opfattet, som om alle landene i alliancen bliver angrebet. Dermed træder hele NATOs militære apparat i kraft, og hele dens styrke vil kunne blive sat ind mod aggressoren. For det enkelte medlemsland betyder det dog også, at man kun er forpligtet til at tage de skridt, som det enkelte land anser for nødvendige for at genoprette og opretholde sikkerheden i det nordatlantiske område. Men det betød også, at alle landene skulle have et moderne militært forsvar. Det blev muligt for Danmark, blandt andet fordi vi sammen med store dele af det øvrige Vesteuropa modtog Marshall hjælp. Som en del af hjælpen modtog Danmark en stor mængde udrustning og materiel fra USA, som militær bistand. Her modtog den danske hær blandt andet køretøjerne GMC, Dodge og Jeep, og soldaterne blev iklædt uniform M/45, støvler M/52, webbing remtøj og oppakning. NATOs strategiske mål var og er at kunne yde kollektivt forsvar, hvilket betød, at alliancen skulle opretholde de nødvendige militære styrker for at afskrække og om nødvendigt nedkæmpe ethvert strategisk angreb fra Warszawapagten mod de allieredes territorium. Konsekvensen for Danmark var, at forsvarsbudgettet skulle øges markant, hvilket dog aldrig skete. I stedet gennemførte Danmark en mere henholdende politik overfor NATO, som kendes som den såkaldte ”fodnotepolitik” i 1980’erne. Desuden skulle indkaldelsesholdene forøges, hvilket betød, at op mod 24.000 unge mænd skulle indkaldes om året samtidig med at værnepligtstiden skulle øges op til 18 måneder. Det skete lidt pludseligt i februar 1953, og man ordnede det lidt uelegant ved blot at udskyde hjemsendelsestidspunktet. Det var ikke populært, og man oplevede spontane protester landet over på landets kaserner. Kasernen bliver en af Danmarks største Danmarks indtræden i NATO betød, at det danske forsvar gradvist blev mere og mere motoriseret. På Vordingborg Kaserne blev det derfor nødvendigt at bygge en værkstedsbygning til reparation og vedligeholdelse af de mange køretøjer. Derfor ansøgte Hærens Bygningstjeneste Vordingborg Kommune om at måtte opføre en værkstedsbygning på hjørnet af Kasernevej og Brovejen. Bygningen blev opført med en hovedfløj af mursten og to sidefløje af træ og skulle indeholde et maskinværksted, smedje, reservedelslager og laderum samt værk-
Side 46