Danmarks Biblioteker nr. 1, 2021 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 1. 2021

DANMARKS BIBLIOTEKER

PÅ LÆSESPORET MED AALBORG BIBLIOTEKERNE Zenia Stampe: Indspark til ny kulturpolitik • Assens med Multitek Hillerød Satellitten: Her styrer børnene • Set fra min stol: DDF Debat: Folkebibliotekets kvalitet & ekspertise • Living Libraries Leder: KL med knivskarpt budskab om bibliotekernes potentialer

LEDER Forside: Bibliotekernes Læsespor er udviklet for centralbiblioteksmidler af Aalborg Bibliotekerne i tæt samarbejde med Herning Bibliotekerne og sættes nu i drift som en af indsatserne i den nye CB-aftale. Foto: Aalborg Bibliotekerne.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 25 årg., nr. 1. 15. februar 2021 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2. 15. april 2021 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001. Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag Distribueret 1.430 + 670 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, politisk næstformand – vakant, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

KL MED KNIVSKARPT BUDSKAB: ‘Udnyt bibliotekernes fulde potentiale’ Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening KL har udsendt et debatoplæg til landets kommuner i et borgmesterbrev med denne sigende titel, som jeg kun kan lade være en opfordring. Det helt essentielle i oplægget er, at KL lægger op til, at kommunerne skal bruge bibliotekerne meget mere aktivt end blot til bogudlån, og at man opfordrer kommunerne til at sætte gang i debatten. Vi har i Danmarks Biblioteksforening derfor også udsendt oplægget sammen med vores HANDLEKORT til alle kulturudvalgsformænd. Her spiller vi i otte korte handlinger ind i KL-debatoplægget om at udnytte bibliotekernes potentiale og skabe debat om lokale prioriteringerne, om hvilke jeg i sidste nummer af Danmarks Biblioteker skrev, hvordan man tydeligt kan se en sammenhæng mellem kommunernes prioritering af deres bibliotek og borgernes brug af det. Udgangspunktet for KL’s oplæg er, at folkebiblioteket som en af vores største kulturinstitutioner er til for borgere – i alle aldre – og netop er folkets bibliotek. Jeg hæfter mig særligt ved, hvordan KL understreger, at biblioteket i tillæg til sine kerneopgaver kan spille en afgørende rolle i løsningen af en række af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor lokalt som f.eks. øget polarisering og manglende demokratisk deltagelse. Men også i forhold til at ensomheden breder sig under corona-nedlukningen, mistrivslen blandt børn og unge er stigende, vores informationssamfund flyder over med fake news, og behovet for kompetencer til at begå sig i en digital verden kun bliver større, samtidig med klimakrisen kradser. Alt sammen noget, hvor bibliotekerne kan bidrage og være en indgang i problemløsningen. Samtidig med at biblioteket naturligvis spiller en nøglerolle i at skabe endnu mere læselyst blandt børn og deres familier. Det kræver politiske svar fra kommunerne. Derfor er det meget positivt, at KL med oplægget “UDNYT FOLKEBIBLIOTEKERNES POTENTIALER” opfordrer til, at hele kommunalbestyrelsen – og ikke alene fagudvalget – tager debatten, så man får styrket ejerskabet til og sammen sætter politisk retning for de lokale folkebiblioteker. Danmarks Biblioteksforening arbejder løbende med at lave lokale temadebatter i kommunerne for byråd og kulturudvalg. Debatter, som i de senere år har fyldt stadig mere, fordi mange kommuner vil bruge deres folkebiblioteker mere proaktivt til at favne en række af de samfundsmæssige udfordringer, og netop et oplæg som det aktuelle fra KL vil forstærke denne tendens. Danmarks Biblioteksforening tilbyder stadig sine medlemmer at facilitere sådanne debatter og de HANDELEKORT, vi præsenterer op til Det Bibliotekspolitiske Topmøde, håber vi, kan understøtte denne debat. Det er alt sammen udfordringer, som vi nu sætter fokus på i Danmarks Biblioteksforening som et tema på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 8. april. Her lægger vi op til debat med både kulturminister og KL som afsæt for årets kommende kommunale debatter om at udnytte folkebibliotekernes potentiale!

INDHOLD Corona-nedlukningen fra december trækker ud. Mens vacciner langsomt er på vej, breder COVID-19 varianter sig og betjeningen står atter på digital corona-service iblandet Biblioteket2Go/fysiske lån i bl.a. Frederikshavn og Aalborg. Folkebibliotekets kvalitet er et spørgsmål om kompetente medarbejdere. Hvordan står det til med de bibliotekariske kompetencer, og matcher uddannelserne opgaverne? Og hvad mener to formænd og en næstformand fra hhv. FKI, BCF og DB om tendenserne. Vi står med en succes, men kommer til at bruge mange kræfter, pointerer formanden for foreningen Det Digitale Folkebibliotek, Jakob Heide Petersen, efter DDB-eReolen fusionen og ændret ejerskab i 2020. At være uden for fællesskabet er ubærligt, lad os åbne ballet opfordrer Marie Engberg Eiriksson og fremhæver bibliotekernes ansvar og opgave i tider både med og uden corona. Hellen Niegaard

Leder

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021

Nyhedsklip - Vi bruger mere tid i bøgernes verden - PC-sikkerhed styrkes på biblioteket - Biblioteket2Go Rekordår for Filminstituttets streamingtjenester Michel Steen-Hansen

eReolen oplever stigende benyttelse i 2020 Hvad kan vi lære af corona? Nanna Kjær Svare

Når alle er inviteret til festen Marie Engberg Eiriksson

Dansk kultur er noget, vi giver til hinanden og sammen holder i live Zenia Stampe (B)

En kulturordfører byder ind med forslag til ny kulturpolitik

...8

Topmøde 2021 - Aalborg Trendspotting 2021

Om Aalborg Bibliotekerne

Da værtskabet skulle streames Jes Folden Hyldig

Læsespor vil redde børn og unges læselyst Lonnie Molin Lund

Her styrer børnene biblioteket Anne Kathrine Eckardt

[Set fra Min stol] Det Digitale Folkebibliotek i 2021 Jakob Heide Petersen

Folkebibliotekets kvalitet og kompetencer Hellen Niegaard

Bibliotekarisk ekspertise efterspurgt Kommentarer fra Tine Segel, fmd. for Forbundet Kultur og Information Pia Friis, fmd. for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Kolding Kommune Jakob Lærkes, faglig næstformand Danmarks Biblioteksforening og bibliotekschef i Gladsaxe Kommune

KL-udspil: Udnyt folkebibliotekernes potentialer

Aalborg: Streamet biblioteksservice behøver ikke være kedelig

... 12

Biblioteksplanlægning på havnefronten i Assens Kommune

... 28

28 Multitek på vej til havnepladsen i Assens Jette Blåstedt 29 COSMOS i Viby Sjælland 30 Living Libraries - aktuel publikation

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

VELKOMMEN TIL DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2021 STEDET HVOR FAGFOLK OG POLITIKERE MØDES

UDNYT BIBLIOTEKERNES FULDE POTENTIALE Den 8. april fra kl. 10-16 Topmødet afvikles i år 100% online Det er gratis for alle at deltage I en coronafri verden skulle Topmøde 2021 have været afholdt i Aalborg. Det er desværre ikke muligt, så Aalborg har tilbudt også at være vært for det fysiske Topmøde den 21. og 22. april 2022. Dette års Topmøde 2021 bliver dog rent teknisk afviklet fra Aalborg. Program og tilmelding på db.dk/DBtop21-tilmelding. Tilmeldingsfrist: Af praktiske årsager har DB brug for e-mailadresser på stemmeberettigede til Topmødets generalforsamling, derfor tilmeld jer senest den 21. marts.

[NYHEDSKLIP...] Vi bruger mere tid i bøgernes verden. Viser den årlige læserundersøgelse fra Saxo.dk, landets største internetboghandel, der oplyser, at pandemien har haft positiv betydning på vores litteraturvaner. Næsten halvdelen har brugt mere tid i bøgernes verden i 2020 set i forhold til 2019. Undersøgelsen omfatter 6.000 læsere, og mere end hver sjette oplyser, at deres læsevaner har forandret sig i foråret 2020. 42% siger, de læste mere i 2020 end året før. Mere end 9 ud af 10 læser ugentligt, og 6 ud af 10 læser dagligt. Også for bibliotekerne har året haft stor betydning. Det fysiske udlån er naturligvis faldet som følge af bibliotekernes nedlukning i ﬂere omgange, men de digitale aktiviteter er steget. F.eks. i form af øget træk på eReolen.dk, se side 6, men også via formidling af bl.a. digitale litteraturoplevelser; de endelig tal for virksomheden ses først i juli, når folkebiblioteksstatistikken for hele 2020 kommer fra Danmarks Statistik.

PC-sikkerhed styrkes på biblioteket. KL har indledt et samarbejde med Nationalt Cybercrime Center (NC3) om at højne sikkerheden på borgervendte computere på biblioteker og jobcentre, fortæller Version2.dk. Som før omtalt i bladet har borgere oplevet misbrug af data og nøglekort efter brug af en offentlig biblioteks-pc, fordi svindlere havde installeret såkaldte keyloggere og på den måde ﬁk adgang til at udspionere og udføre svindel mod computerens bruger. IT-ingeniører er sendt ud på jobcentre og biblioteker for at undervise personalet og give kommunerne særlig teknisk vejledning. app’en Biblioteket, så pakker og udlåner

Biblioteket2Go. Trods nedlukning har biblioteket dem til borgerne. Herudover man nogle steder kunne observere lange køer ved bibliotekerne f.eks. i Svendborg og på Langeland. Flere kommuners biblioteker tilbyder nemlig lån af bøger under nedlukningen, bl.a. i Frederikshavn. Med Biblioteket2Go kan man her låne bøger selvom biblioteket er lukket ned. Man bestiller materialer via hjemmeside eller

kan biblioteket tilbyde at pakke en inpirationspose med bøger, lydbøger osv. Låneren modtager bekræftelse pr. mail eller telefon. Biblioteket2Go materialer kan afhentes på anviste pladser ved Frederikshavn, Skagen og Sæby Biblioteker i visse tidsrum.

Rekordår for Filminstituttets streamingtjenester den ved biblioteket fortæller forfatteren Olga Ravn således om i en lille film Med Olga Ravn på biblioteket. Bibliotekerne sikrer danskerne adgang til hele vores kulturelle arv, uanset om vi i Danmark må lukke vores institutioner ned, som vi oplever det liI det corona-prægede 2020 blev streaming- ge nu i coronaens tid. tjenester og digital kulturarv et tilflugts- og samlingssted. Brugen af streamingtilbud Se film om Det levende bibliotek på med stumfilm, historiske dokumentarfilm, kortlink.dk/filmcentralen/2abpu. børnefilm og film til undervisningen har aldrig været større end i denne tid karakteriseret af afstand og isolation, oplyser Filminstituttet. Gennem Filmcentralen tilbyder Filminstituttet streaming af bl.a. kort- og ”Biblioteker har altid været dokumentarfilm. At opleve, forstå og skabe film. Det er kodeordene bag Det Danske Filminstituts (DFI) streamingtjenester og tilbud til bl.a. børnehaver, skoler, gymnasier – og biblioteker.

