Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 2. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

SILKEBORG: HVERDAG MED CORONA-SERVICE Reportage fra corona-ramte Silkeborg • Digital dannelse i tre led Oslo: Deichman åbning udsat • Podcast som dynamisk formidling Jægerspris: Integreret Folkebibliotek & PLC • UBIS Vejen til loven Leder: Corona-krisen og bibliotekernes aktive rolle

LEDER Forside: Corona-hjemmearbejdsplads for Peter Hesselberg, Maker – Silkeborg Bibliotekernes Makerspace. Foto: Silkeborg Bibliotekerne.

CORONA-KRISEN OG BIBLIOTEKERNES AKTIVE ROLLE Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 24 årg., nr. 2. 15. april 2020 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3. 15. juni 2020 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Trykt på miljøvenligt papir Foliering er godkendt til cirkulær produktion Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Vi befinder os her i begyndelsen af april 2020 i den mærkeligste situation siden 2. verdenskrig. Danmark er lukket og befolkningen stort set sendt hjem. Større forsamlinger er no go, vi skal alle holde afstand og holde os hjemme og bidrage til, at sygehus- og sundhedsvæsenet ikke går ned. Også Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020 i april i Sønderborg er aflyst. Foreningens forretningsudvalg traf den usædvanlige beslutning 10. marts efter statsminister Mette Frederiksens udmelding om situationen på et pressemøde samme dag, hvor hun konstaterede, at antallet af smittede med coronavirus i Danmark voksede markant fra dag til dag. Dagen efter valgte statsministeren og Folketinget at sende flest mulige danskere hjem og lukke institutioner med videre, herunder bibliotekerne. Mere hjemmetid kan for mange være anledningen til at lære bibliotekernes digitale tjenester at kende og tilbringe lidt mere tid i litteraturens verden for hele familien. En gylden mulighed for at give flere en fantastisk læseoplevelse i en ellers stresset hverdag. I corona-krisens første uger har landets folkebiblioteker da ogå meldt om kraftig vækst i de digitale udlån af film, e-bøger og lydbøger, mens de fysiske biblioteker er lukkede. Det vidner om kulturens betydning og vigtighed for danskerne – også i en krisetid. Antallet af digitale lånere er desuden vokset. Flere søger i disse tider ind i læsningens verden, og nye lånere betyder flere digitale udlån. Bibliotekernes eReolen har i første karantæneuge næsten fordoblet deres udlån, mens bibliotekernes Filmstriben i første uge mere end fordoblede deres udlån. Bibliotekerne har en fast månedlig kvote for antallet af digitale udlån pr. borger, som er nødvendig, da det er markant dyrere for bibliotekerne at udlåne digitale materialer i forhold til fysiske materialer. Kvoten øges netop nu i rigtigt mange kommuner for at efterkomme borgernes stigende digitale låneefterspørgsel. Dermed imødekommes borgernes øgede læselyst, ligesom det voksende udlån via bibliotekernes budgetter giver flere penge til forfatterne. Bibliotekerne betaler nemlig hver gang en e-bog udlånes til forlagene i modsætning til kun en gang for den fysiske bog. En rundspørge fra Danmarks Biblioteksforening viser, at omkring 2/3 af kommunernes biblioteker på nuværende tidspunkt har sat grænserne op for, hvor meget den enkelte bruger må låne vel vidende, at det vil koste på budgetterne. Sidste år lød kommunernes biblioteksudgifter på 57 mio. kroner for borgernes lån på eReolen til forlag (og derigennem forfatterne). Et tal som forventes at vokse i år. Den voldsomme vækst i digitale udlån får dog nu enkelte biblioteker til at trække i den økonomiske nødbremse. Et par biblioteker har med baggrund i tilgangen af mange nye lånere på bibliotekernes Filmstriben nemlig besluttet at sætte den månedlige kvote ned. Jeg er glad for, at mange kommuner i denne tid øger udlånsvolumen, så borgerne kan låne mere fra det digitale bibliotek, mens de er nødt til at blive hjemme, men må også beklage, at nogle kommuner ser sig nødsaget til at skrue ned for brugernes kvoter, fordi digitale udlån er dyre. Helt overordnet vil jeg opfordre til, at kommunerne, bibliotekerne, forlagene og kulturministeren arbejder sammen for at understøtte borgernes adgang til at låne flere digitale materialer på bibliotekerne. Regeringen har jo afsat mange milliarder til at understøtte forskellige erhverv netop nu, og lige her er der mulighed for med ekstra økonomisk støtte at sikre danskerne bedre adgang til nationale LITTERÆRE digitale løsninger. Vi er i en tid, hvor det er nødvendigt med ekstraordinære tiltag, og det digitale bibliotek understøtter tydeligvis det behov, samfundet har for at folk kan blive hjemme og være sammen – også hver for sig. Pas godt på jer selv, til vi alle er tilbage.

INDHOLD Lukker Danmark op i april? Landet gik på hjemmearbejde i marts på grund af coronavirus og faren for spredning af COVID 19 - til og med påske. Ved redaktionens afslutning er det uklart i hvilken takt arbejdspladser og institutioner, skoler og biblioteker genåbner. I hele landet længes alle efter en dansk normalhverdag uden hjemmeskole og med gang i hjulene. For bibliotekerne betyder lukkeugerne kraftig vækst i borgernes brug af digitale ebøger mm. Det viser ny DB-undersøgelse side 7. At de fysiske biblioteker må lukke betyder langt fra stop i biblioteksservice, læs reportagen fra corona-ramte Silkeborg side 10. Biblioteksloven fyldte, som vi markerede i DB nr. 1, 100 år den 5. marts. I serien Bibliotekerne, loven & fællesskabet skriver Rolf Hapel om vejen til den nuværende lov fra 2000 og om loven holder. Mens Jens-Erik Mai og Sille Obelitz Søe i klummen ser på digital dannelse og på folkebibliotekets betydning. Hellen Niegaard

Leder

Aktuelt - Bibliotekspolitisk Topmøde 2020 aﬂyst! - Hvem får Læsernes Bogpris?

Nyhedsklip - Klassiker 2020: Ole Lund Kirkegaard - EU DSM-Direktivet - Unikt byggeri i Viby - BCF-Håndslag til læselyst udmøntet

Aktuelt: Ny DB-undersøgelse - Bibliotekerne melder om kraftig vækst - Bibliotekernes online corona-aktiviteter

Klumme: "Don’t take it personal 8" Digital dannelse i tre led Sille Obelitz Søe og Jens-Erik Mai

Corona-ramte Silkeborg i fuld sving Interview med Lars Bornæs og Heidi Aistrup Holt ved Hellen Niegaard

Åbning af Deichman Bjørvika udsat

Public Library of the Year 2020

Jægerspris Bibliotek nu integreret Folkebibliotek og PLC Kirstine Lundsgaard

Verdensmålene, folket, bibliotekerne og den fælles indsats ... Thomas Sture Rasmussen

Podcast som dynamisk formidlingsform Philip Meisner

TEMA: Biblioteket, loven og fællesskabet Vejen til 2000-Loven Rolf Hapel Mediestream med Det Kgl. Bibliotek Nicola Ravden

Årets Klassiker: Ole Lund Kirkegaard Johan Rosdahl

...10

Fest og farver ved Jægerspris’ åbning 18. februar

...16

Ny vejledning styrker frilæsning - og læselyst

... 32

32 Ny guide sætter skub i skolebørns frilæsning Samtale med Anna Faber Lindkjær Lisbet Vestergaard 34 Odense i front for stort EU-projekt om kultur og demens: Dementia in Cultural Mediation Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Silkeborg by ligger øde, men biblioteket arbejder på højtryk

A K T U E LT

Sønderborg Bibliotek. Foto: Thomas Mølvig

Bibliotekspolitisk Topmøde 2020 aﬂyst! Coronavirus lukkede i marts Danmark og satte en stopper for årets store biblioteksmøde den 16. og 17. april i Sønderborg. Aﬂysningen pga. smittefare ramte ikke blot det store møde for bibliotekssektoren og dens politikere og andre aktiviteter i Danmark, den ramte stort set hele verden. Som omtalt i lederen sendte statsminister Mette Frederiksen og regeringen med fuld opbakning fra alle partier i Folketinget og i

samarbejde med Sundhedsstyrelsen, landets øverste sundhedsfaglige myndighed, i marts offentligt ansatte og andre i ikke livsvigtige sammenhænge hjem for at arbejde hjemme fra og lukkede landets institutioner inkl. bibliotekerne med budskabet: Hold afstand.

Danmarks Biblioteksforening og bibliotekerne m.ﬂ. gik straks i gang med at promovere de digitale bibliotekstjenester som f.eks. eReolen, Filmstriben, Litteratursiden og Biblioteksvagten, og landets biblioteker styrkede den digitale formidling. Læs Silkeborg-interview side 10. /HN

Hvem får Læsernes Bogpris? Hvilken dansk bog fra 2019 holdt dig fanget alt for længe i natlampens skær, fordi du bare lige måtte have endnu et kapitel med, inden du skulle sove? I skrivende stund stemmer landets læsere for at ﬁnde den bedste danske udgivelse i 2019. Sammen med folkebibliotekerne har Danmarks Biblioteksforening og Berlingske igen i år inviteret landets læsere, forfatternes vigtigste publikum, til at stemme blandt de ti nominerede bøger fra lørdag den 21. marts og tre uger frem. Vinderen præmieres med 100.000 kroner. Prisoverrækkelsen skulle som tidligere ha-

ve fundet sted på Det Bibliotekspolitiske Topmøde (16. april i Sønderborg). Nu sker det på grund af corona-krisen online. Følg med på www.db.dk.

Nominerede til Læsernes Bogpris 2020 Dy Plambeck: Til min søster Maren Uthaug: En lykkelig slutning Thomas Rydahl: Mordet på en havfrue Thomas Korsgaard: Tyverier

Lars Bisgaard: Christian 2. En biograﬁ Jeanette Varberg: Viking - Ran, ild og sværd Ditte Wiese: Og så drukner jeg Kristian Bang Foss: Frank vender hjem Kaspar Colling Nielsen: Dengang dinosaurerne var små Mette Moestrup: Til den smukkeste

[NYHEDSKLIP...] EU DSM-Direktivet Høringsforslag om implementering til danske forhold og opdatering af ophavsretsloven var oprindelig timet til foråret 2020. I efteråret 2019 holdt Kulturministeriet info-workshops med alle interessenterne efterfulgt af korte møder med de respektive fagområders interessenter ind i starten af 2020; i møderne deltog ud over Michel Steen-Hansen og Hellen Niegaard fra Danmarks Biblioteksforening f.eks. også repræsentanter fra Det Kgl. Bibliotek. Emnet er desuden blevet drøftet på et møde med parterne i Dialogforum (alle biblioteksorganisationerne) i starten af 2020.

Den 17. april 2019 vedtog EU som bekendt direktivet om ophavsret, og det skal være implementeret i national lovgivning senest 7. juni 2021. Målsætningen er at opdatere copyright i forhold til en digital verdens ressourcer. Ikke alt, hvad bibliotekerne verden over kunne have ønsket sig, er med, men implementeringen af direktivet er en god anledning til generelt at opdatere ophavsretsloven til den digitale virkelighed. Om Kulturministeriets mål om udsendelse af høringsforslag i maj/foråret 2020 kan nås, er, set i lyset af med corana-krisen, p.t. uklart.

Unikt byggeri i Viby Et nyt byggeprojekt med fælleshus i bymidten af lokalsamfundet (med befolkKlassiker 2020: Ole Lund Kirkegaard. ningsmæssig vækst) forventes åbnet i For første gang er årets danske klassiker 2021. Det samler ikke alene bibliotek, boren børnebogsforfatter – legendariske Ole gerservice, kulturhus og lokalarkiv under Lund Kirkegaard (1940-1979). samme tag, det omfatter også koncertsal Det fejres på klassikerdagen tirsdag 22. og café samt et nyt bytorv. september. Kirkegaard var lærer i folkeskolen og udgav sin første bog, Lille Virgil, Byggeprojektet skabes med afsæt i FN i 1967, og siden fulgte mange højt elskede 2030-målene og baseres på langtidsholdfortællinger. Ole Lund Kirkegaard skrev bare, bæredygtige materialer, anvendelse bogen efter at have vundet førsteprisen af genbrugsmaterialer og har fokus på somed novellen Dragen i en konkurrence i cial, miljømæssig og økonomisk bæredyg- Arkitekterne er Christen & Co/Primus Arki1966 udskrevet af Politiken. Læs Johan Rotighed jf. DGNB sølv-standarden for bære- tekter, og Roskildes byråd har bevilget sdahls introduktion til forfatterskabet side små 30 mio. kroner til projektet. dygtighed. 28.

Håndslag til læselyst udmøntet.

