Danmarks Biblioteker, nr. 1, 2019 by Danmarks Biblioteksforening

Nr1. 2019

DANMARKS BIBLIOTEKER

Oodi i HELSINKI: Demokratisk projekt & ikon KU nyt: INF fusionerer med MEF • Skal biblioteket betjene hjemløse? May-Britt Andrea Andersen: Esbjerg nu med Fortælletræ • Statistikken Katri Vänttinen: Hovedstadens nye mødested • Norge: Kritisk Læsning Leder: Der ﬁndes ikke et Quick-ﬁx, der får børn til at læse mere

LEDER Forside: Oodi, Helsinki Central Library, tegnet af ALA Architects. Foto: Tuomas Uusheimo.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksog kulturmagasin 23 årg., nr. 1. Februar 2019 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2. 12 april 2019 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

DER FINDES IKKE ET QUICK-FIX, DER FÅR BØRN TIL AT LÆSE MERE Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danske børn og unge læser mindre af lyst. Og faktisk er det ikke kun en dansk tendens men en global udvikling som følge af ændrede medievaner. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. Det er en udvikling, vi som forældre, fagpersoner, beslutningstagere og politikere skal handle på. Læsning af litteratur har nemlig en lang række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden: • Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud. • Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet. • Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement. Der findes ikke nogen nemme snuptagsløsninger. Vi må derfor i gang med et langt sejt træk, der skaber en læsekultur, som giver alle lyst til at læse mere i deres fritid. Det er også baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening har taget initiativet til at skabe en koalition, som skal udvikle en National Læsestrategi, der skal sikre Danmark fortsat er en læsende nation. Jeg hilser derfor varmt velkomment, at regeringen har indgået et folkeskoleforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som netop sætter fokus på læsning og beskriver en 3-årig læseindsats, der skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselysten, læseundervisning og faglig læsning fra 2.-9. klasse. Forældrenes rolle bliver også fremhævet i aftalen, og det kan man ligeledes kun hilse velkomment. Det var jo netop en vigtig pointe, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker lavede deres store undersøgelse om børns faldende læselyst i de senere år. Det lyder også til, at bibliotekerne er medtænkt. Det siges i oplægget, at “Elevers læseglæde skal øges. Aftalepartierne ønsker, at der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger for elevers tilegnelse af gode læsefærdigheder. Aftalepartierne er derfor enige om, at læseindsatsen skydes i gang med et “Bogens år”, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger i skolen og i fritiden. Initiativet skal udfoldes sammen med bl.a. Kulturministeriet og andre relevante parter", og det kan da vist kun være bibliotekerne. Et treårigt projekt og et Bogens år kan være en rigtig god start, men samtidig må jeg understrege, at vi samlet set skal lave en meget mere vidtrækkende indsats, hvis det for alvor skal lykkes at skabe de nødvendige kulturændringer, der skal få fremtidens børn og unge til at læse mere af lyst. Det er ikke noget, man alene kan gøre i et projekt i skoleregi, men vi ser frem til også at bidrage her.

INDHOLD Skal I nytænke jeres lokale bibliotek? Den finske hovedstads nye in-sted og flagskib, centralbiblioteket Oodi, er netop åbnet og er tegnet af ALA Architects. Det tiltrækker allerede finnerne i hundredtusindvis. Danmarks Biblioteker har besøgt Oodi og talt med direktøren for Helsinkis biblioteker, Katri Vänttinen. Læs om indretning og baggrund inden du selv tager til Finland. Læsning og læselyst står på dagsordenen i DB, nationalt og i verden omkring os. Temaet behandles i alle 2019-numre af bladet. Denne gang skriver Troels Posselt fra !les om kritisk læsning. Det handler om almendannelse, nye kulturmiljøer og pejlemærker samt Fortælletræ på et moderniseret hovedbibliotek, siger May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget bl.a. om aktuelt kulturfokus i Esbjerg som optakt til Det Bibliotekspolitiske Topmøde, der kommer til byen den 11. og 12. april og samler omkring 500 politikere, biblioteksog kulturfolk. Er du meldt til? På gensyn, Hellen Niegaard 2

Leder

INF fusionerer med MEF

Nyhedsklip: - Ny kampagne for biblioteket - It-vejledning til din virksomhed på biblioteket - Læsernes bogpris 2019 - Rapport om Fremtidens Forskningsbiblioteker - Inger Christensen og ”Det”

Bibliotekernes Formidlingspris til Tønder Bibliotek og eReolen

Udviklingsprojekter styrker fællesskaber og giver børn og unge smag for læsning

Årets Bogsamlingspris til Frederiksberg Blixenprisen 2019

Set fra Seattle: Biblioteksudvikling i USA Rolf Hapel

Brug Sprogsporet.dk

Skal biblioteket betjene hjemløse? Marie Engberg Eiriksson

[Klumme Don’t take it personal] Hvad er det ’personlige’ ved personlig information? Sille Obelitz Søe

Esbjerg – nu med Fortælletræ! Interview med May-Britt Andrea Andersen, fmd. for Kultur- og Fritidsvalget Hellen Niegaard

Esbjerg Hovedbibliotek i Ord & Billeder

Fantastiske Oodi. Helsinki Central Library Hellen Niegaard

Helsinkis nye mødested. Interview med Katri Vänttinen, direktør for Helsinkis biblioteker Hellen Niegaard

Folkebiblioteksstatistik 2016 & 2017 Leif Andresen

Next library® 2-4. juni 2019

Hvad er kritisk læsning? Troels Posselt

Guidet fællessang Kathrine Sørensen Bech

Esbjerg: Mød kulturens formand og hovedbiblioteket version 2019 …14

Helsinki: Oodi 3-i-1 fremtidens bibliotek midt i Finlands hovedstad…22

Norge: Kritisk læsning styrker elevernes engagement og læseevner…32

Bibliotekspolitisk Topmøde i Esbjerg. Tilmelding www.db.dk/2019

A K T U E LT Københavns Universitet

INF FUSIONERER MED MEF

Institut for Informationsvidenskab – det institut, som bl.a. står bag ‘biblioteksog informationsuddannelsen’ – fusionerer formentlig med Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. En styrkelse for begge fagområder – også for biblioteksdelen, mener Jens-Erik Mai.

Dekanen på Det Humanistiske Fakultet (HUM), Jesper Kallestrup, har besluttet at indstille til Københavns Universitets Rektor, at Institut for Informationsstudier (INF) og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) fusioneres per 1. september 2019. På et stormøde fredag den 8. februar drøftes fusionsplanerne mellem de to institutters medarbejdere. Herefter igangsættes en større kortlægningsproces omkring det nye instituts organisation, governancestruktur, økonomi mm. med henblik på en endelig indstilling til rektor. De to institutter har p.t. godt 2.000 studerende; INF har ca. 450 og MEF ca. 1.700. At skabe helhed og bedre sammenhæng mellem beslægtede forskningsmiljøer og uddannelser er en del af Københavns Universitets strategiske målsætning, ligesom det digitale område er et særligt satsningsområde i KU's nye strategi, og her ligger det lige for at sammentænke disse to institutter. Ikke mindst i en tid, hvor fakultetet er presset på økonomien og skal ﬁnde besparelser på 25 mio. lønkroner inden 2020. Ville fusionen også være relevant, hvis man ikke skulle spare? ”Det mener jeg helt klart. Der er mange gode faglige begrundelser for en sådan fusion. F.eks. er der emner, som der forskes og undervises i på både INF og MEF, og jeg er sikker på, at vores uddannelser vil kunne udvikles bedre i et større fagligt miljø”, siger Jens-Erik Mai, professor og institutleder for INF, der i dag tilbyder en BA i informationsstudier og en KA i Informationsvidenskab og Kulturformidling. Dekanen har peget på Jens-Erik Mai som leder af det

nye institut. Maja Horst, leder af MEF i 8 år, afslutter sin åremålsansættelse 31. august 2019. Sammenlægningen af INF og MEF vil, oplyses det, indebære besparelser på både ledelse og administration og bliver en del af en endelig samlet besparelsesplan for HUM, som meldes ud senere i foråret, og som også vil inkludere besparelser på VIP lønninger. En fusion vil, som Jens-Erik Mai ser det, styrke både uddannelser og forskning. Et større fagmiljø og institut vil også rumme helt nye muligheder i forhold til specialisering. Og give helt andre muligheder for at fastholde, men samtidig også for at videreudvikle de enkelte fagproﬁler. Ved at sammenlægge INF og MEF skabes desuden et grundlag for at styrke HUM’s internationale position inden for en lang række forskningsområder. Det nye institut bliver et robust og bredt funderet institut, som vil beskæftige sig med væsentlige samfundsproblemer – og som vil være godt rustet til at påtage sig forskning på tværs af traditionelle discipliner og til at styrke det fælles uddannelsesudbud. ”Vores internationale publikationstyngde er vokset de seneste år, og INF har stærke kompetencer også på nordisk og internationalt plan.” Et andet aspekt er naturligvis, om denne udvikling medfører, at INF’s biblioteksfokus helt går hen og drukner. Hvad vil fusionen betyde for biblioteksuddannelsen? ”At den dimension fortsættes og styrkes, ingen tvivl om det. Uddannelser og

kapaciteter på MEF – Institut for Medier, Erkendelse og Formidling – er helt relevante for bibliotekerne, der i dag jo netop rekrutterer fra flere sider og ikke alene fra INF. Omvendt vil også MEF-uddannelserne have gavn af vores kompetencer og fokus. Reelt vil uddannelseslandskabet samlet set blive løftet”, fastslår Jens-Erik Mai. ”Vi skal blive ved med også at have et stærkt fokus på folk, som skal ud og ansættes i folke- og forskningsbiblioteker. Vi fastholder også vores aftagerpanel. Den bredere vifte af fagligheder forventes faktisk at kunne tilføre en merværdi for alle potentielle ansættelsesområder, bl.a. vil vi kunne få indlejret noget biblioteks-DNA i flere af de andre uddannelsestilbud. Noget vi i øvrigt skal kigge på i relation til alle uddannelser på HUM. Vores faglighed kommer styrket ud af det her, og vi får på mange måder mulighed for at spille en helt anden rolle. Samtidig vil vi med MEF-delen få styrket f.eks. medie-, kommunikations-, lærings- og filosofiområderne.” Når det gælder forskningstyngde, venter Jens-Erik Mai også, at den positive udvikling som INF er inde i med styrket fondsfinansiering af større projekter, vil blive boostet af sammenlægningen. ”Det går ligeledes begge veje, og faktisk hjælper og støtter vi allerede hinanden på dette felt.” ■ Fusionen ventes at blive effektueret fra 1. september i år. Danmarks Biblioteker vil løbende følge udviklingsprocessen. HELLEN NIEGAARD

Foto: Nan Dahlkild

[NYHEDSKLIP...] ■ Kampagne for biblioteket: ’Som ingen andre steder’. Digitale trolde, fake news og globale søgemaskiner styret af kommercielle hensyn sætter vores opfattelse af verden under pres. Fri og lige adgang til læring, viden og oplevelser er ikke en selvfølge – det er faktisk helt unikt og ikke noget, man kan være sikker på at ﬁnde andre steder end på biblioteket. Derfor er Danmarks Biblioteksforening som optakt til Folketingsvalget gået sammen med DBC om en bibliotekskampagne i uge 12-13. Du kan møde kampagnen rundt om i det danske bylandskab, på nettet – og selvfølgelig på landets biblioteker. Hovedbudskabet ’Som ingen andre steder’ understreger bibliotekets univers og dets rolle som et uundværligt kulturtilbud – for den enkelte borger og det lokale samfund. På side 12 ses et annonceeksempel fra kampagnen, der omfatter plakater i byrummet, ﬁlm, annoncer, opslag på sociale medier samt PRmateriale med digitale og trykte materialer til lokal brug på landets biblioteker. Praktisk information og en kampagnekalender udsendes i uge 11 til alle biblioteker.

kursus hos Erhvervsstyrelsen for at genopfriske deres viden. Som virksomhed eller forening skal man være klar til at foretage digital selvbetjening, eksempelvis ved at bruge NemID og anvende sin digitale postkasse. Selvbetjeningen foregår via Virk.dk, som er den centrale platform for virksomhedernes digitale selvbetjening og indeholder selvbetjeningsløsninger fra det offentlige. Har man svært ved at navigere i det digitale univers, er der hjælp at hente hos it-vejledere på mange af landets biblioteker. Chef for digital kommunikation i Erhvervsstyrelsen, Uffe Halvor Jakobsen, ser bibliotekernes tilbud som et vigtigt supplement til styrelsens egen kundesupport: ”Vi er rigtig glade for vores samarbejde med bibliotekerne, og det er et kæmpe aktiv, at de lokalt tilbyder denne personlige it-vejledning.” Bibliotekerne har tilbudt it-vejledning af virksomheder og foreninger siden 2013. Et nyt hjælpeværktøj fra Erhvervsstyrelsen vil – ud over undervisningen – hjælpe itvejlederne til at hjælpe virksomhederne. Find dit bibliotek på listen: kortlink.dk/wuak.

ske bogudgivelse fra det forgangne år. Vinderen af Læsernes bogpris 2019 ﬁndes via en afstemning som løber fra den 11. marts til den 7. april 2019. Der kan stemmes fra berlingske.dk, db.dk, bibliotek.dk, litteratursiden.dk og fra bibliotekernes hjemmesider. Prisen på 100.000 gode danske kroner overrækkes til den vindende forfatter til festaftenen på Det Bibliotekspolitiske Topmøde torsdag den 11. april 2019. Læs mere om prisen på www.db.dk/læsernes-bogpris.