Biblioteket på film er en af de mange muligheder, der viser ﬂere gamle ﬁlm fra/om danske biblioteker. Oplevelsen af og glæ-

MICHEL STEEN-HANSEN

et meget, meget vigtigt sted for mig. Det er ligesom der, hvor vi gemmer det som er vigtigt at bevare …”

Foto: Foto Jørgen True

Danmark på film, sitet med historiske dokumentarfilm havde et forrygende 2020 og blev i årets løb udvidet med 334 nye film til i alt 1.822 filmtilbud, og mere end 550.000 benyttede sig af tilbuddet – en stigning på 79% fra 2019. Brugerne streamede over 677.000 film og klip, en stigning på 49% fra 2019, og de bladrede sig igennem mere end 1,7 mio. sider, f.eks. temasiden som 'Epidemier i Danmark'.

Dyk ned i ﬁlmenes verden og oplev en nostalgisk længsel efter gamle dage, ro og fordybelse og glæd dig over den moderne rummelighed, som gør biblioteket til Danmarks mest besøgte kulturinstitution.

A K T U E LT Nyt fra eReolen Så ﬁk vi taget hul på endnu et år - og endnu en corona-nedlukning, lød det til eReolens brugere i starten af 2021: ”Det er faktisk den perfekte anledning til at sætte sig ned og læse en god bog”, lød opfordringen suppleret af nye forslag med læseinspiration. Pandemiens første corona-nedlukning i foråret 2020 førte til, at mange ﬂere danskere for alvor kom i gang med at bruge digitale bøger. Det gælder således også for bibliotekernes fælles online tjeneste eReolen.dk. Udlånet steg med ca. 35% i løbet af 2020. Størst var stigningen i første halvdel af året. Benyttelsen har de seneste år været i støt fremgang i udlån af både lyd- og e-bøger. I 2020 nåede tallet omkring 6,5 mio. mod de 4,8 mio. i 2019. /HN

Foto: HN

HVAD KAN VI LÆRE AF CORONA?

Coronakatalog på vej til bibliotekerne. Foto: Pixabay

Den nuværende verdensomspændende situation med covid-19 er ny for os alle, og har dannet grundlag for både nytænkning og innovative tiltag for biblioteker og mange andre. At være bibliotek for så mange som muligt i en tid med både nedlukning og mange restriktioner kræver på flere måder noget nyt. De fleste biblioteker har skulle finde nye veje til f.eks. at holde digitale borgermøder, læseklubber, digitale arrangementer, vejledning af skoleelever og meget, meget mere. Noget har fungeret rigtig godt, andet mindre godt.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker er i gang med et nyt initiativ, vi kalder for ”Coronakataloget”. Idéen er udsprunget af tænketankens netværk Next Generations mange Corona-drøftelser i 2020. Det er taget videre i en mindre arbejdsgruppe med bl.a. Kirstine Bruun (Aarhus), Karin Englev (KB) og undertegnede, Tænketankens nye praktikant. En ting er sikkert. Meget af det, bibliotekerne har erfaret og lært, vil være relevant at bringe med videre også efter corona. Og det giver mening at dele den viden med hinanden. Målet er kort fortalt, at vi indsamler og systematiserer de erfaringer, idéer og cases bibliote-

kerne har gjort sig under corona-nedlukningerne og også kigger på, om andre aktører uden for sektoren har brugbare erfaringer og formater. Det opsamler vi i et enkelt katalogformat. Vi håber, at de enkelte biblioteker vil bruge det og plukke i de af katalogets elementer, der vil være relevante for dem lokalt. Projektet vil løbe hen over foråret, hvor vi vil indsamle bibliotekscases og -inspiration fra hele landet og fra andre relevante aktører. NANNA KJÆR SVARE Praktikant Tænketanken Fremtidens Biblioteker

A K T U E LT Foto Getty Images.

NÅR ALLE ER INVITERET TIL FESTEN Indsættelsesceremonien for USA’s nye præsident Joe Biden var historisk på flere måder. Andrea Hall, kaptajn i Georgias brand- og redningsvæsen, skrev således historie: Mens Joe Biden sværgede troskabseden, brugte Hall amerikansk tegnsprog (ASL) i formidlingen heraf til tilskuere og TV-seere, oplyser Yahoo News.

Adgang til information og kultur er afgørende for, om man føler sig som en del af et fællesskab. Bibliotekerne kan åbne dørene til lokale fællesskaber, men det kræver, at vi gør os umage og inviterer alle til festen. Jeg tror ikke, at der er nogen, der i 2021 undervurderer, hvor vigtig Joe Bidens præsidentindsættelse var for det amerikanske folk. Som sammenholdsskabende og som symbolsk skifte fra et styre til et andet. Der blev trykket på alle patos-knapperne, og det virkede. Men forestil dig at følge ceremonien denne gang uden poesien, uden musikken og uden Bernies luffer. Dét er hverdag for mange mennesker, der lever med funktionsnedsættelser: At dele af samfundslivet, kulturfænomener og trends ikke er tilgængelige for dem. Men sådan en dag blev det ikke, da Joe Biden og Kamala Harris blev indsat. Det var der nemlig taget hånd om. Alle dele af dagen blev på separate kanaler tegnsprogstolket, livetekstet og synstolket. Mennesker med funktionsnedsættelser havde muligheden for at deltage i hele arrangementet. Tøj, mennesker, taler og scenerier blev beskrevet, ned til guldsnorene på orkesterets uniformer.

Adgang til tilgængelig information, kultur og samfundsbegivenheder er en nødvendighed for, at du kan deltage i og bidrage til samfundet. Vi har alle mærket det særligt under nedlukningerne. Behovet for samhørighed, tørsten efter kultur og irritationen over ikke altid at kunne få den i den version, man helst vil have den... eller overhovedet. Hvis vi anerkender, at det er vigtigt for os alle, så må vi også anerkende, at bibliotekerne har et ansvar for, at de ting, der binder os sammen i samfundet, er tilgængelige, om det så er pressemøder, litteraturarrangementer, it-caféer eller musik. Det er ting, som skal kunne bruges og nydes af os alle sammen. Med indsættelsesceremonien åbnede Biden ballet, og for en gang skyld var alle inviteret – lad os gøre det samme i bibliotekerne. MARIE ENGBERG EIRIKSSON Formidlings- og projektudvikler BEVICA Fonden

Men hvad betyder det egentlig?

Kultur, politik og information betyder meget i mange menneskers liv. Og som det mest anvendte kulturtilbud, er det ofte bibliotekerne, der står som afsender på invitationen til at være en del af det lokale politiske og kulturelle fællesskab.

Marie Engberg Eiriksson har netop sammen med Sonja Heer Henriksen bidraget til bogen FællesSkaber med et essay om fællesskabers betydning. Bogen er skrevet af aktører indenfor det byggede miljø, kulturlivet og det sociale område. kortlink.dk/2aeat

Fakta 29,9% af befolkningen i Danmark mellem 16-64 lever med et handicap (SHILD, VIVE 2016). 22,1% af mennesker med større psykisk lidelse og 28,2% af mennesker med større fysisk handicap deltager i kulturbegivenheder mindst en gang om måneden. For mennesker uden handicap er det tal 42,9%.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

For det første betyder det noget socialt. At man også som et menneske med funktionsnedsættelse kan være med i samtalen næste dag. For det andet er det et signal om, at de, der bestemmer over showet, bekymrer sig om, at du kan være med. DU er inviteret, vi vil have dig med i fællesskabet.

N Y K U LT U R P O L I T I K

Foto: David Kahr

Foto: Steen Brogaard

■ Styrk den nye kunst ■ Kunsten ud til folket med fokus på børn og unge ■ Det kulturelle arbejdsmarked

DANSK KULTUR ER NOGET, VI GIVER TIL HINANDEN OG SAMMEN HOLDER I LIVE Tre indspark til ny kulturpolitik Zenia Stampe (B) er kulturordfører samt landbrugsordfører, miljøordfører og naturordfører for Radikale Venstre. Har bl.a. været næstformand for partiet fra 2008 til 2011. Hun er cand. scient. pol. og har siddet i Folketinget siden 2011. Corona-situationen har understreget danskernes behov for kunst og adgang til kulturen. Danmarks Biblioteksforening sætter 2020-2021 fokus på landets politik på området og inviterer politikere, kunstnere, forlæggere, biblioteksfolk og mange andre til at komme med idéer til en egentlig ny kulturpolitik. Denne gang i en samtale med Zenia Stampe, Radikale Venstres kulturordfører, mandag den 1. februar.

Hvordan skaber vi de bedste betingelser for ny kunst og kultur - er mit første punkt. Jeg oplever, vi i mange år har haft mest fokus på kulturarv og monumenter. Kunsten samler os og er samtidig en slags refleksionsrum for os som mennesker – hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. Kunsten og ikke mindst den nye tids kunst, vores egen tids kunst, har fået en lidt stedmoderlig behandling de sidste 20 år og stået i skyggen af kulturarven, selvom vægtningen på det seneste er blevet lidt bedre. Vi skal i vores kulturpolitik skabe en god balance mellem formidlingen af kulturarven og vores egen tids kunst og kultur. Vi må være mere fremsynede og sammen skabe nogle endnu bedre betingelser og ikke bare fungere som en slags fortids-pushere eller kustoder, og vi skal selv være med til at sikre, at vores tid også skaber kunst og kultur. Det har vi, som corona-tiden har vist, brændende brug for. Ligesom vi skal sikre, at vores efterkommere har noget at huske os og vores tid for.

Flaskepost til fremtiden Kunsten er på en måde den kollektive hukommelse. Jeg oplever tit, at vi ser fortiden gennem kulturen. Når jeg prøver at sætte

K U LT U R D E B AT N U

mig ind i mine forfædres liv, og hvordan de havde det, er det jo sjældent, man har sine tipoldeforældres dagbog og kan kigge i, selvom det ville være fint. Så er det oftest de kulturelle skildringer blandt andet litteraturen, man går til, for at få noget at vide om hvordan var livet og f.eks. kvinderollen for 100 år siden. Men vi har også brug for kunsten her og nu. Det er dér, vi bearbejder det, som sker omkring os selv og i samfundet lige nu og finder ud af, hvor vi så vil hen herfra. Det er vores flaskepost til fremtiden, vores samtidskunst er dens kulturarv og dét, vores efterkommere vil huske os på. Kunsten ud til folket, med særligt fokus på børn og unge - er mit punkt nummer 2. Det er vigtigt er alle børn og unge selv får mulighed for at opleve professionel kunst. For selv om det giver noget særligt selv at prøve kræfter med at spille, udøve og skabe kunst, så har oplevelsen af den professionelle kunst en berettigelse i sig selv, og derfor skal vi støtte børns møde med billedkunst, scenekunst, musik og bøger. Det handler om egne oplevelser og om fællesskabet. Kunstnernes arbejdsvilkår er det tredje punkt og indspark, og det har meget at gøre med hvad vi har lært her under corona. Corona har vist, hvor lidt der skal til for at vælte læsset. Vi er nødt til at se på det kulturelle arbejdsmarked. Det kan f.eks. ikke passe, at man – efter at have taget en kunstnerisk uddannelse, altså en af landets absolutte eliteuddannelser – så kommer ud til et arbejdsmarked, som er så dysfunktionelt, så man er nødt til at tage alt muligt andet forefaldende arbejde ved siden for at overleve. Så er der et eller andet galt. Her kan vi godt fra politisk hold se på, hvad vi kan gøre, og hvor vi kan sætte ind for at skabe bedre vilkår. Fra skattefradrag over opgaver, som vi og samfundet sætter i værk, til at stille krav om at tænke kunst ind i forbindelse med store anlægsprojekter.