Håndslag til læselyst Håndslag udmøntet til læselyst udmøntet.

det i Læsekoalitionen, nedsat af Danmarks Ifølge Pia Friis, formand for cheferne og Biblioteksforening omkring en fælles natibibliotekschef i Kolding, understreger onal læseindsats og -strategi. håndslaget BCF’s vilje til at bidrage aktivt BCF’s bestyrelse blev på generalforsamlintil de samfundsmæssige udfordringer vedgen i Vejle let nybestykket. Ravinder Kaurrørende børns faldende læselyst. Pedersen, chef for Ballerup Bibliotekerne BCF indgår således også i arbejdet i Læsehidtil suppleant sammen med Berit Sandkoalitionen, nedsat af Danmarks Biblioholdt Jacobsen fra Svendborg, blev indteksforening, om en fælles national læsevalgt i bestyrelsen, mens Henrik Zacho, indsats og -strategi. chef i Holstebro, trådte ud og blev ny suppleant. Valgt til bestyrelsen derudover er BCF’s bestyrelse blev på generalforsamlinudover: Pia Friis som formand – May-Britt gen i Vejle let nybestykket. Ravinder KaurDiechmann, Stevns, Erik Thorlund Jepsen, Pedersen, chef for Ballerup Bibliotekerne Vordingborg, Anders Clausen, Ringsted, og hidtil suppleant sammen med Berit Jakob Heide Petersen, København, og MaSandholdt Jacobsen fra Svendborg, blev rie Østergård, Aarhus. indvalgt i bestyrelsen, mens Henrik Zacho, chef i Holstebro, trådte ud og blev ny suppleant. Bestyrelsen består derudover af Pia Friis som formand, May-Britt Diechmann, Stevns, Erik Thorlund Jepsen, Vordingborg, Anders Clausen, Ringsted, Jakob Heide Petersen, København og Marie Østergård, Aarhus.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

På sit årsmøde den 6-7. februar i Vejle i år offentliggjorde Bibliotekschefforeningen På sit årsmøde den 6-7. februar i Vejle i år (BCF) indholdet Bibliotekschefforeningen af det fælles håndslag, offentliggjorde man sidsteafår.det Detfælles er ambitiøst, og (BCF)vedtog indholdet håndslag, der tale om opgaver på er alle hylder. og manervedtog forrige år. Det ambitiøst, der er tale om opgaver på alle hylder. Man Man forpligter i egne lokale strategier forpligter sig i sig egne lokale strategier de de næste at:Skabe bedre fysiske næste firefire årårtiltilat: rammer for og inspirere til læselyst, Op•prioritere Skabe bedre fysiske rammer for og indkøb af børnemateriale, Styrke inspirere til læselyst digitale tilbud til børn, Lave flere aktivite•terOpprioritere indkøb afUnderstøtte børnemateriale for børn ift. læselyst, børns •primære Styrke digitale tilbud til børn inspirationskilder; forældre, ven•ner Lave flere aktiviteter for børn ift. læseog medier, Styrke familiers læsekultulyst rer, Arbejde med udvalgte udgrupper, In•volvere Understøtte børns primære brugerne mere, Skabeinspirationsmere samkilder; og forældre, venner og medier arbejde lokale partnerskaber samt Øge •tilgængeligheden, Styrke familiers læsekulturer også for børn og famili•erArbejde medog udvalgte udgrupper med synslæsehandicap. Ifølge Pia •Friis, Involvere brugerne mere og chef i Kolformand for cheferne •ding, Skabe mere samarbejde og lokale understreger håndslaget BCF’s vilje samt til partnerskaber at bidrage aktivt til de samfundsmæssi•geØge tilgængeligheden, forfaldende børn udfordringer omkringogså børns og familier synsog læsehandicap. læselyst. BCFmed indgår således også i arbej-

A K T U E LT

Bibliotekerne melder om kraftig vækst Digitale udlån under corona-ugerne i markant stigning viser ny DB-undersøgelse. De fysiske biblioteker er lukkede, og har derfor skruet op for den digitale adgang både med hensyn til udlån af ebøger, ﬁlm og lydbøger. Bibliotekerne er glade for, at de kan hjælpe de mange mennesker, der har behov for materialer, og medarbejderne har travlt med digital vejledning og formidling af læsning på alle mulige digitale platforme. Udlånet via bibliotekernes Filmstriben var i uge 8 (17. til 23. februar) samlet på ca. 26.000 visninger, mens det i uge 12 (16. til 22. marts) var steget til mere end det dobbelte med 55.000 visninger pr. uge.

Bibliotekerne og corona-krisen uge 13 og 14 Biblioteker har en fast månedlig kvote på mængden af lån pr. borger, typisk ca. tre ebøger og ﬁlm pr. måned. Kvoterne er nødvendige, da det er dyrere for dem at

udlåne digitale ressourcer end fysiske bøger og materialer. En ny undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at denne ellers faste kvote i rigtig mange kommuner netop nu

bliver øget for at efterkomme den stigende låneefterspørgsel på digitale materialer fra borgerne, vel vidende at det vil koste dyrt på bibliotekernes budgetter.

Ny undersøgelse

Bibliotekerne og corona-krisen Svar fra 64 kommuners biblioteker indsamlet i uge 13 og 14 2020. Må gengives med Danmarks Biblioteksforening som kilde. Adgang til digitale bibliotekstjenester Gav allerede fri adgang før, og bibeholder det Har givet fri adgang under corona-krisen Har øget budgettet Har øget kvoten Har sænket kvoten Har øget budget og kvoten Ingen ændringer I alt

eReolen (%) 7,8 12,5 4,7 48,4 0 1,6 25,0 100,0

Filmstriben (%) 3,1 12,5 7,8 37,5 4,7 1,6 32,8 100,0

Bibliotekernes corona-aktiviteter Mens folkebibliotekerne er fysisk lukkede, og Danmark er i corona-karantæne, har mange biblioteker, viser undersøgelsen, også hurtigt skabt en række aktiviteter online, som brugerne både kan hygge sig med og blive klogere af. Listen herunder er på ingen måde udtømmende, men blot eksempler på nogle af de mangeartede online tilbud, som bibliotekerne lige nu tilbyder.

f.eks. Totte Går ud, hvor der tilføjes ”- men viser hensyn”. På denne måde bliver en del givetvis inspireret til at læse mere og bruge det digitale bibliotek. https://bibliotek.kk.dk/virusfri

■ Livestreaming: Lær at kode flot grafik – Herlev Herlev Bibliotek tilbyder kurser i at programmere og i at tegne flotte mønstre. Biblioteket tilbyder kurser som Livestream på dets Facebookside.

■ Mød en forfatter online www.herlevbibliotek.dk/nyheder/anbefalingerLivedebat med forfattere på Litteratursi- boern/livestreaming-laer-kode-ﬂot-graﬁk dens Facebook www.facebook.com/events/210864706916241 ■ Læseposer I nogle få kommuner som f.eks. Struer og ■ Særadgang hjemmefra til suveræne ■ Sofabiblioteket – Frederiksberg Randers har man lavet læseposer, som Frederiksberg Bibliotek har skabt sofabibli- online databaser – Aalborg bibliotekerne pakker på bestilling og udleoteket med en masse online aktiviteter for Helt ekstraordinært stiller Gale Databases verers via en lokal butik. deres skolepakke Gale Reference Comple- www.struerbibliotek.dk/nyheder/kort-nyt/nubørn, voksne og ældre. https://fkb.dk/tags/sofabiblioteket te midlertidigt til rådighed for alle danske- kan-du-bestille-en-laesepose og www.randersre indtil 30. juni 2020. bib.dk/nyheder/boeger/bestil-en-take-away-la■ Online rådgivning www.aalborgbibliotekerne.dk/nyheder/aktuelt/s esepose-og-hent-den-hos-vinspecialisten. – Odense og andre steder aeradgang-hjemmefra-til-suveraene-online-da- Ordninger som dog også rummer udforBibliotekerne i Odense har indført online tabaser dringer i forhold til håndtering af bøger rådgivning under nedlukningen for at imøspecielt i større kommuner. dekomme læseheste og studerende. Dette tilbud er oprettet i mange forskellige kommuner. MICHAEL HARTZ LARSEN www.tv2fyn.dk/odense/biblioteker-tilpasser-sig-

Læseposebestilling i Struer

krisen

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

■ #LæsSammenHverForSig – Vanløse Et af Københavns Biblioteker, Vanløse, har lavet en lille online leg som publikum kan deltage i. Under ovenstående hashtag opfordres publikum til at ændre lidt i bogtitler, så de afspejler corona-situationen

KLUMME

"Don’t take it personal 8"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Digital dannelse i tre led der bygget på de samme idealer om demokratisering, lige adgang til viden, og anonymitet som bibliotekerne. Men i dag er internettet blevet en kommerciel markedsplads, hvor adgangen til information styres af algoritmer, som er fodret med vores personlige information, og hvor den information, vi præsenteres for, er tilrettet vores personlige ekkokamre – uden at vi kan se, hvad der er valgt fra. Der er dermed ikke længere fri og lige adgang til information på internettet.

i fejrer i år, at det er 100 år siden, den første bibliotekslov blev vedtaget. Det er en vigtig milepæl for den almene dannelse og udbredelsen af viden og litteratur i alle samfundslag. Baggrunden for biblioteksloven 1920 var dels en stigende interesse for private biblioteker, bogklubber, og lejebiblioteker, dels et generelt behov for en demokratisering og udbredelse af viden – i særdeleshed til dem, der ikke tidligere havde adgang til bøgernes oplysende og dannende verden. Med Anker Jørgensens ord var folkebiblioteket i 1970’erne “arbejderklassens universitet”. Det var et sted, der kunne udvide vores horisont – og bibringe idéer, information og oplevelser, som ellers ikke var inden for rækkevidde. Lidt højtragende kan man sige, at folkebibliotekerne står på skuldrene af oplysningstidens idealer om viden, dannelse og kulturel myndiggørelse. Med tiden er disse idealer blevet suppleret med velfærdsstatens visioner om lighed, og folkebibliotekerne er blevet garanten for den frie og lige adgang til viden, information og kultur. IFLA’s Glasgow Deklaration proklamerer det som en fundamental ret at have adgang til information: “forpligtelsen til at støtte og fremme intellektuel frihed er et hovedansvar for biblioteks- og informationsspecialister verden over, (...) denne støtte skal komme til udtryk både i etiske retningslinjer og demonstreres i praksis”. Den er værd at læse – og det er værd at overveje, hvorledes vi omsætter disse idealer i en digital verden, hvor der er adgang til mere viden, information og kultur, end vi kan nå at forholde os til i et helt liv.

Det koster (i form af personlig information) at få adgang til information på internettet, og adgangen er ikke lige (ikke alle får den samme information). Så hvor der med biblioteksloven af 1920 (og de efterfølgende revisioner) blev skabt et grundlag for almen dannelse via en sikring af fri og lige adgang til viden, information og kultur, er der i dag nogle andre behov med hensyn til dannelse. Der er mere end nogensinde brug for en institution, der sikrer demokratisering og udbredelse af viden, information og kultur – samt sikrer den almene og digitale dannelse i samfundet. Vi kan ikke overlade den opgave til Google og Singularity University. Lidt forenklet er der tre led i udviklingen af digital dannelse. Første led er den instrumentelle digitale dannelse, hvor borgerne skal sikres den fundamentale forståelse for, hvordan computere og digitale værktøjer anvendes. Andet led er den sociale digitale dannelse. Det handler om, hvordan vi skal omgås hinanden i den digitale verden – at forstå etiketten på sociale medier; forstå hvilke billeder der kan deles, og hvornår man viderebringer information. Det tredje led er refleksivitet. Det handler om at forstå sine rettigheder og muligheder på internettet, om at forstå vigtigheden af at beskytte sin personlige information og sit privatliv, og om at udbrede kendskabet til at kunne omgå den massive digitale overvågning. De tre led er alle vigtige i dag. Derfor vil det være en fejl kun at have fokus på de to første led – det tredje led er afgørende for at sikre de demokratiske oplysnings-idealer, som blev grundlagt med biblioteksloven for 100 år siden. ■ Overvågning og udnyttelse af personlig information er måske nogle af de største udfordringer, vi står overfor i en digital kontekst. Hvis folkebibliotekerne ikke holder fast på, at de etiske og fundamentale principper, vi har troet på de sidste 100 år, også er relevante i dag, og dermed ikke tager udfordringerne med alle tre led i den digitale dannelse op, så mister folkebiblioteket sin betydning.

Og hvad skal vi med folkebiblioteket, når vi kan blive derhjemme og tilgå alverdens information via Facebook, Google eller Wikipedia? Eller læse alle de ebøger vi vil, bare vi tegner et abonnement? Det er bare at åbne computeren. What’s not to like??

JENS-ERIK MAI SILLE OBELITZ SØE

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor, mens Sille Obelitz Søe er post.doc på Informationsstudier, Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Så simpelt er det bare ikke. Den første version af internettet; den vi havde til engang sidst i 1990’erne var på mange må-

KRISEHÅNDTERING

Corona-ramte Silkeborg Bibliotek i fuld sving

Samtale med Lars Bornæs og Heidi Aistrup Holt om kriseorganisationen og styrket formidling i de digitale universer, det 21. århundredes kompetencer og et realitetstjek, økonomi og hvad vi tager med os fra corona-tid. Blandt andet at det fysiske bibliotek er enormt savnet.

t bibliotekerne er lukket ned og medarbejderne sendt hjem i lighed med flertallet af landets øvrige offentlige og private virksomheder på grund af fare for ukontrollabel COVID 19 smitte betyder langt fra, at landets befolkning er uden biblioteksservice under corona-krisen. Borgerne bruger i stedet og i voksende grad bibliotekernes digitale tjenester med adgang via ens eget folkebibliotek. Mange kommuners biblioteker – som i Silkeborg – supplerer med andre servicetilbud.