■ Rapport fra arbejdsgruppen om Fremtidens Forskningsbiblioteker skal efter sigende ligge på kulturminister Mette Bocks og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers skriveborde ved redaktionens slutning. En offentliggørelse skal altså være lige på trapperne, men allerede nu cirkulerer tre anbefalinger, der i hovedtræk går ud på: Licensforhandlingerne af universiteternes e-ressourcer rykkes fra DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) til Det Kgl. Bibliotek. Der produceres et fælles bibliotekssystem på tværs af universiteterne, og der overve■ Få it-vejledning til din virksomhed på jes fælles fysiske materialesamlinger på biblioteket. Biblioteker landet over tilbytværs. Danmarks Biblioteker ser nærmere der vejledning til de virksomheder og for- ■ Læsernes bogpris 2019. For 16. år i træk på rapportens indhold og de muligheder, eninger, som oplever udfordringer med kårer Danmarks Biblioteksforening og Ber- den peger på, når den foreligger ofﬁcielt. digital selvbetjening. En stor del af de del- lingske i samarbejde med landets bibliotetagende biblioteker har netop været på ker den bedste og mest interessante dan-

Inger Christensen og ”Det” En af Danmarks helt store og højaktuelle lyrikere er udpeget som årets danske klassiker og markeres på klassikerdagen, tirsdag den 17. september, i hele Danmark på biblioteker og andre steder.

Inger Christensen er først fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere og blev ﬂere gange nævnt som kandidat til Nobelprisen.

Verden ønsker at se sig selv - digte, prosa, udkast - fra Inger Christensens papirer, et værk på knap 1.000 sider, udkom i 2018 på Gyldendal og har fået en enestående modtagelse. Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kgl. Bibliotek. Et arkiv, der rummer alt fra færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, samt tegninger, taler, artikler og tabeller. Den svenske digter Marie Silkeberg og Inger Christensens søn, Peter Borum, har gennemgået arkivet og i samarbejde udvalgt materialet til det aktuelle storværk om Inger C.

Foto: Ebbe Andersen / Ritzau Scanpix.

Inger Christensen (1935-2009) debuterede i 1962 med digtsamlingen LYS og ﬁk sit store gennembrud med DET i 1969. Om denne skriver forlaget Gyldendal bl.a.: Med talsystem og grammatik som gennemgående princip udtrykkes og skildres skabelsen af verden og af digtet: ‘En sproglig-eksistentiel myte i en drøm om frihed, forstået som et samvær mellem mennesker; ikke som en digterens selvrealisering. Her omhandles magten og afmagten, kærligheden og angsten’. Bogen blev et højdepunkt i 1960'ernes opbrudslitteratur og sproglige nytænkning.

P R I S E R 2 01 9

Bibliotekernes Formidlingspris går til:

TØNDER BIBLIOTEK OG eREOLEN Ministeren, Jakob Heide Petersen og eReolens team.

ulturministerens Formidlingspris sætter fokus på bibliotekernes formidlingsindsats herunder formidling ad nye kanaler både for at tiltrække nye brugere og for at tilpasse formidlingen til de kendte brugergrupper. Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen fik prisen i år for nyskabende formidling både digitalt og i det fysiske biblioteksrum. - Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen har begge vist bredden i bibliotekernes tilbud, og at biblioteker stadig er vigtige og relevante mødesteder for brugerne – både når det handler om det fysiske rum og om det digitale rum. Det er meget prisværdigt, roste kulturminister Mette Bock de to vindere i forbindelse med prisuddelingen. Hun fremhævede prismodtagerne som gode eksempler på, hvordan bibliotekerne med deres mange forskelligartede tilbud er aktuelle for brugerne og med til at engagere borgerne og stimulere fællesskaber.

■ Tønder-projektet Mens vi venter, som biblioteket sammen med Asylsyd står bag, formidler viden om danske forhold og værdier til asylansøgere, der venter på svar om ophold. Det har skabt møder mellem ansøgerne og borgerne i lokalområdet med demokraticaféer, rådhusbesøg mm. for at give ansøgerne et indblik i dansk kultur, litteratur, demokrati og dannelse. Samtidig har danskere – unge gymnasieelever og foreningsfolk – fået mulighed for selv at blive klogere på andre kulturer. Se mensviventer.dk. 6

■ eReolen er bibliotekernes fælles digitale tjeneste. Med pinkoden fra ens eget lokale bibliotek får man adgang til online at læse og lytte til bøger digitalt – e-bøger og lydbøger – på linje med lån af bibliotekernes fysiske bøger. Her er masser af bøger for børn og voksne, men samtidig idéer til læsning og podcasts med inspiration og viden om aktuel og anden litteratur. eReolen.dk. Tidligere prisvindere er Gladsaxe Biblio-

tekerne (2017), Aalborg Bibliotekerne (2016) og Varde Bibliotekerne (2015). Prisen på 50.000 kroner er etableret af tidligere kulturminister Marianne Jelved (B), der fik idéen på Kulturmøde Mors 2014. Kulturministeren udpeger vinderen på baggrund af indstilling fra et uvildigt fagpanel, der i år bestod af forfatter og foredragsholder Mads Nygaard, selvstændig bibliotekskonsulent Elsebeth Tank og lektor ved Institut for Informationsstudier, Nanna Kann-Rasmussen.

Ahmad Joumaa, Henrik Frandsen og Mette Bock med Tønder-bogen ”Mens du venter”. Foto: Hans Chr. Gabelgaard.

Også eReolens folk var superglade, som formand for eReolen og bibliotekschef i Københavns Kommune, Jakob Heide Petersen, sagde i forbindelse med prismodtagelsen. - Vi er meget stolte over at modtage Bibliotekernes Formidlingspris. Det har for eReolen høj strategisk prioritet at tilbyde inspirerende formidling til brugerne på mange forskellige platforme. Det samme gælder samarbejdet med bibliotekerne i Danmark om digitale og fysiske formidlingskoncepter, der kan styrke forankringen af det digitale tilbud lokalt. Derfor glæder vi os meget over denne anerkendelse af indsatsen.

Udviklingsprojekter styrker fællesskaber og giver børn og unge smag for læsning ”Fællesskaber på tværs af kulturer og generationer, litteraturformidling hos ﬁskeren og sprogstimulering igennem dans er blot nogle af de initiativer, der er på vej til landets borgere, når biblioteker og pædagogiske læringscentre får tilskud til udviklingsprojekter”, skriver Kulturministeriet i sin pressemeddelelse i starten af februar om tildeling af tilskud til lokale udviklingsprojekter, der styrker fællesskaber, formidling af litteratur og børn og unges digitale læsning og læselyst. Indsatsområderne i 2019 Projekterne ligger under Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. De strategiske indsatsområder for 2019 er: • Litteraturens rolle på fremtidens bibliotek • Biblioteket som kulturelt omdrejningspunkt for fællesskaber • Børn, unge og digital læsning samt • Det pædagogiske læringscenters arbejde med læselyst på mellemtrinnet i et dannelsesperspektiv. I alt 26 biblioteker og PLC’er har fået tilskud. Deriblandt DB til "Digitalt mytteri - potentialer i børns digitale læsning" og "Lyst til læsebånd i hele landet".

- De projekter, der får støtte i år, viser med al tydelighed, at bibliotekerne har fingeren på pulsen både i forhold til den enkelte borgers ønsker, men også i forhold til de mere samfundsmæssige behov. Det har min tur rundt i landet for at tale med borgerne om fremtidens bibliotek også bekræftet. Mange af de ting, som borgerne ønsker sig af fremtidens biblioteker, er bibliotekerne allerede godt i gang med, udtaler kulturminister Mette Bock i samme anledning. ■ Puljen sigter mod udvikling af folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre inden for nærmere definerede indsatsområder, der fastsættes fra år til år. Slots- og Kulturstyrelsen har denne gang modtaget og behandlet i alt 64 ansøgninger, hvoraf 26 projekter har modtaget støtte. Projekterne fordeler sig geografisk, så danskere i alle aldre og over hele landet kan nyde godt af de nye spændende og oplevelsesorienterede formidlingstiltag. Oversigt over samtlige tilskudsmodtagere kan hentes på www.db.dk/tilskudtil-læselyst.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

/HN

Foto: Freepic

Tønders stolte borgmester, Henrik Frandsen, var sammen med kulturminister Mette Bock på Tønder Bibliotek den 24. januar for at uddele Bibliotekernes formidlingspris til en glad projektleder, Ahmad Joumaa. Erfaringerne fra Mens vi venter forventes også at kunne bruges i integrationsøjemed. Allerede ugen efter fik biblioteket et andet godt budskab. Tilsagn om 250.000 kroner i tilskud fra Udviklingspuljen til projektet "Unge som kulturbærere" – om at formidle viden og værktøjer til unge, så de bedre kan navigere i det stadig mere multikulturelle samfund, en vigtig dannelsesopgave i dag, som biblioteket siger i sin ansøgning.

P R I S E R 2 01 9

Foto: Martin Sørensen

Årets Bogsamling går til Biblioteket Frederiksberg Prisen på 50.000 kroner til indkøb af bøger uddeles af Danske skønlitterære Forfattere, der “Gerne vil hylde de folkebiblioteker, som vægter bøgerne – de fysiske bøger på reolerne – højt. Bibliotekerne, hvor kvalitetslitteraturen har det godt, om det så er den aktuelle, anmelderroste samtidslitteratur, de store klassikere eller de mange gode romaner, novelle- og digtsamlinger, som udkom for f.eks. 5, 10 eller 50 år siden. Vi ønsker at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst tilgængelig bogsamling, et bibliotek som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt”, som Jan Thielke, forfatter og bestyrelsesmedlem fortæller om baggrunden for denne pris. Andenprisen på 15.000 går til Sønder-

borg Bibliotek og endelig går tredjeprisen på 10.000 kr. til Viborg Bibliotek. I prisens jury 2019 sidder Peter RønnovJessen, formand og forfatter, Danske skønlitterære Forfattere, David Jacobsen Turner, journalist og litteraturmedarbejder, Jyllands-posten samt Christine Fur Fischer, litteraturformidler, Gentofte Hovedbibliotek. Foreningen modtog i år 150 indstillinger fra biblioteksbrugere fra små og store biblioteker over hele Danmark. ■ “Vi er glade og stolte over at modtage anerkendelse for vores bogsamling, som er en så vigtig del af vores arbejde. At det er borgere på Frederiksberg, som har indstillet os til prisen gør os ekstra glade,” siger Tina Pihl, bibliotekschef på Biblioteket Frederiksberg.

Blixenprisen 2019 Master Fat alias Morten Lindberg og forfatter Marie Holm står for værtskabet, når årets væld af litterære priser uddeles fredag den 24. maj. På festaftenen skal de sammen uddele ni priser samt et par legater på Folketeatret i København.

Priserne går igen i år til forfattere, formidlere, boghandlere, redaktører inden for følgende kategorier: Årets Litterære talent, Årets skønlitterære udgivelse, Årets faglitterære udgivelse, Årets lydbog, Årets indsats for litteraturformidling, Årets boghandler, Årets redaktør, Årets børneudgivelse og som noget nyt Årets young adult-udgivelse. Den sidste står forlaget CarlsenPlus for. Forlagschef Christian Bach siger bl.a. “Young adult-litteraturen har længe været tæt forbundet med børnelitteraturen her i Danmark, og det er i virkeligheden forkert. Det er nogle helt andre ting, der er på spil her. Det er nogle andre læsere. Det er en helt anden måde at fortælle historier og at skabe karakterer på.”

Foto: Chris Tonnesen

”Vi er vokset op med en enorm bogsult – Mortens krop består af 50% ﬂødedesserter og 50% store romaner og Maries af samme dessertratio tilsat 50% smal litteratur, eller også er det omvendt – og derfor glæder vi os usigeligt meget til at beværte en af de smukkeste lejlighedsfester, der ﬁndes; nemlig den, hvor vi fejrer litteraturen. Og dermed skønheden, nærværet, sproget, drømmene, de store tanker og de små detaljer. Sammen med forfattere, forlag, boghandlere og bibliotekarer i én samlet og skøn forening vil vi hylde de vidunderlige bøger, Danmark er blevet beriget med i det forgangne år og tage en kæmpe bid af livet og det, der kaldes Blixen-prisen”, lyder det fra værtsparret.

siger Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk: ”En Blixen for årets indsats for litteraturformidling tildeles en professionel litteraturformidler (eller en gruppe/organisation), som inspirerer folk til at læse mere. Prisen kan gives til for eksempel en bibliotekar, en underviser eller en kritiker.”

■ Bag litteraturformidlingsprisen står bl.a. Danmarks Biblioteks- ■ Billetsalget til årets største litteraturfest åbner 1. marts forening, Bibliotekarforbundet og Litteratursiden.dk. Om prisen på blixenprisen.dk. 8

BRUG SPROGSPORET.DK Sprogstimulering og tidlige læsefærdigheder: For børn på 0-7 år.

SET FRA SEATTLE

Biblioteksudvikling i USA Den vigtigste institutionelle spiller, der støtter biblioteksudviklingen i USA, er Institute of Museum and Library Services (IMLS), en slags pendant til den danske institution, der engang hed Biblioteksstyrelsen. I Danmark er den reelle betydning af den tidligere styrelse blevet noget reduceret i de senere år. Nu er den et af fire centre i Slots- og Kulturstyrelsen, betitlet ”Center for Kunst og Biblioteker” og har i en årrække lidt under tab af ressourcer/dygtige medarbejdere og – set udefra - en ledelse, der har nok har for meget på tallerkenen til for alvor at kunne spille en rolle i biblioteksudviklingen i den nødvendige dialog med politikere og fagfolk i kommunerne. Sådan en downgrading er ikke sket i USA, selv om der er drabelige slag, når loven om Museum and Library Services, der finansierer IMLS, skal godkendes af Senatet, senest i 2018. Det er heller ikke sandsynligt, at en tilsvarende degradering af IMLS vil finde sted. Dertil betragtes bibliotekerne i politiske kredse som for vigtige samfundsinstitutioner.