Børn møder kunsten Et konkret eksempel er læseindsatsen. Det handler både om at skabe adgang og gode læsesituationer, men også om at møde f.eks. forfatterne. Jeg er meget optaget af det, som også Danmarks Biblioteksforening sammen med andre arbejder med for at styrke læsning og læselyst. Med min datter på otte år i tankerne – en flittig og glad læser – vil jeg gerne skabe muligheder for, at alle børn møder bogen. Det er en oplevelse, der fuldt ud kan konkurrere med skærmene. Børn stifter i dag bekendtskab med iPad, film og spil i en meget tidlig alder, hvorimod mange måske først kommer i lag med bogen i 3.-4. klasse, hvor de selv kan læse. Hvordan kan vi introducere litteraturen til børn, før de selv kan læse en bog, eller hvis de ikke møder den hjemme? Den ny indsats for litteratur handler ikke bare om at opdatere bogsamlingerne rundt omkring i børnenes verden. Den har fokus på, hvordan vores fritidstilbud, klubber og SFO’er kan være med til at introducere børnene for bogen og litteraturen som en kulturel oplevelse, der sagtens kan hamle op med, hvad de ellers ser på skærmene. Intet ondt om det, jeg oplever bare, at bogen kommer halsende lidt bagefter, fordi den alligevel skal have en hånd med, så man sætter sig ned – og får de fantastiske læseoplevelser, som bl.a. Lene Kaaberbøls bøger, Harry Potter og mange andre giver en.

Læseoplevelser, fællesskab og biblioteker Man kan ikke forvente, at børn selv finder nøglen til litteraturens verden, den skal man hjælpe dem med. Min datter kan faktisk godt selv læse de her bøger, men ville elske, hvis en pædagog i HFO’en satte sig ned og læste op, og man talte om bøgerne. Det samme ville uden tvivl børn, som ikke selv kan læse endnu eller på grund af alle mulige andre forhindringer ikke rigtigt er kommet i gang med bogens univers. Vi kan gøre mange ting her – og det bliver vi også nødt til, for ellers bliver det kun til skærmene.

Med corona som bagtæppe Det er meget interessant og en vigtig pointe, at når jeg talte med kunstnere, kulturfolk og deres organisationer om hjælpepakker, og om deres desperate behov for at kunne komme ud og arbejde, og for hvordan de skal klare sig nu og i fremtiden, så endte vi altid ved børn og unge. I en erkendelse af at ja, på kort sigt er hjælpepakker nødvendige for overlevelse, men på langt sigt er det børn og unge, det handler om, som dem der skal bringe kulturen videre. De er både fremtidens kulturforbrugere, men også dem, der skal være de nye stjerner på kunsten og kulturens himmel.

Finansloven

■ Den mulighed for og evne til fordybelse man oplever, når man læser en bog, er vigtig for alle. Vi ser store fald i læsning. Det gælder ikke kun børn men også voksne som f.eks. småbørnsforældre. Det er fint med et rum omkring f.eks. film/serier, som mange oplever, men at skabe andre rum omkring læsning er vigtigt. Også her er fællesskab og udveksling af læseoplevelser centrale. Derfor har vi også fået sat penge af til ny litteratur. Læs andre politiske indspark til en ny kulturpolitik på kulturdebat.nu

Fortalt til HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Et første skridt til at sætte ind på de her tre punkter er taget i vores (Radikale Venstre) bidrag til den nye finanslovsaftale, der bl.a. omfatter nye kulturpenge. Eksempelvis skal 185 mio. kroner bruges på styrket kulturindsats for børn og unge frem mod 2024. Midlerne tilgodeser både punktet ‘børn og unge’, men også ‘det kulturelle arbejdsmarked’ og indebærer, at børns og unges møde med den professionelle kunst – billedkunst, litteratur, musik og teater – styrkes gennem forskellige kendte og nye kulturaktiviteter. Ny kunst og kultur får også et gedigent skulderklap, og der afsættes bl.a. 46 mio. kroner til en ny spillestedordning til den levende musik over de kommende fire år.

Børn må gerne opleve, at det ikke er en ensom ting at læse, men faktisk det modsatte. Vi vil selv koble vores datter, som hurtigt sluger vore mange bøger, sammen med andre læseheste og ser frem til, at det lokale bibliotek igen åbner, så hun kan mødes med andre og tale om bøger i en læseklub på biblioteket. Bibliotekerne er bare så vigtige og skal ikke alene stå til rådighed og udlåne en bog – de er også gode til at formidle og skabe rum omkring læsning.

TO P M Ø D E 2 0 2 1

OM AALBORG BIBLIOTEKERNE I en corona-fri verden skulle Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021 have været afholdt i Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommune og Aalborg Bibliotekerne to dage i april. Topmødet afvikles i år i stedet 100% online for deltagerne den 8. april, men bliver rent teknisk afviklet fra Aalborg. Se program og tilmelding side 4.

Aalborg Hovedbibliotek (Aalborg Medborgerhus og Bibliotek). Byrådssal og Bibliotek i Aalborg er skabt samtidig af Dall og Lindhartdsen i 1980. Facade mod Nørregade, Aalborgs gågade. Aalborg Bogbus servicerer borgerne via mere end 25 holdepladser.

Foto: arkitekturbilleder.dk.

Foto: Aalborg Bibliotekerne.

Ord, sprog og læsning står helt centralt i Aalborg Bibliotekernes virksomhed bl.a. som medarrangør af Ordkraft, Aalborgs årlige landskendte litteratur- og ordfestival i Nordkraft, et stort kulturhus indrettet i byens tidligere kraftværk. Aalborgs 217.075 indbyggere (2020) gør kommunen til Danmarks 3. største i indbyggertal. Med beliggenheden rundt om og langs Limfjorden indtager kommunen arealmæssigt en 6. plads blandt landets kommuner. De mange indbyggere i kommunen betjenes af et omfattende biblioteksnetværk. Ud over Hovedbiblioteket i bykernen og en bogbus står ni biblioteker klar med bibliotekstilbud. De er beliggende i Hals, Hasseris, Nibe, Nørresundby, Storvorde, Svenstrup, Vejgaard og Vodskov samt i Trekanten – et kombineret bibliotek og kulturhus. Hertil kommer Servicepunkt Haraldslund. Man har et stort tværgående samarbejde og mange samarbejdspartnere – HistorieAalborg er f.eks. et samarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Bibliotekernes Lokalsamling.

■ På gensyn i 2022

Ordkraftfestival i Nordkraft. Foto: HN

Aalborg har helt ekstraordinært tilbudt også at være vært for det fysiske Topmøde næste år – så her ses landets kulturpolitikere og biblioteksfolk igen til et to-dages topmøde den 21. og 22. april 2022 i Nordjyllands centrum.

■

Foto: Cc Steen Lee Christensen

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Som appetitvækker og optakt til topmødet den 8. april fortæller Aalborg Bibliotekerne i de næste artikler om at sikre biblioteksservice i en corona-tid. Og om Læsesporet.dk, der er folkebibliotekernes fælles læseindsats med én indgang; det udvikles af Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne, som også er et af landets centralbiblioteker ﬁnansieret af statslige midler, der står for en række af bibliotekssektorens overbygningsopgaver under CB-aftalen med Slots- og Kulturstyrelsen.

T O P M Ø D E V Æ R T S BY 2 0 2 1

år sætter coronaen sine spor på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Det skulle være afholdt her i Aalborg. Vi skulle have mødt hinanden fysisk, have trykket på næven. I stedet foregår mødet virtuelt og skal streames. Ja, man løfter dårligt nok længere øjenbrynet over den slags udmeldinger. Vi er blevet vant til corona-versioner af alting. Alligevel er det måske værd at reflektere over netop det forhold. For både i 2020 og 2021 har vi fået lov at eksperimentere med en tanke, som har spøgt længe: Det stedløse og digitale bibliotek. Hvordan ville det mon se ud?

Et menneske i (r)øret Skal vi se på konturerne, er det nu, vi skal se og lære. På Aalborg Bibliotekerne har det første læringspunkt været, at nok kan vi tilbyde et væld af elektroniske tjenester, men det kan ikke ske uden vejledning og formidling. Med nedlukningerne er alle vore digitale tilbud – eReolen, Press-reader, infomedia, filmstriben mm. – rykket i front. Og rigtigt mange, også flere end før, er blevet digitale biblioteksbrugere.

Debat mellem Bonderøven, Frank Erichsen, og biodiversitetsforsker Torsten Nygård Kristensen foran begrænset publikum, mens der streames.

DA VÆRTSKABET SKULLE STREAMES

Et centralbiblioteks refleksioner over pandemiens aftegninger i formidlingen. Det digitale, stedløse bibliotek er blomstret op, og skønt det har sine indbyggede udfordringer, vil noget uden tvivl overleve – og det kræver en ny balance.

At navigere mellem digitale hylder har vist sig naturligt for visse brugere, men langtfra for alle. Derfor har det været nødvendigt at opfinde nye tilbud, hvor man – per telefon, chat eller video – kan komme i kontakt og få hjælp af et virkeligt menneske. Til gængse biblioteksforespørgsler vedr. søgning og nettjenester har vi derfor etableret ‘Den Virtuelle bibliotekar’. Til børn og børneforældre har vi ‘Ring til Gritt’, hvor børnebibliotekar Gritt guider rundt inde på eReolen Go og giver gode råd til læsning. Og vore kolleger i den såkaldte teleø har mere travlt end nogensinde før med at guide og vejlede i digitale services, hjælpe med IT-udfordringer og vores togo løsning. Alle lån er nemlig ikke digitale. Man kan stadig i et vist omfang låne bøger og andre af bibliotekets fysiske materialer på hovedbiblioteket, selvom dette og lokalbibliotekerne er lukket for besøg. Borgerne bestiller de ønskede materialer på hjemmesiden, og biblioteket fremfinder og pakker bøgerne i en pose klar til afhentning – udlånt.

AALBORG

I hvor høj grad disse nye services skal overleve en genoplukning, er noget, vi stadig diskuterer. Men ønsker vi at bevare nettjenesternes øgede popularitet i skyggen af corona, må vi nok indse, at de skal have en selvstændig formidling. Stedløse tjenester kræver nemlig stadig kød, blod og mennesker.

Click-and-connect Igennem COVID-19’s op- og nedlukninger har vi desuden gjort os erfaringer med diverse digitale hybrider af vore aktiviteter. Vi har streamet bogcaféer og litteraturbanko, debatter, filmfestivaler og lokale runder af Smart-Parat-Svar. I de perioder, hvor den delvise genåbning har tilladt det, har vi forsøgt os med varianter, hvor der både har været publikum i salen og bag skærmene. Det, tror vi, er kommet for at blive. Dels gjorde filmfestivalen Don’t fear the weird os opmærksomme på, at vi kan nå målgrupper (de psykisk sårbare, de gangbesværede etc.), som normalt har svært ved at forlade hjemmet. Dels kan streamede arrangementer i kraft af deres manglende stedlige forankring også komme andre biblioteker til gode på tværs af kommuneskellene. Vi har bl.a. nationalt streamet en debat, Vor natur - hvor vild vi ha’ den, med Frank Erichsen og biodiversitetsforskeren Torsten Nygård Kristensen, Aalborg Universitet; og en debat med Christian Albrekt Larsen, professor i velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, om det splittede USA i lyset af det amerikanske valg. I begge tilfælde blev biblioteker fra andre kommuner inviteret til selv at gøre brug af arrangementet i forhold til egne borgere.

En ny balance Streamede arrangementer kræver dog lige så meget i mandskab og ressourcer som de rent fysiske; og hvad mere er, de kræver en ny form for balance. I et rum fuld af mennesker har man det med at forholde sig til dem, der er fysisk til stede. Gør man kun det, forfejler man sit greb.

Don’t Fear the Weird promoverer festival - iført mundbind.

