Denne forandring kalder på løsninger, der ligger i direkte forlængelse af det, der – teknologi eller ej – fortsat er skolens kerneopgave, og det er i høj grad en ledelsesopgave at sikre, at den digitale skole bliver til virkelighed i en form, der kan hænge sammen med skolens kultur, tradition og faglighed.
• Vision • Pædagogisk formål • Inddragelse.
Ledelse af digital forandring undersøger, hvordan digitalisering ændrer skoleledernes måde at tænke skolen på og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Samtidig tilbyder bogen konkrete løsninger og redskaber til, hvordan man som skoleleder navigerer i digitale forandringsprocesser, og hvordan den digitale skole kan se ud.
• Kompetence • Motivation • Læringsfællesskab.
• Infrastruktur • IT-vejledning • Tid og møder.
Søren Hornskov Sarah Grams Davy
Søren Hornskov er leder på KP’s videreuddannelse, hvor han også forsker i ledelse som en del af fagprofessionel praksis. Han har tidligere skrevet om bl.a. brug af data og distribueret ledelse i skolen. Følg Sørens arbejde om digital forandring på LinkedIn.
Ledelse af digital forandring
Varenummer 8128
ISBN 978-87-7234-143-9
9 788772
Find hele ledelsesmodellen på side 51.
Ledelse af digital forandring
Digitale redskaber er blevet en fast og uundgåelig del af de danske folkeskoler. Skolen har igennem de sidste 20 år fået devices, digitale læremidler og digitale medier. Samtidig er skolens organisation under forandring, og digitaliseringen udfordrer skolen som et fysisk mødested for ledere og medarbejdere, som skal finde praktiske løsninger på, hvordan de udvikler skolen til en digital og virtuel organisation.
341439
Dafolo
Sarah Grams Davy er lektor på KP’s videreuddannelse, hvor hun forsker i ledelse af læring og forandring i folkeskolen. Hun er særligt optaget af, hvordan ledelse kan skabe de bedst mulige rammer for, at personale og elever trives. Derudover underviser Sarah på Diplom i ledelse.
Ledelse af digital forandring
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 1
21/01/2022 13.16
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 2
21/01/2022 13.16
Søren Hornskov og Sarah Grams Davy
Ledelse af digital forandring
Dafolo
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 3
21/01/2022 13.16
Søren Hornskov og Sarah Grams Davy Ledelse af digital forandring 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Sophie Hill Omslagsdesign: Hjalte Thalund Grafisk layout: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Tilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises design Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Serie: Ledelse ligetil ISSN 2596-5786 Serien er et samarbejde mellem Dafolo og Skolelederforeningen. Varenr. 8128 ISBN 978-87-7234-143-9
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 4
21/01/2022 13.16
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fokus på ledelsesrummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krisen som katalysator for ny viden om ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogens vidensgrundlag – fra kortlægning til danske skoler . . . . . . . . . . . . . . . Mød Camilla: Om bogens opbygning og gennemgående case . . . . . . . . . . . .
11 13 14 15 17
DEL 1. VIDENSGRUNDLAG Kapitel 1. Hvad er digital forandring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Digitalisering som megatrend . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ledere må selv finde løsninger på udfordringer med digitalisering . . . . . . Definition af ledelse af digital forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . „Det er rigtige mennesker, det her“. Om ledelse af levende skoler . . . . . . . . Scene 1. „Man må bare knokle på“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
25 26 31 32 34 36
Kapitel 2. Hvad ved vi om ledelse af digital forandring i skolen? . . . . . . . . . . . Hvor kommer modellen fra? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad siger forskningen? En model for ledelse af digital forandring . . . . . . Tema 1. At sætte retning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tema 2. At udvikle mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tema 3. At få organisationen til at fungere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De vigtigste pointer fra forskningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
41 44 47 54 57 64 72
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 5
21/01/2022 13.16
Kapitel 3. Digital forandring i danske folkeskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om platforme, teknologi og pædagogik i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunikation og forventninger – overordnede fund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Scene 2. „Man skal bare sige bøvs, så løber de med bolden“ . . . . . . . . . . . . .