IMLS er en formelt uafhængig enhed med en direktør og en bestyrelse, der er udpeget af præsidenten og godkendt af senatet. Opgaven at inspirere bibliotekerne til at fremme ”... innovation, lifelong learning, and cultural and civic engagement...” ved at støtte udvikling og forskning i biblioteker (og museer). Til biblioteksområdet uddeles hver år ca. $267 mio. Heraf går $160 mio. til de enkelte stater, der hver især har administrative enheder og typisk et State Library, der fungerer lidt ligesom centralbibliotekerne herhjemme. Midlerne bruges til uddannelse og projekter i bibliotekerne i staten. Andre $127 mio. går direkte til udviklingsprojekter og forskingsprogrammer, som biblioteker i hele landet kan søge om. Ligesom i Danmark er bibliotekernes almindelige drift skatteﬁnansieret. Herovre er det imidlertid lokale ejendomsskatter, der ﬁnansierer bibliotekerne, hvor det i Danmark er den kommunale indkomstskat, der lægger for.

Biblioteker i 45 af landets kommuner indgår i et nyt nationalt samarbejde, hvor alle voksne i barnets hverdag er medspillere i det tidlige sprogs udvikling.

Børn får deres sprog fra omgivelserne. Det opstår, når børn er sammen med hinanden og når voksne taler, lytter, leger og læser for dem. Men det kommer ikke af sig selv – sjældent uden en bevidst indsats. Bibliotekernes Sprogsporet.dk er en værktøjskasse og et aktivitetstilbud til alle barnets voksne. Med forslag til opbygning af børns sprogkundskaber fra bunden. Her pakkes sproglege, viden og materialer ned i en række sprogposer – der er lige til at hive frem og tage i brug. Sprogposerne henvender sig til småbørnsfamilier. Og til alle fagpersoner, der arbejder med børn og sprog for børn op til 7-års alderen fra dagplejere og pædagoger til børnebibliotekarer og sprogkonsulenter, m.fl. Bag Sprogsporet.dk står de 6 centralbiblioteker i Danmark og p.t. deltager 45 lokale biblioteker. Udviklingen af Sprogsporet er gjort mulig med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Viden og gode erfaringer gjort via en række vigtige sprogudviklingsinitiativer – som f.eks. servicen ’Tryk på Sproget’ i Herning samt ’Sprogstart’ og ’Sprogfitness’ i Aalborg – indgår i Sprogsporet. Er jeres biblioteker og kommuner endnu ikke tilmeldt, er der mulighed for at koble sig på Sprogsporet hen ad vejen. Kontakt Rikke Østergaard Hansen, programleder, på bibroh@herning.dk.

ROLF HAPEL Professor, University of Washington’s Information School, Seattle

B I B L I OT E K S S E R V I C E

Faktum er, at mennesker uden fast bopæl har lige så meget ret til at bruge bibliotekstilbuddet, som folk der bor i rækkehuse, villaer eller lejligheder. De har ofte også samme eller større behov for at bruge informationsservices, IT eller for det pusterum en time i en god stol med en bog eller en avis giver fra hverdagen. Desværre har denne gruppe ofte ikke samme muligheder for at bruge biblioteket som andre.

SKAL BIBLIOTEKET BETJENE HJEMLØSE? D

er findes en række barrierer for at bruge biblioteket, når man er uden fast bopæl. Ofte kræver biblioteksbrug, at man har et sundhedskort, en adresse, en hjemkommune. Bliver bøger borte, skadede eller afleveret for sent, kan man blive udelukket fra at bruge biblioteket. Og det kan være sværere at holde en bog i god stand, hvis man opholder sig udendørs. Ud over økonomiske og praktiske barrierer kan mennesker uden en fast bopæl også opleve at møde fordomme fra andre brugere eller endda personale. Disse barrierer kan også gøre det svært for et bibliotek at begynde at arbejde med brugergruppen. Brugergruppen har brug for mange af de services, som biblioteket tilbyder, men ikke nødvendigvis på den samme måde vi normalt tilbyder dem. Stigning i antallet af hjemløse i Danmark IFLAs section Library Services to People with Special Needs har

netop udgivet rapporten Guidelines to Library Services for People Experiencing Homelessness. IFLA-rapporten skelner mellem en række forskellige typer hjemløshed, som måske rækker ud over den forståelse, vi traditionelt har haft i Danmark. Den inkluderer ud over folk, der bor på gaden eller i herberg, således også mennesker på krisecentre, som bor ved familie eller bekendte, i flygtningelejre eller asylcentre, i biler/campingvogne og en række andre midlertidige eller usikre boligforhold. Den syvende danske nationale kortlægning af mennesker uden fast bopæl forventes gennemført i 2019. Hvis tendensen fra sidste rapport fortsætter, kan vi forvente flere hjemløse og flere af disse fra de mest sårbare grupper. Kortlægningen fra 2017 viser, at hjemløsheden i Danmark stadig er stigende. Antallet af hjemløse borgere er opgjort til 6.635,

B I B L I OT E K E R & H J E M L Ø S E

hvilket er en stigning på 8% i forhold til 2015. Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af hjemløse, som er kvinder, kvinder med ansvar for børn og helt unge hjemløse er stigende. Antallet af hjemløse, der vurderes at have en psykisk sygdom, er også stigende. I 2017 vurderede fagfolk, at over halvdelen af de hjemløse borgere har en psykisk sygdom. De forskellige boligforhold og de forskellige brugergrupper er ikke ens. Men fælles for dem er deres behov for adgang til information, for kulturtilbud, for adgang til IT, for hjælp til at finde oplysninger, få hjælp til digital selvbetjening, læse avisen, og meget andet som biblioteket tilbyder. Ganske almindelige bibliotekstilbud som de fleste tager for givet. Ud over disse typer af tilbud kan mennesker uden fast bopæl have et stort behov for et sted, hvor der er ro, varme, tørvejr, et fungerende toilet, et venligt ansigt og en varm kop kaffe og for at føle sig i sikkerhed. Hvorfor biblioteket - og hvordan arbejder biblioteker med problemstillingerne? Der findes efterhånden flere og flere biblioteker, der tager fat på de problemstillinger, der kan være forbundet med at betjene brugere uden en fast bopæl. Biblioteket fremhæves i denne sammenhæng som en sikker eller neutral offentlig institution. Brugerne kan komme på biblioteket uden at have et specifikt ærinde, og det giver bibliotekspersonalet en mulighed for at opbygge et forhold til dem, uden at det omhandler en specifik problemstilling, og der er intet krav om at man skal købe noget. Problemet med stigende hjemløshed er en global tendens, og der ses flere og flere eksempler på, at biblioteker arbejder med projekter, services og løsninger, der gør det nemmere for disse brugere at benytte biblioteket.

at flere af brugerne ikke længere bor på gaden, og de to institutioner arbejder på at lave en model eller værktøjskasse, som andre biblioteker kan bruge. Berkley Public Library har indført et easy-acces lånerkort. Kortet betyder, at brugere uden fast postadresse stadig kan låne materialer, benytte bibliotekets pc’er og andre services. Kortet kan udstedes på baggrund af billed-id. IFLA-rapporten er fuld af flere eksempler på, hvordan biblioteker kan udvikle eller ændre klassiske biblioteksservices til i højere grad at tilgodese borgere uden fast bopæl. De to eksempler ligger i hver sin ende af skalaen. Fra et stort og gennemgribende samarbejde, der kigger på hele personen, til en mindre ændring i regelsættet og arbejdsgange, der kan gøre det en smule lettere for borgere uden fast bopæl at bruge bibliotekets tilbud. Rapporten indeholder flere forskellige værktøjer og forslag til, hvordan man kan vurdere, om der er behov for særlige services til hjemløse i lokalområder, hvordan man arbejder med personale, der føler sig utrygge, hvordan man kan forholde sig til aggressiv eller uhensigtsmæssig adfærd og til specifikke typer services eller projekter, afhængigt af hvilke behov, man vurderer, der findes. Hvad gør biblioteket i jeres kommune? Folkebibliotekerne er folkets biblioteker. Hvis vi ikke sikrer, at vores tilbud faktisk kan bruges af alle, klinger det lidt for hult. www.ifla.org/publications/node/12642?og=50 www.sfi.dk/publikationer/hjemloeshed-i-danmark-2017-13453 www.homelesslibrary.com

MARIE ENGBERG EIRIKSSON Fotos er fra Riga Central Library Lending Point at Day Care Center for Homeless and Poor Inhabitants (Riga, Latvia).

IFLA-rapporten indeholder flere best-practices og cases. IFLAs section Library Services to People with Special Needs har netop udgivet rapporten Guidelines to Library Services for People Experiencing Homelessness. Rapporten bygger på 48 cases fra hele verden og kan downloades på IFLAs hjemmeside Rapporten er udarbejdet af en gruppe af eksperter fra forskellige fagbaggrunde og indeholder både en gennemgang af forskellige problemstillinger, begrundelser for at yde biblioteksservices til hjemløse og en række cases og best practices fra hele verden. Rapporten udkommer i 2019 som bog på forlaget De Gruyter.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

Mitchell Library og Glasgow Citizens Advice Bureau vandt I 2018 den engelske biblioteksorganisation CILIP’s Libraries Changes Lives Award for deres samarbejde om at hjælpe borgere ud af hjemløshed. De to offentlige institutioner samarbejdede om at identificere borgere uden fast bopæl, eller som var på vej ud i en usikker boligsituation. Derefter samarbejdede de to institutioner om at understøtte borgeren med de værktøjer, der var brug for. Uanset om det var biblioteksservices som informationssøgning, hjælp til IT eller borgerservice som f.eks. hjælp til at finde bolig, få de rette ydelser mm. Resultatet af projektet er,

KLUMME

"Don’t take it personal 3"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et nyt fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Hvad er det ’personlige’ ved personlig information? P

ersonlig information, private data, personfølsomme oplysninger, personhenførbar information, personlige data, eller blot personoplysning. Kært barn har mange navne. Men hvad er det personlige egentlig i personlig information? Hvad er det, der gør, at noget information klassificeres som personlig, mens anden information klassificeres som upersonlig?

Vi taler om det hele tiden – personlig information og data – ikke mindst i kølvandet på implementeringen af The General Data Protection Regulation populært kendt som GDPR. Men for mig at se, er det ikke særlig klart, hvad det er, vi taler om. For hvad mener vi egentlig med ‘personlig’? Og er det det samme som ‘privat’?

dig relation mellem informationen og et specifikt individ. Det er dermed først min personlige information i det øjeblik relationen mellem mig og informationen ekspliciteres hos dem, der ligger inde med eller anvender informationen. Hvis dna-analysen opbevares fuldt ud anonymiseret, således at der ikke på nogen måde kan etableres en relation til min kusine og dermed heller ikke til mig, så er det ikke medregnet som personlig information.

Som filosof mindes jeg om det klassiske filosofiske spørgsmål “Er træet der, hvis ingen kigger på det?” Et spørgsmål, der ofte affejes som absurd, for selvfølgelig er træet der uafhængigt af, om vi kigger på det eller ej. Ikke desto mindre synes det at være den præmis, der gør sig gældende for personlig information. Information er først/kun personlig, når vi kigger på den som personlig og eksplicit etablerer et nuværende eller potentielt link til et specifikt individ. Informationen eksisterer kun som personlig information, når vi “kigger på den” og linker den til en naturlig person. Hvis informationen er fuldt ud anonymiseret, så kan den være nok så sensitiv i karakter, men den er ikke personlig.

I GDPR, på dansk også kendt som Databeskyttelsesforordningen, er personlige data eller personoplysninger defineret som “enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person”. Identifikationen kan foregå enten direkte eller indirekte via en indikator såsom navn, identifikationsnummer, lokaliseringsdata, IP adresse og lignende. Relationen mellem den fysiske person og informationen kan foregå via flere led og identifikationen, og kan foregå via sammenkædning af flere forskellige informationer. Relationen mellem individet og informationen kan altså se ud på mange forskellige måder – den behøver slet ikke at være aktuel, men kan blot være en fremtidig relation.

Hvor meget af denne information der skal regnes med som personhenførbart i forhold til hvert enkelt specifikke individ, afhænger af, hvad vi forstår ved det ‘personlige’ i ‘personlig information’ – hvad vi forstår ved den relation, der skal kunne skabes mellem information og individ, for at informationen kan siges at være om individet. ■ Jeg har ikke svaret på, hvad ’det personlige’ består i, men det er én af de ting vi har sat os for at undersøge nærmere i projektet Don’t Take it Personal.

Om forfatteren: Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

SILLE OBELITZ SØE

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

Men hvad består denne relation egentlig i, hvor langt skal vi ud, før der ikke længere er en relation? Er min fars finansielle status f.eks. personlig information om mig, qua vores familierelation? Min fars økonomi siger noget om min socio-økonomiske baggrund. Men er det personhenførbar information om mig? Min far og jeg indgår i mængden af personlig information om hinanden. Mine familieforhold siger noget om mig – de handler om mig, er relateret til mig. Så i princippet må min fars økonomi også tælle med i mængden af min personlige information. Det samme må gælde, når min kusine vælger at sende en dna-prøve til analyse hos et privat firma. Kortlægningen af hendes dna siger også noget om mig. Juridisk set skal disse relationer dog ekspliciteres, før der er tale om personlig information. Der skal som minimum redegøres for et potentiale i en fremti-

Bemærk i øvrigt, at når vi taler om personlig information eller personhenførbar information, så taler vi oftest om det i termer, der indikerer ejerskab. Min personlige information, din personlige information. Vi skal have kontrol med vores personlige information. I denne forståelse bliver ‘det personlige’ pludselig lig med et ejerforhold. Et ejerforhold, der godt nok defineres af noget sensitivitet eller privathed, men ikke desto mere et ejerforhold. Men det synes at skabe nogle absurde situationer. Er jeg f.eks. medejer af information vedrørende min fars økonomi? Hvis det tæller med som information om mig, så er jeg i princippet. Dermed opstår spørgsmålet om, hvor meget information vi pludselig er medejere af? Samt hvordan vi kan administrere de rettigheder. Hvis vi antager tesen om, at hvert enkelt menneske kan relateres til et hvilket som helst andet menneske inden for fem led, så får vi i yderste konsekvens et verdensomspændende netværk af personlig information, som vi alle er medejere af.