Til hvert arrangement er man i vores optik nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvor langt vil vi gå for den virtuelle gæst? Hvor meget vil man give dem en speciel oplevelse? Det kan være noget så simpelt som at kæle for det visuelle udtryk med baggrunde og en billedflade, man kan gå på opdagelse i. Eller det kan være noget i stil med Smart-Parat-Svars lokalfinale, der i år måtte streames. Al merchandise var gjort printbar, så klasserne kunne danne deres egne kulisser og udsmykning og føle, de var en del af SPS-universet. Med de digitale arrangementer er det hele tiden en afvejning. Men relationen ud gennem skærmen skal gøres ægte og skabe en direkte forbindelse.

Styrken på indersiden Og endelig så har corona også vist, at det kræver en enorm institutionel styrke, når medarbejderne ikke længere kan møde ind på biblioteket – og sammenhold, humoren og meningen med arbejdslivet må streames. På Aalborg Bibliotekerne var corona en ildprøve. De første uger kæmpede vi med kommunal infrastruktur – og måtte foretage diverse krumspring for blot at nå ud til hinanden. I dag har vi både et decentralt infosite og streamer faste fælles mandagsmøder via Teams, gymnastik kl. 10 og en pendant til kantinesnakken ovre på en SoMe-kanal. ■ Det er svært at vurdere, om corona har gjort os stærkere. Men et bud vil være, at det som institution heller ikke har gjort os svagere. Der er bare det ved det, at vi som individer godt kunne bruge den menneskelige og fysiske øjenkontakt. Og biblioteket som sted. Og et gæt vil være, at det kan vore lånere, brugere og borgere også.

JES FOLDEN HYLDIG Aalborg Bibliotekerne Fotos: Aalborg Bibliotekerne

Tine Eggertsen gør klar til første streamede bogcafé uden live publikum i foråret 2020. 13

T O P M Ø D E V Æ R T S BY 2 0 2 1

Bibliotekernes

LÆSESPOR VIL REDDE BØRN OG UNGES LÆSELYST Ord, sprog og læsning er på mange måder i centrum i Aalborg Bibliotekernes service bl.a. gennem de velkendte initiativer Sprogstart og Ordkraft – og i dag med øget fokus på Læsespor og læselyst.

æsning er og har altid været et brandvarmt emne for både politikere og biblioteker. Men til trods for mange gode indsatser og initiativer er den kedelige tendens med svigtende læselyst hos børn og unge endnu ikke blevet vendt. Det er naturligvis et problem, vi som biblioteker tager dybt alvorligt. Vi ved, at læsning styrker den personlige identitetsdannelse, stimulerer kritisk sans, styrker evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at styrke og træne evnen i at læse og skrive. Styrkede læsekompetencer har således en helt enorm og åbenlys samfundsmæssig værdi. Derfor er der nu et behov for, at vi samler kræfterne i kampen mod den manglende læselyst. Vi tror på, at en stærk fælles indsats er vejen frem, og netop derfor har vi i samarbejde med andre biblioteker skabt Bibliotekernes Læsespor – Læsesporet.dk.

En fælles national dyb tallerken De danske biblioteker har heldigvis altid ladet sig inspirere af hinanden, og mange har allerede udviklet gode og succesfulde koncepter, som både motiverer og skaber læselyst for tusindvis af børn og unge hvert eneste år. Ofte er initiativerne dog forankret i en enkelt kommune eller i et enkelt bibliotek, og det kan opleves som om, at vi igen og igen bruger kræfter på at opfinde den samme dybe tallerken. Det er præcis det, vi prøver at undgå med Bibliotekernes Læsespor, der skal forfine, udvikle og ikke mindst udbrede eksisterende læselystinitiativer. Læsesporet vil også give et overblik, der kan bruges til at holde et kontinuerligt fokus på de områder og målgrupper, hvor vi kan udvikle nye og spændende læselystkoncepter. 14

Værktøjer til fagprofessionelle, bibliotekspersonale og forældre Der er allerede lagt en skarp kurs for de 0-6 årige på sprogsporet.dk, og tiden er moden til, at vi også får stillet skarpt på de 616 årige. Det er her, Bibliotekernes Læsespor kommer ind i billedet. Portalen læsesporet.dk er netop gået i luften, og den bygger videre på tanken om at give fagprofessionelle, bibliotekspersonale og forældre den bedste indgang til bibliotekernes mange tilbud. Det giver voksne de bedste forudsætninger og værktøjer til at støtte op om og hjælpe til med at udvikle børnenes læsekompetencer og ikke mindst skabe interessefællesskaber, hvor læsningen kan skabe og udvikle relationer.

Læsesporet.dk Bibliotekernes Læsespor er folkebibliotekernes samlede læseindsats forenet under ét stærkt fælles brand med én samlet indgang – Læsesporet.dk. Læsesporet.dk udbygges løbende med nye koncepter, der er testet og kvalificeret. I øjeblikket kan man finde fem koncepter på siden, som hver især er udviklet af forskellige biblioteker. De er tilpasset målgrupperne og klar til brug: • Kreativ leg med historier – til indskolingen • Læsedysten – til indskolingen • Bookcamp – til mellemtrinnet

AALBORG

• Læsefamilier – til mellemtrinnet • Sluk og læs – til udskolingen

Prikker til læseiver og nysgerrighed Et eksempel på et koncept kunne være Aalborgs eget Læsefamilier. I Læsefamilier låner læsefamilierne tematiserede poser med indhold sammensat af bibliotekarer. Posens indhold kan engagere og samle bredt og i særlig grad prikke til læseiver og nysgerrighed. Læsefamilieposerne er ikke ment som ‘træningsposer’, men som familiehyggeposer, der sætter fokus på læsning og fællesskab i familien. Tilbuddet har lokket både børn og voksne væk fra skærmene og har været med til at skabe nærvær, fællesskab og oplevelser sammen med familien.

Læsning skal være mere end en sur pligt

■ Bibliotekernes Læsespor er udviklet for centralbiblioteksmidler af Aalborg Bibliotekerne i tæt samarbejde med Herning Bibliotekerne og sættes nu i drift som en af indsatserne i Centralbibliotekernes nye rammeaftale. Har du spørgsmål eller feedback til Bibliotekernes Læsespor, kan du kontakte programkoordinator Anne Grønhøj på anne.groenhoej@aalborg.dk.

LONNIE MOLIN LUND Aalborg Bibliotekerne Fotos: Aalborg Bibliotekerne

Nye målsætninger for Centralbibliotekernes arbejde Kulturministeren har udpeget tre temaspor, der skal omsætte de kulturpolitiske ambitioner, og Aalborg Bibliotekerne står på vegne af alle Centralbibliotekerne i spidsen for det ene: ”Glæden ved Sprog, litteratur og læsning”. Inde under dette temaspor ligger tre særskilte indsatser: Bibliotekernes Sprogspor, Bibliotekernes Læsespor og Læsekoncepter for voksne. Næste skridt i processen er derfor bl.a. at arbejde videre med, hvordan vi kortlægger koncepter for de voksne. Læs mere på Centralbibliotek.dk

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Forsker og ph.d. Stine Reinholdt Hansen har været med til at udarbejde en række kriterier, som koncepterne under Bibliotekernes Læsespor skal leve op til. De er blandt andet brugt til at validere de første fem koncepter på læsesporet.dk. Hun fortæller: “Vores børn er glade for sociale og digitale medier, og de skal hjælpes lidt på vej, hvis de skal have en stærk læsekultur ved siden af alt det andet, de laver... Netop derfor er et initiativ som Bibliotekernes Læsespor så vigtigt. Her kan både forældre, lærere, pædagoger og bibliotekarer finde initiativer og forslag, der kan gøre læsning til meget andet end en sur pligt.”

Hvis du har børn i skolealderen, er lærer eller biblioteksansat – eller hvis du bare interesserer dig for børn og læselyst, opfordrer vi hermed til, at du allerede nu går om bord på læsesporet.dk, så vi kan få reddet læselysten sammen.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

En Sputnik viser vej ...

HER STYRER BØRNENE BIBLIOTEKET I Satellitten driver børne-sputnikkerne selv biblioteket. Det nye børneunivers giver anderledes ejerskab, ny læseglæde og medvind for fritidslæsningen.

et skal være et naturligt tilvalg for børn at omgive sig med bøger i fritiden. Bøgerne skal derfor sættes i en ramme, hvor børnene motiveres til at dele interessen for det litterære univers med hinanden. I oktober åbnede et helt særligt børnebibliotek i Hillerød Kommune med netop dette fokus. Børnebiblioteket hedder Satellitten og ligger midt inde i skolefritidsordningen HFO Grønnevang. Her styrer børnene selv biblioteket, og det har givet fritidslæsningen medvind. Ikke kun driften er i børnehøjde, når børnene fra HFO Grønnevang træder ind i det nye børnedrevne bibliotek. Indretningen er også udtænkt, så den understøtter, hvordan børn tænker og navigerer i bøgernes verden. Formålet er at iscenesætte et biblioteksunivers, hvor børnene på eget initiativ tager ejerskab over litteraturen og læseglæden.

Læselysten skal komme fra børnene selv Læsning og litteratur skal være en attraktiv aktivitet, som børn vælger til på linje med fritidsordningens øvrige tilbud. Satellitten er derfor et børnebibliotek, hvor lysten til at omgive sig med bøger udspringer fra børnene selv.

I projektet har Hillerød Bibliotekerne i tæt samarbejde med HFO Grønnevang givet børnene muligheden for at tage del i at opbygge et fantastisk bibliotek, hvorfor de naturligvis også selv har fundet på navnet Satellitten. Børnene er nemlig blevet oplært i at være Sputnikker, som er navnet på de små bibliotekarer, der passer biblioteket.

Sputnikker - proﬁl og effekt I hverdagen på HFO Grønnevang kan man derfor opleve et hold af Sputnikker i farverige uniformer, som hjælper deres kammerater med at låne bøger, sætter bøger på plads, læser højt for de mindre børn og udstiller bøger, som de selv synes er gode. For at blive Sputnik skal man gå i 3. klasse, have en ugentlig vagt og have lyst til at drive et bibliotek. Om man er god til at læse er underordnet. Bogen bliver ganske enkelt mere end en genstand for dem. Den bliver en central del af deres virke, og netop dét sanser børnene hver eneste gang, de iklæder sig deres uniform. Sputnikkernes tilhørsforhold til litteraturen ændrer karakter, fordi bøgerne nu er blevet deres domæne. Og den begejstring smitter i den grad af på de andre børn i fritidsordningen.

HILLERØD

Satellitten slog dørene op i efteråret 2020, og børnene tog allerede fra projektets start ejerskab over rollen som Sputnik og kom med idéer til, hvordan de ellers kunne være gode bibliotekarer. Det er centralt for den pædagogiske profil for projektet, at Sputnikkerne tilegner sig ejerskab ved at sanse, føle og opleve det litterære univers i Satellitten. Uniformen er et pædagogisk greb til at give dem en oplevelse af, at deres rolle er synlig over for de andre børn. På den måde er følelsen af ejerskab over for biblioteket bundet op på, at de skal være noget for nogen og løfte en opgave. Det sanselige stimuleres, når de indtager rollen som Sputnikker og bøgerne skal læses op, udstilles, lånes ud og flyttes fra A til B. Alt sammen taktile oplevelser som bidrager til en fælles forståelse for, at det er bøgerne som børnene mødes om i Satellitten.