75 78 80 99
DEL 2. VEJEN GENNEM DIGITAL FORANDRING Kapitel 4. Visionsarbejde i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Scene 3. En vision for teknologi og pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Diskussion: Camillas første skridt i retning af en ny vision . . . . . . . . . . . . . . . 115 Om at sætte mål – og begrunde dem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Ledelsens betydning for proces, deltagelse og motivation . . . . . . . . . . . . . . . 119 Pædagogisk vision = digital vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Ledelsens rolle i at udvikle en vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Lærernes rolle og udfordringen med de mange strategier . . . . . . . . . . . . . . . 122 Ledelsesarbejdet rundt om visionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Kapitel 5. At udvikle mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Scene 4. Gør-det-selv-kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diskussion: Om nysgerrighed og motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad får ledere og lærere til at bruge digital teknologi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teknik er vigtigt – men ledelsesopgaven er bredere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan udvikler lederen sig selv – uformelt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
127 128 133 135 138 141 143
Kapitel 6. At få organisationen til at fungere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Scene 5. Projektuge i 9. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diskussion: Hvordan får Camilla organisationen til at fungere? . . . . . . . . . . Vejledning og organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
145 147 152 152 155
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 6
21/01/2022 13.16
Kapitel 7. Skolen som del af et administrativt og politisk system . . . . . . . . . . Scene 6. Møde på rådhuset: Toget kører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diskussion: Ledelse og forvaltning – i kontekst af digital forandring . . . . . . Hvorfor ønsker politikere at digitalisere skolen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ud på dybt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Netværk kan løfte kompetencer – og give adgang til politikerne . . . . . . . . . At finde tid og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
157 157 163 165 167 170 171 173
Kapitel 8. Skolen og dens digitale omverden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Scene 7. At leve sit liv på Instagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Diskussion: Digital forandring er også kulturel og social forandring . . . . . . 179 Mobiltelefoner i undervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Ledelsens refleksion over egen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Den store klinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Afrunding: Mod nye udfordringer med digital forandring . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Appendiks 1. Sådan er undersøgelser og kortlægninger lavet . . . . . . . . . . . . . Forskningskortlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metode for projektets empiriske del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om første fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Om anden fase . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
191 192 193 194 195
Appendiks 2. Tidslinje og persongalleri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
197
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
199
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 7
21/01/2022 13.16
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 8
21/01/2022 13.16
Forord
T
ak til alle de ledere, der har medvirket i vores survey, og en særlig tak til de otte ledere, som stillede op til opfølgende interviews. I har været utrolig generøse med at dele ud af jeres erfaringer og på den måde været helt afgørende for at skabe bogens vidensgrundlag. Uden jeres tid og åbenhed ville vi ikke være nået i mål med bogen. En særlig tak til Mette og Benedikte, som hjalp med et „reality check“ på en tidlig version af manuskriptet – og gode snakke om casens hovedperson, Camilla – og til Gitte, Per og Klavs for at åbne døren til et længere besøg på Vissenbjerg Skole. I har delt både værdifuld viden, erfaringer og materiale fra jeres arbejde med digital forandring. På Københavns Professionshøjskole har gode kolleger lagt øjne og ører til projekt og tekst og givet vigtig feedback til både analyse og
9
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 9
21/01/2022 13.16
den gennemgående case. En særlig tak til Henrik Stockfleth Olsen for tålmodig læsning og gode ideer til forbedringer af bogen undervejs. Sidst, men ikke mindst en stor tak til Sophie Hill på Dafolo for at tro på ideen og for feedback og knivskarp redaktion undervejs.