E S B J E R G D B T O P M Ø D E V Æ R T S BY 2 01 9

ESBJERG –

Fortælletræet er kronen på værket i den omfattende nyindretning, som hovedbiblioteket i Nørregade fra 1984 har gennemført fra foråret 2016 til udgangen af 2018, se “Hovedbiblioteket i Ord & Billeder”

INTERVIEW

– NU MED FORTÆLLETRÆ

Om almendannelse, drømme og mål for Esbjergs kultur og selvfølgelig om kommunens unikke magiske bibliotekstræ. Interview med May-Britt Andrea Andersen, fmd. for Kultur- og Fritidsvalget.

“Træet springer virkelig i øjnene og er fantastisk”! Svaret fra May-Britt Andrea Andersen, byrådspolitiker og formand for Kultur- og Fritidsvalget, falder prompte på spørgsmålet om, hvad der lige nu fylder på kulturfronten for hende og i Esbjerg. Kæmpe fortælletræet er plantet i byens hovedbibliotek i Nørregade og kan minde lidt om dét fra H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet. Træet er dog ikke officielt indviet denne sidste fredag i januar, hvor hun og jeg har sat hinanden stævne på netop biblioteket. En optakt til Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde 2019, hvor omkring 500 politikere, biblioteksog forvaltningsfolk m.fl. mødes i dagene 11. og 12. april i Esbjerg. Mangfoldigt og rigt kulturliv Skønt relativ ny i kommunalpolitik er May-Britt Andreas Andersen allerede udvalgsformand og medlem af Kommunens Økonomiudvalg. May-Britt Andrea Andersen, 36 år og medlem af Det Konservative Folkeparti siden 2014, kom ind i byrådet ved sidste valg. Hun fortæller engageret om kulturen i Danmarks 5. største kommune med ca. 116.000 indbyggere. “Her sker rigtig, rigtig meget lige nu på kulturområdet. Lad mig give et par eksempler. Overordnet er vi ved at arbejde med en ny kulturpolitik. Så har vi nogle store kulturinstitutioner, som arbejder virkelig proaktivt med biblioteket som en af dem. Alle kulturprojekter er selvfølgelig ikke store, selvom de er vigtige. Et eksempel er et nyt skatermiljø, der p.t. på vej i Ribe. Det bliver virkelig godt for ungekulturen der”, fortæller May-Britt Andrea Andersen over en kop skoldhed kaffe. Selv er hun oprindelig fra Ribe – i kanten i den store kommune, der opstod ved kommunalreformens sammenlægning af Bramminge, Ribe og Esbjerg kommuner samt en del af den tidligere Helle-kommune.

Det skal den nye kulturpolitik blandt andet handle om. Vi har det stærke kulturmiljø, som de store institutioner står for, og det udviklende kulturmiljø, som har meget fokus på former for læring også ind i skoledelen og endvidere det mangfoldige kulturmiljø, det lidt mere udefinérbare – og samarbejder på tværs. Eksempelvis har Kunstmuseet i Ribe inviteret demente plejehjemsbeboere ind og skabt oplevelser for og med dem omkring museets mange ældre malerier og med kig tilbage i deres liv, hvilket har betydet, at de er blomstret op, selvom alle oplevelser selvfølgelig ikke bare er gode. Vi har faktisk rigtigt mange typer kultur, som spiller sammen, selvom vi sagtens kunne ønske os endnu mere samarbejde på tværs. Det giver noget.” Kulturpolitik med retning Når det drejer sig om den nye kulturpolitik, handler det om at få (mere) konkret kvalitet ind i den. Hvad det går ud på mere præcist, formulerer formanden sådan: “Vi skal skabe en anderledes kulturpolitik end den nuværende, som er – skal vi sige – meget overordnet. Med den nye politik skal vi som politikere sætte en retning, så den bliver mere strategisk. Kulturen er grundlæggende vigtig for menneskets almendannelse. Den er baggrunden for vores fortid og vores rødder. Og kultur kan byde ind på rigtigt mange måder i forhold til den dannelsesrejse, som vi alle sammen skal på, uanset hvor vi befinder os, og hvem vi er. Derfor bliver bibliotekets opgaver og områder også en del af den ny politik.”

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

Kan det være svært at tilgodese alle dele af en så stor kommune? “Vi er på flere måder en meget mangfoldig kommune, når vi ser på det kulturelle felt. Det afspejler sig i de tidligere selvstændige kommuner. Med Esbjerg by, som Danmarks nyeste storby, der netop har fejret 150 år for havnens anlæggelse i 2018, til Ribe, som er Nordens ældste by, og Bramminge, en stationsby karakteriseret af et stort foreningsliv og masser af ildsjæle. Noget af et spændingsfelt at operere i, men jeg synes faktisk, at vi prioriterer at få kulturen ud så meget som muligt allevegne blandt andet via bibliotekerne. De findes i alle dele af kommunen, og folk har rig mulighed for at benytte sig af dem. Derudover arbejder vi meget med det at skabe og støtte kulturmiljøer.

May-Britt Andrea Andersen i Fortælletræet.

E S B J E R G D B T O P M Ø D E V Æ R T S BY 2 01 9

“

Kulturen er grundlæggende vigtig for menneskets almendannelse.

Almendannelse og læsning Hvordan det helt nøjagtigt kommer til at se ud, ved May-Britt Andrea Andersen ikke endnu. Politikken bliver først færdig en gang i løbet af 2019. “Men vi skal til at tale om biblioteksstruktur. Den blev senest ændret for et par år siden, men bibliotekernes rolle er anderledes i dag set i forhold til før i tiden. For hvad er det et bibliotek kan? Før kom man for at låne en bog. I dag er meget blevet digitalt og dertil kommer, som man kan se af hovedbibliotekets nyindretning, meget andet – og formidlingen er i dag meget bred, og på visse områder måske lidt udefinerbar. Bibliotekets rolle er lige så bred som f.eks. folkekirkens. De er begge nogle af de bærende kulturinstitutioner i vores samfund og virkelig vigtige for vores almendannelse, og for, hvordan det er at være dansk, her er vores rødder. For mig at se er en af bibliotekets kerneopgaver læsning. At kunne læse er uhyre vigtigt for at kunne begå sig i det her samfund. Bibliotekerne har en enorm stor og bred rolle her.” Ved siden af hovedbiblioteket i Nørregade har Esbjerg-borgerne mulighed for at gå på biblioteket i Bramminge, Ribe, Sædding og Tjæreborg samt i Østbyen i Kvaglund Centret, eller man kan benytte bogbussen. Esbjerg Bibliotekerne samarbejder desuden med Fanø om øens biblioteker og derudover med en lang række lokale partnere og institutioner om biblioteks-, kultur- og læringsrelaterede initiativer f.eks. om læsning. Store planer store opgaver Når det gælder større investeringer og opgaveområder har Esbjerg også fokus på nye initiativer. “Lige nu har vi gang i mange ting – også med opbakning fra eksterne fonde. I Esbjerg barsler Fiskeri- og Søfartsmuseet og Esbjerg Kunstmuseum med store projekter.” Esbjerg Kunstmuseum skal hente op imod 300 mio. kr. til et nyt kunstmuseum på Esbjerg Strand tæt ved byens berømte pejlemærke, Svend Wiig Hansen-skulpturen Mennesket ved Havet. Fiskeri- og Søfartsmuseet har en plan af tilsvarende kaliber, Havets Giganter, der skal nyskabe museet og dets formidling. P.t. oplever man fald i entréindtægter bl.a. afledt af to andre, nye store attraktioner: Vadehavscentret syd for Ribe og Tirpitz i nabokommunen Varde. Foreløbig skal projekterne videreudvikles og kvalificeres ved hjælp af 1,2 mio. kroner fra henholdsvis Esbjerg Kommune og Realdania.

Det handler både om turisme, erhvervsudvikling og arkitektur og i høj grad om nye visioner for og opgradering af de to vigtige kulturinstitutioner. Begge centrale for Esbjergs kulturelle og lokale identitetsforståelse. Så rige onkler kan man godt bruge nogle af, for May-Britt Andrea Andersen kunne godt tænke sig et eller flere af de helt store fyrtårne i Esbjerg. “Vi har selvfølgelig fået et fyrtårn med Vadehavscentret (tegnet af Dorte Mandrup og åbnet i 2017, red.) med baggrund i hele den forhistorie og kulturhistorie, der ligger i Vadehavsområdet. Det ejes af Esbjerg kommune og driftes af den selvejende institution Fonden for Vadehavscentret. Men vi mangler noget, vi kan profilere os på her i Esbjerg. Vi har jo institutionerne, men der skal gøres noget ekstra. De skal løftes, og så tror jeg desuden, at vi skal blive bedre til at tale hinanden op. I det esbjergensiske DNA ligger det ikke sådan lige for, at vi siger: Nu skal I komme til Esbjerg, for her kan I opleve noget vildt fantastisk. Vi har f.eks. den Ny Opera, som for nylig har fået en pris. Den holder til i Esbjergs fine Musikhus.” Det er tegnet af Utzon og blev åbnet i 1997, og det danner ramme om DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde i april. Medvind i Østerbyen – byudvikling med læring og kultur I en lidt anden skala måske, men mindst lige så vigtigt for kommunen, dens borgere og fremtidige udvikling, er satsninger på bydele som f.eks. projektet Medvind i Østerbyen. Her er det overordnede mål at skabe bedre rammer for den sociale mobilitet i Esbjergs Østerby således, at alle finder vej gennem uddannelse og ind i beskæftigelse. “Det handler i bund og grund om at sikre, at Esbjergs bykerne ikke knækker over i to dele. Med Lauritzen Fonden har vi indgået en aftale om at løfte Østerbyen. Et meget spændende projekt, hvor også kultur- og fritidsdelen spiller en vigtig rolle.” Østerbyen omfatter både by-, parcelhusområder samt Stengårdsvejbebyggelsen, som er på regeringens såkaldte ghetto-liste. Stengårdsvej er under omfattende nyudvikling og renovering af lejligheder, grønne områder samt Krydset, et nyt bydelshus, et multihus med både børneinstitution, bydelsprojekt mv. “Vi har det, vi kalder Kulturprofilskolen derude med tre folkeskoler med en fælles leder. Her arbejdes målrettet med kultur med eleverne for bl.a. at give ny tilgang til læring. Vi prøver på forskellig vis både at udbrede kultur og kendskab til dansk kultur, hvilket jeg tror, er afgørende i forhold til integrationsdelen, og så i øvrigt at fostre nye kulturtalenter. Bibliotekets nye Fortælletræ, som får nogle aflæggere rundt omkring, har ansøgt om at få en i Østerbyen.” Folk efterspørger kultur En ny bosætningsanalyse for kommunen viser, fortæller formanden, at folk efterspørger kulturliv og byliv. “Her tænker jeg: Jamen, det har vi jo allerede. Vi er bare ikke gode nok til at italesætte det. Det er brandærgerligt, og det skal vi blive bedre til. For vi har et mangfoldigt kulturudbud og kulturliv, og måske skal vi også blive bedre til at tænke det mere ud i gadebilledet, så folk opdager, at det findes.”

INTERVIEW

May-Britt Andrea Andersen og kollegerne i byrådet vil gerne rykke ved folks oplevelse af Esbjerg som nedslidt fiskerby. P.t. gøres det i erhvervs- og bosætningssammenhæng under EnergiMetropol Esbjerg, men som bosætningsanalysen viser, skal der også et godt kulturliv og aktivt byliv til. “Vi har i årtier talt om at tiltrække nye folk. Men der er flere facetter. For mig handler det både om det, men også om at holde på folk. Uddannelsesmæssigt har det været sådan, at unge flyttede fra kommunen for at tage deres uddannelse og derefter forblev i uddannelsesbyen. Det vil jeg gerne lave om på, så vi tiltrækker både nye, men også ‘gamle’ esbjergensere til kommunen ved at skabe helt nye muligheder her.” May-Britt Andrea Andersen finder det meget positivt, at man har fået mulighed for at få ambulancebehandleruddannelsen til Esbjerg og nu får lægeuddannelsen til SDU i byen, ligesom der også er tale om evt. at få et jurastudium etableret. For at holde på folk skal der sikres attraktive rammer og aktivt byliv, og der spiller kulturlivet inkl. et aktivt fritids- og idrætstilbud en afgørende rolle, påpeger udvalgsformanden. Det gør det naturligvis også for dem, der allerede bor i kommunen og som vigtige elementer for f.eks. et godt ungeliv og et liv med kvalitet som ældre. Det gælder både i forhold til kulturen selv, men også i forhold til at skabe kulturmiljøer og fællesskaber. “Vi skal gøre det nemmere at danne nogle nye rammer om lokale fællesskaber. Og om samarbejde på tværs som f.eks. Fortælletræet, der involverer mange, eller Fiskeri- og Søfartsmuseets idé med en Fusion Friday. Her skabes nyt kulturmiljø og oplevelser ud over det normale ved bl.a. at musik og mad fra Vadehavet indtænkes.” Kom selv og se på Esbjerg og dens omgivelser. DB-topmødet i april er en god anledning!