Bøger i toiletter og trug Satellittens indretning er legende og gør op med de traditionelle opstillinger. Bøger om heste er blandet i et mørkegrønt hestetrug, de sjove bøger står i toiletter, de mest gyselige bøger kan findes i en heksegryde, og i en stor gammel rejsekuffert findes bøgerne om at gå på opdagelse i den store verden. Møblerne underbygger de litterære temaer, som optræder i bøgerne, og er med til at iscenesætte et bibliotek, hvor børnemagten har gode vilkår. Børnene kan orientere sig uden at kunne læse. De fysiske rammer kan nemt overkommes af selv de mindste, så Satellitten har på mange måder ramt begrænsningens kunst. Den frie opstilling er ligeledes et pædagogisk værktøj til at understøtte Sputnikker-

If. undersøgelser svarer kun 20% af elever i 3. og 4. klasse, at de rigtig godt kan lide at læse. Og læselysten daler meget fra 4. og 5. klasse. Derfor er Sputnikker i 3. klasse en del af Satelitten som en slags læseambassadører. Satelitten har sin egen ind- og udlånsmaskine, så børnene selv kan stemple bøgerne, som de må låne i en uge. 17

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Sputnikker i farverige uniformer og Satellit-logo og emblem på trøjerne.

nes forhold til litteraturen. Det er nemlig deres opgave at afgøre, hvor de mener at bøgerne hører til, når de sætter dem på plads.

Samarbejde på tværs af fagligheder Der har fra første spadestik været et udviklende samarbejde mellem biblioteket og ledelse og personale fra HFO Grønnevang. Dette har været afgørende for at kunne realisere Satellitten midt i en corona-tid. Pædagogernes rolle i fritidshjemmet er særdeles vigtig i forhold til, hvordan Satellitten udvikler sig. Netop fordi biblioteket er børnestyret, så er det pædagogerne, der repræsenterer projektet, hvis der opstår udfordringer i dagligdagen. Sparring mellem bibliotekets og HFO’ens fagligheder har derfor været afgørende for, at forventninger til børnene og projektet stod mål med pædagogernes dagligdag og ressourcer. Et tværfagligt samarbejde som har taget afsæt i, at børnenes trivsel i Satellitten er en forudsætning for læselyst. ■ Det er allerede nu tydeligt, at Satellitten er blevet et vigtigt sted for HFO’ens børn, og at litteraturen er blevet integreret del af deres fritid. Bøgerne er i dag noget børnene vælger til og mødes om, når de sammen sætter sig i den store luftballonskurv og hygger sig med alt fra rekordbøger til uhyggelige spøgelseshistorier. På lidt længere sigt er forventningen, at indsatsen vil kunne ses afspejlet i børnenes læseevner. Og drømmen er, at der investeres i tilsvarende Satellitter i andre af kommunens skolefritidsordninger. Se en video fra Satellitten her: kortlink.dk/2aads

Bøger for sjov: I Satelitten handler det ikke om bøger, børn 'bør' læse, men om bøger de har lyst til at læse.

ANNE KATHRINE ECKARDT Projektleder/børnekulturformidler Hillerød Bibliotekerne Fotos: Stine Lauritzen Larsen og Anne Kathrine Eckhardt

Fakta Børnebiblioteket Satellitten er resultatet af et samarbejde mellem Hillerød Bibliotekerne og skolefritidsordningen HFO Grønnevang under projektet Flyvende Fortællinger, som med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen sætter fokus på læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolings fritidstilbud. Hillerød Bibliotekernes filial i Hillerød Øst lukkede i 2011, og siden har borgerne i Øst haft fire kilometer til det nærmeste bibliotek i Hillerød Bymidte. Grønnevang Skole har et fint skolebibliotek, men HFO'ens nye biblioteksrum skal inspirere børnene til lystlæsning på en anden måde.

[SET FRA MIN STOL] Virkeligheden efter år 1:

Det Digitale Folkebibliotek (DDF) i 2021

Jakob Heide Petersen Fmd. for DDF og i øvrigt chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling I en tid med restriktioner for de fysiske biblioteker kan man glæde sig over, at vi i folkebibliotekerne har rigtigt stærke digitale bibliotekstilbud. Da vi måtte lukke de fysiske biblioteker i marts sidste år, kunne vi øjeblikkeligt aﬂæse det på udlånet af digitale bøger – og særligt digitale børnebøger. Vi endte således med sidste år at udlåne over 6,5 millioner digitale bøger fra eReolen.dk. Foreningen Det Digitale Folkebibliotek bliver i de kommende år rammen om videreudviklingen af folkebibliotekernes borgerrettede digitale tilbud. Fusionen i 2020 mellem Danskernes digitale bibliotek (DDB) og eReolen var et vigtigt første skridt. At det lykkedes at etablere denne forening i et år med corona-restriktioner siger både noget om folkebibliotekernes samarbejdsevner og deres prioritering af det digitale område – og om hvad man kan med onlinemøder.

Vi kommer også til at bruge mange kræfter på at videreudvikle eReolen GO! til en endnu mere visionær børneløsning i tråd med de visioner, der blev udarbejdet af ﬁrmaet Hello Great Works i deres rapport for DDB. Det var rigtig god timing, at vi i maj 2020 lancerede eReolen GO! som en dedikeret app, og vi kan se på de imponerende benyttelsestal, at der er en god platform for udviklingen af fremtidens børnetilbud. I alle disse udviklingstiltag bliver vi forhåbentlig godt hjulpet af den nye puljestruktur, der er tilrettelagt i Slots- og Kulturstyrelsen. På det organisatoriske område er bestyrelsen allerede i gang med at planlægge udarbejdelsen af en egentlig digital strategi for vores tjenester og at drøfte, hvordan foreningen skal udvikles. Der skal laves en plan for, hvordan yderligere nettjenester skal indgå i foreningen, og hvad det betyder for organiseringen.

Bestyrelsen lægger også stor vægt på at ﬁnde en proces for at øge medlemsdeltagelsen. Vi har allerede erfaret, hvordan onlinemøder kan give mulighed for en større deltagelse, men bestyrelsen ser også frem til, at kunne mødes fysisk med alle medlemmerne og tale om fremtidsperspektiverne. Vi står med en succes, som mange andre lande misunder os. Det høje digitaliseringsniveau i Danmark har været en kæmpe fordel under pandemien både i forhold til kommunikation, arbejde, uddannelse, underholdning - og på biblioteksområdet. ■ Den grundlæggende udfordring er,

at det koster penge i en situation, hvor der også fortsat er stor efterspørgsel efter det fysiske bibliotek. Her skal foreningen både være rammen om udviklingen af de konkrete løsninger, men også om drøftelserne af, hvordan 98 forskellige kommuner med meget forskellige prioriteringer og præferencer kan lave et samlet digitalt bibliotekstilbud.

Følg med på https://detdigitalefolkebibliotek.dk.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Det har været utroligt opmuntrende at opleve den interesse og opbakning, der er fra bibliotekerne til arbejdet både på medlemsmøder, generalforsamling og i bestyrelsen. Foreningen står lige nu med en række konkrete opgaver. Vi skal opgradere og videreudvikle vores app og hjemmesideløsning i den indsats, der har

fået overskriften Next. Der er jo her rigtig mange borgere møder folkebiblioteket, så det er vigtigt, at vi kan tilbyde gode og tidssvarende løsninger. På samme vis skal vi videreudvikle eReolen med ny funktionalitet.

B I B L I OT E K E T & B I B L I OT E K A R E R N E

FOLKEBIBLIOTEKETS KVALITET

Et spørgsmål om kompetente medarbejdere Hvordan står det til med de bibliotekariske kompetencer? Hvad kan og hvilke ønsker er der til bibliotekernes fagfolk og fagspecialister? Hvordan matcher uddannelsen bibliotekernes opgaveudvikling? Debat om kvalitet og biblioteker i medier og andre steder handler oftest om fysiske og online samlingers indholdsmæssige faglige/litterære niveau og de nye opgaveområder. Et tredje centralt og afgørende aspekt er de særlige såkaldte bibliotekariske kompetencer. Har bibliotekerne dem? Det har de nok, men spørgsmålet er, om de har dem i det nødvendige omfang. I Sverige peger en ny rapport på, at man kan imødese at “Mangel på bibliotekarer ventes om fem år...” I søsterlandet tegner muligheden for fremtidig beskæftigelse sig ellers lys for de unge, der begynder på en akademisk uddannelse trods pandemien. Det var meldingen i november 2020 fra Göran Arrius, fmd. for SACO (Sveriges Akademiker Central Organisation)i forbindelse med en ny SACO-rapport, kortlink.dk/29frh. - Dels uddannes der for få, dels er hver femte bibliotekar i dag 60 år, så især erfarne bibliotekarer med specialistkundskab forventes at blive eftertragtede af arbejdsmarkedet i Sverige, lød meldingen.

Folkeoplysningen har i dag mange former og formater. Folkebibliotekernes opgaveportefølje og kompetencer udvikler sig hele tiden. Aktuelt drejer det sig om bl.a. opgaver relateret til læselyst og læsekultur, digital service - aktiviteter og dannelse - samt lokalsamfundets/fællesskabets mødested plus medborgeraktiviteter om 2030 verdensmålene. At vi lever i en Google-tid, betyder ikke, at der kan slækkes på kompetencer i oplysnings- og vidensopgaven, snarere stik modsat. Foto: HN.

En bibliotekar er en bibliotekar er en bibliotekar Verificering af kilder, overvågning af data, sortering, anskaffelse af adgang til indhold via licenser eller indsamling, systematisering, håndtering og formidling af data, viden og kulturprodukter Bibliotekets kerneopgaver kan beskrives på mange måder – dette kunne være en.

KO M P ET E N C E U DV I K L I N G Folkebibliotekets medarbejdere i tal 3.467 årsværk – et fald på 65 ift. 2018. Siden 2009 ses et fald på 21% med 911 årsværk. Bibliotekarer udgør 50% med 1.794. Andet akademisk personale omfatter 260 årsværk. Assistenter 1.152 og øvrigt personale tæller 261 jf. Folkebiblioteker i tal (2019). Hertil kommer det voksende antal frivillige – antal timer i 2019 var samlet 2.878. Slots- og Kulturstyrelsens nyeste Biblioteksbarometer viser, at 80 ud af 97 bibliotekskommuner involverer frivillige i 2019 ifm. arrangementer, IT-vejledning, lektiecaféer og læseklubber.

Vigtigheden af informationssøgning og referencearbejde bliver i dag sjældent fremhævet, men er et område af voksende samfundsbetydning for alle og angår i realiteten mennesker i alle aldre og sammenhænge. Den viden og professionalitet, som gør biblioteker til biblioteker og til andet end tilfældige bogsamlinger og informationssites – er den faglige viden og indsigt, der adskiller biblioteksservice fra en søgemaskine, når man som borger, studerende eller erhvervsmenneske søger efter valide oplysninger og svar og ikke ønsker algoritmestyret respons eller fake news. Og er det fundament, som offentlig biblioteksservice står på, og som helt afgørende ikke blot handler om at sikre adgang, men om at sikre adgang af kvalitet kontinuerligt.

■ Bibliotekerne selv skal være meget skarpe på at aktivere den viden, de dvalende kompetencer, som man faktisk sidder inde med nu, siger bl.a. Tine Segel. Realiteten er nok også den, at nye medarbejdere med den uddannelseskonstruktion vi har i dag, også skal oplæres (endnu mere) ude i de enkelte biblioteker. Ligesom man uden tvivl må erkende, at én bestemt uddannelse ikke fremover vil kunne dække alle kompetencebehov i bibliotekerne, lyder formandsmeldingerne fra både fagforbund, bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Læs kommentarerne side 22-24.