Lars Bornæs, bibliotekschef, og Heidi Aistrup Holt, formidlingschef, Silkeborg Bibliotekerne. 10

Mens solen skinner fra en blå forårshimmel den sidste dag i denne mærkelige marts måned, mødes bibliotekschef Lars Bornæs og formidlingschef Heidi Aistrup Holt fra Silkeborg Bibliotekerne og jeg online for en samtale om det corona-ramte bibliotek og dets aktuelle service. Kommunens biblioteker har været lukkede siden statsminister

S I L K E B O R G G Å R D I G I TA LT

Der er mennesketomt omkring Campus-huset og på den ikoniske plads. Men der arbejdes alligevel på højtryk for at servicere borgere og brugere.

lyse om den måde, biblioteket kører på under krisen også i relation til forvaltning og politikere. Ligesom der hele tiden er tæt kontakt til kommunens kommunikationsafdeling. Kommunikation har fra start været det helt centrale element i corona-håndteringen. – Vi indkaldte om aftenen 11. marts alle medarbejderne til møde næste morgen kl. 9 på det lukkede hovedbibliotek. Vi fandt det største rum med plads til at holde afstand til hinanden (Campus Torvet), og Lars orienterede om situationen. I de praksisfællesskaber, vi arbejder i, nåede vi lige at se hinanden kort og aftale, hvordan vi mødtes, når vi kom hjem, opgavernes karakter, og hvordan der skulle arbejdes via distancearbejdspladser, fortæller Heidi Aistrup Holt og fortsætter.

Mette Frederiksens udmelding onsdag aften 11. marts 2020 på landsdækkende TV om at lukke ned fra den 12. eller 13. marts, og siden er Silkeborg for alvor gået online.

Nedlukning og overgang til digitale universer – Med det samme. Statsministeren sagde ‘så hurtigt som muligt’, så der var ikke så meget at snakke om på grund af smittefaren, lyder Lars Bornæs’ svar på mit spørgsmål om, hvordan biblioteket reagerede, da statsministermeldingen kom den historiske aften.

De medarbejdere, der i Silkeborg arbejder endda rigtigt meget lige nu, er ikke overraskende dem, der før corona-krisen operererede i de digitale universer. De styrer det digitale bibliotek og holder i trådene, de er fortsat rigtigt på arbejde, og de har travlt. Andre praksisfællesskaber knokler også på, der skal jo f.eks. aflyses en del ting, og samtidig opfindes noget nyt. Og der skal produceres noget til de digitale platforme på en helt anden måde end før. Helt lavpraktisk arbejder nogle pga. arbejdets karakter selvfølgelig mere end andre, det tacklede man også fra dag 1. – Torsdag 12. marts klokken 12 samledes vi igen, inden vi gik hjem. For at høre om alle nu havde fået aftalt det, de skulle, og om alle var ok. Samme dag og altså før, der kom en generel aftale om 5-dages ferieafholdelse, meldte vi desuden ud, at vi gerne så, at alle og særlig dem, der ikke havde så meget hjemmearbejde, fik afholdt afspadsering og restferie og stilede mod nul. Selvfølgelig har nogen fået rigtig meget at lave, mens andre ikke så let har kunnet tage arbejde med hjem, og sådan er det så, tilføjer bibliotekschef Lars Bornæs.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

– Borgerne blev informeret først og fremmest via hjemmeside og Facebook, og med skilte på døre allevegne. Venlige medarbejdere stod og forklarede sagen næste morgen uden for døren for lånere, der ikke havde hørt noget endnu. Vi har faktisk fået ros for at handle hurtigt. Kommunikation er altid vigtig, men i disse uger alfa og omega for Silkeborg Bibliotekerne, der klør på for at sikre biblioteksbetjening under corona-lukningen. Dét skal formidles til borgerne og ikke bare online, men f.eks. også i avisen. Og naturligvis indadtil. Lars Bornæs fortæller, at man gør sig stor umage for at op-

– Derefter og frem til kl. 12 skulle medarbejderne finde ud af, hvad de skulle have med hjem, og hvordan forbereder jeg mig. Vi er netop gået fra teamorganisering til organisering i praksisfællesskaber.

KRISEHÅNDTERING – Vi har hele tiden vidst, hvad vi skulle. Vi holder morgenmøder på Skype, og folk mødes online på kryds og tværs af arbejdsfællesskaberne. Ligesom Heidi, jeg og vores kommunikationsmedarbejder har Skype-møder mindst hver anden dag. Desuden prøver vi at holde fælles check-in Skype kaffemøde om fredagen. Det fungerer og det er nødvendigt.

Tre fokus og et realitetstjek – Vi aftalte på dag 1-mødet tre forskellige fokusområder for arbejdet og formidlingen i lukkeperioden, som vi kunne spille op ad. Nemlig: Fra analog til digital – som det ene. De studerende – det andet. Studerende er en absolut vigtig målgruppe for biblioteket bl.a. qua Campus, og vi ville ikke lade dem i stikken. Børn og familier – er det tredje fokus, for hvad skulle de børn, der nu kom hjem, tage sig til, forklarer Lars Bornæs videre og fastslår, at Læselyst-indsatserne skal ikke slås tilbage til start pga. corona. – Sjovt nok hænger det fuldstændig sammen med vores Strategi 2022. Det er ikke en corona-strategi, men den virker fint også i corona-tider. Strategien dækker tidsrummet 2019-2022 og arbejder med tre pejlemærker og indsatsområder: Biblioteket i hverdagskulturen, Biblioteket og det 21. århundredes kompetencer og Biblioteket som bymarkør med bl.a. indsats via partner- og fællesskaber. Både i forhold til at være bymarkør og til hverdagskultur er opgaven, som de to ser det, den samme – nu bare i det digitale univers. – Og når det gælder det 21. århundredes kompetencer, jamen der er hele situationen jo på en besynderlig måde et realitetstjek af netop de digitale kompetencer. Vores og brugernes, fastslår Lars Bornæs.

Hverdag i corona-tid Hvordan kører det så for et bibliotek som Silkeborg nu, hvor nogen har fået ekstra travlt og andre måske mindre? – Langt de fleste af de medarbejdere, der ellers er i udlånet og servicerer folk, de sidder nu og servicerer på telefon og online. Og så har de produceret – og producerer løbende – en hel masse indhold til de mange forskellige Facebookopslag, til hjemmesiden osv. og anbefaler og formidler ad de kanaler, siger Heidi Aistrup Holt. Her fås også tips om to af bibliotekets nye online tilbud. Bogklubber og makerspace, der nu blot arbejder online f.eks. via video/youtube. Endelig tilbyder de frivillige bag bibliotekets Repair-Café hjælp via telefon, mail eller online. Der er i det hele ta-

Fotos fra en normal hverdag fyldt med aktiviteter på biblioteket og Campus Bindslev. 12

get en meget stor aktivitet i det digitale univers, helt i forlængelse af bibliotekets daglige vejledning og fokus. – Et helt nyt tiltag, som vi skyder afsted nu, er et samarbejde med vores folkeskoler, en af vores biblioteks vigtigste partnere. Eleverne får i hjemme-skolen til opgave at anmelde bøger, som vi, biblioteket, vil dele uddrag fra på vores web og Facebook, så der vil ske en formidling fra barn til barn, fra ung til ung. Det understøtter den undervisning, som lærerne skal planlægge og på afstand eksekvere, men forhåbentlig vil det gøre det lidt lettere for læreren – og lidt sjovere for eleverne, fremhæver Heidi Aistrup Holt. Og Silkeborg Bibliotekerne er glade for at kunne bidrage til at inspirere eleverne til mere læsning og samtidig understøtte undervisning, som jo er lidt udfordret i denne tid, smiler bibliotekets formidlingschef. I det hele taget er der fokus på børnene, selvom biblioteket er lukket. Derfor har man åbnet Børnebibliotekets Online-service. Her står bibliotekets medarbejdere klar med gode idéer til højtlæsning eller børnenes egen læsning på eReolen.

Digitale formidlingskanaler Hver dag kan man altså nu som borger – voksen, studerende eller barn – også hente ny inspiration til f.eks. læsning af ebøger på Facebook, instagram med mere. Ligesom man kan møde sin lokale bibliotekar, der arbejder hjemmefra og skriver coronadagbøger med en faglig vinkel og med idéer til læsning mv. Det er virkelig værdsat af borgerne og spiller lige ind i grundidéerne fra den overordnede Strategi 2022. Silkeborg lægger på den måde under lukkeugerne fortsat stor vægt på det direkte møde med bibliotekets medarbejdere. Alle hverdage i tidsrummet fra klokken 10 til 15 er medarbejdere klar ved telefonerne, så borgere kan ringe til biblioteket for hjælp og vejledning og uddybende viden om emner og søgning på nettet. Man kan også vælge at skrive mails til biblioteket, der ser og svarer på mailen daglig. For de studerende er der ligeledes mulighed for at ‘møde’ de bibliotekarer, de almindeligvis møder i bibliotekets undervisning i søgning og lignende. Med Book-en-bibliotekar-servicen mellem klokken 10 og 18 kan studerende få hjælp f.eks. i forbindelse med behov for informationssøgning og litteratur til de store SRP-opgaver i 3.G. Her sker kontakten via mail eller pr. telefon. Begge dele bruges flittigt.

S I L K E B O R G G Å R D I G I TA LT udviklingstendensen fortsætter, for vi har en forpligtelse for det fysiske område. Og så må man se på, om vi eventuelt skal sænke kvoten pr. låner igen: Det er jo ikke så godt, hvis det er en masse nye lånere, for et overordnet mål er jo at nå endnu flere af borgerne. Vi skal huske, at det er en succes, vi står med. Så det bliver interessant, smiler Lars Bornæs. Samfundsøkonomisk set en udfordring for et overordnet mål for Danmark er netop at styrke den digitale udvikling generelt. Herudover bliver der tale om manglende indtægter fra arrangementer, bøder o.l. Desværre er det sådan, at de penge, der spares på bibliotekernes mindre forbrug til varmeudgifter mv. under lukningen, de ligger i et andet forvaltningsregi og kommer derfor ikke umiddelbart biblioteksbudgetterne til gode. De samlede indtægtstab/merudgifter for perioden 13. marts - 1.maj inklusiv tabte lejeindtægter, gebyrindtægter og undervisningshonorarer, anslås af Lars Bornæs at blive ½ mio. kroner. – Lad os se hvad der sker, siger Lars Bornæs.

Foto fra en unormal hverdag med hjemmearbejdsplads for Pia Rask Jacobsen, bibliotekar, cand.it. Der skal skrives corona-dagbog til brugerne med læseinspiration og anmeldelser mm.

Digital himmelﬂugt og nye brugere På den dystre corona-baggrund og med bekymringen for COVID 19 hængende over hovederne, vender borgerne sig landet over i stort antal til de virtuelle og digitale biblioteksydelser. eReolen.dk og Filmstriben.dk melder om markante stigninger i brugen og om mange nye brugere. Også i Silkeborg hvor man som mange andre steder har hævet antallet for, hvor meget man kan låne digitalt, så man f.eks. nu kan låne op til 10 ebøger pr. måned mod før 5. Interessant nok ligger gennemsnittet omkring de 5 for ebøger med enkelte højdespringere, dog højere for film. – Meget tyder på, at stigningen i brugen bl.a. ligger på nye brugere. Men det skal analyseres nærmere. Er der tale om en vækst i nye brugere, så er vi lykkedes med noget, som vi længe har arbejdet for. Når vi får et større datagrundlag, vil vi vide mere. Stigningen i procent for marts måned sammenlignet med en gennemsnitsmåned i 2019 er markant. For eReolen er der tale om +82%, for netlydbøgerne +43% og for filmstriben hele 150% mere, oplyser Lars Bornæs, der samme dag har modtaget månedens tal.

Presset økonomi

– Vi har fået et nyt fokus på digital kommunikation og muligheder og har som sagt været meget opmærksomme på at informere langt mere. Ligesom vi rent organisatorisk har lært en masse om distancearbejde og distanceledelse samt distribueret ledelse, fortæller Heidi Aistrup Holt. – Jeg er personligt blevet opmærksom på, hvor vigtig formidling ad den vej er. Det er ren læring for os alle sammen. Der var fra start en konstruktiv stemning omkring at skulle agere digitalt uden at have det analoge at falde tilbage på, og vi lærer noget hele tiden, tilføjer Lars Bornæs. – Også at det fysiske bibliotek er stærkt savnet. Vi får sgu travlt, når vi kommer tilbage, siger Lars Bornæs med et smil. Til da holder Silkeborg Bibliotekerne fanen højt i det digitale univers.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Silkeborg Bibliotekerne.