HELLEN NIEGAARD Fotos: Torben Meyer/Esbjerg Kommune

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

May-Britt Andrea Andersen (C), 36, er uddannet folkeskolelærer, har også taget en pædagogisk diplomuddannelse i socialpædagogik og arbejder som socialpædagog. Hun har siden barndommen været meget hestesportinteresseret og er i dag såkaldt ponymåler i Dansk Ride Forbund. May-Britt Andrea Andersen kom ind i Esbjergs Byråd ved sidste valg og er fmd. for kommunens Kultur- og Fritidsvalg samt medlem af Økonomiudvalget.

E S B J E R G D B T O P M Ø D E V Æ R T S BY 2 01 9

ESBJERG HOVEDBIBLIOTEK I ORD &

Fortælletræ i eventyrstørrelse og fire nye formidlingszoner har i perioden 2016 til 2018 forvandlet Esbjergs hovedbibliotek. Fra et lidt lukket, mørkt 1980’er-look med grå nålefilt og grønne reoler til et åbent fællesrum med nye hvide reoler og et farveudtryk fra Vadehavet og dets stemning af lys, vand, klit og strand. Betyder en renovering i denne skala noget for bibliotekets årlige 400.000 besøgende? Svaret må blive et rungende JA, hvis man skal tro de tydeligvis tilfredse esbjergensere, jeg mødte en fredag sidst i januar. Nye brugermønstre, ændring i medievaner og et stadigt voksende antal digitale services kræver løbende opdatering af biblioteksrummet. At papirbogen stadig er et godt og efterspurgt format, fremgår imidlertid klart i Esbjerg. Her er både reoler og massevis af bøger lige til at tage med hjem. Noget andet er, at bibliotekets videns-, læsnings- og oplevelsesformidling i dag har antaget mange andre former, som en lille fototur gennem det opdaterede hovedbibliotek viser. 18

Ønsket bag den gennemførte 3-årige modernisering har været: At skabe et inspirerende biblioteksmiljø understøttet af helhedstænkning gennem farve- og materialevalg og understøttet af en imødekommende stemning. Og med et sats på mere overskuelig layout af rummet – opdelt i fire zoner, og indrettet, så det er nemt at afkode samlinger og services via en mere intuitiv opstilling. ‘Rummet’ skal forstås i bredeste forstand. Der er i princippet tale om et stort étrumsbibliotek omkring en atriumgård, som giver masser af dagslys, reelt dog bestående af tilliggende rum fordelt i to etager inkl. balkon på 1. sal og flere ‘sidehuse’ til hovedrummet. De fire zoner er: Uddannelseszonen på 1.

sal, etableret 2016 sammen den store fortælletrappe, se omtalen i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2016. Og de tre nye formidlingsområder: Familiezonen, Kulturzonen og Medborgerzonen. ■ Dejligt og en stor tilfredsstillelse, at borgerne, brugerne og samarbejdspartnerne har taget godt imod det ‘nye’ bibliotek! Bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard og projektleder Kiera Sara Conboy, som viser huset frem, er ikke bare lettede, men også meget glade og stolte over at være kommet i hus med moderniseringen. Det har de god grund til. Hovedbibliotekets indretning fremstår både tidssva-

ESBJERG

■ Medborgerzonen En forhal med to etagers orangeri og caféadgang til venstre samt ankomstområde lige frem. Her er indretningen åbnet og en ny fællesskranke med butikstilbud etableret tæt ved lån og aflevering. Omkranset af Udstilling og Multifunktionelt – et rum, der til højre fører ad Visdommens Gade ind i Kultur- og Familiezonerne. Og længere, lige frem, til den store Fortælletrappe og adgangen op til 1. sals Uddannelseszone, indviet i 2016. I dette rum findes De Store Formaters reolbar, Dagligstuen med masser af sidde- og læsepladser, aviser, tidsskrifter og pc-adgang. Samt flere mødelokaler og -faciliteter.

BILLEDER rende og gennemtænkt, som en model for hvad et attraktivt biblioteksrum skal kunne i dag. Dets nye Vadehavsfarver falder fint i tråd med 1984-husets flotte grundbygning, røde tegl og robuste bygningselementer samt bibliotekets fantastiske Storm P-samling. Samlingens malerier er nu med generøs hånd ophængt i hele huset og sammen med de to store skulpturelle greb – Fortælletrappen fra 2016 og det nye Fortælletræ – løftes biblioteket ind i gruppen af danske biblioteker, du skal besøge.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Torben Meyer/Esbjerg Kommune 19

E S B J E R G D B T O P M Ø D E V Æ R T S BY 2 01 9

■ Familiezonen Et eldorado for børn i alle aldre i vinklen rundt om Fortælletræet: En billedbogsslange, et kravle-lege-og-sanseklitlandskab i birketræ med egen stjernehimmel står indretningssnedker John Chr. Ehmsen for, mens udsmykning og Vadehavselementer er skabt af kunstneren Marie Louise Exner. Her ﬁndes også en bogsamling for børneforældre. I zonens sidehuse ﬁnder man Legetek, Storytelling og Sprogrum plus SoMePro-rum, mens Wii og Børnegamer-zone samt naturligvis tegneserier, fag- og skønlitteratur for børn omgiver det kæmpestore Fortælletræ.

■ Fortælletræet Et Fortælletræ fra gulv til loft: Et symbol på fortællingen om Esbjerg, en fortælling folk i alle aldre kan bidrage til og fortælle med på. Fabelskulpturen af genbrugstræ med lange rødder og knopskud er skabt af kunstneren Thomas Dambo og hans team på seks mand lige midt i bibliotekets Familiezone og inviterer alle ind i dets univers og hule. Idéen er, at der skal skabes forgreninger, aﬂæggere af Træet, rundt omkring i kommunen, så Esbjerg-fortællingen spreder sig og deles. Robåden i træets top er udlånt af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Bibliotekets besøgende har allerede taget det i brug, men ofﬁcielt indvies træet 20. februar 2019.

ESBJERG ■ Kulturzonen Et enkelt, stort rum åbner sig med flygel og fugle-maleriet ”Fuglereden og flyvemaskinen” af Storm P, en stemning af lys og mindre læseoaser afgrænset ved hjælp af runde, rumskabende gulvtæpper i vadehavsnuancer. Så er tonen ligesom slået an til en rejse i zonens udvalg af skønlitteratur samt biografier suppleret med tegneserier og gamer-zone for voksne, plads til fordybelse, poesiens krog med scene og et ungehjørne samt KrimiRummet. Et klassisk krimibibliotek med pejseild og modsat alle andre steder mørke, loftshøje reoler og gamle bøger i læderbind. Min sjæl hvad vil du mer’ – Det skulle da lige være en genvej ind i Fantasy-universet placeret, så det danner flydende overgang mellem Kultur- og Familiezone.

■ Moderniseringen Arkitektﬁrmaet MOVE står sammen med bibliotekets brugere og medarbejdere bag idéer og enkeltelementer i moderniseringsprojektet. Det har kostet 10 mio. kroner, heraf 2.5 mio. som biblioteket har sparet på vedligeholdelse mv. Fortælletræets økonomi beløber sig til 500.000 kroner; Hoffmann Fonden har støttet med 150.000 og Esbjerg Fonden med 50.000. Kommunens/bibliotekets andel er taget af moderniseringssummen. Projektet begyndte i 2016 og blev formelt afsluttet i 2018 – som nævnt sker indvielsen af Fortælletræet dog først den 20. februar 2019. 21

B I B L I O T E K S BY G G E R I

FANTASTISKE OODI

DEMOKRATISK PROJEKT & IKON En kompakt og dog elegant svævende biblioteksbro med hundredvis af besøgende på alle etager. Indtryk fra et vinterbesøg i Helsinki.

ed lige knap en halv mio. besøgende på 1 måned og en uge, må Oodi formentlig have rekorden for publikumsinteresse. I hundredtusindvis er Helsinkis borgere og andre besøgende siden åbningsdagen den 5. december før jul strømmet til Helsinki Central Library. Et fantastisk, nyt fælles biblioteksrum. Kaldet Oodi, Ode – et fantastisk sted for viden, IT-læring i alle formater og alt det kreative og skønne. En ode til viden, kultur, innovation og læring – men også tydeligvis Helsinkis nye in-sted. Ikke for en udvalgt elite eller særlige samfundsgrupper men for hele hovedstadens befolkning og andre. Tre etagers viden og oplevelse Om byggeriet fortæller ALA Architects bl.a.: Designet vokser ud af dynamikken mellem lokaliteten og målene for bibliotekets program. Nøglen til indretningskonceptet findes i samspillet

mellem bygningens tre hovedetager. Og den 16. januar besøger jeg derfor sammen med Kari Lämsä, afdelingsleder, Oodi’s tre spændende og meget forskellige etager.

■ 1st floor – Events, Coffee or Meetings Den offentlige plaza, Kansalaistori Square (eller demokratipladsen som den også kaldes, red.) foran bygningen, fortsætter indenfor og smelter sammen med et udvalg af møde- og oplevelsesfunktioner. Stueetagen, kaldet 1. salen, er et robust, travlt rum med plads til møder og adhoc-indslag. Egnet til hurtige besøg og walk-throughs fra centralstationen lige bag byggeriet via den ene af husets tre indgange, fra pladsen mellem Oodi og Parlamentet, eller fra parkområdet. Det sker noget overalt. Ud over information kan man her i det åbne rum se udstillinger eller deltage i aktiviteter

H E LS I N K I

Oodi, et sted for medborgerdeltagelse og bykultur lige over for Parlamentet. Et fantastisk byggeri med en svævende, skulpturel udstråling fra alle sider; Helsinkis nye Centralbibliotek fremstår som en kæmpeskulptur for litteratur og viden lige over for Parlamentet. Det er bygget op over en særlig bro-konstruktion i stål. Det opleves tydeligt i mellemetagen med den lidt garageagtige atmosfære. Konceptet for husets indretning opleves som en velfungerende 3-i-1 model: Den travle og åbne 1.sal i gadeniveau, den innovative og interaktive 2.sal og den klassiske kontemplative 3.sal.

uden tærskler og både synligt, attraktivt og let tilgængeligt for alle husets besøgende og forbipasserende. I den åbne, travle etage kan man snuppe en hurtig kaffe, låne et udvalg af aktuelle bøger som kviklån, aflevere andre, hente information.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

i en multisal – Maija-Salen, opkaldt efter Maija Berndtson, eller i Kino (hvor Finlands pendant til det Danske Filminstitut viser film) og i et børnehavehjørne, drevet af Helsinki City’s børne- og ungeafdeling. Naturligvis er her også cafe, drevet af FAZER, kendt fra Dokk1. Dette kæmpestore aktive offentlige rum er

B I B L I O T E K S BY G G E R I

■ 3rd floor - Book Heaven, Citizens’ Balcony and children Klassisk biblioteksstemning møder man på den øverste 3. etage: Book Heaven. Et åbent, smukt og mere kontemplativt område med enorme vinduespartier og udkig til alle sider inde som ude. Fra borgernes balkon er der uhindret udsigt til byens profil, Parlamentet, torvet og en park med ny legeplads (under etablering). 3. salen giver adgang til 100.000 bøger placeret på lette, hvide kun firehylder høje italienske aluminiumsreoler, siddeoaser og husets anden café samt et område for børn og deres voksne. I både nord og syd er der store træ-ramper til brug for husets forskellige events eller til at man alene eller sammen med andre kan arbejde, læse, mødes eller blot vegetere. Den store lyse Book Heaven nærmest svæver over Helsinki’s skyline. Den bølgende hvide loftskonstruktion og de mange ovenlys skaber en helt særlig særlig stemning.

Foto: Hellen Niegaard

Printet, prikkerne i 3. salens store glaspartier er lavet ved hjælp af en algoritme, ingen gentages. De skal virke som en skærmende sky og sikre behageligt klima.. Th. øverst: Stævnen af Book Heaven. Nederst: Book Heavens børneområde i skumringstimen og publikum i opholdsarealet ud mod stævnen.