En af bibliotekets vigtigste opgaver Senest har Biblioteksvagten.dk og Forbundet Kultur og Information på en konference ”Tilbage på sporet” den 8. december 2020 rejst problematikken og sat fokus på denne kerneopgave set i et nationalt perspektiv. For som bl.a. Pernille Schaltz – bibliotekschef i Herning Kommune og formand for Biblioteksvagten.dk – har påpeget, så skal fagligheden styrkes. Hun mener ikke, at denne del prioriteres højt nok på uddannelsen eller i udbuddet af efteruddannelse. For at sikre løsning af denne opgave har Biblioteksvagten derfor skabt et nyt kompetenceudviklingstilbud, Sandkassen, en digital træningsbane. “- selv om informationssøgning og referencearbejde måske ikke fremstår som særligt moderne, er det unægtelig en af bibliotekets vigtigste opgaver. En kerneopgave, der kræver ekspertise og indgående viden om både fysiske og digitale kilder”, skrev Pernille Schaltz således i Danmarks Biblioteker nummer 6/2020.

Endelig er det et faktum, at der uddannes færre på området, som faktaboksen om uddannelsen viser.

Uddannelsen I centrum for biblioteket som samfundsopgave står bibliotekaren og de bibliotekariske kompetencer. Uddannelsen bag bibliotekaren har haft flere former. Fra Statens Biblioteksskole, grund/hovedskole i kombination med elevtid i et bibliotek, over en fireårig grunduddannelse (inkl. praktikperiode) suppleret med en 2-årig kandidat (cand. scient. bibl.) fra Danmarks Biblioteksskoles to tidligere afdelinger i hhv. København og Aalborg, som senere blev til det nu hedengangne IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi, med en bachelor hhv. en kandidatuddannelse. I dag tilbyder så Københavns Universitets Institut for Kommunikation en bachelor i Informationsstudier og en kandidat i Informationsvidenskab og kulturformidling samt diverse toningsmuligheder. SDU tilbyder en bachelor i Bibliotekskundskab og videnskommunikation. Hvor man tidligere årligt både optog og uddannede flere hundrede biblioteker/biblioteksspecialister er tallene i dag omkring det halve. Tallene er for Københavns Universitet: Optagne på BA i Informationsstudier 2020: 81. Bachelorer dimitteret i 2020: 73. Og optagne på KA i Informationsstudier 2020: 57 hhv. 37 kandidater dimitteret. SDU optog i 2020 26 bachelor studerende og 23 studerende dimitterede.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Det skal sammenholdes med flere andre forhold. Herhjemme har Forbundet Kultur og Information flere gange gjort opmærksom på, at man eksempelvis ser et øget fokus og træk på de særlige bibliotekariske kompetencer fra andre dele af arbejdsmarkedet. Dels er der her i landet som i Sverige et større antal bibliotekarer med mange års indsigt og ekspertise, som er på vej ud af arbejdsmarkedet. Dels trænger andre opgaver sig på, hvilket forudsætter flere fagligheder og arbejde på nye måder. Det drejer sig bl.a. om styrket understøttelse af læsekultur og sprog til digitale online tjenester af vidt forskellig karakter. Folkebibliotekerne herhjemme har de sidste 10-15 år fået og løser en lang række nye væsentlige opgaver i kommunerne, hvilket i sig selv stiller krav om fornyet fokus på bibliotekarernes kompetencer for også i fremtiden at sikre solid kvalitet i servicen.

HELLEN NIEGAARD

B I B L I OT E K E T & B I B L I OT E K A R E R N E

BIBLIOTEKARISK EKSPERTISE EFTERSPURGT Hvordan står det egentlig til i Danmark? Om bibliotekariske kompetencer, behov, ønsker og uddannelsen. Kommentar til udviklingen af Tine Segel, FKI-formand, Pia Friis, BCF-formand, og Jakob Lærkes, faglig næstformand i DB. Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information Hvordan ser du på udviklingen i Danmark for (faguddannede) bibliotekarer/cand.scient.bibl.’er? I Forbundet Kultur og Information har vi gennem mange år fulgt udviklingen omkring uddannede dimittender fra KU og SDU tæt, da de jo – både som studerende og dimittender – er med til at udvide det faglige fællesskab omkring arbejdet med data, information, viden og kultur. Vi har i perioden 2016-2019 arbejdet med et udviklingsprojekt i forbundet, der også har haft til opgave at belyse medlemmernes jobmarked. Både det klassiske biblioteksarbejdsmarked, men også de potentialer, der er indenfor både det private arbejdsmarked og indenfor digital forvaltning i det offentlige. Samtidig har vi set en stor interesse for vores miniuddannelser i Records Management og kan også konstatere, at det har givet nye jobs og øget jobmobilitet.

“

I forhold til bibliotekerne, så har vi set et øget fokus på behovet for de bibliotekariske kernekompetencer indenfor referencearbejde, formidling og data-/videnshåndtering i både folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker. Der er sket en generel erkendelse i samfundet af, at google ikke gør det alene – både på grund af algoritmer og personaliseringen, der er baseret på kommercielle interesser, og på grund af udbredelsen af misinformation og fake news og her kommer den bibliotekariske faglighed jo stærkt på banen.

Vi oplever især på uddannelsesområdet, men også bredt at der er behov for den digitale dannelse i forhold til at agere på nettet, og derfor har vi set kampagner som Sikker når du klikker i sam22

arbejde med Forbrugerrådet Tænk og projektet Datademokrati. Generelt er der i disse år også en bevægelse (tilbage) mod øget specialisering, f.eks. indenfor børneområdet, hvor læselyst jo fylder meget i disse år, men også indenfor forskningsbibliotekerne, der i højere grad understøtter universiteterne med datahåndtering og databearbejdning. Alt i alt ser vi altså en tendens mod et større behov for specialister inden for vores fag på et stadigt bredere arbejdsmarked, og samtidig også en større anerkendelse af vores medlemmers faglighed fra et bredt felt at aktører.

Hvordan ser du behovet for dette fagområdes særlige kompetencer ift. det offentlige/bibliotekerne og ift. det private arbejdsmarked? Min vurdering er, at der er et øget behov for dels at oplyse og uddanne befolkningen i deres digitale adfærd og ageren og dels at formidle kultur og information fysisk og digitalt, så brugerne bliver i stand til at vælge både blandt det, de ved, de ønsker, og det, de ikke ved, at de ønsker. Det er en opgave, der ligger lige til for folkebibliotekerne over en bred kam – og er jo også er en del af formålet i biblioteksloven. Samtidig ser vi at fag- og forskningsbibliotekerne i høj grad har fokus på open access, licenshåndtering, vejledning og uddannelse i informationssøgning, kildekritik for de studerende samt hele området med at understøtte forskningens datahåndtering

KO M P ET E N C E U DV I K L I N G

og databearbejdning. I denne sektor oplever vi en stor anerkendelse af medlemmernes kompetencer, der blandt andet er med til at drive udviklingen omkring digitalisering på universiteterne. I forhold til det private, så har man jo i flere år talt om, at data er en råvare, og de ekspotentielt voksende datamængder interessante. Udfordringen for mange er at få overblik og struktur i virksomhedens data og informationer samt korrekt og lovmæssig håndtering af data. Her har bibliotekarer og cand.scient.bibl’er en særlig konkurrencefordel og evne til at omdanne data til profit. Derfor ser vi også, at netop vores medlemmer har en meget positiv lønudvikling i forhold til andre akademikergrupper.

Hvordan matcher uddannelserne i dag – hhv. Københavns Universitet og SDU – den formidling og udvikling som bibliotekerne står overfor i den nærmeste fremtid? Uddannelserne er kendetegnet ved, at de begge uddanner til et bredere arbejdsmarked end bibliotekerne. På den måde er akademiseringen slået igennem uanset at biblioteks-toningen er til stede i begge uddannelser. Det betyder, at man som biblioteks-

chef kan forvente, at de dimittender man ansætter, besidder et stærkt teori-apparat og en øget specialiseret viden indenfor kulturformidling og informationsvidenskab, og derfor skal sættes mere ind i de driftsmæssige opgaver. Mit indtryk er, at det er nogle dygtige studerende, der dimitterer, og at der er rift om dem på et bredere arbejdsmarked – så derfor er konkurrencen om dem som arbejdskraft øget. Når det så er sagt, så kan vi som forbund også se i vores demografi, at der er mange, der i de kommende år går på pension. Det som kendetegner dem er, at de har en kæmpe viden og erfaring i det bibliotekariske håndværk såsom informationssøgning, materialekendskab, referencearbejde, men også forståelsen for institutionen biblioteket. Jeg hører fra flere bibliotekschefer en stigende bekymring for, hvordan – og om – man nogle år ud i fremtiden får udfordringer med at rekruttere. Det er vi som forbund naturligvis meget åbne for at gå i yderligere dialog om, så vi sikrer, at bibliotekerne fortsat kan løse de velfærdsopgaver, der er forbundet med bibliotekernes virke.

Pia Friis, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Kolding Kommune Hvordan ser du på udviklingen i Danmark for (faguddannede) bibliotekarer/cand.scient.bibl.’er? Jeg råder altid de studerende på SDU til at tage kandidaten. Det er vigtigt at have det ekstra faglige fundament og de metakompetencer, overbygningen giver. Og det er nødvendigt i forhold til dagens opgaveløsning.

“

Når vi ansætter, ser vi på den samlede organisations behov, og vi har brug for diverse organisationer, i betydningen mangfoldige, der kan være med til at formidle, udvikle, netværke og danne partnerskaber. Hvis vi ikke har mangfoldige organisationer, kan vi ikke matche med et mangfoldigt tilbud til borgere i et komplekst samfund.

Hvad er behovet for dette fagområdes særlige kompetencer ift. folkebibliotekerne, der de senere år også ansætter andre typer af akademikere?

Hvordan matcher uddannelserne i dag – hhv. Københavns Universitet og SDU – den formidling og udvikling som bibliotekerne står i og den nærmeste fremtid? De matcher nogle gange. Vi ansætter biblioteksformidlere bredt forstået, så det kan sagtens være en uddannet fra Københavns Universitet eller SDU, men erfaringen fra de seneste år siger, at du skal være cand.scient.bibl. eller have en anden kandidat, hvis du vil ansættes i folkebibliotekerne. Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Folkebibliotekerne har brug for formidlere, der kan og vil være med til at skabe nye kreative tilbud, som brænder for den direkte og offensive formidling og som kan være med til at generere nye partnerskaber. Vi skal bruge nogle, der tænker i helheder og kan sætte sig ind i specifikke målgruppers ønsker og behov.

Vi skal bruge dedikerede medarbejdere, der har værktøjer og teori på plads og er klar til at byde sin personlighed ind.

K VA L I T E T O G B E M A N D I N G

Jakob Lærkes, faglig næstformand Danmarks Biblioteksforening og bibliotekschef i Gladsaxe Kommune endnu højere grad og på nye måder. Det vil på langt sigt være uhensigtsmæssigt alene at lade det være op til bibliotekerne selv internt at (efter)uddanne folk til opgaven på stedet, når først de er ansat.

Hvad er behovet for fagområdets særlige kompetencer ift. folkebibliotekerne, der de senere år også ansætter andre typer af akademikere

Hvordan ser du på udviklingen i Danmark for (faguddannede) bibliotekarer/cand.scient.bibl.’er? Ingen tvivl om at bibliotekarers/cand.scient.bibl.’ers kompetencer på det informationsteknologiske og kulturelle område er stærke og relevante. Det ses bl.a. af, at de ansættes mange andre steder end i bibliotekerne. Lige nu ser vi så et større og større behov for særligt nogle af de kernekompetencer som bibliotekarområdet har på informationsopgaven og referenceområdet både i forhold til fake news og til nettets vildtvoksende mængder af viden og dets strukturer.