10
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 10
21/01/2022 13.16
Indledning
„Den største udfordring har været omstillingen fra at være en fysisk tilstedeværende leder til at være online leder. Ud over at der var en masse praktiske ting, som vi skulle forholde os til, var det pludselig en ny måde at lede på. Det krævede en omstilling i mit mindset.“ – Souschef
D
igitale redskaber er blevet til en fast og uundgåelig – måske endda uundværlig – del af de danske folkeskoler. Skolen har igennem de sidste 20 år fået devices, digitale læremidler og digitale
11
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 11
21/01/2022 13.16
medier. Samtidig er også skolens organisation under forandring. Den udvikler sig fra at være et fysisk sted, hvor professionelle møder hinanden og eleverne ansigt til ansigt, til et virtuelt rum, hvor professionelt samarbejde og elevernes læring og sociale relationer foregår på digitale platforme uafhængigt af det fysiske rum. Det udfordrer ledere og medarbejdere i skolen, som skal finde praktiske løsninger på, hvordan de udvikler skolen til en digital og virtuel organisation. Skolen har historisk set altid været et fysisk sted. Den var, i den oprindelige betydning af ordet „skole“, et sted, der var fysisk adskilt fra det praktiske liv. Et sted, hvor man kunne lukke døren og fokusere på læring og refleksion. Siden da har skolen ændret sig hele tiden, men den har i hovedsagen altid været et fysisk rum, som har været opfattet som afgørende for at danne de relationer, der er afgørende for læring og udvikling. Digitaliseringen udfordrer det fysiske mødested. Det er en del af forklaringen på, at den digitale og virtuelle skole er en stor omvæltning for mange ledere, lærere og pædagoger. Samtidig har det indtil nu ikke været nødvendigt at skabe en ny, virtuel skole, som alle deltager i. Skolen har levet godt i de analoge rum, som den har forfinet over mange år. Selvom digitalisering er blevet en fast del af diskussionen om de danske folkeskoler, har ingen for alvor udfordret ideen om, at skolen udfoldes i et primært fysisk rum. Det har coronakrisen ændret på. Nu har det store flertal af ledere gjort sig erfaringer med at skabe den digitale skole i et virtuelt rum. Krisen har presset skolen til en meget hurtig forandring. Den er blevet tvunget til at blive et digitalt rum for alle – ikke kun for dem med en særlig interesse i teknologi og digitale læremidler. Denne nye oplevede nødvendighed kalder på løsninger, der ligger i direkte forlængelse af det, der – teknologi eller ej – fortsat er skolens kerneopgave. Det er i høj grad lederne selv, der skal sørge for,
12
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 12
21/01/2022 13.16
at den digitale skole bliver til virkelighed i en form, der kan hænge sammen med skolens kultur, tradition og faglighed. Denne bog søger at formidle redskaber og løsninger til ledere, der står med denne udfordring.
Fokus på ledelsesrummet Skolen gennemgår altså aktuelt en digital forandring, som både skaber nye former for undervisning og en ny organisering af skolen, herunder samarbejde og kommunikation. Det betyder, at digital forandring påvirker undervisningsrummet (især samspillet mellem lærere og elever) og ledelsesrummet (især samspillet mellem ledere og medarbejdere, men også mellem ledere, forvaltning og lokalsamfund). I bogen her har vi fokus på ledelsesrummet. Vi vil se på, hvordan digitalisering udfordrer ledernes måde at tænke skolen på – både som institution og som professionel organisation – og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Der er flere grunde til, at bogen har fokus på ledelse. For det første findes der meget lidt litteratur om ledelse af digital forandring hverken på dansk eller engelsk. Som vi skal se i bogens forskningskortlægning (se kapitel 2), findes der langt mere systematisk viden om brugen af digitale teknologier i undervisningsrummet. Den ubalance vil vi gerne bidrage til at rette op på, blandt andet fordi det er afgørende for at lykkes med digitalisering af skolen, at ledere (herunder i styring og forvaltning) opnår overblik over og indsigt i de forskellige opgaver, beslutningsprocesser og roller, der er på spil i deres organisationer. For det andet er der grund til at have fokus på ledelse af digital forandring lige nu, efter at coronakrisen har fremført et stort digitalt læringsløft (eller -skub) i alle skoler. Der er mulighed for, at ledelse
13
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 13
21/01/2022 13.16
kan få noget godt ud af de forandringer af skolen, som er blevet accelereret med krisen. Det kræver, at lederne skaber rum og anledning til at reflektere – også over deres egen rolle og kompetencer. Bogen søger at bidrage til udvikling af ledelse ved at formidle viden, dele cases og diskutere lederens rolle og betydning i disse komplekse dynamikker. Bogen opfordrer til refleksion og tilbyder konkrete handlemuligheder, der bygger på international forskningsviden og aktuel empiri fra danske lederes hverdag.
Krisen som katalysator for ny viden om ledelse Bogen undersøger, hvordan skolen er gået til opgaven med at „flytte“ skolen til det virtuelle rum, og sætter ord på, hvad skolen kan gøre for at skabe gode former for digital forandring. Vi skal nedenfor se nærmere på, hvad vi præcis mener med „digital forandring“. Det er vigtigt at understrege, at selvom bogen inddrager erfaringer fra coronakrisen, forsøger den også at bidrage til en bedre forståelse af digital forandring som en blivende og kontinuerlig udviklingsvej for skolen. Krisen forstås som en form for katalysator, der hjælper os med at få øje på de særlige udfordringer og egenskaber ved ledelse i skolen, som både gik forud for krisen, og som vil være kendetegnende for skolens digitale forandring i de kommende mange år. Coronakrisen har skubbet til skolen og har forceret skolens arbejde med digitalisering. Det har på samme tid været en krise og en mulighed for skolen. Denne bog afgør ikke på forhånd, hvad der er godt og ondt ved pandemiens påvirkning, hvad der er krise, og hvad der er en gave. Bogen er skrevet i et forsøg på at se coronakrisen som anledning til at iagttage skolens forandring. Ideen til denne bog opstod under den første coronanedlukning i foråret 2020. Tanken var at undersøge den nærmest øjeblikkelige undtagelsestilstand, som også skolen blev ramt af, og se krisen som
14
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 14
21/01/2022 13.16
et forstørrelsesglas, som gør det vigtige og det svære i skolernes digitale forandring synligt. Senere blev det klart, at selvom krisen satte skolen i en meget usædvanlig og uvant situation, så var det muligt at forstå den som et kæmpe eksperiment med en udvikling, som havde været i gang i lang tid. Alle skoler havde arbejdet med digital forandring, før krisen ramte. Alle arbejdede med læringsplatforme, devices, digitale læremidler og nye medier. Og da nedlukningerne og hjemmeundervisningen kom, fungerede de som en øvebane med nye rammer, hvor det var både ønsket og nødvendigt, at man prøvede sig frem med helt nye greb og ideer, der kunne sikre, at skolen leverede undervisning til alle børn og unge under hjemsendelsen. Selvom krisen handlede om at begrænse smitte og på den måde gav skolen helt nye opgaver, vil vi her i bogen fokusere på de massive udfordringer, som ligger i at flytte skolen over i et virtuelt rum. Det gælder både menneskene, som under krisen i højere grad mødtes, underviste og lærte i virtuelle rum, og materialerne, som nu endegyldigt skulle være digitale og fungere på de digitale platforme. Forældre hentede ganske vist stadig bøger og fotokopier på de nedlukkede skoler, men det var på mange måder undtagelsen, som bekræftede den nye virkelighed: Skolen skulle nu kunne fungere 100 % digitalt. Det var og er fortsat en udfordring, som ledere arbejder på at realisere.
Bogens vidensgrundlag – fra kortlægning til danske skoler Bogen bygger på to former for viden. For det første har vi kortlagt international skoleforskning i de udfordringer, som den digitale forandring skaber for ledere i skolen, og hvad lederne gør for at løse disse udfordringer (Hornskov & Grams Davy, 2020). Forskningskortlægningen, som vi skriver om i kapitel 2, udgør bogens teoretiske grund-
15
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 15
21/01/2022 13.16
lag. Den ligger til grund for den model for ledelse af digital forandring, som udgør rygraden i bogens anbefalinger til ledelse i skolen. I kortlægningen konkluderer vi, at den internationale forskning rummer en række indsigter, som er relevante for ledere i Danmark, men at der er brug for empirisk forskning i dansk praksis for at afgøre, om disse indsigter faktisk kan bruges herhjemme. Derfor har vi foretaget helt nye empiriske undersøgelser i Danmark: en survey blandt ledere i skolen i foråret 2020 (Hornskov & Grams Davy, 2020) og opfølgende interviews med otte ledere i skolen, som vi gennemførte i perioden fra november 2020 til januar 2021. De otte ledere tæller både afdelingsledere, skoleledere, souschefer og andet, det vil sige både øverste ledere og mellemledere. Survey- og interview-materialet udgør den anden del af bogens vidensgrundlag. De otte ledere i undersøgelsen har det til fælles, at de alle er engagerede i digital forandring. De kommer fra forskellige situationer og var vidt forskellige steder i deres arbejde med digital forandring, da vi mødte dem. Det betyder, at nogen er langt fremme med både indkøb af devices, kompetenceudvikling og digitale visioner, mens andre først med coronakrisen er begyndt for alvor at fokusere på digital forandring. De er ikke eksperter, men helt almindelige ledere. Deres mangfoldige erfaringer, synspunkter og viden er det empiriske grundlag for bogens gennemgående case – og de har været pulsen i arbejdet med at skrive den. Læs mere om, hvordan undersøgelserne bag bogen er lavet, i bogens appendiks.
16
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 16
21/01/2022 13.16
Mød Camilla: Om bogens opbygning og gennemgående case Bogen falder i to dele. Første del rummer det teoretiske og empiriske grundlag af viden, mens anden del rummer en række diskussioner af de mest centrale udfordringer omkring det digitale forandringsarbejde for ledere i skolen. Bogen er bygget op omkring en gennemgående case, som fortælles i syv scener. Læseren møder i første kapitel Camilla, som er souschef og udskolingsleder på Sodebyskolen. Vi følger hende gennem en række udfordringer med digital forandring i løbet af to skoleår. Hver af de syv scener viser, hvordan bogens ledelsesmodel kan bruges i virkelige situationer. Casen er bogens rygrad, især i del 2, hvor der er en scene fra casen i hvert kapitel. Der er en tidslinje for casen i appendiks 2. Camilla er en helt almindelig dansk leder, og hun findes ikke i virkeligheden. Hun er en fiktiv figur – skabt for at gøre denne bog mere levende. Der er både situationer, hvor hun er i tvivl, og andre, hvor hun er på mere sikker grund. Vi håber, at læseren kan genkende de dilemmaer og vanskelige situationer, Camilla står i – og at mange vil kunne identificere sig med hende. Dermed også sagt, at Camilla ikke er perfekt. Det er ikke meningen, at hun skal fremstå som en ideel leder, som læseren bare skal kopiere, eller som én, der træffer de rigtige valg. Meningen er, at læseren skal følge Camillas praksis, genkende hendes udfordringer og danne sine egne meninger om, hvad der er godt at gøre i de situationer, Camilla havner i. Vi har valgt at gøre Camilla til en relativt uerfaren leder. Det gør vi, fordi mange ledere – også dem, der har længere erfaring end Camilla – oplever at starte lidt forfra, når de kaster sig ud i digitale forandringsprocesser. Muligvis er nogle af bogens læsere nået længere med at integrere pædagogik og digitalisering end Camilla. I det
17
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 17
21/01/2022 13.16
tilfælde er der ikke noget i vejen for at springe scenerne over og gå direkte til udfordringer, som læseren i højere grad kan genkende fra sin egen hverdag. Bogens case-fortælling er baseret på de nævnte empiriske undersøgelser med danske skoleledere. Historien om Camilla og Sodebyskolen er fiktion, men den bygger på, hvad de otte ledere i vores undersøgelse har oplevet og gjort. Casen er med andre ord sammensat af holdninger og erfaringer fra virkelige ledere. Meget af det, som Camilla og kollegerne siger og tænker, er direkte citater fra lederne i den empiriske undersøgelse. Casen er ikke en udtømmende beskrivelse af den mangfoldige ledelsespraksis i danske skoler anno 2021. Den er tænkt som en fremstilling af vigtige og realistiske udfordringer baseret på kortlægning af forskning, survey og interviews. De læsere, der vil gå mere i dybden med spørgsmålet om, hvordan case og virkelighed hænger sammen, kan finde detaljer om undersøgelserne i appendiks. De syv scener er trykprøvet af respondenter fra undersøgelsen og andre eksperter i skoleledelse. Den samlede case er på den måde skruet sammen i en samskabende proces med udvalgte praktikere fra skoler med meget forskellige forudsætninger for digital forandring i perioden november 2020-juni 2021.
Læsevejledning Hver af de syv scener i casen følges af en række arbejdsspørgsmål, som understøtter læserens arbejde med at diskutere Camillas udfordringer. Disse spørgsmål er udviklet, så de samlet set dækker de væsentligste udfordringer og temaer i forskningslitteraturen og de empiriske undersøgelser bag bogen. Efter arbejdsspørgsmålene til hver scene er der i hvert kapitel i del 2 en diskussion af de centrale begreber og udfordringer. I dis-
18
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 18
21/01/2022 13.16
kussionerne går vi mere i dybden med bogens vidensgrundlag – og samler gode råd og anbefalinger fra både teori og praksis, som læseren kan bruge som inspiration til at svare på arbejdsspørgsmålene. Kapitel 4-7 afsluttes med refleksionsspørgsmål til læserens praksis. Målet med disse spørgsmål og afrundingen efter kapitel 8 er at give læseren mulighed for at overveje egne erfaringer med digital forandring og bruge casen og ledelsesmodellen som inspiration for udvikling af egen praksis. DEL 1. Vidensgrundlag Kapitel 1 Her kridtes banen op: Grundbegreber som digitalisering, digital forandring, digital modenhed, ledelse og ledelsesopgaven defineres. Disse begreber er vigtige som oplæg til bogens ledelsesmodel (kapitel 2), ledernes mangfoldige udfordringer i praksis (kapitel 3) og for diskussionerne i del 2. Vi forklarer også om baggrunden for bogen og om betydningen af coronakrisen og andre omvæltninger i skolen. Kapitlet beskriver de undersøgelser, som bogen bygger på. Endelig møder vi casens hovedperson, Camilla, for første gang. Kapitel 2 Her får vi et overblik over, hvad forskningen siger om ledelse af digital forandring. Derfor er kapitlet den mest teoretiske del af bogen. Teorien samles i bogens ledelsesmodel, som bliver det gennemgående redskab i de følgende kapitler. Vi vender tilbage til Camillas hverdag og hører om, hvordan der er forskellige forventninger til digital undervisning på Sodebyskolen. Målet er, at læseren forstår modellen og det forskningsmæssige grundlag, den bygger på.
19
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 19
21/01/2022 13.16
Kapitel 3 Efter de generelle beskrivelser i kapitel 2 træder vi her ind i virkeligheden i danske skoler. Vi ser nærmere på danske lederes største udfordringer med digital forandring og på, hvad de gør for at løse dem. Målet er, at læseren kan sammenligne disse beskrivelser med egne erfaringer og dermed få et godt udgangspunkt for et „reality check“ af den teoretiske model. DEL 2. Camillas vej gennem digital forandring Kapitel 4 Vi følger med i Camillas beslutning om at udvikle en vision for Sodebyskolen. Målet er at arbejde med forståelsen af lederens opgave med strategisk udvikling – og hvordan en vision kan udvikles som del af hverdagens opgaver. Vi ser desuden begreberne mening og begrundelse foldet ud i en realistisk situation og får på den måde lagt op til næste kapitel, som handler om mening. Kapitel 5 Her ser vi på, hvad det betyder, at medarbejdere oplever deres arbejde som meningsfuldt – også når det gennemgår en digital forandringsproces. Kapitlet diskuterer modstand og uformel eller „gør-det-selv“-kompetenceudvikling i skolens fællesskaber. Målet er at finde måder at bruge skolens fællesskaber til at udvikle nye kompetencer. Kapitel 6 Vi følger udfordringerne med at sætte ny strategisk retning og får anledning til at diskutere, hvordan ledelse kan understøtte videndeling. Vejledning bliver udpeget som en afgørende ressource, men det bliver også klart, at vejlederen kan blive en barriere for ledelsen
20
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 20
21/01/2022 13.16
og skolens forandring. Målet er at reflektere over brugen af formel kompetenceudvikling og vejledning, ikke bare som del af en faglig dagsorden, men som en rolle i skolens organisation. Kapitel 7 Vi er med Camilla til møde på rådhuset. Det giver anledning til en diskussion af, hvad det betyder, at ledelse altid finder sted inden for forvaltningens og den politiske virkeligheds rammer. Skolen er del af et større system, som Camilla og de andre ledere må forholde sig til – måske mere direkte, end de har gjort tidligere. Målet er at fokusere på de ting, som ledere faktisk har indflydelse på, herunder at kommunikere „opad“ i systemet. Kapitel 8 Den sidste scene i casen handler om et lærerteam, som er frustreret over elevernes brug af sociale medier. Det bliver anledning til en diskussion af, hvordan udfordringer med sociale medier kan håndteres i modellen, ligesom vi slår diskussionen af digitalisering og ulighed an. Målet er at finde løsninger på brug af digitale og sociale medier i skolen og at tænke skolens rolle i et kulturelt kredsløb. Kapitlet samler også op på casen som helhed og opfordrer læseren til at vurdere Camillas samlede udvikling og sammenligne med egen praksis. Målet er at få en realistisk forståelse af forandringens forløb og tempo og at lægge realistiske planer for egen organisation. Vi runder samtidig bogen af med et blik tilbage på bevægelsen fra teoretisk model til empirisk undersøgelse og case. Appendiks 1 og 2 I appendiks 1 giver vi et indblik i metoderne bag de undersøgelser, der ligger til grund for bogen. Det handler om gyldigheden af bogens
21
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 21
21/01/2022 13.16
konklusioner og er tænkt som en reference for de læsere, som er særligt interesserede i bogens videnskabelige grundlag. I appendiks 2 findes en tidslinje over casens scener og en oversigt over de vigtigste personer, vi møder i casen. Bogens grafik Ledelsesmodellen er brugt som gennemgående grafisk greb, som hjælper læseren med at orientere sig i de begreber, bogen bruger. Bogens flapper er taget i brug, så læseren undervejs kan fastholde overblikket over ledelsesmodellen.
22
8128_Ledelse af digital forandring_sats_FINAL.indd 22
21/01/2022 13.16
Denne forandring kalder på løsninger, der ligger i direkte forlængelse af det, der – teknologi eller ej – fortsat er skolens kerneopgave, og det er i høj grad en ledelsesopgave at sikre, at den digitale skole bliver til virkelighed i en form, der kan hænge sammen med skolens kultur, tradition og faglighed.
• Vision • Pædagogisk formål • Inddragelse.
Ledelse af digital forandring undersøger, hvordan digitalisering ændrer skoleledernes måde at tænke skolen på og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Samtidig tilbyder bogen konkrete løsninger og redskaber til, hvordan man som skoleleder navigerer i digitale forandringsprocesser, og hvordan den digitale skole kan se ud.
• Kompetence • Motivation • Læringsfællesskab.
• Infrastruktur • IT-vejledning • Tid og møder.
Søren Hornskov Sarah Grams Davy
Søren Hornskov er leder på KP’s videreuddannelse, hvor han også forsker i ledelse som en del af fagprofessionel praksis. Han har tidligere skrevet om bl.a. brug af data og distribueret ledelse i skolen. Følg Sørens arbejde om digital forandring på LinkedIn.
Ledelse af digital forandring
Varenummer 8128
ISBN 978-87-7234-143-9
9 788772
Find hele ledelsesmodellen på side 51.
Ledelse af digital forandring
Digitale redskaber er blevet en fast og uundgåelig del af de danske folkeskoler. Skolen har igennem de sidste 20 år fået devices, digitale læremidler og digitale medier. Samtidig er skolens organisation under forandring, og digitaliseringen udfordrer skolen som et fysisk mødested for ledere og medarbejdere, som skal finde praktiske løsninger på, hvordan de udvikler skolen til en digital og virtuel organisation.
341439
Dafolo
Sarah Grams Davy er lektor på KP’s videreuddannelse, hvor hun forsker i ledelse af læring og forandring i folkeskolen. Hun er særligt optaget af, hvordan ledelse kan skabe de bedst mulige rammer for, at personale og elever trives. Derudover underviser Sarah på Diplom i ledelse.