FAKTA Campus Bindslevs Plads – udgøres af en fysisk fællesbygning på Campus Torvet, forbundet med hovedbiblioteket og indviet i 2017. Og af et stærkt partnerskab mellem syv selvstændige partnere fra skole, uddannelses- og kulturverdenen i Silkeborg - de ﬂeste er naboer omkring Bindslevs Plads. De syv er: College360, Silkeborg Bibliotekerne, Th. Langs HF & VUC, Silkeborg Ungdomsskole, Th. Langs skole, Den Kreative Skole og Folkeskolerne i Silkeborg. Biblioteket er daglig ansvarlig for bygning og aﬂedte fælles aktiviteter. Se mere på kortlink.dk/25ksw Hent bibliotekets Strategi 2022 på kortlink.dk/25ksx

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

En ny positiv digital udvikling, men samtidig en udvikling som uundgåeligt vil tynge bibliotekernes 2020-budgetter, idet Silkeborg Bibliotek i forvejen ligger meget højt i forhold til brugen af de tre platforme. – Vi har prøvet at omsætte situationen til kroner og ører. Vi sagde til os selv, det her varer måske ved til omkring 1. maj. Og hvis vi antager, at denne fase varer fra 13. marts til 1. maj, så har det kostet over 200.000 kroner i merudgifter. Her har vi i første runde lavet en kortsigtet plan og taget midlerne fra budgettet for analoge materialeindkøb. Det vil sige, vi får en udfordring, hvis

■ Hvad tager vi med? En ting er de helt enige om. Det fysiske bibliotek er stærkt savnet af både brugere og biblioteket. Savnet som en central kerne for folkebiblioteket, hvor det fysiske rum og mødet mellem brugerne af alle slags og i alle aldre og bibliotekets folk fortsat er meget vigtig for et moderne folkebibliotek. Når det er sagt, har forløbet til nu været givende på flere fronter. Ikke alene omkring de digitale udlån og de nye brugere.

OSLO

Åbning af Deichman Bjørvika udsat Fejring af norsk biblioteksvæsens nye ﬂagskib Deichman i Bjørvika er foreløbig udsat til efter påsken på grund corona-krisen.

los op ad den verdensberømte Oslo Opera, tegnet af arkitekterne Snøhetta og åbnet i 2008, åbner i 2020 to andre arkitektoniske pejlemærker: Munch Museet og det nye Deichman, Oslos hovedbibliotek. På ‘dine præmisser’ og en ‘Arena for aktiviteter’ – sådan beskrives det nye Deichman. Seks etager med litteratur, læse- og studiepladser, scener, biografsal, værksteder og meget mere. Her inviteres borgerne – store og små – på mulighed for fordybelse, kundskaber og glæde. Både bygning og biblioteksindretning samt interiør er spektakulært, forlyder det. Bladet besøger Deichman senere på året.

Der er store forventninger til det miljørigtige hovedbibliotek. Kommunens mål er omkring to mio. besøgende årligt. Biblioteket vil samtidig give de mange besøgende en udsigt både mod byen og Oslo H og mod fjorden og Oslos grønne åse. Åbent i seks etageniveauer og baseret på lys og rum. Atrier og åbne områder på de forskellige etager samt godt udblik skal skabe sammenhæng med byrummet udenfor. 1.000 børn fra Børnenes Flyttebureau flyttede den 16. januar i år tusindvis af bøger fra det godt slidte, gamle klassisk indrettede bogbibliotek, Deichmanske Bibliotek, på Hammarsborg til de nye rammer. Med kulørte rygsække bar eleverne fra Ila skole,

1.000 skoleelever fra 5-klasser flytter tusindvis af bøger! 14

I N T E R N AT I O N A LT

Public Library of the Year 2020 Bolteløkka skole, Møllergata skole og St. Sunniva skole bøgerne gennem gaderne fra det gamle bibliotek via Oslos hovedstrøg, Karl Johan, og illustrerede bogstaveligt talt ‘vejen til biblioteket’. – I har sørget for et af de vigtigste job ved at være med til at flytte bøgerne, det vigtigste i biblioteket, sagde kronprinsesse Mette Marit blandt andet, da hun var med til at tage imod på 1. sal i det nye bibliotek og fortalte børnene om de store oplevelser, bøger giver. Nu venter alle spændt på, at dørene for alvor kan slås op efter corono-krisen. Byggeprojektet har været på vej i mange år og var først tænkt med en placering ved Vestbanen og dermed tæt ved Oslos rådhus og Akers Brygge med de mange caféer og in-steder. Sådan gik det ikke. En plan- og designkonkurrence fandt sted i 20082009 og blev vundet af Oslo-arkitekterne Lund Hagem Arkitekter og Atelier Oslo. Og byggeriet i Bjørvika gik i gang i 2014 med en samlet anslået udgiftsramme på små 2,5 mia. norske kroner for både grund, konkurrence, konsulenter og entrepriser. ■ Med Deichman Bjørvika føjer Oslo sig til de nordiske byer, som ikke alene prioriterer unik og storslået arkitektur til finkulturen, men også til folkets kultur. I juni 2015 åbnede bruger– og publikumsmagneten Dokk1 i Aarhus herhjemme og i december 2018 åbnede så Helsinki Oodi, et sensationelt bibliotek bygget som del af fejringen af Finlands 100 år og placeret med udsigt til landets parlament. Og som i Oslo i Centralstationens nærhed og dermed let at nå til for alle. Nu mangler vi så bare at få København med. Ifølge kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, som talte på bibliotekernes store stand i Bogforum i efteråret, så hun personligt gerne sådan et projekt til glæde for Københavns borgere og for byen. HN/

Kender du et superbibliotek eller er jeres eget nye bibliotek noget helt særligt? På grund af corona-krisen, som i marts og april 2020 hastigt breder sig i hele verden, er nomineringsfristen udvidet fra 15. april til 1. maj! Prisen henvender sig til biblioteker over hele kloden og overrækkes til dét bibliotek, som bedst har formået at kombinere åben og funktionel arkitektur med kreative it-løsninger samt har inddraget både digitale udviklinger og den lokale kultur. For at være kvalificeret til prisen skal biblioteket være indviet i 2019, nybygget eller været placeret i bygninger, som ikke tidligere har været brugt som bibliotek. Blandt indkomne forslag nomineres de bedste biblioteker, der i 2020 skal opfylde følgende seks kriterier: Interaction with the surroundings and local culture, Flexibility, Sustainability, Learning Space, Digitisation samt naturligvis Architectural Quality. Udfyld nomineringsskema ved at gå ind på ifla.org og søg efter Call for IFLA/Systematic Public Library of the Year 2020. Hvert år i august uddeles prisen, hvis formål er at skabe bred opmærksomhed omkring betydningen af nye gode offentlige biblioteker. Det sker på verdens største internationale bibliotekskongres, WLIC - World Library & Information Congress, hvor den globale biblioteksorganisation IFLA samler omkring 3.000-4.000 delegater – eksperter og fagfolk, centrale aktører, politikere og leverandører. I 2020 i Dublin i dagene 15.-21. august. Hvis altså ikke IFLA-kongressen i sidste ende aflyses, sådan som det i disse dage sker for flere og flere store aktiviteter og arrangementer verden over. Det står endnu åbent i skrivende stund. Bag prisen står IFLA samt organisationens fagsektioner for henholdsvis folkebiblioteker og byggeri i et samarbejde med den danske virksomhed IT-virksomhed Systematic, der er hovedsponsor for prisen, og hvert år giver 5.000 US$ til vinderen. Sidste år i 2019 løb Oodi, det utrolige finske centralbibliotek indviet december 2018, med æren på årets konference, der blev afholdt i august i Athen. Skarpt forfulgt af flere andre højdespringere, når det gælder bemærkelsesværdige nye biblioteker – først og fremmest det fantastiske Bibliotheek LocHal i Tilburg i Holland indrettet i en kæmpestor tidligere lokomotiv-hangar. /HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

I daglig tale er Deichman, Oslos hovedbibliotek. Begrebet Deichman omfatter imidlertid alle Oslos 22 biblioteker over hele kommunen, Norges ældste og største folkebibliotek, grundlagt i 1785. Derfor kaldes det nye hovedbibliotek for Deichman Bjørvika.

Forslag til nomineringer efterlyses

Visualisering: Lund Hagem Arkitekter og Atelier Oslo

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

JÆGERSPRIS BIBLIOTEK Nu integreret Folkebibliotek og PLC Bibliotek og PLC samt Lokalhistorisk Arkiv er flyttet sammen på skolen på Møllevej 100 i Jægerspris. Åbningen i februar trak fulde huse og blev markeret med manér. Kirstine Lundsgaard, Frederikssunds Kommunes bibliotekschef, fortæller om målsætning, sammenlægning og indretning af det nye bibliotek.

et har længe ligget i kortene, at biblioteket i Jægerspris skulle flytte sammen med Jægerspris Skole, så vi fik et integreret bibliotek, og i begyndelsen af i år blev idéen en realitet. Vi åbnede for herlighederne lørdag den 18. februar med overvældende rykind og markant politisk bevågenhed – bl.a. taler fra borgmester, formand for henholdsvis fritidsudvalget og uddannelsesudvalget. Der blev uddelt knap 700 fastelavnsboller, der var rollespil mv. for børnene, jazzmusik for de voksne og mange glade og tilfredse besøgende.

Budgetvedtagelse og mål Ved budgetvedtagelsen 2018 blev det vedtaget, at planerne skulle føres ud i livet: “Det giver skolens elever og kommunens borgere mulighed for at benytte faciliteterne sammen og samtidig. Her vil man kunne møde et personale, der arbejder tværfagligt både med udlån, kultur og læringsvejledning. Målet er, at det skal styrke skolens læringscenter og fortsat udvikle et attraktivt bibliotek med let fysisk adgang for borgerne ved fortsat at være åbent bibliotek udenfor bemandingstiden.”

Den politiske godkendelse af Helhedsplanen – samling af funktioner i Jægerspris – blev vedtaget i marts 2019. Helhedsplanen betød, at Jægerspris Skole 0.- 9. klasse blev samlet på en matrikel, og biblioteket blev placeret sammen med de to specialskoler og den ene af de to idrætshaller på den anden matrikel.

Indretning med RUM Vi gik nu i gang med den spændende opgave: indretningen. Alt foregik i et tæt samarbejde med tegnestuen RUM og kommunens interne projektleder. Vi valgte BCI/Lammhults til indretning af bibliotekets område. Budgettet var ikke overvældende: 500.000 kroner til inventar og nyt IT-udstyr, så der var i høj grad

Så opgaven var klar. Det var den endelige placering ikke. Jægerspris Skole består af to skoler, der ligger side om side adskilt af en sportsplads. Befolkningsunderlaget har udviklet sig, så alle elever i dag kan rummes på den ene skole. På den baggrund skal beslutningen også ses som en optimeret brug af kommunens lokaler. Ved budgetvedtagelsen blev det samtidig besluttet, at to specialskoler skulle flyttes til Jægerspris Skole. Så vi var mange medspillere om opgaven.

Proces og afsæt Vi var i den heldige situation, at alle parter fra begyndelsen så det som en spændende opgave. Fra bibliotekets side har der været fuld opbakning hele tiden, og alle involverede kastede sig over opgaven fra dag et. En væsentlig årsag til det gode forløb har været samarbejdet med tegnestuen RUM, som er arkitekter på hele projektet og står bag forslagene om fordelingen af lokaler. Indledningsvis drøftede alle parter de forskellige behov og ønsker. RUM kom derefter med tre scenarier, som vi drøftede hver især, og vi var helt enige om det samme forslag.

Fra venstre ses formand for Fritids- og kulturudvalget Jesper Wittenburg, bibliotekschef Kirstine Lundsgaard, borgmester John Schmidt Andersen samt formand for Uddannelsesudvalget Morten Skovgaard ved åbningen.

JÆ G E RS P R I S

Voksenafdelingen med opholdsareal under det fine ovenlys.

tale om genbrug og kreativ tænkning. Beløbet blev dog efter fremlæg-gelse af de endelige planer hævet til 760.000. Dertil kom 470.000 kroner, som biblioteket har sparet sammen gennem de sidste år til netop dette projekt. Forhøjelsen skyldes, at arealet til biblioteket er betragteligt ud-

videt. Der skal være plads til, at en hel klasse kan arbejde samtidig, og vi skulle indrette en foyer, som tidligere var et lidt lukket lokale for idrætsudøverne, men nu er fælles for idræt og bibliotek. Forældrene kan f.eks. sidde med en avis eller en bog, mens de venter på deres børn, og idrætsfolkene kan hygge sig efter træning. Skolernes Fællessamling og Lokalhistorisk Arkiv, som begge er en del af bibliotekets virksomhed, skulle ligeledes flyttes til de nye rammer.

Signalfarve, fælles foyer og zoner RUM har anvendt rød signalfarve for at vise, at her foregår noget nyt og anderledes. Borgerne bliver udendørs budt velkommen af en høj rød væg, hvorpå der skal stå: Bibliotek – Idrætshal –Lokalarkiv. På pladsen foran indgangen er der en markant rød stor plantekumme, og der kommer røde bogstaver på asfalten. I foyeren går det røde gulv igen og leder frem til biblioteket, hvor den røde farve igen leder videre til de forskellige afdelinger i biblioteket. Indgangen er som sagt fælles for alle parter: Arkiv, bibliotek, skoleelever og idrætsudøvere. Væggene ved de to indgange i foyeren er beklædt med folie, der indikerer henholdsvis bibliotek og idræt.

Overfor småbørnsområdet breder voksenafdelingen sig. Det er det blå/grønne område, hvor de gamle reoler er genbrugt, og gavlene er nu beklædt med træ. I midten af rummet er der et stort hyggeområde med godt lys fra et ovenlysvindue.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Selve biblioteket er opdelt i zoner for at tilgodese både børnehaver, skoleelever og de voksne biblioteksbrugere.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Legehuset i småbørnsområdet.

JÆ G E RS P R I S

Rød afdeling.

Fægtekamp i rød afdeling på åbningsdagen.

Kortene blev lavet klassevis på forhånd, så de lå klar til afhentning. Vi var til møde både med skolebestyrelse og lærerråd, hvor vi fortalte om, hvordan det skulle foregå, om indretning mv. samt om bibliotekets tilbud om biblioteksintroduktioner. Det gav gevinst, for de første dage efter åbningen kom der rigtig mange klasser på besøg, fik hjælp til opgaveskrivning, blev vist rundt og fik lånerkort. Med hensyn til håndtering af lånerkort havde vi kommunens jurist med på råd, så alt gik korrekt til.

Nyt fællesskab og status

Stillerum.

Småbørnsområdet er med hvide reoler (de eneste nye reoler). Midt i området er der et markant stort legehus, der er små borde-bænkesæt, og de to endevægge er med tapet, der viser natur og skov. For hvad er mere naturligt end trække Jægersprisskovene ind i biblioteket? Den sidste afdeling er vores røde afdeling for de større børn og unge. Her er der i en glastilbygning indrettet et område med borde og stole, så der er plads til en hel klasse. Biblioteket rummer også et mindre møderum og et stillerum – det sidste har eleverne taget virkelig godt imod.

IT og sammenlagte biblioteker

Alle elever skulle desuden oprettes i folkebiblioteket. Lærere og elever kan stadig låne vha. de velkendte klasselister, men vi valgte også at lave lånerkort til alle eleverne, da de fungerer bedre, og desuden kan bruges til adgang i den selvbetjente åbningstid.

Vi har knap fundet vores egne ben endnu i forhold til skolesamarbejdet, nye former for udlån etc., og så lukker vi på grund af corona i en periode. Det har været en travl tid med knappe deadlines og en flytning i etaper på grund af genbrug, og en skole som også var i fuld gang af finde sig selv efter en flytning. Folkebiblioteket får fremover ansvaret for skolebiblioteket (drift, indkøb, vagter, vejledning etc.), mens de øvrige PLC- opgaver fortsat ligger hos skolen. ■ Vi kan allerede nu sige, at både elever og folkebiblioteksbrugerne har taget godt mod det nye bibliotek og besøgt os flittigt. Vi glæder os derfor alle til, at det nye sted forhåbentlig snart kan åbne igen.

KIRSTINE LUNDSGAARD Bibliotekschef Frederikssund Kommune Fotos: Kenneth Jensen/Frederikssund Kommune (åbning) + BCI/Lammhults

FAKTA om projektet Totalentreprenør-hele projektet: 3 Byg Indretning: Tegnestuen RUM Leverandører: BCI Lammhults, P Svensson, Holmris Møbler og Bibliotheca

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Vi havde indhentet erfaringer fra andre sammenlagte biblioteker, og vi kan konstatere, at man håndterer især udlån på forskellig vis alt efter udgangspunktet for sammenlægningen. Dette bekræftede os i, at det ikke var enkelt at lægge de to biblioteksbaser sammen, da de lå i hver deres ‘agency’. Vi skulle kun overtage selve udlånssamlingen, så det var ikke muligt blot at overføre alt på en gang. Det viste sig, at det var dyrt, hvis det skulle gøres via systemleverandøren, og da vi alligevel skulle have hver bog i hånden, komme chip i og i en del tilfælde skifte stregkode, valgte vi at gøre det med håndkraft. Det tog tid, men var også en absolut nødvendig proces, da vi fik sorteret masser af bøger fra, som var forældede eller meget slidte. Vi havde dog foretaget en meget grundig kassation allerede sidste sommer.

Skolen og biblioteket har netop med henblik på idéen om integreret løsning haft flere samarbejder i gang de seneste år. Blandt andet med projektet Læse-løft 10-13 år med inddragelse af frivillige til at styrke elevernes læsning i fritiden. Biblioteket har haft øje for denne udvikling og har derfor haft målrettet to vakante stillinger til Jægerspris.

L U K N I N G V E R D E N OV E R

DB 2030

Verdensmålene, folket, bibliotekerne og den fælles indsats ... I maj måned 2019 nedsatte vi taskforce DB 2030 for at skabe en fælles indsats for verdensmål 2030 i biblioteksregi. Ud over etableringen af en facebookgruppe, som alle kan bibringe idéer og viden om verdensmål, har vi også arbejdet på andre tiltag. I efteråret 2019 har vi opbygget et netværk af biblioteksfolk, grønne NGOere og andre institutioner, der har fokus på verdensmål, klima og bæredygtighed. Netværket består i dag af DB, KI, BCF, CONCITO, Verdens Bedste Nyheder, CHORA2030, Sustainable Now, DeltagerDanmark, MOOS-BJERRE, Ballerup Bibliotek, Aarhus bibliotekerne, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Broen til Fremtiden, TÆNK/Forbrugerådet, Globalt Fokus, Mad og Miljø, Rudersdal Bibliotek, Syddansk Universitets Bibliotek, Herning Bibliotek, m.fl. Formålet med netværket er blandt andet lige nu at udvikle et kompetenceforløb i verdensmål i første omgang for biblioteksansatte, men på sigt for borgerne. Idéen er at udnytte den viden, der ligger i de enkelte organisationer og få det skaleret ud via de 98 folkebiblioteker i Danmark. Herunder også at opbygge kompetencer til at aktivere borgerne til reel handling. Netværket har holdt to møder/workshops, det sidste med fokus på, hvad vi reelt kunne samarbejde om og hvordan – og der var rigtigt mange gode idéer.

En festival den 5. maj på Ballerup Bibliotek – Verdens Bedste Løsninger – folkebibliotekerne og verdensmål – var en af dem. Festivalen er lige nu udskudt til efteråret på grund af coronavirussen; alle oplægsholderne har heldigvis tilkendegivet, at de er så klar, når vi får muligheden for at samles igen. Temaer bliver for eksempel: ■ Hvordan kan folkebibliotekerne videreformidle/sætte verdensmål på dagsordenen. ■ Hvordan nedbryder vi siloer, mellem folkebiblioteker og uddannelsesinstitutioner? ■ Oplæg fra FN Verdensmåls organisationer, hvad kan bibliotekerne bruge dem til og visa versa… Taskforcen arbejder ufortrødent videre. I kan høre nærmere om både tiltag og festivalen via netværket på Facebookgruppen DB2030. Pas godt på jer selv ...

THOMAS STURE RASMUSSEN Innovations- og strategiudvikler Ballerup Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

PODCAST SOM DYNAMISK FORMIDLINGSFORM

PODCASTS med Biblioteket Frederiksberg Folk & Fagbøger En debatpodcast om faglitteratur læst af læserne i samtale med Andreas Lykke Jensen. Min tone i livet Dit livs soundtrack. Møder med kendte og ukendte i samtale med Philip Meisner.

Foto: Arkiv

PODCAST

Vi lytter til podcasts allevegne, hjemme og på farten. Tendensen er stigende og vokser dag for dag, viser statistik. Philip Meisner, Frederiksberg Bibliotek, introducerer medieformatets brug og muligheder i biblioteksregi. Til langt flere end blot kernebrugerne og gerne i fællesskab.

ig engang på de forskellige podcasttjenester. Lyt og bemærk hvor mange forskellige emner og afsendere der er derude. De spænder fra det meget brede til det ekstremt nørdede, fra helt unge til meget gamle. Der er efterhånden også en del bibliotekspodcasts, og der er bestemt lyspunkter. Men der er også eksempler, der giver anledning til en større diskussion af, hvor vi skal hen. Et overvældende flertal af bibliotekspodcastene leverer mere eller mindre det samme, som når man går på biblioteket: Anmeldelser, snak om litteratur eller lignende meget genkendelige genrer, der bare er flyttet ind på en ny platform og måske endda har fået en jingle. Og uden at dømme om det er rigtigt eller forkert, virker det sommetider, som om man fortsætter i et kendt spor, der formentlig bliver et hit for den gruppe, man kender bedst.

en ny godbid fra dit bibliotek. Ja, at man kan abonnere på kanalen og få besked, når der er nye episoder, men det er bestemt ikke det samme, som at de ikke må komme relativt ofte. Hvad frekvensen skal være, afhænger af produktet. Det bliver bare svært at nå vidt omkring, hvis man kun udkommer en gang om måneden, for du har større sandsynlighed for at ramme mange, hvis du bliver delt af flere gange og af flere mennesker. Lytterne må gerne glæde sig til en ny omgang, men lad dem nu heller ikke vente for længe. Det kræver timer. De selvsamme timer, man kunne bruge på at betjene borgere.

Vi skal løfte i ﬂok Måske er det derfor også relevant at se på, hvor mange man ‘betjener’ i en podcast i forhold til, hvor mange man kan servicere på biblioteket pr. produktionstime. Podcasten udmærker sig i øvrigt ved hele tiden at samle flere lytninger. Men det er ikke muligt at definere, hvilken kommune, lytteren bor i.

Kom ud over rampen Lige nu har vi bare en unik mulighed for at blive relevante for dem, vi ikke kender så godt. Nemlig dem, der ikke overrender os til daglig. Det er mennesker, vi plejer at definere som svære at nå, men det er nok primært, fordi vi ikke er der, hvor de er. Men er de meget aktive digitalt, burde vi egentlig have nemmere ved at få fat i dem, for så kan vi segmentere indholdet meget præcist, så vi sørger for at produktet er målrettet brugeren. Spørgsmålet er nu, om vi har indhold til vedkommende. Det er i hvert fald en overvejelse værd, om man nødvendigvis skal levere en ekstra service til en målgruppe, der allerede med tilfredshed bruger biblioteket, og så bare give dem mere af det, de kan lide på andre platforme. Måske er det en tanke værd, at se på om timerne kunne være brugt på at nå ud til andre. Og allerede her er der et andet dogme, man skal overveje, nemlig om det er nok for os at lave noget, borgerne får glæde af, eller om man vil have dem til at aflægge et fysisk besøg og tage nogle bøger med hjem. Der kan anlægges både ideologiske og politiske vinkler på den del, så jeg skal undlade at komme med min egen holdning, men nøjes med at konstatere, at disse borgere muligvis også kan have glæde af vores produkter uden samtidig at se på de kommunale mursten, som de i øvrigt selv er med til at finansiere.

Skal det så afholde os fra at gøre noget? Eller burde det i stedet være argumentet for at et fællesskab ville give god mening, når mediet i sig selv ikke lader sig tøjle af en administrativ grænse uden hensyntagen til brugerne.

Min tone i livet På Biblioteket Frederiksberg producerer vi podcasten Min Tone i Livet, hvor skiftende fortællere taler om deres forhold til et stykke musik på deres livs soundtrack. Det er i virkeligheden ikke en musikpodcast. Den bruger bare musik som udgangspunkt for en snak. En snak om det nummer, der ledsagede det første kys, det der skal spilles til fortællerens begravelse, det der fik vedkommende til at skifte livsbane – eller noget helt fjerde. Ikke overraskende er der også lyttere uden for Frederiksberg, ligesom de gode historier også findes andre steder. ■ Der kan laves flere koncepter. Skulle vi ikke blive bedre til at samarbejde om dem?

PHILIP MEISNER Biblioteket Frederiksberg

Præmisser, passion og produktion

At tænke på brugerne betyder blandt andet, at man emnemæssigt rammer det, de kunne tænkes at interessere sig for. At det er velfortalt, at lyden er i orden, og at man leverer indhold i en fast ramme, så lytterne også har en idé om, hvornår de kan forvente

FAKTA Philip Meisner er leder af digital formidling på Biblioteket Frederiksberg, men lagde karrieremæssigt ud med radio som han lavet siden 1993. Uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har en diplomuddannelse i markedsføring fra International Advertising Association. Meisner er tidligere ansat i DR i 13 år, bl.a. som studievært på Radioavisen og som dagredaktør for P1, var desuden ansvarlig for dele af radioafviklingen, redaktør for OBS, og teamleder for DR TV og programtekster. Specialitet: At ﬁnde vellydende løsninger på lavt budget.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Hvis vi skal være relevante, skal vi både formidle på mediets og brugernes præmisser. Konkret set betyder det, at det ikke nødvendigvis er nok at formidle med viden; man skal også have passion. De små podcastere kan ikke lade være at fortælle om det, der interesserer dem; de skummer over af fryd – og det kræver altså noget at slå det af pinden.

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

VEJEN TIL 2000-LOVEN

Danmark har haft en bibliotekslov i 100 år, og den, vi har nu, blev vedtaget i 2000, men optakten lå flere år tidligere. Afgørende for lovens indhold er Betænkning 1347 fra 1997. Afgivet af et udvalg nedsat af kulturminister Jytte Hilden (A) i juni 1995: UBIS-Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet. Professor Rolf Hapel, medlem af UBIS, fortæller om tiden, afsættet, centrale diskussionspunkter og fokus. Og konkluderer i øvrigt: En revision af loven er på høje tid.

Vejen til UBIS

Hvorfor ser biblioteksloven ud som den gør? Og holder den?

I 1995 blev jeg som nyslået stadsbibliotekar i Aarhus udpeget som folkebibliotekernes medlem af det syv personer store Udvalg om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS). Dette udvalg skulle skrive betænkningen for ‘den nye bibliotekslov’, Lov om Biblioteksvirksomhed, der blev vedtaget i 2000. Baggrunden var den såkaldte Dybkjær-rapport Info-samfundet år 2000 fra 1994. Den fastslog, at bibliotekerne i fremtiden ville få en central rolle som formidler af offentliggjort information uanset medietype, og som hjælp for borgerne til at navigere i informationsstrømmen. Bibliotekerne skulle forhindre udviklingen af et A og B-hold i brug af informationsteknologien. Det var en god dansk tilgang til en udfordring, der på EU-niveau mere handlede om udvikling af en sektor og et marked for digitale tjenesteydelser uden nævneværdig hensyntagen til befolkningens adgang til viden.

Kommissorie og udvalg UBIS opgaven var omfattende: Revurdering af biblioteksbegrebet, når bøger ikke længere er de primære informationsleverandører, hvad er så et bibliotek; biblioteksvæsenets organisation; betalingsordninger; biblioteket i lokalsamfundet, bibliote-

Biblioteket, loven & fællesskabet Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fyldte 100 år den 5. marts. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række temaartikler om loven her i Danmarks Biblioteker. Første artikel af Leif Andresen om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” blev bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1. 2020. Temaet følges op i dette nummer med Rolf Hapels gennemgang af ”Vejen til 2000-loven” med afsæt i UBIS-udvalget i 1995 og i Danmarks Biblioteker nr. 3 med en artikel af Jens Thorhauge, der gennemgår 2000-lovens implementering og de aﬂedte nye opgaver. HELLEN NIEGAARD

T E M A L OV E N

Den 4. maj 2000 havde Folketinget 3. behandling af L 78, Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed. Forslaget blev vedtaget med 99 stemmer for, 11 imod,1 hverken for eller imod og udtrykte dermed en meget bred politisk tilslutning til forslaget. Loven trådte i kraft 1.juli 2000. Foto: Tao Lytzen.

ket som center for offentlig information, kulturcenter og borgerskranke; hvad skal der til for at modvirke opdelingen af samfundet i A- og B-hold. Idéen om ‘Borgerskranke’ var en forløber for lov om borgerservicecentre, som kom i 2005. En idé, som bibliotekerne jo i høj grad greb, især i Aarhus, der som en af de første kommuner lod biblioteker og borgerservice fusionere. UBIS behandlede også ophavsretsloven i relation til de nye medier, og afgav delbetænkning om pligtafleveringsloven. Det vil føre for vidt her at gå i dybden med disse temaer, så det vil jeg undlade. Udvalgets formand, den myndige og kompetente professor dr. jur. Mogens Koktvedgaard, lærte jeg at sætte stor pris på. Hans lidt autoritære og nogle ville måske sige arrogante facon dækkede over en levende, humoristisk og spændstig intelligens, altid åben for argumenter og ny indsigt. Hvert møde i udvalget blev indledt med en ‘forelæsning’ om dagens tema fra formanden og så gik diskussionerne ellers højt. De øvrige medlemmer af udvalget var forfatteren dr. phil. Mette Winge, forlagsdirektør Stig Andersen, seniorforsker Annelise Mark Pejtersen, docent Ole Prehn, AUC og overbibliotekar Mette Stockmarr, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek – og ingen var mundlamme. Desuden deltog observatører fra kulturministeriet, undervisningsministeriet, forskningsministeriet og KL. Udvalget havde sekretariat i Statens Bibliotekstjeneste (pr. 1. januar 1997 Biblioteksstyrelsen) og rigsbibliotekar Morten Vig Laursen deltog også i møderne.

Ligestilling af analoge og digitale medier På basis af en omfattende rapport om medieudviklingen og en række studiebesøg på biblioteker i Danmark og Sverige anbefalede udvalget, at en ny lov skulle gøre det obligatorisk for bibliotekerne at stille de nye digitale medier herunder internet til rådighed for borgerne. Kulturministeriet valgte dog at undtage video i lovforslaget, dels fordi man vurderede at analoge videobånd i løbet af få år ville blive erstattet først af DVD’er (som kom i 1997), siden af net-bårne digitale medier, men nok især fordi det ville blive dyrt for staten at kompensere kommunerne for udgiften. Video er aldrig blevet obligatorisk i loven, hvilket jo for nylig gjorde det muligt for Københavns Biblioteker som et led i sparebestræbelser at opsige Filmstriben uden at skulle spekulere over juridiske komplikationer. At der til gengæld kom en lokalpolitisk forvikling i vejen, er en anden sag.

Brugerbetaling vs samfundsopgave

Udvalget nåede til enighed om et udvidet biblioteksbegreb, hvor biblioteket både fungerer som et fysisk sted for kultur- og informationsformidling med udgangspunkt i de materialer og elektroniske informationsressourcer, der kan stilles til rådighed på stedet, og som det elektroniske bibliotek, hvor bibliotekets forskellige serviceydelser udbydes direkte til brugeren via internettet. Dette begreb blev senere kendt som “Det Hybride Bibliotek”.

Udvalget fik udarbejdet et notat om brugerbetaling fra økonomen professor Hans Keiding, København Universitet, og Danmarks Biblioteksskole skrev en rapport om erfaringer fra Holland, hvor brugerbetaling på bibliotekerne var (og er) normen. Udvalget forblev splittet. Formandskabet og et flertal anbefalede, at loven skulle åbne mulighed for, at brugerbetaling i form af en årlig afgift for lånerkort og for hjemlån af videogrammer,

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Det udvidede Biblioteksbegreb

Tiden i midten af 90’erne var præget af new public management og idéen om Homo Economicus, det rationelle menneske, tanker om markedslignende, økonomiske styringsredskaber for efterspørgsel af ydelser i den offentlige sektor var højeste mode. Helt generelt var det også udvalgets holdning, at planstyring burde erstattes af økonomiske styringsmekanismer, hvor muligt. Det var udvalgets opfattelse, at mellemkommunal betaling var et udmærket redskab, at det var rimeligt at kommuner, hvis borgere i stort omfang benyttede biblioteker i nabokommunen, også skulle være med til at finansiere denne brug. Vi var dog ikke enige, når det kom til diskussionen om slutbrugerbetaling.

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

cd’er og computerspil kunne indføres som forsøg. Mette Stockmarr, Ole Prehn og undertegnede afgav en mindretalsindstilling, der fremhævede bibliotekssektorens strategiske betydning i informationssamfundet. Vi rejste tvivl om brugerbetaling som medfinansiering, ligesom vi argumenterede for, at betaling for lån af materialer ville give anledning enten til mindsket brug af relevant materiale eller øget pres på den enkelte låners eller uddannelsessøgendes økonomi. I forhold til korttidsuddannede ville brugerbetaling gøre det endnu vanskeligere at udnytte bibliotekernes tilbud, specielt når nye medieformer som internet og video med appel til folk med læseproblemer vandt indpas på bibliotekerne. Også bibliotekernes rolle som redskaber for integration af flygtninge og indvandrere ville i alvorlig grad besværliggøres af brugerbetaling. Mindretalsudtalelsen rummer en vis patos, og i dag kan jeg stadig fornemme engagementet fra dengang: Sjældent har jeg været så overbevist om at kæmpe for en retfærdig sag. Heldigvis viste det sig, at kulturministeren var enig med mindretallet, så brugerbetalingen blev taget af bordet.

Økonomien Som grundlag for UBIS-arbejdet lavede KL, kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og finansministeriet en undersøgelse af den økonomiske udvikling på folkebiblioteksområdet. Den viste tydeligt, at bibliotekerne mistede bevillingsmæssigt momentum i forhold til alle andre kulturområder i kommunerne, men konklusionen var, at det var tilsigtet, fordi kulturministeriet i 1980 havde anmodet kommunerne om en opbremsning af væksten på biblioteksområdet. Og bremserne var blevet slået eftertrykkeligt i så meget, at bruttodriftsudgifterne var faldet i perioden 1980-1995.

Hvis medierne skulle ligestilles, ville det betyde, at bibliotekernes udgifter ville stige. Finansieringen skulle skaffes ved en kombination af øgede indtægtsmuligheder (brugerbetaling) og kompensation fra staten til kommunerne over bloktilskuddet. UBIS beregnede, at de årlige merudgifter til IT, bygningsdrift og nye medier ville beløbe sig til ca. 300 mio. kroner plus et engangsbeløb på 106 mio. kroner til opbygning af videosamlinger.

Lovforslaget Da lovforslaget kom fra kulturministeriet, var en video-forpligtelse væk og brugerbetaling for lånerkort og udlån af visse medier ligeså. Til gengæld fik bibliotekerne lov til at øge indtægterne ved at forhøje grænserne for gebyr for overskridelse af lånetiden og ved at opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, ligesom bibliotekerne fik lov at sælge viden på markedsmæssige vilkår (§ 20). De øgede gebyrer og indtægtsmuligheder skulle finansiere hovedparten af de forøgede driftsudgifter, resten ville staten give i øget centralbibliotekstilskud samt bloktilskud. Der blev i årene fra 2000-2003 afsat 40 mio. kroner stigende til 100 mio. kroner på finansloven. I årene efter lovens indførelse viste det sig ikke særlig overraskende, at indtægterne fra salg af særlige services og forarbejdet viden på markedsvilkår ikke skabte nævneværdige indtægter, kun de forøgede gebyrsatser havde en vis betydning, men var langt fra at kunne finansiere de anslåede merudgifter. Undersøgelser fra Danmarks Biblioteksforening kunne vise, at pengene i bloktilskuddet tiltænkt bibliotekerne kun i godt halvdelen af kommunerne blev udmøntet på biblioteksområdet, resten forsvandt til andre områder, som kommunalpolitikere fandt vigtigere at prioritere. Derefter kom sparerunder og kommunalreform, der også fjernede økonomi og fysiske biblioteker, så både personale- og materialeudgifter i bibliotekerne kom til at holde for. Fantastisk, at de fleste biblioteker trods de økonomiske udfordringer har formået at udvikle sig så meget, som tilfældet er. ■ Holder loven? Ved genlæsningen af UBIS-betænkningen blev jeg slået af, hvor meget bibliotekerne og verden har forandret sig siden. Den udkom tre år efter World Wide Web, året inden Google blev lanceret, syv år inden Facebook og 11 år inden SmartPhones. Tiden er nok forbi for de helt store udredninger i bibliotekssektoren. Den slags har Slots- og Kulturstyrelsen næppe kræfter til længere, og det er måske heller ikke den rigtige tilgang med en så omfattende analyse. Jeg imidlertid ikke i tvivl om, at en revision af loven er på høje tid. Ud over den vigtige formålsdebat om bibliotekernes betydning for demokrati og samtale og om videreudviklingen af digitale tilbud, vil det efter min opfattelse også være nødvendigt med en analyse af sektorens infrastruktur, økonomi og bærende institutioner for at sætte en fremtidig retning for et vigtigt fællesejet samfundsgode.

Borgerne er strømmet til Dokk1 i Aarhus, det nye hovedbibliotek åbnet i 2015. Her til et Coding Pirates arrangement. Et eksempel på hvad loven fra 2000 giver mulighed for. Foto: Dokk1.

ROLF HAPEL Professor, University of Washington’s Information School, Seattle

MEDIASTREAM INTRODUKTION

MEDIESTREAM MED DET KGL. BIBLIOTEK Online tjenesten Mediestream giver adgang til Det Kgl. Biblioteks unikke digitale samling af aviser, radio, tv og reklamefilm – en guldgrube af viden, underholdning og danmarkshistorie.

ver 35 millioner digitaliserede avissider giver slægtsforskere, studerende og andre historieinteresserede mulighed for at søge i alt fra dødsannoncer, reklamer og historiske avisdebatter og til at følge udviklingen i mediernes omtale af tidligere tiders aktuelle samfundstemaer. Aviser udgivet efter 31. december 1920 kan man søge i hjemmefra, men for at kunne læse i dem skal man møde op på en af de to pligtafleveringsinstitutioner: Det Kgl. Bibliotek - København/Aarhus eller Det Danske Filminstitut. Her er det muligt at se og høre alt indhold i Mediestream. Da store dele af materialet i Mediestream er beskyttet af ophavsretsloven, er det ikke muligt at give brugere fri online adgang. Mediestream indeholder også radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte danske kanaler siden 2006, og der opdateres løbende med nye udsendelser, dog vil der altid være en forsinkelse på to-tre uger, fra en udsendelse er blevet sendt.

Mediestream Folkebibliotek Siden 2017 har folkebibliotekerne haft mulighed for at give borgerne direkte adgang til Mediestream via det lokale folkebibliotek. Hvor man før skulle besøge Det Kgl. Biblioteks fysiske betjeningssteder, kan man nu få adgang til en stor del af Mediestreams avissamling via sit lokale bibliotek. Mediestream Folkebibliotek giver adgang til over 10 millioner avissider, hvoraf de 6,5 millioner er udvalgte historiske aviser fra perioden 1920 til 2001 fordelt på 67 titler og over fem millioner avissider, der i forvejen er frit tilgængelige. 1920 er også relevant i forhold til den globale coronaepidemi, som vil blive et opgavetema for mange studerende i den kommende tid. I Mediestream Folkebibliotek kan man finde svar på hvordan aviserne har omtalt pandemier gennem de sidste 300 år. Den Spanske Syge, der stoppede sin hærgen i 1920, er omtalt utallige gange i tidens aviser, og både ‘karantæne’ og ”hamstring” blev debatteret dengang som nu. ■ Det Kgl. Bibliotek løfter opgaven som national overbygning for landets folkebiblioteker. Opgaven omfatter udvikling og udbud af services til understøttelse af folkebibliotekernes betjening af borgerne, digitalt og med fysiske materialer. I efteråret introduceres i to artikler de centrale services til folkebibliotekerne.

NICOLA RAVDEN Specialkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

KLASSIKER 2020

OLE LUND KIRKEGAARD 2019 ville Ole Lund Kirkegaard være fyldt 80 og Klassikerkomiteen bruger anledningen til i år at udnævne ham til Årets Klassiker med officiel markering på Klassikerdagen tirsdag den 22.september. “Jamen, det er jo en børnebogsforfatter!” – kan man høre voksne litteraturlæsere indvende. Ja, netop! er vores svar.

For de historier, børn læser og får læst op, er jo grundlaget for deres fremtidige litteraturlæsning. Det er her, de opdager fortællingens magi og litteraturens evne til at flytte meninger og følelser. Det er i barndommen, vi kan lære at bruge læsningen og begribe den sproglige fantasi og dens evne til at skabe empati i vores omgang med andre mennesker. Men det allervæsentligste ved Ole Lund Kirkegaards bøger er jo ikke, at de kan være en pædagogisk løftestang og skabe nye læsere. Nej, årets klassiker er udpeget, fordi det er litteratur, der er levende og levedygtig for generation efter generation.

Allerede Ole Lund Kirkegaards debut som forfatter vidner om, at der er noget nyt på færde. Han vinder i 1966 en konkurrence, som dagbladet Politiken udskriver: Hvem skriver den bedste novelle for børn fra 715 år? Politiken havde grebet bevægelsen i tidens pædagogik om børns selvstændighed og individuelle kvaliteter, og nu skulle børnelitteraturen også med i be-

Foto: Ritzau Scanpix

Klassisk er den litteratur, der bliver ved at finde nye fortolkningsfælleskaber, som i dette tilfælde kan være familien, forældre, børn og skoleklassen. Klassikeren har noget på hjerte som, indlejret i et bestemt miljø i en bestemt tid, udpeger og forholder sig til almenmenneskelige problemer og fremstiller dem på en slående måde, så vi bliver overraskede – og måske klogere. Og Ole Lund Kirkegaards fortællinger er fulde af overraskelser og klogskab – og ikke ulig H.C. Andersen ganske vist “fortalte for Børn”, men også med budskaber til de voksne.

B Ø R N E L I T T E R AT U R

Forsider fra nogle af Gyldendals udgivelser af Ole Lund Kirkegaards værker.

vægelsen – væk fra gammeldags, opdragende og moraliserende bøger. Det er fantasien og sproget, der bevirker, at førsteprisen går til Dragen. Hertil kommer en realisme eller ærlighed, der er et regulært paradigmeskift i dansk børnebogslitteratur. Selv udtaler Kirkegaard i et interview, at “man skal skrive om de ting der optager børnene til daglig, og man skal så prøve at huske at børn slet ikke er de små engle, som man ofte har villet gøre dem til i børnebøgerne.” Og det er børnenes fantasi, der er i centrum. Her kan alt ske, og det gør ikke no-

“

kreative virke, som vi ikke kan få med her, var nemlig billedkunsten; man kan finde mange fine eksempler i Jens Andersens fremragende biografi (se litteraturlisten).

Virgil og alle de andre rødder De vigtigste personer i Ole Lund Kirkegaards brogede persongalleri er de frække rødder, der uden hensyn til gnavne voksnes normer og regelsæt gør, hvad der passer dem. Det gælder alt – lige fra deres familiesituation: Lille Virgil (1967) er forældreløs og bor i et hønsehus, Albert (1968) plejer omgang med kriminelle – til deres måde at tale på: I Lille Virgil får vi i

Jeg skriver ikke for at udgive bøger. Jeg skriver for at delagtiggøre andre i noget, jeg har i mig. Og nej, jeg tænker ikke på at skrive for voksne.

get, at det er rablende urealistisk. Kirkegaards realisme går nemlig ud på at være loyal over for børnenes egne fortællinger med deres helt egne opfattelser, vurderinger og følelser – også når de synes usympatiske. Dragen er det første eksempel på, hvad Ole Lund Kirkegaard med sit talent for at lytte til børnene får ud af sit job som lærer – det stof, der bliver det altafgørende inden for forfatterskabet, som nu er i gang. At forfatteren har overskud og mod til også at inddrage selve lærergerningen på en dramatisk og morsom måde viser, at der er mere end blot lystig fantasi på spil. Det er ‘alvorlig sjov’.

mikroformat et fint eksempel på det, der ofte sker i barnets sprog: Opløsning af og ny brug af voksensprog: “Vi så en ene-ogalene stork, der var mutters.” I Orla Frø-Snapper (1969) er sproget helt tæt på, det er nemlig en af rødderne selv. der fortæller historien. Kirkegaard lytter sig ind på børnenes sprog og bruger det i sin skrift. og børnene lytter med. At ordet “frøsnapper” blev en betegnelse for en særlig slags snoet tebirkes er selvfølgelig en fjer i hatten til Orla (og Ole L.K. !), men vel mest en pudsighed opstået hos en bager – sådan lyder anekdoten – der stod med en overskydende portion dej, og som fik øje på ordet “frøsnapper”på en plakat for en dramatisering af bogen. – Og det er i øvrigt et sjældent fænomen i dansk litteraturhistorie, at en karakter i en bog lægger navn til en vare! Men der er jo muligheder i konceptet: “Jastrau” (whisky), ”Katinka” (parfume) osv.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Dragen bliver i Politiken illustreret af Ib Spang Olsen, der med indlevelse og fantasi kongenialt lever med i den nye forfatters univers. Senere er det som regel Ole Lund Kirkegaards egne karakteristiske streger, der står for den visuelle side af fortællingerne. En væsentlig side af hans

Ole Lund Kirkegaard, 1971

KLASSIKER 2020

Foto: Ritzau Scanpix

Skrup a. Hær bygges.

Katalysator for ændringer Rødderne i bøgerne har et afslappet forhold til (de voksnes) normer og er ofte på kollisionskurs med, hvad der er pænt og ‘normalt’. Men Ole Lund Kirkegaards fortællinger er altid på det godes side, så læserens oplevelse af de mange ofte drastiske konflikter og handlinger altid ender med en følelse af, at her sejrer retfærdighed og godhed. Ikke takket være en udefra kommende, voksen, moralsk indsats, men som en blanding af lømlernes hittepåsomhed og aldrig svigtende instinkt for i sidste ende at gøre det rette. Det betyder, at selvom hans overordnede hensigt var at vriste børnebogen ud af forgangne tiders belærende og moraliserende hængedynd, så er hans bestræbelse, både som lærer og i forfatterskabet altid en holdningsbearbejdning, men vel at mærke hen i mod ligeværd og frihed. “At indføre en katalysator som kan fremtvinge en ændring i de voksnes holdning til hinanden og deres børn”, som han siger i et foredrag. Og bøgerne viser, hvordan den bestræbelse kan realiseres: ved børnenes fantasi og umiddelbarhed. Stort set er de eneste voksne, der for alvor repræsenterer frihed og evnen til at fortælle sandheden og beskrive verden som den er, de frie fugle, vagabonderne – som f.eks. kong Gulerod i Lille Virgil. Man kan ikke udelukke en inspiration fra Storm P’s brug af vagabonden som vismand; vi ved, at Kirkegaards far var fan af den store humorist. Ole Lund Kirkegaard bruger fantasien til at pege på, at verden kunne være anderledes og lader den farende svend være talerør som formidler af drømmen om en anderledes verden. 30

Og drømmen om en anderledes og bedre verden var en krumtap i de mange bevægelser i 1968. I Ole Lund Kirkegaards forfatterskab er det da også udgivelsen i 68, der måske mest samlet peger på utopien: Albert vil ikke være pæn og velopdragen og, han vil hellere ud at fiske end at gå i skole. Han bliver ven med lommetyven Rapollo, men Alberts uegennyttige holdning til dem, der ikke har det så godt, får venskabet til at briste. Det er igen et budskab her, at man skal hjælpe de svage. Albert er en (måske anti-?) helt, der ligesom Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg er et problem for den voksne omverden, men som i sidste ende er bærer af det altruistiske budskab. Bogen er så vel-skrevet og velturneret, at den er blevet kaldt “Kirkegaards kunstneriske gennembrud” (Jens Andersen), og den fik da også Kulturministeriets Børnebogspris. Den lader Albert repræsentere det frie liv, der burde være børnenes - og for den sags skyld de voksnes. De voksnes liv bør jo også være præget af frihed og fantasi – måske er denne side af Kirkegaards værk baggrunden for, at hans bøger også og i høj grad har fundet plads i de voksnes yndlingslæsning. En af vejene, måske ‘kongevejen’ til et rigere og friere liv er legen. Man skal ikke vokse fra at lege, og det viser Kirkegaard i sine bøger og i sin praksis som lærer. Han giver børnene (og de voksne!) det råd, at hvis man keder sig i ferien, skal man bygge en borg! Og det skal være ens egen borg evt. med et skilt: “Skrup a. Hær bygges.” Og det er det, vi skal huske: At det enkelte menneske har ret til at lege og ret til at være sig selv.

Verden er det største der ﬁndes Men at være sig selv kan kræve en konkret flugt, og den får vi i Hodja fra Pjort (1970). Her er det afsted på det flyvende tæppe med erkendelsen af at “verden er det største der findes”. Fortællingen er henlagt til et eksotisk fantasiland af mellemøstlig karakter. Hodja viser i en tid, hvor indvandring osv. er nærmest ikke-eksisterende, at den fremmede kultur på den ene side er som vores egen (patriarkalsk osv), men på den anden side har et fantasipotentiale som i 1001 nats eventyr – Hodja er måske nærmest en slags Aladdin. Ole Lund Kirkegaard forbereder os på, kan man med lidt god vilje hævde, at vores identitet nok er vigtig, men at fremmed kultur tilbyder berigende oplevelser.

Hodja repræsenterer det, som Jens Andersen træffende kalder Ole Lund Kirkegaards etiske bud: “Den, som tør være sig selv, lever et rigere liv end den, som ikke tør det”. I titelsangen til musicalen, der er fra 2014, som Sebastian med stor gennemslagskraft allerede komponerede i 1984, bliver det Ole Lund Kirkegaardske budskab helt tydeligt, f.eks. med disse ord: “Troen kan hæve dig højt fra denne jord” eller ”Ingen skal stjæle fra børnenes fantasi”. Fantasien er også i højsædet i de følgende bøger. Otto er et næsehorn (1972) og Gummitarzan (1975) tager begge udgangspunkt i, at magien er reel: Næsehornet kommer via en magisk blyant ud af en tegning, og hovedpersonen i Gummitarzan får hjælp af en heks. Og i Ole Lund Kirkegaards sidste bog Frode og alle de andre rødder (1979) bliver fantasien brugt til en “rablende skør krimi for børn og andre fornuftige folk” – som undertitlen lyder. ■ Og lad det være konklusionen på denne introduktion til Årets Klassiker 2020: Verden er skør, men børn er fornuftige.

JOHAN ROSDAHL Medlem af Klassikerkomitéen Forfatter og fmd. for LISE (Litterære Selskaber) m.ﬂ.

Vigtige værker i Ole Lund Kirkegaards forfatterskab: *= bogen er ﬁlmatiseret Lille Virgil, 1967 Albert, 1968* Orla Frø-Snapper, 1969* Hodja fra Pjort, 1970* Otto er et næsehorn, 1972* Gummi-Tarzan, 1979* FRODE – og alle de andre rødder, 1979 Mig og bedstefar – og så Nisse Pok, 1982 Historien om en snor 1965-66 (udg. 2010) Anvendt litteratur: Jens Andersen: Ole Lund Kirkegaard – en livshistorie, 2010 Torben Weinreich: Ole Lund Kirkegaard. Et forfatterskab, 2010 Se mere om fejringen på Klassikerdagen.dk, og hent årets klassikerplakat fra maj.

Danmarks Biblioteker 2010 - nr. 1

BØRN & FRILÆSNING

Ny guide sætter skub i skolebørns frilæsning Københavns Biblioteker har sammen med biblioteks- og skolepartnere skabt et nyt redskab til Fremtidens Frilæsning, fortæller Anna Faber Lindkjær i en samtale med Lisbet Vestergaard.

oplægget til en national læsestrategi for børn og unge, som Danmark Biblioteksforening og Læsekoalitionen lancerede i 2019, er det første indsatsområde ud af syv “Tilgængelig litteratur”. Førstepladsen er ikke tilfældig. Hvis børn og unge ikke oplever, at litteraturen er til stede i deres nærmiljø, er der ingen basis for at inspirere til læselyst. Netop derfor er det så vigtigt at få sat et fælles fokus på udvalget og synligheden af læsestof der, hvor alle børn og unge tilbringer mange timer og dage: Skolen. Pædagogiske læringscentre (PLC), før kendt som skolebiblioteker, har traditionelt gjort meget for at inspirere til frilæsning og i en lind strøm leveret læsestof, der passer til den enkelte elev. Men mange PLCer kæmper i dag med materialeopgaven, fordi de også skal løse mange andre opgaver. Københavns Biblioteker har derfor sammen med biblioteks- og skolepartnere taget fat på udfordringen med projektet Fremtidens Frilæsning. Resultatet er en guide, der med redskaber og råd giver et afsæt for udvikling af skolers fysiske frilæsningssamlinger.

Gode argumenter for samarbejde Læsekompetencer, læselyst og læsevaner hænger sammen og påvirker hinanden i et loop, hvor stor læselyst giver gode læsevaner, som øger læsekompetencen, der igen giver læselyst. Undersøgelsen PIRLS 2016 viser da også, at elever, der er positivt stemt over for at læse, opnår en højere læsescore sammenholdt med elever med et mere negativt forhold til læsning. Men det står skidt til med læselysten, blandt andet fordi børn primært forbinder læsning med skole og pligt. Det betyder, at blot 20% af de danske skoleelever rigtig godt kan lide at læse mod 43% internationalt. Forskellen er markant. “Når man som biblioteksleder eller -medarbejder er i dialog med skoler om samarbejdet, er det nærliggende at tage afsæt i disse pointer fra danske og internationale undersøgelser af børns læsning. Vi kan se, at danske børns læselyst er aftagende, og at der er sammenhæng mellem læselyst, læsevaner og læsekompetencer i mere bred forstand. Et oplagt sted at sætte ind i praksis er derfor elevernes frilæsning. Og basen for den er en

KØ B E N H AV N børnenes interesser på forskellige alderstrin. Materialepleje fokuserer på at rydde ud i gamle og ødelagte materialer, og formidling peger ud i verden og sikrer, at bøgerne kommer ud over rampen til eleverne i deres hverdag. “Vi ved, at mange PLC-medarbejdere ikke har tid til at orientere sig i alle nye bogtitler på området. I en skolehverdag med et væld af forskelligartede opgaver kan det være svært at danne sig et overblik over det samlede udbud af frilæsningsmaterialer til både indskoling, mellemtrin og udskoling. Her kan der være potentiale i et styrket samarbejde mellem skoler og folkebibliotekerne, hvor bibliotekerne byder ind med ekspertise i forhold til materialevalg og indkøb, mens medarbejderne på skolerne så kan få mere tid til formidlingen og dialogen med eleverne om bøger”, fortæller Anna Faber Lindkjær. Anna Faber Lindkjær

En ideel frilæsningssamling

Læsning et hit: Brønshøj Skole - børn i stole.

god bogsamling”, siger projektleder Anna Faber Lindkjær fra Bibliotekssamarbejde, Københavns Hovedbibliotek, der står bag guiden. “Vi har gjort guiden let at bruge for de travle PLC-medarbejdere. Det betyder, at vi har konkretiseret arbejdet med materialevalg, -pleje og fysisk formidling så meget som muligt. Vi har koncentreret os om de fysiske bøger, fordi børnene i undersøgelsen Børns læsevaner 2017 fremhæver den trykte bog som deres fortrukne læsemedie. De fysiske bøger er krogen i børnene. Det er dem, der fænger, og derfra kan vi inspirere til digital læsning”, fortsætter Anna Faber Lindkjær. Ikke blot PLC-medarbejdere, men også personale fra folkebiblioteker, biblioteks- og skoleledere, er målgruppen for guiden, der giver bud på, hvordan man kan fange elevernes interesse for bøger og bygge videre på skolens læseundervisning. Guiden anbefaler en idealstørrelse på den fysiske frilæsningssamling og præsenterer også idealmodeller over fordelingen af materialer på forskellige klassetrin. Elever i indskolingen er ikke nødvendigvis optaget af de samme genrer og teksttyper som unge i udskolingen, og det skal afspejles i samlingen. Modellerne er baseret på læsevaneundersøgelser gennem tiden og input fra PLC-medarbejdere og biblioteksmedarbejdere over hele landet.

Guiden opererer med en tredelt behovspyramide. Bunden er materialevalget, mens materialepleje befinder sig i midten og formidling i toppen. Materialevalget er fundamentet for samlingen. Det drejer sig om at indkøbe de rigtige bøger, der matcher

■ Samarbejde er vejen frem. Projektleder Anna Faber Lindkjær fremhæver guidens overordnede anbefaling om, at man kommunalt udnytter ressourcerne bedst muligt ved at indtænke det samarbejde mellem skoler og folkebibliotekerne, som er indskrevet i Folkeskoleloven og Biblioteksloven: “Det handler om at få mest muligt ud af ressourcerne på tværs af biblioteks- og skoleområdet i den enkelte kommune og at fastholde et fælles blik på målet: At få flere børn til at have positive oplevelser med læsning.”

LISBET VESTERGAARD Projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker

FAKTA om Fremtidens Frilæsning Fremtidens Frilæsning har i 2019 fået tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til folkebiblioteker og PLCer. Samarbejdspartnerne er Københavns Biblioteker, Holbergskolen i København, Tænketanken Fremtidens Biblioteker samt Gentofte og Gribskov Biblioteker. Hent guidenher: kortlink.dk/kk/25gh2

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Behovspyramide for frilæsning

Guiden peger på, at en ideel frilæsningssamling fremstår velplejet og attraktiv, er overskuelig og sammensat ud fra elevernes interesser. Konkret består den ideelle samling af 12.000 bøger for en skole med 800 elever. Det svarer til 15 fysiske bøger per elev. I kroner og ører kræver det et årligt indkøbsdriftsbudget på 90.000 kr. Bøgerne kan dog ikke stå alene. Der skal også være de nødvendige personaleressourcer til løbende dialog med eleverne og dynamisk formidling for eksempel gennem appetitvækkende udstillinger. Der er masser af tips og tricks at hente i guiden, så uanset eksisterende rammer og forudsætninger vil alle kunne bruge guiden som løftestang for udviklingen af skolernes frilæsningssamlinger.

F O R M I D L I N G S U DV I K L I N G

Odense i front for stort EU-projekt om kultur og demens: Dementia in Cultural Mediation Projektet undersøger potentialet i inddragelse af kulturelle aktiviteter i forhold til at skabe social inklusion for demensramte og bidrager med kompetenceudvikling for kulturformidlere.

en årrække har Odense Bibliotekerne haft et udvalg af biblioteks-og kulturtilbud til demensramte brugere, og i september 2019 indtog Odense rollen som projektejer for projektet Dementia in Cultural Mediation – et Erasmus+-projekt mellem fire partnerlande.

det at tænke internationalt i den specifikke kontekst for mig helt naturlig for en optimal udvikling af morgendagens biblioteksvæsen – med det implicitte formål i øvrigt, at dette naturligvis i sidste ende får et positivt borgerperspektiv, hvor borgerne får det allerbedste folkebiblioteksvæsen. Også i fremtiden.”

Da Odense Biblioteker og Borgerservice (OBB) i september 2019 officielt igangsatte projektet Dementia in Cultural Mediation (DCUM), var det resultatet af et langt og målrettet arbejde. Både på udlåns- og aktivitetsniveau med udlån af erindringskasser og duftbibliotek til demenscaféer for demensramte og deres pårørende, og på projektniveau, hvor OBB det seneste 1½ år været leder af det nationale udviklingsprojekt Sans for litteratur, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Gode kontakter og faglig sparring

DCUM er summen af inspiration fra både de lokale og nationale udviklingsindsatser samt en samfundsudvikling, som viser, at et stigende antal mennesker i Danmark og EU rammes af demens. Projektet er baseret på det potentiale, der ligger i anvendelsen af kulturelle aktiviteter til at skabe social inklusion og øget livsglæde for demensramte, og bygger på antagelsen om, at fællesskaber om kulturaktiviteter kan bidrage til øget trivsel og bedre livskvalitet for demensramte. At kulturelle aktiviteter sætter rammerne for nye lokale fællesskaber omkring litteratur, kunst og kreativitet. Projektets mål er at bidrage med kompetenceudvikling for kulturformidlerne i institutioner som f.eks. biblioteker, museer og civilsamfundsorganisationer igennem udveksling af metoder og tilrettelæggelse af kulturformidling og aktiviteter for demensramte.

Allerede i udviklingsfasen fik OBB via Belgisk Røde Kors kontakt til Expertisecentrum Dementie Vlaanderen og startede samarbejdende Skype-møder. For faglig og professionel sparring til opbygningen af ansøgningen til ERASMUS+ Strategiske Partnerskaber valgte OBB at trække på sin kontakt til Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles. Herigennem blev der etableret kontakt til de øvrige partnere, som tidligere havde samarbejdet i EU-projekter på demensområdet.

Merværdi og udfordringer ift. forskellige kulturer og sprog I DCUM samarbejdes med partnere, som ikke er biblioteker. Det skaber tværfaglighed og inspiration fra andre lande, der samfundsmæssigt er forskellige fra det danske. Blandt partnerlandenes praksiseksempler er bl.a. danse-sessioner, fælleskor, kunstworkshops og sanselig fortælling, som udveksles og bidrager til gensidig faglig inspiration og merværdi. Biblioteker med international samarbejdserfaring vil sandsynligvis kunne genkende, at disse projekter kræver en særlig opmærksomhed på sprogbarrierer og faglige strukturer, som varierer fra land til land. Da partnerne i projektet ikke mødes så ofte fysisk, stiller det desuden store krav til kommunikationen og til en øget opmærksomhed på andre muligheder for at skabe relationer, f.eks. via sociale medier.

Tænk internationalt i den speciﬁkke kontekst At Odense Bibliotekerne ser ud over landegrænserne for at øge projekt-idéens potentiale, er også resultatet af års målrettet fokus. Den internationale vinkel ligger i naturlig forlængelse af udgivelsen af grønbogen Internationalisering i de danske folkebiblioteker i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne i 2018. Demensudviklingen er et internationalt problem. DCUM-projektet er et klart eksempel på, at et nationalt fokus gribes lokalt på både medarbejder- og ledelsesniveau og samtidig sættes i en international kontekst. Leder af Udvikling i OBB, Steffen Nissen, uddyber: “Vi er en del af en mere og mere globaliseret verden, og derfor er 34

Kompetenceløft og benspænd DCUM befinder sig lige nu i en spændende fase, hvor al planlægning og tilrettelæggelse er færdig, og hvor kerneaktiviteterne skal igangsættes. Projektet opererer med tre fælles Learning, Teaching, Trainingseminarer, hvor deltagerne udveksler de metoder og aktiviteter, som er udviklet i netværket af kulturformidlere hos de enkelte projekt-partnere. Projektleder er Odense Centralbiblioteks Finn Wraae: “Da OBB er det eneste bibliotek, som deltager, giver det os et kompeten-

ODENSE

celøft at opleve, hvordan andre kulturinstitutioner arbejder med formidling af kultur til demensramte. Vores metode indebærer også, at de kulturformidlere, som deltager i seminarerne, skal vælge elementer fra andres formidlingsaktiviteter i såkaldte Try-Outs, som skal integreres i ens egne aktiviteter, og hvor man således beriger og løfter sit eget tilbud til målgruppen. Det første LTT-seminar skulle være afholdt i Danmark i marts, da der kom en coronavirus på tværs. Vi arbejder på at afholde dette seminar på et senere tidspunkt i projektperioden.”

Hjemmeside som omdrejningspunkt Lige nu arbejdes der med at skabe projektets fremtidige omdrejningspunkt for videreformidling af erfaringerne fra projektet. Det skal ske via en hjemmeside, som udvikles af OBB. Hertil bidrager de enkelte lande med videoer, vejledninger, baggrundsmateriale og anbefalinger omkring arbejdet med demensramte inden for en bred kulturramme. Ligeledes arbejdes der på strategi og organisering af inddragelsen af sociale medier som et vigtigt instrument i spredningen af projektets resultater. Hjemmesiden forventes lanceret i efteråret 2020.

FAKTA om projektet DCUM Projektstart september 2019, varer til august 2022. Et partnerskab med fem organisationer i ﬁre europæiske lande: Odense Biblioteker og Borgerservice, Danmark (projektejer) Expertisecentrum Dementie Vlaanderen, Belgien, Vrije Universiteit Brussels, Belgien, Healthy Aging Network Northern Netherlands, Holland og Fundacion Instituto Gerontologico Matia-Ingema, Spanien Vil du vide mere? Kontakt projektleder Finn Wraae - fwfp@odense.dk.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

Foto: Anne-Mette Kjærbye Jakobsen

ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSEN Specialkonsulent – Strategi Odense Biblioteker og Borgerservice

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Foto: Wiki Commons.

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/