Foto: Hellen Niegaard

H E LS I N K I ■ 2nd floor - Workshops, Learning and Interaction Mellem disse to, lidt kontrastende etager, som supplerer hinanden, findes mellemetagen, og her ses husets brokonstruktion tydeligt. Udefra opleves denne etage som træbeklædt og har kun et beskedent dagslys visse steder. Etagen er tiltænkt et utal af aktiviteter. De kan foregå i et udvalg af lukkede grupperum, i nogle studioer og medierum eller i det store åbne, midter-areals vidtstrakte siddetrappe, i ‘læsesals’-området eller i den lille åbne, grønne fordybelseskrog. På etagen findes et kæmpe udbud af state-of-the-art teknologi fra gamerområdet over grafiske arbejdspladser til pc-arbejdspladser. Her er alt det Makerspace overhovedet kan tilbyde: 3Dprintere, lasercutter, symaskiner og meget mere f.eks. musikinstrumenter og tablets. Og ikke at forglemme the Cube, et særligt rum hvis hvide glasvægge i realiteten er kæmpe touch-screens til brug i kombination med Virtual Reality og andet. Husets flow Træetagen udgør forbindelsen mellem de to åbne hovedetager – under og over. Toiletter og garderobe findes i kælderetagen. Cirkulation mellem etagerne sker ad flere ruter: Via en nærmest installationsagtig mørk spiraltrappe på 80 ton stål beklædt med træ og dekoreret med hundreder af betegnelser på dem, som bruger et bibliotek – fra sømænd til bedstemødre – samt via eskalatorer og elevatorer. Borgernes hus i hjertet af Helsinki Målet for det nye centralbibliotek er at skabe en offentlig plads åben for alle i hjertet af byen – et sted, hvor man kan komme alene eller mødes med andre – og samtidig at styrke Helsinkis profil som demokratisk og kreativ by. Centralbiblioteket ligger ikke blot lige over for Parlamentet, det supplerer også området Töölönlahti’s kulturklynge – Kiasma Museum of Contemporary Art, Helsinki City Music Center og Finlandia Hall, en koncert-

bygning – som et hus for litterær kunst, hvor litteratur og læsning finder nye former og styrkes. Med sin mangfoldighed er Oodi dog meget mere og skal tillige fungere som et stærkt hus for personlig udvikling, et rart sted for koncentration, læring og kommunikation. Og et digitalt intelligent bibliotek, der giver borgerne adgang til viden og oplysning og dermed en baggrund, der kan understøtte borgernes beslutninger i hverdagen. Læring, kompetencedeling og åbent indhold understøttes ved hjælp af de forskellige teknologier gennem bibliotekets vejledning og via partnernes virksomhed i bygningen. Oodi – fremtidens bibliotek Fremtidens bibliotek set i det store biblioteksperspektiv? Ingen tvivl om det. Er alt godt? Det er er svært at bedømme efter så kort et besøg og så kort tid efter åbningen, hvor alle husets 50 medarbejdere + dets mange partnere har travlt på alle etager. Fra biblioteket peger man selv på skiltningen som en af udfordringerne, der skal arbejdes videre med. Skulle jeg umiddelbart pege på noget, bliver det nok klimasiden. Ligesom der kan være køligt en vinterdag langs de store vinduespartier på øverste sal, kan der måske gå hen og blive vældig lunt en sommerdag. En ting er dog helt sikkert – jeg kommer igen! Det er, som man også kan opleve det i Dokk1, måske netop fremtidens bibliotek, fordi det som et attraktivt bibliotek og hus åbner sig på uventet vis om dets besøgende. Tag selv på en studietur, der er inspiration at hente. Oodi har naturligvis også en hjemmeside: www.oodihelsinki.fi/en

HELLEN NIEGAARD Fotos: Hvor andet ikke er angivet er fotos taget af Tuomas Uusheimo

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Oodi:

HELSINKIS NYE MØDESTED

Finske folkebibliotekers nye flagskib set fra direktørstolen i Helsinki. Katri Vänttinen, direktør for Helsinkis biblioteker og biblioteksservices, fortæller om bibliotekernes betydning og om baggrunden for Oodi, hovedstadens nye centralbibliotek.

un en måned og en uge efter åbningen af Oodi den 5. december 2018 har tæt ved 500.000 besøgt Helsinkis nye biblioteksattraktion. På denne januardag, hvor jeg ser biblioteket for at få en rundvisning og for at interviewe direktøren for Helsinkis biblioteker, er det en ganske almindelig onsdag og en dag med både masser af sne, kulde og lidt blå himmel, men finner i alle aldre strømmer til hovedstadens nye samlingssted.

Hvad er det med biblioteker og finner? “Finland har en stærk tradition for og tro på læring og viden. Siden 1800-tallet har man alle vegne haft skoler og biblioteker. Biblioteksmæssigt var lige og fri adgang til viden indtil for bare 8-12 år siden det absolutte fokus. Det er stadig helt centralt, men nu har man som borger også andre kanaler til den viden, der før kun stod på reolerne nemlig via ens mobiltelefon/iPad. I dag ser

Katri Vänttinen har været direktør for Helsinkis biblioteker siden august 2017. Foto: Oodi.

man desuden bibliotekerne som et vigtigt fysisk sted. Som platform for læsning, læring, offentlig debat, kommunikation og udvikling.” Selv har Katri Vänttinen relativ kort tid bag sig som leder af et folkebibliotek. Hun er direktør for Helsinki’s biblioteker siden august 2017 og kom fra en stilling som leder af Yle’s arkiver inkl. dets biblioteker og Information Services; Yleisradio Oy er Finlands nationale Public Service Radio og TV, men hun har altid været en ivrig biblioteksbruger, fortæller hun, da vi mødes til en snak om Oodi.

Oodi – det moderne bibliotek Oodi er med sine ca. 17.000 brutto kvadratmeter et godt eksempel på den nye udvikling, mener Katri Vänttinen.

INTERVIEW

Hvordan det, vil du uddybe det? “Faktisk ses det i Oodi’s struktur og opbygning. På første niveau, bygningens stueplan, kan man f.eks. bede om hjælp ved at henvende sig med sine spørgsmål til biblioteksinformationen eller til Helsinki City’s information eller i en indskudt etage dedikeret til aktuel byplanlægning. Her kan man som borger også bidrage med egne synspunkter. På 2. niveau, der akkurat netop nu er åbnet for alvor for publikum, sørger centralbiblioteket for mange forskellige arbejds-, lærings- og opholdsrum og flere mindre studier, musik-, gruppe- eller arbejdsrum samt Makerspace med al den state-of-theart teknologi, man kan drømme om – og lidt til. På 3. og øverste niveau – i Book Heaven – findes viden og læseoplevelser i Oodi’s 100.000 bøger. Og et enestående sted for refleksion med udsigt til byens centrale mødeplads. Det vil sige lige nu er en stor del af dem er udlånt siden åbningen,” siger Katri Vänttinen med et stort smil.

Vejen til Oodi Det nye bibliotek er ikke et centralbibliotek eller hovedbibliotek i dansk forstand, men er i bogstaveligste forstand den finske hovedstads centrale bibliotek. For de, som ikke har fulgt Finlands største biblioteksprojekt i flere år – tilblivelsen af fantastiske Oodi – er en uddybning og nærmere præsentation på sin plads, og jeg beder direktøren fortælle historien bag Oodi. I 1980’erne voksede hovedstadens hovedbibliotek ud af sin placering i den klassiske, elegante Rikhardsgade i den gamle bykerne og rykkede ud til et nyt trafikalt og administrativt knudepunkt, som byplanlæggere dengang ventede skulle blive hovedstadens nye centrum – forstaden Pasila. Her blev der åbnet et nyt hovedbibliotek, tegnet af arkitekt Kaarlo Leppänen, i 1986 med et godt og vel 3.500 m2 stort og lyst publikumsareal inklusiv en fin vandkunst samt masser af plads til administration og magasiner mm. Der lå det godt til en gang hen i 1990’erne, hvor det stod klart, at Helsinkis centrum med alt dets liv forblev, hvor det hele tiden havde ligget, og Maija Berndtson (biblioteksdirektør 1987-2013), kunne konstatere: Vi behøver et nyt stort centralt bibliotek, et bibliotek til det ny årtusinde. Herefter fulgte afprøvning af nye formidlingsformer ved hjælp af et par spændende byfilialer i centrum: Lasipalatsi og siden Library 10. I dag er begge lukkede. Her eksperimenteredes med internetadgang, fladskærme, makerspace-aktiviteter plus anderledes lån af musikinstrumenter, studio, IT og en idé om biblioteket som opholdssted – med stærk appel til bl.a. unge. Der fulgte et større forberedende idé- og udviklingsarbejde, som midt i 2013 resulterede i en arkitektkonkurrence og valg af det ALA Architects-byggeri, der skulle placeres i hjertet af hovedstaden, slutter Katri Vänttinen sin lille historiske odyssé. “Det hele har kostet ca. 98 mio. EURO, hvoraf staten står for omkring 30 millioner. Det dækker alle udgifter – også planlægning, interiørdesign, teknologi og indretning.”

Det kommende bibliotek er placeret centralt i Helsinki i Töölönlahti-området med bl.a. musik- og kunsthaller – og i umiddelbar nærhed af det finske parlament. Om biblioteket når at blive helt klart i 2017 er endnu uvist, men man forventer at kunne starte selve byggeriet i 2015.” Med stemmerne 75-8 stemte Helsinki Byråd så endelig for projektet i januar 2015. Det blev ikke 2017 under 100-årsfesten, men året efter, at man kunne slå dørene op til Oodi og stor fest den 5. december 2018, dagen før Finlands Uafhængighedsdag. Siden er folk nærmest væltet ind i bygningen.

Hvordan vil man som borger opleve, at Oodi har en demokrati-rolle? “Vi tror på, at dette byggeri er en model for, hvordan biblioteket i forhold til den nye bibliotekslov fra 2016 skal løse sine opgaver. Loven siger: I skal gøre alt det, I hele tiden har gjort – anskaffe og vedligeholde mangfoldigt sammensatte samlinger, sørge for adgang til information og skabe rum til livslang læring. Samtidig skal I løse de nye opgaver, som er: At understøtte og promovere aktivt medborgerskab, altså fungere som et sted, hvor folk kan opnå færdigheder/kompetencer, som det moderne digitale samfund behøver og efterspørger. Aktiviteter som dem, du bl.a. kan finde på vores 2. sal, og som man enten ikke selv har råd til eller ikke engang ved, at man har brug for/får brug for at kunne beherske. Og så den måske mest vanskelige del af den nye opgave for os. Vi skal organisere events, hvor borgerne/folk kan være uenige – i al fordragelighed/fredsommelighed som et levende sted for aktivt demokrati. Vi skal hjælpe samfundet med at ‘bryde folks egne små bobler’ og invitere dem til at komme her – et fælles, sikkert sted. Sådan at samfundet ikke udvikler sig med stadigt mere fragmenterede grupper. Det er en udfordring, vi alle skal arbejde med.” Derudover skal biblioteket sikre og udvikle kulturevents og kulturoplevelser med afsæt i mangfoldighed og høj kvalitet enten med fri adgang eller kun beskeden betaling, sådan “at man i Oodi finder mange, mange typer af aktiviteter i samme hus, så folk møder og støder ind i ting, de ikke selv har planlagt eller forventer. Her skal man kunne se og opleve mennesker, der – selv om de som ikke ser ud som, eller mener som jeg – alligevel er ‘gode’ mennesker, der beskæftiger sig med interessante ting”, fortæller Katri Vänttinen.

■ Selvom nyhedens interesse for Oodi tydeligvis er ekstrem stor lige nu, så viser førstehåndsindtrykket af borgernes besøg i huset, at netop den 3-delte grundstruktur – i øvrigt med afsæt i borgernes egne ønsker og drømme men naturligvis også i et ændret mediebrug og nye medievaner – har stor attraktion. Modellen vil uden tvivl danne forbillede for nye biblioteksbyggerier og -renoveringer i fremtiden, som Katri Vänttinen ser det. Og jeg kan kun tilslutte mig.

Danmarks Biblioteker skrev i 2013 bl.a. “Midt i juni 2013 offentliggjordes vinderen af den sidste fase i den internationale arkitektkonkurrence om Helsinkis nye centralbibliotek, ALA Architects. Samtidig kunne den finske kulturminister oplyse, at projektet bliver et af Finlands officielle 100-års projekter, når landet i 2017 kan fejre 100-års jubilæum som selvstændig stat.

HELLEN NIEGAARD Se introduktion til biblioteksdirektørens ansvarsområder under indslaget på www.db.dk/danmarks-biblioteker/årgang-2019-nr-1 .

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

Oodi – et demokratisk projekt

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK

2016 & 2017 Med stor forsinkelse er den del af folkebiblioteksstatistikken, som ikke vedrører det fysiske udlån, endelig udkommet. Leif Andresen kommenterer og har udarbejdet oversigten over biblioteksudgifter pr. indbygger for 2016 og 2017. Statistik for 2016 og 2017 om fysisk materiale I forbindelse med publicering af øvrige statistikker for folkebibliotekerne for 2016 og 2017 har Danmarks Statistik annonceret, at tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån for disse to år ikke vil blive offentliggjort. Folkebibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem har givet betydelige udfordringer med dataleverance til folkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017, og tal for de enkelte biblioteker er behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres. Folkebiblioteksstatistikken for 2018 forventes at udkomme i sin helhed sommeren 2019.

Biblioteksudgifter pr. indbygger Ovennævnte forhold betyder, at Danmarks Biblioteker alene af de sædvanligt publicerede tabeller kan bringe Biblioteks(netto) udgifter pr. indbygger i 2016 og Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2017. Disse giver det samme fordelingsmæssige billede som tidligere med Albertslund i toppen. Landsgennemsnittet ligger stabilt med et marginalt fald til 437 kr. i 2017.

