eksisterende årsstatistik, se aktuel artikel vedr. 2019 side 29. Denne rummer i forvejen udlånstal fordelt på alder og er mere udbygget end den nye statistik. Årsstatistikken kan opdeles på materialetyper og fordeles på materialer indkøbt til henholdsvis børnesamlingen og voksensamlingen. Endvidere anvender årsstatistikken 5-års intervaller, hvor den nye kvartalsstatistik anvender 10-årsintervaller.

Udlån efter aldersgruppe Statistikken for første kvartal 2020 fordelt på aldersgrupper viser flest udlån til aldersgruppen 40 til 49 år med i alt 1,2 mio. udlån i folkebibliotekerne fordelt på 108.000 lånere. Samme aldersgruppe er med 320.400 udlån også den aldersgruppe, der har flest udlån hos eReolen. (Fig. 1) Ved at se på årsstatistikken viser det sig, at denne statistik ikke kan vise en meget vigtig nuance, nemlig at forældre låner bøger mv. til deres børn. I årsstatistikken kan ses, at de 30 til 49 årige

Fig. 1. Antal udlån hos folkebibliotekerne og Ereolen efter aldersgruppe. 1. jvt. 2020 Mio. udlån

Folkebibliotekerne

Ereolen

60-69 år

Uoplyst

1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4

0,0 0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

70-år

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

0,2

33


B I B L I OT E K S B E N Y T T E LS E

låner langt flere børnematerialer end voksenmaterialer. Så en belysning af udlån fordelt på aldersgrupper ses bedre i den eksisterende årsstatistik end i den nye kvartalsstatistik.

lån til kvinder i Hedensted til 61,2% på Samsø. En god del af forklaringen for denne fordeling må ligge i det faktum, at rigtig meget børnemateriale bliver lånt af voksne – sandsynligvis mødrene.

Højere uddannede bruger biblioteket mere Som andre undersøgelser har vist, så viser også den ny kvartalsstatistik, at personer med højere uddannelser oftere er lånere i folkebibliotekerne. Dette gælder både for både fysiske udlån og for brugen af eReolen. (Fig. 2)

■ Som sagt skal dette nye statistik-initiativ hilses velkommen. Men det kan, som den fremgår ovenfor, på ingen måde endnu erstatte årsstatistikken. Samtidig kan det undre, at der ikke er sikret bedre sammenlignelighed de to statistikker imellem.

Lånere

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge, hvordan den nye statistik over det/de kommende år kan belyse udviklingen i folkebibliotekerne på nye måder.

En interessant detalje er, at kvartalsstatistikken har et langt lavere tal for antallet af såkaldt aktive lånere. For hele landet er det tal ifølge den 0,6 mio. personer, mens det for årsstatistik 2019 er 1,9 mio. personer. Dette behøver ikke at være i modstrid med hinanden, men viser, at de aktive lånere ikke er jævnt aktive hen over hele året.

Detaljerede tabeller for kvartalsstatistikken kan ses på www. dst.dk/stattabel/2756 sammen med årsstatistik for folkebibliotekerne.

Fordelingen af lånere efter afstand til folkebiblioteket kan bruges til forskellige iagttagelser. F.eks. er Ishøj Bibliotek det bibliotek i Københavns omegn, som er bedst (i forhold til samlet antal aktive lånere) til at tiltrække lånere med lang afstand, dvs. med mere end 10 km til biblioteket. Men at Langeland tilsvarende scorer helt i top for Fyn med øer, er nok snarere et udtryk for geografien på Langeland.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Nationalbiblioteket Det Kgl. Bibliotek

Fordelingen af udlånt materiale i forhold til kvinder og mænd er her klart i kvindernes favør. På landsplan står kvinder således for 69,6% af udlånet og mænd for 30,4%. Det spænder fra 76,6% ud-

Fig. 2. Andelen af befolkningen som lånte på bibliotekerne efter højest fuldført uddannelse. 1. kvt. 2020 Andel i pct.