“

Også politisk oplever vi en øget bevidsthed omkring dét at have adgang til viden – at det ikke er nok i sig selv. Det handler om kvalitet på området i forhold til sortering i viden og formidling af valide kilder i takt med, at man får flere og flere falske nyheder serveret. Her åbner sig, som jeg ser det, utroligt gode muligheder for netop bibliotekarer og cand. scient. bibl.’er. Jeg har umiddelbart svært ved at vurdere, hvordan dette behov tilgodeses i de to uddannelser, vi har nu (København Uni. og på SDU, red). Om man har fokus nok på den del af bibliotekernes opgave, man traditionelt kalder reference-arbejdet. Og jeg har samtidig lidt svært ved at se, hvilke andre uddannelser, der målrettet arbejder med denne problematik. Der er fortsat behov for at understøtte dette felt uddannelsesmæssigt. Måske endda i

Et moderne folkebibliotek består af flere personalegrupper end før, selv om bibliotekarer (og assistenter) udgør langt de fleste af medarbejderne. At vi i dag ansætter professionelle kommunikationsfolk, pædagoger og andre fagfolk hænger sammen med, at vi har brug for mange flere specifikke kompetencer i dagens bibliotek. Vi ser bl.a. flere AC’ere med f.eks. en litteraturbaggrund som litteraturformidlere. Jeg har faktisk ikke hørt nogen kolleger pibe over, at de ikke får ansøgninger nok, og vi får virkeligt mange, når stillinger slås op. Men jeg har hørt dem pibe over, at de ikke får kvalificerede ansøgninger nok. Man skal være opmærksom på at styrke de særlige og stærke fag-faglige kompetencer. Uddannes der så tilstrækkeligt mange, når en stor del samtidig ansættes i andre sektorer? Tja, den om bibliotekarmangel i fremtiden er hørt før, men selvfølgelig optog Biblioteksskolens to afdelinger fra 1970’erne og frem mange flere, og den del af medarbejderstaben er på vej ud af arbejdsmarkedet. Det er svært at spå om.

Hvordan matcher uddannelserne i dag - hhv. Københavns Universitet og SDU - den formidling og den udvikling som bibliotekerne står i og den nærmeste fremtid? Bibliotekarer kan ikke alt. Men de har nogle centrale kernekompetencer, som der er brug for, og som ikke må skyldes ud med badevandet, mens vi uddanner dem til IT-specialister, databasebyggere, records-managere eller til kulturinstitutioner bredt. For mig er der særligt et andet ben, som også bør tilgodeses, et par andre kompetenceområder, vi har et voksende behov for at kunne dække. Dels solid viden og kendskab til det brede kommunalpolitiske landskab, dels professionel projektstyring/-udvikling o.l. Jeg ser stadig oftere, at biblioteket indgår i samarbejder som det kit, der binder forskellige forvaltninger og andre i kommunen sammen omkring samarbejder og opgaver på tværs. Dét at kunne samarbejde på tværs af mange fagligheder, dét at kunne arbejde i større projektsammenhænge og etablere et samarbejde og fællesskab om løsning af lokale opgaver – dét kan enhver ikke påtage sig. Det kræver nye kompetencer og indsigt i det kommunale landskab.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

BIBLIOTEKERNES POTENTIALER KL udsender borgmesterbrev og opfordrer til lokal debat om bibliotekerne og deres rolle i kommunen. livslang læring (verdensmål 4) samt fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund (verdensmål 11), præciseres det også i oplægget. Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen (A), også kulturudvalgsformand i Aarhus Kommune, er glad for KL’s udspil, som biblioteksforeningen har deltaget i formulering af sammen med flere kommuner og Bibliotekschefforeningen. Særligt hæfter Steen Bording Andersen sig ved, at KL understreger, at biblioteket kan bidrage aktivt til arbejdet med en række af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for. Ensomheden har bredt sig under corona-nedlukningen, mistrivslen blandt børn og unge synes stigende, og vores informationssamfund flyder over med fake news ligesom behovet for digitale kompetencer til at begå sig i en stadig mere digital verden kun vokser.

Dét kræver politiske svar fra kommunerne, og derfor er det rigtigt positivt, at KL med oplægget Udnyt folkebibliotekernes potentialer vil kickstarte den lokale debat om bibliotekernes opgaver og rolle i tværgående løsninger på bl.a. de nævnte udfordringer og f.eks. i gennemførelse af en række af FN’s 2030 verdensmål lokalt. Det er i den forbindelse særdeles vigtigt, at KL anbefaler, at hele kommunalbestyrelsen – og ikke alene kulturudvalget – tager debatten og dermed får et styrket ejerskab til og sætter politisk retning for de lokale folkebiblioteker. ■ Tråden tages op af Danmarks Biblioteksforening, der indbyder til bred politisk debat under hovedoverskriften “Udnyt bibliotekets fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark” på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 8. april 2021. Tilmelding og program, - se lederen og side 4. DB/HN

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Biblioteket er et stærkt omdrejningspunkt i lokalsamfundet - ikke blot for litteratur, oplysning, dannelse og kulturel aktivitet, men som et sted, der skaber sammenhængskraft og grobund for udvikling, fastslås det i oplægget fra KL udsendt til landets kommuner den 21. januar. I en tid præget af forandringer, opbrud og kriser har biblioteket en unik position og betydning for oplevelsen af nærhed og fællesskaber mellem mennesker, for vores tænkning og vores kulturliv – og i sidste ende vores demokrati. Med et stærkt bibliotek har kommunerne mulighed for at engagere og understøtte dannelsen hos borgerne, udvikle bæredygtige lokalsamfund og styrke demokratiet. Biblioteket har alle forudsætninger for at understøtte en række af FN’s Verdensmål, som mange kommuner allerede arbejder med – særligt fokus på sundhed og trivsel (verdensmål 3), kvalitetsuddannelse og

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

MULTITEK PÅ VEJ TIL HAVNEPLADSEN I ASSENS Gammel rådhusbygning i bymidten skal forvandles til bibliotek og åbent kultursted.

Assens Bibliotek ligger i dag placeret i udkanten af Assens by i et center af ældre dato, men fra sensommeren 2022 skiftes placeringen ud med en attraktiv placering i bymidten i det nye multitek på havnepladsen. Muliteket og den nye havneplads er det første skridt i en større udviklingsplan for Fremtidens Assens, hvor byen og havnen skal bindes tættere sammen. Den nye havneplads og multiteket er en helt central brik i byrådets vision for Fremtidens Assens vedtaget af byrådet i juni 2019. Planen indeholder konkrete veje til, hvordan bymidten kan gentænkes og åbnes op med nye funktioner, forbindelser og oplevelser. Målet er at styrke Assens som bosætnings- og oplevelsesby. Assens skal omstille sig fra primært at være en erhvervs- og industriby til i endnu højere grad også at være kultur- og oplevelsesby.

Multitek og havneplads - ny spændende attraktion i Assens Assens Kommune har netop i januar 2021 indgået kontrakt med WE Architecture om et multitek og med byMunch by- og landskabsdesign om den nye havneplads i Assens, som skal være med til at realisere udviklingsplanen for Fremtidens Assens og dermed styrke Assens som en attraktiv bosætnings- og turistby. Projektet er støttet af Realdania som en del af indsatsen “Hovedbyer på forkant”, der understøtter nyt liv i bymidterne rundt om i landet.

Naturligt kulturelt samlings- og mødested Gennem projektet transformeres det tidligere rådhus på Willemoesgade til et åbent, indbydende kulturhus og bibliotek – et multitek. Med multiteket skabes rammerne for et bibliotek, som skal være et kulturelt mødested med en række forskellige aktiviteter. “Multiteket bliver et bibliotek, men med andet end bøger. Vi er landet på en løsning, som i høj grad vil give en sammenhængskraft mellem by og havn, og som vil kunne skabe liv og aktivitet i en helt anden skala, end området kan i dag. Vi skal skabe rammerne om et bibliotek, men som også er meget mere end det. Et multitek, der bliver en attraktion i sig selv, og som kan være et kulturelt og levende samlingspunkt. Multiteket skal være et åbent kultursted, hvor udstillinger vil kunne opleves og kunstnere og optrædende kan komme. Kun fantasien sætter grænser”, siger Elmer Philipsen (A), formand for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur i Assens Kommune. Multiteket skal fungere som bylivsgenerator, der sætter skub i Assens både fysisk, socialt og økonomisk, og som skal tiltrække og fastholde både borgere og turister samt understøtte et aktivt handelsliv i byen. Inden planerne føres ud i livet, skal borgerne

ASSENS

Multiteket I det tidligere rådhus udskiftes flere lukkede facader med åbne glasfacader og skaber indkig/udsyn: Det nye Multitek giver Assens Bibliotek en regulær revival med sin centrale placering og helt nye muligheder for biblioteksservicen.

først høres, og der arbejdes lige nu på en lokalplan, der skal skabe rammerne for den dialog, Assens Kommune skal have med borgerne om forslaget til multitek og forplads.

Bæredygtighed og megamøbler - et generationernes hus Multiteket med bibliotek skal både være et litterært og kulturelt formidlingscentrum, et uformelt mødested, hvor generationer kan mødes på tværs, og nye fælleskaber kan opstå, men også fremtidens center for bæredygtighed, ressourcebevidsthed og klimamål. På havnepladsen anlægges en grøn havnepark med stier og plads til ophold. Her vil et fyrtårn fungere som nyt vartegn for Assens og som et pejlemærke for bymidtens nye havneområde tiltrække besøgende fra både byen og havnen. Havnepladsen, multiteket og en atriumgård indrettes med aktivitetsgivende megamøbler udført i genbrugt lokalt træ, der skaber en rød tråd mellem de tre rum. Megamøblerne samler og synliggør byens ressourcer og danner ramme om forskellige aktiviteter og begivenheder fra de små møder i dagligdagen til forfatterforedrag eller koncerter.

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

Havnepladsen Havnepladsen i det nye byrum anlægges som en grøn havnepark med stier og plads til udeservering, salgsboder, og opholdszoner. Der etableres desuden et Fyrtårn, som besøgende kan benytte som udkigstårn ud over havnen.

ASSENS

der sig både til børn, der tiltrækkes af et sjovt og stimulerende legeunivers under trappen, til unge, som tiltrækkes af bløde puder eller spilnicher og til voksne, der tiltrækkes af avislæsning med en storslået udsigt over havnen, mens seniorer tiltrækkes af lokale kunstudstillinger eller udstillinger om Assens kulturhistorie. Bogtrappen er også stedet, hvor besøgende og turister kan nyde byens bedste udsigt ud over Lillebælt, havnen og havnepladsen. Bogtrappen leder samtidig de besøgende op til førstesalen med voksenafdeling og multisal, hvor større aktiviteter som forfatterforedrag, udstillinger og teaterforestillinger kan afholdes året rundt. Kulturhaven i multitekets atriumgård indrettes med lette, mobile træmøbler og inviterer med sine små nicher til ophold, ro og fordybelse. Om sommeren kan biblioteket eller lokale kulturaktører anvende kulturhaven til mindre arrangementer, poetry slams, højtlæsninger eller mindre koncerter.

Bogreolen og bogtrappen Indenfor i multitekets velkomstområde kommer en stor amfitrappe til at sno sig om en 10 meter høj bogreol, der danner det indvendige megamøbel. Her i velkomstområdet møder de besøgende spændende udstillinger om den gamle købstads historie og udvikling samt udstillinger om havnens kulturhistorie, der går helt tilbage til middelalderen. Velkomstfoyeren er husets hjerte, herfra udspringer aktiviteterne. Jo længere man bevæger sig ind i multiteket, jo roligere bliver atmosfæren. Gulv-til-loft-bogreolen skaber et centralt blikfang, der signalerer en magisk verden af kultur og litteratur. Bogreolen er multitekets centrale udstillingsmontre, hvor infoskærme, lokal kunst, nye bøger og magasiner gør multitekets tilbud tilgængelige og visuelle. Bogtrappen sætter fokus på bøgernes magiske verden og skaber rum for ophold og aktivitet. Rummet omkring trappen henven-

Et sted hvor alle føler sig hjemme Med den nye velkomstfoyer, bogtrappen og glasfacaden skabes et åbent og inviterende nyt multitek og bibliotek, som vil tiltrække nye brugere og turister, hvor alle kan komme og kan føle sig hjemme. Samtidig indtænkes særlige attraktioner i multiteket for byens turister, som skal kunne finde information om Assens eller fordybe sig i byens kulturtilbud eller historie. Multiteket og biblioteket skal således være et fælles åbent sted, der tager imod alle, og hvor alle føler sig velkomne, og hvor de lokale fællesskaber styrkes, dyrkes og synliggøres. ■ Det er Assens Kommunes og WE Architectures ambition med projektet at skabe et nyt lokalt sted, som kan tiltrække alle generationer i Assens, og hvor alle kan fanges ind af en aktivitet, de har lyst til at deltage i. “Det bliver et hotspot for vores by. Det bliver et fantastisk sted for både borgere og turister. Et åbent, inspirerende og kulturelt sted. Det ser vi meget frem til,” fortæller udvalgsformand Elmer Philipsen. JETTE BLÅSTEDT Biblioteksleder AssensBibliotekerne Ilustrationer: WE Architecture

Nyt by- og landskabsrum Assens & “Hovedbyer på forkant” Flere danske hovedbyers bymidte mister indhold, omsætning og kvalitet. En af udfordringerne er, at antallet af butikker falder drastisk. Det fører ﬂere steder til, at bymidten efterlades med mange tomme kvadratmeter. Derfor støtter Realdania indsatser til fornyelse i en række hovedbyer under overskriften 'Hovedbyer på Forkant'. “Multiteket og havnepladsen i Assens bliver et vigtigt mødested, som henven28

der sig til borgere, turister og andre besøgende i byen – i alle aldre. Projektet er virkelig stærkt, da et nyt by- og landskabsrum binder handelsgaden og det særlige købsstadsmiljø sammen med havnen og nye byudviklingsområder. Multiteket bliver et attraktivt mødested i byen, hvor fællesskaber og aktiviteter kan gro. Projektet viser, hvordan nye funktioner bæredygtigt kan indpasses i lediggjorte bygninger midt i byen og supplere han-

delslivet og understøtte en attraktiv og levende bymidte”, siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania. I alt har Realdania afsat 73 mio. kroner til at styrke hovedbyerne i landets yderog landkommuner (LAG-kommunerne). 31 kommuner ansøgte om støtte – i alt 17 har fået. Assens har modtaget et støttebeløb på 10 mio. kroner til det projekt, der binder hovedgade og havn sammen. Se mere på kortlink.dk/realdania/2aamy /HN

BY G G E N Y T - R O S K I L D E

COSMOS Team Skougruppen med CCO + Primus Arkitekter + Sted + Orbicon har vundet totalentreprisekonkurrencen for Viby Bibliotek og Kulturhus. Den samlede kontraktsum er på 29,9 mio. kroner.

COSMOS I VIBY SJÆLLAND

Efter planen tages et nyt biblioteks- og kulturhusprojekt i Viby Sjælland i brug juli 2021. Kommune og lokale kræfter står bag initiativet. Borgerne har fundet husets navn: COSMOS

Ud af 136 forslag fra Vibyborgerne har projektgruppen bag byggeriet peget på navnet COSMOS, hvilket Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg var helt enige i og tilsluttede sig. Begrebet cosmos betyder både univers og et system, der er sammensat af flere forskellige komponenter, noget man i Viby og Roskilde Kommune finder beskriver husets karakter og formål endog rigtig godt.

Ikke kun byggeriets navn men også dets afsæt er af vidtrækkende og universel karakter. Med udgangspunkt i FN’s 2030 agenda og verdensmål for bæredygtig udvikling er det nemlig målet at skabe ikke bare attraktive, men også bæredygtige rammer omkring lokalt fællesskab, borgernes biblioteksbrug og kulturlivet i området i øvrigt. Også byggeriet som sådan har basis i 2030-målene og opføres af langtidsholdbare og bæredygtige materialer.

Cosmos kommer i Viby til at danne ramme om et kulturelt univers omfattende både bibliotek, arkiv og kulturaktiviteter. Projektgruppen bag består af repræsentanter fra Roskilde Bibliotekerne, Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv og KulturCosmos. Den lokale forening for kulturaktiviteter som livemusik, teater og billedkunst er skabt og drevet af frivillige. Navnet Cosmos vil blive fulgt af en art undertitel, der beskriver husets forskellige funktioner – bibliotek, kulturhus, borgerservice og lokalarkiv. Og med navnet sendes samtidig en lille historisk hilsen til PharmaCosmos, den farmaceutiske virksomhed havde tidligere lokaler her, hvor der nu satses på kultur.

■ Tag selv et kig på Cosmos og konceptet bag, når bygningen står klar til sommer. “Vi skaber ikke blot et hus, hvor bibliotek, kulturhus og lokalarkiv kommer til at bo sammen med KulturCosmos, vi skaber et hus, hvor kommune og civilsamfund smelter sammen og skaber det åbne og levende mødested”, siger Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune, der ser Cosmos som en dynamo, der skaber og understøtter liv og energi i Viby bymidte. kortlink.dk/skougruppen/2ab5u kortlink.dk/facebook/2ab5v Illustrationer: Primus Arkitekter

/HN

Danmarks Biblioteker 2021 - nr. 1

LIVING LIBRARIES

DET GLOBALE FÆLLESSKAB

om The house of the community around the world. Biblioteket er samfundets levende fælles sted. Her og i udlandet. Omend på vidt forskellig vis – og så alligevel ikke.

anset om bibliotekerne ligger i Oceanien, Sydafrika, USA eller i Holland og Danmark, er den samfundsmæssige værdi og styrke, de mange formidlingstendenser og aktuelle udfordringer et fælles træk viser ny publikation.

Living Libraries giver et interessant kalejdoskopisk billede af bibliotekerne, deres vilkår og virkelighed. Nye mønstre og vinkler dukker op, danner sig og skifter efterhånden som de mere end 35 artikler ridser udviklingen op i bidrag skrevet af en række internationale biblioteksfolk. Fra Danmark har Marie Østergård, chef for DOKK1 og Aarhus Kommunes Biblioteker, samt Rolf Hapel, Affiliate Instructor ved Information School at University of Washington, hvor han netop de sidste to år har være ansat som Professor of Practice, leveret indslagene ”Libraries As Hubs for Democracy” og “Library Education 2020”. Selv har jeg med stor interesse bl.a. læst “Building Better Libraries Together – State of the Art in Dutch Libraries” af Erik Boekesteijn, Jos Debeij og Eimer Wieldraaijer samt R. David Lankes “The Library as a mouvement”. Biblioteket - en bevægelse. Hvad er et bibliotek, spørger R. David Lankes i sit indslag “The Library as a Mouvement” i relation 30

til corona-nedlukninger og COVID-19. – Hvis du kan ikke komme ind i en bygning eller ikke låne en fysisk bog, er der så stadig tale om et fungerende bibliotek? I artiklen tager Lankes læserne med gennem historien og bibliotekernes udvikling og viser ikke blot tendenserne i bibliotekernes og ikke mindst bibliotekarernes forskellige opgaver, men også samfundets fokus og oplevelse af dem – fra paradigme til paradigme. Fra en æra, hvor adgang til en bøger og viden var en knap ting og frem til i dag, hvor viden og informationer vælter frem. Fra et sted defineret af sine fysiske samlinger til digitale services, fra et bogtempel over det tredje sted til lokalsamfundets og fællesskabets rum med mange partnerskaber – men altid med ‘bibliotekaren’ og professionalismen som central faktor. Og Lankes ser på, hvad den seneste udvikling og nedlukningerne betyder for biblioteket selv, for den enkelte, for lokale aktører og samfundsmæssigt. Lankes er professor ved University of South Carolina's School of Information Science og forfatter til bogen The Atlas of New Librarianship (2012) og optaget af at kombinere teori og praksis. Er sagen den, at “et bibliotek er en bevægelse, hvor et givet samfund (en by/kommune, en skole, et universitet,

I N T E R N AT I O N A LT

Living Libraries rummer udover 36 artikler på bogens 414 sider et overvældende og righoldigt billedmateriale, der illustrerer både bredden og variationen i måden hvorpå, der drives bibliotek verden rundt.

1: Skoleundervisning hos BiblioMobil, Haiti. 2: BiblioTaptap, Mobile Library, Haiti. 3: Groningen Public Library, Holland. 4: Kalk Library, Tyskland. 5: Provincial Library and Archives, Papua New Guinea. 6: Independance Branch, Chicago Public Library. 7: Qatar National Library, Qatar. 8: Taghave på Vancouver Public Library, Canada. 9: NBD Biblion, Holland. 10: Domicilet for Bill & Melinda Gates Foundation, Seattle.

en virksomhed) sørger for ressourcer (rum, mennesker, materialer/vidensressourcer, finansiering osv.) for at ændre samfundet selv i en stræben efter et bedre samfund gennem indsigt og læring? Eller er det for abstrakt?”. Måske er det utilfredsstillende, men – jeg ved det ikke, slutter han sine betragtninger. Mange af indlæggene berører naturligvis pandemien og coronasituationen, bl.a. Australiens Vicki McDonald, hvis indlæg “Innovation and Resilience – A Response to COVID-19”, alle antagelig kan have interesse i at læse lige nu. ■ Bogen er aktuel læsning for fagfolk og andre med interesse i international biblioteksudvikling – og på sin vis et festskrift til biblioteksdirektør for Utrecht folkebiblioteker til årsskiftet. Da Ton van Vlimmeren, mangeårig deltager i den internationale biblioteksarena, i december 2020 trak sig tilbage som direktør, ville hans hollandske bagland egentlig have fejret ham med en international konference, men netop på grund af COVID-19 og corona-krisen har man netop udgivet Living Libraries med undertitlen The house of the community around the world. Værket er udgivet støtte fra OCLC og det hollandske biblioteksnetværk NBD Biblion. Diederick Slijkerman, medlem af Utrecht Biblio-

teks supervisory board, og Ton van Vlimmeren selv har kurateret og redigeret. Ton van Vlimmeren forvinder ikke fra biblioteksscenen. Han er fortsat aktiv internationalt i f.eks. PL2030 og i den europæiske biblioteksforening EBLIDA, hvor han siden 2018 har været præsident – en post han genopstiller til i år.

HELLEN NIEGAARD Fotos er fra Living Libraries. Hent den her: www.bibliotheekutrecht.nl/ living-libraries

Ton van Vlimmeren. Foto: Marjolein Spronk.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september Program oghar tilmelding på db.dk/DBtop21-tilmelding ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering.

Tilmeldingsfrist: AfMød praktiske årsager har DB brug for e-mailadresser på stemmeberettigede til kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører Topmødets generalforsamling, derfor tilmeld jer senest den 21. og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet formarts. en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

Danmarks Biblioteker nr. 1, 2021

Articles inside

COSMOS i Viby Sjælland

Multitek på vej til havnepladsen i Assens Jette Blåstedt