Statistik for 2016 og 2017 om digitalt materiale Der bliver indsamlet fire forskellige tal for anvendelse af digitalt materiale: • E-tidsskrifter og andre e-serier • E-bøger • Emultimedieoptagelser • Databaser. Det er alene de tre første tal, som tilsammen matcher det fysiske udlån. Databaseopslag har mere karakter af håndbogsopslag og har desuden udsving, f.eks. forklarer Danmarks Statistik databasevisninger i 2016 på 965.079 og i 2017 på 2.393.804 med mangelfuld indberetning for Gyldendals Røde Ordbøger. Danskerne benytter sig i stigende grad af bibliotekernes digitale løsninger som f.eks. eReolen. Antallet af e-bogs-visninger er 28

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2016 Kommune Albertslund Helsingør Dragør Tårnby Ballerup Gentofte Gladsaxe Herlev Hvidovre Lyngby-Taarbæk Roskilde Rudersdal Fredensborg Allerød Hørsholm Glostrup Guldborgsund Rødovre Ishøj Odsherred Middelfart Ærø Høje-Taastrup Gribskov Hillerød Frederiksberg Hjørring Samsø Varde Køge Furesø Greve Sønderborg Halsnæs

Indbyggertal Biblioteksudgifter pr. 1.1.2017 (Netto 1.000 kr) 27.896 23.837 62.443 50.877 14.288 10.977 43.010 31.013 48.231 33.032 75.805 50.362 68.775 45.416 28.406 18.728 52.964 34.738 55.240 36.204 87.015 54.965 56.133 32.889 40.504 23.708 24.942 14.248 24.977 13.963 22.528 12.461 61.257 33.502 38.492 20.986 22.719 12.335 33.023 17.823 38.093 20.546 6.177 3.299 50.246 26.764 41.213 21.569 50.109 26.060 105.037 53.047 65.307 32.338 3.724 1.841 50.452 24.932 60.109 28.456 40.613 19.203 49.921 23.553 74.801 35.242 31.162 14.493

Udgifter pr. indb. 854 815 768 721 685 664 660 659 656 655 632 586 585 571 559 553 547 545 543 540 539 534 533 523 520 505 495 494 494 473 473 472 471 465

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2017 Kommune Albertslund Helsingør Tårnby Dragør Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Gentofte Roskilde Herlev Hvidovre Rudersdal Gribskov Allerød Ishøj Guldborgsund Høje-Taastrup Fredensborg Rødovre Glostrup Odsherred Hørsholm Frederiksberg Ærø Holstebro Hjørring Hillerød Middelfart Greve Sønderborg Faxe Samsø Varde Køge

Indbyggertal Biblioteksudgifter pr. 1.1.2018 (Netto 1.000 kr) 27.743 22.594 62.686 50.257 43.063 32.218 14.272 10.341 55.472 39.857 48.295 34.642 69.484 46.436 75.803 49.414 87.382 53.236 28.572 17.292 53.282 32.124 55.989 32.994 41.217 23.697 25.235 14.407 22.988 12.874 61.219 34.194 50.596 28.217 40.779 22.394 39.343 21.090 22.663 12.142 33.083 17.673 25.028 13.290 104.410 53.252 6.178 3.094 58.418 28.448 65.257 31.685 50.650 24.558 38.210 18.336 49.974 23.931 74.650 35.680 36.139 17.233 3.720 1.772 50.301 23.816 60.356 28.478

Udgifter pr. indb. 814 802 748 725 719 717 668 652 609 605 603 589 575 571 560 559 558 549 536 536 534 531 510 501 487 486 485 480 479 478 477 476 473 472

2 01 6 O G 2 017

Kommune Frederikssund Solrød Herning Mariagerfjord Aabenraa Ringsted Lemvig Lolland Bornholm Svendborg Faxe Langeland Brøndby Horsens Viborg Silkeborg Holstebro Frederikshavn Brønderslev Aalborg Aarhus Assens Vordingborg Randers Stevns Fredericia Næstved Kolding Billund Egedal Thisted Nyborg Slagelse Vejen

Kommune

Udgifter pr. indb.

Indbyggertal Biblioteksudgifter pr. 1.1.2018 (Netto 1.000 kr) 88.733 41.749 45.189 21.190 22.518 10.410 31.168 14.391 20.133 9.236 34.473 15.752 59.089 26.990 42.125 18.755 89.598 39.060 41.982 18.260 39.632 17.216 60.140 25.816 40.911 17.554 92.024 39.478 96.883 40.954 41.328 17.462 35.538 14.971 36.289 15.140 26.482 11.014 32.032 13.309 20.514 8.422 46.087 18.896 98.265 40.068 213.558 86.375 58.698 23.737 43.000 17.374 12.641 5.106 21.270 8.495 78.968 31.402 51.536 20.348 82.938 32.368 48.982 19.049 43.716 16.973 22.727 8.801

Udgifter pr. indb.

464 462 458 454 453 451 450 442 440 432 431 429 428 428 418 417 417 413 412 407 404 402 401 400 395 395 393 391 391 390 390 387 387 385

471 469 462 462 459 457 457 445 436 435 434 429 429 429 423 423 421 417 416 415 411 410 408 404 404 404 404 399 398 395 390 389 388 387

Kommune Faaborg-Midtfyn Esbjerg Kalundborg Vejle Morsø Holbæk Struer Skive Norddjurs Odense Syddjurs Lejre København Tønder Favrskov Vallensbæk Nordfyns Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Kerteminde Sorø Skanderborg Læsø Rebild Jammerbugt Vesthimmerlands Haderslev Hedensted Odder Sum

Indbyggertal Biblioteksudgifter pr. 1.1.2017 (Netto 1.000 kr) 51.376 19.769 119.250 45.771 48.736 18.681 113.243 42.914 20.665 7.713 70.950 26.452 21.347 7.940 46.540 17.274 38.099 13.888 200.563 73.012 42.021 15.220 27.402 9.812 602.481 212.700 37.928 13.322 47.915 16.703 15.705 5.456 29.446 10.213 57.022 19.494 40.981 13.795 23.774 7.955 29.595 9.841 60.401 19.863 1.793 580 29.391 9.350 38.581 12.273 37.285 11.849 56.045 17.220 46.524 13.687 22.331 6.405 5.748.691

2.520.128

Udgifter pr. indb. 385 384 383 379 373 373 372 371 365 364 362 358 353 351 349 347 347 342 337 335 333 329 323 318 318 318 307 294 287 438

(Kilde: Danmarks Statistik)

Kommune Kolding Vejen Tønder Aarhus Holbæk Esbjerg Fredericia Norddjurs Vejle Skive Odense Favrskov København Syddjurs Odder Vesthimmerlands Skanderborg Vallensbæk Lejre Rebild Ringkøbing-Skjern Sorø Ikast-Brande Kerteminde Jammerbugt Nordfyns Læsø Haderslev Hedensted Sum

Indbyggertal Biblioteksudgifter pr. 1.1.2018 (Netto 1.000 kr) 92.515 35.820 42.844 16.563 37.777 14.395 340.421 128.629 70.983 26.633 119.433 44.646 51.326 19.034 38.197 14.073 114.140 41.017 46.599 16.640 202.348 72.157 48.271 17.182 613.288 217.151 42.468 14.885 22.626 7.739 37.277 12.607 61.158 20.625 16.280 5.452 27.544 9.139 29.827 9.868 57.005 18.806 29.669 9.717 41.191 13.457 23.756 7.637 38.638 12.363 29.516 9.440 1.807 575 55.963 17.127 46.616 13.463 5.781.107

2.524.627

Udgifter pr. indb. 387 387 381 378 375 374 371 368 359 357 357 356 354 350 342 338 337 335 332 331 330 328 327 321 320 320 318 306 289 437

(Kilde: Danmarks Statistik)

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

Herning Frederikssund Solrød Halsnæs Lemvig Ringsted Aabenraa Mariagerfjord Horsens Lolland Bornholm Frederikshavn Furesø Silkeborg Viborg Assens Brøndby Brønderslev Billund Nyborg Morsø Vordingborg Randers Aalborg Svendborg Egedal Langeland Struer Slagelse Faaborg-Midtfyn Næstved Kalundborg Thisted Stevns

Indbyggertal Biblioteksudgifter pr. 1.1.2017 (Netto 1.000 kr) 45.036 20.893 22.147 10.231 88.386 40.497 42.066 19.090 59.003 26.744 34.259 15.463 20.291 9.133 42.285 18.671 39.695 17.469 58.510 25.284 35.916 15.466 12.578 5.402 35.594 15.233 89.030 38.093 96.477 40.289 91.237 38.087 58.125 24.242 60.356 24.905 36.128 14.900 211.937 86.298 335.684 135.606 41.390 16.654 46.037 18.444 98.118 39.268 22.492 8.887 50.868 20.071 82.581 32.484 92.282 36.076 26.481 10.344 43.082 16.817 43.826 17.085 32.142 12.440 78.828 30.504 42.822 16.499

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014, 2,6 mio. i 2015 og 2016 til næsten 3,0 mio. i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både antal downloads, online læseadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Men det gælder stadig, at det fysiske udlån fylder mest: For 2015 udgør de digitale udlån 9% af det samlede udlån (uden fornyelser!) af bøger og e-bøger. E-tidsskrifter og andre e-serier udgør for 2017 knap 675.000 visninger og for Emultimedieoptagelser lidt over 760.000 visninger.

Personale

Stigende besøgstal

■ Danmarks Statistik opsamlede tal om de danske folkebiblio-

Folkebiblioteker i Danmark havde i alt over 38 mio. besøgende i 2017, hvilket svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. Besøgstallet er steget siden 2010 og er i 2017 det hidtil højeste. I forhold til 2010 er antallet af besøgende på folkebibliotekerne i 2017 steget med over 2 mio., hvilket er en stigning på 6%. Sat i forhold til antallet af aktive lånere er det stabilt mellem 20 og 21 årlige besøg pr. aktiv låner (tal kun til 2015).

teker, som nu præsenteres samlet for 11 år, har et potentiale til at belyse udviklingen af bibliotekerne. Ovenfor er givet nogle enkelte eksempler på dette. Men det er klart, at de manglende tal for det fysiske materiale for 2016 og 2017 giver et væsentlig afbræk. Udsving et enkelt år er ikke nok til at konkludere nogle sikre tendenser, så et hul på to år betyder, at det tager nogle år ekstra, før udviklingen på forholdet mellem fysiske og digitale aktiviteter vil kunne ses tydeligt.

Antallet af årsværk i folkebibliotekerne er fra 2009 til 2017 faldet fra ca. 4.400 til ca. 3.700 opgjort uden beskæftigelsesordninger. Andelen af Bibliotekarer ligger stabilt på omkring 50%, mens Øvrigt akademisk personale er fordoblet i perioden til 6%, Øvrigt personale steget lidt til knap 10%, mens faldet er sket hos Assistenter fra 40 til 35%. Selvom antallet af bibliotekarer forholdsmæssigt ligger stabilt, så er det over 350 færre årsværk, mens der er blevet mere end 100 årsværk til andre akademikere.

Åbningstider

Foto: Kim Wendt

Den ubetjente åbningstid er steget markant de seneste år. For 2017 opgør Danmarks Statistik, at et folkebibliotek i løbet af en uge i gennemsnit har åbent 57 timer uden betjening og 26 timer med betjening. Der er store forskelle: Fra ingen ubetjente åbningstid til 105 timer om ugen. På landsplan er stigningen fra lidt over 3.000 ubetjente timer i 2010 over knap 20.000 i 2014 stabiliseret til knap 24.000 i 2016 og 2017.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek For 2018 forventes statistikken igen at omfatte hele aktivitetsområdet. Den officielle, samlede statistik publiceres af Danmarks Statistik i juli 2019 og Danmarks Biblioteker bringer – som tidligere – den årlige samstilling i augustnummeret.

next library® 2-4. juni 2019 Tilmelding: nextlibrary.net/registration-2019 I juni mødes 400 biblioteksfolk, beslutningstagere, politikere, arkitekter og udviklere fra hele verden i Dokk1 i Aarhus til international NEXT LIBRARY konference om: • • • •

Biblioteker i en tid med sociale kriser Civic Media Data demokrati Midlertidige rum Game Changing teknologier & Emerging Trends

Godt halvdelen af deltagerne har allerede sikret sig billet og en rolle i programmet som medarrangører eller speakers i mindst 20 Interaktive Sessioner, 30 lynhurtige Ignite Next Library Talks, pop-up-shops, labs, netværksarrangementer & overraskelser. Konferencesproget er engelsk. Next Library online community netværk tæller 1550 biblioteksfolk og innovationsfolk fra 96 lande. Det er gratis at tilmelde sig på www.nextlibrary.net Arrangører: Next Library® 2019 organiseres af Aarhus Kommunes Biblioteker i samarbejde med Next library Advisory Board, sponsorer og konferencepartnere: Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, EIFL (Electronic Information for Libraries), Aarhus City Lab, Lyngsoe Systems, BCI Lammhults Biblioteksdesign, EBLIDA, Redia a/s, Silkeborg Biblioteker, P2P University, State Library of Queensland, Australia samt Progress Foundation / Occupy Libraries fra Rumænien. DBC er hovedsponsor.

DB FONDEN AF 2012 Formål Fonden kan give støtte til biblioteksfaglig dygtiggørelse og videreuddannelse i Danmark eller ved studierejser i udlandet. Støtte kan også i begrænset omfang ydes til uddannelse af unge og dygtige bibliotekarstuderende samt til uddeling af prisbelønninger til institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for dansk biblioteksvæsen.

Ansøgningsfrist 28. februar 2019 Ansøgninger skal omfatte: Kort beskrivelse af formål, tidsramme, budget herunder angivelse af andre tilskudsansøgninger/ anden ﬁnansiering. Intet ansøgningsskema. Opnås tilskud forpligter man sig til afrapportering og regnskab senest 6 mdr. efter projektets afslutning. Ansøgninger stiles til DB FONDEN af 2012 og sendes pr. mail til db@db.dk. Danmarks Biblioteksforening, Farvergade 27D, 1463 København K 31

L Æ S E LY S T

HVAD ER KRITISK LÆSNING?

Og hvad kan kritikken tilføre undervisningen og litteraturformidlingen? Litteratur og læsning åbner døre ud i samfundet og verden, mener den norske Forening !les. Foreningen, etableret i 1997, arbejder med at fremme læsning i alle samfundslag, og formidler litteratur til børn og unge.

Kritisk læsning som metode

Dens hovedformål er at inspirere alle til at læse mere. Det sker blandt andet via metoden kritisk læsning i kombination med en række bogpriser: Bokslukerprisen.no, Uprisen.no og Ungdommens kritikerpris.no. Her får børn og unge mulighed for selv at formulere kritik, nominere og udpege prisvindere af børne- og ungdomslitteratur.

Kritisk læsning som metode kan bidrage til øget engagement, kompetencer og demokratisering i vurderingen af ny litteratur.

Erfaringer og tilbagemeldinger viser, at metoden bidrager til at skabe øget engagement omkring læsning og litteratur blandt børn og unge og kan anvendes i såvel skolers som bibliotekers læseprojekter. Projektleder Troels Posselt introducerer begrebet, processer og resultater.