Folkebibliotekerne

Ereolen

25

20

15

10

5

0 Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsfaglige

Korte videreg.

Mellemlange

Bachelor

Lange videreg.

ingen/ uoplyst

Kilde: Danmarks Statistik

34


HØJTLÆSNINGSEVENTS

FORTÆLLINGEN SKAL UD! Kendte figurer besøger Odense børnehuse Alle kender devisen fra børnenes julekalender ‘avisen SKAL ud’. Odense sørger for, at Fortællingen kommer ud!

C

orona-krisen har ikke gjort det let for Odenses børnehuse at komme ud til arrangementer eller kulturinstitutioner, men under nedlukningen rykkede Odense Bibliotekerne og to kendte bogfigurer ud med fortællinger for de tre til femårige. Børnehusenes interesse har været stor.

To kendte figurer fra børnelitteraturen tog derfor på rundtur til mere end 30 af Odenses børnehuse for at fortælle historier: Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Langstrømpe – nok bedre kendt som Pippi eller verdens stærkeste pige – som har slået sig sammen med Manden med den gule hat, kendt fra Peter Pedal-historierne. Pippi fortæller om alle de fantastiske ting, hun har oplevet, mens Manden med den gule hat, der fandt Peter Pedal i junglen, fortæller historier fra Peter Pedals oplevelser. Børnehavefortællingerne varer ca. 25 minutter, og arrangementerne er gratis for børnehusene. Den enkelte institution aftaler med biblioteket, hvordan forløbet skal være, så afstandssikkerhed mv. overholdes. Børnehusene har været glade for at få besøg af de to børnebogsfigurer og deres fortællinger, og interessen har været stor, også de to rådmænd på området er begejstrede for modellen.

Foto: Charlotte Gam

Hun får følgeskab af børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), der ikke er overrasket over, at børnehusene har taget godt imod arrangementet. “Børn og voksne i vores børnehuse har efterhånden fundet sig til rette i den nye hverdag med særlige hygiejneregler og mange udendørs aktiviteter, men det ændrer ikke ved, at bøgernes visdom, ro og samværet under højtlæsningen er efterspurgt. Gang i fantasien, et større ordforråd og ny viden er bare nogle af fordelene ved bøger. Jeg er virkelig taknemlig for, at vores bibliotek altid er parate, når det handler om børnenes sprog, indsigt og kreativitet.” I løbet af perioden har børnebibliotekarerne fortalt historier for over 1.000 børn, og historierne er kommet langt omkring. Alle steder har pædagoger filmet børn og fortællerne for at lægge det på ForældreIntra – så på den måde er biblioteket kommet i kontakt med rigtig mange børn, pædagoger og forældre. ■ Til efteråret fortsætter fortællingerne en gang om ugen på hovedbiblioteket, hvor børnebiblioteket inviterer på fortællinger med Manden med den gule hat. Modellen er lige til at genbruge i andre biblioteker og kommuner. I rollen som Pippi Langstrømpe optrådte bibliotekernes Charlotte Gam og Maria Jacobsen, mens Manden med den gule hat er undertegnede.

SØREN DAHL MORTENSEN Bibliotekar/Senior projektleder Odense Biblioteker og Borgerservice

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Som by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) siger: “Historier og oplæsning kan være små vidunderlige oplevelser i hverdagen, og jeg tænker, at det gør oplevelsen endnu bedre, når det er selveste Pippi og Manden med den gule hat, der kigger forbi. Det har den store interesse vist tydeligt. Vi har mange gode kulturelle tilbud i Odense – også for de mindste, men i disse tider er det svært for børnehusene at komme rundt, så det er vigtigt, at vi går andre veje, og det er dette et pragtfuldt eksempel på.”

Foto: Marianne Olesen

35


K U LT U R P O L I T I K

KULTUR FOR ALLE – MEN ER ALLE LIGE LIGE? Biblioteker er for alle, lyder parolen. Men faktisk ved vi ikke så meget om biblioteksbetjeningen af mennesker med handicap i Danmark. Projektet “Det tilgængelige folkebibliotek” afdækker udfordringerne.

I

juli fik vi den glædelige nyhed, at et af de tre temaspor, som bibliotekerne ifølge den nye rammeaftale for landets centralbiblioteker skal arbejde med i de kommende år, er Kultur for alle. Og at bibliotekerne er for alle, det fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed og er en af vores fælles sandheder og credo’er i sektoren. Der er fri og lige adgang til bibliotekerne. Men er alle lige lige? Vi laver mange, gode og grundige undersøgelser i biblioteksvæsenet, der som oftest viser, at brugerne er glade for bibliotekerne. Vi arbejder med statistik og med data og datadreven udvikling, men når vi snakker om at nå ALLE, stiller vi så de rigtige spørgsmål? Er det de rigtige data, vi baserer vores udvikling på? Jeg er ikke stødt på undersøgelser af biblioteksvæsnet, der har medtaget eller spurgt til de udfordringer, mennesker med handicap oplever, og jeg har kigget grundigt efter. Modsat, så kigger de undersøgelser, der fokuserer på livet med handicap, også sjældent på biblioteksbrug. Hvis kultur medtages som en faktor, er det ofte biografer, koncerter, museer der fokuseres på. Det vil sige, at vi faktisk ikke ved særligt meget om, hvordan en stor gruppe af befolkningen opfatter og bruger landets største kulturtilbud.

Hvad ved vi? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kom i 2017 frem til, at 30% af befolkningen mellem 16 og 64 år har et fysisk eller psykisk selvvurderet handicap. Kommer vi over de 64 år, hvilket mange af bibliotekets brugere gør, så stiger tallet år for år og bliver ofte til mere end ét handicap hos den samme person. Det er mange mennesker og mange af vores eksisterende og potentielle brugere. Nye tal fra rapporten om projektet Kultur på recept fra juni 2020 viser, at kulturelle aktiviteter ser ud til at forbedre langtidssygemeldte borgeres helbred og trivsel. Og vi har længe snakket om hvor vigtigt læsning er for helbred, mentalt velvære, uddannelse, øget empati mm. Samtidig ved vi også, at mennesker med handicap er mindre tilbøjelige til at deltage i kulturelle og sociale arrangementer. (Model vedhæftet - tal fra SHILD, Vive 2016)

Hvad med biblioteker og betjening af mennesker med handicap? Vi ved faktisk ikke så meget om biblioteksbetjeningen af mennesker med handicap i Danmark. I forbindelse med projektet Det tilgængelige folkebibliotek gennemførtes en brugerundersøgelse med fokus på om og i så fald hvordan mennesker med handicap oplever ikke at kunne benytte bibliotekernes tilbud. 36

Undersøgelsen blev sendt ud via centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening og Danske Handicaporganisationer. Men trods bred udsendelse og en stor indsats fra mange af landets biblioteker kom der kun omkring 150 svar. De svar, der kom, var fra hyppige biblioteksbrugere, idet 82% procent af besvarelserne kom fra folk, der bruger biblioteket mindst en eller flere gange om måneden. Antallet af besvarelser er så relativt lille, at det er svært at konkludere noget mere generelt om biblioteksbetjening på feltet, men især i kommentarerne og i de efterfølgende interviews peges på områder, hvor vi kan og bør kigge os selv lidt bedre efter i sømmene, hvis altså bibliotekerne faktisk skal være for alle. Fysisk tilgængelighed Den fysiske tilgængelighed var faktisk ikke en del af projektet, men mange af brugernes kommentarer handlede alligevel om dette vigtige område. Krav til en offentlig bygning i forhold til spørgsmål vedr. handicappede og tilgængelighed fremgår af bl.a. Bygningsreglementet.dk. Lokalt holder bibliotekerne ofte til i eksisterende/ældre byggeri og har ikke altid mulighed for store ombygninger, men mindre kan nogle gange gøre det. Hvis man ikke har muligheden for at ændre på bygninger og lokaler, kan man ændre på brugen af dem. Flytte arrangementer eller funktioner til andre områder, der er mere tilgængelige eller, som vi har set mange eksempler på under Covid19, gøre arrangementer og services tilgængelige på andre måder, f.eks. online. Digital tilgængelighed Flere brugeres kommentarer går på ærgrelse over ikke at kunne benytte lokale såvel som nationale digitale services med hjælpemidler eller på deres foretrukne devices. Tilgængelig information og den rigtige information Informationssøgning er en kæmpe del af dit liv, hvis du lever med et handicap. Hvis informationen ikke er tilgængelig og i det rigtige format, opgiver brugerne måske før de overhovedet når hen til biblioteket. Betjening – især selvbetjening Kommentarer i brugerundersøgelsen understreger igen og igen, at brugerne oplever, at personalet er søde, hjælpsomme, betænksomme og opfindsomme, når det kommer til at finde på alternative løsninger. Når de er der. Hvis ubetjente bibliotekstilbud skal være tilgængelige for alle, skal der investeres i mere brugervenlige adgangs- og betjeningssystemer og bedre formidling i det selvbetjente rum.


TILGÆNGELIGHED

Arrangementer og adgang Tidspunkt på dagen antal deltagere, type af møblering og format kan spille ind på om mennesker med handicap føler de kan deltage i et arrangement. Kan man lave et arrangement der tager højde for alle typer præferencer? Måske ikke, men kan variere sine arrangementer så der er noget for enhver eller tilbyde at tilpasse arrangementer ved henvendelse.

Hvor kan vi starte, hvis alle skal være med? Find ud af hvilke udfordringer jeres brugere med handicap oplever. Til arrangementer, i udlånet eller når I laver brugerundersøgelser. Brug de samarbejdspartnere I allerede har f.eks. ældresagen eller et botilbud eller ræk ud efter nye relevante partnere. Brugerne ved bedst, hvilke udfordringer de oplever i netop jeres bibliotek, og sammen med dem kan I finde bedre løsninger, så biblioteket reelt kan blive for alle.

■ Tilmeld jeres bibliotek til kompetenceudviklingsforløbet Det tilgængelige folkebibliotek.

MARIE ENGBERG EIRIKSSON Formidlings- og projektudvikler, Bevica Fonden Tidl. projektleder Det tilgængelige Folkebibliotek Grafik: Stine Bang Iversen / Bang Bang Grafik

Referencer De omtalte citater stammer fra en brugerundersøgelse foretaget I forbindelse med overbygningsprojektet Det tilgængelige folkebibliotek, der er et samarbejde mellem Gladsaxe Bibliotekerne og Gentofte og Vejle Centralbiblioteker. Projektet er finansieret af Slots- og kulturstyrelsens overbygningspulje. Brugerundersøgelsen offentliggøres i forbindelse med udrulningen af kompetenceudviklingsforløbet i efteråret 2020. Kilder statistik Mennesker med handicap - Det centrale Handicapråd https://dch.dk/personer-med-handicap SHILD 2016, Vive kortlink.dk/vive/27mc4

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Opret jeres bibliotek på godadgang.dk så kan mennesker med forskellige handicap se meget specifikke detaljer om tilgængeligheden på jeres bibliotek – og I bliver selv bevidste om, hvor der kan være problemer.

For nærmere information om deltagelse i forløbet kontakt Tone Lysholm, Gentofte Centralbibliotek tle@gentofte.dk

37


T I LS K U D

Læselyst og læsefællesskaber Alle skal med Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre er åben for ansøgninger. Frist 15. september.

Å

rets strategiske indsatsområde er Læselyst og læsefællesskaber for alle. Som noget nyt skal der indgås samarbejder med skabende kunstnere i udviklingsprojekterne. Ansøgningsfrist: tirsdag 15. september.

Fokus på læsning Der er i disse år et stort fokus på læselyst, litteratur og læsefællesskaber i Danmark – både på landets folkebiblioteker, men også i Kulturministeriet. Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre er derfor i år også fokuseret på at understøtte videreudviklingen af bibliotekernes og læringscentrenes gode arbejde med læselyst.

Alle skal med Undersøgelser peger på, at læselysten fortsat er under pres. Danskeres læselyst er generelt under pres, og læsevaner ændrer sig med nye formater og formidlingskanaler. Bogens og litteraturens vilkår 2019 fra Bogpanelet viste, at 40% af danskerne ikke har læst skønlitteratur de seneste tre måneder. Udviklingen tegner også et mønster, hvor flere og flere danskerne læser med lavere hyppighed end hidtil. Derfor har årets indsatsområde Læselyst og læsefællesskaber for alle netop fokus på, at læselysten skal vækkes hos borgere i alle livets faser – også hos dem, der normalt ikke opsøger litteratur og læsning af sig selv.

Læselyst og fællesskaber – både analogt og digitalt Folkebibliotekerne er helt essentielle institutioner, når det handler om at stimulere læselyst, skabe fællesskaber og øget deltagelse blandt landets borgere. Der er allerede mange gode erfaringer og velunderbyggede metoder til, hvordan litteraturen og læselysten pirres hos både børn, unge og ældre på bibliotekerne, og nu er der med årets indsatsområde mulighed for at videreudvikle og afprøve nye metoder.

Foto: Projekt Læseforældre, Aalborg Bibliotekerne. 38

Corona-krisen har i høj grad sat blus under det digitale bibliotek og vist potentialet i både formidling, fællesskab, deltagelse og kulturelle oplevelser i den digitale verden. Der er derfor skabt mulighed for at søge tilskud til både fysiske og digitale udviklingsprojekter. Bibliotekerne kan med ansøgninger til puljen arbejde bredt med både formidlingsformatet og med læse- og litteraturbegrebet.


B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

De enkelte biblioteker kan dermed tilpasse udviklingsprojekterne og målrette de anvendte metoder til de grupper, der arbejdes med.

Sammen om at sætte skub i læselysten Læselysten skal i de projekter, der søges tilskud til, stimuleres i et samarbejde mellem biblioteker og samtidig inddrage forfattere, kunstnere m.m. Inddragelsen af forfattere og kunstnere sker på baggrund af en opfordring fra Danmarks Biblioteksforening. Formålet med inddragelsen er blandt andet, at landets biblioteker via projekterne kan bidrage til at afbøde nogle af konsekvenserne af corona-krisen for kulturlivets professionelle aktører. Samtidig giver tiltaget mulighed for, at faglighederne i samarbejde kan berige projekterne og arbejde innovativt med læselyst og litteraturformidling, som er en fælles kernesag. Det er op til det enkelte projekt at vurdere, hvorvidt samarbejdet med forfattere og andre skal være enkeltstående formidlingsaktiviteter og arrangementer, eller om det skal være mere forpligtende samarbejder om eksempelvis konceptudvikling. ■ Formålet med indsatsområdet er at understøtte kulturel aktivitet og fællesskaber om litteratur og læsning. Puljen støtter både digitale og fysiske formidlings- og fællesskabsaktiviteter med udgangspunkt i læsning og litteratur. Læs mere om puljen og hvordan der søges tilskud på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kortlink.dk/slks/27mcb

VERDENS BEDSTE LØSNINGER LIVE Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene? Onsdag den 30. september klokken 9-15 på Ballerup Bibliotek! Festivalen afholdes af Ballerup Bibliotek i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen og er støttet af Slotsog Kulturstyrelsen. Bag den står DB2030 netværket – den finder sted både fysisk og digitalt. OBS: Begrænset fysisk plads.

NINA FROM JENSEN Konsulent, Slots- og Kulturstyrelsen

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 4

Program og tilmelding https://www.db.dk/kalender/VBL

39


Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.