Troels Posselt. Foto: Kristin Strøm

TROELS POSSELT

Kritisk læsning fra prisarbejde til metode Foreningen !les har udviklet kritisk læsning som metode i skolen siden 2005 i samarbejde med bl.a. en lang række kritikere, lærere og bibliotekarer. Udviklingen er først og fremmest sket gennem prisprojekter som Ungdommens kritikerpris, Uprisen og Bokslukerprisen. Og både erfaringer og tilbagemeldinger viser, at metoden bidrager til at skabe øget engagement omkring læsning og litteratur blandt børn og unge. At blive nomineret og vinde en præmie som Ungdommens kritikerpris, Uprisen eller Bokslukerprisen er en stor anerkendelse for både forfattere og udgivere, og priserne bidrager til at øge bevidstheden om nogle af de bedste bøger for aldersgruppen. Men lige så vigtigt er det, at arbejdet skaber mulighed for unge læsere til at blive en del af den offentlige samtale om litteratur, opleve en forpligtelse til at læse og udvikle sig som kritiske læsere. Deres vurderinger er nu en del af den udvælgelse og vurdering af samtidslitteratur, der finder sted i den offentlige debat om litteratur, og de bidrager med ærlige, engagerede og ofte overraskende læsninger af bøgerne.

Bokslukerprisvinder 2018, Lars Joachim Grimstad, omringet af en af juryklasserne fra Osloskolen. Foto: Vibeke Røgler.

Foto: Caroline Løwe Ødegaard

Klar til kritisk læsning.

Upris-juryen i arbejde.

Foto: Caroline Løwe Ødegaard.

Foto: Vibeke Røgler.

Priserne udfordrer børn og unge til at diskutere og kommentere litteraturen og giver dem en platform, hvor deres synspunkter bliver synlige. Via anmeldelser på hjemmesider som uprisen.no og bokslukerprisen.no, prisuddelinger og møder med forfattere skaber projekterne rum for en ægte og autentisk kommunikation, der giver arbejdet et formål – også udenfor klasseværelset fire vægge.

læsekompetence, tidligere erfaringer mv.) til at formulere gode begrundelser for den foretagne vurdering. Ligesom kritikere læser, retfærdiggør og formulerer en smagsdom i mødet med en bog, får eleverne til opgave at formulere deres læsning af teksten, noget som skaber et større engagement end at analysere arbejdet efter en analysemodel eller svare på kontrolspørgsmål som f.eks. nogle læremidler desværre lægger op til.

Det faktum, at eleverne hjælper med at designe kriterierne for vurderingen og har mulighed for at påvirke resultatet, fører til, at de udvikler ejerskab til projektet, ser arbejdet som meningsfuldt, og at engagementet stiger. Samtidig virker dette tilbage på kvaliteten af juryarbejdet, der udføres på skolen. Selv om vores erfaringer er hentet fra prisarbejdet, mener vi, at metoden er egnet til arbejdet med nutidig litteratur generelt. At spørge eleverne om deres meninger, tage dem seriøst og skabe rammer for diskussion i klasseværelset er muligt uden at deltage i prisarbejdet.

I processen med at gengive egne synspunkter er “fordi” et nøgleord – eller et magisk ord, som Morten Fastvold skriver i bogen Kritisk tenkning. Sokratisk samtaleledelse i skolen (Gyldendal Akademisk, 2009). At træne eleverne til at begrunde deres synspunkter – f.eks. ved hjælp af bindeord som “fordi”, “derfor” og “dermed”, der markerer logik og årsagssammenhæng – får dem til at lære at kortlægge præmisser og kriterier, når de vurderer, hvad de har læst. Samtidig giver begrundelsen vægt til argumentationen. Både elever og lærere udtrykker, at processen gør de unge læsere mere bevidste og uafhængige læsere ved at praktisere deres egen smag i mødet med forskellige tekster og med andre synspunkter. Her er et citat fra en elev på 6. trin (5. klasse i Danmark):“Jeg synes, det er meget sjovt og lærerigt at være en del af Bokslukerprisen. Jeg synes, det er sjovt, at vi er juryklasse, fordi jeg er meget glad for at læse. Jeg tror, at man lærer at stå for sine egne meninger og begrunde dem, når man deltager i prisarbejdet.”

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

At læse som en kritiker Udgangspunktet for den kritiske læsning er elevernes læseoplevelser. Hvor en traditionel analytisk tilgang ofte begynder med at opdele arbejdet i funktionelle virkemidler for at undersøge, hvordan det er konstrueret (f.eks. ved at fokusere på retoriske figurer, billedsprog, synspunkt, fortælling osv.), er det kritiske arbejde baseret på tekstens virkning på læseren. Derefter skal den kritiske læser bruge både tekst og kontekst (herunder sin egen

L Æ S E LY S T

Bokslukerprisen, Barneskole-Troms. Foto: Ida-Mari Skardal.

Kritisk læsning i et flerstemmigt klasseværelse Den kritiske læsning har vist sig at være en frugtbar vej ind i litteraturen. Kritikernes værktøjer er selvfølgelig velegnede til anmeldelser og skriverammer, og de hjælper eleverne med at formulere synspunkter og begrundelser. Samtidig passer den kritiske metode også særdeles godt som udgangspunkt for mundtligt arbejde i form af klassediskussioner og litterære samtaler. I og med, at det er ny litteratur, der anmeldes, og at målgruppen for bøgerne i flere af projekterne er børn / ungdom, er projektet velegnet til at skabe et mere dialogbaseret klasseværelse. Den nye litteratur er ikke kanoniseret, og eleverne er mere fri til at tænke på kvalitet. Læreren kan tage rollen som facilitator og lade eleverne have en mere aktiv rolle i samtalerne og mulighed for at tage de dele af teksterne op, som de opfatter som særligt relevante. Dialogsamtaler og samarbejdslæring har vist sig at føre til god læring og øget engagement blandt eleverne. Gode tekster – såvel fiktion som non-fiktion – bidrager til dette, fordi de ofte indeholder et stort antal såkaldte ‘tomme pladser’, hvilket får teksterne til at blive aktualiserede og forståede på forskellige måder af eleverne i klassen. Når eleverne finder ud af, at deres stemmer, oplevelser og synspunkter høres og besvares af andre stemmer, vokser deres engagement og ejerskabsfølelse til litteraturen, og de oplever klasseværelset som en arena for diskussion og demokrati. Dette bekræftes af forskning og erfaringer fra de forskellige prisprojekter. Som en lærer skrev til os efter at have deltaget i Bokslukerprisen: “Dette projekt har også lært os meget om at tale om bøger, det at kunne diskutere (og at respektere flere meninger) og at bøje sig for flertallet. “Dette er demokrati”, som eleverne selv siger.” Samtidig med at det at involvere børn og unge i sådanne prisarbejdsprocesser kan siges at repræsentere en demokratisering af kritikken, giver lærere og elever altså udtryk for, at de oplever det kritiske arbejde i klassen som en øvelse i demokrati. Kritisk formidling og formidling af kritik Ungdommens kritikerpris, Uprisen og Bokslukerprisen er et udtryk for børns og unges litterære præferencer og tegner et billede af, hvad de unge læsere tænker om litteratur, hvad de kan lide og ikke kan lide, hvad de opfatter som litterære kvaliteter, og hvad der giver dem lyst til at læse mere. Udover at udvikle ele-

vernes engagement og evne til at læse kritisk er priserne derfor velegnede som udgangspunkt, når lærere, bibliotekarer og andre skal formidle og anbefale bøger til unge læsere. Akkurat ligesom voksne læsere er forskellige og foretrækker forskellige bøger, er børn og unge ikke en homogen gruppe. En bog, der ikke har opnået nominering, kan have givet stærke læseroplevelser til nogle læsere. Det er noget, som litteraturformidlere skal tage højde for, og vi anbefaler derfor at bruge resultaterne fra prisarbejdet på en bevidst og kritisk måde. Erfaringer fra vores forskellige prisprojekter viser også tydeligt, at eleverne udvikler sig under arbejdet med kritisk læsning. Eleverne bliver naturligvis ikke professionelle kritikere, men de får nyttige erfaringer med kritikkens værktøjer og øvelse i at formulere og begrunde egne synspunkter. På den måde udvikler de kompetencer, de kan bruge i øvrigt i faget norsk, i andre fag og i livet udenfor skolen. I arbejdet med litteraturpriserne oplever vi gang på gang, at de unge læsere bryder med forventninger og fordomme. Der er en del interessante træk, som går igen, når eleverne begrunder egne valg: Litteraturen skal være spændende, have et drive, der giver dem lyst til at læse videre, troværdige karakterer osv. Men blandt de mange positive virkninger, som de unge læsere trækker frem efter at have deltaget i et læseprojekt med Foreningen !les, er også, at de har læst bøger, der fortæller dem noget om, hvem vi er som mennesker, og hvilket samfund vi vil have. Et eksempel er den elev, der deltog i Ungdommens kritikerpris sidste år: “Læsning af bøger bidrager til, at vi bryder os om de andre, og at vi kan forstå andre mennesker og lære andre bedre at kende. Jeg kunne godt lide at læse bøgerne, især fordi jeg kunne godt lide den ene af dem, og det hjalp mig til at lære bedre til norsk.” Håbet er, at unge læsere, der har deltaget i vores projekter, udvikler sig som engagerede, kritiske og bevidste læsere, der ønsker at læse mere og lettere vil finde den næste bog, de gerne vil læse. Artiklen indgår i Inn i litteraturen. Ut i samfunnet. Et hefte om litteraturkritikk og kritisk lesning – udgivet af Forening !les 2018, http://foreningenles.no/kritikk-i-skolen. Læs mere om foreningen og dens mange projekter, http://foreningenles.no.

B I B L I O T E K & FÆ L L E S S K A B E R

GUIDET FÆLLESSANG Om fælles kulturoplevelser og anderledes musikformidling Palle Jul og Else Morild.

ulturoplevelser og -aktiviteter bruges i disse år til at skabe fællesskaber, øge livsglæden og den mentale sundhed hos borgerne. Det sundhedsfremmende arbejde er et forholdsvis nyt område, som folkebiblioteket har bevæget sig ind på, men der er allerede skabt gode erfaringer. Borgernes behov for meningsfulde fællesskaber kalder på nye løsninger og samarbejder på tværs af kultur, sundhed, forskning og civilsamfund. Det er guidet fællessang et bud på. En ny metode Det er en klar tendens i tiden, at vi gerne vil mødes omkring sangen og samtalen. Derfor har bibliotekerne i Randers, Horsens og Viborg i samarbejde med Sangens Hus og Nordjysk Center for Kultur og Sundhed i fællesskab udviklet guidet fællessang. Det er en metode, som kombinerer netop fællessang og samtaler mellem deltagerne og som alle, der har lyst til at synge, kan lære. Fællessang rimer på fællesskab.

Forskning viser, at kultur har en positiv effekt på både den psykiske og fysiske sundhed. At synge sammen giver lykkefølelse og velvære. Vi føler os mere positive og aktive efter fællessang uanset alder. Musik udløser desuden hormoner og belønningsstoffer i krop og hjerne. Der sker med andre ord en masse gode ting, når vi synger sammen. Om fællessang har samme gavnlige effekter, når det kombineres med samtaler mellem sangene, har bibliotekerne undersøgt og har på den baggrund udviklet metoden guidet fællessang. Guidet fællessang er hverken korsang eller guidet fælleslæsning. Guidet fællessang mixer derimod elementer fra begge koncepter. En seance varer typisk 1,5 time og veksler mellem sang og samtale, hvor tekst og melodi foldes ud i fællesskab faciliteret af guiden fra biblioteket. Noget at være sammen om Guidet fællessang er udviklet til folkebib-

liotekerne. Metoden kan understøtte et tilsyneladende uudtømmeligt behov for lokale fællesskaber og være en ny vej i musikformidlingen. Guidet fællessang kan også benyttes i den kommunale indsats og i et tværgående samarbejde, hvor borgernes mentale sundhed boostes gennem kulturoplevelser. Evalueringen peger på, at den udviklede metode er velfungerende og at deltagerne oplevede en forbedret trivsel og livskvalitet. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Du kan læse mere om metoden på www. guidetfaellessang.dk.

KATHRINE SØRENSEN BECH Bibliotekar Viborg Bibliotekerne Fotos af fællessangerne: Heidur Erla

“

Der var en dybde i det møde, som ikke mindst opstod, fordi vi

var sammen om musikken - og alt det rundt om den. På den måde er der et kæmpe potentiale i den her form for udvidet fællessang. Både fordi den binder endnu mere sammen socialt i forhold til almindelig fællessang, og sen af de sange, man synger Mik Stegger, bibliotekar på Randers Bibliotek

Vibeke Handberg, Ingrid Mortensen, Jakob Blans, Signe Cygan Barslund, Kirsten Hansen, Anette Koue og Kirsten Holbeck.

Danmarks Biblioteker 2019 - nr. 1

fordi den tilføjer nye dimensioner til oplevel-

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

42781

VELKOMMEN TIL

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2019 “LÆS FREMTIDEN” Musikhuset Esbjerg 11. og 12. april 2019 Topmødet hvor kulturpolitikere og biblioteksfolk mødes Folkeoplysning i en ny tid: To dage fyldt med nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking blandt 500 lands- og lokalpolitikere samt biblioteksog kulturfolk fra hele landet. Mød kulturministeren og KL – og deltag i de afsluttende drøftelser af Fremtidens Bibliotek – processen oven på debatten med borgerne, chefer og nu politikere og andre aktører. Skal f.eks. biblioteksloven opdateres? Mød også Politikens chefredaktør Christian Jensen og hør hans bud på, hvordan litteratur og læsning er en nøgle til at forstå nutidens komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger. Se udstillingen og hør nyt fra landets vigtigste biblioteksﬁrmaer - og meget, meget mere. Program og tilmelding til Det Bibliotekspolitiske Topmøde fra starten af det nye år www.db.dk/2019.

På gensyn i Esbjerg! FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK